Issuu on Google+

KOMMUNIKA TØREN nr. 1 ° Februar 2013

PETER GOLL

Spindoktorerne har fået nemmere ved at påvirke pressede journalister

tema Det nye mediebillede


SIGNATUR l Af Tina Donnerborg formand for Dansk Kommunikationsforening

Hold nu op! ‘Det er naturligvis helt essentielt, at alle i branchen op­ fører sig ordentligt og respektfuldt. Uanset udfaldet.‘

Høj moral og etik er en klokkeklar forudsætning i kommunikationsbranchen for at lave god, professionel kommunikation. Det er ikke bare noget, vi siger. Det mener vi faktisk. Læs blot kodeks i Kommu­ nikationsforeningens vedtægter. Der står blandt andet: • Et medlem af Dansk Kommunikationsforening må ikke bevidst gøre sig skyldig i spredning af usande eller vildledende informationer • Fortrolig information må aldrig afsløres eller misbruges Derfor er det også rigtigt ærgerligt, hvis det holder vand, at DSB har handlet uetisk og bl.a. betalt Waterfront for at hyre en kritisk journalist for at undgå, at han skriver kritiske historier om netop DSB. Uanset hvad der er op og ned i sagen, hvor folkedomstolen og medierne bringer ny viden til torvs hver eneste dag, så er der desværre ingen tvivl om, at debatten om sagen i sig selv er med til at miskreditere kommunikationsbranchen. Det skader vores omdømme og bliver dobbelt ærgerligt for tusindvis af professi­ onelle kommunikatører, som hver dag arbejder ærligt og redeligt med at skabe værdi for deres virksomheder og organisationer. Det er naturligvis helt essentielt, at alle i branchen opfører sig ordentligt og respektfuldt. Uanset udfaldet, så mener jeg, at denne sag kan tjene som op­ dragende skrækeksempel for, hvor galt det kan gå, hvis manipulation og vild­ ledning får magt over etik. Og uanset at der er tale om en enlig svale i sagen med Waterfront og DSB, så skal der alligevel råbes vagt i geværet. Vi vil som forening arbejde for, at de etiske spilleregler overholdes. AF Tina Donnerborg

2

Kommunikatøren l Februar 2013


INDHOLD NR.1/2013

Farvehandleren valgte diplomatiets vej Efter en lang karriere i kommunikationsbranchen sidder 63-årige Poul Scheuer som nybagt ministerråd på den danske ambassade i Berlin. Læs portrættet af ham på

side 18

Valgkamp i kommunerne: Hvad virker? 10 principper for politiske kampagner eller hvad man altid skal have med i sin politiske rygsæk som politiker før, under og efter valgkampe

Foto: Ernst Tobisch

side 22 Tema

Det nye mediebillede og dets konsekvenser Kommunikatøren ser på konsekvenserne af det nye me­ diebillede: Hvordan det journalistiske værktøj ’faktatjek’ er blevet til en blanding af public service og underhold­ ning, og hvordan kravene er ændret til både journalister­ ne, den journalistiske metode og journalisternes fremtid som formidlere.

Side 5-17

Kommunikatøren | 1 Februar 2013 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Jon Kiellberg (red), DKF Bent Bøkman, Grontmij A/S Bente Dalsbæk, Spot Kommunikation Nina Faurby, RelationsPeople Pernille Hermann, bedretekster.dk Lene Holst Holmgård, Københavns Kommune Kell Jarner Rasmussen, Rhetor Daniel L. Jørgensen, UngKom Simon Lund-Jensen, KMD Stine Mølbak, UngKom Trine Nebel, Gorm Larsen & Zornig Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation Mikkel Luplau Schmidt, Holm Kommunikation Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@kommunikationsforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio april 2013 Deadline for artikler 8. marts 2013 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Jon Kiellberg, redaktør Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk www.kommunikationsforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forsidefoto: Ernst Tobisch Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.000

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontroll Kommunikatøren

Februar 2013

2 4 5 18 20 21 22 24 26 28 30 32 33 34

Leder: Hold nu op! Tips & tics Vidste du…? En ny omgang petithistorier, apps og snacks Temaintro: Det nye mediebillede og dets konsekvenser Farvehandleren valgte diplomatiets vej Efter en lang karriere i kommunikationsbranchen sidder 63-årige Poul Scheuer som nybagt ministerråd på den danske ambassade i Berlin Klummen UngKom har lanceret en ny hjemmeside og identitet Sagt på spidsen Ups – sagde jeg virkelig det? Redaktionen ser på årets politiske citater

Politiske kampagner til kommunalvalget 10 bud på, hvad politikeren og partiet skal fokusere på ved politiske kampagner Skal brugere bestemme dit brand? Der er mange elementer, der skal tages højde for, når organisationer prøver kræfter med at inddrage kunder og forbrugere i udviklingen af deres brands BOGANMELDELSER MEDLEMMER I NYE JOB NYE MEDLEMMER GENERALFORSAMLING OG KONFERENCE OM DET NYE MEDIEBILLEDE ARRANGEMENTER GUIDE TIL BRANCHEN

3


&TICS

TIPS

Af Simon Leth-Sørensen, projektleder i Dansk Kommunikationsforening

Infographics om DKF

Hvordan spreder du bedst opslag?

Kilde: http://www.collegehumor.com/article/6670326/ the-internet-justice-league

Songkick Concerts til iPhones En app, som scanner dit musikbibli­ otek, hvorefter den holder øje med, hvornår dine kunstnere kommer til byen.

Click a Taxi I stedet for at fedte rundt med en te­ lefon og et telefonnummer, som du måske ikke kan finde, så bestil en taxi direkte via Click af taxi-app´en. Kilde: http://visual.ly/

4

Kommunikatøren l Februar 2013


TEMA l DET NYE MEDIEBILLEDE

Temaintro

DET NYE MEDIEBILLEDE OG DETS KONSEKVENSER Vi ved det godt: Intet er som i gamle dage. Internettet og de sociale me­ dier har for længst ændret vores medievaner, men de har også sat deres tydelige spor på journalistikken og på kommunikationen mellem virksom­ heder og forbrugere, mellem vælgere og politikere, ja mellem afsender og modtager af snart sagt enhver form for information. I de gode gamle dage kunne journalistik afgrænses til at være disciplinen udi indsamling, bearbejdning, prioritering og videreformidling af oplysninger til offentlig­ heden. Sådan er det ikke længere. Journalister har ikke længere monopol på for­ midlingsplatforme og for at producere indhold, fordi alle i dag kan pro­ ducere og dele indhold på de sociale medier. En stadig dygtigere kommu­ nikationsbranche betyder blandt andet, at mængden af information er steget til det næsten uendelige, og at journalisten ofte formidler indhold, andre har produceret. Kommunikatøren ser på konsekvenserne i dette tema: Hvordan det jour­ nalistiske værktøj ’faktatjek’ er blevet til en blanding af public service og underholdning, og hvordan kravene er ændret til både journalisterne, den journalistiske metode og journalisternes fremtid som formidlere. Og ikke mindst: Hvilke konsekvenser det nye mediebillede har for seerne, lytterne og læserne. God læselyst.

Foto: Ernst Tobisch

Bente Dalsbæk

Kommunikatøren l Februar 2013

5


TEMA l DET NYE MEDIEBILLEDE

Underholdning eller

Det stigende antal faktatjek-programmer er mere oplysning end underholdning og blandt andet en konsekvens af en dygtigere kommunikationsbranche, mener tvværten Thomas Buch Andersen Det er blevet gjort til noget usædvan­ ligt og noget nyt, men så mærkeligt er det altså heller ikke: Faktatjekket. Det mener i hvert fald en af tidens største profiler i faktatjek-genren, DRs vært for tv- og radioprogrammet De­ tektor, Thomas Buch-Andersen: - Faktatjekket er ikke noget origi­ nalt, men et basalt journalistisk værk­ tøj, og det er med udgangspunkt i det redskab, at vi laver vores historier til Detektor. Thomas Buch-Andersen fornægter ikke, at faktatjekket som historie eller ligefrem underholdning er rykket frem i forreste række hos seere, læse­ re og lyttere: - Det er der gode grunde til: For det første, at vi har fået flere og flere debatter, der er sat op som modsæt­ ninger, hvor to eller flere står og smi­ der om sig med ’fakta’ for at under­ støtte deres argumenter. Hverken værten, seeren eller lytteren har en jordisk chance for at skære igennem og sige: Hov, hvad er rigtigt her? Så er der også kommet flere og flere live-nyheder, indslag, og hurtige nyheder på nettet osv. Vi bliver bom­ barderet med information. Der er simpelthen ikke tid til at tjekke, hvad der bliver sagt. Endelig kan man sige, at kom­­­­­­-

6

mu­nikationsbranchen er blevet dyg­ tige­­re. Der bliver flere og flere kom­ mu­nikationsmedarbejdere og pres­se­­ rådgivere i staten, kommunerne og organisationer. Deres opgave er pr de­ finition at få fremstillet en særlig ud­ gave af virkeligheden i medierne. Alle disse ting – og måske især det sidste – gør, at der er et stigende be­ hov for at finde ud af, hvad der er op og ned i bestemte sammenhænge, forklarer han til Kommunikatøren. Oplysning - ikke gabestok Thomas Buch-Andersen ved godt, at den gode historie ligger i at opdage fejlen, og at det også er dér, under­ holdningen ligger: - Det er klart, at vi journalister vil fortæller de bedst mulige historier, sådan som alle mulige andre journali­ ster ville gøre det. Og det er selvføl­ gelig historien om, at der er nogen, der har taget fejl. Men vi fortæller også, når vi har undersøgt noget og fundet ud af, at det, der er blevet sagt, holder stik. I de tilfælde forføl­ Om Bente Dalsbæk Bente Dalsbæk, selvstændig kom­ munikationsrådgiver. Har selv medvirket i programserien, ’Hængt ud på forsiden’.

ger vi bare den undren, der kan være hos enhver seer eller lytter. Fx når der flyver store tal rundt i forbindelse med de store, vigtige samfundsdebat­ ter om efterløn, arbejdsløshed, vel­ færdsydelser osv. Vi tænker: Kan det virkelig passe? Og ja, nogle gange kan det, og så fortæller vi selvfølgelig det. Vi er ikke ude på at fejre fejlen, men udvælger og laver vores historier ud fra de samme journalistiske prin­ cipper som alle andre, siger Thomas Buch-Andersen, og afviser, at der er tale om gabestoksunderholdning: - Jeg vil til enhver tid fastholde, at målet med Detektor er oplysning, men at det selvfølgelig ikke skal blive for tungt, fordi det netop er svære spørgsmål. Så er vi også forpligtede til at formidle det på en måde, der gør det lettere at tage oplysningerne ind. Laver også fejl I forhold til programrækken ’Hængt ud på forsiden’, som behandlede en række sager, hvor forskellige menne­ sker havde fået en tur i mediemøllen med forskellige konsekvenser for de enkelte, er der tale om en lidt anden vinkel: - Her tjekkede vi, om medierne havde sørget for at have deres fakta i

Kommunikatøren l Februar 2013


oplysning? Faktaboks Detektor er både et radio og et tvprogram, der sendes på hhv. P1 og DR1. Programmerne har siden star­ ten i 2011 beskæftiget sig med alt fra brødpriser, lærernes undervis­ ningstimer, det offentlige forbrug, trængsels-tal i trafikken og meget, meget mere.

orden inden de skrev eller lavede de­ res historier, og det er en anden måde at se faktatjekket på. Her kun­ ne man i en række tilfælde bebrejde medierne for ikke at have gjort deres journalistiske fodarbejde godt nok, hvor vi i Detektor-sammenhæng ikke peger på mediernes viderebringelse af oplysningerne, men mere på selve oplysningen: Holder den eller ej? Selv en faktatjekker kan ikke have

tjek på alle fakta, og Thomas BuchAndersen ved godt, at når man be­ skæftiger sig med faktagenren, så er det oplagt at pege tilbage på faktatjekkerne: - Vi laver da også fejl, det gør alle, og vi er også de første til at beklage, hvis vi har. Men det er klart, at man skal kunne stole på det, vi laver, og derfor gør vi også meget for at sikre, at det ikke sker. Men netop fordi vi

ved, at det kan det godt, så render vi heller ikke og jubler over andres fejl, når vi finder dem. Vi vil bare gerne formidle den bedste udgave af sand­ heden, som vi kender den, siger Tho­ mas Buch-Andersen og løfter sløret for, at folkene bag Detektor og ’Hængt ud på forsiden’ snart stiller skarpt på en branche med masser af fakta, der kan tjekkes: Reklamebran­ chen.

Communication Academy

SORT SORT BÆLTE BÆLTE Invitation til CommAcademy

I INTERN KOMMUNIKATION

Bliv rustet til at lede og drive den interne kommunikation og skabe værdi for virksomheden Communication Academy er designet til ambitiøse kommunikatører, som vil opdatere deres kompetencer i intern kommunikation. Du får: • Metoder til at forbedre ledelseskommunikation og forandringsprojekter Bliv rustet til at lede og drive den interne kommunikation og skabe værdi for virksomheden • Mulighed for at udvikle din egen rolle som partner, processor, rådgiver og formidler og få: • Inspiration til at etablere det effektive mix af kanaler • Teoretisk og praktisk viden om moderne intern kommunikation og effektmåling • Redskaber og sparring til at arbejde med egne udfordringer

• Metoder til at forbedre ledelseskommunikation og arbejde med kommunikation i Mød bl.a. forandringsprojekter og ikke mindst med kommunikatørens egne roller som partner,

Akademileder PELLE NILSSON, partner og ledelsesrådgiver i Resonans Kommunikation, ANDERS RENDTORFF, Senior Vice President, People processor, rådgiver og formidler & Communications, Coloplast, LARS SANDSTRØM, Branding and communications consultant, Bysted, KARIN HINDKIÆR, HR- og kommuniKMD, AAGAARD HERTZ, Vice President Business Support, Novo Nordisk,i MANUEL Senior Communication •kationsdirektør, Eksempler påMETTE hvordan man bruger sociale medier og film internVIGILIUS, kommunikation Partner, A.P. Møller-Mærsk, ANDERS SCHROLL, kommunikationsdirektør, Lundbeck.

• Styr på hvordan du dokumenterer effekten løber overaf 7 dage to dages internatinterne på Egelund kommunikation Slot i Fredensborg •ComAcademy Helbredstjek dinmed virksomheds i form af egne analyser af Se hele programmet og tilmeld dig på www.komforening.dk.

kommunikationsafdelingens rolle, virksomhedens interne kommunikationskanaler

Kommunikatøren l Februar 2013 og ledelsens kommunikation

7


TEMA l DET NYE MEDIEBILLEDE

Sociale medier indtager nyhedsmedierne Internettet og de sociale medier har for længst ændret vores medievaner, men de har også sat deres tydelige spor på journalistikken. Journalister har ikke længere monopol på formidlingsplatforme og på at producere indhold

Der er udbredt enighed blandt for­ skere inden for området om, at in­ ternettets muligheder har ændret forholdet mellem journalister og me­ diebrugere. Kommunikationen er gået fra at være envejs til nu at være mere dialogpræget. I dag er medie­ brugere i høj grad medproducenter som tweeter, skriver updates på Facebook eller poster billeder i realtid fra begivenheder som debatter, de­ monstrationer eller naturkatastrofer etc. Derfor er de traditionelle medie­ huse nødsaget til at forholde sig ak­ tivt til den forandring, de sociale me­ dier medfører. En Storify-bølge Fagmedarbejder ved Danmarks me­ die- og journalisthøjskole Peter From Jacobsen forklarer, at et formidlings­ værktøj, som på det seneste har vun­ det indpas blandt nyhedsmedierne, er Storify, som eksempelvis både Politi­

8

ken og Berlingske Tidende hyppigt benytter sig af. Storify er et værktøj, som gør det nemt at trække indhold fra Facebook, Twitter, YouTube, In­ stragram eller lignende over i en jour­ nalistisk artikel. Selvom Storify-artikler ved første øjekast kan ligne et frag­ menteret sammensurium af diverse tweets, billeder og updates, kombine­ ret med en smule tekst, er der ifølge Peter From Jacobsen gode grunde til, at det vinder indpas netop nu. - Der er en række oplagte årsager til, at Storify er blevet så populært. Først og fremmest er strømmen af di­ gitalt publiceret indhold blevet så voldsom, at efterspørgslen hos bru­

Om Mikkel Luplau Schmidt Jeg er konsulent hos Holm Kom­ munikation, hvor jeg rådgiver en række na­ tionale og internationale kunder.

