Page 1

KOMMUNI KATØREN nr. 2 ° April 2014

ORDENTLIG SNAK OM ALT DET VI PUTTER I MUNDEN SIDE 4

TEMA

FØDEVAREKOMMUNIKATION


SIGNATUR l Af Astrid Haug formand for Dansk Kommunikationsforening

Hvad laver du om fem år? ‘Vi skal stille skarpt på de kompetencer, som virksomhederne efterspørger hos kommunikationsfolk. Vi skal udvikle faget og dokumentere værdien af professionel kommunikation. ‘

Det er et af den slags lettere umulige spørgsmål, man kan få til en jobsamtale. Det ene­ ste man kan være sikker på er, at fremtiden kan man ikke forudsige. Vender vi blikket mod kommunikationsbranchen, er det heller ikke til at sige, hvor den digitale udvikling har rykket os hen om fem år. Hvilken rolle spiller aviser, tv og presse­ meddelelser i mediernes økosystem fem år fra nu? Hvordan vil bloggere, twittere og bru­ gerskabt indhold indgå i virksomheders kommunikation? Vil direktionen modtage net­ ikette-træning i stedet for den medietræning de får i dag? Virksomheder og organisationer er som regel bagud i forhold til brugernes adfærd på nettet. Som kommunikationsfolk har vi blikket rettet mod, hvordan vi med vores kommu­ nikation kontinuerligt skaber relevans for vores målgrupper. Derfor er vi dem i organisati­ onen, der først kan opfange, hvordan brugernes ændrede vaner og adfærd på nettet på­ virker virksomhedens brand og forretning. Som ny formand for Dansk Kommunikationsforening er jeg optaget af, hvordan kommu­ nikationsbranchen udvikler sig. Det er både som følge af digitaliseringen, fagets udbre­ delse i ledelser og bestyrelser samt de stigende antal uddannelser inden for feltet. Vi skal stille skarpt på de kompetencer, som virksomhederne efterspørger hos kommuni­ kationsfolk. Vi skal udvikle faget og dokumentere værdien af professionel kommunikati­ on. Og vi skal målrette foreningens mange aktiviteter, så du som medlem føler dig fagligt godt klædt på og oplever foreningen som et åbent og idérigt fællesskab. Branchen står over for en række udfordringer, som jeg håber, vi sammen kan blive kloge­ re på. Jeg ser frem til et godt samarbejde med bestyrelsen, sekretariatet og ikke mindst foreningens 3.000 medlemmer. Astrid Haug

2

Kommunikatøren l April 2014


Er kommunikationen med patienterne med i planerne? En samlet plan for den strategiske kommunikation og patientkommunikationen kunne styrke begge dele

side 22

Ambition – behov – efterspørgsel Der er brug for mere fokus på kommunikation i bestyrelserne, men matcher vi kravene til at sidde med omkring bordet?

side 24

TEMA Fødevarekommunikation Det har vi alle erfaringer med – som forbrugere. I dette tema bliver du klogere på de dilemmaer, der bliver ar­ bejdet med i produktion og salg af fødevarer.

Side 4-16

Kommunikatøren | 2. April 2014

2

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Kell Jarner Rasmussen, Rhetor (ansv.) Svend Bie, DA (DKFs bestyrelse) Pernille Hermann, bedretekster.dk (red) Nina Faurby, RelationsPeople Simon Lund-Jensen, KMD Stine Mølbak, A. P. Møller-Mærsk A/S Trine Nebel, trinenebel.dk Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation Mikkel Luplau Schmidt, Holm Kommunikation Maria Andersen, UngKom Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@komforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer

4 18 19 20

Næste nummer udkommer medio juni 2014 Deadline for artikler 12. maj 2014 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@komforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@komforening.dk www.komforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forsidefoto: Morten Fauerby Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.500

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontrol

Kommunikatøren l April 2014

22 24 26 28 30 32 33 34

Leder: Hvad laver DU om fem år? Vi skal stille skarpt på de kompetencer, som virksomhederne stiller til kommuni­ kationsfolk, skriver den nyvalgte formand Temaintro: Ordene vi læser - om maden vi spiser Fra Danish Crowns arbejde med fødevaresikkerhed og eksport til mademballage, dagens ret på de sociale medier og restauranternes særlige ‘gastrolingo‘ - det hele er kommunikation 10 tips til den gode pressemeddelelse Det har stadig værdi at bruge kræfter på fagets klassiske dyder Klummen: Vi knoklede og krydsede fingre UngKom-team rapporterer fra Social Media Week Copenhagen Toastmasters i USA I tusindvis mødes helt almindelige mennesker i lokale klubber for sammen at øve sig i ‘det talte ord‘ Er kommunikationen med patienterne med i planerne? En samlet plan for den strategiske kommunikation og patientkommunikationen kunne styrke begge dele Ambition – behov – efterspørgsel Der er brug for mere fokus på kommunikation i bestyrelserne, men matcher vi kravene til at sidde med omkring bordet? Formandsskifte med lutter klap Astrid Haug afløste Tina Donnerborg på en helt udramatisk generalforsamling. I UngKom fortsætter Søren Brix BOGANMELDELSER MEDLEMMER I NYE JOB NYE MEDLEMMER ARRANGEMENTER GUIDE TIL BRANCHEN 3


TEMA l FØDEVAREKOMMUNIKATION

Ordene vi læser - om maden vi spiser Vi har alle et forhold til mad. Om vi er hobby-gastronomer, speltmødre eller foretrækker noget fra frysedisken, så skal vi alle have noget at spise. Dette temanummer sætter fokus på den kommunikation, der omgiver vores fødevarer. Og madkommunikation er vigtig. Der er folkesundhed og dyrevelfærd på spil, og det er noget både befolkningen og medierne har en holdning til. Anne Villemoes er kommunikationsdirektør for Danish Crown, der henter godt 90 pct. af sin omsætning uden for landets grænser. Alligevel er reglerne, der fastlægger rammerne, danske og påvirket af de danske forbrugeres holdning til, hvad der er anstændig produktion. Du kan også læse om, hvordan mademballage kommunikerer, og især hvordan vi slår hjernen fra, når vi er på indkøb. Hvis forbrugerne føler de køber katten i sækken, at indpakning ikke svarer til indhold, så er der ballade. Derfor balancerer emballagedesignere og kommunikatører konstant mellem hensynet til forretningen og til ærlig kommunikation. Fødevarekommunikation har sin helt egen subgenre inden for ordvalg og billeder. På det sociale medie Instagram er det billeder og ikke tekst, der er i fokus blandt de mange foodies. Og endelig bliver du inviteret indenfor i en verden af gastrolingo på menukortene. Bon appétit og god fornøjelse

Foto: emily

Maria Andersen

4

Kommunikatøren l April 2014


Anne Villemoes er ofte selv i sving for at udleve mottoen ‘Fra jord til bord‘.

Det, vi laver, HAVNER I MUNDEN PÅ FORBRUGERNE Der er kun én metode til at udrydde fordomme og myter i fødevarebranchen: at der er orden i butikken, og at forbrugerne altid er velkomne, siger Anne Villemoes hos Danish Crown ’Vi producerer ikke grise – vi produ­ cerer mad.’ Så klart og enkelt kan det siges, når kommunikationsdirek­ tør for Danish Crown Anne Ville­ moes skal forklare kommunikations­ strategien. - Vi har erstattet mission og vision med et fælles mindset med fælles mål. Det skal stå lysende klart for alle i alle situationer, at de er en del af værdikæden, hvor det, vi laver, i sidste ende havner i munden på for­ brugerne, forklarer hun. - Landmanden bør hver dag spør­ ge sig selv, om det han laver, kan be­ tragtes som fødevareproduktion. Og slagteriarbejderen skal spørge sig selv, om han er klar til at servere det

Kommunikatøren l April 2014

kød, han har håndteret, for sine børn. Fra grise til krise - Da jeg kom til for otte år siden, var det lige efter en stor krise, hvor et af vores slagterier var blevet udstillet i medierne på grund af dårlig rengø­ ring. Nogle af ejerne spurgte mig, hvad jeg ville gøre for at forhindre en tilsvarende krise. Jeg sagde, at jeg ville sikre mig, at der var gjort or­ dentligt rent! - Det var godt nok ikke det svar, de havde forventet. De mente ikke, at det var så slemt, som det blev fremstillet i tv. Jeg havde også set tv, og jeg havde da ikke lyst til at stoppe noget i mun­

den, der kom fra det slagteri, og så hjælper det ikke, at det ikke var lige slemt alle steder. Det, der var billeder af, var bare ikke godt nok. - Mit svar på, hvad vi gør ved di­ lemmaet med forståelseskløften mel­ lem forbruger, producent og slagteri er gennemsigtighed. Vi skal invitere forbrugere og beslutningstagerne in­ denfor. Vi skal ikke gøre noget, som vi ikke vil vise frem og dele med for­ brugerne. For eksempel skal vi ikke lave halalslagtninger, hvis ikke vi er villige til åbent at vise, hvordan det foregår. De åbne døres politik Og der er sket store ændringer,

5


TEMA l FØDEVAREKOMMUNIKATION

Grise skal helst kunne grise sig til – men kun i levende live.

pointerer Anne Villemoes. Hvis der tidligere var kritik af branchen, rykke­ de man tættere sammen og forsvare­ de hinanden. I dag er holdningen, at hvis der er brodne kar, så slår Danish Crown hårdt ned på det. - De første år af mit arbejde havde i høj grad fokus på kommunikation og bearbejdelse af holdninger på de indre linjer og har ikke altid været lige populært. Men lukkethed skaber my­ ter, så i dag er åbenhed en bærende værdi. - For eksempel inviterer vi besø­ gende ind på vores slagteri i Horsens, der er verdens mest moderne. Vi har hvert år omkring 25.000 besøgende på rundvisning, og her kommer alt fra skoleklasser til politikere fra indog udland. Der er ligefrem venteliste på at komme på besøg. To verdener Danish Crown skal forholde sig til en række dilemmaer i kommunikationen. Først og fremmest: hvad er det gode dyreliv og det gode landbrug. - Danmark er som bekendt et me­ get lille land rent geografisk. Men der

6

kan være meget langt fra landman­ den i Ringkøbing, der producerer rå­ varen og er medejer af Danish Crown, til politikeren og den kritiske forbruger, der sætter betingelserne for fødevareproduktionen og bor på Frederiksberg. - Forskellene gælder både hold­ ning og indsigt, forklarer Anne Ville­ moes. Dem i Ringkøbing kommer sjældent til København, og dem i Kø­ benhavn kommer aldrig til Ringkø­ bing, så begge parter lever i hver de­ res virkelighed. Men det er ikke forbrugerkommu­ nikation, som Anne Villemoes og hendes kolleger fokuserer på. - Den primære kommunikations­ indsats er rettet mod politiske beslut­ ningstagere, medier og interessegrup­ per inden for fødevarer. Vi er otte i min afdeling, som skal stå for kom­ munikationen globalt – heraf fem journalistiske medarbejdere – og hver uge har vi over 100 henvendelser fra danske og udenlandske medier. Vores målgruppe kan aldrig blive hr. og fru Danmark med de ressourcer, under­ streger hun.

Her ties Anne Villemoes er helt klar på, at der er problemstillinger, som er svære at rejse for en virksomhed som Danish Crown – eksempelvis om den danske fødevarekontrol er for dyr i forhold til landene omkring Danmark. - Fødevaresikkerhed er vores eksi­ stensberettigelse på verdensmarkedet som verdens største svinekødsekspor­ tør. Der er plads til en diskussion om, hvorvidt den i Danmark er effektiv nok i forhold til omkostningerne – uden at sætte sikkerheden over styr. Men den debat er svær at komme igennem med, siger hun. Dyrevelfærd Et andet emne, hvor der bevidst kun kommunikeres på de indre linjer, er debatten om dyrevelfærd. I Danish Crown er det enkle budskab, at man ikke producerer svin, det gør leveran­ dørerne, der i parentes bemærket også er ejere af virksomheden. En debat om dyrevelfærd i svine­ staldene påvirker naturligt forbruger­ nes holdning til køb af kød og der­ med afsætning af Danish Crowns

Kommunikatøren l April 2014


Både landmænd og slagteriarbejdere skal se deres produktion som mad, de gerne selv

Et halvt hundrede madjournalister tjekker

vil spise.

dansk kød i London.

Forsidebilledet Grisen Frida er Danish Crowns mascot, der har været både til Smukfest og på 125 års jubilæumssejlads på Themsen. Det var i juli 2012, at bramsejlsskonnerten Maja blev til ’Baconskibet’’ og sejlede til England ladet med saltet flæsk i sækkelærred - som dengang eksporteventyret begyndte.

Dansk svinekød ruller ud til hele verden, og budskabet er ikke til at tage fejl af.

produkter. Prisen på slagtesvin og dermed råvarerne påvirkes tilsvarende af politiske beslutninger om danske særregler, som er skrappere end i lan­ dene omkring os. Derfor mister Dan­ mark løbende arbejdspladser i slagte­ ribranchen. Men her ser man ikke Danish Crown gå ud med officielle meldin­ ger. - Interesseorganisationerne løfter den politiske debat, og vi bidrager, når det handler om den levende pro­ duktion. Men på de indre linjer arbej­ der vi meget med både holdninger og tilkendegivelser – blandt andet med vores Code of Practice, som ejerne skal underskrive for at blive leveran­ dører til virksomheden, forklarer Anne Villemoes. Når vinden vender I dag ligger Danish Crowns omdøm­ me på niveau med landets øvrige sto­ re virksomheder, men Anne Villemoes understreger, at resultatet af målin­ gerne kommer an på, hvem man spørger. Hun henviser til to samtidige imagemålinger for en dansk design­

Kommunikatøren l April 2014

virksomhed, hvor erhvervsledere gav den bundkarakter, mens forbrugerne gav den topkarakter. - Derfor betaler vi ikke selv for at få målt vores omdømme i øjeblikket – det er en budgetprioritering. Men vi optræder i målingerne, og vi har i en årrække haft en opadstigende kurve. Anne Villemoes registrerer selv, at kommunikationsstrategien har funge­ ret, når medierne og politikerne skif­ ter fokus fra en debat om slagtning og fødevaresikkerhed til en positiv in­ teresse for Danish Crowns rolle i for­ hold til arbejdsmarkedspolitikken primært herhjemme, men også i fx England og Tyskland, hvor Danish Crowns slagterier har været inddraget i valgkampen som rollemodeller. - Vi kan registrere, at vi sjældnere skal tale om fødevaresikkerhed, og nu bliver vi inddraget i debatter om arbejdsmarkedspolitikken. Vi behøver heller ikke mere at invitere os selv ind hos politikerne, for de henvender sig selv og kommer på besøg, forklarer hun.

