Page 1

KOMMUNI KATØREN nr. 4 ° August 2013

Ingen ledelse uden kommunikation

TEMA

Kommunikation i bestyrelser


SIGNATUR l Af Tina Donnerborg formand for Dansk Kommunikationsforening

KLAR, PARAT, KOMMUNIKATION En ny sæson står for døren: Skolestart med nye og forventningsfulde poder i klasserne. Nye venner, lærere og muligheder efter den nye folkeskolereform. Det samme gælder den kommende politiske sæson, hvor vi sandsynligvis får en større ministerrokade. Nye kampe og et hav af nye ansigter vil også dukke op de næste par måneder, hvor der står både kommunal og regional valgkamp på plakaten. Her spiller kommunikation en afgørende rolle, uanset om den enkelte kandidat kommer fra Thyborøn eller Tårnby, når de skal overbevise vælgerne om, at de kan gøre en forskel. Og så står vi naturligvis også over for en ny sæson i Kommunikationsforeningen. En efterårssæson som vil byde på en række nye og anderledes kommunikationskurser, konferencer og GåHjemMøder. Som noget helt nyt introducerer vi blandt andet ComBrain&Breakfast. En helt ny serie morgenmøder, der kombinerer brunch, netværk og et skarpt indlæg fra en forsker inden for kommunikationsområdet. Møderne giver indblik i nogle af de nyeste teorier, og du får en status over forskningsfeltet og de nyeste analyseresultater. Læs om hele foredragsrækken og oplægsholderne på komforening.dk. Til efteråret holder vi traditionen tro årets KomDag´13 og uddeler KomPris´13. I år sætter vi fokus på, hvordan vi som kommunikatører kan navigere i datastrømmen. Vi fortolker, producerer og formidler data. Hvordan gør vi det med mening og effekt - og ikke blot som yderligere bidrag til støjen? Alt i alt står vi over for en ny og spændende sæson. Vi glæder os til at se dig til et af de mange arrangementer i foreningen. Af Tina Donnerborg

2

Kommunikatøren l August 2013


INDHOLD NR.4/2013

Hvad er brand Tribes? Den moderne forbruger samler sig med ligesindede i forbrugsfællesskaber, også kaldet brand tribes, hvor brandet bliver hyldet, og brandomtale skabes på loyale forbrugeres eget initiativ.

side 24

Dansen om fagbevægelsen Fagbevægelsen er i alvorlig krise. Ikke mindst fordi der ikke er en sammenhæng mellem deres identitet, omdømme, branding og den måde, de gerne vil tiltrække nye medlemmer på.

side 20

Tema

Kommunikation i bestyrelser Tema om, hvordan kommunikation kan styrke bestyrelsesarbejdet, og hvad der skal til for at professionelle kommunikatører kan kvalificere sig til at arbejde i en bestyrelse. Side 4-15

Kommunikatøren | 4 August 2013 Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af Dansk Kommunikationsforening Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis bestyrelsens holdninger Redaktion Svend Bie (ansv.), DA Jon Kiellberg (red), DKF Bent Bøkman, Grontmij A/S Bente Dalsbæk, Spot Kommunikation Nina Faurby, RelationsPeople Pernille Hermann, bedretekster.dk Kell Jarner Rasmussen, Rhetor Simon Lund-Jensen, KMD Trine Nebel, Gorm Larsen & Zornig Karin Sloth, Karin Sloth Kommunikation Mikkel Luplau Schmidt, Holm Kommunikation Maria Andersen, UngKom Stine Mølbak, UngKom Casper Wahlgren, UngKom Kontakt redaktionen 3393 9098 dansk@komforening.dk Kommunikatøren er medlemmernes blad og modtager gerne indlæg og idéer Næste nummer udkommer medio oktober 2013 Deadline for artikler 13. september 2013 Annoncer Sekretariatet, Sonja Sukstorff 3393 9098, sonja@komforening.dk Sekretariatet Sonja Sukstorff, direktør Jon Kiellberg, redaktør Lisbeth Eckhardt-Hansen, udviklingschef Dansk Kommunikationsforening Strandvejen 100, 2900 Hellerup 3393 9098, dansk@komforening.dk www.komforening.dk Design: Bysted Layout: Ivar Grafik Forsidefoto: Ernst Tobisch Produktion: KLS Grafisk Hus A/S Oplag 4.500

ISSN 1399-6878

Medlem af FMK, Fagpressens Medie Kontroll Kommunikatøren

August 2013

2 4 16 18 19 20 22 23 24 26 28 30 32 33 34

Leder: Klar, parat, kommunikation Temaintro: Kommunikatører i bestyrelser Sådan er den gode PR-konsulent Kommunikatøren har talt med nogle af de dygtigste kommunikationsfolk om, hvad en dygtig PR-konsulent er. Sagt på spidsen Ups – sagde jeg virkelig det? Redaktionen ser på årets politiske citater Klummen: Husk de studerende Der er behov fra de studerendes side for at få konkretiseret, hvad deres uddannelse giver dem af muligheder Identitetskrise i fagbevægelsen Endnu en sommer med mediekrise for fagbevægelsen. Saltvandsindsprøjtning for det lokale demokrati Færre og færre stemmer til kommunalvalget og det lokale demokrati står over for store udfordringer. Men er der en vej ud af dødvandet? KomDag‘13 og KomPris‘13 Brand tribes er det nye sorte Brand tribes skaber fællesskaber og loyalitet og får budskaberne til at sprede sig som ringe i vandet. Læs artiklen på baggrund af det glimrende speciale om brand tribes. Intern IR-kommunikation i DK´s største virksomheder De største virksomheder herhjemme har styrket deres finansielle kommunikation efter finanskrisen, viser helt ny undersøgelse. BOGANMELDELSER MEDLEMMER I NYE JOB NYE MEDLEMMER ARRANGEMENTER GUIDE TIL BRANCHEN

3


KOM IND I KAMPEN Nutidens virksomheder skal konstant forholde sig til omverden gennem ­risikostyring og branding samt være ­ i dialog med såvel medarbejdere, ­leverandører, kunder, investorer og andre centrale interessenter. Der står kommunikation med store fede ­streger under alle de krav, som virk­ somhederne skal leve op til. Derfor burde det være indlysende, at pro­ fessionel kompetence inden for kom­ munikation er en central kvalifika­ tion for bestyrelsesmedlemmer. Virkeligheden er dog, at jurister og økonomer stadig er i overtal, og me­ get få med kommunikations faglig baggrund har fået sæde i de ’hellige haller’. I Dansk Kommunikationsforening er vi en lille gravergruppe, der gennem knap et år jævnligt er mødtes for at diskutere, hvorfor ejerne ikke kan se det indlysende i at få fagligt højt kvalificerede kommunikatører ind i deres bestyrelser. Lad os være ærlige. Vi har ikke svaret – endnu, men vi er heller ikke færdige med vores arbej­ de med at få beskrevet, hvordan kommunikatører kan styrke bestyrel­ sesarbejdet samt ikke mindst, hvad der skal til for at professionelle kom­ munikatører kan kvalificere sig til at arbejde i en bestyrelse.

4

Den undersøgelse, som DKF har gen­ nemført blandt foreningens leder­ gruppe viser heldigvis, at rigtig man­ ge bestyrelser trækker på deres kommunikationsafdeling, og at kom­ munikationscheferne jævnligt delta­ ger i bestyrelsesmøderne. Men den viser samtidig også, at der er store forskelle mellem de enkelte bestyrel­ ser, hvor nogle arbejder som rene ’tante-bestyrelser’ eller alene tilbage­ skuende med fokus på kontrol. I temaet for dette nummer kan du gennem artikler og undersøgelse få et indblik i vores arbejde – men vær opmærksom på, at du på forenin­ gens hjemmeside kan finde langt mere materiale om emnet. I løbet af efteråret inviterer vi til en større konference, hvor målet er at få udarbejdet en guideline til, hvordan kommunikatører bedst kva­ lificerer sig til bestyrelsesarbejdet og tilsvarende, hvordan bestyrelsesar­ bejdet kvalificeres ved at have en professionel kommunikatør ved bor­ det. Velkommen ind i kampen om besty­ relsesposterne – og god læsning! Karin Sloth

Kommunikatøren l August 2013


TEMA l KOMMUNIKATION I BESTYRELSER

Kommunikatører i bestyrelserne Det er kun få år siden, at kommunikatørerne kæmpede for adgang til direktionen. Det lykkedes. Nu viser en ny undersøgelse fra Kommunikationsforeningen, at kommunikatører i dag har rigtigt god adgang til bestyrelseslokalerne

Næsten halvdelen af de adspurgte kommunikationsledere bliver brugt som eksperter af bestyrelserne i de virksomheder, hvor de arbejder, viser en ny undersøgelse fra Kommunikationsforeningen. Og dem, der har adgang, er med ved langt de fleste møder. Og hele 71 pct. forbereder mundtligt eller skriftligt materiale til bestyrelsesmøderne. Ifølge mange af besvarelserne i undersøgelsen er kommunikatørernes adgang til netop bestyrelserne meget vigtig – ikke mindst for forretningen. Som en af respondenterne bemærker: ’Hvis bestyrelserne er i stand til at kommunikere forretningen, har de forstået den! Derfor gør kommunikationen en stor forskel i forhold til bestyrelser i sync’.

Kommunikatøren l August 2013

Strategi, presse og branding hitter Og noget tyder altså på, at udviklingen går i den retning. Ifølge under­ søgelsen er der især bud efter kommunikationsstrategier, presse og corporate branding, men der er også god efterspørgsel efter interessentanalyser. Her er overraskelsen måske, at hele tre ud af fire bestyrelser kun sjældent eller aldrig er med ind over virksomhedens kommunikationsregnskaber, og de færreste bestyrelser efterspørger ekspertise inden for sociale medier. Der er heller ikke den store interesse for medietræning, hvor kun 18 pct. har bistået bestyrelsen med at forberede medlemmerne til mødet med medierne. Det kan forklare en af respondenternes lidt tørre bemærkning i et kommentarfelt: ’Det ville være godt, hvis de lod være med at dumme sig i pressen’. Nice to need Der er stor enighed blandt kommuni-

katørerne om, at det er vigtigt, at kommunikationen har bestyrelsens bevågenhed. Hele 95 pct. mener, at kommunikatører har vigtige kompetencer at bidrage med i forhold til bestyrelser og topledelse. Faktisk er det kun 2 pct. som svarer ’Ingen betydning ’ på spørgsmålet: ’Hvor stor betydning har det for virksomheden, at bestyrelsen arbejder med kommunikationsfaglige emner?’ Her uddyber en af respondenterne sit svar med ordene: ’Der træffes indimellem beslutninger, som er umulige at kommunikere - både internt og eksternt. Så det er ofte vigtigt, at et kommunikationsaspekt indgår i beslutningsprocessen’. Brede bestyrelseskompetencer Andre respondenter ser dog også fordele ved, at bestyrelsen blander sig uden om kommunikationen: ’Det kunne få stor betydning, hvis de ville arbejde mere med det og dermed give kommunikation mere vægt og opmærksomhed. På den anden side har vi nu større handlefrihed til at gøre, hvad vi vil, i samråd med daglig ledelse’.

Om Bent Bøkman Bent Bøkman deltager i projektgruppen om kommunikatører i bestyrelser. Bent har mange års erfaring med ledelseskommunikation fra bl.a. Forbrugerrådet og Grontmij. Fra september er Bent ny kommunikationschef i arbejdsgiverorganisationen Tekniq, hvor han bliver en del af den daglige ledelse og skal deltage i bestyrelsesarbejdet.

Kontrol frem for forretningsudvikling Der er stor forskel på, hvordan respondenterne opfatter deres bestyrelse. Hele 40 pct. ser bestyrelsen som Basic – den kontrollerende bestyrelse, der fokuserer på budgetter, handleplaner, kontrol og opfølgning. Halvdelen ser

5


TEMA l KOMMUNIKATION I BESTYRELSER

deres bestyrelse som Vækstorienteret den strategiske og vækstorienterede bestyrelse, der igangsætter processer og diskussioner. Kun hver femte opfatter bestyrelsen som Forretningsudviklende, der identificerer forretningsmuligheder, forretningsanalyser og strategiske analyser. Barrierer Et af de centrale spørgsmål i undersøgelsen er ’Hvad mener du er barrierer for, at kommunikationsbranchen kan spille en større rolle i bestyrelsesarbejde?’ Her er der en kraftig rød tråd i respondenternes svar, hvor mange peger på, at ansvaret ligger hos kommunikatørerne selv. Her er et lille udpluk af svarene:

Hvor enig er du i nedenstående udsagn? - Kommunikation og marketing får en langt væsentligere rolle i fremtidens bestyrelser

• ’Fagjargon og manglende viden om forretningsstrategi’ • ’I princippet alene, at langt de fleste kommunikationsfolk stadig er meget begrænsede i deres forretningsindsigt og regnskabsforståelse’ • ’Manglende økonomisk forståelse og manglende forståelse for ar-

bejde i politiske organisationer’ • ’Virksomheder har sjældent folk med kommunikationsbaggrund i bestyrelsen, og bestyrelsesarbejdet bliver ofte fokuseret på hardcore økonomiske forhold. Derfor er forretningsforståelse en meget væsentlig ting hos kommunikations-

Hvad siger tallene dig?