- Strømmen af digitalt publiceret indhold er blevet så voldsom, at efterspørgslen hos brugerne efter udvælgelse og redigering er steget tilsvarende, siger fagmedarbejder ved Danmarks medie- og journalisthøjskole Peter From Jacobsen.

gerne efter udvælgelse og redigering er steget tilsvarende. Det kunne så pege på en styrkelse af den klassiske journalistik, som vi kender den, be­ skriver Peter From Jacobsen. Journalist som kurator Man kan undre sig over, om den jour­ nalistiske selvopfattelse ikke påvirkes med fremkomsten af værktøjer som Storify, men ifølge Peter From Jacob­ sen er journalistens rolle den samme, som den altid har været: At tage stil­ ling til store mængder af information, udvælge stof, verificere kilder og på­ stande, redigere og præsentere jour­ nalistiske historier med en klar vinkel suppleret med relevant kontekst. - Begrebet kurator er hentet fra museumsverdenen, hvor det dækker den fagperson, der samler og præ­ senterer genstande som udstillinger. Tilsvarende er den dygtige kurator i forhold til digital information og jour­ nalistik den person, der kan udvælge det mest relevante materiale og sætte det i en interessant og nyskabende sammenhæng, udtaler Peter From Ja­ cobsen. Politiken er hoppet med på bølgen En af de journalister, som gør flittig brug af Storify, er Lea Wind-Friis fra Politiken. Hun ser research på sociale medier som en god lejlighed til at komme tæt på kilder, der ellers kan være svære at komme tæt på. - Når jeg dækker fx en eksplosion i Syrien, kan jeg følge reaktioner på Twitter i målestoksforholdet 1:1. Det er så mit arbejde som journalist at ve­

Kommunikatøren l Februar 2013


Faktaboks Storify er et formidlingsredskab, som gør det let at trække indhold fra de sociale medier over i en journalistisk artikel. Der findes også en række an­ dre værktøjer til ’kuratering’, men Storify er det mest internationalt kendte, og det er derfor lige før, at navnet også udtrykker en bevægelse. Læs mere på www.storify.com

’At bruge sociale medier i sin research er allerede i dag en naturlig del af arbejdet som journalist, og om ti år tror jeg slet ikke, vi diskute­ rer det på denne måde mere’ Journalist Lea Wind-Friis fra Politiken

rificere og sortere oplysningerne. Næ­ ste skridt kan være at kontakte kilder­ ne for at interviewe dem. Også her kan jeg nævne dækningen af Syrien som et godt eksempel, hvor jeg fandt frem til en aktivist i Damaskus, som arbejdede med at smugle lægemidler ind i de områder, hvor oprørerne ar­

Kommunikatøren l Februar 2013

bejdede. Jeg interviewede hende anonymt over Skype, og har siden fulgt hende via sociale medier og mail, udtaler Lea Wind-Friis. Sociale medier som en naturlig del af journalistarbejdet Om ti år bruger vi formentlig ikke længere Storify, fordi vi forhåbentlig til den tid arbejder i et system, der kan det samme – trække tweets, sta­ tusopdateringer fra Facebook osv. di­ rekte ind i en artikel, mener Lea Wind-Friis. - At bruge sociale medier i sin re­ search er allerede i dag en naturlig del af arbejdet som journalist, og om ti år tror jeg slet ikke, vi diskuterer det på denne måde mere. På det tids­ punkt vil det være lige så naturlig en

del af det at være journalist som at kunne vinkle en nyhed, siger hun. Peter From Jacobsens bud på, hvor­ når Storify er relevant: - Under ’breaking news’ hvor en masse førstehåndsinformation blan­ der sig med rygter og sladder på net­ tet. - Som opsamling på debatter eller ’samtaler’ i forlængelse af en given journalistisk dækning. Med Storify kan man udvælge og præsentere de bedste bidrag i en sådan samtale og hermed give den både ny retning og energi. - Som værktøj i dækningen af so­ ciale bevægelser (som ex. Occupy Wall Street), hvor relevant informati­ on ofte findes på de sociale medier. - Til dokumentation af udsagn fx fra politikere eller andre centrale kil­ der. Her kan elementer fra sociale medier i princippet erstatte traditio­ nelle citater.

DKF kurser 2013 Mobilhistorier – lige ved hånden! 18. februar i Hellerup 20. februar i Aarhus Tilmeld dig her www.komforening.dk

9


TEMA l DET NYE MEDIEBILLEDE

Lever vi i en tid hvor de letbenede, charlatanerne og historiefortællerne, har kronede dage i rampelyset, mens de grundige og ærlige, de som forholder sig til fakta og kan se to sider af en sag, hånes for at være kedelige? ’Jeg stoler kun på de statistikker, som jeg selv har forfalsket’. Winston Churchill.

Pas på – bullshitterne kommer! Hvad er forskellen på løgn og bullshit? Det er, at løgneren kender sandheden. Det er han nødt til, for ellers kunne han ikke lyve. Bulshitte­ ren, derimod, er flintrende ligeglad. Han lægger al sin energi i at impone­ re og overtale for at fremme sin sag. Bullshit er derfor, ifølge filosoffen Harry Frankfurt, sandhedens største fjende – større end løgnen. Glidebanen Bullshit er nemlig mere udbredt, fordi det er mere tilforladeligt end løgn. I sin egen optik er bulshitteren ingen skurk, men bare engageret og over­ bevisende. Ryger der en faktafinke af panden, så går det nok. For hvor der handles, der spildes der. Bliver du gre­ bet i usandheder, så skal du bare sige undskyld og bedyre, at det var en fejl, der ikke vil gentage sig. Bullshit er i familie med sort arbej­ de og doping. Fristelser og ydre pres kan let skabe en glidebane, hvor det

10

bliver socialt accepteret. Først er det fy-fy, så bliver det tys-tys, og til sidst skal man næsten skal være idiot for ikke selv at gøre det. Arbejder du med journalistik eller formidling, så er du under pres for at levere de gode historier, og de bliver som regel bed­ re, hvis du tvister deres fakta lidt. Hvis dine kolleger gør det, så er det lettere at hoppe med på vognen end at træ­ de ud foran den og råbe stop! Det er svært at afsløre bullshit, fordi det kræver tjek og dobbelttjek. Og tiden er knap.

Undskyld mit bullshit: Krisekommunikatører anbefaler topchefer at sige undskyld, når de selv eller deres virksomheder bliver grebet i en fejl. Er det overlevelsestaktik for bullshittere? Burde fokus i stedet for ikke være på handlingen: At rette fejlen og undgå, at den gentager sig?

Om Kell Jarner Rasmussen Er direktør for Rhetor, som råd­ giver for politikere, ledere mm. Jeg mener, vi har en demokratisk pligt til at forføre og lade os forføre af hinanden. Men der er en hårfin grænse mellem at være forfører og charlatan, som begrebet bullshit indfanger ganske godt.

Internettet og konkurrencen på mediemarkedet ændrer sandhedskri­ terierne. Stadig flere redaktioner slækker på kravene til tjek af kilders troværdighed, og brugen af iscene­ sættelse bliver stadig mere udbredt og raffineret.

Kommunikatøren l Februar 2013


Se, hør og læs mere Interview med Harry Frankfurt om On Bullshit i The Daily Show med Jon Stewart: http://www.thedailyshow.com/watch/monmarch-14-2005/harry-g--frankfurtv=hXX_nQ0Z5LE ’Løgn og latin’, Danmarks Radio, P1, Eksistens d. 17. september 2012: http://www.dr.dk/P1/Eksistens/Udsendelser/2012/09/17144551.htm ’Sandheden til salg for junk-evidens’, Kronikken i Politkken 20. oktober 2012. Af David Budtz Pedersen, Pelle G. Hansen og Vincent D. Hendricks

Fakta kan bruges og Kunsten at starte en krig på en

misbruges til hvad

løgn. Manden bag var George

som helst: De rummer

W. Bushs rådgiver og politiske

ikke i sig selv nogen

strateg Karl Rove.

sandhedsværdig.

Tvivlsomme kilder og metoder Bullshit er overalt, men af og til bliver det afsløret. Vi har i dag rettens ord for, at Naser Khader ikke have fået udført sort arbejde. Ikke desto mindre ødelagde Se & Hør’s injurier, baseret på en håndværkers tvivlsomme ud­ sagn, Khaders og Ny Alliances valg­ kamp i 2007. Vi ved i dag, at Helle Thorning og hendes mand ikke blev dømt for at snyde i skat. Flere af historierne var det rene bullshit fra BT’s side. Ikke desto mindre har de floreret i den medieskabte virkelighed gennem længere tid – for når først ét medie har bragt historien, så føler de øvrige sig berettiget til at følge trop. Både i Thornings og Khaders til­ fælde er bulshitterne blevet afsløret. Men hvor mange uretmæssige karak­ termord bliver der begået, uden at vi opdager det? Politisk bullshit Det er ikke kun journalister, der spre­ der bullshit. Politikerne holder sig be­ stemt ikke tilbage. Når Poul Ryan un­ der den amerikanske valgkamp hævdede, at USA har større stats­ gæld end EU-landene tilsammen, så var det faktuelt forkert. Når mere end halvdelen af alle republikanere stadig

Kommunikatøren l Februar 2013

tror, at Barack Obama er muslim, så er det næsten ikke til at fatte. Hvor­ dan kan der gå så meget røg af en brand, som ikke findes? Svaret er kol­ lektiv bullshit: Når en påstand be­ kræfter dit verdensbillede, og alle du kender, tror på den, så får den status af en kendsgerning, og du overvejer end ikke at tjekke den. Også herhjemme er der eksempler på politikere, som kun beskæftiger sig med kendsgerninger, hvis de pas­ ser ind i deres eget kram. I 2009 ud­ gav Ungdomskommissionen på bestil­ ling af VK-regeringen en 700 siders evidensbaseret rapport om indsatsen mod ungdomskriminalitet. Da kom­ missionen frarådede en sænkning af den kriminelle lavalder, gik det imod regeringens politik. Men regeringen lod sig ikke overbevise af flere års vi­ denskabeligt arbejde i den kommissi­ on, den selv havde nedsat. I stedet stablede justitsminister Brian Mikkel­ sen et konkurrerende ekspertudsagn på benene i form af et notat, der hævdede, at FN anbefalede en sænk­ ning. I 2010 lykkedes det for regerin­ gen af sænke lavalderen til 14 år. Det er senere blevet dokumenteret, at no­ tatet var vildledende: FN anbefalede ikke at sænke lavalderen.

Demokratiets forfald Eksemplerne vidner om et de­ mokrati i forfald. Når bullshitten florerer, mister vi tilliden til hin­ anden. Når vi mister tilliden, lyt­ ter vi ikke længere efter det, der kan gøre os klogere. I stedet tol­ ker vi skjulte motiver ind bag modpartens ord, og samtalen hører op. Når samtalen hører op, står parterne i hvert sit hjør­ ne og råber af hinanden, og alle glemmer samtalens formål: At finde frem til det fælles bedste.

DKF kurser Spin, lobbyisme og politisk kommunikation 19. februar i Vejle 26. februar i Hellerup Tilmeld dig på www.komforening.dk

11


TEMA l DET NYE MEDIEBILLEDE

Spindoktorerne har fået nemmere ved at påvirke en presset og stækket journaliststand. Det mener den tidligere spindoktor, Peter Goll

Journalisterne er mediemøllens svageste Peter Goll, tidligere spindoktor for blandt andet Holger K. Nielsen og ju­ stitsminister Morten Bødskov, lægger ikke fingre imellem, når han skal vurde­ re den politiske journalistik i Danmark: De danske journalister er presset, og det forringer kvaliteten af deres arbejde, og gør dem sårbare i mødet med politikernes spindoktorer. - Produktionen af kommunikation er blevet øget, og samtidig skal den samme mængde journalister levere til flere platforme. De stigende krav om at producere og levere historier har

12

svækket den journalistiske kvalitet og journalisterne, siger han til Kommu­ nikatøren. Ifølge Peter Goll, der i dag arbej­ der som nordisk kundedirektør i Geel­muyden.Kiese, skyldes det blandt an­ det, at medierne ikke er fulgt med udviklingen. - Medierne har i dag desværre sta­ digvæk en præ-digitaliserings tilgang til journalistik og kommunikation. Men i en tid, hvor der er fire professi­ onelle kommunikationsfolk for hver én journalist, bør medierne organise­

re sig anderledes og redefinere deres egen rolle, siger han og fortsætter: - De lever i en anden verden, der er styret af en idé om, at hvis det ikke er lavet af en journalist, så er det ikke journalistik. Det er nærmest en præ-moderne holdning, der des­ værre har resulteret i en journalistik af ringere kvalitet. Peter Goll mener, at journalisterne i højere grad skal se sig selv som re­ daktører, der redigerer og prioriterer det materiale og den forskning, der er foretaget af eksperterne.

Kommunikatøren l Februar 2013


’Magtbalancen mellem de professionelle kommunikatører i det politiske etablissement og journalisterne er blevet ændret markant’

Foto: Ernst Tobisch

stræben efter produktion og solohistorier, siger han.

led - Medierne bør tænke i vidensog konsulenthuse og gøre bedre brug af de mange eksperter og res­ sourcer, der sidder i de store vi­ dens- og interesseorganisationer. Der er ikke noget forgjort i eksem­ pelvis at lade Dansk Industri stå for researchen, hvis man i sidste ende udsætter den for en kvalitativ og kritisk journalistisk vurdering. Des­ værre er journalisterne berørings­ angste over for det – og det har skabt en situation, hvor de er ble­ vet det svage led i deres konstante

Kommunikatøren l Februar 2013

Spindoktorer har nemmere spil Med andre ord er magtbalancen mel­ lem de professionelle kommunikatø­ rer i det politiske etablissement og journalisterne blevet ændret markant. Og det i de professionelle kommuni­ katørers farvør. - Jeg har ingen problemer med, at journalisterne er tæt knyttet til deres kilder i det politiske liv. Det er en del af deres faglighed og gør dem ikke i mine øjne kompromitterede. Desvær­ re er de i mindretal i forhold til de professionelle kommunikatører, og det skævvrider balancen, fordi de ikke har ressourcerne til at forholde sig ordentligt og kritisk til substansen i kommunikationen, siger Peter Goll, der har haft sit virke i det politiske liv, siden han i slutningen af 1990’erne blandt andet var formand for SF’s ungdom og siden blandt andet arbej­ dede som pressesekretær i SF. - Det har blandt andet haft den konsekvens, at det er blevet langt nemmere for politikernes spindokto­ rer at holde stand imod pressen. For det første skifter mediebilledet hele tiden, og pressen skifter derfor kon­ stant kurs. For det andet er de enkel­ te medier blevet svagere. Medmindre det er en samlet presse, der gør front mod en minister eller en oppositions­ politiker, så er presset blevet så meget svagere, at det har givet spindokto­ rerne og de øvrige professionelle

kommunikatører et enormt rum at manøvrere i, forklarer han. Peter Goll begræder udviklingen, fordi det går ud over demokratiet. - Jeg er pluralist og derfor interes­ seret i at politik udøves og præges af så mange og så stærke parter som overhovedet muligt, siger han og fortsætter: - Det er helt legitimt, at politikerne og deres spindoktorer vil have deres holdninger formidlet til offentlighe­ den, men det er også vigtigt, at der er en kritisk presse, der er i stand til at forholde sig til substansen i formid­ lingen og politikken. I mine øjne får man et markant bedre demokrati af, at stærke aktører strides og inter­ agerer – og i øjeblikket er medierne den svage part. - Medierne skal have deres magt tilbage, men det får de ikke ved at klynke og begræde udviklingen. Det er ikke politikernes skyld, spindokto­ rernes skyld eller medieudviklingens skyld. Hvis de vil have magten tilbage, må de starte hos sig selv – på deres egne redaktioner og med deres egne principper, slutter den tidligere spin­ doktor.

