Page 1

aksen AKSEN

nUuMmMmE Re r6 N

6D E |N m r At RsT S2 02 01 12 2 6 . aM


Au pair

AKSEN – Skolebladet på KS

Send din historie til Lene.marie.kjems@ skolekom.dk

Redaktionen er: Lene Marie Kjems Anders Goldschmidt

AKSEN

NUMMER 6

DEN 6. MARTS 2012

Jacqueline Panduro Jacqueline er uddannet grafisk designer fra Mediacollege i Amsterdam. Hun har lavet forsiden og illustrationerne på side 12-13. Jacqueline søger nu ind på Kunstakademiet i Kbh. Mahnaz Mahnaz Aghdam har netop udgivet en ny børnebog i Iran! Se historien om ”The Kind King” her: www.childrenslibrary.org Hun har også lavet illustrationerne på side 2 og 8-9.

2

Au pair betyder på lige vilkår. Familier med børn under 18 år og raske pensionistægtepar kan blive værtsfamilier. Formålet med et au pair-ophold er at au pair-personen kan forbedre sine sproglige og evt. faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont. Til gengæld deltager au pair-personen i de huslige pligter. Au pair-personen skal have mindst 3050 kr. om måneden »i lommepenge« plus kost og logi. Antallet af au pair-personer i Danmark er mere end tredoblet de seneste ti år. I 2000 blev der givet 865 opholdstilladelser til au pair-personer. I 2010 modtog Danmark 2649 au pairs fra lande uden for EU. Cirka 80 procent er filippinere. Til sammenligning havde Holland 1377, Norge 1509 og Tyskland, med 82 millioner indbyggere, cirka 6000 au pair-personer. FOA lavede i 2010 et særligt medlemskab for au pairs, hvor kontingentet er 25 kroner om måneden. Hvis man har problemer med sin værtsfamilie eller andet, kan man desuden få hjælp hos Dansk Flygtningehjælp eller Kirkernes Integrations Tjeneste. Kilde: www.nyidanmark.dk

vidste du? Lige nu er der 15 au pairs, der lærer dansk på skolen.

Næste nummer udkommer i november 2012. Deadline er 1. oktober.

– på lige vilkår

Nationalitet

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Filippinerne

569

955

1.510

2.163

2.165

2.140

Ukraine

191

170

105

104

84

87

Rusland

87

79

80

75

53

40

Thailand

23

39

34

40

38

39

7

11

11

33

33

34

Kina Øvrige* I alt

594

539

467

522

400

309

1.471

1.793

2.207

2.937

2.773

2.649

Kilde: Udlændingeservice 2011. // * Brasilien, Sri Lanka, Kenya, Indonesien, Peru m.fl. Cirka 95 pct. af opholdstilladelserne til au pair blev i 2007 givet til kvinder, mens kun 5 pct. blev givet til mænd. AKSEN #6 marts 2012


Jeg fandt en ny familie af kursist Olena Oksenenko (Ukraine) DU2, modul 4

Mit navn er Olena, jeg er 25 år og fra Ukraine. Jeg har arbejdet som au pair i halvandet år. Jeg hørte om au pair-programmet da jeg studerede på universitetet. Min veninde arbejdede i USA og fortalte, at det er en rigtig god mulighed for at forbedre sprogkundskaberne, få erfaring og se verden. Jeg besluttede at blive au pair i Europa og valgte Danmark, da jeg var nysgerrig efter at se landet. Min første danske familie fandt jeg på nettet på Au Pair World, og de sendte straks en kontrakt. Tre måneder efter kom jeg til landet og mødte min første familie. De havde tre børn og boede i et stort hus med 18 værelser. Jeg gjorde rent og passede nogle gange deres børn. Efter et par uger indså jeg, at jeg ikke kunne leve i denne familie. Jeg forsøgte at udføre mit arbejde så godt som muligt og efterfølge deres krav. Men kvinden i familien var en meget sur person, og alt jeg gjorde var forkert. Hun skreg konstant og ydmygede mig. Selv begyndte jeg at frygte hende og sov dårligt om natten. Hun sagde altid, at hvis jeg gik fra dem, lukkede de mit visum, så jeg skulle vende tilbage til mit hjemland. En dag kunne jeg ikke klare det mere, og jeg forlod dem. Heldigvis havde jeg et par venner fra Ukraine, der arbejdede på en gård, og her kunne jeg bo. Et stykke tid efter fandt AKSEN #6 marts 2012

jeg en ny familie i København, hvor jeg har arbejdet i 10 måneder og fortsat vil arbejde de næste 6 måneder. Jeg føler, at jeg virkelig var heldig at møde disse gode mennesker. De er gode ved mig og respekterer mit arbejde. I dag er jeg rigtig tilfreds med mit job og mit liv i Danmark. Jeg arbejder omkring 30 timer om ugen. De fleste timer gør jeg rent eller stryger. Derudover laver jeg madpakker til børnene og hjælper med madlavningen. Personligt elsker jeg at rejse og at bruge min løn. I løbet af det halvandet år jeg har boet her i Danmark, har jeg været på ferie i Rom, Paris, Venedig, og nu planlægger jeg at besøge Barcelona. Generelt er arbejdet som au pair en rigtig god mulighed for at stifte bekendtskab med andre kulturer og traditioner samt at besøge andre lande og få nye venner. Men det er vigtigt at arbejde i en familie, som du kan lide og at du ikke er bange for forandringer. Jeg kender mange piger, der arbejder langt mere end der står i kontrakten. Og det er vores fejl, at vi tillader os selv at blive behandlet på denne måde. Jeg vil foreslå alle, der ønsker at arbejde som au pair, at lære deres rettigheder at kende samt ikke at frygte at skulle skifte familie. Jeg husker, hvor chokeret jeg blev over min første familie, men jeg er rigtig glad for at jeg vovede at arbejde som au pair. Film Sidste år, i 2011, blev der lavet en dokumentarfilm om 3 unge filippinske kvinder, der arbejder som au pair i Danmark. Filmen hedder AU PAIR og kan fx ses på www.filmstriben.dk.