Thomas Rørsig

Karsten Kolding

Thomas Rørsig har siden 1994 været informationschef i Danske Spil – og har i hele ansættelsesperioden haft god kontakt til såvel bestyrelsesformand som til de enkelte medlemmer af bestyrelsen. Deltager ikke i de enkelte bestyrelsesmøder, men ad hoc, når der er relevante temaer på dagsordenen samt i bestyrelsesseminarer, som holdes hvert andet år. De 48 pct., som i følge undersøgelsen deltager i bestyrelsesmøder, er en overraskende høj andel. Men helt bestemt en positiv tendens. Kommunikationsstrategier bør forankres i bestyrelsen, som også bør inddrages løbende i overordnede drøftelser af virksomhedens kommunikation. Og det er alt andet lige bedst for begge parter, hvis den kommunikationsansvarlige er face to face med bestyrelsesmedlemmerne, når kommunikationstemaer er på dagsordenen. De 35 pct., der aldrig beskæftiger sig med kommunikationsstrategier eller planer, er til gengæld for mange. Tendensen er jo, at bestyrelserne – og

Karsten Kolding er ansvarshavende chefredaktør for Månedsmaga­sinet Samvirke. Siden 2008 og indtil januar 2013 tidligere kommunikationschef for FDB, nu Coop. Før det politisk chef i Forbrugerrådet og underdirektør i Rådet for Sikker Trafik. Vi må erkende: Ofte er det andre kompetencer end de kommunikationsfaglige, der giver sæde i bestyrelsen. Det kan så betyde enten intet ­fokus på kommunikation, eller at bestyrelsen tilkalder rådgivning efter behov. Her er det et godt tegn, at så mange kommunikatører deltager i bestyrelsesmøderne. Kommunikatørens deltagelse på bestyrelsesmødet kan så gå fra strategisk arkitekt til ren go-do-that implementering. Der er jo stor forskel på en invitation fra bestyrelsesformanden, der siger: Vi skal have truffet en afgørende strategisk beslutning og har brug for et grundigt kommunikationsbidrag. Og så den, der siger: Vi vil orientere dig fortroligt om en væsentlig beslutning, som du skal få til

6

de enkelte medlemmer af disse – oftere og oftere stilles til ansvar for de beslutninger, der er truffet, og at de forventes at være klar til at forsvare dem. Hvis de ikke er forberedt på denne rolle får offentligheden det d­efensive og håbløse svar: ’Ingen kommentarer!’. Virksomhedernes CSR-politik er jo også et bestyrelsesanliggende, og her er kommunikationen af politikken en central opgave, som bestyrelsen bør have en mening om. Om at 92 pct. af respondenterne mener, at kommunikation og marketing får en langt væsentligere rolle i fremtidens bestyrelser: Kommunikationsfolk og marketingmedarbejdere er næppe helt neutrale, når de skal svare på dette spørgsmål.

Kommunikatøren l August 2013


Deltager du i bestyrelsesmøder?

kompetencer, og det går ud over forretningen. Fx mener 4 ud af 10 respondenter, at bestyrelserne ikke er godt nok rustet til at varetage omdømmeøkonomien. Og hele 6 ud af 10 bestyrelser beskæftiger sig sjældent eller aldrig med de sociale medier. Du kan læse hele undersøgelsen på komforening.dk

DKF konference Konference om kommunikatører i

folk, hvis de skal påvirke - eller være medlemmer af bestyrelsen’ Fremtiden Ifølge kommunikatørerne, er der dog in-

gen tvivl om, hvilken vej udviklingen bør gå: Mere indflydelse til kommunikationen i bestyrelserne. For rigtigt mange af de adspurgte kommunikatører mener, at bestyrelserne mangler

bestyrelser i oktober Læs mere på komforening.dk

Inger Petersen Thalund

at fylde (eller det modsatte) i mediebilledet. Som kommunikatører skal vi kunne levere begge dele. Eksekveringen er nok ofte den, som bestyrelsen forventer, at vi kan. Den strategiske sparring skal vi ofte selv tage initiativ til og bevise. Og her ligger også nøglen til, om undersøgelsen får ret i, at kommunikation får en langt væsentligere rolle i fremtidens bestyrelser: Tør vi og evner vi – på eget initiativ - at bidrage til bestyrelsens strategiske agenda.

Kommunikatøren l August 2013

Inger Petersen Thalund, HR- og Kommunikationschef i Dansk Byggeri. Ansat i 4 år og har siddet med i bestyrelsen fra starten. At 48 pct. af de adspurgte deltager i bestyrelsesmøder er meget positivt, men også overraskende. Jeg ville umiddelbart have antaget, at der var tale om færre. Men at så mange kommunikatører deltager i bestyrelsesmøderne, tolker jeg som en naturlig konsekvens af den udvikling, der er sket i bestyrelsesarbejdet generelt. Der stilles i dag anderledes krav til bestyrelserne om åbenhed, gennemsigtighed og troværdighed, end der gjorde for 10 år siden. Med udbredelsen af nye medieplatforme kan en dårlig historie for en virksomhed udvikle sig eksplosivt på ganske kort tid. Det kan få fatale konsekvenser for både virksomheden, ledelsen og aktionærerne, og her spiller kommunikation en afgørende rolle. Derfor er det vigtigt, at den kommunikationsansvarlige har været med i bestyrelsesmøderne og kender

de forretningsmæssige og strategiske holdninger og diskussioner for at kunne rådgive bestyrelsen rigtigt. At indtræde i en bestyrelse i dag er en krævende post, der fordrer tid, ansvar og stor professionalitet. Bestyrelsesmedlemmerne ved godt, at de skal koncentrere sig om andet end bundlinje. Og netop virksomhedens brand og image er vigtige, men også sårbare ingredienser til en god bundlinje. Kommunikation og marketing skal indtænkes som strategiske virkemidler i topledelsen.

7


TEMA l KOMMUNIKATION I BESTYRELSER

Hvordan vil du bidrage til e

Sanna Suvanto-Harsaae er professionel bestyrelsesmedlem og sidder i bestyrelsen for en vifte af danske, svenske og finske selskaber bl.a. Babysam, Sunset Boulevard, Best Friend, SAS, Clas Ohlsson, SATS og Paulig/SantaMaria.

Navnet Sanna Suvanto-Harsaae siger dig måske ikke umiddelbart noget, men hvis du spiser sandwich, er forældre, har kæledyr, krydrer din mad, dyrker fitness eller rejser med fly, så er der en stor chance for, at du på det seneste har været i direkte berøring med en af de mange virksomheder, hvor hun har sin gang. Det gælder bl.a. Babysam, SAS og Sunset Boulevard

8

Kommunikatøren l August 2013


jernes langsigtede værdi? Sanna er en af Nordens mest drevne bestyrelseskvinder, en fuldtidsbeskæftigelse i forlængelse af en succesfuld erhvervskarriere med ledende positioner i bl.a. Proctor & Gamble, Synsam og Reckitt Benskiser. Bestyrelserne har kommunikation på radaren - Ekstern kommunikation bliver vigtigere og vigtigere for moderne virksomheder, og det er afgørende for topledere, særligt i børsnoterede selskaber, at kommunikationsevnerne er i top. Det betyder selvfølgelig, at kommunikation er noget, som man interesserer sig for på bestyrelsesniveau. Det gælder i særdeleshed i USA, men tendensen er også klar i Norden. lyder Sannas vurdering. - Der er mange eksempler på, at dårlig krisekommunikation kan have massiv negativ indflydelse på selv store og velkonsoliderede virksomheder, og der kommer mere og mere fokus på corporate behaviour – at virksomhederne lever op til deres værdier og god forretningsetik. Følsomheden er særligt stor i Sverige, hvor bl.a. H&M sidste år kom i modvind pga. dårlige arbejdsforhold i Bangladesh. Det er dog vigtigt for Sanna at slå fast, at der gælder en meget klar arbejdsdeling mellem bestyrelse og CEO, særligt når det gælder børsnoterede selskaber: - Det er virksomhedens topledelse, der har ansvaret for at drive organisationen - herunder den eksterne kommunikation. Bestyrelsen har den langsigtede udvikling for øje, og forholder sig kun til den eksterne kommunikation i krisesituationer eller i forbindelse med den strategiske forretningsudvikling. Det er meget sjældent, at man forholder sig konkret til den interne kommunikation. Man efterspørger generalister Det er også derfor, at der ikke er tradition for at rekruttere kommunikati-

Kommunikatøren l August 2013

onsspecialister som bestyrelsesmedlemmer: - Som bestyrelsesmedlem skal man kunne arbejde helhedsorienteret med den langsigtede strategi, og derfor har langt de fleste bestyrelsesmedlemmer en solid forretningsmæssig generalistbaggrund fx som tidligere direktør med resultatansvar. Fortidens tradition for at havde jurister med i bestyrelsen er på retræte af samme årsag. Sanna ser dog tegn på en gradvis opblødning, når det gælder kommunikationskompetencer: - For visse organisationer er den eksterne kommunikation i dag så afgørende, at det giver mening at rekruttere bestyrelsesmedlemmer med specifik erfaring på dette område. Det kunne fx gælde virksomheder på det digitale område eller fondsbestyrelser. For de fleste fonde er varetagelse af omdømme afgørende og selve forretningsaspektet lidt mere afdæmpet. Der er helt sikkert muligheder for drevne kommunikationsfolk med kundefokus og den rette finansielle forståelse, fx hvis man har arbejdet med investor relations. - Generelt ligger Danmark lidt på baghjul i forhold til udviklingen internationalt og i resten af Norden. Når det gælder diversitet og køn, har man fx i Sverige haft nogle meget aktive ejere, der har styrket tilgangen af kvinder på bestyrelsesniveau. I Danmark er Carlsberg en af de eneste større virksomheder, hvor ejerne, i dette tilfælde fonden, har sikret di-

Om Ask Agger Ask Agger deltager i projektgrupper om kommunikation i bestyrelser. Ask er adm. direktør for forandringsbureauet Workz A/S og fungerer til dagligt som rådgiver inden for forandringskommunikation og strategieksekvering for en bred kreds af Nordens største virksomheder. Ask sidder selv i en række bestyrelser og advisory boards bl.a. ICS A/S og Videnskab.dk.

versitet i bestyrelsen på det punkt. Det bliver spændende at følge udviklingen de kommende år. Gør dig selv til bestyrelses­ kandidat Sannas bedste råd til kommunikationsprofessionelle med bestyrelsesambitioner: • Etabler de nødvendige kompetencer og erfaringer. Først og fremmest det finansielle håndværk, men også generel ledelseserfaring med resultatansvar. Det er ikke nødvendigt at tage en MBA – erfaringer og præstationer tæller mere end diplomer • Start i det små fx ved at gå efter en post i en mindre virksomhed, gerne ejerledet. Start-ups er også en mulighed. Man behøver ikke at nærme sig pensionsalderen, før man starter en bestyrelseskarriere • Meld tydeligt ud til headhuntere og dit netværk, at du er interesseret i bestyrelsesarbejde. Man kommer ikke langt ved at spille kostbar • Vær helt skarp på det gyldne spørgsmål: Hvordan vil du bidrage til ejernes langsigtede værdi? Husk at rollen som bestyrelsesmedlem er noget andet end at være kommunikationsrådgiver • Vær lidt heldig Adspurgt om hun kan anbefale en bestyrelseskarriere er svaret et klart ja: - Bestyrelsesarbejde er ekstremt personligt udviklende, og man får lejlighed til at arbejde sammen med nogle ekstremt dygtige folk. Det er også en stor glæde, at kunne bidrage og give sine erfaringer videre. Men man skal huske, at det er et meget stort ansvar. Det er ikke en hobby, det er et arbejde. Og det er useriøst, hvis man tror, at en lederstilling kan kombineres med mere end et par enkelte bestyrelseshverv. Man skal kunne fokusere og afsætte den tid, der skal til.

9


TEMA l KOMMUNIKATION I BESTYRELSER

Angst for nye fagligheder i bestyrelser Som bestyrelsesmedlem skal du kunne smide den faglige kasket - Et godt bestyrelsesmedlem er en person, der er god til at konvertere sin interesse for forretningsudvikling til en række relevante spørgsmål, der kan hjælper med at udvikle virksomheden. Det er adm. direktør Randi Ib Lunds beskrivelse af det eksemplariske bestyrelsesmedlem. - At være et velkvalificeret bestyrelsesmedlem handler langt mindre om en bestemt faglighed end om lysten til at arbejde med mennesker, have lyst til at arbejde med udvikling og træffe beslutninger, understreger hun. BOARD GOVERNANCE er en af de professionelle aktører herhjemme, der står for uddannelse af bestyrelsesmedlemmer og som hjælper virksomheder med at finde nye bestyrelsesmedlemmer. Randi Ib Lund oplever, at det kan være en direkte stopklods, hvis man betragter alt gennem ens faglige forståelse, fordi det blokerer for den nødvendige bredere tilgang og forståelse, der skal til for at se nye perspektiver og løsninger. At være et godt bestyrelsesmedlem kræver, at man er i stand til at sætte sig ud over sin egen faglighed. - Bestemte fagligheder som økonomi og jura fylder alt for meget, når man i dagens Danmark leder efter nye bestyrelsesmedlemmer, siger hun. Jeg oplever, at når jeg kommer med forslag til nye bestyrelsesmedlemmer,

10

så skal jeg på en helt anden måde argumentere for valget, hvis jeg peger på en kvinde, en marketingchef eller journalist, end hvis jeg peger på en advokat eller økonomidirektør, hvor man som en selvfølge går ud fra, at de er kvalificerede til at sidde i en bestyrelse. Frygten for ’de fremmede’ - Jeg oplever, at der er en usikkerhed over for ’de fremmede’ i bestyrelsesarbejdet. Og her er de fremmede nye fagligheder, hvor man fx tøver med at lukke professionelle kommunikatører ind som medlemmer af bestyrelsen. Men pilen peger også den anden vej. - Jeg oplever, at fx kommunikatører eller marketingchefer har en tilbøjelighed til at definere deres bestyrelsesdeltagelse ud fra deres faglighed.

Om Karin Sloth Karen Sloth deltager i projektgrupper om kommunikation i bestyrelser.

Det er en fejl: Man kan ikke sidde i en bestyrelse og blot være aktiv, når talen falder på fag relevante opgaver – bestyrelsesansvaret gælder for hele virksomhedens aktiviteter. Hvor kommunikationsfolk ofte betragter deres ekspertise som evnen til at hænge i helikopteren og have det store overblik over virksomhedens indre og ydre landskab, så gør Randi Ib Lund det klart, at som bestyrelsesmedlem er det ikke nok, at have evnen til at gå op i helikopteren og betragte virksomheden i det store perspektiv. Man skal som bestyrelsesmedlem også kunne gå ned i detaljerne, spørge ind til driften og de områder, som kan være afgørende for, om virksomheden har hold både på de langsigtede udviklingsopgaver samt den ongoing drift, men hendes oplevelse er, at der i dag er for mange bestyrelsesmedlemmer, hvis primære kvalifikation er evnen til at gå i detaljer, og som har svært ved at frigøre sig fra deres grundlæggende faglighed.

Jeg er overbevist om, at professionelle kommunikatører er en af de værdifulde diamanter, som mangler blandt de valgte bestyrelsesmedlemmer. Jeg har i dette interview med Randi Ib Lund ønsket at formidle viden om, hvad man selv kan gøre for at bringe sig i fokus til en bestyrelsespost. Karin er selvstændig siden 2001 med undervisning og rådgivning i spændingsfeltet strategisk kommunikation, ledelse og organisering.