DKF gravergruppe Dansk kommunikationsforening har nedsat en gravergruppe om politisk kommunikation og spin, hvis mål er at afdække og under­ søge relationerne og kommunika­ tionen mellem politikere, rådgive­ re og presse.

Om Simon Kratholm Ankjærgaard Jeg er rådgiver og partner i Quote Kommunikation (www.quote-kommunikati­ on.dk) og er p.t. ved at skrive en bog om 10 år med 10 kendte og ukendte politiske spin­ skandaler sammen med redaktør Jon Kiell­ berg. Bogen vil særligt dreje sig om de mere

DKF Konference Generalforsamling og konference om det nye mediebillede 20. marts på Børsen

og mere tætte relationer og den uhellige al­ liance mellem politikere, spindoktorer og

Tilmeld dig på

journalister.

www.komforening.dk

13


TEMA l DET NYE MEDIEBILLEDE

72 pCt. af læserne er over enig med denne artikel (…og 35 pCt. af dem har ikke læst den) Da professor Kasper Møller Hansen i 2005 spurgte 2000 mennesker, hvad de mente om nytårspakken, havde 35 pct. af deltagerne en holdning til den. En del havde ikke hørt om den før. Det var der en god grund til: Den fandtes nemlig ikke

Godaften, jeg ringer fra Gallup, har du tid til at svare på et par spørgs­ mål? Sovsen bliver stiv og kartoflerne kolde, mens vi utålmodigt svarer ’så lad gå’. Og når vi halvvejs inde i sam­ talen bliver spurgt, hvad vi mener om nytårspakken, er det hurtigere at sva­ re noget tilfældigt end at indrømme, at man vist ikke har fulgt så meget med på det seneste. Man vil ikke stemples som ignorant. Det angiver professor Kasper Møl­ ler Hansen i Metoder i statskundskab i hvert fald som én af forklaringerne på, hvorfor en tredjedel af befolknin­ gen har en mening om en fiktiv nyt­ årspakke. En anden forklaring er, at vi er sociale mennesker, der gerne vil svare, når vi bliver spurgt, og en tred­ je, at vi på forhånd har en holdning til den siddende regering, så vi tænker automatisk, at deres nyeste tiltag også må være godt henholdsvis skidt. Jeg ville gerne høre lidt mere om Kasper Møller Hansens undersøgelse, så jeg kontakter ham. Han har des­ værre ikke tid, men jeg må gerne bruge modellen fra hans bog. Tak. Det vil jeg gerne. Der kan man også se, at hvis man spørger folk om no­ get, der lyder lidt mere teknisk – her ’lovforslag 712’ – har de ikke ligeså mange holdninger. Det er lidt mere ok ikke at kende til. Men omkring 60 personer er alligevel positivt stemt over for forslaget, mens ca. 60 er imod. Det er lidt skræmmende at

14

tænke på, hvis folketingspolitikerne stemmer på samme måde. Goddag, jeg ringer fra Kommunikatøren… Nå. Det er selvfølgelig sjovt og pud­ sigt at læse resultaterne, når man undersøger befolkningens hovsaholdninger. Men man kunne være til­ bøjelig til at mene, at det er et pro­ blem for samfundsdebatten, når me­ ningsmålingerne ikke afspejler den reelle offentlige mening. Jeg får lyst til at finde ud af, hvor­ dan nogle af dem, der laver me­ ningsmålingerne, ser på den slags automat­holdninger. Derfor ringer jeg til Dan­marks største analyseinstitut, TNS Gallup. I mit stille sind morer jeg mig over, at det nu er mig, der ringer til analyseinstituttet for at stille spørgsmål, men jeg får en lang næse. De er søde og venlige, men vil helst ikke deltage i min artikel. Lidt ligesom jeg er sød og venlig, når analyseinsti­ tutterne ringer, men helst ikke vil del­ tage lige den dag. Jeg har ikke rigtig heldet med mig.

Om Lene Holst Holmgård Cand.mag. i retorik og medlem

Meningsmålinger i medierne 35.568 gange Internettet er til gengæld min ven. Det holder hverken jule- eller vinterfe­ rie, og Google svarer med stor velvilje på et hvilket som helst spørgsmål, jeg måtte have. Fx fortæller det mig, at medierne i 2011 35.568 gange refererede til en meningsmåling. Det har en projektle­ der på Danmarks Medie- og Journa­ listhøjskole fundet ud af. Når jeg selv søger på Infomedia, ser det ud til, at antallet af meningsmålinger stiger markant i midten af 90’erne, men at ordet også optrådte en del gange helt tilbage i 1975. Google fortæller mig også, at det er forbudt at offentliggøre politiske meningsmålinger i Frankrig en uge op til valget. Det har det været siden 1977. Men de får dem bare trykt i franske medier uden for landet; de er snu, de franskmænd. Det er nok også på tide at indse – selv for bagstræberiske fanebærere som mig selv – at meningsmålingerne er kommet for at blive. Men derfor kan man jo godt bevare sin snusfor­ nuft, når man ser dem i spalterne.

Læs mere Metoder i Statskundskab af Kasper Møller

af redaktionen. Jeg har som udgangspunkt

Hansen, Lotte Bøgh Andersen og Robert

ikke den store fidus til meningsmålinger, og

Klemmensen (red.)

har derfor sat mig for at få et overblik.

Kommunikatøren l Februar 2013


vejende

Pseudoholdninger blandt danskerne I januar 2005 blev danskerne spurgt om deres holdning til ‘nytårspakken’ samt ’lovforslag 712’. Begge dele fiktive. Tabellen nedenfor afrapporterer svarforde­ lingen på de to fiktive spørgsmål. Holdninger til to fiktive spørgsmål (pct, 2005)

Mest positiv

Mest negativ

Hverken eller

Kender ikke forslaget

Nytårspakken 18 13 4 Lovforslag 712 3 3 1

Ved ikke

31 34 59 34

Note: n=2000, spørgsmål: Nytårspakken, som behandles i Folketinget i øjeblikket, er du mest positivt eller mest negativt stemt over for dette forslag? Lovforslag nummer 712, som behandles i Folketinget i øjeblikket, er du mest positivt eller mest negativt stemt over for dette forslag? Kilde: Metoder i Statskundskab af Kasper Møller Hansen, Lotte Bøgh Andersen og Robert Klemmensen (red.)

Sådan gennemskuer du meningsmålingen 1. Se på, hvem afsenderen er. Hvem har fået lavet me­ ningsmålingen, og har de nogen særinteresser, du skal være opmærksom på? 2. Se på, hvordan spørgsmålet er formuleret. Er det forståe­ ligt, og ligger der en værdi­ ladning i det? 3. Kig bag om tallene, hvis du har mulighed for det. Det er ikke altid nok at spørge 1.000 mennesker, for at det er repræsentativt, hvis de fx alle sammen er medlem af den samme forening.

Hvad mener danskerne? 1 pct. af danskerne mener, at det er fair at lægge en sukkerafgift på rødbeder 10 pct. af danskerne mener, der findes en absolut sandhed 30 pct. af danskerne mener, at man kan stole på medierne 50 pct. af danskerne mener ikke selv, de har problemer med plak 70 pct. af danskerne mener, det er vigtigst at klæde sig praktisk på, når man skal flyve 80 pct. af danskerne mener, at kristne ikke har en højere etik end andre mennesker

Hvornår holder meningsmålingen? Normalt accepterer forskerne en fejlmargen på +- 2,5 pct., hvilket indebærer, at en politisk me­ ningsmåling for at give et auten­ tisk billede af vælgernes stem­ mehensigt skal omfatte mindst 1125 besvarelser, som er udvalgt repræsentativt i befolkningen. Kilde: Wikipedia

90 pct. af danskerne mener, at alle demente bør udstyres med en GPS Kilder: 24 timer/Landbrug og Fødevarer, Information, AIDS-fondet, Burson Marsteller, Avisen.dk/Wilke, Helse.dk, Metroxpress, Ekstrabladet.dk, Kristeligt Dagblad/YouGov, Ældresagen/YouGov.

Kommunikatøren l Februar 2013

15


TEMA l DET NYE MEDIEBILLEDE

’Hængt ud på forsiden’ – hvad side stod dementiet på? En mediestorm baseret på fejlfakta skyllede næsten forretningsgrundlaget væk under virksomheden Ecobaby og Natursutten

Fakta DR 1 sendte programrækken ’Hængt ud på forsiden’ i efteråret 2012 med i alt fem programmer. Programmerne portrætterer for­ skellige mennesker, der føler, de er blevet udsat for en mediehetz på baggrund af fejl og udokumente­ rede påstande. Indehaver af Ecobaby Anne-Dorthe Schrøder.

Snart tre år efter Søndagsavisens arti­ kel og knap et år efter en tilkendt er­ statning på 750.000 kr. fra samme avis, mærker Anne-Dorthe Schrøder stadig konsekvenserne. - Det sker stadig, at jeg får en op­ ringning fra en potentiel kunde, som har læst om ftalater i ’Natursutten’. Dog går det heldigvis langt bedre nu. Ikke så godt som før, men jeg er stærkt på vej tilbage og har tillid til, at det vil lykkes. Jeg har vundet min tab­ te troværdighed tilbage og fået forny­ et tro på hele mit projekt. Jeg vil aldrig slippe 100 pct. af med den vildfarne historie, Søndagsavisen plantede hos forbrugerne. Der vil altid være en lille smule støv tilbage. Åbenhed bar Ecobaby igennem Viljen til at møde forbrugerne - trods kritik - var med til styre Ecobaby gen­ nem krisen. - Jeg lagde mig fladt ned under stormen. Besvarede hvert eneste op­ kald og hver eneste mail jeg modtog. Og det var mange! Og en del af dem var meget ubehagelige. Deltagelsen i DRs ’Hængt ud på forsiden’ blev de afgørende skridt på vejen tilbage. - Retssagen og udfaldet af den hav­ de en kæmpe effekt i forhold til at genoprette tilliden til mit brand. Om­ talen i den forbindelse hjalp godt til, men den helt afgørende faktor blev

16

DR’s udsendelse som gav min historie en udbredelse, jeg ikke havde haft en jordisk chance for at nå alene, siger Anne-Dorthe Schrøder. Copy-paste kultur gjorde krisen til steppebrand Med til at øge krisen for Ecobaby var mediernes høje grad af citeren af an­ dre medier. - Min historie fandt vej til de fleste aviser landet over, og ikke én eneste af dem ulejligede sig med at ringe mig op og efterprøve historien. Ikke én, slutter Anne-Dorthe Schrøder. Forløbet kort: • I marts 2010 beskyldes Ecobabys ’Natursutten’ for at indeholde hor­ monforstyrrende stoffer i en forsi­ deartikel i Søndagsavisen • Historien citeres i medier, blogs etc. landet over • Søndagsavisen kommer med et de­ menti på forsiden og flere tests fri­ kender efterfølgende Natursutten for beskyldningerne • Virksomhedens omsætning falder samme måned som artiklen fra 350.000 kr. til under 60.000 kr. – svarer til mere end 80 pct. • Anne-Dorthe Schrøder sagsøger Søndagsavisen og i februar 2012 tilkendes Natursutten 750.000 kr. i erstatning.

Læs det fulde interview med Anne-Dorthe Schrøder på www.komforening.dk

Om Kristina Hostrup Stud.ling.merc. i Kommunikation og Engelsk fra CBS. Bestyrelsesmedlem i UNGKOM. Har arbejdet en årrække som tekstforfatter, samt med kommunikations­ rådgivning og marketing bl.a. inden for re­ klame, forsikrings-, bygge- og advokatbran­ chen.

DKF kurser Krisekommunikation og -beredskab - vær forberedt før helvedet bryder løs 22. maj i Vejle 28. maj i Hellerup Tilmeld dig på www.komforening.dk

Kommunikatøren l Februar 2013


Nikolaj Rytgaard, journalist for Jyllands-Posten på Christiansborg.

Mette Mayli Albæk, journalist for DR på Christiansborg.

Kristian Mouritzen, journalist og redaktør, Berlingske.

Har journalistiske metoder ændret sig? Hvordan står det til med det journalistiske arbejde på landets redaktioner i dag? Er der tid til dybdeborende journalistik, eller har sparerunder resulteret i forringelser af nyhedsstoffet? Kommunikatøren har talt med tre journalister fra tre forskellige medier for at høre deres holdninger til nutidens journalistik Rapporter og Twitter giver viden Nikolaj Rytgaard arbejder som jour­ nalist for Jyllands-Posten på Chri­ stiansborg. Når han påbegynder en artikel, indsamler han viden fra vi­ denskabelige rapporter, ministerielle dokumenter, ekspertudsagn og poli­ tiske synspunkter: - Jeg går til historien med et åbent sind, så vinklen ikke lægges fast på forhånd. Derudover medtager jeg for­ behold, hvis vi selv har foretaget un­ dersøgelser, og skriver åbent hvad undersøgelsen kan fortælle os noget om og hvis nødvendigt også, hvad den ikke kan fortælle os noget om, forklarer han. Mette Mayli Albæk arbejder også på Christiansborg som journalist for DR. Hun bruger næsten altid inter­ nettet i sin research. - En artikel kan sagtens starte på baggrund af de sociale medier. Hertil kommer, at der på nettet er lynhurtig respons fra læsere, som nok skal gøre en opmærksom på, hvis man har la­ vet en fejl eller ikke virker objektiv, si­ ger hun. Kristian Mouritzen, journalist og re­ daktør, Berlingske, er også flittig bruger af de sociale medier. Især

Kommunikatøren l Februar 2013

Twitter har Kristian brugt siden 2009. - I 2009 begyndte jeg at bruge Twitter i forbindelse med det iranske præsidentvalg. Jeg bruger især Twit­ ter til at få viden og informationer fra Mellemøsten. Dog er det helt afgø­ rende, at man kender sine kilder, el­ lers skal man være meget forsigtig med at bruge deres oplysninger på Twitter, forklarer han til Kommunika­ tøren. Fast news vs. deep news I de seneste år er der sket en oprust­ ning på landets graverredaktioner. - For at kunne lave dybdeborende journalistik er graverjournalistikken helt afgørende. Men graverjournali­ stik behøver ikke nødvendigvis at vare 3 måneder, graverjournalistik kan også klares på 24 timer, siger Kristian Mouritzen. Nikolaj er enig og mener, at gra­ verjournalistikken for alvor fik sit gen­

nembrud ved valgkampen i 2011. - Udviklingen skyldes i mine øjne, at der er et større behov for, at nogen skelner sandt fra falsk i en uoverskue­ lig informationsstrøm. Hertil kommer, at der ifølge Kristian Mouritzen ikke er nogen journalist, der ønsker at lave fast-news. Alle ønsker at lave deep news. - Men i øjeblikket er vi ved at ud­ vikle en række nye journalistiske for­ mater. Det betyder, at kvalitetsjourna­ listikken ændres, fordi der skal tjenes penge. Breaking news er de nyheder, der skal lokke læseren ind, og heref­ ter handler det om at levere kvalitet, så læseren bliver ved med at komme tilbag Ifølge vores tre journalister står det altså godt til med det journalistiske arbejde i Danmark. Samfundets ud­ vikling betyder dog, at nyhedsføde­ kæden er ved at ændre sig. Breaking news betragtes som lokkemad, mens deep news skal sikre trofaste læsere.