Min historie

   Jeg bor i Vanløse med min værtsfamilie. Jeg har to børn at tage mig af, nemlig Freja på 6 år og Valdemar på 4 år. Jeg kom til Danmark som au pair, fordi jeg ønsker at tjene penge, på samme tid som jeg vil lære om dansk kultur. For det er det, au pair betyder: ’udveksling af kultur’. Jeg bruger mine penge til min søsters uddannelse og støtte til mine gamle forældre. I fremtiden, måske 5 eller 7 år fra nu, uanset hvor jeg bor, så tror jeg, at jeg er plejer, fordi jeg kan godt lide at passe gamle mennesker. – Marivio (Filipinerne)

   Jeg blev au pair i Danmark ved hjælp af en ven. Hun fortalte mig, at det er bedre at arbejde her end i Hong Kong, så jeg lavede en ansøgning via nettet. Som regel laver jeg huslige pligter for familien, men jeg må kun arbejde 30 timer om ugen. Min værtsfamilie er sød, de forstår mig og de er meget åbne omkring reglerne for au pair. Jeg skal være her i to år, og efter det vil jeg ansøge om at komme til Italien. Jeg bruger mine penge klogt. Jeg sender penge hjem til min mor i Filipinerne og jeg sparer op til min fremtid og til specielle lejligheder. – Noemi Falcutila (Filipinerne)

   Jeg blev au pair gennem en ven og jeg arbejder 30 timer om ugen. Min au pair-familie er sød og rar. Jeg skal være her i to år og bagefter vil jeg rejse til Norge, hvis jeg kan finde en værtsfamilie der. De penge jeg tjener som au pair sender jeg hjem til min familie i Filipinerne for at støtte dem økonomisk. – Rizanna Marie (Filippinerne) 3


Hovedbanegården

af hold 42, DU3, modul 3 Lærer: Lene Marie Kjems

Mit første indtryk af kursist David Carbonell (Spanien) Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg har været på Hovedbanegården. Da jeg bor i København, kigger jeg ikke mere på det smukke træloft på stationen, som jeg gjorde den første gang, jeg gik ud af toget fra lufthavnen. En gammel bygning med moderne caféer og butikker, hvor man kan spise og shoppe. Alt ser ud til at være i orden, skiltene er simple, praktiske 4

og effektive. Man føler virkelig, at man er i Skandinavien. Danskerne skulle være stolte af det. Nogen tror, der er mange hjemløse tæt på stationen, men faktisk er der ikke så mange. De står udenfor, tit råber de, men de ligger ikke på gulvet. Skandinaviske hjemløse har også et mere organiseret liv end hjemløse i andre lande.

100.000 personer går gennem hallen på en normal hverdag, men alle går så hurtigt, at der altid er travlt. Sandheden er, at jeg har gjort det samme. Jeg har ikke lagt mærke til det lille elektriske tog, som kører rundt og holder børn med selskab, og jeg har ikke lagt mærke til at lige over hallen er et tv-studie, hvor TV2 optager Go’ Morgen Danmark.

Altid travlt af kursist Athina Palidi (Grækenland) Mit første indtryk af Hovedbanegården var, at det ligner en lufthavnssal. Men en sal uden lyd og mange mennesker. Man siger, at

Arkitekturen af kursist Jordana Barboza (Brasilien) Hovedbanegården er tegnet af arkitekten Heinrich Wenck i en nationalromantisk stil. Det er byens tredje banegård, og AKSEN #6 marts 2012


den blev bygget i perioden 1906-11. Hovedbanegården består af en forhal med et imponerende loft og udvendigt af et pyramidetag med kobberspir. Hovedhallen er 138 m lang og 20 m høj, og ligger som en bro hen over alle spor. Den første banegård var i brug i 17 år, fra 1847 til 1864. Den anden banegård lå, hvor Palads Teatret ligger i dag, og blev brugt i 47 år fra 1864 til 1911. I starten af 1900-tallet besluttede man at grave en bane mellem Hovedbanegården og Østerport station samtidig med, at man byggede en ny hovedbanegård, der hvor den ligger i dag. I 2004 fik Hovedbanegården en stor renovering, som kostede 60 mio. kroner. Det tog 4 år, før renovering var færdig.

Danmarks Første Tog Af kursist Nigel Baker (England) Linien mellem København og Roskilde åbnede den 26. juni 1847. Danmarks første damplokomotiv ’Odin’ blev leveret i august 1846. Odin var 11,65 m lang, vejede 18 tons og havde en topfart på 50 km/t. AKSEN #6 marts 2012

Odin var i brug indtil 1876, hvorefter det blev ophugget. En kopi blev bygget og kan i dag ses på Jernbanemuseet i Roskilde.

De skæve eksistenser af kursist Arno Drugowitsch (Østrig) Hovedbanegårdens bagtrappe er også blevet kaldt „Store apotek“. Det betyder, at handel med narkotika altid har været en stor ting ved bagtrappen. Men nu spiller DSB høj klassisk musik! Ifølge DSB gør man det bare for at får folk til at gå hurtigere – fordi da man planlagde indgangen i 1911 kunne man ikke regne ud, at der en dag ville bo så mange mennesker i København, som alle sammen har brug for en større indgang hhv. udgang til Istegade. Men nu kan det selvfølgelig ikke være den eneste grund, hvorfor man startede med musikken. Naturligvis kan man ikke bare holde narkomaner væk uden at finde et sted, hvor de ellers kan være. Så der har allerede været en stor diskussion om at indføre et specielt fixerum, hvor narkomanerne også kan få gratis lægebehandling, rene sprøjter, rådgivning, osv.