Langt bagud i Danmark - I Danmark er vi pinligt langt bagud i forhold til de lande, som vi konkurrerer med, når det drejer sig om at stille krav til diversiteten både i bestyrelsens sammensætning samt at udvikle det traditionelle bestyrelsesarbejde. Mange forstår stadigvæk diversitet

Kommunikatøren l August 2013


- I Danmark er vi bagud i forhold til vores internationale konkurrenter med hensyn til åbenhed og ambitioner omkring bestyrelsens arbejde, siger adm. direktør i BOARD GOVERNANCE, Randi Ib Lund.

som en mand/kvinde spørgsmål, og vi skal inddrage en langt større forståelse således, at diversitet også omfatter, alder, faglighed, arbejdsmetoder, værdier, personligheder mv. I forholdet til udlandet så er bestyrelserne langt mere lukkede herhjemme omkring deres arbejde, de er mindre ambitiøse med hensyn til tydeligt at adskille direktionens mål og opgaver og definere samme for bestyrelsen. Konsekvensen er, at de enkelte direktioner ikke får det kvalificerede modspil, der virkelig kan få virksomheden til at udvikle deres konkurrenceevne. På verdensplan vokser kravene til bestyrelser eksplosivt. Det er ikke mere nok med en traditionel kortfattet ledelsesrapportering i årsrapporten. I dag skal der også afrapporteres på en række anbefalinger om god selskabsledelse, og der skal kommunikeres langt mere fra bestyrelsesarbejdet end tidligere. - Her er helt klart et nyt arbejdsfelt for kommunikatører i forhold til at

Kommunikatøren l August 2013

hjælpe bestyrelserne, så man på engang lever op til de stadigt voksende krav om åbenhed og samtidig ikke offentliggør ting, der skal holdes hemmeligt, fastslår Randi Ib Lund. Et hjertesuk - Bestyrelser i Danmark savner i høj grad flere medlemmer, der tør reflektere åbent, som bruger energi på at sikre sig, at alle taler i samme forståelsesramme, som samler ny viden og analyserer. Vi har desperat brug for folk, der er gode til at forstå komplekse forretningsmodeller, herunder kommunikere og formidle disse. Og det sidste hjertesuk fra Randi Ib Lund: - Der er mange bestyrelsesmedlemmer, der mangler metoder til at formulere og præsentere deres tanker. Det kan godt være, at de som bestyrelsesmedlemmer kan tænke de rigtige ting, men når de ikke er i stand til at formidle i en form, hvor andre kan forstå deres tanker, så bliver der ikke skabt et godt grundlag for forretningsudvikling. Dertil kom-

mer, at mange desuden mangler evnen til at rumme flere meninger, ­hvilket er forudsætningen for at bestyrelsen i fællesskab kan skabe nye muligheder. Det sproglige er utroligt vigtigt i bestyrelseslokalet. Så fokus på formidling af kompetencer, ressourcer og hjælp fra kommunikatører er klart en efterspurgt vare, slutter Randi Ib Lund. Læs i øvrigt anmeldelse af Randi Ib Lund og Morten Huses bog ’Boost Bestyrelser – når bestyrelsesarbejde skaber værdi’ på komforening.dk

DKF Kursus Eksekver strategien 9. september Tilmeld dig på www.komforening.dk

11


TEMA l KOMMUNIKATION I BESTYRELSER

Henry Sténson er nyvalgt medlem af bestyrelsen i Vestas Wind Systems A/S. Han er kommunikatør – og udpeget, netop fordi han er kommunikatør og bl.a. besidder ’extensive experience from communications with media, capital markets and international public affairs,’ som det hedder i anbefalingen fra bestyrelsens interne nomineringskomite. Men er kommunikation en opgave for bestyrelsen?

INGEN LEDELSE UDEN KOMMUNIKATION Da Volvo i 1996 fandt på at sætte LED-lamper i bremselygterne på den nye V70, betød det, at bremselyset blev aktiveret nogle få millisekunder hurtigere. Det er interessant for ingeniører og nørder – og det er vel dét? Men hvis vi nu fortæller, at det også betyder, at bilisten bagved får op til syv meter længere bremsestrækning på motorvejen, fordi bilisten kan reagere hurtigere, så er det pludselig interessant. Det er trafiksikkerhed og mulig overlevelse i en krisesituation. Og det er kommunikation. Henry Sténson bruger det lille eksempel på, hvordan kommunikation skal tænkes ind i alt. Det betyder selvsagt noget for salget af Volvo-biler, men endnu vigtigere: Det betyder også noget for entusiasmen og engagementet internt i Volvo-virksomheden. - Medarbejderne skal forstå den strategi virksomheden lever efter. Det kan skabe en vældig styrke i organisationen – og der er kommunikation et af ledelsens vigtigste redskaber. Forandring og krise I marts blev Henry Sténson, 57, valgt ind i bestyrelsen for Vestas Wind Systems A/S, fordi han er professionel kommunikatør. Gennem 27 år har han været kommunikationsdirektør i selskaber som Ericsson, SAS, Volvo og Saab Aircraft. Den røde tråd har været forandring og krise. Han sad i Ericssons ledelse, da telecom-boblen brast, aktien faldt med 95 pct. og over 60.000 medarbejdere måtte fy-

12

res. Og han sad i SAS, da ulykkerne væltede ned over luftfartsselskaberne generelt og SAS specielt i 2001. I dag er han partner i det internationale rådgivningsfirma Brunswick. Men kompetencer i kommunikation gør det ikke alene, fastslår Sténson i telefonen fra Stockholm. - Man gør ingen nytte i ledelsen, hvis man kun kan kommunikation. Man skal kunne forretningen – og kunne det samme som alle de andre i bestyrelsen eller ledelsen. Man skal kunne forstå økonomien på samme niveau som alle andre. Og så skal man bidrage med det, man er ekspert i. Mange kolleger mener, at det rækker med at beherske kommunikationsdisciplinerne. Jeg tror, man skal kunne det hele. Og kan du det – så bliver du måske indbudt til at deltage i ledelsen eller bestyrelsen. Men er kommunikation en opgave for bestyrelsen? - Ja absolut. Det er nødvendigt for en virksomhed at forstå omgivelserne. Ikke bare dem på det højeste niveau i andre virksomheder, som bestyrelsens medlemmer sikkert møder, men at forstå samfundsperspektivet

Om Anders Krarup Anders Krarup er kommunikationsrådgiver og ejer Krarup Kommunikation & Kompagni. Han er bl.a. tidligere kommunikationsdirektør i svenskejede Telia A/S og danskejede TV 2/Danmark og med i DKFs gravergruppe, der arbejder med at få kommunikationskompetencer i spil i bestyrelser.

Henry Sténson, nyvalgt medlem af Vestas’ bestyrelse: - Det er jo bl.a. bestyrelsens opgave at arbejde med strategier, der støtter forretningens mål. Derfor er kommunikation også en bestyrelsesopgave. Fotograf: René Strandbygaard

bredt og på alle niveauer. Det øger kvaliteten og holdbarheden i beslutningerne. Vi er i begyndelsen Da Henry Sténson begyndte handlede kommunikation om avis- og presse­ spørgsmål. Om at informere om kontrakter og nye forretninger. I dag er kommunikation en totalt integreret del af ledelsen i en organisation, fastslår han. - Når alle i dag kan kommunikere med alle på internettet, og i hele den sociale medieflora og alt er transparent, så skal virksomheden være tro-

Kommunikatøren l August 2013


’Hvis du ikke forstår hvad du kan få, når det gælder kommunikation, så forstår du ikke, hvad du går glip af. Men hvis du ved, hvad du kan få, så vil du have mere’.

beslutningen. Derfor er kommunikation også vigtig i bestyrelsen – og derfor kommer der flere og flere kommunikationsfolk ind i de svenske virksomheders bestyrelser. Vi har bare börjat, mener Henry Sténson.

værdig i alt. Samtidig skal virksomhedens ledelse forstå, hvad der sker i samfundet – hvordan omgivelserne reagerer, hvordan aktiemarkedet reagerer – og hvorfor de reagerer sådan. Når jeg ser tilbage på mange virksom-

Tre gode råd til kommunikatøren på topniveau 1. Forstå forretningen 2. Være lige så god som de andre på alle forretningsområder 3. Tilbyd så dine kommunikationskompetencer oveni

Kommunikatøren l August 2013

hedskriser, så kunne ganske mange have været undgået, hvis man havde haft en kommunikatør tidligt inde i processen. - Vi vil jo ikke nøjes med fakta, men forstå sammenhængene. Hvis en lokal ledelse skal kunne træffe beslutninger, som stemmer med den overordnede strategi, så skal de forstå sammenhængene. Det er det, der er det centrale i kommunikation – at få mennesker til at forstå målet, brænde for opgaven og gå i den rigtige retning. Og med min erfaring må jeg sige, at jo tidligere kommunikationsaspektet er med, desto bedre bliver

Et effektiviseringsspørgsmål En af Henry Sténsons gamle chefer sagde en gang: ’Hvis du ikke forstår hvad du kan få, når det gælder kommunikation, så forstår du ikke, hvad du går glip af. Men hvis du ved, hvad du kan få, så vil du have mere’. Sådan vil det også gå i bestyrelserne, mener han. Også i Danmark. De vil få øjnene op for værdien i kommunikation. - Det er et effektivitetsspørgsmål. Man skal forstå, hvad der sker. Samfundsperspektivet bliver stadig vigtigere for alle virksomheder. Verden bliver mere kompliceret – og jo mere kompliceret, desto væsentligere bliver kommunikation. Så bliver virksomheden fremgangsrig – hvis alt det andet også er i orden. - Det er ikke så svært. For nogle er det bare nyt, konstaterer Henry Sténson.

13


Foto: puuikibeach

TEMA l KOMMUNIKATION I BESTYRELSER

Kommunikationsafdelingen under lup Med øget betydning følger skærpede krav til kvalitet De fleste af Sveriges store industrikoncerner er i fuld gang med store transformationsprojekter for at skabe synergi såvel nationalt som globalt, øge fleksibilitet og samtidig reducere omkostningerne. For at det kan lykkes, kræver det ifølge managementkonsulent Johannes Jørgensen, PwC, en højt kvalificeret support fra kommunikationsafdelingen. Konsekvensen er, at kommunikationsafdelingerne i en stribe store svenske koncerner er igennem en omfattende fornyelsesproces, der samtidig sikrer, at kommunikationsfagligheden får en langt mere fremtrædende plads. Det fortæller managementkonsulent Johannes Jørgensen, PwC, der arbejder i det svenske broderland. - Tidligere havde vi som konsulenthus fokus på at optimere finansfunktionen, hvor vi så på, hvordan disse­­

14

a­ fdelinger kunne skabe mere forretningsværdi. Efterfølgende har vi arbejdet med IT og HR, men nu er turen kommet til kommunikation og marketing. Klassisk analytisk tilgang PwC har en klassisk analytisk tilgang, hvor der indgår tre faktorer: • Hvilke services skal leveres af kommunikationsfunktionen? • Hvilke kompetencer kræver det?

Om Morten Ravn Morten Ravn deltager i projektgrupper om kommunikation i bestyrelser. Morten er kommunikationsrådgiver i sin egen virksomhed MR Kommunikation og har en baggrund som kommunikationschef i forskellige virksomheder. Jeg synes, det er tankevækkende, at kommunikationsafdelinger er kommet under pres på grund af den globale udvikling, herunder et forandret medielandskab, og hvordan de organiserings- og kompetencemæssigt kan gentænke og refokusere deres arbejde.

• Hvordan organiserer man sig bedst for at opfylde det? - Vi ser på kommunikationsfunktionen fra to vinkler. Den ene vinkel er det eksterne perspektiv, hvor vi tager udgangspunkt i det behov som aftagerne til kommunikationsfunktionens arbejde har. Internt udfører vi en tilfredshedsmåling, hvor vi interviewer forskellige interessenter i organisationen og får deres syn på, hvor godt kommunikationsfunktionen leverer inden for de områder, interviewpersonerne repræsenterer. Direktion og bestyrelse er to vigtige interessentgrupper, der har et tæt samarbejde med kommunikationsafdelingen. I forhold til kommunikationsafdelingens arbejde giver de god feedback på de arbejdsområder, der omhandler stakeholderrelations, fx investorrelations. Her er ofte ansat specialister, der har en meget tydelig og forretningskritisk funktion. Den interne kommunikation får ofte kritiske kommentarer med på vejen, tilsvarende halter koordineringen og samar-

Kommunikatøren l August 2013


Rollen som kommunikatør i en virksomhed har ændret sig meget de seneste år, hvor specielt de sociale medier har fået en stadig større betydning

Andre artikler om topledelsens syn på kommunikation Af Morten Ravn, kommunikationsrådgiver, MR Kommunikation

’Mange af dem, der sidder på chefposterne i dag, er uddannet i en tid, hvor de sociale medier ikke eksisterede, og har reelt ikke forholdt sig til, hvad det betyder for deres egen rolle som kommunikatør og leder’, siger Johannes Jørgensen, managementkonsulent med særlig fokus på effektivisering af stabsfunktioner, hos PwC i

også afdelingerne bliver mere effektive og transparente. Rollen som kommunikatør i en virksomhed har ændret sig meget de seneste år, hvor specielt de sociale medier har fået en stadig større betydning. - Mange af de, der sidder på chefposterne i dag, har reelt ikke forholdt sig til, hvad det nye medielandskab betyder for deres egen rolle som kommunikatør eller ledere. I stedet forsøger de bare at følge med og gøre tingene på den måde, som de tidligere har haft succes med. Ofte er det nødvendigt at genfokusere kommunikationsfunktionen, forklarer Johannes Jørgensen til Kommunikatøren.

Læs hele artiklen

Læs hele artiklen

Sverige.

bejdet i forhold til andre funktioner som fx HR, salg og marketing. Ifølge Johannes Jørgensen findes årsagen ofte i en kompleks organisationsmodel og tilsvarende komplekse ledelsesstrukturer. Tag selv fat Ifølge Johannes Jørgensen er det klart at foretrække, at kommunikationsafdeling selv tager initiativ til en fremadrettet dialog med deres vigtigste interessenter for at undersøge, hvor godt de lever op til deres forventninger, og hvad de kan gøre bedre. Nøgleordet er kundefokus – altså kommunikationsafdelingens kunder. Dermed kan man også foregribe, at man midt i en rationaliseringsøvelse bliver tvunget samtidig at skulle arbejde med intern reorganisering i kommunikationsafdelingen. Samtidigt med at kvalitetskravet til kommunikationsafdelingen vokser, er der i stigende grad forventninger til, at

Kommunikatøren l August 2013

Kamp med direktionen Johannes Jørgensen oplever, at kommunikationsfunktionen altid har en form for kamp med direktionen for at få et 100 match i forhold til den måde, man selv gerne vil arbejde på som kommunikatør, og den måde direktionen og andre i ledelsen ønsker kommunikationen udført på. - Det kan være en barriere, at man som kommunikatør har meget høje kriterier for, hvordan man bør kommunikere. Omvendt er det også vigtigt, at man ikke går på kompromis med sin faglighed. Men det er vigtigt, at man har en dialog om forventningerne, og hvilke ydelser der skal leveres, og at man er dygtige til at forklare, hvad konsekvenserne bliver, hvis virksomheden kommunikerer på den ene eller den anden måde. Specielt hvis ledelsen ikke er kommunikationsuddannet og har så meget erfaring med kommunikation, er det vigtigt, og det er en faglig barriere, man som professionel kommunikatør har en tendens til at undervurdere, slutter Johannes Jørgensen.