Om Stine Mølbak Jeg er kandidatstuderende på CBS og medlem af UNGKOMs bestyrelse. Moti­

DKF Konference

vationen for denne artikel skyldes en inte­

20. marts om det nye mediebillede

resse for at undersøge udviklingen i journa­

Tilmeld dig på

listers arbejdsmetoder.

www.komforening.dk

17


MIT LIV I BRANCHEN

Efter en lang karriere i kommunikationsbranchen sidder 63-årige Poul Scheuer som nybagt ministerråd på den danske ambassade i Berlin. Nu er han kun chef for sig selv og glæder sig hver dag over sit ønskejob

Farvehandleren går til diplomatiet Hans CV er en perlerække af presti­ gefyldte titler fra alle dele af kommu­ nikationsverdenen: Direktør i Dansk Industri, redaktør for Polinfo, kom­ munikationschef hos DA og Jernet, bureaudirektør, erhvervsredaktør på Berlingske og topreporter på Børsen. Men fælles for alle de attraktive jobs er, at Poul Scheuer aldrig har planlagt at gå efter dem. - Det lyder måske mærkeligt, men jeg har aldrig nogensinde lagt en kar­ riereplan, siger Poul Scheuer, som for nogle måneder siden satte sig i en ny stol som ministerråd på den danske ambassade midt i Berlin. Han er kon­ gerigets øjne og ører i tyske arbejds­ markedsanliggender, og han er Dan­ marks repræsentant, når tyskerne vil vide noget om danske jobs og er­ hvervsliv. Kommunikation fra journalistiske metoder Også i rollen som diplomat er kom­ munikation omdrejningspunktet for Poul Scheuers dagligdag: - Jeg har en kolossal mængde forskellige målgrupper, som jeg jo grundlæggende skal fortælle det samme til. Men så er udfordringen at sætte sig i modtagernes sted. Om

18

det er en seminarieklasse eller tople­ delsen i en storkoncern. Jeg har aldrig holdt det samme foredrag, siger Poul Scheuer. Og den traditionelle rapportskriv­ ning er nu erstattet af nyhedsbreve til ambassadens interessenter, kommu­ nikation opbygget efter journalistisk mønster. Poul Scheuer siger åbent, at han opfatter det som et privilegium som 63-årig at få et så spændende, inter­ nationalt job og faktisk fuldstændig skifte spor i både arbejdsliv og privat­ liv. Han oplever for første gang i man­ ge år den frihed, det er blot at være chef for sig selv. Der er kun én til at udføre de gode idéer, han får. På pri­ vatfronten er det blevet lidt af et ung­ karleliv. Konen og resten af familien er af arbejdsmæssige årsager forble­ vet hjemme i København. Mit bedste råd - Mit bedste råd til yngre kolleger i kommunikationsfaget er, at de altid skal være parate til at prøve, når lej­ ligheden byder sig. Man ved langtfra altid, hvornår en god mulighed duk­ ker op, men man skal være parat til at gribe den, siger han. Poul Scheuer blev uddannet farve­

handler, før han startede sin kommu­ nikationskarriere. Han sprang over di­ sken og ud i journalistikken, men efter eget udsagn bevarede han et udpræget købmandsgen. - Jeg kan godt lide at sætte noget nyt i gang. Og det er nok trangen til projekter, der har drevet mig rundt til de forskellige jobs. Jeg er og bliver en projektmager. Det er faktisk så ud­ præget, at da jeg i en kortere periode kedede mig i et job, blev konsekven­ sen hurtigt en hjemmelavet tilbygning til sommerhuset, fortæller han og smiler. Hele vejen rundt Projektmageriet førte ham fra Dag­ bladet Børsen til, hvad der dengang hed informationschef i Jernets Ar­ bejdsgivere. Og ved en pludseligt op­ stået mulighed blev Poul Scheuer

Kommunikatøren l Februar 2013


Mit bedste råd til yngre kolleger i kommunikationsfaget er, at de altid skal være parate til at prøve, når lejligheden byder sig.

Poul Eigil Scheuer • 63 år • Uddannet farvehandler og journalist • Frederiksborg Amts Avis, Børsen, Berlingske • Chef for Polinfo • Direktør i Masters Communication • Kommunikationschef i Jernet og Dansk Arbejdsgiverforening • Direktør i Dansk Industri • Fra 2012 arbejdsmarkedsråd på den danske ambassade i Berlin

Poul Scheuers bedste karriereråd: Du skal være parat til at gribe muligheden, når den pludselig viser sig.

derefter pionér for den elektroniske information, der i dag betragtes som en selvfølge, men som i 1980´erne var meget eksotisk. Dagbladet Politi­ ken startede den digitale informatik­ bølge på dansk jord, da bladhuset ville nyttigøre sine journalistiske pro­ dukter på andre platforme end selve avisen. Resultatet blev en af landets første databaser i form af Polinfo, som i dag hedder Infomedia og fort­ sat er en af grundstammerne i Dan­ marks mest benyttede nyhedsdata­ base. Over et job som seniorreporter på Børsen gik turen tilbage til organisati­ onslivet med en afstikker til Dansk Ar­

Kommunikatøren l Februar 2013

bejdsgiverforening som kommunikati­ onschef. Men nyhedsjournalistikken fik endnu en chance, da muligheden for at dirigere tropperne på det nye Berlingske Erhverv opstod. Som om det ikke var udfordring nok, gik turen dernæst ud i bureaulivet som chef for den københavnske del af Masters Communication. Men tilfældet var på spil igen. Ef­ ter sammenlægningen af de store or­ ganisationer i industrien blev der pludselig en stol ledig som kommuni­ kationsdirektør i Dansk Industri. Her sad Poul Scheuer inden længe – og han har derefter ikke skiftet arbejds­ giver i de sidste 20 år. Poul Scheuer har oplevet en kolos­ sal udvikling i kommunikationsfaget: - Det vi kunne som journalister dengang, er slet ikke nok i dag. Ana­ lyse og facts er grundlaget for kom­

munikation i dag. Du skal have en faglighed, så du ikke alene kan over­ bevise omverdenen, men også dine kolleger i organisationen. Det er ikke nok at ’tro’ noget. Du skal vide det og kunne bevise det, siger han. - Kommunikation er i dag en helt integreret del af ledelse. Du kan ikke lede uden at kunne sælge din idé, og det betyder, at vores fag heldigvis har fået en højere ’standing’ i organisatio­ nen. En af udfordringerne i dag er troværdigheden, som er under an­ greb alle steder fra. Vi skal lære at sige tingene, som de er. Vi skal kom­ munikere åbent om ting, der kan gå galt – og selvfølgelig, hvad vi gør for at undgå det. Poul Scheuer er ansat for tre år i Berlin. Og derefter er feltet igen åbent: Der er ingen karriereplaner. Bliver det bestyrelsesposter, rådgiv­ ning? Eller slår købmandsgenet til med egen butik? Hvem ved?

Om Tom Pedersen Tom er journalist og startede sam­ me sommerdag i 1978 som Poul Scheuer på Dagbladet Børsen som reporter. Senere med til at sætte det nye TV2 i gang i 1988 som journalist og nyhedsredaktør. Speciale i er­ hvervsjournalistik førte til jobs i kommuni­ka­tionsbranchen hos Burson-Marsteller og Firstline. I dag indehaver af PlusPublic, der specialiserer sig i issues management og ­krisekommunikation for større erhvervsvirk­ somheder. Medlem af DKFs webredaktion.

19


Det nye UNGKOM 2012 blev året, hvor vi i UNGKOM endelig kunne præsentere vores nye visuelle identitet. Vi i bestyrelserne ønskede at skabe en ny identitet, der lagde op til nytænkning af vores brand, men samtidig ønskede vi at fastholde vores idealer som værende DKFs ungdomsorganisation. Til at imødekomme disse ønsker valgte vi den grafiske designer Stinne Marie Wilhelmsen, der i sin løsning præcist mestrede balancegangen mellem den kunstneriske kant og indlevelsen i vo­ res brand. Vores velkendte logo blev redesig­ net. Kuben blev genbrugt i en ny, ­dynamisk udgave. Den stærke, gule farve blev valgt som primærfarve i de­ signet for at give UNGKOM karakter, energi og stemme. Stinne fortæller om sine tanker bag designet: - Identiteten imøde­ kommer ønsket om at være en selv­ stændig del af DKF og søger samtidig at udtrykke den nerve og energi, der er i den unge del af foreningen. Hjemmesidens nye design og det stærke link til de sociale communities gør det nu lettere for UNGKOM at fremstå som én samlet bestyrelse på tværs af landets regioner. Via den nye hjemmeside kan vi nemmere kommu­ nikere om de kerneydelser, vi tilbyder vores medlemmer. Synergien skaber større eksponering af de 40-50 Gå­ HjemMøder vi tilbyder årligt, samt de 35-40 arrangementer DKF tilbyder gratis til UNGKOMs medlemmer. Vores formand, Patrick Mark Rei­ mers, lægger heller ikke skjul på sin begejstring over den nye visuelle identitet, og fremhæver i særdeles­ hed to aspekter, som han er særligt glad for:

20

- Hele layoutet med former, font og farver, samt det at logoet er dyna­ misk og kan ændres, viser, at vi er unge. Samtidig er det blevet tydeligt, at vi er ungdomsafdelingen af DKF, forklarer han. Den nye visuelle identitet har også åbnet op for muligheden af at bruge de sociale medier mere involverende Om Emma Kobbertholm Bech Medlem af UNGKOMs bestyrelse og med i DKFs mødeudvalg.

med UNGKOMs netværk. Vi har blandt andet startet ’Ugens Insta­ grammer’, hvor personer fra kommu­ nikationsbranchen i en uge får mag­ ten over UNGKOMs Instagramprofil. Her tages der billeder af stort og små fra deres hverdag i kommunikations­ branchen. På den måde skabes der dialog og indsigt i branchen på en ny og interagerende måde. Der hersker ingen tvivl om, at vi i UNGKOM er utrolig glade og stolte over den nye visuelle identitet, vi har fået skabt sammen. Selv kommunika­ tionssitet K-stud har kåret vores nye visuelle identiet som ’Årets Relance­ ring’, hvilket kun har bidraget til et endnu større smil på vores læber. Vi håber også, I kan lide vores nye identitet, som I kan se mere om på www.ungkom.dk.

Inputs til indhold på denne side modtages gerne – send idéer, øn­ sker, forslag - intet for stort, småt el­ ler skørt - til info@ungkom.dk.

Kommunikatøren l Februar 2013


SAGT PÅ SP DSEN Af redaktionen

årets politiske citater i 2012

’Regeringen har været nogle klaphatte i dette forløb’

’Politikere i dag bliver sim­ pelthen behandlet som får og statister i mediernes show. Jeg gider ikke mere.’ Søren Pind, ordfører for Venstre.

Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører (EL) om regeringens skattereform

Det handler jo om kommunikation!

’Med undtagelse af paven og Anders Fogh i sin tid, så er der ingen mennesker, der ikke har lavet fejl.’ Villy Søvndal, udenrigsminister (SF).

….Og så lidt om skattesagen

’Socialdemokraterne har vundet statsministeriet, men de borgerlige har vundet kampen om synet på samfundet.’ Rune Lykkeberg, redaktionschef, Dagbladet Information.

’Sådan er det jo’ Margrethe Vestager, Økonomi- og erhvervsminister (RV).

Kommunikatøren l Februar 2013

’Hvis ikke der i Venstre også havde været en diskussion af denne her sag, så ville Venstre nok være det eneste sted i hele Danmark, hvor den sag ikke blev diskuteret’. Har du drøftet sagen med Troels Lund Poulsen? ’Selvfølgelig har jeg da det’. Lars Løkke Rasmussen til DR TV-Avisen og TV2 News, 5. december 2011 ’Jeg har ikke drøftet strategi eller de politiske implikationer af sagen med nogen som helst [...] Jeg har ikke drøftet noget som helst i Venstre’. Troels Lund Poulsen til Skattesagskommissionen, 23. oktober 2012

21


pStemmeprocent ved kommunalvalget 2009

p65.6

Valgkamp i kommunerne

Hvad virker?

p60.3

p68.3

p73.9

p73.9

p69.5 p68.2

p74.3 p75.3

10 principper for politiske kampagner, eller hvad man altid skal have med i sin politiske rygsæk som politiker før, under og efter valgkampe

p67.6

p65.1

p66.2

p75.5 p70.5

p67.9

p63.7

p68.6

p71.1

p70.8

p71.4

p72.9

p62.3

p70.3

22

p81.8

p71

p74.9

Selvom danskerne først skal til stem­ meboksen tirsdag 19. november 2013, er kommunalvalgkampen alle­ rede skudt i gang. Netop nu kappes lokale partifor­ eninger om at sikre sig de stærkeste kandidater med masser af lokal gen­ nemslagskraft forud for kommunal­ valget. Og det bliver en dramatisk ­affære: De Konservative risikerer nemlig en kommunalpolitisk ned­ smeltning, fordi landspolitiske me­ ningsmålinger uundgåeligt smitter af på kommunalvalget. Også Socialde­ mokraterne og SF står til at få en ma­ vepuster ved næste års kommunal­ valg. Til gengæld kan både Venstre og Radikale se frem til at generobre borgmesterkæder i flere kommuner. Men kommunalvalg er som be­ kendt noget andet end landspolitik. Kombinationen af den rigtige lokale dagsorden og rigtige kandidater af­ gør kommunalvalgene i langt højere grad end politikerne på Christians­ borg. Undersøgelser fra sidste kom­ munalvalg viser, at syv ud af ti væl­ gere angiver, at de først og fremmest lægger vægt på lokale forhold og lo­ kale kandidater, når de sætter deres kryds. Konkrete kommunikationsstrate­ gier er derfor afgørende for alle de lokale kandidater. Det samme er konkret indhold og substans, fordi lokalpolitik ikke mindst handler om

p64.2

p70.1

p79.1

p71.1

p66

p67.7

p66.2

p68.3 p71.2 p69.2

p81.1

p61.3

p67.2

p65,8 p73.2

p68.1

p73 p69.4 p69.6 Kilde: Illustrationen er lånt af avisen Kommunen til deres tema om kommunalvalgkamp 2013. Du kan bestille plakaten på http://dknyt.dk/butik.php

p73 p70.3

p68.1 p67.2

p72.4

p69.3 p80.5

udmøntningen af velfærdspolitikken. Der er mindre plads til soundbytes og spin, mere plads til substans.

stent framing, som rummer lokalpoli­ tisk passion, patos og politiske grund­ piller, som du ikke viger fra. Din fortælling skal gennemsyre, at du brænder for den lokalpolitiske dags­ orden. Dit vigtigste kort på hånden er, at du altid har konkrete løsninger som svar på borgernes konkrete hver­ dagsudfordringer.