Om Karin Sloth Dilemmaer er centrale for stort set alt kommunikationsarbejde, men ikke mindst for fødevarevirksomheder. Danish Crown hen­ ter godt 90 pct. af sin omsætning uden for landets grænser, men reglerne, der fastlægger rammerne, er danske og påvirket af de danske forbrugeres holdning til, hvad der er anstæn­ dig produktion. Et andet dilemma er, at leverandørerne til slagterierne – landmændene – samtidig er ejere af virksomheden. Jeg syntes, det er interessant at høre virksomhedens kommunikationsdirektør fortælle, hvordan hun ser disse dilemmaer, og hvordan hun har valgt at ar bejde med det.

DKF arrangementer om omdømme og CSR Kriser og Issues Management Vær forberedt – også på det uforudsigelige Ét års netværk fra den 29. april til 3. februar 2015 CSR og den gode forretning 5. maj 2014 hos Zupa Recommended Tilmeld dig på komforening.dk

7


TEMA l FØDEVAREKOMMUNIKATION

2 sekunder til haps fra hylden Betyder skrabeæg, at hønsene går og skraber i jorden ude på gården? Har den smilende landmand på kartonen egentlig produceret den mælk, du drikker? Fødevarers indpakning har stor indflydelse på forbrugernes fortolkning af produktet

Man kender det godt. På vej hjem fra arbejde skal man lige forbi Fakta og klare de daglige indkøb. Man er træt og gider ikke bruge mere tid end højst nødvendigt. Når man står ved hylderne, tager det ikke mange se­ kunder at lokalisere det, man skal bruge og komme det i kurven. At produkterne kommunikerer gennem designet, ved vi godt, men det er de færreste, der tænker på det i beslut­ ningsøjeblikket. Ifølge Jesper Clement, adjunkt, ph.d. på CBS, er det ikke underligt. Hans forskning viser, at vi cirka bruger 2 sekunder på at gennemskue, om et produkt er interessant. Hjernen ned­ prioriterer indkøbsprocessen, så det kun er det allermest nødvendige, der registreres. Det medfører, at indpak­ ningen har stor indflydelse på beslut­ ningsprocessen, og vil en producent adskille sig på et etableret marked, er der høje krav til indpakningen. - Vi har et filter, der styrer vores forventninger til, hvordan det pro­ dukt, vi leder efter, skal se ud. Hvis det er for anderledes, bliver det sorte­ ret fra i beslutningsprocessen, men forstyrrer det os tilpas meget, skaber det opmærksomhed. - Et godt eksempel er mælk i po­ ser, som vi lægger mærke til, fordi det er anderledes. Så er kontakten skabt, og måske tager vi det ned fra hylden, forklarer han.

8

Hjernen fortæller videre på historien Det er ikke kun emballagens udform­ ning, der kommunikerer. Også tekst og grafik har en indflydelse på vores forståelse af produktet. Her har de­ signeren, ifølge Jesper Clement, for­ brugeren i sin hule hånd, fordi grafik og tekst medfører associationer. - Den menneskelige hjerne er sam­ mensat således, at så snart man me­ ner at forstå det, man ser, så stopper reflektionsprocessen. Når hjernen har afkodet budskabet, flyttes opmærk­ somheden. Ser man derfor et billede af en idyllisk gård på en smørindpak­ ning, bruger hjernen ikke yderligere tid på at overveje, om smørret rent faktisk er produceret på den gård. - Som forbrugere vil vi gerne tro på, at produktet er autentisk. Ser vi noget, der kunne se ud, som om det var fra Italien, så stiller vi ikke spørgs­ målstegn ved det, forklarer Jesper Clement. Et konkret eksempel er morgen­ madsprodukter. Forskning viser at jo større indpakning, jo større sandsyn­ lighed for at forbrugeren ser produk­ tet. Derfor er æskerne med tiden ble­ vet højere og smallere for at konkurrere indbyrdes om forbruge­ rens opmærksomhed. Billeder af gla­ de mennesker er også et brugt virke­ middel. Som forbrugere er vi villige til at tro på, at de glade mennesker på indpakningen er garanti for et godt

produkt. Selv om vi ved bedre, bruger hjernen ikke den fornødne kraft på at reflektere over det. Ærlig emballagekommunikation Så hvordan sikrer man, som kommu­ nikatør og designer, en god balance mellem ærlighed i kommunikationen og hensyntagen til kundens forret­ ning? Hvis slutmålet er at sælge flere produkter, virker det nærliggende at spille på alle tangenter. Ifølge Jesper Clement er der dog en grænse for, hvad man som forbruger accepterer som en del af produktets historie. - Hvis du har et højkvalitetspro­ dukt, er forbrugerne i højere grad med på, at historien er lidt langt ude. Det er, som om der tænkes, ’Jeg ved godt, at du prøver at fortælle mig en historie, der ikke passer, men produk­ tet er i orden’. Derimod godtager vi ikke tilsvaren­ de modifikationer af sandheden, hvis produktet er en standardvare’ fortæl­ ler Jesper Clement. Et eksempel er Arlas kampagne ’Tættere på natu­ ren’. Her oplevede man modstand, fordi forbrugerne ikke troede på, at en ost fra Arla kunne være produce­ ret på andet end en moderne og in­ dustrialiseret gård. - Alle synes, vi skal opføre os or­ dentligt. Vareproducenterne og kom­ munikatørerne er ikke ude på at sny­ de. Alle kan sælge noget første gang,

Kommunikatøren l April 2014


Gårdæg fra Danæg er ‘friske store skrabeæg‘ fra høns, der ‘går beskyttet mod vejr og vind‘.

Foto: Lars Ploughman

Om Jesper Clement - Arkitekt med speciale i emballage­de­sign. Adjunkt, ph.d., Institut for Af­ sætningsøkonomi, Copenhagen Business School. Hans primære forskningsområ­ der er emballagedesign, kommunikation og semiotik, psyko-fysik-eyetracking og perception.

Emballagen betyder meget for, hvad vi rækker ud efter.

men tricket er at få kunderne til at vende tilbage. Og tilbage til skrabeægget. Defi­ nitionen på et skrabeæg er, at det kommer fra høns som går frit sam­ men i et hus. Der må være op til 9 høner pr. kvadratmeter nytteareal, ­ og de har ikke adgang til udendørs areal. De går typisk i flokstørrelser på 3.000-10.000 dyr. Så må man selv vurdere, om ens forventning stemmer overens med fakta. Hvad siger emballagedesigneren? Mari Randsborg har i mange år arbej­ det med space-design. Hvad fokuserer I på, når I skal designe emballagen til et nyt produkt? - Når man designer emballager, er der altid et hav af krav der skal opfyl­ des - lovgivning, informationer, streg­ koder med mere - lige meget om det er til medico- eller modebranchen. Faren er altid, at man bukker under for kravene og lader sig styre af diver­ se praktik. - Vi forsøger altid at fokusere på at fortælle historien - hvad er den store

Kommunikatøren l April 2014

idé ved netop dette produkt? Nogle gange kan det være noget emotio­ nelt, andre gange noget helt konkret. Det vigtigste er at få historien formid­ let - så må man klare praktikken ef­ terfølgende. Hvordan sikrer I som designere at varetage kundens forretning og ønsket om at sælge flere produkter uden at forbrugerne dermed bliver snydt? - Udgangspunktet er et godt pro­ dukt. Sådan er det. Man kan ikke snyde forbrugerne - i hvert fald ikke mere end én gang. Har man købt et produkt og er blevet skuffet, så køber man det ikke igen - lige meget hvor pæn emballagen er. Det vil vi ikke være med til. - Vores opgave er jo netop at ud­ trykke indholdet og være tro mod produktet - ikke at sminke det. Men når det er sagt, kan emballagen ab­ solut gøre meget. Ser man sig om­ kring, bliver der lagt utrolig meget vægt på styling og at gøre emballa­ gen så højtråbende som muligt.

Om Mari Randsborg - Adm. direktør og partner hos e-Types, arkitekt MAA og har arbejdet med spacedesign i mere end ti år.

Af Maria Andersen Jeg er cand.comm. fra RUC, konsu­ lent hos RelationsPeople, bestyrelsesmedlem hos UngKom og glad madamatør/-kommuni­ katør, blandt andet for Roskilde Festivals madformidling. @maria_ande1 på twitter/maan@relations­ people.dk

DKF Kurser om design og storytelling Design management - værktøjer og inspiration til at styre organisationens visuelle identitet 12. maj 2014 i Hellerup Historier kan flytte mennesker - Storytelling i forandringsledelse, intern kommunikation og videndeling 22. september 2014 i VEJLE 29. september 2014 i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

9


TEMA l FØDEVAREKOMMUNIKATION

O G N I L O R T S A G – fra ny mad til nye fortællinger

Jeg har altid holdt meget af at spise, og ‘God mad, let at lave‘ var min før­ ste kogebog - koncis i titel og ind­ hold. Derfra tog jeg et stort sprogligt spring til fx Confit de Canard ‘Lyon­ naise‘ på glaserede perleløg & kastan­ jer samt rødbeder vendt i balsamico, hertil ‘sauce demi-glace‘. Jeg havde fået sidejob med at lave kommunikation for nogle restauran­ ter i den pæne ende af bistro-skalaen og forestillede mig, at en retoriker

10

skulle arbejde i retning af ‘God mad, let at udtale‘. Men det var ikke så let. Trods en del slag med kokkene og køkkenchefen blev jeg fortrolig med det helt særlige sprog, man kunne kalde ‘gastrolingo‘. I mange år mest fransk tilsat lidt danske bi- og binde­ ord. Men nu er der ved at ske noget med de danske menukort. Smagen af barndommen Roger Vergé, en af de store franske

kokke med talløse michelinstjerner, opdagede, at jo ældre og mere erfa­ ren han blev, jo simplere mad stræb­ te han efter at lave. Hos Disney for­ mildes en gnavpot af en madanmelder, da han får serveret ra­ tatouille – en simpel bonderet fuld af sol og friske grønsager og smagen af barndom. Og jeg har mødt lignende udsagn fra danske kokke: Den største inspira­ tion er fra mor, mormor eller farmor,

Kommunikatøren l April 2014


VÆRD AT VIDE Etos er en de tre appelformer i retorik. Logos er appel til det rationelle: tal og fakta. Patos er appellen til de store, voldsomme følelser. Etos handler om troværdigheden hos afsenderen. Vorter/Warts: En engelsk guide til portrætskrivning definerer, at der skal være en ‘vorte‘ for at gøre det menneskeligt, troværdigt og levende. Lejlighedstaler og nekrologer er stort set altid uden vorter,og det er synd. De bliver lige som botox - glatte og lidt kunstige. Terroir – stedets etos: fransk for den jord (terre) og de forhold, hvorunder vinen gror – og meget brugt i storytelling om vin. Lige som vi taler om spegepølse fra Hallegård (Bornholm), Grambogårdgris; grønsager fra Søren Wiuff etc.

der lavede den gode mad, da man voksede op. Dengang man kunne få ægte og ærlig dansk mad. Hvor finder man det i dag - uden tidsåndsleflende dikkedarer? Anmel­ derne har et bud: Bo Jacobsens Re­ staurationen. Her er et par retter fra spisekortet: • Lam fra Pilegården: Cassoulet med vintergrønsager og rosmarin, stegt ryg og kølle med bladbede og demi glace, indmad og friske laur­ bær • Canette Bigarade, vol au vent med stuvede svampe og frisk trøffel, kartoffelgratin med Midsommer ost Der er i hvert fald en del danske bi- og bindeord, og maden er for­ træffelig. Men ville den ikke også være det, hvis det havde været and i stedet for canette og gryderet i stedet for cassoulet?

Kommunikatøren l April 2014

Få ord, meget mad Anderledes står det til i Den danske Kro. Ved udgivelsen af ‘Den danske kogebog‘ skrev sømandsboss og kro­ ejer Preben Møller-Hansen: ‘Noget grønt skal der vel til, og når vi snak­ ker traditionel dansk mad, er det hel­ digvis især de stuvede grønsager, som melder sig.‘ Den Danske Kro drives i dag videre af datteren, og retterne hedder slet og ret: • Grønkålssuppe • Oksehalesuppe med brød • Stegt flæsk med persillesovs Både Restaurationen og Den Dan­ ske Kro har ry for, at gæsterne ikke går sultne fra borde – hvilket vistnok er en betingelse for at kunne kalde sig ægte dansk restaurant. Men længden og antallet af ord, der kræ­ ves til at beskrive, hvad man skal have at spise, er lige så forskellig som ma­ den. Restaurationen har flere detaljer,

flere fremmedord, udsagnsord og til­ lægsord. Den Danske Kro bruger stort set kun navneord. Ord, der virker Danske restauranter har været igen­ nem en voldsom udvikling frem til da­ gens 17 michelinstjerner fordelt på 15 restauranter. Fokus er flyttet fra Frankrig til vo­ res helt eget nordiske køkken – for­ uden Thailand, Japan, Kina, Nordafri­ ka og Mellemøsten. Der er en stor, frodig underskov af dygtige kokke i dejlige restauranter, og der bliver i stadig højere grad også konkurreret på gastrolingo og storytelling.

Om Jens Jensen Retoriker & smed. Selvstændig, råd­ giver og konsulent i Retorisk Kommunikation. Tidligere højskoleforstander, underviser og ud­ øvende gastrokommunikator / jens@retkom.dk.

11


TEMA l FØDEVAREKOMMUNIKATION

Picassos piger fra Avignon vakte forargelse, da det blev malet, men hænger nu som reproduktion i hjemmene. Måske vil det gå på samme måde med Nomas gastronomiske mysterier.