Læs hele artiklen

Læs hele artiklen

Bestyrelser nedprioriterer kommunikation Konkurrenceevne, effektivisering, omkostningsstyring og bundlinje er de væsentligste indsatsområder i virksomhederne netop nu, viser en undersøgelse gennemført af Odgers Berndtson A/S blandt adm. direktører i Danmarks 100 største virksomheder.

Bestyrelserne under stigende pres fra omverdenen På ’Den Store Danske Bestyrelseskonference’, arrangeret af Board Network, Dansk Erhverv og Berlinske Tidende, blev der sat fokus på de udfordringer og krav, der stilles til fremtidens bestyrelser. Bl.a. kom Torben Ballegaard, formand for flere bestyrelser, ind på det stigende pres på bestyrelserne og virksomhederne. Få virksomheder klar til udfordringerne i ’The Reputation Economy’ Kun de færreste virksomheder er pt. klar til at møde udfordringerne i ’The Reputation Economy’ er konklusionen i en global analyse fra Reputation Institute. ’Reputation Economy’ eller Omdømme Økonomi defineres som et marked, hvor forbrugere køber produkter, tager jobs og foretager investeringer hovedsageligt baseret på deres tillid, beundring og anerkendelse af den virksomhed eller institution, der står bag og ikke kun deres produkter eller services.

Edelman Trust Barometer 2013: Dyb og voksende mistillid til topledere verden over En stor international undersøgelse, Edelmans Trust Barometer 2013, dokumenterer, at ’almindelige mennesker’, som akademikere, tekniske eksperter, regnes for langt mere troværdige end en adm. direktør eller en embedsmand.

15


Sådan er den gode PR-konsulent Hvad er en dygtig PR-konsulent? Det har Kommunikatøren sat sig for at undersøge og har talt med nogle af de dygtigste kommunikationsfolk fra vidt forskellige virksomheder og brancher for at få deres bud på, hvad en dygtig PR-konsulent skal kunne

Lasse Bastkjær Jensen, Head of Media Relations hos Danfoss - Hvis man skal gøre brug af en ekstern PR-konsulent, så er indsigt alfa og omega. Det kan måske lyde banalt, men ofte er oplevelsen, at konsulenter, der gerne vil sælge en ydelse, ikke har sat sig godt nok ind i den virksomhed, de gerne vil sælge til. Jeg har prøvet at sidde til møder med eksterne konsulenter, der ikke kendte ­ til vigtige historier bragt om min virksomhed samme dag. Det mest ­effektive er naturligvis der, hvor en

kon­sulent faktisk har gjort sit hjemmearbejde og slår ned præcis der, hvor PR-skoen for alvor trykker.

Me Christensen, kommunikationschef hos Clipper Group

- Overordnet set mener jeg, at en PR-konsulent skal kunne det samme som en hvilken som helst anden konsulent: Stærke og hurtige leverancer, kunde- og forretningsforståelse samt initiativ og holdninger. Konkret forventer jeg, at deadlines altid overhol-

16

des. PR-konsulenten skal være sin rolle som sælger bekendt. Han/hun skal – selvfølgelig – have et godt netværk i pressen og turde ringe og sælge historierne ind uden alt for meget tilløb. Ud over sin faglige ekspertise skal han/hun også have sund forretningsforståelse og viden om samfund og erhvervsliv. Derudover er risiko et nøgleord, når vi snakker PR. Både risiko for at journalisten vrider det forkerte ud af os, som vi ikke kan lide at se på tryk, men også den proaktive risikostyring i forbindelse med forberedelse af kriser. Min PR-konsulent skal derfor have en høj ’sense of urgency’ og vide, når noget er vigtigt og risikabelt, og sige det højt til mig.

Marlene Due, PR Manager og Marketing hos Stelton - Det lyder ret banalt, men i bund og grund er det evnen til at lytte til kunden, som i min optik er grundlæggende for at være en dygtig PR-konsulent. Ved at lytte får PR-konsulenten fundamentet for at forstå kundens forretning, og de udfordringer kunden søger rådgivning om. På den baggrund er det muligt at skabe ærlig kommunikation og opbygge et autentisk image af virksomheden. Succesparameteret for en opgave er, at kunden føler, at de får indfriet deres forventninger til resultatet. Kun ved at lytte til deres behov har PR-konsulenten mulighed for at afstemme forventningerne.

Kommunikatøren l August 2013


Trine Kromann-Mikkelsen, Pressechef hos SAS - Tre vigtige elementer i rådgiverens rolle har altid stået stærkt for mig. Det giver sig selv, at fagligheden skal være på plads. Dernæst værdsætter jeg en servicerende konsulent, som hele tiden er et skridt foran kunden og tilbyder det lille ekstra og nærværende rådgivning. Er konsulenten ikke servicerende, kan det være en større ressourcebelastning at bruge konsulenter frem for selv at klare

opgaven. En servicerende konsulent er også dygtig til mersalg. Det sidste jeg vil fremhæve er netværk. Evnen til at netværke, være netværksorienteret og sætte sit netværk i spil i rådgivningen, er ofte temmelig værdifuldt for opgaveløsningen. Og netværk kan både være til pressen, det politiske, andre faggrupper, erfaringspersoner osv.

Rikke Juul Hansen, Communications Manager hos LUMIGON

Mikkel Minor, CSR og Public Affairs ansvarlig hos DBU

- For mig er det vigtigt at arbejde med PR-konsulenter, der kan levere rådgivning og ydelser, der tager udgangspunkt i vores brand, produkter og position i markedet. De fleste konsulenter kan deres håndværk, men fårene bliver skilt fra bukkene, når det kommer til en dybere forståelse for vores marked og ikke mindst et ægte engagement. Derudover sætter jeg stor pris på konsulenter, der er punktlige, har korte leverings-

- Nøglen ligger i godt forarbejde og en god portion kritisk sans, der kan omsættes til værdi for organisationen, og hvor processen er tydelig. Men det er lettere sagt end gjort. Tit skyder konsulenter forbi målet, fordi man mangler en reel forståelse for og et realistisk syn på, hvad der reelt kan og skal ændres på gennem PR på den korte bane ift. organisationskultur, og hvor mange ressourcer, der er til rådighed.

tider, kommer med løbende tilbagemeldinger og i det hele taget yder en proaktiv indsats med gode ideer og indspark undervejs.

Henrik Kirkeskov, kommunikationschef hos HP

- HP benytter eksterne PR-konsulenter til en bred vifte af kommunikati-

Kommunikatøren l August 2013

onsopgaver, hvilket selvfølgelig stiller forskellige krav alt efter, om det er strategiske eller mere operationelle opgaver, der skal løses. Men generelt er det vigtigt, at konsulenterne kan bidrage med ekspertise, der skaber målbar værdi for vores forretning. De skal desuden kunne overbevise og sælge varen på flere niveauer i organisationen. Man møder desværre indimellem konsulenter, der er for meget jasigere. Det bidrager ikke til at gå nye veje og skabe ekstra værdi for os.

Om Mikkel Luplau Schmidt Jeg er konsulent hos Holm Kommunikation, hvor jeg rådgiver en række nationale og internationale virksomheder. Baggrunden for denne artikel er at få indsigt i, hvad nogle af de skarpeste kommunikatører mener, at en ekstern PR-konsulent skal kunne.

17


TEMA l MUNDTLIG LEDELSESKOMMUNIKATION

SAGT PÅ SP DSEN AF Stine Mølbak, stud.cand.soc. Politisk Kommunikation og Ledelse

Socialdemokraternes IT-ordfører Line Bramsen retter dom over danske mænd i IT-branchen i et blogindlæg.

’Her sidder Danmarks fremtid bag skærmen iført tennis­ Mindre god timing fra Socialdemokratiets Benny Engelbrecht.

sokker og gør dermed alt, hvad der overhovedet kan gø­ res for at undgå kvindekontakt. Det undrer mig hvorfor. Er det mon med vilje, at computermænd ofte gør alt, hvad de kan for at være så lidt attraktive som overhove­

’Når man er i opposition, tænker man med hjertet – når man kommer i regering, tænker man med hjernen’.

det muligt? Er det noget man lærer på uddannelsen?’

Udtaler tidligere Erhvervsog Vækstminister Ole Sohn (SF) i Deadline 29. juli 2013

Overflødig kommunikation?

Ærlig kommunikation?

’Når typisk venstrefløjen karrikerer de liberale som gruppe, portrætteres de som egoistiske og lidt primitive samt gerne med dårlig smag. Liberalister vil gerne afsværge sig dette og fortælle, at de faktisk også tænker på andre mennesker, men man mistænker måske, at dette kun sker, når de onanerer’. Debattør Mads Holger i Politiken 5. august 2012

18

Kommunikatøren l August 2013


I kølvandet på rekordstore optagelsestal

Husk de studerende! r­ eelt kan få med ens uddannelse, når man er færdiguddannet. Der er et behov fra de studerendes side for at få konkretiseret, hvad deres uddannelse giver dem af muligheder. Dette ville ikke blot fjerne noget af den tvivl, som eksisterer hos de studerende, men også skabe et grundlag for forståelse af uddannelsen for kommende studerende. At tilpasse den interne kommunikation til de studerende kan altså være lige så effektivt som ekstern kommunikation. Snart starter tusindvis af håbefulde studerende på uddannelserne på landets universiteter. I de fleste tilfælde har universiteterne brugt betydelige ressourcer på at influere de studerende til at vælge lige netop dem, og der vil ydermere blive brugt meget energi på at sikre, at de føler sig trygge og føler, at de er startet det rigtige sted. Efter nogle måneder bliver fokus dog igen at få nye kid ind i folden, og de nuværende studerende bliver, så at sige: Efterladt ude på marken.

Der er et behov fra de studerendes side for at få konkretiseret, hvad deres uddannelse giver dem af muligheder.

Tvivlen forsvinder ikke De danske universiteter har skabt en tilstedeværelse og en brandingstrategi, som er meget effektiv over for potentielle studerende – det vidner de seneste års rekordstore optagelsestal om. Hvad de ikke formår at gøre effektivt er at rette kommunikationen indad. De fleste studerende bliver nemlig ved med at forholde sig til deres uddannelse og vurdere, hvor passende den er for dem – det vidner et enormt frafald af studerende om. Den tvivl og usikkerhed, de studerende har,

Hvor fører det hen? En stor kilde til usikkerhed blandt ­studerende er i mange tilfælde deres jobudsigter. Med en høj akademikerledighed er det for det første udsigterne til ikke at kunne få et job, der er nervepirrende, men i høj grad også usikkerheden om, hvilket job man

Kommunikatøren l August 2013

når de starter på en ny uddannelse, forsvinder ikke. Den udvikler sig blot til noget andet, som universiteterne er nødt til at adressere.

Om Casper Vahlgren Casper er bestyrelsesmedlem i DKF UngKom og stud.cand.merc.komm. på CBS.

Indse brandingværdien i de studerende De danske universiteter bør også indse, at den vigtigste kilde til positiv branding over for potentielle studerende er nuværende studerende. Hvis de studerende fortsætter med at have et positivt image af deres uddannelsessted gennem hele deres uddannelse, vil det utvivlsomt sprede sig til venner og familie. På den måde skabes et brand, som reflekterer universiteternes interesse for de studerende. Universiteterne bliver nødt til at huske de studerende, for i sidste ende, hvis de ikke kan hjælpe de studerende på rette vej, hvem kan så?

Læs mere på ungkom.dk

Inputs til indhold på denne side modtages gerne – send idéer, ønsker, forslag - intet for stort, småt eller skørt - til info@ungkom.dk.

19


Dansen om fagbevægelsen Endnu en sommer takker af, og endnu en gang kom fagbevægelsen i medierne. Denne gang var det ikke stegt flæsk, men snarere agurketid, der var årsagen. En socialdemokrat tog sig en luftig svingom med dén fagbevægelse færre og færre ønsker at danse tæt med

at uddybe, hvorfor denne tilbagevendende sommer-stepdans absolut intet rykker ved fagbevægelsens brand og omdømme. Det hjælper nemlig intet at valse, ej heller at stammedanse og slet ikke at udøve Gangnam Style. Skal fagbevægelsen arbejde strategisk mod en øget medlemsgrad og ditto tilfredshed, skal der andre selvransagende tiltag til. Om Trine Nebel Fagbevægelsen er hyppigt til diskussion. Denne sommer var ingen undtagelse. De mange fagforbunds selvforståelse synes i top,

Indrømmet. For denne signatur er omdømme, branding og troværdighed ikke bare buzzwords, men det fagområde, der får mig til at arbejde (i smug) i sommerferien. Når en MF’er i sommervarmen kaster sig ud i endnu en diskursiv omgang ’de gule er øv-øv’ og ’fagbevægelsen er hot-hot’, kribler det for

20

og alligevel ikke helt i sync med modtagernes opfattelse. Er branding af solidaritet lige så svært som at vende en supertanker i Holte Havn, eller ligger løsningen for fødderne af fagbevægelsen og skal ’bare’ samles op? Trine Nebel har en master i retorik, en diplomuddannelse i kommunikation og en læreruddannelse bag sig. Hun rådgiver offentlige og private kunder om taler, omdømme og troværdig kommunikation.