De nye toiletter af kursist Zaynab Nasrat (Tyskland) Sidste fredag læste vi en artikel i metroXxpress (12.01.12), som hed ”Jeg havde ikke en femmer”. Den handler om mennesker, der ikke vil betale for at tisse, så de tisser, hvor de vil på Hovedbanegården. Det er meget uhygiejnisk. Nogle af mine klassekammerater skulle prøve de nye toiletter, og det var en positiv overraskelse for dem, fordi toiletterne var rigtig rene og moderne. Derfor synes vi, at toiletbesøget er en femmer værd. Min oplevelse af kursist Jordana Barboza (Brasilien) Jeg var engang på Hovedbanegården. Jeg skulle tage toget til Jylland, så jeg havde ikke tid til at se banegården. For at være ærlig, var det bare stressende. Men den anden gang var super, og helt sikker en overraskelse. Jeg følte mig ligesom en turist, og nu ved jeg, at Hovedbanegården også kan være et sted, hvor man kan gå og hygge sig sammen med sine venner.

5


Velkommen Poul – skolens nye leder

af kursisterne Marisol (Mexico) og Fatim (Elfenbenskysten). DU3, modul 5. Den 4. januar fik skolen en ny skoleleder. Hans navn er Poul Neergaard. Selvom han er ny på skolen, er han en erfaren person, for han har altid arbejdet med det danske sprog forskellige steder, bl.a. på Fyn, i Jylland og i Grønland. Derudover taler han engelsk, tysk, grønlandsk og fransk på turistniveau. Privat er han gift

og har to døtre. Selvom arbejdet er meget ansvarsfuldt, får han tid til familien og fritid. Han kan godt lide at løbe, rejse, flyve, høre musik, køre på motorcykel og læse. ”Jeg synes, fritid og arbejde hænger sammen. Jeg kan have fritid, mens jeg arbejder og omvendt,” siger han. Poul elsker gammel traditionel dansk mad og stærk mad, især thai og indisk. Han kender mange udlændinge, og derfor er han optimistisk angående den nye regerings udlændingepolitik. ”Nu er der forskellige

ændringer på vej … Nu ser det ud til at, det bliver lidt lettere, og det er jeg glad for, det er rigtig godt.” Han henter inspiration til sit job fra familien, skolen og sine medarbejdere. Det mest spændende ved hans nye job er ”at møde mennesker, som kommer fra forskellige lande”. Han har også visioner for skolen: ”Skolen skal fungere på en god måde; der skal være flere studerende, vi skal skabe resultater, en god arbejdsplads og et godt arbejdsmiljø. Alle skal være tilfredse,” siger han.

at rydde op ude foran skolen – især efter weekenden og om fredagen finder man altid mange forskellige ting som fx flasker, skodder og selv kanyler på gaden. Når de har klaret det, kommer der altid forskellige andre opgaver, fra rengøringsinspektion og udskiftning af pærerne til at hjælpe skraldmændene. Alt skal dokumenteres. Samtidig er man også nødt til at bestille ting, der mangler – fra toiletpapir til nye ure (ja, de bliver ofte stjålet!). ”Der er aldrig to dage, der er ens” siger de. I dag er jobbet i højere grad end tidligere et administrativ job, hvor man både skal være praktisk anlagt og god til papirarbejdet. En gang i mellem er der også en samtale med direktøren for at koordinere de vigtigste ting, som skal ske.

udtryk skal man nu bruge i stedet for det gamle ord „pedeller“. Titlerne beskriver også de højere krav, man i dag stiller til et sådant job. Før i tiden var det ofte et job, hvor man kunne drikke øl samtidig. Tiderne har skiftet, og i dag drikker man kun vand. Det er et krævende og mere kompliceret job, men de manglende øl skyldes nok snarere politisk korrekthed.

To glade pedeller af kursist Arno Drugowitsch (Østrig) og Nigel Baker (England). DU3, modul 3. Inde i sprogcenterets baggård i Valdemarsgade ligger et lille skur, hvor man kan finde vores to pedeller, René og Jan. De har ansvar for alle skolens tre afdelinger: Valdemarsgade, Flæsketorvet og Lyrskovgade. Som kursist ser man dem ikke så ofte, men det er bare fordi, de altid har travlt. Så man fornemmer sjældent deres arbejde – det gør man jo kun, når noget går galt. Så man kan godt sige, at Rene og Jan er de to gode sjæle bag KS, som holder tingene sammen. En normal arbejdsdag De er begge to ”A-mennesker“, som man siger. Så de har ingen problemer med at starte arbejdet omkring kl. 6 om morgenen. Som kursist har man naturligvis kolossal respekt for sådanne tidlige arbejdstider, og er samtidig meget glad for, at alting fungerer og er rent, når man ankommer til skolen omkring kl 08.30. Der er selvfølgelig mange forskellige ting at gøre, før klasserne kan starte. Det er for eksempel altid nødvendigt 6

Personligt Rene er teknisk serviceleder og Jan er teknisk serviceassistent – disse nye

Rene har tidligere arbejdet som brandmand i 8 år, og Jan har været soldat i både Irak og Kuwait. De har begge to familie og er rigtig glade for deres liv og job. Man kan med det samme mærke, at de har et rigtigt godt forhold til hinanden og er meget motiverede for deres arbejde, fordi de er rigtig gode til arbejde sammen. Derfor er det også meget nemt for dem at stå op om morgenen og gå på arbejde. Og de er dygtige: ”Vi laver alt – fra himlen til jorden!“ siger de. AKSEN #6 marts 2012