‘Vinen er vokset op i et rodet tysk landskab‘. Sådan præsenterede vin­ tjeneren på Frederiksminde vores ædle druer. Storytelling ved middags­ bordet – med den effektfulde ‘vorte‘. Helt grundlæggende er vi mennesker mistænksomme over for det perfekte. ‘Et rodet tysk landskab‘, afslører, at vores tjener rent faktisk har været på stedet, han forstærker autenticite­ ten i sin fortælling og styrker sit etos. Hvis du skal leve af at sælge produk­ ter gennem storytelling, så skal du have et godt etos! Virkede det? Gu’ gjorde det så! Vores bord elskede denne vin, allere­ de før vi havde smagt den. Når mad bliver til kunst • Stikkelsbær og jernurt • Nordisk kokosnød • Mos og karl-johan Ligesom på Den Danske Kro er der lutter navneord og ingen frem­ medord på Nomas menu, men har man overhovedet en idé om, hvad man skal have at spise? Personligt

12

har jeg ikke smagt jernurt eller nor­ disk kokosnød. Jeg har smagt kar­ toffelmos, men har en mistanke om, at Nomas ‘mos‘ er i familie med lav. Men nogle gange vil vi bare have mysteriet, det ukendte. Ikke forstå, bare opleve. Det giver ikke mening at spørge, hvad en Picasso eller Jorn skal gøre godt for, og Noma er heller ikke sat i verden for at mætte flere munde. ‘Stikkelsbær og jernurt‘ og ‘Pi­ gerne fra Avignon‘ er let forståelige ord. Men selve kunstværkerne har vakt postyr, undren, begejstring – og afsky – på en måde, som al ægte, ny kunst gør. Hvis du vil vide, hvad det dækker over, er det ikke nok at læse menukortet; du må op­ leve det selv. Noma er vist ret alene om at have ansat en marketingchef, men der er plads til flere kommunikati­ onsfolk i branchen. God mad må stadigvæk gerne være let at lave – og bare nogenlunde til at forstå.

Hvem laver en Gastrolingo-app? En app til iPhone og Android, hvor man kan slå mere eller mindre forståe­ lige retter fra menukortet op. En slags Gastronomi for dummies, når man har allermest brug for det - suppleret med intelligente spørgsmål til maden og vi­ nen, så man virker vidende og dannet over for tjeneren. Den er mig bekendt ikke lavet endnu; en idé til Kommuni­ katørens læsere?

DKF Kursus om sprogbrug Skriv til Øret! - Retorik for taleskrivere 28. april 2014 i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

Kommunikatøren l April 2014


Strategien stiller krav til eksekveringen Grænserne mellem de digitale og analoge platforme er

Virvaret af leverandører gør det svært at sikre ensartethed,

ophævet. Effektiv kommunikation flyder ubesværet mellem

og det betyder en fragmenteret eksekvering. For at opnå det

platforme og italesætter kernebudskaberne og aktiverer

bedste resultat og skabe en bedre proces med færre briefs

strategien på tværs af alle typer medier.

og misforståelser, kan man overveje sin strategi omkring

Det stiller ikke kun krav til strategien. Det stiller også krav til

leverandørvalg.

eksekveringen – og dermed også valg af leverandør.

kAilow – full-service produktionsbureAu Aktiver strAtegien på Alle medier

Hos Kailow er vi specialister i eksekvering. Vi har alle

Det er essentielt for en effektiv kommunikationsindsats, at

kompetencer og understøtter samtlige medieplatforme med

der er sammenhæng og konsistens mellem platformene,

udgangspunkt i din konkrete udfordring.

når kommunikation eksekveres.

I laver strategien og vi skaber en højere grad af sammen­

Den overordnede strategi binder det hele sammen og en

hæng, hvor indholdet eksekveres ensartet på alle platforme.

ensartet og kompetent eksekvering skaber synergi og

Og udover det så er det bare nemmere med en leverandør

aktiverer både målgruppen og kernebudskaberne. Men

frem for mange.

hvordan sikrer man som kommunikationsafdeling sammen­ hæng i eksekveringen? creative

et brief eller syv briefs? Det er normalt at have mange forskellige leverandører. Men når det samme indhold i fremtiden skal fungere på samtlige platforme, er det ikke den optimale løsning. Man har en fotograf til billedsiden, et digitalbureau til web­

Design, layout, tekst, oversættelser, korrektur, web, sociale medier og app’s.

management

Målgruppeanalyse og antropologiske studier.

studio

Fotooptagelser, videoproduktion, udvikling af storyboard og speak.

graphic

Trykkeri, distribution og lagerløsning.

til magasinet, et produktionsselskab til brandvideoen, et

visual

Udstillings­, event­ og konferenceløsninger.

social media­bureau til Facebook, et trykkeri til flyers og

express

Kopiopgaver og offline kampagnestyring.

sitet, et designbureau til den visuelle identitet, en tegnestue

posters og et mediebureau til indrykning.

Kailow · Fjeldhammervej 5-9 · 2610 Rødovre · 3876 0200 · kailow.dk Kailow er en af Danmarks største virksomhedsgrupper inden for kommunikation, marketing, design og medieproduktion. Kailow består af Kailow Graphic, Kailow Creative, Kailow Visual, Kailow Management, Kailow Studio og Kailow Express. Kailow er nyligt kåret som branchens mest innovative virksomhedsgruppe, vi har flere gange været Gazellevirksomhed og senest er Kailow Visual blevet udnævnt som den hurtigst voksende virksomhed i hele medieindustrien. Det er Kailows vision at være Danmarks mest ansvarlige virksomhedsgruppe og vi arbejder struktureret og målrettet med klima, samfundsansvar, miljø og arbejdsmiljø. Det sker blandt andet gennem vores internationale certificeringer samt tilslutning til FNs Global Compact. Kailow er grundlagt i 1976, beskæftiger 110 medarbejdere og omsatte i 2013 samlet for 150 mio. kr.


TEMA l FØDEVAREKOMMUNIKATION

Fotos: mad+medier / Chris Tonnesen

En ny pris til madkommunikatører

Fredag den 27. juni fejres cremen af dansk madkommunikation med den årlige prisfest, mad+medier-prisen 2014

sætte et aftryk på branchen, så det ikke kun er kendte fra TV, der får ta­ letid. Blandt de nominerede er:

Af Maria Andersen

Sidste år var første gang, at mad+medier-prisen samlede danske madkommunikatører på tværs af ar­ bejdsområder for at belønne de bed­ ste for deres arbejde inden for en række udvalgte discipliner af gastro­ nomisk formidling. Inden for hver di­ sciplin er der en jury bestående af kommunikatører på feltet, og det er juryerne, der nominerer og udpeger vinderne. mad+medier er et netværk for madkommunikatører – journalister, skribenter, bloggere, fotografer, for­ skere, studerende og kommunikati­ onskonsulenter – der arbejder med mad og relaterede emner. Ifølge, Marie Sainabou Jeng, stif­ ter af mad+medier og selvstændig kommunikationsrådgiver, kan dansk madkommunikation til stadighed for­ bedres: - Vi skal have noget at spise hver dag. Det adskiller fødevarekommuni­ kation fra andre kommunikations­ brancher, der ikke har direkte indfly­ delse på fx sundhed og miljø. Derfor har vi som madkommunikatører et kæmpe medansvar for, hvad folk væl­

14

Marie Sainabou Jeng, stifter af mad+medier og selvstændig kommunikationsrådgiver.

ger at spise. Marie Sainabou Jeng er af den overbevisning, at det er kommunika­ tørerne, der skal løfte ansvaret for, at kommunikationen til forbrugerne er ærlig og tilgængelig – lige fra artik­ len i Politiken Tjek til teksten på mæl­ kekartonerne. Et særligt ansvar I mediebilledet kan kogebogsforfat­ tere, madbloggere og populærfæno­ mener som palæo og low carb-kure hurtigt optage al pladsen. - Alle kan frit indstille kandidater til mad+medier-prisen, også virksom­ heder. Vi forsøger at sætte fokus på alle discipliner i branchen, men det er et stort arbejde at gøre alle opmærk­ som på prisen. Jeg håber, at vi med årene får et større indstillingsfelt, si­ ger Marie Sainabou Jeng. Hun håber, at også fødevareindu­ striens store spillere og de strategiske kommunikatører vil få øjnene op for den mulighed, prisen giver for at

Akademisk madformidling 1. Bi Skaarup 2. Bitz og Frisk, DR 3. Else-Marie Boyhus 4. Københavns Universitet, DTU, Aarhus Universitet, Meyers Madhus og Strategize (for sammen at for­ midle Ny Nordisk Hverdagsmad) Madkommunikation for virksomheder og organisationer 1. Bærfolket, Den Gamle Fabrik 2. Kim Escherich, MadMarked 3. Pia Rasmussen, Jumpfood (KBHs Madhus) Mademballage 1. Chocolate & Love 2. Skagenfood 3. NUTE Ud over disse kategorier dækker mad+medier-prisen også over: Bøger om mad, Kritisk madjournalistik, Mad­anmeldelse, Madblogging, Mad­ event, Madfotografi, Madgrafik, Mad på film og tv, Mad på sociale medier, Opskriftsudvikling, Redaktion, Æres­ prisen og Årets initiativ. Se alle nominerede på www.madmedier.dk/mad-medier-prisen-2014

Kommunikatøren l April 2014


Kommunikatøren l April 2014

15

Foto: mad+medier / Chris Tonnesen


TEMA l FØDEVAREKOMMUNIKATION

Se min moRgenmad Af Maria Andersen

På det sociale medie Instagram deles der hver dag omkring 55 millioner bil­ leder på verdensplan. Søger man efter billeder, delt med hashtagget #food, får man over 95 millioner billeder.

Hvor ofte deler du billeder på Instagram? Det gør jeg stort set hver dag – nogle gange flere billeder om dagen. Jeg le­ ver af at tage billeder, så det er meget naturligt, at jeg deler nogle af mine billeder på Instagram.

Ditte Ingeman ved hvad det er, der gør kommunikation om mad så effektivt på det billedbårne me­ die. Hun har bloggen The Food Club og har netop udgivet kogebogen ’Sun­ de søde sager’, og efter tre år har hun nu 22.000 brugere på sin Instagramprofil.

Hvilke fordele er der i at kommunikere via Instagram? Jeg synes den største fordel er, at bil­ leder er den primære kommunikation – det er enkelt at dele et billede, og selv et simpelt billede kan rumme en lang og spændende historie. En anden fordel er, at det er utrolig nemt at finde inspiration til fx rejser og nemt at komme i kontakt med men­ nesker på den anden side af jorden.

I starten brugte Ditte primært Insta­ gram til private billeder, men profilen er nu en integreret del af hendes ar­ bejde. Der holder hun brugerne opda­ teret på nye opskrifter fra bloggen og arbejdet med hendes kogebøger.

Oplever du at kommunikationen på Instagram har et andet format end via andre kanaler? Der er et højere niveau af dialog og engagement end på andre sociale medier, men en stor del af dialogen

16

kan naturligvis virke overfladisk. Jeg synes, det er et mere tilgængelig for­ mat end fx Facebook, og jeg oplever at mange føler, Instagram er mindre forpligtende. På den måde kommer man nemmere i kontakt med andre. Hvis du skal give et godt råd til virksomheder eller selvstændige, der vil i gang med Instagram, hvad er det så? Man skal sætte sig rigtig godt ind i mediet og forstå at udnytte det på den rigtige måde – det er ikke nok bare at uploade billeder, man bliver nødt til at være engageret og ikke undervurdere den indsats, det kræver at gå i dialog med brugerne.

DKF kurser om sociale medier og tendenser Digital tilfredsstillelse i 2014 14. maj 2014 hos Kontrapunkt Facebook i praksis Få styr på din Facebook-strategi 20. maj i AARHUS 26. maj i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

Kommunikatøren l April 2014


FØDEVARE AGENDA 2014 Konference om fødevarekommunikation 22. maj Landbrug & Fødevarer, Axelborg

Mad er på dagsordnen – i befolkningen, i medierne, hos politikerne, myndighederne og fødevareerhvervet Vi stiller skarpt på fødevarekommunikation og udfordrer fødevarebranchens image og går tæt på flere cases. • Er der nye tendenser i fødevarekommunikationen? • Hvordan er troværdigheden i fødevarebranchen? Vær også med i debatten om krisekommunikation og risikostyring – og tag stilling til, hvordan kommunikationen om mad giver mening. Dagen byder på masser af inspiration, og du kan selv være med til at formulere anbefalinger til fremtidens fødevarekommunikation. Se hele programmet på www.kommunikationsforening.dk i samarbejde med

Mød bl.a. adm. direktør SØREN GADE, Landbrug & Fødevarer, adm. direktør PETER HØGSTED, Coop, DVM, Ph.D. Programme Manager Food Safety HILDE KRUSE, WHO, World Health Organization, SELINA JUUL, stifter af Forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, CLAUS MEYER, gastronomisk iværksætter, debattør og opinionsdanner, BO JACOBSEN, dansk kok, med masser af mening om mad, kommunikationsdirektør ANNE VILLEMOES, Danish Crown, afdelingschef GITTE GROSS, DTU Fødevareinstituttet, direktør JUDITH KYST, Madkulturen, redaktør HENRIK TÜCHSEN, FødevareWatch, journalist LARS DAHLAGER, Politiken, SANDY FRENCH medlem af nyhedsledelsen, DR, og mange flere... Mediepartnere

Sponsorer

Plus .dk

KLS

GRAFISK HUS


prEsse 10 tips til den gode

pressemeddelelse

Pressemeddelelsen har været dømt ude flere gange, men ikke desto mindre er den stadig et vigtigt element for mange kommunikatørers arbejde En god pressemeddelelse er ofte et før­ ste skridt til at sikre omtale og øge din virksomheds synlighed. Her er ti gode råd fra Lene Dahlquist, der er commu­ nication & public affairs manager hos Ford Motor Company.