Egentlig kan det siges ultrakort: Fagbevægelsen taler om den kollektive danske model, når den forsvarer sig, men kommunikerer omvendt til målgruppen med individuelle argumenter. Det er så lidt konsistent, ­troværdighedsskabende og overbe­ visende, at selv den mest selvhævdende fagforeningsboss burde bappe på cigaren – én gang til. Spørger man antropologen Rune Kier, der interesserer sig indgående for identitet, er svaret lidt længere end ultrakort, men ikke så lidt interessant. Han mener at udfordring for fagforeningerne er, at det altid vil være billigere for en arbejdstager IKKE at være medlem af en fagforening. Hvis fagbevægelsen derfor slår på prisen som et argument i forhold til ’de gule’, er brandingkampen tabt. Et nødvendigt paradigmeskift Et andet problem, der åbner for en reel metadiskussion, er, at fagbevæ-

Kommunikatøren l August 2013


gelsens identitet bygger på fundamentet om solidaritet og troen på, at vi kan nå længere, når vi (som lønmodtagere) gør noget sammen. Det er bare ikke de argumenter, der anføres i kampagner, når fagbevægelsen forsøger at arbejde med sit omdømme og modtagernes perception af de faglige organisationers vigtighed. Kører man fx i S-tog, venter på bussen eller konfronteres af en bannerannonce, er det helt andre argumenter modtageren mødes med end, at: ’Sammen gør stærk’. I stedet kan vi læse, hvordan X fagforening har sikret Y lønmodtager så og så mange penge. Det være sig i pension, forsikring eller erstatning. Indirekte argumenterer fagforeningerne således på et individuelt plan, og misrøgter deres reelle legitimitet, det der burde være deres brand: Det kollektive. Mig-mig-mig og så mig selv Modtageren mødes igen og igen med

Kommunikatøren l August 2013

en: ’Det handler om mig-mig-mig’holdning, og ikke en mere solidarisk: ’Det handler om os-os-os’-holdning. Helt slemt bliver det, når fagforeningerne begynder at slå på argumenter = ydelser, der overhovedet ikke er deres domæne eller oprindelige brand, og som de derfor aldrig kan blive opfattet som specialister i. Pludselig tilbyder ens fagforening mindfullness, ferieboliger og forsikringer. Helt individuelle ydelser - blottet for kollektivitet. Pointen er, at når fagforeningerne indirekte kommunikerer, at alting handler om mig, hvordan skal jeg så forstå noget om en solidarisk dansk model som ingen fatter en meter af, fordi den er udtryk for internt stammesprog, der tales blandt indfødte, og ikke ude IRL, der åbenbart primært handler om: Mig! Antropologen Rune Kier mener, at der er brug for, at fagbevægelsen står ved sine egne værdier og slår nye (kald det retro) toner an. - Det er som om, at store dele af fagbevægelsen lidt har glemt, at deres berettigelse ligger i strukturelle problemer. Og i den grundholdning, at hvis vi holder sammen, og kæmper sammen, kan vi som kollektiv få det bedre, mener Rune Kier. Hans definition af solidaritet er, at vi kan forstille os noget, der ikke nødvendigvis gavner os selv: - Solidaritet er, at jeg betaler mit kontingent, men at jeg ikke nødvendigvis bruger min fagforening. Det vil sige, at mine penge går til at gavne andre. De kan godt gavne mig på sigt, men det kan være, at den gavn andre får ud af mit kontingent har en afsmittende effekt på mig. Det er solidaritet, slutter Rune Kier. Som retoriker er det altid interessant at høre andres perception af ord. For ord skaber. De udgør vores om-

dømme. Ikke kun vores egne ord, men også de ord andre bruger om os. Set fra mit faglige ståsted må fagbevægelsen derfor tage udgangspunkt i, hvordan de bliver opfattet af modtagerne, og ikke i hvordan de opfatter sig selv internt i de respektive fagforeningsdomiciler. Tilbage til fremtiden Den logiske konsekvens af ’back to basic’ må være dét som undertegnede vil kalde LEGO-metoden… Gøre det man er bedst til og ikke alt muligt andet! Det vil måske gøre lidt ondt i en omstillingsproces. Det er nemlig ikke nemt at tilføje sin kommunikation, der hidtil har indeholdt stresscoaching og storbyferier, nogle nye dansetrin ala: ’Forresten handler det alligevel ikke kun om dig-dig-dig, men også om alle de andre’. Mit bud er dog, at dén klinkevals er nødvendig, hvis fagforeningernes omdømme skal invitere til nye sjælere i fremtiden.

DKF ComBrain&Breakfast Læs mere om møderækken i København på Café Dag H Tilmelding på komforening.dk

21


Saltvandsindsprøjtning for det lokale demokrati De fleste er efterhånden klar over, at det lokale demokrati står over for store udfordringer med faldende valgdeltagelse og mindre politisk albuerum i kommunerne. Men er der en vej ud af dødvandet? Dansk Kommunikationsforening og avisen Kommunen har som de første herhjemme bedt samtlige borgmestre rundt om i landet komme med deres bud på, hvordan man kan løfte det lokale demokrati og øge interessen for lokalpolitik. Og lad det være sagt med det samme. Der er flere bud og svar, end der er borgmestre i landet. Nogle konkrete. Andre abstrakte. Fællesnævneren er, at der langt fra er entydige svar eller lette løsninger på udfordringerne, og der skal tænkes anderledes og ud af boksen, hvis det lokale demokrati skal kommer ud af dønnet, som det har befundet sig i de seneste år. - Ved kommunalvalget (KV) i 2009 var stemmeprocenten 65,8 pct. – den laveste stemmeprocenten i 35 år - Blandt de unge - under 30 år - var valgdeltagelsen under 50 pct.. Kun 35 pct. er helt sikre på, at de vil stemme ved valget i 2013. Samtidig bliver det sværere og sværere at tiltrække nye politikere til byrådene. Og man kunne blive ved. Så udfordringer er der nok af. Heldigvis også løsninger Ikke mere af det samme – som ikke virker Udbudsportalen har netop nu lavet et åbent udbud, hvor kommunikationsog reklamebureauerne kan byde ind på en kampagne, som sætter fokus på, hvordan man får langt flere til at stemme og engagere sig til KV den 19. november. Lad os håbe, at der kommer nogle nytænkende og radikalt anderledes bud. For der er i høj grad brug for at retænke den kommunalpolitiske rolle. Her hjælper det ikke med gammelkendte kampagner al á ’Din kommu-

22

ne – dit valg’, push-markedsføring ­eller de samme værktøjer i kommunikationsværktøjskassen. Der skal tænkes nyt. Der skal noget andet på bordet, hvis det for alvor skal fange vælgerne – ikke mindst de unge. Tre svar på et hav af udfordringer Helt overordnet er den røde tråd, der løber over alle kommunegrænser, hvordan man får skabt rum for at involvere borgerne – på deres præmisser, og hvordan borgerne får reel indflydelse på beslutningerne. Det lyder enkelt. Det er det ikke Her er essensen – eller skulle vi kalde det bouillonterningen - fra de mange svar og udtalelser fra borgmestre, lokalpolitikere og meningsdannere fra bl.a. DKFs debatarrangement ’Kommunalpolitisk Topmøde’ på Folkemødet. 1. Borgerinddragelse – skab nye arenaer og nye måder at inddrage borgerne på. Vi skal tænke nyt. Vi skal tænke anderledes 2. Styrk medborgerskabet og nær­ demokratiet og lad borgerne være med til at prioritere opgaverne 3. Kommunalpolitikere skal gøre en forskel for borgerne i deres hverdag 4. Brug de sociale medier i langt højere grad til at komme i øjenhøjde med vælgerne 5. Lokalpolitikerne skal være langt bedre til at være, hvor borgerne er

Om Jon Kiellberg

6. Byrådsmedlemmerne skal løfter debatten op, så det i højere grad drejer sig om værdier og ideologi i stedet for sagsbehandling, 7. Giv kommunerne større frihedsgrader 8. Vejledende afstemninger 9. Gør det attraktivt at være politisk aktiv som ung 10. Tal jobbet op som lokalpolitiker Skal det lokale demokrati ikke ende som en anakronisme fra en fjern fortid, kræver det langt mere engagement fra både kommunalpolitikere, borgere og pressen for at øge interessen for lokalpolitik.

Undersøgelsen er foretaget af Dansk Kommunikationsforening og avisen Kommunen. - 20 ud af 98 borgmestre har kommet med konkrete bud på at løfte det lokale demokrati - Derudover har en række meningsdannere og debattører også budt ind på løsningsforslag

DKF Folkemødet Læs alt om DKFs Kommunalpolitiske Topmøde på folkemødet

Læs alle bud fra borgmestre, kandidater og debattører om, hvordan man kan løfte det

Redaktør og politisk analytiker i

lokale demokrati

Dansk Kommunikationsforening. Cand.scient. adm. og har tidligere arbejdet som journalist og presserådgiver i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Økonomisk Ugebrev og på Politiken.

Kommunikatøren l August 2013


Invitation KomDag’13

KomPris’13

NAVIGÉR I DATASTRØMMEN Fremtiden rummer mere information og flere data. Som kommunikatører er vi midt i strømmen. Vi fortolker, producerer og formidler data. Hvordan gør vi det med mening og effekt - og ikke blot som yderligere bidrag til støjen?

12. november 2013

Vær med Vi vil gerne invitere dig til at være med til at skabe årets KomDag’13 om navigation i datastrømmen. • Hvem vil du høre? • Har du et eksempel på vellykket kommunikation, der trænger igennem støjen? Kom med forslag til indhold og oplægsholdere eller del din egen erfaring.

KomDag’13 den 12. november 2013 byder på masser af inspiration. • Refleksion om kommunikation og støj • Metoder til at sikre opmærksomhed og effekt • Ideer til at skabe fokus og enkelhed • Teknikker til håndtering og fortolkning af data • Masser af cases

#komdag facebook.com/danskkommunikationsforening kommunikationsforening.dk/linkedin Vi uddeler KomPris’13 til årets bedste kommunikatører. Dagen slutter med networking og fælles middag. Indstil kandidater til KomPris’13 Tilmeld dit projekt senest 11.10.2013 inden kl. 12 På www.komforening.dk/komdag

Dommerkomité Formand: Professor ANKER BRINK LUND, Copenhagen Business School, Vice President, partner MIKKEL JESPERSEN, /1508 A/S, kommunikationsrådgiver LOTTE LETHSØRENSEN, Tønder Kommune, kommunikationschef HANS MOGENSEN, Silkeborg Kommune, Head of Corporate Affairs FLEMING VOETMANN, Novozymes A/S, direktør Søren P. Espersen, PFA, og formand for DKF, kommunikationschef TINA DONNERBORG, Røde Kors.

KomPris’13 sponseres af

Læs alt om KomPris´13 og KomDag´13 og tilmeld dig her.

KomDag’13 sponseres af

KLS

lVAR

GRAFISK HUS

Kommunikatøren l August 2013

23


Brand tribes er kilde til ekstrem brandloyalitet Den moderne forbruger samler sig med ligesindede i forbrugsfællesskaber, også kaldet brand tribes, hvor brandet bliver hyldet og brandomtale skabes på loyale forbrugeres eget initiativ På Nørrebro lige ved Dronning Louises Bro samles en gruppe unge mennesker hver mandag til en løbetur. De er glade og festlige og efter løbeturen skal de traditionen tro drikke guldøl. Det er løbeklubben NBRO, der overvejende består af unge, hippe københavnere, som deler en passion for løb. Eneste anden fællesnævner er de små logoer på løbetøjet. Alle har løbetøj fra Nike. Moderne stammefællesskab Medlemmerne af NBRO mødes om en fælles interesse for Nike. De deler information om brandet og produktnyheder, både når de mødes og via sociale medier. NBRO kan betegnes som en brand tribe, der er et såkaldt moderne stammefællesskab, hvor mennesker mødes med et bestemt brand som omdrejningspunkt. Det kan være alt fra brands som Apple, Nutella eller som i dette tilfælde Nike. Brandet fungerer som totempæl for fællesskabet, som man samles om og hylder i fællesskab via rituelle handlinger, som hos NBRO for eksempel er faste mødetidspunkter og bestemt påklædning.

kan disse fællesskaber skabe brandloyalitet i en så yderliggående grad, at folk får tatoveret virksomhedens logo eller tribens kendetegn på deres kroppe. Det skaber en unik mulighed for virksomheder for at skabe hype og ikke mindst få udbredt kendskabet til deres produkt via de dedikerede fans i brand triben. Få budskabet til at sprede sig som ringe i vandet Der er altså stærke kræfter på spil i sådanne brand tribes og det skaber gunstige forhold for en virksomhed og mulighed for at øge brandets værdi. Får man de rigtige mennesker til at proklamere sin kærlighed til et brand spredes budskabet som ringe i vandet og kan skabe hype omkring et produkt. Netop dette har Nike formået, idet medlemmerne af NBRO udgøres af cool unge mennesker i den københavnske subkultur,

Om Kristine Kaalund og Caroline Evald Bundgaard To kommunikationsstuderende på kandidatuddannelsen på Roskilde Universitet. Artiklen er baseret på

Brand som totempæl for fællesskabet En ny undersøgelse af løbeklubben NBRO, foretaget af studerende på kandidatuddannelsen i Kommunikation på Roskilde Universitet, peger på, hvordan ekstrem brandloyalitet kan skabes og opretholdes via de moderne stammefællesskaber. Brand tribes skaber brandloyalitet. Faktisk

24

vores kandidatprojekt In NBRO we trust - om brand tribes og moderne forbrugerkultur og sætter fokus på fænomenet brand tribes, og hvordan virksomheder kan opnå ekstrem brandloyalitet gennem disse fællesskaber. Vi valgte at undersøge fænomenet nærmere for at finde ud af, hvad der ligger til grund for dette. Hvorfor samles folk omkring en fælles passion for et brand? Hvad binder dem sammen? Og hvad kan virksomheder lære af dette? Specialet blev bedømt til karakteren 12.

som mange andre lader sig inspirere af. Men hvad kan andre virksomheder lære af Nike? LEFOVA-modellen - sådan håndterer virksomheder brand tribes • Lokaliser de mest dedikerede fans, evt. allerede etablerede fællesskaber • Etablér kontakt og skab relation til fællesskabet • Facilitér fællesskabet - forsøg ikke at dominere • Overlad kontrollen til forbrugerne • Vær til stede i fællesskabet på lige fod med forbrugerne • Anti-salg - påtving ikke forbrugeren produktet, lad forbrugeren sælge det for dig Først skal relationen til triben etableres. Dernæst er det essentielt ikke at dominere eller forsøge at styre, men derimod at facillitere og understøtte fællesskabet, dets værdier og interesser. At forbrugerfællesskaber omkring et brand har en tydelig indvirken på værdien af et brand, peger undersøgelsen netop på, hvor medlemmerne af NBRO i kraft af deres deltagelse i fællesskabet og deres relation til Nike havde opbygget en høj grad af kendskab, positive brandassociationer samt en ekstrem høj grad af brand loyalitet. Det handler altså ikke om at sælge produkter, men om at blive en del af fællesskabets værdisæt, og derved skabe brandomtale på forbrugernes eget initiativ. NBRO’erne er derved et billede på en moderne forbrugerkultur, hvor brands bliver en

Kommunikatøren l August 2013


Løber fra NBRO. Foto: Signe Vest.

NBRO-sticker på en lygtepæl i Five Points New York. Foto: Nanna Munnecke Barlby.