Øko-fest og frivilligt arbejde Københavns Fødevarefællesskab

af kursist Matteo Stratimirovich (Italien) DU3, modul 5. Første gang jeg hørte om Københavns Fødevarefællesskab (Kbhff), troede jeg, at de var en stor organisation. Det var fordi navnet er så langt. Jeg var til et infomøde og blev fascineret af ideen: en rigtig enkel forretning mellem lokale producenter af økologiske og biodynamiske varer og kunder, der er medlem af fællesskabet og frivilligt arbejder i butikkerne. Ingen mellemmand, bare direkte salg fra landet til kunderne. Superbilligt! Medlemmerne skal betale til tilmelding og følge de eneste to regler i coopen: 1) varer skal bestilles en uge før (7-8 kg fødevarer koster altid 100,- kr) og 2) medlemmerne skal arbejde i foreningen 3 timer om måneden (en vagt). To uger senere var jeg på min første ”vagt”. Det var i afdelingen på Vesterbro. Jeg var lidt nervøs, for jeg vidste slet ikke, hvordan arbejdsopgaven kunne være. Den hed ”Modtage-vagt”. Da en lille varevogn kom og åbnede bagdøren, forstod jeg det hele: Vi skulle tømme vognen for grøntsager! Det var meget trættende,

men også sjovt. Da butikken ligger på en folkeskole, var der også mange nysgerrige 7-9 årige børn omkring os. Nogle af dem tilbød at hjælpe. Kbhff bliver større og større. Så de har lige åbnet en ny afdeling på Østerbro, hvor jeg bor. Jeg har nu prøvet at arbejde i en ”Pakkevagt” og en ”Løssalgsvagt”. Den første handler om at fylde poser med ugens grøntsager. Den anden vagt betyder, at jeg sælger ekstra varer, som ikke er med i ugens pose (fx økologisk mel, æg, honning, kaffe). ”Hvor mange? 4 æg? De koster 12 kr, tak.” Supersjovt! Jeg synes, Kbhff er en rigtig god mulighed for at snakke dansk og få nye venner. Arbejdsmiljøet er uformelt, ungt og venligt. Sproget er nogle gange svært, men det er nemt, hvis man taler med de ældre: De taler roligt og klart. Som kursister kan vi få en rigtig dansk oplevelse med hensyn til sprog, fællesskab og kultur. Der er få udlændinge, så vi får ganske mange spørgsmål. Det mest almindelige er: ”Hvor kommer du fra?”

Ugens pose På Oehlenschlägersgade Skole kan man købe en øko-grønt pose, hvis man er medlem. Den kan fx indeholde: 1 hoved savoykål 4 porrer 1 stk. selleri 1 kg gulerødder 1 kg kartofler (Ditta) 400 gram rosenkål 1 kg pastinak 1 potte krydderurter 0,5 kg ræddiker Desuden er der løssalg, fx: Jordskokker til 27 kr. / kg Peberrod til 7 kr. / stk. (50 g) Hvedemel til 14 kr. / kg

Vil du være med? Tal med Dorte Wohlert, hvis du vil vide mere om Kbhff. Hun er vejleder på skolen og selv medlem. Eller besøg deres hjemmeside: www.kbhff.dk

AKSEN #6 marts 2012

7


Fra Kina af kursist Yongli Hou (35 år, Kina) Før jeg kom til Danmark, hørte jeg et par gange om det lille eventyrland fra H C. Andersens bøger. Derefter anbefalede nogle en dansk skole til mig, da jeg ville se andre lande ud over Kina. I 2006 mødte jeg min danske mand i Kina. Han arbejdede som engelsklærer på et universitet. Faktisk var hans rigtige mål at se Kina, og han skulle kun være der ét år. Da jeg besluttede at gifte mig med min mand, overvejede jeg slet ikke de forskellige kulturer og traditioner mellem Kina og Danmark. Jeg var ligeglad med, hvor dejlig Danmark var, eller hvor hårdt vores liv kunne være … Jeg ville bare være sammen med min mand. Tiden gik hurtigt, men jeg kan stadig huske den første dag, hvor jeg ankom til Danmark. April-himlen var varm og solrig. Jeg var utroligt glad for det alt sammen. Det var ved 6-tiden, 8

og gadelygterne var lige tændt på Vesterbrogade. Jeg troede at jeg havde været der før. Jeg følte ikke, at det var et fremmed sted. Den næste dag blev jeg vækket af nogle fugle, der sang sange og hoppede op og ned mellem tagene ved siden af mit vindue. Jeg havde ikke oplevet noget sådant i min hjemby. Fuglene i min hjemby tør ikke komme for tæt på mennesker, da de fleste kinesere er gourmet-mænd. Vi er vilde med de vilde dyr, og faktisk spiser vi alt muligt. Jeg må indrømme, at fugle er klogere, end jeg troede. Jeg troede, at det var natuligt for fugle at være bange for mennesker. I Kina måtte de flygte væk, når de opdagede mennesker omkring sig, men ikke her i Danmark. En gang spurgte jeg min mand, om jeg måtte fange et dyr og spise det. Min mand kunne overhovedet ikke tro, at jeg var seriøs. Fra den vinkel kan man se, at danskere og naturen er i et harmonisk forhold. Danskere har også høje krav til miljøet. F.eks. diskuterer folk ofte