1. Undgå spam Hos Ford er vi for længst gået væk fra at sende vores pres­ sehistorier bredt ud til gud og hver mand. I stedet har vi et online presserum, hvor journalister, bloggere og andre, der er interesseret i Ford, kan følge os. 2. SEO Når du skriver din pressemeddelelse, skal du tænke på sø­ gemaskineoptimering. Inkludér populære søgeord i presse­ meddelelsen, som også genspejles på hjemmesiden. 3. Billeder Billeder i høj opløsning er alfa & omega. Tænk gerne i, om der er action og mennesker i billederne, så det ikke kun er rene produktfotos. 4. Selvstændige afsnit Skriv små selvstændige afsnit, som journalisten kan plukke ud. Nogle medier er interesserede i hele historien, mens andre kun vil have mindre bidder. 5. Kontaktinfo Hav altid relevant kontaktinfo i pressemeddelelsen. Husk også link til hjemmesider, hvor journalisten kan hente mere information. Husk tydeligt at angive afsenderen. 6. Hold dig til en side Skær ind til benet, og fjern tillægsord. Journalisters res­ sourcer er knappe, så det er vigtigt, at pressemeddelelsen er kort.

18

7. Fængende overskrift Starten på pressemeddelelsen er den vigtigste. Overskriften skal være selvforklarende og samtidig interessant nok til, at man får lyst til at læse videre. 8. Husk citatet Citater giver en pressemeddelelse liv, og de bør ikke bruges til at udtrykke fakta, men personers meninger. 9. Gør den fejlfri Læs altid korrektur på din pressemeddelelse - eller få andre til det. Stavefejl og slåfejl fjerner fokus fra tekstens indhold og mindsker dine chancer for, at journalisterne vil bruge din pressemeddelelse. 10. Indsalg En velskrevet pressemeddelelse gør det ikke alene. Udsend din pressemeddelelse om morgenen før redaktionsmødet, eller overvej at give historien eksklusivt til et medie.

DKF Kurser om pressehåndtering Kommunikationsafdelingen som newsroom Diriger selv nyhedsflowet og overskrifterne 2. og 10. juni 2014 i Hellerup Sæt den politiske dagsorden 28. august 2014 i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk Om Mikkel Luplau Schmidt Jeg er konsulent hos Holm Kommunikation, hvor jeg rådgiver en række nationale og internationale virksomheder. Jeg skriver om tips og tendenser inden for PR.

Kommunikatøren l April 2014


VI KNOKLEDE OG KRYDSEDE FINGRE Øverst fra venstre mod højre: Tine Skovsen, Thea Jepsen, Freja Eilertzen Mia Drent, Birgitte Friis Ølgod.

Hektiske dage med content, kaffe og community management til Dan­ marks største social medie-festival. En uge med fuld fart på og kon­ stant gang i tasterne! Det var, hvad et frivilligt team af UngKom-bestyrelses­ medlemmer sagde ja tak til, da mulig­ heden bød sig for at være commmu­ nity managers for Social Media Week Copenhagen. Det var andet år med SMW i Kø­ benhavn, og teamet – foruden Birgit­ te og jeg selv var det Tine Skovsen, Mia Drent og Thea Jepsen, der er tid­ ligere bestyrelsesmedlem - havde an­ svaret for #smwcph-profilen på Face­ book, Twitter og Instagram både op til og under selve ugen. Det krævede en masse planlægningsmøder, hvor ideer til konkurrencer, opfordringer til debat og påmindelser om events blev kastet op i luften.

Sparring med tempo Vi lærte rigtig meget i løbet af ugen, blandt andet hvor vigtigt det er at re­ agere hurtigt på henvendelser, at hol­ de den gode tone og at have et godt team samlet omkring opgaven, da vi tit havde brug for hinanden til spar­ ring. Vi fik virkelig et indblik i den travle hverdag for en community manager, og derudover fik vi mulighed for at networke med en masse spændende mennesker.

2014 blev en stor succes, og det blev naturligvis tilkendegivet via sociale kanaler. Over 200 forskellige hashtags blev anvendt i løbet af ugen, og #smwcph var uden tvivl det mest populære. Det blev anvendt i sådan en grad, at det overgik den vanlige nummer ét: #dkpol. En masse mennesker fik ny læring om sociale medier, og UngKomteamet blev endnu klogere på rollen som community manager. Det var en ren win-win-situation.

Styr på det ustyrlige Mads Ehrhardt fra Copenhagen Con­ cept var den hovedansvarlige for ugen, og sammen med ham fik vi lagt planer for indhold og for hvor­ dan, vi håbede, at ugen ville forløbe – selv om det jo aldrig til at forudsige, hvad der sker, når hundredvis af tweet-glade mediemennesker bliver sluppet løb på de sociale medier. Kort sagt: Vi knoklede, og så krydsede vi fingre. I løbet af ugen var der behov for konstant overvågning på de sociale kanaler. Der blev løbende stillet spørgsmål, særligt på Twitter, som vi som community managers naturligvis skulle besvare både hurtigt og effek­ tivt – og med godt humør. Derudover blev der kommenteret non stop på de mange oplæg, uploadet hundredvis af billeder og ført samtaler på tværs af hashtags, medier og deltagere.

Digitale blæksprutter Social Media Week er en verdensom­ spændende social medie-festival, der bliver holdt samtidig i ti byer fra Bar­ celona til Bangalore. Der var planlagt over 100 events spredt ud over hele København over de fem dage, og til så stort et arran­ gement er der behov for konstant be­ manding af alle kanaler – Facebook, Twitter og Instagram – for at gribe de konstante spørgsmål om tid, sted, bil­ letter og koden til det gratis wifi. Med over 2.400 følgere på Twitter, knap 6.000 fans på Facebook og over 300 følgere på Instagram er det et håndværk at kommunikere i real tid til så mange mennesker og samtidig bevare overblikket over spørgsmål og svar, samarbejdspartnere, den store gruppe af frivillige, de mange locati­ ons og meget andet. Social Media Week Copenhagen

Vi deler gerne viden fra ugen – følg med på Twitter på #cmdk eller fyr dine spørgsmål i retning af @frejaei­ lertzen, @frk_thea, @miadrent, @frii­ soelgod og @tineskovsen.

Kommunikatøren l April 2014

Af Freja Eilertzen og Birgitte Friis Ølgod Medlemmer af UNGKOMs bestyrelse.

Læs mere på ungkom.dk

Input til indhold på denne side mod­ tages gerne – send idéer, ønsker, forslag - intet for stort, småt eller skørt - til info@ungkom.dk.

19


Ta‘ ordet med Toastmasters i USA De fleste ved, at en toastmaster ikke er en brødrister. Hvad de færreste ved, er at man kan ‘gå til toastmaster’ som andre går til bowling

Organisationen Toastmasters har på verdensplan næsten 300.000 med­ lemmer fordelt på 14.000 klubber i 122 lande, og især i USA gør man den slags. Altså dyrker den kompe­ tence det er at tage ordet og sige no­ get foran andre - uanset om det er på TV, i politik, i retten, på jobbet, til sønnens konfirmation eller oldemors begravelse. I år brugte jeg vinterferien på at besøge Toastmasters-klubber i Cali­ fornien for at blive klogere på, hvor­ dan primært frivillige kræfter holder gang i de hundredvis af lokale afde­ linger af Toastmasters, og hvordan konceptet hænger sammen. For geni­ alt er det. I omegnen af en plovmand om året betaler hvert medlem for at mødes i deres lokale Toastmastesrklub og øve ’det talte ord’ eller Public Speaking, om man vil. Konceptet er fast. Alle ved, hvor­ dan dagsordenen er skruet sammen, og det giver ret god mening, erfarede jeg. Det er nemlig ikke retorikere, ta­ letrænere eller public speaking coaches, der styrer slagets gang i de respektive klubber, men helt alminde­ lige og passionerede mennesker, der gerne vil blive bedre talere og tage publikums opmærksomhed alvorligt – og guide hinanden mod målet. De fleste talere er ikke fødte na­ turtalenter. En del, navnlig ledere, kan have den (ofte) lidt fejlagtige opfat­ telse, at fordi de er fagligt kompeten­ te til én ting, er de automatisk også gode talere. Således hænger livet desværre ikke sammen. De fleste po­ litikere mener også, at de selv virker troværdige, selv om undersøgelse på undersøgelse viser det modsatte.

20

Alle er velkomne Vel fremme skal jeg besøge først en Toastmasters-klub i Hollywood og derpå en i Beverly Hills. Det kunne jo være, George Clooney kiggede forbi. Det sker ikke. I stedet møder jeg Raymond fra Canada der netop er flyttet til Hol­ lywood. Han er med som gæst, fordi han overvejer medlemskab af Toast­ masters. Mary er pensioneret og har været medlem i et par år. Hun har altid har været frygteligt nervøs for at tale for­ an andre. Og selv om hun ikke læn­ gere er på arbejdsmarkedet, kan man altid få brug for at tage ordet - eks­ empelvis til begravelser, som hun for­ klarer mig med et skævt smil. Syvette er i et karriereforløb, og har besøgt tre Toastmasters tre gan­ ge. Hun vil gerne kunne træde frem på firmaets vegne og tale afdelingens sag. Andrew har været medlem i 11 år. Han er oppe i årene og har tale- og gangbesvær, men er skøn. Han for­ tæller at han er optaget af ’tomme udtryk’, som når vi siger: ’Ja, du for­ står jo, hvad jeg mener’, hvorefter vi taler videre - uden at tage os af, hvor­ vidt den anden har forstået noget som helst. Og så er der Elliot, som er jurist og ‘up and coming’. Han vil gerne - på sigt - kunne procedere så overbevi­ sende som muligt i retten. Endelig er der Susan, der er ny­ pensioneret og ekstremt aktiv i lokal­ området, hvor hun gerne vil kunne

tiltrække frivillige og træde frem i di­ verse lokalforeninger. Her er alle typer, i alle aldre, med forskellige baggrunde og forskellige motivationer for at ‘gå til toastma­ ster’. Men alle ønsker de at kunne tale foran andre og gøre indtryk, så andre kigger op og i bedste fald lader sig påvirke eller rive med. Materialer og lektier Nogle medlemmer har haft (frivillige) lektier for, og både opgaver og mu­ ligheden for kvalificeret respons leve­ res i fortrykte materialer som Toast­ masters står for. Toastmasters er ens, uanset om man flytter klub fra Hol­ lywood til NewYork. Dagens program styres af Con­ nie, der er Madam Chairman for en periode, og som tiltaler alle i rum­ met høfligt, rart og tillidsvækkende. Flere gange lyder det fra Connie: ‘Fellow toastmasters, ladies and gentlemen and honored guests’, og det er ikke tilfældigt. Toastmasters leverer også skabeloner til Chair­ man’ens talepapirer. Honored guest - fra Danmark Dagens program indeholder Table To­ pics, hvor de fremmødte skal elabore­ re i et minut på et vilkårligt udstukket emne. Det er sværere at gøre overbevi­ sende end som så – navnlig når man lige er fløjet ind fra DK med et ru­ stent ‘danglish’. En time på bordet minder om dem, vi ser i partilederrun­ der, og lamperne lyser gult og rødt, jo længere man går over tiden. Da runden er (næsten) slut, forkla­ rer toastmasteren, at turen nu er kommet til gæsterne. Jeg synker no­

Kommunikatøren l April 2014


Den originale talerstol i Berverly Hills Country Club – og medlemmerne I Freethinkers Toastmaster, som jeg besøgte i Hollywood.

get ikke eksisterende spyt og håber forgæves på at blive overset, hvilket ingen mening giver, da vi er 16 frem­ mødte og kun én dansker. Svagpisser som jeg er – og på ude­ bane i Hollywood – prøver jeg først at undslå mig med mit ’poor english’, men - lyder tilbagemeldingerne - ‘We don’t care’. Hvorpå jeg her-og-nu skal svare på, om jeg kunne finde på at skrive en uddannelsesansøgning for min søn? Jeg benægter naturligvis men vælger så at storytelle om den­ gang jeg foreslog min måbende teen­ agesøn at skrive dén nytårstale, han skulle aflevere i skolen. Min skoleglade søn var dybt forar­ get og afslog hånligt mit på alle må­ der idiotiske og skamfulde ‘tilbud’. Men hos Toastmasters i Hollywood får jeg syndsforladelse. Vi griner. Jeg rødmer og er lettet over, at jeg er så langt hjemmefra. Historien slipper jo aldrig ud – der er trods alt 9000 kilo­ meter mellem Hollywood og Køben­ havn! Kropssprog betyder også noget Efter runden med Table Topics er der medbragt kaffe og pause. Stemnin­ gen er god, og jeg ønsker mig, at vi

Kommunikatøren l April 2014

havde velfungerende Toastmasters også i Danmark. Efter pausen er Susan på talersto­ len og skal holde en nøje forberedt tale. Den er god. Susan har kun væ­ ret til Toastmasters-møde én gang før og har forberedt en tale om at gå på pension med alt, hvad det indebærer. Susan har læst på lektien og har medbragt en visuel effekt i form af et indrammet pensionsbevis. Hun taler med passion og afstemt kropssprog (som anbefalet i Toastmasters’ noter), med masser af eksempler og endda rimeligt løsrevet fra manuskriptet. Ef­ ter talen får Susan respons fra Ma­ son, og han forholder sig – til min store faglige lykke – ikke bare til ind­ holdet, men også form og levering samt hvorvidt den overholdt tiden. Mødet i Hollywood er slut, og jeg takker af. Dagen efter møder jeg Kathlina Lai, vicepræsident i Century City Toastmasters i Berverly Hills. Kon­ ceptet er det samme, men medlem­ merne er anderledes. Det ville den danske talekultur og selvforståelse måske også være, hvis vi havde et ud­ bredt koncept som Toastmasters. Der er noget at tænke over. Godt forår!

Af Trine Nebel Taler og public speaking har min store faglige interesse, fordi veltalenhed er eks­ tremt afgørende for en afsenders omdømme. Jeg har været i USA fire gange på 2½ år for at søge inspiration - denne gang om organisatio­ nen Toastmasters. Se www.toastmasters.org. Jeg er oprindelig lærer og desuden uddan­ net i retorik og kommunikation – og rådgiver offentlige og private kunder om taler, omdøm­ me og troværdig kommunikation.

