__MAIN_TEXT__

Page 22

Mennesker følger mennesker – ikke budskaber Af Karen Lumholt og Jonas Norgaard Mortensen, Tænketanken Cura.

Mennesker er relationelle. I en verden med informationsoverload er relationer blevet endnu vigtigere. Også i kommunikation og ledelse. Der er budskaber nok. Det er relationer og mening, vi går efter

Som borgere bliver vi mere og mere trætte af det upersonlige. Selv nok så perfekte tryksager, websites og film imponerer os ikke i sig selv. Vi føler os uværdigt behandlet af henvendelser, hvor vi føler os som et nummer i rækken. Til gengæld holder vi af det personlige møde – med en pædagog, en butiksansat, en læge. Vi vil gerne indgå i relationer til dem. Vi vil helst ikke være hverken forældresegment, patienttype eller kundegruppe. Nogen skal ville os noget - som person. Det er tankegangen bag bøgerne Det personlige samfund og Det relationelle menneske, som også kan inspirere kommunikatører. Og det var hovedresultatet af en Epinion-undersøgelse foretaget for tænketanken Cura for nylig. Ikke mig-alene men mig-i-verden Handler dette om mig-mig-mig generationen og narcissisterne, der gerne vil ses og høres? Nej, det handler tværtimod om generationen, der har fået nok af individualiseringens Palle-alene-i-verden. Som har følt på egen krop, at jeg er ikke nogen, hvis ingen beder mig om at bidrage med noget. At kun hvis

22

nogen vil mig noget, er jeg i verden. Jeg bliver til i relationen. At nydelse, forbrug og status kun giver lidt mening i sig selv. Jeg må dele det, jeg har med nogen - eller på anden måde give det mening. Og den mening ligger ofte uden for mig selv. Det personlige samfund kan blive det nye paradigme. Men det skal hjælpes på vej, for stærke kræfter i både det offentlige bureaukrati og forbrugersamfundet fastholder os i det upersonlige, er analysen. Hvorfor kommer kravet om et mere personligt samfund nu?

Samfundet har med fem stærke tendenser – individualisering, digitalisering, kommercialisering, bureaukratisering og globalisering – i mange år bevæget sig væk fra det personlige møde - mellem borger og myndighed, mellem forbruger og virksomhed, mellem naboer og mellem kolleger, generationer og sociale klasser. Denne udvikling strider på mange måder mod menneskers grundlæggende behov for relationer, engagement og personlig værdighed. Det viser massive studier i lykke, tillid, værdier, arbejdslyst og velfærd, som er gennemført de senere år. Vi baserer dette på lykkeforskningen, både den amerikanske og danske, fx Institut for Lykkeforskning, og på studier-

ne i værdier, fx Danskernes værdier, som er gennemført gennem en årrække. Uafhængigheden og ensartetheden, som i mange år har været en vigtig præmis for forbrugersamfundets og senere også velfærdssamfundets vækst, har en bagside, som mennesker i bund og grund ikke trives med: afpersonalisering. En følelse af at vi som mennesker er reduceret - til et nummer i rækken, til forbruger, kunde, patient, klient, borger, bruger. Vi vil helst opfattes som de hele mennesker, vi er – med følelser, motiver, historie og relationer - noget som den udbredte brug af personas i kommunikation forsøger at honorere. Et omvendt -68 oprør Individualiseringen, som har været dominerende siden ca. 1970, med dens budskaber om uafhængighed og individets selvrealisering, har på mange måder udspillet sin historiske rolle. Et oprør, som manifesterer sig på flere måder - fra bytteøkonomi, lykke-BNP, opgør med djøficering og New Public Management, er ved at tage form. Et nyt -68, bare omvendt: nu skal vi ikke realisere os selv, men realisere hinanden. Med de to udgivelser, Det relationelle menneske og Det personlige samfund, vil Tænketanken Cura vise, hvordan ledelse, kommunikation, omsorg, velfærd, politisk kultur, med mere vil ændres, når vi erkender, at vi først og fremmest er relationelle. Påstanden er, at der er behov for en alvorlig nytænkning af, hvordan samfundets institutioner og sektorer i højere grad kan imødekomme menneskets inderste relationelle natur.

Kommunikatøren l Juni 2015

Profile for Dansk Kommunikationsforening

Kommunikatøren nr 3 2015  

Kommunikatøren nr 3 2015  

Advertisement