ryge-politik, og om biler skal køre i centrum af byerne osv. Jeg synes også, at de fleste danskere har en højere moral end kinesere. Danskere ser både afslappede og tålmodige ud. Jeg tror, det er fordi Danmark har et bedre økonomisk grundlag og samfundet kan udvikle sig langsigtet og stabilt. Dansk demokrati var en stor overraskelse for mig. Man kan stemme på folk efter ens egen overbevisning, og alle borgere har muligheden for at deltage i politik. På den anden side ved jeg ikke, om stofmisbrug også er en rettighed? Jeg ser tit, at narkomaner bruger stoffer på Vesterbrogade og deromkring. Ydermere bliver de ikke fundet og sendt i fængsel, i stedet får de hjælp og støtte fra en kirke og mange andre. Jeg tror, at der er nogle store problemer, som jeg ikke kender, men som staten ikke kan løse. Alligevel skal staten ikke bare lade dem være. Det er det danske samfunds negative side. Desuden breder det sig, og måske påvirker det vores børn en dag. Jeg synes, at kongehuset skal afskaffes så hurtigt som muligt, da det koster for meget, og deres løn står ikke mål med deres arbejde. Det vigtigste argument er, at kongefamiliens specielle rettigheder er imod det danske demokrati. AKSEN #6 marts 2012


Til Danmark Hold 126, DU2, modul 2 Hvorfor kom du til Danmark? Chandra Sekhar (Indien) Jeg hedder Chandra Sekhar. Jeg kommer fra Indien og jeg kom til Danmark sidste år. Jeg ansøgte om et Green card for at arbejde. Nu arbejder jeg på KU, samtidig med jeg går på sprogskole. Jeg elsker Danmark, fordi alle mennesker er gode. Jeg kan lide vejret i Danmark. Jeg elsker dansk kultur. Ying Rahan (Thailand) Jeg kom til Danmark for halvandet år siden. Jeg kom til Danmark, fordi jeg blev gift med en dansk mand. Jeg elsker Danmark, fordi det er bedre end Thailand, og fordi Danmark er mere rent og her bor flottere mennesker. Her er også mere sikkerhed. Adil Raja (Pakistan) Jeg kom til Danmark for at arbejde og for at få et bedre liv. Jeg synes at Danmark er et fredeligt og roligt land. Der er mange steder i Danmark som er gode at besøge også for turister. Folk i Danmark er også gode og ydmyge. Der er mange muligheder for at finde nyt arbejde og få personlig udvikling. Men hovedgrunden til at jeg kom til Danmark er, at Danmark er et europæisk land, og jeg elsker europæisk kultur. Tanaporn Bumrungtum (Thailand) Jeg kom til København d. 18/4 - 2011, AKSEN #6 marts 2012

fordi jeg er gift med en dansk mand. Jeg kan tale lidt dansk, men jeg laver stadig mange fejl. Min mand hjælper mig.

jobs skal man tale dansk. Så jeg går på sprogcenter for at lære dansk. Jeg tænker, det vil gå bedre, når jeg kan mere dansk i fremtiden.

Tanka Prasad Kattel (Nepal) Jeg hedder Tanka Prasad Kattel. Jeg kom til Danmark for tre år siden. Jeg kom her, fordi jeg er studerende. Jeg studerer på KEA som multi-mediadesigner. Om et år afslutter jeg min uddannelse og tager tilbage til Nepal. Jeg synes Danmark er et godt land, fordi jeg elsker det danske system. Her er ikke korruption, og her er gode mennesker, som hjælper dig, når du har problemer.

Agnieszka Wojtyra (Polen) Jeg har været i København i 1,6 år. Jeg flyttede hertil, fordi jeg gerne ville prøve at bo i et andet land. I København mødte jeg min kæreste Nils, som er svensker. Nu bor vi sammen, og vi planlægger at bo her i fremtiden. Jeg kan godt lide at lære dansk. Jeg planlægger at læse inden for min egen uddannelse, som er turisme og forvaltningspsykologi. Jeg vil også gerne have et arbejde her. Jeg er glad, fordi jeg har min ven, som jeg kender fra Warsawa i Polen. Hun hedder Elvia og bor i Lund i Sverige ikke langt væk fra København. Jeg cykler og hvert år om sommeren tager jeg til stranden. Danskere er sympatiske og de er også de gladeste mennesker i hele verden. Jeg er vild med tøjbutikker og smykker. Danskerne er kreative mennesker.

Nidhi Pandey (Indien) Jeg kom til Danmark for halvandet år siden, fordi min mand fik arbejde her. Jeg kan lide Danmark, fordi her er et godt klima og søde og venlige folk. Jeg har arbejdet i Danmark og min erfaring er, at det er godt at arbejde med danskere. Jeg elsker at cykle, for jeg cykler ikke i Indien. Michalis Pervolarakis (Grækenland) For 2 år siden mødte jeg min kæreste i Grækenland. Da boede vi på Kreta i seks måneder. Vi besluttede, at jeg skulle komme til Danmark og leve her. Jeg har nu boet mere end et år her. Jeg kan lide København, men det er svært med arbejde, fordi i de fleste

9


De gamles by i København

af lærer Anders Goldschmidt

De Gamles By er et område med plejehjem og ældreboliger på Nørrebro i København. Oprindeligt var det et hospital fra 1892 og et alderdomshjem fra 1901, som blev slået sammen til De Gamles By i 1919. Senere blev der bygget flere bygninger i området i perioden 19461960. Mellem bygningerne er der små veje og store græsplæner med træer. I dag er der både plejehjem og ældreboliger i De Gamles By. De Gamles By er et stort område, og der er meget stille, selv om det er tæt på de store veje på Nørrebro. Der er mange gamle bygninger og ældre mennesker. Det er næsten en rigtig lille by, for De Gamles By har egen kirke, vaskeri, kantine, bibliotek, café og kiosk. Det er meget praktisk for de ældre mennesker, der bor i De Gamles By. Så skal de ikke gå så langt, hvis de for eksempel skal i kiosken.