DKF Kursus Business gennem strategisk underholdning 14. maj 2014 i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

21


Er kommunikationen med patienterne med i planerne? Patientkommunikation påvirker i høj grad sundhedsorganisationens gennemslagskraft, succes og omdømme. Den burde tages mere alvorligt af kommunikationsafdelingerne som en særlig disciplin inden for kommunikationsfaget

Hvad er dit budskab? Hvem er din målgruppe? Hvad har målgruppen brug for at vide, og hvordan håndte­ rer du, at omverdenen reagerer nega­ tivt på dit budskab eller er vrede over det, du står for? Det lyder forhåbentlig som banale overvejelser for en garvet kommuni­ katør, for overvejelserne er centrale, når det handler om at få virksomhe­ dens budskab ud over rampen eller inddrage omverdenen i en dialog, der styrker virksomhedens troværdighed og gennemslagskraft. Samme overvejelser ligger bag den vellykkede kommunikation mellem patient og sundhedspersonale: Hvad vil du fortælle patienten? Hvem er patienten, og hvad ved patienten i forvejen? Hvordan får du bedst for­ midlet et ubehageligt budskab om en kronisk eller livstruende sygdom, og hvordan håndterer du, at patienten er vred på dig eller sundhedssystemet? To discipliner i samme fag Patientkommunikation og virksom­

22

hedskommunikation er altså to di­ scipliner inden for samme fagområ­ de. Alligevel viser praksis, at de i vid udstrækning udvikles og planlæg­ ges adskilt fra hinanden. Måske hjælper kommunikationsafdelingen med at sætte en hjemmeside op el­ ler udarbejde en informationspjece. Men patientkommunikation er kun i ringe grad en del af afdelingens portefølje. Den manglende sammenhæng mellem en strategisk satsning på de forskellige dele af sundhedsorganisa­ tionens kommunikation er især blevet tydelig for mig, efter jeg er begyndt at undervise sundhedspersonale i pa­ tientkommunikation og tværkulturel kommunikation. Den opgave løser jeg ved siden af min rolle som traditi­ onel kommunikationsmedarbejder i Region Midtjyllands centrale kommu­ nikationsafdeling. Igen og igen står det klart, at det, jeg lærer de unge læger, er det sam­ me, jeg siger, når jeg rådgiver admini­ strationen om kommunikation med

omverdenen. Blot bruger jeg nogle andre ord og nogle andre eksempler. Kanylemodellens død En grundlæggende lighed mellem pa­ tientkommunikation og virksomheds­ kommunikation er dialogens centrale rolle. Inden for begge discipliner er kanylemodellen erklæret død og ­begravet. Budskabet bliver ikke nød­ vendigvis modtaget, som det bliver afsendt. Man har erkendt at kommu­ nikation kun kan lykkes, hvis man in­ teresserer sig for sin målgruppes per­ spektiv. Men selv om lighederne er man­ ge, er jeg ikke ude i et ærinde om at to og fem er lige. Man kan ikke bare sætte en kommunikationsrådgiver til at styrke patientkommunikationen, lige som man ikke umiddelbart kan sætte en læge, der er trænet i pa­ tientkommunikation, til at arbejde med virksomhedskommunikation. Når vi taler patientkommunikati­ on, er der behov for et indgående kendskab til den verden, patienten

Kommunikatøren l April 2014


Den direkte kommunikation med patienterne er i høj grad

Tegning: Sine Claudell

en del af hospitalets - og dermed regionens - image.

møder, og den ramme kommunikati­ onen foregår i. Det er vigtigt at have viden om, hvordan patienter opfatter og lever med deres sygdom og de forskellige perspektiver, der kan være på sundhed og sygdom. Det er også afgørende at have et indgående kendskab til sundhedsper­ sonalets arbejdsvilkår og de omstæn­ digheder, kommunikationen er un­ derlagt. Omdømme og mission Kommunikationsafdelingerne be­ skæftiger sig med organisationens omdømme og søger gennem god kommunikation at understøtte orga­ nisationens mission. For et hospital eller en region er missionen at give patienterne den bedst mulige medicinske behandling. Samtidig er det anerkendt, at dår­ lig patientkommunikation er en væ­

Kommunikatøren l April 2014

sentlig ingrediens i broderparten af alle patientklager. Og patientklager er skidt for omdømmet. Men hvad værre er: Mislykket pa­ tientkommunikation er årsag, eller medvirkende årsag, til dårlig kvalitet i behandlingen. Patienterne bliver min­ dre raske og føler sig mindre trygge ved behandlingen, når kommunikati­ onen ikke er i orden. Med andre ord går dårlig patientkommunikation ikke kun ud over omdømmet, men ud over selve organisationens mission. Patientkommunikationen bør altså styrkes, og når lighederne er så slåen­ de, synes det oplagt i højere grad end i dag at inddrage patientkommunika­ tion i kommunikationsafdelingernes strategiske planlægning som en sær­ lig disciplin inden for kommunikati­ onsfaget. Dermed vil man kunne ud­ nytte den synergi der efter al sandsynlighed vil opstå.

Om Mette Breinholdt Jeg er journalist, kommunikatør og master i sundhedsantropologi, MSA - og ansat i Koncern Kommunikation i Region Midtjylland. Ideen til artiklen er opstået, fordi jeg også un­ derviser sundhedspersonale i at kommunikere bedre med patienterne. Følg mig: På Twitter: @mettebreinholdt På min blog: www.witeworld.wordpress.com

DKF Kursus Innovation i kommunikationsbranchen 8. september 2014 i Hellerup 9. september 2014 i AARHUS

23


Ambition – behov – Der er brug for mere fokus på kommunikation i bestyrelserne, men matcher vi kravene? Derom kredsede indlæggene på konferencen ’Kommunikation fra toppen’

- Globale koncerner skal ledes på samme måde, som man leder et land: Man må konstant sikre sig, at alle for­ står de forandringer, der sker - for el­ lers er man imod. Til gengæld skal kommunikatører forstå forretningen lige så godt som ledere, kontrollere og konsulenter. En af opgaverne er at hjælpe nye direktører ind i virksomhe­ derne, for de sidder ikke så længe som før. Sagt af Henry Sténson, der efter flere poster som kommunikationschef er avanceret til bestyrelsesmedlem i Vestas. Også andre steder kunne be­ styrelsen have brug for sin egen kom­ munikationsrådgiver, for det kniber tit med de klare og enkle budskaber, som er en vigtig bestyrelsesopgave, bemærkede Henry Sténson. Sténson lagde for på konferencen ‘Kommunikation fra toppen‘ sammen med adm. direktør Mette DavidsenNielsen fra dagbladet Information og Steen Reeslev, Managing Partner i This is Touch, der har lagt både Dan­ ske Bank og Maersk bag sig. Konfe­ rencen foregik meget passende hos Center for Ledelse forud for general­ forsamlingen den 20. marts. Overbevisningens kunst - Det er svært at få medarbejdere til at makke ret, så i stedet må man overbevise og engagere. I banken af­ skaffede vi ordet ’impossible’ og bad i stedet om løsninger, og i rederiet skabte vi en enorm stolthed med for­ tællingen om verdens største contai­

24

nerskib, berettede Steen Reeslev. - Det er afgørende, at man ikke har en kommunikationsafdeling, der kommunikerer, men en kommunike­ rende virksomhed. Men der kan godt være et problem med politikere i be­ styrelsen, for de har en anden dags­ orden, tilføjede Steen Reeslev. Mette Davidsen-Nielsen er direktør på en avis, der var ejet af medarbej­ derne i 1970-89 og stadig bekender sig til udsagn som ’Danmarks mest

ledelsesresistente arbejdsplads’. - Jeg vil også selv gerne holde be­ styrelsen i strakt arm og få dem til at fokusere på kunderne, så vi har en arbejdsdeling. På redaktionen skal vi turde gå ind i den patos, der ligger i formålsparagraffen om at være et fo­ rum for det frie og i samfundet, for­ talte hun. Kun få uddanner sig til topjob Herefter var det op til deltagerne at

Kommunikatøren l April 2014


efterspørgsel? maet løftet op i makroperpektiv af Henrik Strøier, Partner og Managing Director i Reputation Institute Interna­ tional. - Under den økonomiske krise er nye muligheder afløst af fravalg, og så daler tilfredsheden. Samtidig har vi fået en omdømmeøkonomi, hvor de sociale medier giver folk mulighed for at tro mest på nogen, der ligner dem selv. Derfor er det at skabe tillid ble­ vet bestyrelsens hovedopgave, selv om fire ud af fem har hele deres fo­ kus på vækst, sagde han. - Kommunikatører kan hjælpe dem med at få styr på målgrupperne og deres forventninger. De skal holde op med at tale om brændende plat­ forme og i stedet tænke i den store, motiverende fortælling, for virksom­ heder med godt omdømme tjener mest!

Af Pernille Hermann At læse et referat flere uger efter er kun relevant, hvis man bliver klogere af det. Det gør du her, hvis du går rundt med en kommunikationsdirektør i maven – og for re­ sten også, selv om du har det fint i lagene ne­ denunder. Du får kun essensen af de mange kloge ord fra erfarne folk på toppen.

diskutere kompetencekrav til os selv, når vi stræber efter en plads i toppen. I den efterfølgende paneldebat be­ mærkede Lars Neumann fra Board Governance, at der ikke er mange kommunikatører på bestyrelsesud­ dannelserne. - Men det er godt at have en ge­ neralist i bestyrelsen, ikke mindst i kri­ setider. I hverdagen skal ledelsen kun­ ne agere selv, men de sociale medier er med til at skabe nye behov for at

Kommunikatøren l April 2014

kommunikere, sagde Wenche Strømsnes, CEO, Center for Ledelse. - Troværdighed, tillid og transpa­ rens – også hvor det gør ondt og er svært. Det giver så meget positivt til­ bage, at man selv melder ud, bemær­ kede Tina Donnerborg fra Røde Kors - på det tidspunkt stadig formand for DKF.

Jeg er freelance kommunikationsrådgiver foruden journalist og borgerredaktør på Hel­ singør Dagblad.

DKF generalforsamling og konfe­ rence. Se billeder, film, slides og

Tillid er en hovedopgave I dagens afsluttende indlæg blev te­

meget mere fra konferencen om toplederkommunikation

25


Fire gamle og et nyt bestyrelsesmedlem og en ny formand – fra venstre Jens Almegaard, Lars Sandstrøm, Mette Aagaard Hertz, Astrid Haug, Rasmus Kleis Nielsen og Farid Fellah.

Formandsskifte med lutter klap Ingen modkandidater og ingen forslag fra medlemmerne. Men DKF fastholder sit høje ambitionsniveau Af Pernille Hermann

Tina Donnerborg var i hopla, da hun aflagde beretning som afgående for­ mand på generalforsamlingen den 20. marts: - Vi vil være en forening i vækst, hvor de dygtigste kommunikatører mødes og inspirerer hinanden, sagde hun – med tydelig adresse til den sti­ gende konkurrence på området. Af de 2.947 medlemmer er 64 procent kvinder, og 80 procent bor øst for Storebælt, men kursusudval­ get lovede tilbud på alle niveauer i hele landet, og medlemmernes til­ hørsforhold er i øvrigt meget bredt: 20 pct. i det offentlige (+1 pct.) 23 pct. i det private 9 pct. i organisationer 5 pct. i den finansielle verden 12 pct. konsulenter 20 pct. studerende (-3 pct.) 11 pct. ledige eller på orlov (+2 pct.)

26

Frivilligt guld Mindst 120 medlemmer yder en fri­ villig indsats i foreningens mange ud­ valg og grupper, og mange arbejds­ pladser har bidraget til årets 32 GåHjemMøder med en gennemsnitlig score på 4,3 ud af 5 mulige point. Hertil kommer Folkemødet på Born­ holm, der sidste år samlede 150 i DKF-teltet. Der har været stigende tilslutning til kurser, academies, komnetværk og de nye morgenmøder med forskere, så 40 kurser er gennemført med 541 kursister. Ny hjemmeside på vej Webudvalget er på vej med en ny hjemmeside. Den nuværende har knap 30.000 unikke besøg hver må­ ned, og nyhedsbrevet har 7.000 abonnenter. Hertil kommer knap 4.000 kontakter på både Facebook, og LinkedIn og godt 1.500 på Twitter.

Hjemmesiden har sidste år publice­ ret 350 artikler ud over dem i Kom­ munikatøren. Ingen får honorar for artiklerne, men alligevel er web og blad de to underskudsgivende poster på regnskab og budget. Det opvejes af et mindre overskud på kurser, kon­ ferencer og GåHjemMøder. Formandsskifte To nye formænd blev klappet ind uden modkandidater: Astrid Haug som afløser for Tina Donnerborg, der har siddet i bestyrelsen siden 2005, heraf fire år som formand. Og Søren Brix, der allerede i et halvt år har fun­ geret som formand for UngKom. Søren Frandsen genopstillede ikke, og de to ledige pladser i bestyrelsen blev besat af kommunikationschef Birgitte Thingholm fra Region Midtjylland og Rasmus Kleis Nielsen, der er lektor i politisk kommunikation på RUC og tilknyttet den politiske forskning på University of Oxford.

Kommunikatøren l April 2014


En digisocial karriere - Det er tårnhøj faglighed og fokus på kommunikationens effekt, der gi­ ver adgang til direktions- og bestyrel­ seslokalerne. Jeg er især optaget af, hvordan vi styrker de digitale kompe­ tencer, så vi kan følge med brugernes forandrende adfærd. Sådan faldt ordene, da Astrid Haug sagde tak for valget til ny for­ mand for Dansk Kommunikationsfor­ ening. På visitkortet står der ’digital rådgiver’, og hun er optaget af at få både uddannelserne og kommunika­ tionsarbejdet i virksomhederne gearet til at følge med udviklingen. - Vores forening er en slags puste­ rum fri for chefer og kunder. Når vi mødes, er det ikke for at sælge no­ get, men for at blive klogere og skar­ pere. Det har vi brug for, når virkelig­ heden er, at vi skal kunne sprede os over mange flere kompetencer end det klassiske kommunikationsarbejde, forklarede Astrid. - Den digitale udvikling er medvir­ kende til, at kommunikation i højere grad vil smelte sammen med fx mar­ keting og HR, og det kommer til at påvirke vores placering i virksomhe­ dernes organisation, understreger den nye formand. Astrid Haug er 35 år og cand. mag. i medievidenskab fra Aarhus

Astrid Haug blev valgt til ny formand uden modkandidater.