2

CBS ManageMent PrograMMeS

Her er vores 10 bud på, hvad politike­ ren og partiet skal fokusere på ved politiske kampagner:

HD, Master og MBa

1. DEN RØDE TRÅD Begå aldrig løftebrud, med mindre vælgerne kan se de åbenlyse fordele ved det. Det gælder også i lokalpoli­ tik. Det har afgørende betydning, at der altid er en rød tråd og en lige linje mellem, hvad du siger, og hvad du gør. Som kandidat til kommunalval­ get har du langt større albuerum til at tone rent flag end på den landspoliti­ ske scene. Brug det afsæt i dine kam­ pagner.

1

2. GRUNDFORTÆLLING

3. OMDØMME Politisk indflydelse går hånd i hånd med omdømme. Omdømme kræver vedligeholdelse og er konsistent på alle fronter. Spil aldrig hasard med dit omdømme. Det er din vigtigste kapi­ tal og dit stærkeste værdipapir. Og her er både lokal- og landsdækkende medier nådeløse i dækning af politi­ ske fejltrin eller skandaler i kommu­ nerne.

3

Du vinder kun ved at have en konsi­

Kommunikatøren l Februar 2013


2013

KOMMUNALVALG p72 p76.6 p71.1 p73.7

p74.8

p68.2 p62.7

p66.3

politik fra rødderne 5. PERSONEN FREM FOR PARTIET

kommunikation med vælgerne i de enkelte kommuner.

Kommunalvalget afholdes den 19. november 2013. Følg det på www.dknyt.dk

Her står slaget

Man kan hoppe og danse og begræ­ Holstebro Arne Lægaard (V) tabte stort, men stod klar i alliance med DF og K. Så brød K ud i et angreb – støttet af Højborge S ogog SF. Men hele byrådet stod bag H.C. (S), da de udviklingen, men i bund grund 8.Østerby PRESSEOMTALE p60.6 Lægaard pegede på ham. V satser nu på ministereffekt - Her står de p60.4 p64.2 med Ulla Tørnæs i front, og K, KD og DF har lovet at pege spiller personen til stadighed en vigti­ Skærp dine politiske budskaber, så p60.6 stærkest på hende. p64.5 p58.2 Kerteminde Nyvalgte Sonja Rasmussen (S) forlod overgere rolle end både den førte politik meget at medier og modstandere p58.7 rumplende S og tog imod et borgmestertilbud fra V, K, DF p60.3 p70 og Borgerlisten, som hun i 2012 endte med selv at melde og moderpartiet. Pressen spiller en skærer sig på dem, uden at være sig ind i. SF og S, der følte sig snigløbet, har stået udenfor. p60.7 Både den foregående og den nuværende borgmester stiller p72.7 op igen. aktivVedrolle i denne skinger. Du kan godt få medieomtale Lyngby-Taarbæk kommunalvalget i 2009medieudvikling. stod SF til borgmesterposten efter overraskende alliance med K og S, Syddjurs Venstre stod først til at blive borgmesterparti hvis samarbejde havde været under skarp kritik. Så skulle Ballerup: 15 ud af 25 pladser - 60 % Demokraterne var ikke demokraterne uden at være en klon af Joachim B. støttet af S og K. Men S-kandidaterne var uenige indbyrdes, K fortsætte i alliance med DF og ærkekritikerne i R og V. Til Rødovre: 11 ud af 19 pladser - 57,9 % så partiet løb fra den aftale for selv at score posten støttet af sidst endte Søren P. Rasmussen (V) i stolen med støtte fra S, Herlev: 11 ud af 19 pladser - 57,9 % Obama. Det samme gælder til blev stemmeslugeren OlsenKirstine – men du skal ligeså SF og R, men slutteligt Bille SF, R og DF.uden Alt kan ske. Ishøj: 11være ud af 19 pladser - 57,9 % ubø­ (SF) borgmester i en S-SF-R-aftale. Helsingørkommunalvalget, Først blev Per Tærsbøl (K) væltet afhvor pinden af den rigtige jelig i din politiske argumentation. Du Randers Først skulle en SF’er overraskende være ny borgSF, S og DF, der dog skiftede side og sikrede Tærsbøl i en mester med støtte fra V, K, DF og R – i den største rævekage konstituering med V og lokalliste. Johannes Hecht-Nielsen kandidat spiller rolle for lokalpolitiker – ikke embedsmand i Randers i årtier. Men det lykkedeser veteranen Henning (V) blev borgmester på stemmer fra S, SF ogen EnL. betydelig Venstre Jensen Nyhuus (S) at beholde magten med støtte fra Bebohar kun to pladser, så små ændringer kan ændre alt. Vallensbæk: 8 ud af 15 pladser - 53,3 % erlisten ogiden anden SF'er, der fortrød den første aftale. udfaldet for det politiske flertal eller rådgiver. Lad dig aldrig diktere af Gentofte: 10 ud af 19 pladser - 52,6 % Allerød V overtog borgmesterposten efter Erik Lund samFrederikshavn Efter et sandt nordjysk drama blev borgmen med S, DF, R og to lokallister. Dernæst brød S med den kommunen. medierne, men betragt journalisten mester igennem 12 år, Erik Sørensen (S), væltet, da SF aftale for at snuppe posten med støtte fra K, SF og Blovstsprang fra sin aftale med S og gav Lars Møller (V) borgrødlisten. Slutteligt blev Erik Lund borgmester igen i en mesterposten. Konstituering mellem V, K og SF. S. bred konstituering uden om en enkelt borgerliste. som enBirgitven, du endnu ikke har mødt. Herning: 20 ud af 31 pladser - 64,5 % Hansen er ny socialdemokratisk frontfigur. p69.2 p67.4 Ringkøbing-Skjern: 16 ud af 29 pladser - 55,2 % Fredericia Thomas Banke (V) blev ny borgmester med Medieomtalen af kommunalvalg 6. MOBILISERING Rebild Anny Winther (V) blev i første Varde: 13 ud af 25 pladser - 52,0 % og omgang afløst af støtte fra K, DF og Borgergruppen. S og SF kom med i konp64.5 Henrik Christensen (S) med støtte fra SF, R og Oplandslistitueringsaftale, der dog blev opsagt igen under budgetsten, dog siden borgmestertilbud fra er begrænset i de lands­ forløbet i år, hvor den borgerlige blok satte sig på alle muligt forStart så tidligt som - der med atlod sig lokke af etkandidater V-K-DF. Senest genvandt Anny Winther posten på en aftale mandsposter i den gamle arbejderby. p71.2 p67.8 mellem V og S. Begge partier har nye kandidater i front. dækkende medier. Derfor er det es­ samle en gruppe af dedikerede frivilli­ Redaktion: Knud Abildtrup og Signe Kiddist Arp Hansen sentielt, at du og din stab hele tiden ge, der skal arbejde for at få dine p67.1 p68.6 tænker i både lokal- og landsdæk­ budskaber spredt ud til de rette mål­ REGION HOVEDSTADEN Fanø : Erik Nørreby (V) 6 BORGMESTRE Albertslund : Steen Christiansen (S) 6 Fredericia : Thomas Banke (V) 6 REGION NORDJYLLAND Allerød :i Erik (K) 6 Faaborg-Midtfyn : Hans Jørgensen (S) 6 kende historier alt,Lundhvad I foretager Brønderslev : grupper. Lene Hansen (S) 6 Få politiske bloggere til at Ballerup : Jesper Würtzen (S) 6 Haderslev : Jens Christian Gjesing (S) 6 Frederikshavn : Lars Møller (V) 6 p66.7 p72.2 Bornholm : Winni Grosbøll (S) 6 Kerteminde : Sonja Rasmussen (Borgerlisten) 6 Hjørring : Arne Boelt (S) 6 omtale, og som kan løbe i for­ jer. Kampen om svingvælgerne og so­ skabe Brøndby : Ib Terp (S) Kolding : Jørn Pedersen (V) 6 6 p67.7 p67 p64.8 Jammerbugt : Mogens Gade (V) 6 Langeland : Bjarne Nielsen (V) 6 Dragør : Allan Holst (S) 6 Læsø : Thomas W. Olsen (Lokal Liste) 6 p68 Middelfart : Steen Dahlstrøm (S) 6 Egedal : Willy Eliasen (V) 6 Mariagerfjord :vejen Hans Christian Maarup (S) 6 budskaber. Den korte favælgerne bliver benhård til valget, med dine Nordfyn : Morten Andersen (V) 6 Fredensborg : Thomas Lykke Pedersen (S) 6 Morsø : Lauge Larsen (S) 6 Nyborg : Erik Skov Christensen (S) 6 Frederiksberg : Jørgen Glenthøj (K) 6 Rebild : Anny Winther (V) 6 p69 p68.2 Odense : borgere Anker Boye (S) 6 Frederikssund : Ole Find Jensen (S) 6 og og derfor er den gode historie mellem politikere og Thisted : Leneafstand Kjelgaard Jensen (V) 6 p65.5 Svendborg : Curt Sørensen (S) 6 Furesø : Ole Bondo Christensen (S) 6 Vesthimmerland : Knud Kristensen (K) 6 p71 Sønderborg : Aase Nygaard (Lokal Liste) 6 Gentofte : Hans Toft (K) 6 p64.7 Aalborg : Henning G. Jensen (S) 6 medieeksponeringen afgørende para­ i kommunalpolitik er en Tønder enestående : Laurids Rudebeck (V) 6 Gladsaxe : Karin Søjberg Holst (S) 6 p64.5 Varde : Gylling Haahr (V) 6 Glostrup : John Engelhardt (V) 6 REGION MIDTJYLLAND Vejen : Egon Fræhr (V) 6 Gribskov : Jan Ferdinandsen (K) 6 Favrskov : Nils Borring (S) 6 metre for valgresultatet. chance for at gå i dialog med vælger­ p67.6 Vejle : Arne Sigtenbjerggaard (V) 6 Halsnæs : Helge Friis (S) 6 Hedensted : Kirsten Terkilsen (V) 6 Ærø : Karsten Landro (K) 6 Helsingør : Johannes Hecht-Nielsen (V) 6 Herning : Lars Krarup (V) 6 Aabenraa dagsord­ : Tove Larsen (S) 6 Herlev : Thomas Gyldal Petersen (S) 6 ne og(S)inddrage dem i lokale Holstebro : H.C. Østerby 6 Hillerød : Kirsten Jensen (S) 6 Horsens : Peter Sørensen (S) 6 REGION SJÆLLAND Hvidovre : Helle Moesgård Adelborg (S) Ikast-Brande : ner. Carsten Kissmeyer (V) 6 9. MAP OF ISSUES Faxe : Knud Erik Hansen (S) 6 Høje-Taastrup : Michael Ziegler (K) 6 p69.1 Lemvig : Erik Flyvholm (V) 6 Greve : Hans Barlach (K) 6 Hørsholm : Morten Slotved (K) 6 Norddjurs : Jan Petersen (S) 6 Guldborgsund : John Brædder (Lokal Liste) 6 Ishøj : Ole Bjørstorp (S) 6 Odder : Elvin Hansen (S) 6 Kortlægning af det politiske Holbæk : Søren Kjærsgaard (V) 6 København : Frank Jensen (S) 6 land­ Randers : Henning Jensen Nyhuus (S) 6 Kalundborg : Martin Damm (V) 6 Lyngby-Taarbæk : Søren P. Rasmussen (V) 6 Ringkøbing-Skjern : Iver Enevoldsen (V) 6 Køge : Marie Stærke (S) 6 Rudersdal : helt Jens Ive afgørende (V) 6 skab: Hvad er de poli­ 7. MICROTARGERING Samsø : Jørn Nissen (K) 6 Lejre : Mette Touborg (SF) 6 Rødovre : Erik Nielsen (S) 6 Silkeborg : Hanne Bæk Olsen (S) 6 Lolland : Stig Vestergaard (S) 6 Tårnby : Henrik Zimino (S) 6 Skanderborg : Saml Jørgen Gaarde (S) 6 tiske forskelle i kommunen? Hvordan viden om din valgkreds Næstved :eller Carsten Rasmussen (S) 6 Vallensbæk : Henrik Rasmussen (K) 6 Skive : Flemming Eskildsen (V) 6 Odsherred : Thomas Adelskov (S) 6 Struer : Niels Viggo Lynghøj (S) 6 Ringsted : Niels Ulrich Hermansen (V) 6 Genopstiller Syddjurs : Kirstine Bille (SF) 6 forholder borgerne sig til ikke deafholdt konkrete vælgersegment i kommunen. Jo stør­ Roskilde : Joy Mogensen (S) 6 Uafklaret/opstillingsmøde Viborg : Søren Pape Poulsen (K) 6 p67.1 Slagelse : Lis Tribler (S) 6 Genopstiller ikke p64.4 Aarhus : Jacob Bundsgaard Johansen (S) 6 Solrødborgernes : Niels Hörup (V) 6 politiske emner? Og hvad har du som re viden du kan samle om Sorø : Ivan Hansen (S) 6 Status ved redaktionens lukning 3. december 2012. REGION SYDDANMARK p72.1 Stevns : Poul Arne Nielsen (V) 6 Assens : Finnpolitiske Brunse (S) 6 kandidat af konkret bud på en løs­ ståsted, jo større chancer Vordingborg : Henrikhar Holmer (S) 6 Billund : Ib Kristensen (V) 6 Esbjerg : Johnny Søtrup (V) 6 ning? du for at målrette dine kampagner. Brug de sociale medier til at inddrage og engagere borgerne i politiske em­ 10. DIN KØREPLAN – IKKE nerGenvej ogtiltil at mobilisere frivillige til den MODSTANDERENS din medieomtale Bliv forsikret blandt ligesindede enkelte kampagne. Du vinder ikke 4. TROVÆRDIGHED Personlige og positive budskaber: Fo­ Hent inspiration: www.infomedia.dk/kommune valg på de sociale medier, men du kuser på dit eget kandidatur frem for Obama vandt over Romney, fordi kan personalisere og målrette din din modstanders. Prioriter benhårdt hans fortælling om årsagen til den personen frem for partiet og frame amerikanske gæld, krise og ledighed kandidaten for de positive hensigter var langt mere troværdig i vælgernes Om Kresten Schultz Jørgensen og mål frem for at køre personlige ører og øjne. Troværdighed kommer, og Jon Kiellberg smædekampagner mod modstande­ når din fortælling hænger sammen Kresten Schultz-Jørgensen er ren. med de faktuelle begivenheder, og ­direktør i Lead Agency, og Jon der er en lige linje til dit politiske Kiellberg er redaktør og politisk image. Glem alt om en politisk zigklummeskribent for Dansk Kom­ zag kurs og at give køb for letkøbte munikationsforening. Vi har skrevet de her politiske ideer. Det at være nærvæ­ 10 bud, fordi vi mener, at kandidaterne til DKF - Folkemøde på Bornholm rende, konkret og med klart politisk kommunalvalget kan drage nytte af erfarin­ ’Kommunalpolitisk topmøde’ om politisk fokus på de lokalpolitiske dagsordner ger og værktøjer fra den amerikanske valg­ kommunikation på Folkemødet 15. juni kl. er en forudsætning for succes til kamp sidste år. Og for at skitsere de klare 10-11.30. kommunalvalget. forskelle og metoder, der afskiller folke­ Mød bl.a. landets skarpeste borgmestre, p63.6

p64.1

p54.4

5

8

Kilde: Danmarks Statistik/dknyt

6

(fungerende) opstiller

9

7

GF Region & Kommune er en forsikringsklub specielt for ansatte ved region og kommune. Klubben er en del af GF Forsikring, og hos os får du bl.a. overskudsdeling på bilforsikring.