10

Plejehjemmene Der er fire forskellige plejehjem i De Gamles By. De hedder Slottet, Møllehuset, Klarahus og Sølund. Slottet har 111 boliger. Der er også bibliotek, kiosk, vaskeri, fodpleje, have og egen bus. Plejehjemmet giver pleje, omsorg og praktisk bistand. Det hedder Slottet, fordi det lidt ligner et rigtigt slot. Møllehuset har 80 boliger. Beboerne har mulighed for at dyrke gymnastik. Og i kælderen har de et aktivitetsrum, hvor de kan spille banko, se film og høre musik. Klarahus har 114 boliger. Der er også et aktivitetscenter, hvor beboerne kan mødes og drikke kaffe, læse avis, snakke og hygge sig. Sølund er en kommunal instition, som blev bygget i 1979. Der er fælles opholdsrum og altan på hver etage. På plejehjemmene bliver beboerne passet og hjulpet af professionelt personale. Dyrene De Gamles By har en indhegning med får, som bor der om sommeren, men om vinteren bor de i en stald.

Der er også en hønsegård, hvor der bor høns og kaniner. Hver dag er der åbent, så børn kan komme ind og se dyrene. Der er mange af de ældre beboere, som synes det er hyggeligt med dyr tæt på. De Gamles Bys Kirke Midt i De Gamles By ligger der en rød murstenskirke. Den er bygget i 1892. Her kan beboerne gå til gudstjeneste. Der er også nogle ældre, der går hen i kirken, når de gerne vil være alene og have lidt fred og ro. Der er meget stille og roligt inde i kirken. Man kan læse i Bibelen og i salmebøger i kirken. Kolonihaverne I De Gamles By ligger der også nogle små kolonihaver. En kolonihave er en meget lille have med et lille hus. Her kan man dyrke blomster og grøntsager. Det var først meningen, at de ældre skulle passe haverne om sommeren. Men det var lidt for hårdt for de ældre. Så i dag bruges mange af kolonihaverne af børnehaver på Nørrebro. AKSEN #6 marts 2012


Den gamle by i Århus

af lærer Lene Marie Kjems

Har du hørt om Den Gamle By? Det er et stort museum i Århus, der viser, hvordan man levede i byerne i gamle dage. Man går rundt i gaderne, man går ind i husene, køber ting fra gamle dage og taler med dem, der arbejder der. Der er en særlig stemning i Den Gamle By, som mange mennesker rigtig godt kan lide. Derfor besøger de museet igen og igen. Særligt i december kommer der mange mennesker for at komme i julestemning. Husene Mange vil ikke tro det, når de hører det første gang, men alle husene i Den Gamle By er ikke bygget der. Husene kommer fra byer i hele Danmark og er én efter én flyttet til museet i Århus. Men hvordan flytter man et hus? Ja, husene skilles ad, transporteres og samles igen i Den Gamle By. Det er ligesom at samle et kæmpe puslespil ved hjælp af mange murere, tømre og store kraner. Det er helt fantastisk, at det kan lykkes. AKSEN #6 marts 2012

Levende museum Rundt omkring i byen kan man møde folk, som har klædt sig ud. Tøjet er ikke gammelt. Det er nyt, men lavet specielt, så det ser ud som i gamle dage. Og i 1800-tallet var moden anderledes end i dag. Alle kvinder gik i lange uld-nederdele og havde tørklæde om hovedet eller hat på. Mange unge mennesker havde ikke deres eget hjem. De var tjenestepiger eller karle i fx Købmandsgården, hvor de lavede mad, hentede vand ved brønden, huggede brænde og løb ærinder. Det levende museum har gjort historien levende, så man kan møde personer - unge, gamle, rige, fattige, kvinder, mænd, som levede for 150 og 100 år siden. Nogle af kvinderne laver mad over et åbent ildsted og hvis man er heldig, kan man som gæst få lov til sidde i køkkenet, smage maden og blive budt på en kop kaffe. Undervisning Museet har en skoletjeneste, hvor børn fra folkeskolen kan komme og lære om, hvordan det var at være barn i 1800-tallet. Men også klasser

fra en sprogskole kan få undervisning. Man kan enten komme og lave mad i et gammelt køkken eller man kan gå til kaffevisit i et dansk hjem fra 1910.

Entré Børn og unge under 18 år kan komme gratis ind. I højsæson koster en voksenbillet 125 kr. Besøgstal De største danske museer ligger i København. Men i 2011 besøgte 360.048 gæster Den Gamle By. 523.422 besøgte Århus Kunstmuseum ARoS. Se videoer fra livet i Den Gamle By www.dengamleby.dk/media/videoer

Andre frilandsmuseer: Den Fynske Landsby – Odense Hjerl Hede – Skive Frilandsmuseet – Lyngby Sagnlandet Lejre – Lejre Middelaldercentret – Lolland

11


Vikingerne

Ekskursion til Roskilde DU 2, modul 4 af kursisterne Gwladys Kouame Jensen og Newton de Castro. Den 24. november 2011 var vi på tur sammen med vores lærer Camilla. Københavns Sprogcenter betalte for turen, og vi tog madpakker med selv. Vikingeskibsmuseet ligger i byen Roskilde ca. 38 km fra København. Vikingetiden varede cirka fra 7501050 i Danmark. Det er vigtigt for folk, der bor i Danmark at kende vikingehistorien. af kursist Newton de Castro På museet fik vi en guidet tur, og han fortalte os om vikingeskibene. Bagefter spiste vi frokost sammen, og jeg havde lavet en dejlig appelsinkage med blommer. Det smagte rigtig godt!