Universitet og nåede i studietiden at medvirke i John Kerrys præsidentvalg­ kamp i 2004. Siden har hun arbejdet for de Radikale på Christiansborg, for Københavns Kommune og for Ber­ lingske, inden hun blev særlig rådgi­ ver for kulturminister Uffe Elbæk. Astrid er ekstern lektor på Aalborg Universitet og censor på Syddansk Universitet og er netop blevet udpe­ get som medlem af det Centrale Han­ dicapråd. Og så har hun skrevet bo­ gen ’Lyt til elefanterne’ sammen med Anna Ebbesen på Gyldendal Business og har en ny bog på vej. Bøgerne

handler om, hvordan virksomheder og organisationer kan bruge sociale medier. Privat er Astrid gift med journalist Oliver Stilling, og sammen har de tre små børn.

Dansk Kommunikationsfor­ enings nye formand Astrid Haug fortæller om fremtidens kom­ munikationsrolle, den digitale udvikling og hendes visioner for foreningen.

UngKom skærper kursen Med 600 medlemmer her i begyndel­ sen af 2014 har UngKom aldrig været større, sidste år satte bestyrelsen så meget nyt i gang, at de knap nok selv kunne følge med. - Vi løb tør for resurser til at bære det hele og må nu koncentrere os om kerneaktiviteterne, konstaterer Søren Brix, der trådte til som formand midt på året og nu er genvalgt for de næ­ ste to år. - Vi må indse, at konkurrencen på markedet er blevet større, så vi skal koncentrere indsatsen om ting, der virkelig giver værdi for medlemmerne

Kommunikatøren l April 2014

– især GåHjemMøder, virksomheds­ besøg og workshops af høj kvalitet. Vi skal hele tiden gøre det lidt bedre end alle andre, forklarer han. Søren Brix har en BA i kommuni­ kation og økonomisk markedsføring fra CBS og går ind for en kobling af de to områder. Han arbejder som ju­ niorkonsulent i Kunde & Co og er samtidig ved at færdiggøre sin af­ handling på CBS. Søren Brix havde allerede været formand i et halvt år, da han blev valgt den 20. marts.

27


boganmeldelser / PIXIBOG OM FORFØRELSENS KUNST

Kasper Holten Forførelsen Gyldendal Business 103 sider, 100 kr.

’At lede er at forføre’, fristes man til at sige efter at have læst denne korte bog af tidlige­ re operachef Kasper Holten. Han giver en række egne interessante og medrivende re­ fleksioner over god ledelse – og et ærligt til­ bageblik på, hvor han selv har gjort det godt og mindre godt i sin karriere. Bogen behandler kort sagt behovet for ­ at kunne forføre sine medarbejdere til at præstere bedre i hverdagen. For lederen er væsentlige succeskriterier af subjektiv karak­ ter – er folk motiverede, får lederen organisa­ tionen med sig – og der gives retning sam­ men med de objektive kriterier, som er bestemt på eksempelvis mål og indtjening. Derfor er evnen til at bluffe og forføre af­ gørende. Inden for de subjektive succeskrite­ rier er man pr. definition kun god, hvis man har gjort andre gode. Derfor drejer forførelse sig om at skabe en forståelse for, hvorfor vi er her, hvorfor vi skal den vej, og hvad visio­ nen er. Forførelse kræver tillid. Tillid til at den, der forfører mig, får mig et rigtigt sted hen, et sted hvor jeg kan blive bedre. Men forførelse er ikke at forveksle med blot at få alle til at kunne lide dig som leder. Det skaber ikke god ledelse. God ledelse op­ står, når man tør sige, hvor skabet skal stå – men gør det med kærlighed og respekt. Det er der, lederens hele væsen spiller ind, og der kan man lære meget af Kasper Holten. Han selv trives i rollerne som både in­ struktør og administrativ operachef – i kryds­ feltet mellem kunst og ledelse, hvor forførel­ sen spiller en central rolle. Han bruger blandt andet en fin analogi om lederen som en gart­ ner, der har posen med frø og skal finde den muldjord i den enkelte medarbejder, der får det til at gro. Om det så er ’på gulvet’ som instruktør eller bag skrivebordet. Bogen er en del af ’High-Performance-se­ rien’ fra Gyldendal, hvor formatet er kort, præcist og letlæseligt, med fokus på ledelse og motivation med omdrejningspunkt om­ kring menneskers udfoldelse og præstation. Den er bestemt en læsning værd. Man får et inspirerende indblik i forskellige ledelsesfilo­ sofier.

Af Petter Pablo SommerfeltVenegas COO og kontaktdirektør Zupa Recommended

28

Læs flere på komforening.dk

INDFLYDELSE I FORANDRING

Susanne Hegelund og Peter Mose Lobbyistens Lommebog Gyldendal 296 sider, 299 kr.

I Danmark arbejder flere end 5.000 lobbyister på at påvirke politiske beslutninger. 1.700 or­ ganisationer arbejder med lobbyisme, og i bureauverdenen er politisk interessevareta­ gelse i stor vækst. Alligevel er ’Lobbyistens Lommebog’ et af de første forsøg på at kaste lys over fænomenet i Danmark, og for alle, der interesserer sig det mindste for politik, er den obligatorisk læsning. Det er en velskrevet og gennemresearc­het bog. Forfatterparret kender gamet og har væ­ ret tæt på aktørerne, og det er deres tredje bog om ’magtens maskinrum’. De to tidligere havde fokus på hhv. den politiske ledelse i ’Håndbog for Statsministre’ og embedsværke i ’Javel, hr. minister!’ En værktøjskasse med blandt andet lobbyistens ti dyder fungerer som det be­ grebsapparat, der driver indholdet og de mange anekdoter frem. Det er en af bo­ gens store styrker, at forfatterne har talt med en lang række centrale personer og kommer hele vejen rundt om lobbyismen i Danmark. Nogle af landets mest erfarne lobbyister, den siddende regerings topmi­ nistre og jeg ved ikke hvor mange andre deler ud af deres erfaringer. Så mange navngivne kilder er lidt af en sjældenhed. Det giver bogen stor validitet. Forfatterne ridser den historiske udvik­ ling op og giver et signalement af, hvor­ dan politikere udvikler politik i dialog med professionelle samtalepartnere, og samti­ dig peger de også på en række aktuelle problemstillinger. Blandt andet har fagfor­ eningerne ikke formået at udvikle deres organisationer, så de kan arbejde effektivt med lobbyisme. Derfor er de ved at sætte sig selv uden for indflydelse. Der er mange aspekter og cases i bo­ gen, som man får lyst til at beskæftige sig mere med – fx har de trykte mediers ar­ bejde for at bevare mediestøtten substans nok til en bog i sig selv. Det er et godt ek­ sempel på, hvor svært det kan være at finde balancen mellem ideal og bundlinje.

Af Farid Fellah Kommunikationschef Henning Larsen Architects

SAMARBEJDE OM NYE MÅL

Hanne V. Moltke og Heidi Graff Social kapital i organisationer Dansk Psykologisk Forlag 319 sider, 398 kr.

Her er en grundig introduktion til begrebet social kapital med afsæt i dansk og uden­ landsk forskning og cases. Gennem teori og eksempler får vi kvalificerede bud på, hvor­ dan organisationer i en kompleks og foran­ derlig verden kan lykkes i forandringsproces­ ser. Formålet er at få læseren til ‘at tænke over, hvordan vi samarbejder på arbejds­ pladsen, og om der var noget, der kunne gøres på andre måder, mere produktivt og med større trivsel’. Social kapital gør op med tanken om, at trivsel bor i individet. Begrebet vokser ud af et håb og ønske om at åbne for trivsel, læring, godt kollega­ skab og gode relationer på arbejdspladsen som afløsning for meget høj grad af kontrol og en individuel præstationskultur. Nøgleord er troværdig ledelse, retfærdige processer, tillid i samarbejdet, et anerkendende sprog og en præcis, rettidig og løsningsorienteret kommunikation. ‘Opbygning af social kapital handler ikke om, at der skal være harmoni, eller at der ikke må opstå konflikter’. Budskabet er, at ‘vi bakker hinanden op i relation til vores fælles mål, og at vi kan håndtere uenighe­ der som et udviklende potentiale’. Lederens ansvar er at skabe rammen for en lærende feedbackkultur, hvor man også træder ind i andre positioner end sit eget for at forstå de andres gode intentioner, der kan bringe arbejdsfællesskabet konstruktivt videre. Bogen har en passende blanding af teo­ ri, faglig tyngde og et praksisnært indhold, og alle modeller og pointer serveres i en til­ gængelig form. Der er ingen færdig manual for social kapital. Til gengæld giver bogen inspiration til at øge trivslen og innovationsevnen på en menneskelig måde både i en-til-en-kommu­ nikationen og i større forandringsprocesser.

Af Birgit Schaldemose Journalist og kommunikations­ rådgiver NOVAtekst

Kommunikatøren l April 2014


SPROGPOLITIK

Tina Reichstein Sprogpolitik – fra ord til handling Frydenlund 94 sider, 199 kr.

Hvis du skal til – eller er i færd med – at ind­ føre en sprogpolitik, er der al mulig grund til at gribe fat i denne guide til, hvordan man kommer i gang – og hvordan man kommer i mål uden at fare vild eller gå i stå undervejs. Bogen er let og hurtig at læse, men har ikke desto mindre tyngde og inspirati­ on til mange timers arbejde. Ved at læse den fra ende til anden får man overblik over, hvilke overvejelser og opgaver der venter forude. Både når man skal forberede og implementere en sprog­ politik – og når man skal sikre den et va­ rigt liv. Bogen forklarer samtidig, hvordan en sprogpolitik kan være med til at synlig­ gøre organisationens værdier, øge trovær­ digheden og styrke konkurrenceevnen. Ikke uvæsentlige pointer at kende til, da ledelsens opbakning til det sprogpolitiske projekt er afgørende for succes. Bogen fungerer også godt som op­ slagsværk. Den er rig på lister til inspirati­ on – fx forslag til, hvilke målsætninger man kan opstille for sprogpolitikken. Den indeholder ligeledes eksempler på tidspla­ ner og på, hvordan konkrete virksomheds­ værdier kan blive omsat til sprogpolitik. Og den er godt krydret med citater og er­ faringer fra virksomheder, der har arbejdet med sprogpolitikker. Eksempler, ordforklaringer, tips og cita­ ter er adskilt fra den øvrige tekst med grønne streger og bokse. Det valgte de­ sign giver bogen en lethed – og det gør den nem at navigere i. Bogen illustrerer tydeligt, at der i store organisationer kan være lang vej til at have uddannet sprogambassadører, gen­ nemskrevet standardtekster og udarbejdet skriveguide. Men den præsenterer heldig­ vis også en smutvej til at implementere en sprogpolitik i mindre virksomheder. ’Sprogpolitik – fra ord til handling’ lægger kort sagt op til handling!

Af Christina Nielsen kommunikationsrådgiver Operate

Kommunikatøren l April 2014

TEAMWORK I TOPPEN

Susanne Teglkamp Ledergruppen i udvikling – bring potentialet frem Indblik 198 sider, 230 kr.

’Ledergruppearbejdet er ikke et biprodukt, men en meget væsentlig aktivitet. Tag leder­ gruppens ansvar på jer’. Citatet afspejler bogens hovedbudska­ ber: at samspillet og samarbejdet i leder­ gruppen er essentielt hvis man vil finde og udvikle det potentiale, der bør være funda­ mentet for en ambitiøs virksomhed. At le­ dergruppen bør være det naturlige kraftcen­ ter i enhver virksomhed. Og at det er en teamopgave at lykkes. Ledergruppens potentiale kan illustreres ved sammenhængen mellem resultaterne i virksomheden og ledergruppens vilje til at udvikle sig. ’En veldrevet og velfungerende leder­ gruppe har direkte afsmittende virkning i forhold til resten af organisationen og resul­ taterne. Ligesom det modsatte gør sig gæl­ dende.’ Det er vel indlysende, men måske både kompliceret og til tider svært at huske på i den daglige drift. Bogen er opdelt i fem af­ snit om ledergruppens fundament, sammen­ sætning, værdier, samarbejdsudfordringer og ledelsesudfordringer. Hvert kapitel følger en klar struktur med intro til temaet, en case om kapitlets emne samt refleksion og op­ samling. Kapitlerne kan også bruges som in­ spiration om specifikke aktuelle udfordrin­ ger, man selv står med. Og det gør bogen godt. Den er relevant, velskrevet, baseret på reel erfaring og vedkommende for enhver ledergruppe. Forfatteren bevæger sig fra de store over­ ordnede temaer og refleksioner om eksem­ pelvis værdier, helhedssyn og samarbejde til næsten lavpraktiske indsigter i, hvordan man håndterer fyringer, stresshåndtering og leder­ gruppens sammensætning og dynamikker. Det er netop denne fine balance, der gør bogen vedkommende for enhver – ny eller erfaren i ledergruppen. Den kan af­ hjælpe nogle af de overvejelser og refleksi­ oner enhver ledergruppe bør have i sit ar­ bejde med at skabe resultater, vækst og veldrevne virksomheder – med glade, dyg­ tige medarbejdere.

Af Petter Pablo SommerfeltVenegas COO og kontaktdirektør Zupa Recommended

GOD OG NEM SKRIVEGUIDE

Tina Reichstein Skriveguide - værdiskabende professionel kommunikation Frydenlund 104 sider, 199 kr.