10

Ring 66 15 03 98 eller kig ind på www.gf-kommunal.dk

G F R e g i o n & K o m m u n e · S k o v b a k k e n 1-3 · 5 2 6 0 O d e n s e S

4

tingsvalg fra kommunalvalg.

Kommunikatøren l Februar 2013

debattører og kommunikatører.

23


Brugerinvolvering

Skal brugere bestemme dit brand? I glascontaineren på Lille Torv i Aarhus

Relationsbranding. Co-creation. Brugerinvolverende branding. Åben branding. Trendy barn har mange navne, og der er mange elementer, der skal tages højde for, når organisationer prøver kræfter med at inddrage kunder og forbrugere i udviklingen af deres brands Brugerinvolvering er måske ikke læn­ gere det nye sort, men ordet flyder stadig fra mange kommunikatørers læber, og disciplinen er langt fra per­ fektioneret endnu. For at klare sig på markedet i dag bliver organisationer nødt til at stoppe op og lytte til den moderne kunde og forbruger, som i stadigt stigende grad vil involveres i organisationernes handlinger og be­ slutninger. Derfor er den brugerinvol­ verende tendens nu også nået ind til organisationernes visuelle kerne - de­ res brandidentitet. Når brandet åbnes op En organisation, som høster gevin­ sten af åben branding, er Aarhus kommune, som etablerer Aarhus’ nye multimediehus, DOKK1. Det gør de ud fra devisen om bruger­ inddragelse. - DOKK1 er så stort og kom­ plekst et projekt, at det er naivt at tro, at vi kan være eksperter i det hele. Når vi inddrager borgerne i processen, får vi deres ekspertviden og erfaring som brugere ind i pro­

24

jektet, fortæller Marie Østergård, der er projektleder på DOKK1. Involveringsprocessen har bety­ det, at århusianerne selv har budt ind med og stemt på navnet til DOKK1, hvis design også efterføl­ gende er blevet lagt ud til borger­ nes diskussion og indflydelse. Gen­ nem flere brugerinvolverende tiltag har kommunen skabt fokus på pro­ jektet og optimeret træfsikkerhe­ den for, at DOKK1 afspejler borger­ nes ønsker. Nye udfordringer Også Ringsted kommune har kastet sig ud i en åben branding, hvor bor­ gere og virksomheder kan designe deres egen version af Ringsteds logo

Om Christina Ralph Vogelius Jeg er stud.comm. fra RUC og bestyrelsesmedlem hos UNGKOM. Som kommunikationspraktikant hos Bysted har jeg det sidste halve år fået lov at snuse til relationsstrategi og åben branding, og de udfordringer der ligger i brugerinddragelse.

kunne borgere og skoleklasser få indflydelse på det grafiske design til Aarhus’ nye multimediehus, DOKK1.

og payoff. Det skaber både mulighed for et større kendskab og en stærk fællesskabsfølelse til brandet. Men det medfølger også risici. - Når man lader brugerne designe deres egne Ringsted logoer, er risiko­ en, at brandet kommer til at stikke i forskellige retninger, og at kvaliteten ikke er lige stor alle steder. Omvendt får brugerne mulighed for at person­ liggøre deres eget logo og får et for­ hold til det, fortæller Mads Stougård Kristiansen, sekretariatschef fra Ring­ sted Kommune. Ligesom i Aarhus går en gennem­ tænkt brandingstategi forud for bru­ gerinddragelsen i Ringsted. Mads Stougård Kristiansen forklarer, at et brandingtiltag som Ringsteds ikke kan løftes af brugerne alene. - Hvis man skal arbejde med et åbent brand, skal der være nogen, der viser vejen. Derfor har vi arbejdet med at få brandet rodfæstet hos vo­ res kerneaktører, inden vi i næste fase markedsfører det yderligere over for borgerne, fortæller han til Kommuni­ katøren.

Kommunikatøren l Februar 2013


5 råd til åben branding • Udarbejd en detaljeret plan for brugerinddragelsen – husk plads til improvisation, så der kan reageres på forandringer og muligheder • Overvej hvilken balance mellem brugerinddragelse og ekspertviden der er rigtig for din virksomhed • Tag brugernes inputs alvorligt og følg dem til dørs. • Udarbejd en løsning som er stærk nok til at funge­ re alene, hvis brugerne ikke engagerer sig • Vær ærlig i din kommunikation – lad ikke brandet love noget, virksomheden ikke kan leve op til

Ved at ændre baggrundsbillede og payoff kan borgere gøre Ringsteds åbne logo til deres eget.

Eksperter i nye roller Åben branding betyder altså ikke, at organisationer helt kan overlade brandingansvaret til brugerne. Tværti­ mod tvinger den brugerinddragende branding kommunikationsmedarbej­ deren til at tage stilling til sin rolle i brandudviklingen. I stedet for at være den innovative kraft bliver kommuni­ katørens opgave nærmere at skabe rammer, hvori brugerne kan udfolde sine idéer og efterfølgende fortolke og kvalificere dem. Derfor er det også vigtigt at over­ veje, hvilken grad af brugerinddragel­ se, der passer en organisation bedst. For der er stor forskel på at lytte til

Kommunikatøren l Februar 2013

sine brugere, inddrage dem og helt at lade dem træffe beslutningerne og sætte dagsordenen. Kravet om åbenhed Tendenserne for brugerinddragelse kræver, at kommunikatører overvejer deres tilgang til branding. Åben bran­ ding kan skabe autentiske og nære relationer til brugerne og inddrage nye kreative inputs og vidensudveks­ ling på tværs af faggrupper. Men åben branding er ikke uden risici. Uanset om virksomhederne vil det eller ej, vil brugerne fortsat være medudviklere, medproducenter og medkommunikatører, der deltager i

brandingudviklingen. Spørgsmålet er derfor: Hvilken branding er bedst for din organisation?

DKF kurser Branding af det offentlige og frivillige Danmark 2. maj i Hellerup 7. maj i Vejle Tilmeld dig på www.komforening.dk

25


Bliv diplomjournalist som Maria Kyhl – og bliv udstyret med journalistens værktøjer

Jeg har lært at slå universitetsknappen fra Hvis du ikke er uddannet journalist, kunne du måske tænke dig at beherske de værktøjer, som journalister ubesværet benytter til at vinkle, formidle og skære ind til benet med. Lige nu kan du tilmelde dig en række journalistiske håndværkskurser, som alle kan indgå i en fleksibel diplomuddannelse. Vores kurser er praksisnære. Du lærer at gøre tingene. Udføre. Eksekvere. Handle. Skrive. Lige nu kan du tilmelde dig:

Det journalistiske hånDværk Idéudvikling, vinkling og journalistisk sprog aarhus, start 22. april eller københavn, start 6. maj

Grav Den GoDe historie frem Research, interview og fortællemodeller aarhus, start 25. februar eller københavn, start 11. marts

få sproGet til at leve Sprogbevidsthed, reportage og kildevalg københavn, start 25. februar eller aarhus, start 8. april Tilmeld dig på dmjx.dk/diplomjournalist. Her kan du også læse mere om, hvad Maria Kyhl har fået ud af kurserne.

xdanmarks medie- og journalisthøjskole 26

Kommunikatøren l Februar 2013


boganmeldelser / 10 gode råd til den nye politiker

Bent Winther Succes på Borgen Berlingske Forlag 160 sider, 150 kr.

Bogen henvender sig – som titlen indikerer – til den nye politiker på Borgen. Bent Winter skriver, at bogen er en beskrivelse af den nye politiker på godt og ondt formuleret som ti anbefalinger til ham eller hende, der ønsker at få succes i den nye politiske virkelighed. Men i min optik henvender bogen sig lige så meget til pressefolk, politiske medarbejdere og andre politiske interesserede. For den gi­ ver ganske vist gode råd til, hvordan den nye politiker skal gebærde sig på Borgens gange, men den viden er i lige så høj grad vigtig for de folk, som er omkring politikeren. Winther stiller blandt andet spørgsmåle­ ne, hvordan politikeren skal navigere i sfæ­ rerne mellem vælgere, kommentatorer og medier for at få sine budskaber igennem – og herved sikre at blive genvalgt? Hvordan den nye politiker skal tackle de stadig flere og flere personsager, der fjerner fokus fra de politiske budskaber? Samt hvad den nye poli­ tiker anno 2012 er et produkt af? Og Winther kommer med kvalificerede svar – om end nogle af svarene ikke er helt så overra­ skende. Bogen er letlæselig og fyldt med udtalel­ ser fra tidligere og nuværende ministre, særli­ ge rådgivere og kommentatorer. Winther inddrager desuden et utal af konkrete ek­ sempler fra det politiske liv – nutidige samt ældre banebrydende sager, som har påvirket den politiske situation i Danmark, hvilket er ganske interessant læsning. Læs derfor bogen, hvis du vil vide mere om, hvordan du med succes skal agere i det politiske liv på Borgen. Hvis dine ambitioner ikke er at blive en succesfuld politiker på Bor­ gen, er bogen også ganske interessant læs­ ning i sig selv. Rigtig god fornøjelse.

Af Stine Mølbak, stud.cand.soc., Politisk Kom­ munikation og Ledelse

Kommunikatøren l Februar 2013

Læs flere på www.kommunikationsforening.dk

En enkel vej til et godt samarbejde

Michael Højlund Larsen Dialog L&R Business 224 sider, 240 kr.

Michael Højlund Larsen har skrevet en tanke­ vækkende bog om, hvordan vi kan få bedre samarbejder og resultater, hvis vi bevidst bru­ ger og udvikler vores dialoger. Dialog handler om at stille åbne og invi­ terende spørgsmål, koncentrere sig om den, der taler, holde sig til sagen, bygge videre på andres idéer og at være parat til at skifte me­ ning, hvis man bliver klogere. Med udgangs­ punkt i en gennemgang af den praktiske fi­ losofi og sin egen erfaring med at facilitere dialoger, fremhæver forfatteren, at vi kan få fx mere innovation og kreativ produktudvik­ ling ud af bedre dialoger. Men det kræver, at vi ændrer vaner, øver os, og fx beslutter nogle spilleregler for dialogen. Evnen til at undres og vedvarende at stil­ le spørgsmål er helt central for dialogen. Vi kan relativt let træne og øve os i at undres og stille spørgsmål. Men en dialog kræver også åbenhed og tillid, en indstilling om, at alle både taler og lytter og en parathed til, at udfaldet af dialogen er ukendt på for­ hånd. Michael Højlund Larsen gennemgår for­ skellige samtaleformer og konkrete dialog­ former. Fx Skt. Benedikts-metoden, hvor reglerne er, at alle taler lige længe i en aftalt rækkefølge, at der altid holdes tænkepause mellem hver taler, at pausen varer lige så længe, som der er talt, og at en taler skal bygge videre på den forrige taler. Endelig præsenteres vi for en række nødvendige dyder for dialogen (fx kreativi­ tet, formuleringsevne og kritisk tænkning), en fyldig inspirationsliste med mulige spille­ regler for dialoger (fx vi afbryder ikke, vi spørger om grunde til udsagn, og vi under­ søger alternative standpunkter), og for en hel masse forskellige typer spørgsmål og måder at spørge på. Bogen sluttes af med en praktisk vejled­ ning til, hvad der skal overvejes og besluttes, hvis man gerne vil have mere dialog på sin arbejdsplads. Så selvom bogen må siges at være filosofisk, virker den også relevant og overbevisende i forhold til potentialerne og værdien af bedre dialoger.

Af Lene Magner, specialkonsulent Frederiksberg Kommune

Talent management

Henrik Holt Larsen Perspek­tiver, dilemmaer og praksis Samfundslitteratur 340 sider, 379 kr.

Talent Management berører en af de store udfordringer i private- såvel som offentlige virksomheder i dag: Nemlig hvordan man identificerer, rekrutterer, udvikler, fastholder og afvikler personer, som i kraft af deres unikke kompetencer og/eller engagement re­ præsenterer en konkurrencemæssig fordel. Forfatteren til ’Talent Management’, Hen­ rik Holt Larsen, beskriver indgående dybt, kritisk, levende, ærligt og interessant begre­ bet Talent Management. Bogen henvender sig primært til HR, men fænomenet er ikke til at komme udenom, hvis man vil skabe or­ ganisatorisk succes. I bogen analyserer forfatteren de forskel­ lige retninger og perspektiver på talent ma­ nagement og tegner en profil af ’vidensar­ bejderen’. Med fundamentet for en fælles forståelse af begrebet talent og talent ma­ nagement samt 20 dilemmaer inden for be­ grebet, præsenteres en række konklusioner, der kan bruges som indspark til, hvordan ta­ lent findes, motiveres og fastholdes i virk­ somheder med brug af en lang række cases fra forskellige områder som sport, organisati­ oner og private og offentlige virksomheder. Bogen giver på fornem vis konkrete bud på løsninger og værktøjer, man selv kan arbejde med i sin virksomhed. Har du selv tænkt over effektiviteten i din virksomhed, gjort dig et par beregninger på fastholdelse og rekruttering – og har du no­ get at skulle have sagt i den henseende (HR ansvarlig, leder eller måske selv et talent?), er denne bog absolut tiden værd. Virkelig ved­ rørende og ikke til at komme udenom i ar­ bejdet med egne talenter.