Løbere fra NBRO samlet ved Kaffesalonen på Nørrebro. Foto: Signe Vest.

essentiel del af fællesskabet, og en måde hvorpå forbrugeren skaber mening. Men hvilken betydning har det, at forbrugere lader det kommercielle på denne måde bliver så stor en del af det sociale liv? En forbruger i fordærv? Undersøgelsen viser, at der eksisterer en form for give-and-take-forhold mellem virksomheden og forbrugeren. Relationen opretholdes altså af et gensidigt forhold, hvor forbrugeren aktivt indgår og gerne vil give

noget igen. Har vi at gøre med en ekstrem form for forbruger eller et udtryk for en særlig tidsånd, hvor vi lader det kommercielle blive en del af vores sociale liv og personlighed, fordi det giver os værdi som mennesker? De mest dedikerede løbere i NBRO har for længst overgivet sig til brandet, fordi de føler de får noget ud af relationen med virksomheden og derfor har lyst til at give igen. Men er det reelt et ligeværdigt forhold, eller er der tale om forbrugere, der er levende reklamesøjler for et brand? Og er der i så fald noget galt i det, så længe forbrugeren er bevidst om det?

Tidligere forskning lægger vægt på, at man enten skal opbygge relationer til sine forbrugere eller skabe relationer mellem forbrugere, men i denne undersøgelse står det klart, at en kombination af de to, det vil sige, at en triangulering mellem brand-forbruger og forbrugerne imellem er med til at skabe brandloyalitet i en ekstrem grad. Spørgsmålet er, om der skal behandling til i tilfælde af stockholmsyndrom, hvor brandet er ’gidseltageren’ eller om facillitering af brand tribes er kommet for at blive og derved er fremtidens strategi for den professionelle kommunikatør?

Faktaboks • Navnet NBRO er en forkortelse af Nørrebro og henviser til løbeklubbens forankring i lokalmiljøet • NBRO startede op i 2010 som følge af Nikes kampagne TakeCPH - derfor har Nike fra start haft en plads i fællesskabet • Læs mere om NBRO her: www.nbrorunning.com • Undersøgelsen er udarbejdet på Kandidatuddannelsen i Kommunikation ved Roskilde Universitet 2013

Kommunikatøren l August 2013

Stockholm-syndrom hos den moderne forbruger Løberne i NBRO beskriver selv relationen som et stockholm-syndrom, hvilket viser en moderne forbruger, der er refleksiv i forhold til virksomheden, og som ikke nødvendigvis ser det som problematisk, at virksomheden indtager så stor en plads i den enkeltes identitetsprojekt eller sociale liv. I stedet bliver det kommercielle en naturlig del af forbrugernes selvfremstilling.

DKF kursus Bryd vanen og skab en ny 29. august og 1. oktober i Hellerup Tilmeld dig på komforening.dk

25


Intern IR-kommunikation i Da De største virksomheder herhjemme har styrket deres finansielle kommunikation efter finanskrisen, viser helt ny undersøgelse

Organiseringen af den interne kommunikation Når virksomhederne kommunikerer finansielle resultater er det ofte IR-afdelingen, der står for at udarbejde materialet, som kommunikationsafdelingen formidler til organisationen. Kommunikationen omfatter typisk PowerPoints, e-mails og video, og oftest med CEO’en som afsender – i enkelte tilfælde CFO’en eller eksterne specialister. Bemærkelsesværdigt nok har flere virksomheder stadig ikke en klar fornemmelse af, hvordan deres afdelinger bruger materialet fra hovedkontoret. Én virksomhed påpeger, at den interne formidling af kvartalsregnskaber tidligere var meget lig den eksterne præsentation, men dette er ændret, da det ikke var en effektiv måde over for det interne publikum, da det ikke fangede medarbejdernes interesse. Generelt vurderes topledelsens prioritering af den interne finansielle kommunikation som høj. Kun to af de adspurgte virksomheder har givet dem selv under 8 på en skala fra 1-10. Den interne kommunikationsprioritering er i to af virksomhederne væsentligt forøget i løbet af krisen. Begge virksomheder vurderer prioriteringen til at være 9 i dag, men påpeger at de lå væsentligt længere nede på skalaen, inden krisen satte ind. Dette er en interessant pointe, idet størstedelen af virksomhederne vurderer deres interne finansielle kommunikation helt i top. De rangerer derved sig selv på lige fod med virksomheder i krise, og med medarbej-

26

dere, som ikke ved, om de har jobs i fremtiden. Aktiviteter og formidling i forbindelse med kvartals- og årsrapporter Ved offentliggørelse af årsrapporter bruger alle de adspurgte Town Hall

Om Helle Mayor Som ekstern rådgiver har jeg længe haft interesse i at undersøge, hvordan den eksterne IR kommunikation anvendes internt i Danmarks største børsnoterede selskaber. Min nysgerrighed er især begrundet i, at jeg i mit hverv som rådgiver hos Bysted oplever en stigende efterspørgsel efter rådgivning og værktøjer til at kunne kommunikere om finansielle resultater på en forståelig og relevant måde til de interne interessenter.

Meetings (THM), hvor CEO, og i visse tilfælde CFO og afdelingschefer, fremlægger resultater for medarbejderne. Disse THM’er foregår oftest på engelsk og videostreames. I visse tilfælde overlades en del af ansvaret og prioriteringen af oplægget til de decentrale afdelinger. Dette skyldes et ønske om at kunne gå i dybden med de mere nære begivenheder og nøgletal, som medarbejdere i de respektive afdelinger eller lande finder relevant og interessant for dem. Af andre metoder til at kommunikere finansielle resultater internt nævnes: Medarbejderbladet, som også belyser kvartalsregnskabet og de nyheder samt linjekommunikation i form af mindre THM’er benyttes også.

Kommunikatøren l August 2013


nmarks største virksomheder Følgende virksomheder og personer har deltaget i denne analyse: C20: Rune Fick Hansen, afdelingsdirektør i Internal & Online Communications – Danske Bank Dan Prangsgaard, Director Corporate Communications – Carlsberg Pernille Friis Andersen, Head of IR & Communications – FLSmidth Peter Blondt, IR Manager – Tryg Ulrik Søndergaard, Communications consultant – Chr. Hansen Lars Einar Hansen, SVP finance – Coloplast Lars Villadsen, SVP investor relations – Vestas

I alle adspurgte virksomheder har medarbejderne mulighed for at stille spørgsmål til ledelsen i forbindelse med offentliggørelse af årsregnskabet. Hos et enkelt selskab er der på intranettet ’kommentarfelter’ på alle artikler. Herudover er det planen at lancere ’live-streaming’ af CEO’s præsentation af regnskabet, hvor medarbejderne kan stille spørgsmål live, som så løbende besvares. Denne metode er tidligere afprøvet med godt resultat i forbindelse med udrulning af en ny strategi for virksomheden. Her var ledelsen tilgængelig online i tre dage, hvor medarbejderne kunne stille spørgsmål og ytre deres holdninger og ideer til den nye strategi. Halvdelen af medarbejderne benyttede sig af det.

Kommunikatøren l August 2013

Alle virksomhederne benytter mere eller mindre deres kvartalsregnskabspræsentationer til at formidle andre relevante emner om virksomheden. Det drejer sig oftest om udvikling, strategi, CSR, konkurrenter og interne spørgsmål. Det er virksomhedernes indtryk, at det er noget medarbejderne generelt er glade for. De kriseramte virksomheder har naturligvis et øget fokus på regnskabet og fremtiden, som medarbejderne deler og gerne vil holdes opdateret omkring. Succeskriterier for intern finansiel kommunikation Generelt opererer de 10 virksomheder ikke med konkrete succeskriterier for den interne finansielle kommuni-

kation. De fleste foretager målinger, men det er svært at sige noget entydigt om, hvad de måler på. Flere af virksomhederne måler på, om hovedbudskaberne modtages af medarbejderne, men ikke på kvaliteten af kommunikationen og den opfattede værdi af denne hos medarbejderne. Det er interessant, at de fleste af virksomhederne vurderer sig højt på skalaen over, hvor højt den interne finansielle kommunikation er prioriteret i topledelsen, men at de samtidigt ikke har nedskrevne succeskriterier for, hvornår en kommunikationsindsats eller kanal er effektiv og god. Dette begrænser deres mulighed for at være selvkritiske over for egen kommunikationsindsats, da der ingen succeskriterier er for, hvad god kommunikation er.

DKF kursus Intranet Best Practice 2013 11. september i Hellerup 16. september i Vejle Tilmeld dig på komforening.dk

27


boganmeldelser / At tænke – hurtigt og langsomt

Daniel Kahneman AT TÆNKE - hurtigt og langsomt L&R Business 592 sider, 350 kr.

Bogen gør præcis det, som titlen lover: Får læseren til at tænke. Baseret på over 40 års forskning i menneskets psykologi leder nobelprismodtager Daniel Kahneman trygt og humoristisk læseren gennem de 500 sider om tænkningens væsen og hjernens fejlopfattelser. Bogen handler overordnet om, hvordan mennesker træffer vurderinger og beslutninger. Kahneman beskriver hjernens aktivitet ved hjælp af en meget enkel metafor. Han deler hjernens aktivitet op i System 1 og System 2. System 1 tager sig af de intuitive og hurtige hjerneaktiviteter, mens System 2 er langsommere og til de bevidste beslutninger og vurderinger. ’Hvad er 2 gange 2?’ kan som regel besvares intuitivt med System 1, mens spørgsmålet ’Hvad er 17 gange 24?’ kræver, at hjernen slår over i System 2. Kahnemans pointe er, at System 1 har en langt større indflydelse, end din erfaring fortæller dig, og er den hemmelige ophavsmand bag mange af de valg, du træffer, og de vurderinger, du foretager. Det er især, når vi er pressede til at tage beslutninger eller forventes at reagere hurtigt, at vi lader hjernen snyde os. Det sker fx når vi benytter mentale smutveje til at træffe en beslutning. En af disse smutveje er tilgængelighedsheuristikken: Folk er tilbøjelige til at bedømme den relative vigtighed af emner på baggrund af den lethed, hvormed de kan huske dem – og dette skyldes i vidt omfang mediernes dækning. Et beslægtet begreb er kognitiv lethed. Denne tilstand opstår, når man er i godt humør, bliver eksponeret for en tydelig præsentation, en gentagende oplevelse eller en primet forestilling. Det føles velkendt, rigtigt, godt eller ubesværet. Hvis man skal have folk til at tro på noget, skal man reducere den kognitive anstrengelse og tilstræbe kognitiv lethed. Fx gennem gentagelser af samme ord, billede, produkt eller budskab. Kahneman illustrerer det med en simpel test. Sammenlign disse to påstande: Adolf Hitler blev født i 1892. Adolf Hitler blev født i 1887. De fleste folk er mest tilbøjelige til at tro på den øverste, alene fordi den står med fed og dermed har en kognitiv lethed. Men faktisk er de begge falske (han blev født i 1889).

Læs flere på komforening.dk

Indføring i den narrative praksis

Gerald Monk og John Winslade Når historier kolliderer Forlaget Mindspace 184 sider, 298 kr.

I denne bog får du beskrevet, hvordan en narrativ mediator håndterer konflikter, og hvilke redskaber han gør brug af. Den er bygget kronologisk op, så læseren følger den narrative praksis trin for trin med beskrivende eksempler fra arbejdspladsen, familien og sundhedssektoren. Som nybegynder udi det narrative er det meget interessant at få indsigt i, hvordan man påpeger og bearbejder narrativer gennem dialog. De historier, vi fortæller, smitter af på vores opfattelse af verden. Er vi bevidste om historiernes betydning, kan vi bedre vælge den udgave, der giver os eller andre de bedste muligheder. Men hvordan kan vi fange de flygtige historier med alle deres bagvedliggende kulturelle diskurser? Det får læseren konkrete anvisninger til, når bogen beskriver, hvordan man praktiserer dobbeltlytning, foretager eksternalisering og konstruerer modhistorier til den dominerende konflikthistorie. Teknikkerne kan bruges i alle sammenhænge, hvor man søger en dybere forståelse for fortællerens verdensbillede. Bogens forfattere er amerikanske professorer, der har erfaring med narrativ mediation. Selvom de skriver til praktikere, bærer stilen præg af en videnskabelig artikel. Forfatterne trækker eksplicit på klassiske teoretikere som K. Gergen, J. Bruner og M. White, og der er gode kildehenvisninger. Den akademiske tone gør det lidt ambitiøst at prøve at efterkomme forfatternes intention om, at den lille bog kan læses i et stræk. Det lykkedes i al fald ikke for mig. Bogen er ikke velegnet som opslagsværk, men den fungerer godt som en relativ hurtig indføring til den narrative praksis.

Slip din viden løs

videnskab.dk Slip din viden løs - Håndbog i faglig formidling Forlaget Ajour 96 sider, 178 kr.

Danskerne vil vide mere. Med håndbogen ’Slip din viden løs’ får du opskriften til, hvordan du kan bidrage til vidensfesten. Bogen er fyldt med gode formidlingstips og klæder på fornem vis læseren på til at sætte sig til tasterne og få omsat flere års forskning til gode populærvidenskabelige artikler. I fem år har Videnskab.dk leveret letlæselige og til tider yderst underholdende svar på al verdens videnskabelige spørgsmål. Nu har folkene bag sitet skilt svarene ad og i en håndbog samlet alle de elementer, der udgør den gode populærvidenskabelige formidling. Som læser bliver du klædt på til at formidle din viden gennem introduktionen til en lang række sproglige og journalistiske værktøjer. Værktøjerne bliver gjort anvendelige via eksempler og relevante via små cases, hvor forskere deler ud af deres erfaring med at formidle forskningsresultater til et bredt publikum. Bogens ærinde er at overbevise læseren om, at det godt kan lade sig gøre at bevare sin faglige integritet og samtidig kommunikere til en bred målgruppe. Bogen fortæller i al sin enkelthed, hvordan det projekt lykkes. Den er skrevet i et let, handlingsanvisende, opmuntrende og flydende sprog. Siderne er overskuelige, og pointerne iøjnefaldende. Bogen fungerer på den måde selv som et glimrende eksempel på vellykket faglig formidling. Selvom bogen primært henvender sig til den forudsætningsløse forskningsformidler, er den også en udmærket opsummering for alle os, der allerede har stiftet bekendtskab med nyhedskriterier og fortællemodeller. Og den er samtidig en god reminder om, at vi også kan blive endnu bedre til at formidle vores fag.

