Kommunikatøren nr 3, 2013

Page 5

TEMA l MUNDTLIG LEDELSESKOMMUNIKATION

OP PÅ ØLKASSEN, CHEF Ledere bruger meget tid på medier, men forsømmer den gode, gammeldags tale. Det er skidt. For definitionen på en leder er en person, som andre følger. Og hvis der er noget, der kan få folk til at træde i karakter som en person, så er det en god tale

For nogle år siden hørte jeg en besynderlig historie. Jeg holdt et kursus i taleskrivning, og en af kursisterne fortalte om en tale hun havde skrevet for sin formand. Hun overværede talen og blev forbløffet, da han nærmest metodisk sprang store afsnit af talen over. De ord, hun selv havde skrevet, gav ingen mening. Hun kiggede rundt, men ingen så ud til at bemærke noget. Til sidst klappede publikum og taleren trådte tilfreds ned fra talerstolen. Senere fandt hun ud af, hvad der var sket. Ved en fejl havde formandens sekretær kun printet hver anden side ud. En katastrofe – som ingen bemærkede. Heller ikke taleren. Hvad fortæller historien? At taler er ligegyldige? Nej. Den fortæller om endnu en forpasset chance for at

Kommunikatøren l Juni 2013

træde i karakter og udøve ledelse. Endnu et publikum som falder i søvn til en halvkvædet vise. Jeg læste manuskriptet, det var på mange måder velskrevet, men også meget abstrakt. Der var mange punktlister i det - men ingen historier. Havde der været historier, ville både taleren og publikum have savnet pointerne.

Om Kell Jarner Rasmussen Retoriker og adm. direktør i Rhetor - rådgivende retorikere og medlem af redaktionen. Han står bl.a. bag Logograf, den årlige danske konference om taleskrivning. Artiklen er ment som et opråb til danske ledere som gemmer sig bag embedsmænd, konsulenter og PowerPoint-slides: Stil jer op på talerstolen og træd i karakter!

Tomgang på landets talerstole Hånden på hjertet: Jeg er taleskriver. Jeg underviser talere og taleskrivere. Men når jeg holder fri, så gaber jeg over præstens tale og går udenom i en stor bue, hvis jeg ser en borgmester klippe en snor. Mit private-jeg føler afsky ved konceptet CEO-på-rundrejse-holder-visionstale-i-lokalafdelings-kantine. Hvorfor? Fordi der flyder spandevis af abstrakt tomhed fra landets talerstole. Men det er ikke genrens skyld. Det er lederne og deres kommunikationsfolk, der laver venstrehåndsarbejde. De prioriterer tiden på medier. Talen burde være den store, forkromede rørtang i enhver leders værktøjskasse. Taler – oldschool, unplugget, fra mund til øre – kan have en kommunikativ kraft som personale-

5