Af Petter Pablo Sommerfelt-Venegas , Vice President ADtomic

27


MEDLEMMER I NYE JOB / Peter Tranum Baumann er ansat som kommunikationskonsulent i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – Natur­Erhvervstyrelsen. ­Peter kommer fra en stilling som kom­ munikationsmedarbejder i Forsvarsmini­ steriet. Peter er cand.comm. fra RUC. Steen Bjerre er tilknyttet HAEi, den in­ ternationale organisation for patienter med den ar­ velige, livstruende sygdom HAE, som kommunikati­ onschef. Det er sket som en konsekvens af den stærkt stigende arbejdsmængde, der inkluderer assistance til etablering af nationale patientforeninger rundt om på kloden. Steen Bjerre er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1984 og etablerede efter ansættelse på tv, radio og reklamebureauer egen kommunikati­ onsvirksomhed i 1992. Han indledte samarbejdet med de danske HAE-patien­ ters forening i 2011, hvor han skrev bo­ gen ’Livet er ikke det værste man har’, baseret på en række patienthistorier. Aktuelt er der HAE-foreninger i flere end 20 lande i Asien, Australien, Europa, Nord- og Sydamerika. Ole Daugbjerg, chefkonsulent i Strate­ gy First, tidligere Chief Re­ putation Officer i Danfoss, er nu tilknyttet Kreab Gavin Anderson som se­ nior advisor. Det sker i forbindelse med at Kreab Gavin Anderson fusionerer med PR-bureauet KommunikationsGruppen. Ole har siden november 2011 været chefkonsulent og CEO i Strategy First. Mads Christian Esbensen, Public Af­ fairs-ekspert og tidligere adm.direktør i JKL, er nu tilknyttet Kreab Gavin An­ derson som senior advisor. Det sker i forbindelse med, at Kreab Gavin Anderson fusionerer med PR-bu­ reauet KommunikationsGruppen. Mads er cand.scient.pol., HA Kom fra CBS, ekstern lektor og censor i politisk kom­ munikation på KU og RUC og ansvarlig for og underviser i politisk kommunikati­ on på RUC’s masteruddannelse i kom­ munikation. 28

af Sonja Sukstorff

Nina Faurby er ansat som projektleder i RelationsPeople, der er en del af kommunikationskon­ cernen PeopleGroup. Nina er MA. i Corporate Communication fra Aarhus School of Business med en tillægsuddannelse i journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun er tidligere gra­ duate i PeopleGroup og har senest væ­ ret ansvarlig for PR, kommunikation og marketing hos Rambøll i Qatar. Nina sid­ der desuden i redaktionen for Dansk Kommunikationsforenings medlemsblad Kommunikatøren. Kaspar Bach Habersaat er ansat som kommunikationsdirektør for Scandinavian Tobacco Group, der er verden stør­ ste producent af cigarer og pibetobak med virksomhed i flere end 100 lande. Kasper kommer fra en stilling som kommunikationsdirektør i ISS Facility Services A/S og har tidligere arbejdet med kommunikation og politik i bl.a. Bryggeriforeningen, TDC og kon­ sulentvirksomheden Radius. Sofie Kjærsgaard Hansen, cand. comm., er startet som kommunikationschef i Ru­ dersdal Kommune. Her bli­ ver Sofie chef for kommu­ nikationsteamet og får ansvaret for både intern og ekstern kommunikation. Sofie kommer fra en stilling som kommunikati­ onspartner i DSB, hvor hun har arbejdet med DSB’s nye grundfortælling, internt socialt medie, interessentrelationer samt intern kommunikation. Tidligere har Sofie arbejdet i en international medico-virk­ somhed med strategi, rådgivning, presse­ håndtering, lederkommunikation, krise­ kommunikation og meget mere. Thomas Mandrup er ansat som senior­ konsulent i Aarhus-afdelin­ gen hos PR- og kommuni­ kationsbureauet Mannov. Thomas har flere end 10 års erfaring fra forskellige grene af kommunikations­faget og kommer senest fra en stilling som Senior Corporate Communications Manager i Pressalit

A/S, hvor han har opbygget og ledet kommunikationsafdelingen gennem en årrække. Tidligere har han bl.a. arbejdet som PR- og marketingchef i kulturbran­ chen samt som selvstændig webdesigner. Thomas er cand.mag. Jonas Friisberg Nielsen er tiltrådt stil­ lingen som ny kommuni­ kationsrådgiver hos Meyer & Bukdahl. Jonas vil hos Meyer & Bukdahl få til op­ gave at rådgive om online og offline kommunikation og vil derudover bistå med projektledelse på konkrete opgaver. Med sin store digitale erfaring vil Jonas samtidig bidrage til Meyer & Bukdahls fortsatte udviklingsarbejde inden for det digitale område. Jonas er kandidat i kommunikation og virksomhedsstudier fra Roskilde Universitet og kommer fra en ansættelse hos kommunikations- og designbureauet Bysted. Her har han bl.a. været chefrådgiver for digital kommuni­ kation og mobile medier, men har også opnået erfaring med magasiner og års­ rapporter. Sideløbende med sit arbejde underviser Jonas i mobile medier på Dan­ marks Medie- og Journalisthøjskole. Og han sidder i Dansk Kommunikationsfor­ enings webudvalg. Mikkel Luplau Schmidt er ansat som konsulent i Holm Kom­ munikation A/S, hvor han skal arbejde med en ræk­ ke af virksomhedens nati­ onale og internationale kunder. Mikkel er cand.scient.soc. i Public Relations fra Roskilde Universitet og kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver i Communiqué. Mikkel er også medlem af redaktionen på Kommunikatøren, hvor han skriver om de nyeste tenden­ ser inden for PR og kommunikation. Jytte Wolff-Sneedorff er ansat som In­ ternal Communications Manager i GN Store Nord. Jytte kommer fra en stilling som kommunikationschef i Q8 Danmark A/S og har tidligere været Communications Manager ALK-Abelló A/S, journalist hos Chr. Hansen A/S og informationschef i EDB-Gruppen.

Kommunikatøren l Februar 2013


FØDSELSDAGE 60 Jens Otto Kjær Hansen, rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er fyldt 60 år. Jens har rødder i både journalistikken og kommunikationsbranchen. Han er jour­ nalist fra Danmarks Journalisthøjskole, exam.art. i filosofi fra Aarhus Universi­ tet og MBA fra Henley Management College/Brunel University. Han har væ­ res journalist på Jyllands-Posten i ti år og medlem af avisens bestyrelse i otte år. Han har desuden drevet eget kom­ munikationsbureau Image Selskabet A/S i 10 år. I 2003 blev han leder af ef­ ter- og videreuddannelsesenheden på Danmarks Journalisthøjskole, og han har siden 2008 været leder af direktio­ nen for Danmarks Medie- og Journa­ listhøjskole. 50 Peter Kvetny, direktør i Dreyer+Kvetny, er fyldt 50 år. Gennem årene har en lang række danske og internationale virksomhedsledere efter­ spurgt og nydt gavn af Peter rådgiv­ ning, hvad enten det gælder kommu­ nikationsstrategi, brand building, medietræning, kriseberedskab eller presserelationer. Baggrunden for faget hentede han på Handelshøjskolen i Kø­ benhavn, hvorfra han i 1994 blev kan­ didat i økonomi og sprog. I 1995 grundlagde Peter Kvetny med vennen Jakob Dreyer PR-bureauet Dreyer & Kvetny Public Relations. Firmaet vokse­ de, knopskød med først et reklamebu­ reau, senere et webbureau og kortva­ rigt også en coachingvirksomhed og har i dag, 17 år senere, udviklet sig til et integreret bureau, der hedder Dreyer+Kvetny. Peter, der er strategisk direktør, er desuden forfatter til bogen ’Brug PR i markedsføringen’ og har bi­ draget til bogen ’Modtageren som medproducent’.

Kommunikatøren l Februar 2013

50 John Pedersen, direktør og kommuni­ kationsrådgiver i Operate, er fyldt 50 år. Sammen med Per Rystrøm etablere­ de han i 2002 kommuni­ kationsvirksomheden Operate, som med knap 50 medarbejdere i dag er blandt de største i branchen. I starten af 1990’erne var John Peder­ sen pressesekretær for først miljømini­ ster Per Stig Møller og siden miljømini­ ster Svend Auken. Efter årene med politisk kommunikation kom han til Eg­ mont Gruppen og derefter til Miljøstyrel­ sen, hvor han blev kommunikationschef. Ambitionen med at starte egen virk­ somhed var at etablere en kommunikati­ onsvirksomhed, der bygger bro mellem fagligheden og de kommunikationsud­ fordringer, som både virksomheder, or­ ganisationer og myndigheder står over­ for. Operate har siden etableringen haft en stabil udvikling, og i 2011 kunne John med et skævt smil se virksomheden por­ trætteret i Børsen under overskriften ’Ukendt PR-bureau er Danmarks mest veldrevne’. Artiklen baserede sig på en analyse af 166 virksomheder i kommuni­ kationsbranchen. Sammen med Per Ry­ strøm og Kasper Westphal Pedersen, der trådte ind i ejerkredsen i 2005, holdes et klart fokus på driften af virksomheden og på udviklingen af medarbejdernes kom­ petencer - bl.a. gennem Operates egen Consulting School. John fungerer løben­ de som mødeleder ved konferencer og som underviser i kommunikation. Han er cand.phil. i kommunikation, og i en peri­ ode var han ekstern lektor på Køben­ havns Universitet. I dag er han medlem af Danidas Oplysningsudvalg og formand for uddannelsesudvalget i Dansk Kom­ munikationsforening. Han er også enga­ geret i DI, hvor han både har siddet i be­ styrelsen i DI Videnrådgiverne og i DI’s hovedbestyrelse, hvor han arbejder aktivt for et konstruktivt samarbejde mellem den offentlige og den private sektor.

40 Elisabeth Tissot Ludvig, partner og di­ rektør i Effector, er fyldt 40 år. Den unge alder til trods har Elisabeth allerede 14 år bag sig som partner og di­ rektør i Danmarks førende sundhedskommunikationsbureau Effector, som hun var med til at starte som 26-årig, blot 2 år efter, hun blev journalist fra Danmarks Journalist højskole og Berling­ ske Tidende. Sundhedskommunikation er Elisabeth passion. Effector arbejder for nogle af de største og mest ambitiø­ se virksomheder og organisationer inden for sundhed i Danmark, Norden og in­ ternationalt. Sammen med sit team af 15 dedikerede kommunikatører med speciale i sundhed i Danmark og Norge sætter hun en stor ære i at skabe resul­ tater, der har gjort en forskel ikke kun på bundlinjen for kunderne, men også for de enkelte patienter og sundheds­ personalet. Privat er Elisabeth gift med sin italienske mand Franco og sammen har parret to børn og bor på Amager.

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

29


velkommen til Nye MEDLEMMER / Tine Bjørka Udviklingskonsulent Bjørka tine@bjoerka.dk Lise Bonde Kommunikationschef Brunata A/S 2216 6514 Lis Brix Lektor NGG 4914 2903 Mille Bundgaard Bachelor i kommunikation 4096 5009 Lisbeth Bune-Andersen Cand.ling.merc 5191 2326 Andreea Catalina MA Corporate Communication 3187 2273 Kristine Dam Jensen Marketingprojektleder K.W. Bruun/Peugeot Danmark 2149 3353 Anne Daugbjerg BA i Dansk og Marketing 2066 1170 Charlotte Daugbjerg Sørensen Kommunikationsrådgiver Crosstown Kommunikation ApS 2685 2820 Marianne Schou Delkus Marketingkonsulent Børnefonden 3586 0164 Steen Donsby Journalist 6089 0099 Lisca Maria Findahl Nielsen Kommunikationskonsulent KMD A/S 2720 7913 Heidi Flint Knudsen Marketingkonsulent Middelfart Sparekasse 6422 2222 Stine Frank Web Manager Danske Bank 2332 1063 Lisbeth Skøtt Frederiksen Cand.mag. 3010 2424 Jacob Glahn Freelancer 3007051@bryggemail.dk Mette Godiksen Communications Manager A.P. Møller - Mærsk 2938 1411

30

Kristine Haffgaard Cand.it 3063 7734 Mogens Hammer Journalist 2829 1549 Mette Harboe Cand.ling.merc.kom 6127 1619 Tina Heinecke Webmaster ABB A/S 4450 4002 Birgitte Hoffmann Marketingkoordinator Aleris-Hamlet Hospitaler 2968 7665 Jacob Hvam Senior rådgiver Meyer & Bukdahl 2086 6008 Maria Høffer Kontorfunktionær Københavns Kommune 2666 8376 Esben Hørning Spangsege Partner Roots 2989 5560 Helle Idland Projektleder Beringske Media 2545 6140 Mona Holkmann Jacobsen Cand.mag. 2337 9902 Janne Bram Jensen Public affairs manager Nykredit 6120 9078 Anne Keiding Kommunikationsmedarbejder KAB 6082 2296 Pernille Kierulff-Hansen Filminstruktør 2712 0700 Dorte Kofoed Pressekonsulent Trafikselskabet Movia 5156 1401 Mia Kollits Staunsager Cand.merc.(kom). 2859 3979 Tjana Kristensen Kommunikationsrådgiver 5370 5307 Martin Laugesen Cand.ling.merc. 6133 8366

Helle Madsen Kommunikationskonsulent Vejle Kommune 2443 7482 Jens Peter Madsen Lektor 5046 0247 Irene Montiel Kommunikationskonsulent irene@montiel.dk Ask Langvad Møller-Nielsen Seniorrådgivning Burson-Marsteller 3332 7878 Helle Marianne Nielsen Kontorfuldmægtig Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland 2691 4649

Af Sonja Sukstorff Lotte Skovsted BA International Virksomhedskommunikation Nørgård Mikkelsen 6614 1480 Helle Judith Ivanhoe Stendal Thomasen Journalist 4077 6893 Camilla Svendsen Kommunikationskonsulent Communicant 2674 0276 Anne-Mette Svenstrup Cand.mag. 3036 2715 Martin Særmark-Thomsen Projektmedarbejder FlexDanmark 2071 5712

Lone Nordby Marketing- og kommunikationskonsulent 4371 6071

Maria Bach Sørensen Cand.mag. 6146 7542

Anette Næsborg Direktør Result Management 3344 4439

Maria Sørensen Kommunikationsrådgiver Danfoss 2944 2117

Jimmy Holm Olsen Partner Cheche ApS 6126 9590

Morten Terf Kommunikationskonsulent 4242 0617

Mathias Pedersen Konsulent Holm Kommunikation 2293 7730 Sebastian Pedersson Grafisk designer 2589 0849 Søs Pihl-Poulsen Direktionsassistent Plougmann & Vingtoft 3363 9300 Mette Rasmussen Kommunikationsmedarbejder ADVODAN A/S 3078 9007 Linda Rasmussen Konsulent 6167 4797 Anne Marie Rechendorff Museumsinspektør Post & Tele Museum 3341 0955 Maja Rosenstock CSR-manager Coop 4386 4386 Troels Skovsbøll Emborg Kommunikationskonsulent Middelfart Sparekasse 6422 2222

Mette Broksø Thygesen Kommerciel direktør Den Blå Planet, Danmarks Akvarium 4422 2244 Tina Toft Community Manager FDM-Travel 4229 1407 Jill Trolle Senior kommunikationsrådgiver Gorm Larsen & Zornig 3115 4465 Gordon Vahle Kommunikationsrådgiver og partner KommunikationsTanken 2062 7717 Sys Valentin Clausen Kontorassitent Totalforsvarsregion Syd 4222 9016 Gitte van Le Cand.mag. 3022 5992 Louise von Magius Kommunikationsrådgiver OutCom A/S 3312 1900 Lars Wallin Web.tv konsulent Region Hovedstaden 2329 7419

Kommunikatøren l Februar 2013


GRATIS PRØVEMEDLEMSKAB AF DANSK KOMMUNIKATIONSFORENING FREM TIL APRIL 2013 Erik Willumsgaard Konsulent Willumsgaard Consult 2687 6954 Charlotte Wimmelmann Kontorassisent 2037 2572 Katrine Wodschow Kommunikation og marketing VENZO A/S 3017 9283

Velkommen til nye nye medlemmer i DKF og UngKom Camilla Pagh Bender Stud.merc.kom. camilla_bender@hotmail.com Arish Ahmad Stud.cand.merc 5338 7753 Nadia Al Zagir Stud.merc.MCM. 2246 6995 Mathias Nick Andersen Studerende 5365 5309 Katrine Brinn Andersen Studerende 4057 2353 Kristine Anthoni Brandis Stud.merc.MCM 2891 1491 Sussi Askler Stud.soc.PKL 3117 9960 Nadia Bach Andersen Stud.ling.merc IKM/Spansk DKF 6021 1441 Feline Badstue Studerende 6177 2843 Jacob Beermann Stud.merc.kom. 2422 4943 Alex Berger Studerende 5343 8215 Christina Bredvig Studerende 4217 1049 Natacha Bülow-Olsen Stud.polit. 2845 3716 Milda Celiesiute Studerende (+46) 768 184 108