Læs resten af anmeldelsen på komforening.dk

Af Astrid Haug, Kommunikationsrådgiver astridhaug.dk

28

Af Mette Herold Pedersen, Stud.mag. i Dansk og kommunikation, Københavns Universitet

Af Sabine Bott Pedersen, Kommunikationsmedarbejder ATP

Kommunikatøren l August 2013


Bag om ‘dronning Margrethe‘

Af Elisabet Svane ’Hvid røg, sort tårn’ - Et portræt af Margrethe Vestager Gyldendal 263 sider, 249 kr. Vestager er absolut den politiker i landet, der er bedst til at sætte en politisk dagsorden på de sociale medier – ikke mindst på Twitter. Og det er udgangspunktet for portrætbogen om økonomi- og indenrigsministeren fra Ølgod, som gennem et hav af tweets fortæller om hendes personlige og politiske rejse som formand og med at genrejse Det Radikale Venstre. Det er således de personlige fortællinger, der elegant bliver flettet ind i de politiske begivenheder, som er den røde tråd i bogen. Vi får historierne om dengang RV nærmede sig spærregrænsen, ingen ville tage billeder i selskab med Vestager, pressen stort set ikke ville dække det radikales landsmøde i Nyborg og over til ny strategi med færre politiske varer i udstillingsvinduerne og kortere og skarpere budskaber så som: ’Vi stoler også på udlændinge’ til regeringsdannelsen i 2011 med det berømte Tweet; ’Sort røg, hvidt tårn. Langt til hvid røg. Sort tårn’. Flere anmeldere har været kritiske over for stilen i bogen. Måske fordi den er ny. Måske fordi de betragter det som en biografi, hvilket bliver slået fast på side et, at det netop ikke er. Det er i det lys, bogen skal læses. Og her har politisk redaktør Elisabet Svane fra Fyns Stiftstidende en særlig evne til at få politikere i tale, hvor de bringer deres personlighed i spil uden at blive private. Der, hvor vi kommer om bag politikeren, og hvor paraderne og de politiske masker bliver smidt for en stund. Det er her, vi finder det politiske kraftcenter, drivkræften og urværket. Det er en klar styrke i bogen. Vi bliver således klogere på, hvad Vestager forstår ved begreber som ansvar, frihed og fællesskaber – ofte inspireret af hendes farmor, som på mange måder har været en værdipolitisk mentor for den radikale leder. Og for at blive i Twitter-traditionen, så tweetede jeg naturligvis om bogen og anmeldelsen under ferien. Vestager var ikke sen til at svare. Alt i alt en interessant, væsentlig og indsigtsfuld bog.

Af Jon Kiellberg, Redaktør og politisk analytiker, Dansk Kommunikationsforening

Kommunikatøren l August 2013

100 års kommunal udvikling

Søren Thorup (Red.) I fællesskabets tjeneste, 100 års kommunal ledelse Gyldendal Business 192 sider, 200 kr.

Ledelsen i kommunerne har stor betydning for udviklingen i vores velfærd. Det har været tilfældet de sidste 100 år, og det vil også gælde i fremtiden. En meget relevant bog om vores kommuner, som dog nok kræver, at man i forvejen interesser sig for kommunernes vilkår og opgaveløsning. Kommunaldirektørforeningen udgiver i anledning af foreningens 100 års jubilæum en bog om kommunernes udvikling siden starten af 1900-tallet. Bogen diskuterer selvfølgelig ikke mindst udviklingen i den kommunale ledelse i perioden. Fra kæmnere som de eneste ansatte, der især havde fokus på regnskaber og skatteadministration. Til dagens professionelle koncernledelser med kommunaldirektøren i spidsen for nogle af landets største arbejdspladser med mange tusinde ansatte og en lang række komplicerede opgaver, der berører alle danskeres hverdag. Flere af bidragsyderne i bogen fokuserer på den kraftige professionalisering, der er sket på det administrative og ledelsesmæssige område de seneste årtier. En udvikling der står i skarp kontrast til den politiske ledelse, hvor det fremhæves, at der er brug for fornyelse og nytænkning. Det er der også i forhold til de aktuelle økonomiske rammer for velfærden. Og et af de mere filosofiske indlæg i bogen peger på behovet for at gentænke kommunen som et lokalt fællesskab mellem mennesker, som potentielt i fremtiden kan få et meningsfuldt liv ved i højere grad selv at bidrage til netop fællesskabet. Det skal fremtidens kommunale ledere forstå at inspirere og forene borgerne til, lyder den spændende tese om det kommunale lederskab i 2020. Allerede i dag arbejder de fleste kommuner jo aktivt med at inddrage frivillige i løsningen af velfærdsopgaverne, så måske er perspektivet ikke helt forkert!

The Value Adding Board

Torben Ballegaard The Value Adding Board Amazon.co.uk. 326 sider, 25£

Med baggrund i mange års erfaring som direktør og bestyrelsesmedlem har Torben Ballegaard skrevet en bog, der henvender sig til nuværende og til potentielle bestyrelsesmedlemmer, der ønsker at udfordre sig selv på de krav og kompetencer, der i fremtiden stilles til den aktive og værdiskabende bestyrelse. Målet er at skabe mere værdi og forbedre samarbejdet i bestyrelsen samt mellem bestyrelsen og direktionen. Bogen hjælper med svar på mange af de spørgsmål, bestyrelser kæmper med: • Hvordan kan vi fungere som et team, der vejleder, inspirerer og giver energi til direktionen? • Hvordan opbygger bestyrelsen et tillidsfuldt og kreativt samarbejde med direktionen, samtidig med at der udøves streng kontrol? • Hvordan kan vi bedre bidrage til udviklingen og gennemførelsen af strategien? • Hvordan kan vi overvåge virksomheden på en simpel - og handlingsdrevet måde? • Hvordan kan vi opdage dårlige tegn på nedgang i tankegang og kulturen? • Hvordan definerer og evalueres bestyrelsesmedlemmernes kvaliteter? • Hvordan kan det enkelte bestyrelsesmedlem vurdere sit rette mix af bestyrelsesopgaver? Torben Ballegaards kan varmt anbefales til både nuværende - og kommende bestyrelsesmedlemmer.

Læs resten af anmeldelsen på komforening.dk

Lene Magner, Chefkonsulent og fagkoordinator Københavns Kommune

Af Morten Ravn, Kommunikationsrådgiver MR Kommunikation og ansvarlig for ekstern kommunikation i ManpowerGroup

29


MEDLEMMER I NYE JOB / NYT JOB Bent Bøkman er fra september ansat som kommunikationschef i arbejdsgiverorganisationen Tekniq. Bent skifter fra jobbet som pressechef i ingeniørfirmaet Grontmij og har tidligere være pressechef i Forbrugerrådet og presserådgiver i DI. Bent er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har bl.a. arbejdet for P1, TVAvisen og Radioavisen i DR. Bent er medlem af DKFs bladredaktion for Kommunikatøren. Lene Gam-Boelt er ansat som projektleder og rådgiver i kommunikationsbureauet core:workers, der er specialister i strategisk medarbejderkommunikation. Lene er cand.merc. (kom.) fra CBS og har solid erfaring med projektledelse fra Kunde & Co og senest Wunderman. Lene har i sin studietid været ansat i FIH Erhvervsbank, hvor hun primært var ansvarlig for bankens interne kommunikation. Sideløbende har Lene været bestyrelsesmedlem i Unge Kommunikatører og medlem af Dansk Kommunikationsforenings webredaktion. Ulrik Grimstrup er startet som Communication Manager på Københavns Universitet. Ulrik er cand. scient.soc. i PR fra RUC og har suppleret det med en CBA fra AVT og Harvard Business School. Ulrik har tidligere været intern kommunikationschef hos DSB, kommunikationsog marketingchef hos ASE og souschef hos Post Danmark. Dertil kommer job fra konsulentbranchen hos Advice A/S og Open. Sideløbende med det nye job fortsætter Ulrik som ekstern lektor på Syddansk Universitet, hvor han underviser på Master i international intern kommunikation.

30

af Sonja Sukstorff

Thomas Heilskov er fra september ansat som kommunikationsdirektør i Arla. Thomas kommer fra en stilling som head of online communication og PR i group communications, Danske Bank. Thomas, der også er ekstern lektor på CBS i medier og digital kommunikation, får til opgave at færdiggøre Arlas strategi for en oprustning af selskabets digitale kommunikation. Lars Kærgaard er fra august ansat som Communication Partner i LEGO Group, hvor han får ansvar for kommunikationen vedrørende KIRKBI A/S og LEGO House. Indtil da har han arbejdet med kommunikation i DONG Energy i 5½ år. Inden da har Lars arbejdet en årrække på JydskeVestkysten som nyhedsredaktør og udgaveredaktør. Lars er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og er desuden cand. phil. i dansk fra Aarhus Universitet. Michael Rask Pedersen er ansat som arbejdsmarkedspolitisk konsulent i 3F. Han kommer fra en stilling som kommunikationschef i arbejdsgiverforeningen TEKNIQ og har tidligere bl.a. været plan- og udviklingschef i Greve Kommune og pressesekretær i Undervisningsministeriet. Christian Wulff Søndergaard er udnævnt til adm. direktør i Radius Kommu­nikation. Virksomhedens stifter og hidtidige adm. direktør, Nicolaj Taudorf Andersen vil fremadrettet fungere som seniorpartner og formand for bestyrelsen. Christians primære opgave bliver at sikre vækstambitionerne i den forretningsstrategi, der blev vedtaget

sidste år, samt cementere Radius Kommunikation som et af de førende kommunikationsbureauer i Danmark med specialer inden for PR, strategisk rådgivning og public affairs. Christian vendte sidste år tilbage til Radius Kommunikation, hvor han var en af virksomhedens første ansatte. I mellemtiden har han i en årrække været henholdsvis PA- og kommunikationschef i Telenor, ligesom han har været en tur forbi Den Danske Ambassade i Washington DC. Han har ligeledes arbejdet for Det Konservative Folkeparti på Christiansborg. Christian er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Fleming Voetmann er hentet til Danfoss koncernen sammen med Lasse Bastkjær Jensen for fortsat at styrke det strategiske arbejde med Danfoss’ kommunikation. Fleming har hidtil været chef for Public Affairs og Media Relations hos Novozymes. Flemming er startet som chef for Public Affairs og Lederkommunikation og Lasse som pressechef. Kommunikationsdirektør Mette Refshauge fortæller om ansættelserne: - For at fortsætte arbejdet med Danfoss’ stærke omdømme ønsker vi at skærpe kommunikationsindsatsen yderligere, og Fleming og Lasse er de helt rette kandidater. Fleming har været en afgørende faktor for Novozymes’ flotte internationale public affairsindsats. Og Lasse har fra TDC en solid erfaring i en af landets mest medieeksponerede virksomheder. Fleming har været ansat i Novozymes siden 2009 og tidligere har han blandt andet være kommunikationschef i Saxo Bank og partner i Rostra Kommunikation.

Kommunikatøren l August 2013


JUBILÆUM Svend Bie kan den 30. august fejre 25 års jubilæum som kommunikationschef i Dansk Arbejdsgiverforening. Det gør ham nok til noget enestående i Danmark. Der er ikke mange af den slags. Svend er journalist og civiløkonom. Fra 1982 til 88 nåede han at være ansat i Jernets Arbejdsgiverforening, Berlinske Tidende, Børsens Nyhedsmagasin og Danmarks Journalisthøjskole, indtil han blev ansat i Dansk Arbejdsgiverforening. Svend har siddet i Kommunikationsforeningens bestyrelse 1999-2006 og kom så igen med i bestyrelsen fra 2008 og foreløbig frem til i dag. Andre tillidsposter er i Danmarks Radio og Dansk Fagpresse, hvor han bl.a. har været formand fra 2002 til 2009. I sin fritid er Svend bl.a. en habil sejler. Og så elsker han opera og sin motorcykel. Og hvad sikkert få ved, så er Svend en meget underholdende historiefortæller og sanger med et ikke nødvendigvis voldsomt lødigt repertoire. Svend bor i Holte, er gift med børnefysioterapeut Birgitte Nordman Bie, og de har 4 voksne børn. På dagen holdes der en åben reception hos DA i Vester Voldgade113 fra kl. 14-16, hvor alle er velkomne.

FØDSELSDAGE 50 Jens Langergaard, kommunikationschef hos Topdanmark, er fyldt 50 år. Jens er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og startede sin karriere på Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. I 1994 blev han ansat hos Berlingske Tidende. Her arbejdede han indtil 2002 først som journalist og til sidst som redaktør og Kommunikatøren l August 2013

leder www.berlingske.dk og Berlingske Cross Media. Jens kom til Topdanmark i 2008 og har inden da været pressechef i SAS Danmark, souschef i DSB Kommunikation og redaktionschef på Dagbladet Dagen. Jens er desuden Censor ved journalist- og kommunikationsuddannelserne siden 2008. Jens er gift med Anne, der er pædagog, og de har sammen sønnerne Elias og Noah. Han fejres på dagen med et uformelt åbent hus på privatadressen. 60 Anne-Marie Arleth Skov, Senior Vice President, Group Communications & CSR, Carlsberg Group, er fyldt 60 år. Anne-Marie har siden august 2004 været globalt ansvarlig for Carlsbergs koncernkommunikation, herunder kommunikation til medier, investorer og medarbejdere. Hun er desuden øverst ansvarlig for virksomhedens CSR aktiviteter. Anne-Marie var tidligere kommunikationsdirektør i Novozymes og har mere end 20 års erfaring fra kommunikationsarbejde først og fremmest i Novo Gruppen. Hun blev ansat i Novo Industri i 1986, og var kommunikationschef i Novo Nordisk fra 1992 til november 2000, hvor Novozymes blev udskilt som selvstændig, børsnoteret virksomhed. 70 Leon Østergaard, tidligere kommunikationschef, er fyldt 70 år. Leon var en af de første, der arbejdede professionelt med offentlig kommunikation herhjemme. Han er magister i sociologi, mag.scient.soc. og kom efter nogle år hos FDM i 1976 til Rådet for Større Færdselssikkerhed, nu Rådet for Sikker Trafik. Her havde han som trafiksociolog, vist

landets eneste, i en årrække ansvaret for de store landsdækkende kampagner, som i de år fik et professionelt videnskabeligt grundlag. Hans stemme blev i den periode landskendt fra fredagens Trafikradio. Leon skiftede i 1988 til informationschef i den nyoprettede Forbrugerstyrelse, men var stadig aktiv i radioen, nu i spørgeprogrammet ’Gode råd er gratis’. Efter nogle år som direktør i Statens Information kom han i 1999 til Danmarks Statistik som kommunikationschef. Her fik han ansvaret for at modernisere de lidt forsigtige statistikere og vende institutionen mod omverdenen og brugerne. Efter 40 år i kommunikationsbranchen – heraf næsten 25 år som chef – gik Leon Østergaard på pension fra Danmarks Statistik i 2011. Han har dog på ingen måde sluppet forbindelsen til kommunikationsfaget, idet han fortsat er aktiv som censor på CBS og RUC – hvor han i øvrigt var en drivende kraft i etableringen af en akademisk public relations uddannelse. Leon har været medlem af DKF og foreningens forgængere, siden der kun var godt 100 medlemmer i hele landet, og han har siddet i bestyrelsen to gange. I regi af Dansk Kommunikationsforening arbejder han også med etableringen af en fraktion for ældre og erfarne kommunikatører, kaldet +PlusKom. Pensionisttilværelsen har ikke timer nok, idet Leon dyrker en gammel interesse for Scottish Country Dance, som fører ham og ægtefællen vidt omkring i Europa. Samtidig har han påtaget sig et embede i Den Danske Frimurerorden, hvor han i dag har VII grad. En gammel interesse for opera og lokalhistorie bliver også plejet. Leon er gift med keramiker og sognemedhjælper Kirsten Holten Østergaard. Han har tre børn fra første ægteskab og fire børnebørn. Fødselsdagen fejredes sammen med den talrige familie- og vennekreds, hvoraf flere var i kilt blandt andet fødselaren selv!