Et godt og klart sprog er helt elementært i en professionel kommunikation, og siden der fortsat udkommer skriveguider, må be­ hovet vel fortsat være der. Denne her er hurtig at læse og nem at bruge, og den bygger på forfatterens arbejde med sproget i blandt andet Tryg, ASE og Fødevaremini­ steriets klagecenter. Det sikrer, at rådene til det gode sprog fungerer i praksis. Forfatteren opfordrer til, at man laver sin egen skriveguide ud fra bogens anvisninger. De mere traditionelle afsnit handler om, hvordan du skriver aktivt, præcist og målret­ tet i fx e-mails, og når du skriver til nettet, og hertil kommer forfriskende råd om pro­ fessionelle sms’er og forskellige dispositi­ onsmodeller. I det hele taget er der mange input til at forny og gøre sit sprog moderne. Det er nok både sundt og vigtigt for en organisation at undre sig over sit eget sprog, huske at drøf­ te det og beslutte sproget aktivt, så det bli­ ver professionelt, bevidst og fælles. • Hvad siger du fx til at blande ’jeg’ og ’vi’, når du skriver? • Har I fundet alternativer til ’venligst’ og ’desværre’? • Husker du at navngive dine e-mails i emnefeltet – også når du svarer på en andens e-mail? • Skriver du altid 50% kortere til nettet, og tør du bruge bydeform? • Har du helt styr på, hvornår du skriver tal med bogstaver eller tal? • Kender du de ’nye’ retskrivningsregler fra 2012, som mange staveprogrammer ikke har indarbejdet? • Og hvorfor i grunden skrive tlf. foran te­ lefonnumre? Kort sagt: Der er masser af muligheder for at blive bedre, mere korrekt og ikke mindst mere bevidst om dit sprog. Og på side 76-77 kan vi lidt ældre se de gængse forkortelser i professionelle sms’er. Der er mange måder at blive moderne på!

Af Lene Magner chefkonsulent og fagkoordinator Københavns Kommune

29


MEDLEMMER I NYE JOB / Andreas Kilian Albæk er tiltrådt som adm. direktør for sit nystifte­ de selskab Albæk Kommunikati­ on. Selskabet rådgiver og produ­ cerer flere forskellige produkter inden for ekstern kommunikation, markedsfø­ ring og branding målrettet online og offline medier. Kunder er mindre og mellemstore er­ hvervsvirksomheder, forskellige typer af organi­ sationer samt offentlige myndigheder. Andreas Albæk har 15 års erfaring inden for organisati­ onskommunikation, branding og markedsfø­ ring fra tidligere ansættelser hos Sadolin & Al­ bæk og Datea. Maria Bagge Jensen er ny PRog kommunikationsansvarlig hos Viasat Danmark. Maria får ansva­ ret for al presse hos Viasat, den in­ terne kommunikation samt videre­ udvikling af strategien på de sociale medier. Det er Viasats klare ambition at være mere åbne og proaktive i deres samarbejde med de danske medier, og det er især her, at Maria skal være med til at føre Viasat videre de kommen­ de år. Maria kommer til Viasat efter flere år i bureauverdenen – først hos Holm Kommunika­ tion A/S og senest med knap 2½ år hos Help PR & Kommunikation. Hun er cand.public. i analytisk journalisme Janne Bavnhøj har fået ansvaret for digitale og sociale medier i Højskolernes Hus. Som Digital & Social Media Manager og udvik­ ler af FFDs (Folkehøjskolernes For­ ening i Danmark) hjemmesider og sociale me­ dier har hun ansvaret for at samarbejde med højskolerne og gøre højskolernes profil synlige på det sociale medie landkort. Janne kommer fra en stilling som teamleder og digital medie­ specialist på Københavns Universitet, hvor hun også har arbejdet strategisk med kommunika­ tion i digitale medier. Frederik Bjørndal, Corporate Press Officer i Novozymes, flyttes til London, hvorfra han med base fremadrettet skal lede bioteknolo­ givirksomhedens europæiske me­ diearbejde uden for Danmark. Frederik har i Novozymes tidligere været beskæftiget som politisk rådgiver med ansvar for bl.a. virksom­ hedens relation til World Economic Forum . Han er politolog fra Københavns Universitet og UC Berkeley, samt officer af reserven fra forsvaret. Jens Bjørnkjær Gamborg ny seniorkonsulent hos Radius Kom­ munikation, hvor han skal be­ skæftige sig med medierelatio­ ner, strategisk kommunikation og public affairs. Jens har arbejdet med både danske og internationale virksomheder inden for en lang række sektorer, herunder it, for­ svar, energi, tele, transport og finans. Han

30

af Sonja Sukstorff

kommer senest fra en stilling i kommunikati­ onsvirksomheden Burson-Marsteller, hvor han var ansat i fem år. Her stod han bl.a. i spidsen for bureauets public affairs-afdeling og var desuden en del af ledelsen. Tidligere har Jens arbejdet i Social- og Indenrigsministeriet. Jens er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Gerhard Dall er ny kommunikati­ onschef hos BØRNEfonden. Med reference til CEO Bolette Christen­ sen bliver Gerhard leder af afde­ lingen Press & Communication og dermed ansvarlig for BØRNEfondens kommu­ nikation med medier og sponsorer. ‘Med yder­ ligere fokus på kommunikation vil vi forstærke den positive udvikling, som BØRNEfonden i forvejen er inde i. Gerhard kan med sin erfa­ ring tilføre yderligere dynamik og opmærk­ somhed omkring indsatsen med at skabe bed­ re rammer for børn og unge i nogle af verdens fattigste lande,’ siger CEO Bolette Christensen. Gerhard har været selvstændig kommunikati­ onsrådgiver i PR Konsortiet og var inden da i seks år kommunikationschef i Tryg med ansvar for forsikringsselskabets eksterne og interne kommunikation. Han har arbejdet med kom­ munikation i virksomheder og den offentlige sektor i mere end 20 år. Oprindelig arbejdede han som journalist, primært på Berlingske Ti­ dende. Markela Dedopoulos er ny kommunikationsdirektør hos Dagrofa koncernen. Kommunika­ tionsdirektøren får det overordne­ de ansvar for al intern og ekstern kommunikation i koncernen, og der skal bl.a. fokus på en ny kommunikationsstrategi. Mar­ kela kommer fra en stilling som kommunikati­ ons- og marketingdirektør i Haldor Topsøe. Hun har tidligere også været ansat som kom­ munikationsdirektør i Danfoss samt arbejdet i Novo Nordisk som Corporate Public Relations Director. Markela har derudover også erfaring fra Vestas og Arriva, hvor hun var kommunika­ tionschef. Tidligt i karrieren arbejdede Markela Dedopoulos som journalist for både print og TV og har haft stillinger som nyhedsredaktør og studievært. Markela er journalist fra Danmarks Journa­ listhøjskole og har en Executive Master i Cor­ porate Communication fra Århus Handelshøj­ skole og derudover også en uddannelse i international marketing. Mette Dyrby Kloch har etableret Kommunikation med mening, hvor hun som strategisk kommu­ nikationspartner, -rådgiver og pro­ jektleder udfører kommunikati­ onsopgaver for offentlige organisationer og private virksomheder. Mettes speciale er stra­ tegisk intern kommunikation samt borger- og brugerkommunikation. Mette Dyrby Kloch har gennem de sidste 13 år været kommunikationschef i kommune og

stat. Hun kommer fra en stilling som kommu­ nikationschef i Danmarks Domstole og har tidli­ gere været kommunikationschef i Rudersdal Kommune og Søllerød Kommune samt projekt­ leder ved Center for Små Handicapgrupper. Anders Ebdrup er ansat som konsulent i kommunikationsbu­ reauet MSLGROUP, hvor han bl.a. skal rådgive finansielle kunder kapitalfonde, internationale inve­ steringsbanker og børsnoterede selskaber - in­ den for presse- og mediastrategi, public affairs, PR og market access. Anders har tre års erfaring fra bureauverden og er uddannet i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunika­ tion (BA) samt kommunikation og ledelse (cand.soc.) – begge fra CBS. Stine Hove Marsling er ny særlig rådgiver for uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R). Stine er den anden særlige rådgiver, som ministeren ansætter, og hun skal arbejde sammen med Thomas Hundsbæk. Hun skal rådgive og bistå ministeren i forhold til presse-, kommunikations- og analyseopga­ ver. Stine kommer fra en stilling som senior global public affairs manager i Lundbeck, og hun har været ekstern lektor på CBS. Hun er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, cand.comm. fra Roskilde Universitet og HD i organisation og ledelse fra CBS. Jon Kiellberg er ansat som debat­redaktør og politisk journa­ list på avisen Kommunen. Jon skal blandt andet gå i dybden med en række politiske historier og interviews med markante toppolitikere. Han har tidligere været redaktør i Dansk Kom­ munikationsforening. Før det presseansvarlig i Arbejdsmarkedsstyrelsen og tidligere journalist på Økonomisk Ugebrev og Politiken. Jon sid­ der samtidig som fast kommentator på TV2 Lorrys ‘Meningsmaskinen‘ og er en fast del af Berlingskes kommunikationspanel for Politiko. Maria Lundsby Krüger er til­ trådt som ny seniorkonsulent hos Holm Kommunikation A/S. Den 32-årige journalist er fra Dan­ marks Medie- og Journalisthøj­ skole og kommer fra en stilling som presseråd­ giver hos PFA Pension. Marie har stor erfaring med særligt finansiel kommunikation fra tidli­ gere job som kommunikationsrådgiver hos Ar­ bejdernes Landsbank og Skandia. Hun har desuden arbejdet som nyhedsjournalist i JP/Po­ litikens Hus og hos Berlingske Media. Kristoffer Soelberg, cand.merc. fra CBS, er ansat som marke­ tingansvarlig i Dansk Kommuni­ kationsforening. Kristoffer skal derudover også arbejde som re­ daktør på Kommunikatøren.

Kommunikatøren l April 2014


Kristoffer kommer fra jobbet som kommuni­ kationsrådgiver i kommunikationsbureauet Operate A/S, hvor han har været siden 2011. Kristoffer har derudover en fortid i Crone&Co, og inden da i Dansk Byggeri. Med i bagagen har Kristoffer en kombination af god forret­ ningsforståelse og strategisk kommunikation med en MSc Business Administration and Or­ ganisational Communication fra CBS og et Business Certificate fra International School of Management i Dortmund. Kristoffer er opta­ get af strategi og kommunikation, som skaber målbar værdi og medejerskab hos modtage­ ren. Petter Pablo Sommerfelt-Venegas er ansat som COO og Client Service Director hos Zupa Re­ commended, der hermed styrker bureauet i København. Petter Pablo er hentet fra en stilling som Vice Presi­ dent for Client Services hos ADtomic og får i sin nye stilling hos Zupa Recommended Kø­ benhavn det overordnede ansvar for kunder og salg. Lars Tversted, CEO i Zupa Recommen­ ded København, siger, ’vi har fået en stærk profil, der matcher os både på et personligt og et fagligt plan. Petter Pablo er både strategisk skarp og har samtidig en god forståelse for den brede tilgang til kreativitet, der kræves af et bureau i dag.’ Petter Pablo understreger, at skiftet har været et tilvalg og ikke bunder i et ønske om at komme væk fra ADtomic. Jeg har haft syv fantastiske år på ADtomic, og jeg føler, jeg ef­ terlader et bureau i fin form med en masse dygtige folk og en stærk kunde-portefølje.’ Julie Stenderup er blevet partner i Zyklus, som er specialiseret i at rådgive om digital kommunikati­ on. Julie skal bidrage til at videre­ udvikle virksomhedens profil. Hendes primære fokus er at skabe et koncept for strategiudvikling og effektmåling. Julie er cand.merc.Kom fra Copenhagen Business School og har erfaring fra en bred vif­ te af virksomheder, herunder DSB og Samsung samt konsulentbureauerne RelationsPeople og ReputationInstitute. Hun har beskæftiget sig med alt fra PR, marketing og omdømmemålin­ ger til interne kulturforandringer og strategiimplementeringer. Jeppe Veddinge, en af Dan­ marks mest markante kommuni­ kationsrådgivere, skifter til Radius Kommunikation A/S. Jeppe, der er tidligere partner i Geelmuyden Kiese, skal styrke rådgivningskompetencerne inden for især markedskommunikation samt bidrage til den fortsatte vækst i virksomheden. Oven på det bedste årsregnskab i virksomhe­ dens tiårige historie investerer Radius Kommu­ nikation A/S nu i at styrke rådgivningskompe­ tencerne yderligere. Jeppe kommer til Radius Kommunikation A/S med 15 års konsulenter­

Kommunikatøren l April 2014

Et medlemskab af DKF viser, at du går op i din faglige udvikling. Det er et klart plus i en jobsamtale Per Rystrøm, direktør, Operate

faring i bagagen, heraf ti år hos Geelmuyden Kiese, hvor han var partner fra 2006. Igennem sin karriere har han specialiseret sig inden for alle aspekter af markedskommunikation fra produktnær PR over indsatser på sociale medi­ er til overordnet brandstrategi og -positione­ ring samt krisekommunikation. Jeppe er cand. comm.

Fødselsdage

ComAcademy Ni skarpe kommunikatører har netop gennemført DKFs Com­ Academy: Det sociale kompas DKFs ComAcademy Det sociale kompas har haft fokus på, hvordan man arbejder strate­ gisk på de digitale platforme.

50 Peter Albæk, partner og direktør for Public Affairs hos LEAD, er fyldt 50 år. Peter har været en del af LEAD si­ den august 2010 og har været den drivende kraft i at skabe et af branchens førende Public Affairs teams. Hans Mogensen, kommunikati­ onschef i Silkeborg Kommune, er fyldt 50 år. Hans Mogensen er sjældent synlig i medierne. Men på de in­ dre linjer sætter den vellidte kommunikations­ chef sine fingeraftryk overalt. Tænker strate­ gisk, forstår forretningen og har politisk forståelse. Med et smittende engagement og et stort drive går han målrettet efter de mærk­ bare resultater sammen med et dygtigt team af medarbejdere. S­ enest var han hovedarkitek­ ten bag demokratiprojektet beSTEM i Silke­ borg, som løftede valgdeltagelsen blandt unge under 29 år med 27 pct. ved byrådsvalget i november 2013. Hans Mogensen er journalist og har en le­ deruddannelse i strategisk virksomhedskom­ munikation (EMCC) fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Karrieren spænder over så forskellige virksomheder som Politiken, Den Blå Avis, konsulentbranchen, Danisco og et datterselskab i Arla Foods-koncernen. Før han kom til Silkeborg Kommune, var han i seks år kommunikationsdirektør i den statslige virk­ somhed Energinet.dk. Hans Mogensen er medlem af aftagerpane­ let for fagene i virksomhedskommunikation ved Handelshøjskolen, Århus Universitet, cen­ sor i kommunikationsfag ved universiteterne, og i otte år har han siddet i dommerkomitéen bag Dansk Kommunikationsforenings årlige kommunikationspris. Privat går han gerne på oplevelse i kunstens og kulturens verden.