Kommunikatøren l Februar 2013

Ifeta Cerimagic Studerende 2758 5193

Liv Majken Keil Studerende 6177 0699

Andreas Petersen Stud.cand.public. 6167 5237

Louise Christensen Studerende 4186 5665

Kristina Kobbelgaard Studerende 2251 5433

Tina Petersson Studerende petersson.tina@gmail.com

Ditte Degner Studerende 2265 5229

Henriette Kummen Studerende 2237 0033

Jannick Rasmussen Studerende 2293 3292

Marijn Delhez Studerende 3882 0998

Sille Kaas Studerende 4031 4769

René Vohlert Rasmussen Studerende 4036 5540

Lucas Dietrichson Studerende (+46) 703 859 988

Olivia Langberg Stud.merc.kom. 4041 1017

Thomas Rekling Studerende 2091 5076

Anca Dudau Studerende 2393 4996

Anders Larsen Studerende 2466 5637

Julian Rosenkranz Studerende julian.rosenkranz@arcor.de

Hanin El-Hassan Studerende 4240 8821

Kim Larsen Studerende 6045 4443

Marie Rud Studerende 2274 0753

Alexander Erdmann Studerende 9294 3132

Kirsten Lodberg Larsen Stud.merc.com 2087 0282

Nadia Sander Strange Studerende 2720 4508

Tanja Esbjerg Studerende 6130 6003

Saskia Lawson-Gern Stud.merc.kom. 2627 9183

Stine Schjemte Studerende 2257 0945

Natascha Frost Studerende 2278 7949

Sofie Lindquist Stud.merc.kom. 2275 7375

Veronika Skagestad Stud.merc.MCM. 4275 8866

Ida Marie Frølund Studerende 2143 7767

Cecilie Morville Studerende 2750 9022

Julie Skjold Hansen Studerende 6013 2098

Gitte Gade Studerende 2535 7511

Malene Myhre Stud.ling.merc 3815 3242

Hans Skovgaard Andersen Studerende 2962 2560

Julia Geitvik Studerende 5273 7279

Sandra Birch Møller Studerende 6016 9503

Sara Stendevad Stud.cand.public. 3120 1349

Robert Hendel Stud.cand.public. 3126 2167

Simone Mørup Kristiansen Stud.cand.merc 6014 6594

Mathilde Sylvest-Johansen Stud.merc.jur 2361 8124

Denis Hodzic Studerende denis.hodzic@ymail.com

Sif Neldeborg BA Litteraturvidenskab 2815 6934

Louise Søgaard Nyholm Studerende 3117 3511

Danilo Hoffmann Stud.soc.PKL 6061 6155 Liv Holm Carlsen Studerende 4232 0198 Jonas Bjørn Jensen Studerende 2469 2835 Charlotte Jorsal Studerende 4160 1061

Emma Nilsson Studerende (+46) 761 876 171 Lærke Nyegaard Stud.cand.comm. 2129 0800 Mette Olesen Studerende 2681 8906 Cathrine Pedersen Stud.merc.SMC 4052 7957

Frederik Thalund Stud.cand.merc 2370 9166 Amanda Van den hoven Studerende 9194 2968 Signe Vinther Olesen Studerende 2162 5374 Anna Wilkins Stud.cand.kom. 5190 9185

31


Generalforsamling konference og netværksmiddag i dkf PÅ Børsen 20. marts 2013 kl. 13.30-22

Konference 13.30

Generalforsamling 17.30

Det nye mediebillede

Dagsorden

Danskernes medievaner ændrer sig markant i disse år. Det er for alvor internetbaserede og mobile medier, der vinder frem. Pilen peger på flere billeder og færre ord. Flere folkelige ama­ tører og færre professionelle. Flere surfere og færre fordybelser. Flere fakta der skal analyseres for at forstå, hvad forbrugerne og borgerne pejler efter og tror på.

1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning og plan for det kommende år 3. Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab 4. Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent 5. Valg af formand - Tina Donnerborg genopstiller 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer - Svend Bie er på valg og genopstiller - Mette Dahl Jensen kan ikke genopstille - Lars Nielsen kan ikke genopstille - Per Rystrøm kan ikke genopstille Bestyrelsen foreslår Vice President Mette Aagaard Hertz, Novo Nordisk A/S, seniorrådgiver Lars Sandstrøm, Bysted A/S og kommunikationschef Jacob Winther, Danske Regioner Ikke på valg - Jens Almegaard - Farid Fellah - Finn Frandsen - Astrid Haug 7. Valg af revisor og revisorsuppleant Lars Scheving og Ole Schmidt Pedersen genopstiller 8. Indkomne forslag 9. Eventuelt

Dansk Kommunikationsforenings Tænketank 2019 pegede for nogle år siden på, at fremtiden er digital – ikke mindst når det gælder medier. Kommunikatører spiller en vigtigere rolle for virk­ somhederne, som skal begå sig i det nye mediebillede. Tag del i debatten om fagets udvikling og få inspiration til at for­ ny kontakten til medierne i din egen organisation. MØD BL.A. • Søren Lippert, særlig rådgiver for Nick Hækkerup og mange års erfaring med politisk kommunikation for Socialdemokraterne • Cathrine Gyldensted, medieprofessionel og forsker i innova­ tion og positive nyheder med journalistisk erfaring fra DR og Radio24syv • Mark Ørsten, lektor, Kommunikation, Journalistik og Social Forandring, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologi, Roskilde Universitet • Søs Marie Serup, tidligere særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, pressechef for Venstre og nu medstifter af kom­ munikationsbureauet Grabow + Serup

Forslag til pkt. 6 og 8 skal for at kunne blive behandlet være foreningen i hænde senest to uger før generalforsamlingen og meget gerne før. Forslag sendes til Dansk Kommunikati­ onsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, dansk@kom­ forening.dk

NETVÆRKSMIDDAG 19-22 i Biblioteket på Børsen TILMELD DIG OG SE PROGRAM PÅ www.komforening.dk for detaljer om generalforsamling og konference DKFs medlemmer deltager gratis i selve generalforsamlingen 20. marts 2013 13.30-22, Børsen, Slotsholmsgade, indgang B, København K 725 kr. for medlemmer af DKF, 925 kr. for medlemmer af DJ, KS, DIRF og Dansk Erhverv, 1325 kr. for ikke-medlemmer og 245 kr. for DKFs medlemmer, der er studerende, pensionerede, ledige eller på orlov. Prisen inkluderer konference, drink og netværksmiddag.

TAK TIL

der lægger teknik og rammer til dagen

32

som sponsor til konferencen

Kommunikatøren l Februar 2013


Arrangementer 2012 / GåHjemMøder Rådgiverrollen dengang – og nu? Kom og vær med til at starte DKFs nye net­ værk, +PlusKom for erfarne kommunikatø­ rer – og bland dig i debatten om, hvordan rådgiverrollen har udviklet sig i en menneske­ alder. Mødet er åbent for alle DKFs medlem­ mer – men gratis for dig, der er fyldt 60! Mød JES MYRTHU og få et gensyn og en god snak med de andre gamle drenge/piger i branchen. 12. marts 2013, 17-19 hos Carlsberg

ComAcademy Sort bælte i intern kommunikation Du bliver rustet til at lede og drive den inter­ ne kommunikation og skabe værdi for virk­ somheden. Få opdateret dine kompetencer i intern kommunikation og lær af de bedste. Mød bla.a. MANUEL VIGILIUS, Senior Communication Partner, Maersk, ANDERS RENDTORFF, SVP, People & Communications, Coloplast, KARIN HINDKJÆR, HR- og kommunikationsdirektør, KMD, MORTEN DAL, Chief Communications Advisor, Danske Bank, ANDERS SCHROLL, kommunikationsdirektør, Lundbeck, METTE AAGAARD HERTZ, Vice President, Business Support, Novo Nordisk, LARS SANDSTRØM, Branding and communications consultant, Bysted, AKADEMILEDER

PELLE NILSSON partner og ledel­ sesrådgiver i Resonans Kommuni­ kation.

Desuden møder du en lang række kyndige kommunikationseksperter. Akademiet løber over 7 dage fra april 2013 til oktober 2013. To dage afvikles som in­ ternat på Egelund Slot i Fredensborg. Fem dage afvikles som heldagskurser hos DKF. Opstart 29. + 30. april 2013

KomNetværk

KOMPETENCE NETVÆRK Engagerende kommunikation om samfundsansvar Hvordan kommunikerer du om Corporate Social Responsibility (CSR), så det skaber for­ ståelse, opbakning og engagement? Hvor­ dan fortæller du om virksomhedens CSR-ar­ bejde uden at invitere til øget kritik? Hvordan dokumenterer du sammenhængen mellem etiske initiativer og resultater på bundlinjen? Hvor går grænsen mellem positiv CSR-kom­ munikation og greenwashing?

Kommunikatøren l Februar 2013

Af Sonja Sukstorff

Hvis du er interesseret i at drøfte disse og mange andre spørgsmål med et netværk af kolleger, der brænder for at kommunikere samfundsansvar, så er dette KomNetværk noget for dig. Du møder bl.a. CLAUS FRIER, Senior Sustainability Manager, Novozymes, MAJA ROSENSTOCK, Ph.D., konsulent, Practising CSR, BO CHRISTENSEN, COO, Mindjumpers, TANIA ELLIS, stifter og rådgiver, The Social Business Company, LOUI­ SE KJAERGAARD & SUSANNE NIELSEN, Group Lead Sustainability Communication, Mærsk, ANNEMARIE MEISLING, Director, Executive Support Corporate Sustainability, Novo Nordisk. NETVÆRKSLEDER

CLAES AMUNDSEN, skifter, Humankind CSR & Kommuni­ kation.

  Netværket mødes seks gange kl. 17-20 i

København. Nogle møder foregår hos DKF, men vi tager også på virksomhedsbesøg. 30. april, 21. maj, 17. juni, 15. august, 25. september, 24. oktober 2013

GENERALFORSAMLING KONFERENCE NETVÆRKSMIDDAG I DKF Det nye mediebillede

Danskernes medievaner ændrer sig markant i disse år. Det er for alvor internettet – og det mobile internet, der vinder frem. Pilen peger på flere billeder og færre ord. Flere spil og færre fakta. Flere folkelige amatører og færre professionelle. Kommunikatører kommer til at spille en vigti­ gere rolle for virksomhederne. Mød bl.a. SØREN LIPPERT, særlig rådgiver for Nick Hækkerup, CATHRINE GYLDENSTED, medie­ professionel og forsker, Mark Ørsten, lektor, Roskilde Universitet og SØS MARIE SERUP, politisk kommentator og partner i Grabow + Serup. 20. marts 2013 på Børsen kl. 13.30-22

Kurser

Spin, lobbyisme og politisk kommunikation 26. februar i Hellerup Kommunikation ved fyringsrunden 27. februar i Vejle 13. marts i Hellerup Wauw – sådan styrker du din kreativitet 6. marts i Hellerup 11. marts i Vejle Webredaktørens udfordringer og rolle 11-12. marts i Hellerup 18-19. marts i Vejle Blog og skab trafik, leads og ambassadører 13. marts i Vejle 19. marts i Hellerup Bliv en bedre medietræner - Lær at klæde andre på til at skulle optræde i medierne 14. marts i Hellerup 21. marts i Vejle Design management - værktøjer og inspiration til at styre organisationens visuelle identitet og brug af design 4. april i Hellerup 8. april i Aarhus Digital strategi - Bliv skarp på digitale medier, netværk, kampagner, design og involvering 9. april i Hellerup 11. april i Vejle Intranet Best Practice 2013 - Veje til et brugervenligt og forretningskritisk intranet 10. april i Hellerup 15. april i Vejle Brug historierne fra virksomheden Storytelling i forandringsledelse og intern kommunikation 15. april i Hellerup 22. april i Vejle Investor Relations 16. april i Hellerup Metoder til at lede global kommunikation 17. april i Hellerup

Er det dig, der skal have jobbet? 18. februar i Aarhus 27. februar i Hellerup Mobilhistorier – lige ved hånden 20. februar i Aarhus Værdiskabende kommunikation - nye metoder til at organisere og effektivisere kommunikationen 21. februar i Hellerup Skriv til Øret! - Retorik for taleskrivere 25. februar i Vejle 28. februar i Hellerup

Se alle kurser på www.komforening.dk, hvor du kan læse mere og tilmelde dig DKFs møder og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensio­ nerede deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontin­ gentet er betalt. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads. KRYDSER DU STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

33


GUIDE TIL BRANCHEN

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri

EXECUTIVE EXECUTIVEMASTER MASTERI CORPORATE I CORPORATECOMMUNICATION COMMUNICATION Informationsmøder: Aarhus 29. august ogog Kbh. august Informationsmøder: Aarhus 29. august Kbh.30. 30. august Besøg www.executive-corp-com.au.dk Besøg www.executive-corp-com.au.dk

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

Corporate Communication Public Af fair s +45 33 93 97 97 | www.aspekta.dk

telefon 70 22 09 10 boje-mobeck.dk

www.burson-marsteller.dk - Telefon: +45 3332 7878

WEB DESIGN KOMMUNIKATION

on-marsteller-tryk.indd 1

10/2/12 10:01 AM

Videoviden der nytter

Web, erhverv og professionelt - Læs Monitor

Fagmagasinet om professionel kommunikation med billede, lyd og lys.

www.bysted.dk

monitor.dk

MAKSIMER DIN DIGITALE PR.

Primetim TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE.

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

Vi boltrer os på tværs af medier.

34

Fantasien flyver. Resten er der 100 % styr på!

enteneller.dk

Kommunikatøren l Februar 2013


SERIOUSLY ENGAGING www.ramboll-management.dk :: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Logo_Ramboll_medwww.indd 1

22-01-2009 11:5

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk

Vi har gjort det for andre

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

VISUEL KOMMUNIKATION & WEBDESIGN

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk A Weber Shandwick Affiliate Company

utCom_miniannonce.indd 1

12/10/11 11.09

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtion www.stagis.dk Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

SUBSTANS

KOMMUNIKATION & ANALYSE

www.substanskommunikation.com

www.radiuskommunikation.dk Tjeksproget.dk_tryk.indd

Kommunikatøren l Februar 2013

SERIOUSLY

1

08-10-2009, 15:41

35


Alt henvendelse: Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100 2900 Hellerup Telefon: 3393 9098

VED DU, OM JERES OMDØMME PÅVIRKES AF JERES MEDIEOMTALE? Stakeholderanalyse VIGTIGE INTERESSENTER

Journalist Audit JOURNALISTER

Omdømmeanalyse BEFOLKNINGEN

Fokusgrupper

RELEVANTE MÅLGRUPPER

Agenda Analyse SAG - DEBAT - AGENDA

Målgruppeanalyse MEDIERNES LÆSERE

Kvalitativ Medieanalyse EFFEKTIV DOKUMENTATION

Kvantitativ Medieanalyse KUNDEN - KONKURRENTER - PRODUKTER

AnalyseLight DIN MEDIEOMTALE

Med Infomedias analyser får du overblik og indsigt i et mere og mere differentieret mediebillede.

T: 3347 1450

info@infomedia.dk

www.infomedia.dk


Kommunikatøren nr.1 2013