31


velkommen til Nye MEDLEMMER / Irene Aggedam Kommunikationsmedarbejder SSP Odense 2613 8765

Tina Gottlieb Centeradministrator Center for sund aldring 3532 7081

Ole Navntoft Kommunikationschef Kystdirektoratet 2328 5860

Julie Avery Presseansvarlig/kommunikationskonsulent Statens Arkiver 4171 7241

Hanne Heinrichas Freelance Redaktør 2078 1566

Gitte Nielsen Kommunikationsmedarbejder 2834 0231

Marie-Louise Jersin Nielsen Communications Manager Novo Nordisk 3079 3683

Carsten Ohm Frederiksen Adm. direktør InFact Aps 4259 9000

Peter Bech Value Communication Manager Novo Nordisk 3015 0126 Owen Beuchet Kommunikationsmedarbejder 3029 4194 Sylvia Blazejowski Presseansvarlig 2682 8923 Sandra Blomster Bachelor i ernæring og sundhed 2085 3475 Line Bruun External Communication Manager Falck Travelcare 2128 5789 Camilla Dahl Sørensen Marketing specialist VIKING Life-Saving Equipment A/S 2876 3877 Betina Efterstigaard Bjerrum Kommunikationsmedarbejder CLEVER A/S 5219 0838 Søren Frederiksen Journalist Magasinværkstedet 6169 4747 Bonnie Frisendahl Informationsspecialist Novo Nordisk A/S 5047 7334

32

Professor FINN FRANDSEN Aarhus Universitet

Forskning møder praksis i Kommunikationsforeningen Louise Kibsgaard Kommunikationskonsulent Rambøll 2335 9131

Rikke Straarup Kommunikationskonsulent Region Syddanmark 5125 2440

Mette Kristine Kjær Bach Specialkonsulent Rudersdal Kommune 3874 1810

Johnny Svendborg Direktør Svendborg Architects Aps 2129 5829

Søren Krogsgaard Kommunikationsrådgiver Crosstown 2286 5228

Birgitte Sætre Vejlby Marketing koordinator HedeDanmark 2119 5211

Hannah Maimin Weil Centerchef Videnscenter for Arbejdsmiljø 4014 4268

Nanna Vonsild Kommunikationsrådgiver 2695 8909

Lise Moltved Communications Officer Interreg IVA ÖKS 4160 7775

Velkommen til nye medlemmer i DKF og UngKom

Malene Mølgaard Jounalist 2362 1363

Amalie Bach-Dal Stud.comm. 2966 1724

Af Sonja Sukstorff

Karina Bergmann Studerende 6017 3669 Sofie Bjerregaard Studerende 2627 8997 Jes Broe Frederiksen Stud.ling.merc 2858 1558 Lise Broen Rosenberg Dahm Studerende 2289 6781 Mia Terese Duelund Jensen Studerende 2857 9341 Nanna Elming Studerende 2252 8653 Simon Gosvig Studerende 6162 3974 Lotte Kofoed Jensen Studerende 2871 9286 Signe Kold Andersen Studerende 2741 1306 Katrine Mølkjær Stud.ling.merc katrine.molkjaer@gmail.com Karina Søndergaard Nielsen Stud. 2291 1814 Isa Therese Ravn Studerende 2893 8191

Send en notits eller pressemeddelelse til Sonja Sukstorff Dansk Kommunikationsforening sonja@kommunikationsforening.dk

Kommunikatøren l August 2013


Arrangementer 2013 /

Af Sonja Sukstorff

GåHjemMøder

KomNetværk

Få succes på Folkemødet i 2014 Hvad virker? Hvad virker ikke? Hvordan undgår man at drukne i mængden af arrangementer? Hvordan bruger med Folkemødet til at præge den politiske dagsorden. Mød JACOB WINTHER, kommunikationschef, Danske Regioner, LARS L. NIELSEN, direktør for public affairs, Primetime Kommunikation, BENNY ENGELBRECHT, MF (S). Socialdemokraternes erhvervsordfører. 25. september kl. 17-19 hos Danske Regioner

KOMPETENCE NETVÆRK

Bliv endnu klogere på de sociale medier En møderække på 4 Mød kommunikationschef JENS GREGERSEN, Rigspolitiet, sociolog og fuldmægtig LOUISE SKJØDSHOLM, Penge- og Pensionspanelets sekretariat, projektleder DORTHE VON BÜLOW, Hofor, marketingchef ANNEMETTE NIELSEN, Aleris-Hamlet, Head of Digital MARTIN ROHDE, TDC, Innovation Officer RICKIE MAE MELCHIOR, Nodes, forfatter TRINE NEBEL, digital direktør THOMAS HEILSKOV, Arla Foods, Salgs- og marketingdirektør CMO CHRISTIAN RAU, Fullrate, JOAKIM DITLEV, Trustpilot. Fra 3. september - november 2013

ComAcademy Det sociale kompas - Digital strategi og sociale medier På akademiet bliver du ledt igennem de forskellige faser af strategiprocessen – fra et digitalt eftersyn af virksomheden til implementering og den løbende drift af sociale medier, så du får din egen skræddersyede digitale strategi. Mød bl.a. RUNE STÆHR, kommunikations- og webkonsulent, Roskilde Kommune HANS TOSTI, Senior Social Media Advisor, Komfo CHARLOTTE KIEHN ROSELL, social media manager, Pandora. LISBETH KLASTRUP, lektor ved IT Universi­tetet. JACOB BØTTER, medstifter af Wemind LARS DAMGAARD NIELSEN, redaktør for sociale medier, DR KATRINE KUNST, tidligere chef for sociale medier og digital marketing i TDC JONAS FRIISBERG NIELSEN, digital chef­ rådgiver, Operate BO KRISTIANSEN, chefkonsulent med ansvar for sociale medier, Syddansk Universitet GRIMUR FJELSTED, Social Media Manager, Ecco AKADEMILEDER ASTRID HAUG, selvstændig digital kommunikationsrådgiver, astridhaug.dk Akademiet løber over 7 dage fra 3. oktober 2013 til 18. marts 2014 De to første dage afvikles som internat på Egelund Slot i Fredensborg 3.+4. oktober

Netværk for sundhedskommunikatører Sundhedsområdet er under forandring. Netværket vil sikre, at du er på forkant med mulighederne og udfordringerne for kommunikation inden for sundhedsområdet. Vi går i dybden med en række faglige emner fordelt på temamøder. Mød bl.a. PELLE GULDBORG HANSEN, forsker fra RUC, InudgeYou, DORTE SCHIØLER, lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, NINNA THOMSEN, sundheds- og omsorgsborgmester og politisk leder af SF i København, KJELD MØLLER PEDERSEN, professor og sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet, CLAUS FAHRENDORFF, pressechef hos Kræftens Bekæmpelse, ANDERS-PETER LANDERT, chefredaktør, BT, KRISTIAN LUND, chefredaktør på Dagens Medicin, IDA SOFIE JENSEN, koncernchef for Lif NETVÆRKSLEDER TORBEN DAN PEDERSEN, direktør for sundhedsområdet hos Operate A/S Netværket består af 6 fastlagte møder henover et år fra 18. september 2013 til maj 2014 Politisk kommunikation – påvirk den ­politiske dagsorden Få en 360 graders rundtur i magtens maskinrum, hvor den politiske dagsorden bliver skabt, og mød nogle af de tunge aktører blandt beslutningstagerne. Mød bl.a. Finansminister BJARNE CORYDON, forsvarsminister NICK HÆKKERUP, Danmarks ambassadør i Kina, FRIIS ARNE PETERSEN, adm. direktør IDA SOFIE JENSEN, Lægemiddelindustrien, departementschef SOPHUS GARFIEL, Økonomi- og Indenrigsministeriet, DRs generaldirektør MARIA RØRBYE RØNN,

Trænger du til en akademisk saltvandsindsprøjtning fra anerkendte forskere. I efteråret har vi fire i kikkerten 1. Krisekommunikation Professorerne FINN FRANDSEN og WINNI JOHANSEN, Aarhus University 2. Samspillet mellem ord og handling Professor LARS THØGER CHRISTENSEN, CBS 3. Målgrupper og segmentering Professor BENTE HALKIER, Roskilde Universitet 4. Magt og medier Lektor & ph.d. MARK ØRSTEN, Roskilde Universitet København på Café Dag H kl. 8-10 11. september 10. oktober, 31. oktober og 21. november 2013

Kurser Sådan udarbejder du en business case og beregner Return on Investment 2. september i Hellerup Er det dig, der skal have jobbet? 3. september i Aarhus 10. september i Hellerup Webredaktørens udfordringer og rolle 4-5. september i Hellerup 25-26. september i Vejle Eksekver strategien - Få succes med forandringer og redskaber til at gennemføre strategien 9. september i Hellerup Intranet Best Practice 2013 - Byg videre på de bedste erfaringer fra andre virksomheder 11. september i Hellerup 16. september i Vejle Få dit blad læst 16. september i Hellerup 23. september i Vejle Kommunikatøren som nyhedsproducent 23. og 30. september i Hellerup 24. september og 1. oktober i Aarhus

NETVÆRKSLEDERE Forfatterparret SUSANNE HEGELUND og PETER MOSE. De to erfarne rådgivere dykker sammen med dig ned i de dybere lag af samspillet mellem politik, kommunikation og magt. Netværket løber over 6 dage fra 7. oktober 2013 til 17. marts 2014

Se www.komforening.dk, hvor du kan læse mere og tilmelde dig DKFs møder, konferencer og kurser online. GRATIS DKFs ledige, medlemmer på orlov, studerende og pensionerede deltager gratis i DKFs gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt. NEDSAT PRIS TIL LEDIGE Er du ledig, kan du som medlem af DKF deltage på kurser til 10 pct. af kursusprisen i det omfang, der er plads. KRYDSER DU STOREBÆLT får du 15 pct. rabat på kursusprisen.

Kommunikatøren l August 2013

33


GUIDE TIL BRANCHEN

Banner 105x30_DKR s guide.pdf

1

14/08/13

11.38

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Primetim

EXECUTIVE EXECUTIVEMASTER MASTERI CORPORATE I CORPORATECOMMUNICATION COMMUNICATION Informationsmøder: Aarhus 29. august ogog Kbh. august Informationsmøder: Aarhus 29. august Kbh.30. 30. august Besøg www.executive-corp-com.au.dk Besøg www.executive-corp-com.au.dk

Corporate Communication

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion CO 2 -neutral. Helt unikt er vi også i stand til at opstille CO 2 -regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs rådgivning og CO 2 -neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO 2 -regnskab.

Public Af fair s +45 33 93 97 97 | www.aspekta.dk

MAKSIMER DIN DIGITALE PR. TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE. Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! +46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com

www.burson-marsteller.dk - Telefon: +45 3332 7878

on-marsteller-tryk.indd 1

WEB DESIGN KOMMUNIKATION www.bysted.dk

34

10/2/12 10:01 AM

:: :: :: :: :: ::

Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: Strategi & Public Affairs :: Web ::

Kommunikatøren l August 2013

Operate A/S Tlf. 38 16 80 90 www.operate.dk


P U B L I C R E L AT I O N S & R E P U TAT I O N M A N A G E M E N T

Strandvejen 100 . DK-2900 Hellerup . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk A Weber Shandwick Affiliate Company

utCom_miniannonce.indd 1

12/10/11 11.09

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk

me label.indd 1

17/06/09 15:24:00

Autentisk identitet gennem kultur, design og kommunikAtion www.stagis.dk

www.radiuskommunikation.dk

SUBSTANS

SERIOUSLY ENGAGING

KOMMUNIKATION & ANALYSE

www.substanskommunikation.com

www.ramboll-management.dk

amboll_medwww.indd 1

22-01-2009 11:53:06 ørstedhus

Vester Farimagsgade 41 1606 københaVn V • 7221 5100 www.reLatiOnspeOpLe.dk

1/09 13.19

olbox_105x30_dtp1.indd 1

Vi har gjort det for andre Kommunikatøren l August 2013

Meningsfuld og

2/4/09 4:36:07 PM

VISUEL KOMMUNIKATION & WEBDESIGN

Tjeksproget.dk_tryk.indd

1

08-10-2009, 15:41

35


Magasinpost SMP ID nummer: 46.228

Al henvendelse: Dansk Kommunikationsforening, Strandvejen 100, 2900 Hellerup, 3393 9098

VED DU, OM JERES OMDØMME PÅVIRKES AF JERES MEDIEOMTALE? Stakeholderanalyse VIGTIGE INTERESSENTER

Journalist Audit JOURNALISTER

Omdømmeanalyse BEFOLKNINGEN

Fokusgrupper

RELEVANTE MÅLGRUPPER

Agenda Analyse SAG - DEBAT - AGENDA

Målgruppeanalyse MEDIERNES LÆSERE

Kvalitativ Medieanalyse EFFEKTIV DOKUMENTATION

Kvantitativ Medieanalyse KUNDEN - KONKURRENTER - PRODUKTER

AnalyseLight DIN MEDIEOMTALE

Med Infomedias analyser får du overblik og indsigt i et mere og mere differentieret mediebillede.

T: 3347 1450

info@infomedia.dk

www.infomedia.dk

Kommunikatøren 4 2013  

Tema Kommunikation i bestyrelser Tema om, hvordan kommunikation kan styrke bestyrelsesarbejdet, og hvad der skal til for at professionelle k...