12

af kursist Zoubida Jeg er meget glad, fordi jeg så mange ting og gamle skibe, der var næsten 1000 år. Før havde jeg en forkert idé om vikingetiden, men nu forstår jeg, at vikingerne spillede en stor rolle for danskerne, og de ved at vikingerne var stærke og kraftige. Vikingerne sejlede hen for at handle, plyndre eller bo. af kursist Hassan Vi gik gennem en lille sti til museet og gennem en stor park med høje træer og en dam med ænder i. På museet fik vi en guide. Han forklarede os om vikingernes historie. Det var rigtigt spændende, men han snakkede mere engelsk end dansk. Vi så gamle skibe, hvordan vikingerne boede, og hvilke materialer de brugte til at bygge skibe med. Bagefter så vi en film om vikingeturen fra Danmark til Irland. Bagefter gik vi hen til Camillas ven, som hedder Kuno. Han var en sød

AKSEN #6 marts 2012


Har jer eksk es klass e væ ur re et te sion ell er ar t på ma? bejd Skri num et v om me det t med jeres r af sko i l lebla næs teks te d ter o reda g bil et. Send ktio leder nen. Se si ind til de 1 .

Roskilde domkirke mand, vi drak the og kaffe med kage. Vi sluttede vores tur med at besøge Domkirken. Det var en stor og gammel kirke, hvor de danske konger og dronninger ligger begravet. af kursist Zoubida Vi kiggede på domkirken, og jeg så, hvordan de byggede kirken, og hvad der skete inde i kirken. Jeg så også døbefonten, hvor børnene bliver døbt.

AKSEN #6 marts 2012

af lærer Camilla Kirchhoff Først blev kirken bygget som en trækirke i Vikingetiden. Bagefter blev den bygget om til en stenkirke, og i 1170 begyndte man at bygge den murstenskirke, som vi kan se i dag. Roskilde Domkirkes historie er altså mere end 1000 år gammel. Den er særlig kendt som den kirke i Verden, der har flest konger og dronninger begravet. I alt er der 20 konger og 17 dronninger begravet. Dronning Margrethe II skal også begraves her engang. I 1995 udnævnte UNESCO Roskilde Domkirke til verdensarv. Det vil sige, at domkirken har så stor betydning for os og resten af verden, at den skal bevares og beskyttes, så også kommende generationer kan glæde sig over den.

13


Jobpakke Fort æl Danm om din jobe a rfari til s rk. Send ng i kole din blad h istor Se m e t . ie ere s ide 1 .

Min vej til job af kursist Olga Gavryushenko (Rusland) I 2008 kom jeg til Danmark fra Rusland, hvorfra jeg har min uddannelse og arbejdserfaring som controller og analytik i den russiske nationalbank. I juni 2010 afslutede jeg min danskuddannelse 3 med et gennemsnit ca. 10 point, hvorefter jeg prøvede at søge et økonomisk arbejde, men uden særlig succes. I december 2010 fik jeg en opringning af Casper Cordes, som er jobguide, og han fortalte om sit projekt ”Praktikpakken”. Frem til marts 2011 samarbejdede Casper, jeg og jobcentret i retning af at få en praktikplads – og det var svært at få virksomhederne til at tage mig ind. Dog endte vores søgning positivt: Den 6. marts 2011 startede jeg i en tre-måneders praktik hos Finansforbundet, og fra slutningen af den periode er jeg blevet der som erhvervsanalytikertrainee i afdelingen for ”Analyse og politik”. Under forløbet søgte vi en personlig sprogmentor til mig, der blev betalt af jobcenteret, men igen hjalp Casper med det. Det er rigtig vigtig at få hjælp, vejledning og støtte på det danske arbejdsmarked, da en med udenlandsk baggrund har svært ved at finde et fagligt job pga. mangel på arbejdserfaring i Danmark og viden om arbejdsmarkedet her. Personligt regner jeg med, det kan hjælpe mig videre til en fastansættelse. 14

Mød Arbejdspladsen! En jobpakke kan hjælpe dig videre. På Københavns Sprogcenter kan du få hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet. Hvis jobcenteret godkender det, kan vi hjælpe dig i praktik og evt. løntilskud på en virksomhed. Du kan læse mere her: www.facebook.com/Jobpakken

Konditor

Køkkenassistent

af kursist Noriko Usami (Japan). FVU2. Jeg har været i praktik i et konditori, som hedder Konditori Antoinette i 6 uger. Selvom jeg ikke havde nogen erfaring med at arbejde som konditor, elsker jeg at bage kager, så jeg prøvede at komme i praktik i konditoriet. Medarbejdene og chefen var meget venlige og hjælpsomme, selvom mit dansk ikke var så godt. Jeg har lært mange ting gennem min praktikperiode. Nu har jeg heldigvis fået et vikararbejde! Jeg synes, at det var en god idé, at jeg har prøvet at komme i praktik. Jeg er vejlederne dybt taknemmelig for deres hjælp.

af kursist Filipe Zeal (Portugal) DU2, modul 6 Jeg har været i praktik i fire uger som køkkenassistent på Idrætsinstitutionen Enghave Remise. Jeg var der fire uger i november 2011, 14 timer om ugen, og det var en god erfaring i mit liv. Jeg har lært mange ting i et køkken, og hvordan man laver mad som fx suppe, boller, kartoffelsauce og mange andre ting. Jeg har vist, at det er noget jeg vil, og jeg har selv taget intiativ til at gøre nogle ting. Jeg er meget glad for at have været i praktik hos Emmy og Senqü.

AKSEN #6 marts 2012


Er du høflig? hvad er mest høfligt? På dansk har vi ikke ord som ’please’ og ’bitte’, så vi er nødt til at være høflige på andre måder. Man kan bruge:

Jeg vil have kaffe! Jeg kunne godt tænke mig en kop kaffe. Øh? (svinger en tom kaffekop) Jeg skal have en kop kaffe. Hvorfor får vi ikke noget mere kaffe?