Seks af de nyudsprungne akademister Soffy Olivia Monies, nemlig.com Michael Møller Petersen, AS3 Companies Maiken Kjær Svare, Juristernes og Økonomer­ nes Pensionskasse Birgitte Thingholm, Region Midtjylland Maria Vallø, Center for Kvalitet Lotte Jack Wenzel, Rudersdal Kommune Desuden direktør for DKF Sonja Sukstorff og akademileder og DKFs formand Astrid Haug. Ikke på billedet Carsten Zangenberg, Danmarks Statistik Mettemalou Eden, Lærernes Pension Susanne Bych, Lærernes Pension

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

31


velkommen til Nye MEDLEMMER / Andreas Albæk Adm. direktør Albæk Kommunikation 2819 6672

Lise Roland Johansen Head of Communication Copenhagen Economics A/S 2333 1810

Mikala Schachtschabel Tordrup Journalist 2212 1448

Sine Barret-Madsen Kommunikationskonsulent og VJ Praktiserende Lægers Organisation 6029 0833

Louise Jonsson Kommunikationsmedarbejder Realdania By 4040 3633

Mia Steen Hansen Cand.comm. 5192 6207

Helle Bertram Fundraiser Bertram Kommunikation 2119 3717 Katja Dahlberg Taleskriver/Specialkonsulent Klima-, Energi og Bygnings­ ministeriet 2293 9497 Anna Eistrup Kommunikationskonsulent BUPL 2420 6709 Kim Elmose Digital Udviklingsredaktør Ingeniørforeningen i Danmark 2320 7330 Regine Elmøe Communication Advisor Telia Danmark 2827 5676 Ole Eskling Manager Fish and sail 5581 9989 Ulla Halskov Kommunikationsmedarbejder Studenterrådgivningen 3035 4325

Charlotte Kay Pressemedarbejder Tivoli 2223 7432 Binia Kohlepp Sales and Marketing Assistant World Translation A/S 8620 4756

Velkommen til nye medlemmer i DKF og UngKom

Sanne Lindberg Kommunikationskonsulent Aarhus Kommune 2920 9018

Anne Sofie Bach Studerende 2287 2741

Sara Mathiasen Cand.comm. 2380 0242

Niklas Baltsen Studentermedhjælper 4033 0016

Mette-Louise Meng Marketingchef DTZ Egeskov & Lindquist A/S 2426 9697

Henriette Baun Gautier Stud.public. 4058 4404

Claus Mossbeck Formand Tatarklubben 2725 6060 Jesper Sloth Møller Kommunikationsmedarbejder Rigshospitalet 2233 8601 Tine Rasmussen Communication Manager Columbus 2969 0677

Vibeke Hartkorn Selvstændig kommunikations­ rådgiver Vibeke Hartkorn Kommunikation 5150 9213

Niels Tønning Rasmussen Direktør Nentor Communication ApS 2214 8040

Stine Hauerberg Jensen Kommunikationsmedarbejder Roskilde Katedralskole 4635 1891

Ursula Taylor Rechnagel Kommunikationsrådgiver DVCA 7225 5619

Helena Jensen Communication Consultant Lind Capital A/S 3171 7028

Anna Roepstorff Technical Assistant WHO 4027 7453

32

Ragnhild Søndergård Cand.linq.merc. 6167 17692

Søren Bjerregård Stud.HA(kom). 6087 8935 Anders Brasholt Ørbæk Stud.comm. 2547 1250 Marie Selma Brøndsted Studerende 2225 4688 Christina Brøndsted Poulsen Stud.merc.(kom). 4075 7838

Af Sonja Sukstorff

Anne Vibe Hansen Stud.ling.merc. 4046 8166 Nikolaj R. Hermann Studerende 3140 0800 Rikke Mølgaard Jensen Studerende 5131 8832 Jesper Lange Stud.mag.kom 5192 2832 Milena Metrak Studerende 6017 7127 Julie Navntoft Studerende 6126 1759 Christian Juul Nielsen Projektkoordinator 2851 1743 Pernille Nygaard Studerende Dansk Journalistforbund 2825 5830 Niels Rasmussen Studerende TNS-Gallup 6186 1683 Louise Bligaard Rasmussen Stud.Merc.SMC 2483 7572 Anne Toldbod Jakobsen Stud.merc.(kom). 2855 9233 Emilie Weinreich Studerende 2033 4121

Mie Falkenstrøm Web Communications Assistent 2115 5569 Andreas Fink Studerende 5150 0416 Josefine Frederiksen Studerende 4242 9250 Maximilian Frimmer Studerende CDM Kurser Aps 2248 5204

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l April 2014


Arrangementer 2014 / GåHjemMøder Bliv en haj til Twitter På mødet får du en introduktion til, hvad Twitter er, hvordan mediet bruges i Dan­ mark, og hvilke fordele du som kommunika­ tør kan have af at bruge Twitter professionelt. Mød ERNST POULSEN, freelance digital/ new media journalist med særlig ekspertise inden for webstrategi, usability og sociale medier og webjournalist ASTRID MARIA BI­ GONI, Dansk Musiker Forbund 29. april kl. 17-19 på Københavns Universitet CSR og den gode forretning Nogle gør det. Alle siger, de vil gøre det. Men hvem gør det rigtig? Corporate Social Responsibility (CSR) er oppe i tiden mere end nogensinde før. Mød Head of Corporate Communications & Responsibility TINA OBEL LOPE, Danske Bank, Manager Deloitte Sustainability BA­ HARE HAGHSHENAS, Deloitte og Head of Stakeholder Relations & CSR FILIP ENGEL, DONG Energy 6. maj kl. 17-19 hos Zupa Recommended Digital tilfredsstillelse i 2014 Hvad er de nye mega-trends, tendenser og musts knows, når det gælder digitalt design – både på form, indhold og det lækre lay­ out? Og hvilke uudnyttede muligheder ligger der for os kommunikatører, i en tid hvor vi omgiver os med digitale løsninger overalt? Mød senior interface designer CASPER HACH, 1508 og head of digital MORTEN GADE, Kontrapunkt 14. maj kl. 17-19 hos Kontrapunkt

Folkemødet 2014

Folketingsvalget i 2015 Hvad er vinderstrategien? Dansk Kommunikationsforening vil i samar­ bejde med PrimeTime kommunikation invi­ tere dig til at deltage på vores traditionsrige og meget besøgte debat på Folkemødet. I år sætter vi fokus på det kommende Folke­ tingsvalg. Mød USA’s ambassadør i Danmark, RUFUS GIFFORD, som fortæller om sine erfaringer med politi­ ske kampagner for Barack Obama og udpe­ ger de vigtigste tendenser. Efterfølgende udfordrer vi partisekretærerne LARS MIDTIBY (S), CLAUS RICHTER (V), RAS­ MUS GRUE CHRISTENSEN (Rad), TURID LEIR­ VOLL (SF), HENRIK KJÆR (Enh) og MARTIN DAHL (K) til en debat om det kommende valg. De afløses af et panel af kommunikations­ folk, -forskere og -rådgivere, der udspørges af borgmester METTE TOUBORG (SF), Lejre Kommune, og Europaparlamentsmedlem MORTEN MESSERSCHMIDT (DF) 14. juni kl. 8.30-11 PrimeTime Kommunikations telt, ved Allinge Røgeri

Kommunikatøren l April 2014

Af Sonja Sukstorff

Konferencer

Kurser Bliv en bedre ledelsesrådgiver 30. april i Hellerup 7. maj i VEJLE

FØDEVARE AGENDA 2014 Mad er på dagsordenen – i befolkningen, i medierne, hos politikerne, myndighederne og fødevareerhvervet. Alle taler om mad. Fødevarer er det emne, der suverænt optager danskerne mest. Vi stiller skarpt på fødevarekommunikation og udfordrer de tendenser, der kendetegner feltet. Undervejs ser vi på fødevarebran­ chens image og går tæt på flere cases. Mød bl.a. adm. direktør SØREN GADE, Landbrug & Fødevarer, adm. direktør PETER HØGSTED, Coop, SELINA JUUL, stifter af Forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, af­ delingschef GITTE GROSS, DTU, Fødevarein­ stituttet, souschef i Ernæringsenheden BEN­ TE STÆRK, Fødevarestyrelsen, Ph.d. og lektor PELLE GULDBORG HANSEN, Roskilde Universitet og den danske kok Bo Jacobsen, Restaurationen, og gastronomisk iværksæt­ ter og debattør Claus Meyer. 22. maj kl. 8.30-17.30 hos Landbrug & Fødevare, Axelborg, København V

KomNetværk

Intranet Best Practice 2014 Byg videre på erfaringer fra 200 danske virksomheder 6. maj i AARHUS 13. maj i Hellerup Investor Relations 7. maj i Hellerup Design management - værktøjer og ­inspiration til at styre organisationens visuelle identitet - NYHED 12. maj i Hellerup Bliv en bedre medietræner - Lær at klæde andre på til at optræde i medierne 13. maj i AARHUS Business gennem strategisk underholdning - Skab værdi ved at underholde og belønne dine brugere - NYHED 14. maj i Hellerup Facebook i praksis - Få styr på din Facebook-strategi 20. maj i AARHUS 26. maj i Hellerup Workshop i personlig gennemslagskraft - NYHED 22. maj i Hellerup

Krisekommunikation i praksis Få konkrete værktøjer til at finde, vælge og håndtere de issues, der kan blive morgenda­ gens kriser. Mød bl.a. Risikokonsulent JESPER LYNG JEN­ SEN, Region Hovedstaden, BETTINA BERG, journalist, cand. mag. og Executive Master i Corporate Communication, Global Commu­ nications Manager JESPER B. LARSEN, FLS­ midth, Pressechef RENÉ TRONBORG, Novo­ zymes, Associeret partner og senior kommunikationsrådgiver LISE BENDIX, Jøp, Ove og Myrthu CPH, kommunikationschef LISE HEIN, Metroselskabet I/S, Indlandsre­ daktør ANTON GEIST, Dagbladet Informati­ on og Social Media Manager BARBARA HOROWITZ JOHANSEN, Danske Bank, Mar­ grethe Lyngs Mortensen og Martin LassenVernal, Region Hovedstaden 29. april 2014 - 3. februar 2015

Kommunikationsafdelingen som newsroom - Diriger selv nyhedsflowet og overskrifterne 2. og 10. juni 2014 i Hellerup Sæt den politiske dagsorden - NYHED 28. august i Hellerup Korrekt komma i en fart 3. september i Hellerup 4. september i AARHUS Innovation i kommunikationsbranchen - NYHED 8. september i Hellerup 9. september i AARHUS

På kommunikationsforening.dk kan du læse mere og til­ melde dig DKFs møder og kurser online.

Majken Schultz om branding Vi kigger på udviklingen fra ’integrated branding’ til ’brandbuilding and cocreation’, og hvordan store internationale virksomhe­ der som LEGO og Carlsberg bruger bran­ ding i praksis. Mød Professor MAJKEN SCHULTZ, CBS, og International Research Fellow på Centre for Corporate Reputation, Oxford Univerity 22. maj 2014 kl. 8-10 på Paludan Bogcafé i Fiolstræde 10

GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensio­ nerede deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontin­ gentet er betalt. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på vores kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads. KRYDSER DU STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen

33


GUIDE TIL BRANCHEN

Banner 105x30_DKR s guide.pdf

1

14/08/13

11.38

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

EXECUTIVE EXECUTIVEMASTER MASTERI CORPORATE I CORPORATECOMMUNICATION COMMUNICATION Informationsmøder: Aarhus 29. august ogog Kbh. august Informationsmøder: Aarhus 29. august Kbh.30. 30. august Besøg www.executive-corp-com.au.dk Besøg www.executive-corp-com.au.dk

Corporate Communication banner_105x30.indd

1

19/12/13

Public Af fair s +45 33 93 97 97 | www.aspekta.dk

www.burson-marsteller.dk - Telefon: +45 3332 7878

on-marsteller-tryk.indd 1

10/2/12 10:01 AM

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

WEB DESIGN KOMMUNIKATION www.bysted.dk

7+ mio. billeder Priser fra 7,50 kr. Colourbox.com 34

MAKSIMER DIN DIGITALE PR. TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE. Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

Kommunikatøren l April 2014


Hold dig opdateret på den nyeste viden om kommunikation. Abonnér på vores videnpapir. www.operate.dk/zoom

Ny viden om kommunikation

Vi har gjort det for andre

P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

VISUEL KOMMUNIKATION & WEBDESIGN

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk A Weber Shandwick Affiliate Company

utCom_miniannonce.indd 1

12/10/11 11.09

BANNER til tryk 105x30mm.pdf

1

27/09/2013

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtion

09:17

www.stagis.dk

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

Plus2.dk

ime label.indd 1

17/06/09 15:24:00

The Most Inspiring Company MAN, MUSIC & MOTION

SUBSTANS

KOMMUNIKATION & ANALYSE

www.substanskommunikation.com

www.radiuskommunikation.dk

SERIOUSLY ENGAGING www.ramboll-management.dk

amboll_medwww.indd 1

22-01-2009 11:53:06 ørstedhus

Vester Farimagsgade 41 1606 københaVn V • 7221 5100 www.reLatiOnspeOpLe.dk

1/09 13.19

Kommunikatøren l April 2014

35


Magasinpost SMP ID nummer: 46.228

Al henvendelse: Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, 3393 9098

ER DU LOKAL ELLER GLOBAL? VI FINDER RELEVANT OMTALE I HELE VERDEN!

www.infomedia.dk /overvaagning

I T: 33 47 61 12 I Twitter: @infomediaDK

Kommunikatøren nr. 2, 2014  

TEMA: Fødevarekommunikation

Advertisement