__MAIN_TEXT__

Page 13

Foto: Ivyq.

mundtlig kommunikation fordrer genrekendskab, idet hver genre stiller sine specielle krav til kommunikationen. Der er stor forskel på de mundtlige genrer, men lederens indlæg på morgenmødet var en ledertale og burde være forberedt som en sådan. Her er en repetition af nyhedsbrevet næppe nok.

vidt forskellige genrer, som kalder på en radikalt forskellig forberedelse. Man kan ikke forberede en tale på samme måde, som man forbereder en samtale eller en debat. En god tale kræver få, velovervejede pointer, der gennemsyrer kommunikationen, mens en samtale eller en debat kræver åbenhed og villighed til at skifte perspektiv. Navnlig de mange seancer, som i deres form minder om egentlige taler, lider under en for løs forberedelse. Jeg hører jævnligt mundtlig kommunikation, hvor lederen i en sammenhængende form søger at sætte rammen om en sag eller situation, men har forberedt sig på en måde, der hører den uformelle samtale eller diskussion til. Her er ingen pointer, der gentages, og ingen koncise formuleringer, der gør pointerne lette at huske. Derfor: En strategisk tilgang til

Kommunikatøren l Februar 2015

Vil du videregive information eller sætte dagsordner? Allerede i 1973 slår den amerikanske retoriker Richard E. Vatz en vigtig pointe fast: To say the President is speaking out on a pressing issue is redundant. Vatz’ pointe er simpel, men ikke banal. Præsidenten – eller lederen – taler ikke om en sag, fordi den er presserende. Den er presserende, fordi han taler om den. Heri ligger endnu en vigtig overvejelse i forhold til organisationens mundtlige kommunikation. Det, lederen taler om, taler organisationen om. Frem for at tænke i, hvilke informationer det er vigtigt at videregive (det er skrifttekstens logik!), må man overveje, hvilke sager og situationer det er vigtigt at italesætte.

ganisationen. Og til at portrættere lederen på en hensigtsmæssig måde. Man må med andre ord altid stille to – og ikke kun ét – spørgsmål, når man forbereder sin mundtlige kommunikation: Hvad vil jeg sige i min tale? Og hvad siger talen om mig? Det er langtfra altid tydeligt, hvem der er afsender af nyhedsbreve og rapporter, men altid klart, hvem der er afsender i en tale. Strategiske ethos-overvejelser bør derfor være fast inventar, når man som leder kommunikerer mundtligt. Særligt når man er ny leder i organisationen, er det en fejl-læsning af situationen kun at tænke i information og budskaber. Læs mere Jonas Gabrielsen & Mette Møller (red.) Ledere, der taler – taler der leder Frydenlund Academic (2014) Jonas Gabrielsen & Tanja Juul Christiansen Talens Magt. 2. udgave Hans Reitzels Forlag (2010) Kristian Madsen Skriv gode taler Gyldendal Business (2010) Richard E. Vatz The Myth of the Rhetorical Situation Philosophy and Rhetoric, Vol. 6, No. 3. (1973)

‘Mundtlig kommunikation kan også bruges til at gøre lederen synlig i organisationen. Og til at portrættere lederen på en hensigtsmæssig måde’ Frem for at søge mod nyhedsbrevet burde lederen fra vores eksempel have spurgt sig selv: Hvad vil jeg invitere til, at der tales om i organisationen? Hvilke temaer ønsker jeg, at medarbejderne forholder sig til – og måske ligefrem har en mening om?

Af Jonas Gabrielsen Jeg er lektor i retorisk kommunikation på RUC – og ser klassisk retorik og mundtlig kommunikation som grundlægende elementer i moderne organisationer og ledelse. Jeg udgav sidste år en antologi om leder-

Mundtlighed skaber synlighed I en række situationer er det ikke det, der siges, der er det centrale – men den, der siger det. I det mundtlige rum smelter tale og taler sammen, og det er derfor vigtigt at være sig bevist, at talen kan mere og andet end at formidle et budskab. Mundtlig kommunikation kan også bruges til at gøre lederen synlig i or-

talen for at sætte ledertalen på dagsordenen som en del af kommunikationsstrategien.

DKF-kursus Skriv til øret – retorik for taleskrivere 18. maj 2015 Tilmeld dig på komforening.dk

13

Profile for Dansk Kommunikationsforening

Kommunikatøren nr. 1, 2015  

Kommunikatøren nr. 1, 2015  

Advertisement