•  spørgsmål •  modalverber •  småord som vel, gerne, be’ om, lige •  negationer •  datid •  indirekte formulering

DU3, modul 3 og 4 Høflighed i Danmark af kursist Snezana (Serbien) ”Jeg synes at danskerne generelt er høflige. Men de kan ikke finde ud af at stå på bussen på en ordentlig måde. Hvorfor kan de ikke finde ud af, at den som kom først til stoppestedet, bør gå først ind i bussen? Danskerne har en meget dårlig ”buskultur”, men ellers synes jeg, de er høflige. af kursist Jérémy (Frankrig) Jeg synes det er rart, at det ikke er så formelt i Danmark. I Frankrig bruger vi meget tid på at være høflige over for ældre personer og man skal kende hinanden godt, før man siger ”du”. Titler er også meget vigtige. Her i DK må jeg kalde min chef ved hans fornavn – det ville aldrig kunne ske i Frankrig.

AKSEN #6 marts 2012

Der skulle vel ikke være en lillebitte smule kaffe til mig? Det var en rigtig dejlig kaffe, Peter! Nu vil jeg fandme have mig en kop kaffe. Peter, kan du nå kaffen?

af kursist Shaun (England) Jeg har lagt mærke til at kassedamerne i de fleste supermarkeder hilser. Det er vist noget nyt, for det gjorde de ikke, da jeg kom til DK for 3 år siden. Jeg synes, det er fint, men jeg kan altid mærke, om de mener det, eller bare gør det, fordi chefen siger, at de skal. af kursist Javier (Spanien) Danskerne er høflige når de beder om noget: ”Tak for det, mange tak, tak skal du have, osv.” Men de er ikke hjælpsomme i trafikken, fx med at hjælpe gamle mennesker, barnevogne eller at holde døren. Jeg prøver altid at holde døren, men der er ikke særlig mange, som siger tak for det. De går bare videre. Måske er danskere meget generte, ligesom i bussen, hvor de aldrig taler med mennesker, de ikke kender. Det gør jeg tit i mit hjemland.

af kursisterne Anita og Petra Det er ikke så nemt at sige, hvad der er høfligt at gøre i DK, for hvis man fx går ind i en forretning, så siger de ikke ’hej’ eller ’tak’. Og når man kommer til kassen, siger de kun beløbet uden et smil og spørger kun: ”Vil du ha’ en bon med?” uden ’værsågod’ eller ’farvel’. I Tjekkiet og Tyskland synes vi, at det er lidt mere høfligt end i DK, fordi vi har små ord som ’prosim’ og ’bitte’, som man bruger i en høflig sætning. Men vi har vænnet os til de omgangsformer. af kursisterne Geri og Iwi Der eksisterer en slags ’dukultur’ i DK. I vores hjemlande er man mere formelle og siger ’De’ og ”Hr. / Fru.”

15


Alle kursister og lærere kørte med bussen til Odense.

Vores tur til

H.C. Andersens Hus i Odense af kursisterne på DU1, modul 1- 6 Lærer: Susanne Adelhardt H.C. Andersens hus er det lille gule hus. Her blev han født.

Tirsdag den 13. september 2011 kørte 42 kursister og 3 lærere fra DU 1 til Odense med bus. Vi besøgte Hans Christian Andersens Museum. Vi kørte fra Lyrskovgade kl. 8.45, og vi var tilbage i København kl. 15.45. Hver kursist betalte 100 kr. for turen. Vi havde madpakker med. Det var en dejlig dag.

Her er et gammelt billede af H.C. Andersen.

16

AKSEN #6 marts 2012


Rundtur i Folketinget af kursister fra skriveholdet DU1, modul 4 og 5.

Vi vil fortælle om en rundtur i Folketinget. Det er Christiansborg Slot. Der ligger Folketinget. De kongelige har et personligt lokale. Christiansborg Slot blev bygget i 1918. Christiansborg Slot er formet som en stor hestesko. Det vigtigste vi så var portrætter af statsministrene. Vi så også folketingssalen. Kun én må snakke ad gangen, mens de andre lytter efter. Vi så også Grundloven, der ligger i et glasbur. Der står for eksempel, at kvinder fik lov til at stemme i 1915. Udenfor Christiansborg Slot er der en statue af Frederik d. VI. Han var den sidste konge i Danmark, der bestemte alene. Det hedder enevælde. Grundloven Grundloven blev til i 1849. Den sørger for, at demokratiet virker. Der er 3 institutioner, der har magten. Folketinget har den lovgivende magt. Regeringen og ministrene har den udøvende magt. Domstolene har den dømmende magt. Der er 1300 love. En lov er fx, at man ikke må køre mere end 110 km/t på motorvejen. Grundloven giver ret til, at man må mødes i grupper, man må lave en klub, og man må sige, hvad man vil. Folkestyret er, at folket bestemmer gennem politikere, som de vælger. Før 1915 var det kun mændene, der kunne stemme. I 1915 fik kvinderne stemmeret. Dansk uddannelse 1kursister har ret til at stemme ved kommunevalg.

AKSEN #6 marts 2012

Skriveholdet besøger Folketinget. Her står de og kikker ned i folketingssalen.

Partierne i Folketinget Vi vil gerne fortælle om partierne i Folketinget. Et parti har en bestemt holdning og mening om penge og mennesker. Før Grundloven kom i 1849, var der enevælde. Det var kongen, der bestemte. Da grundloven kom, så kom de første partier. I 1900-tallet var der 4 partier. 1) Venstre var landmændenes parti, 2) De konservative var handelsmændenes parti, 3) Det Radikale Venstre var husmændenes parti, 4) Socialdemokratiet var arbejdernes parti. I dag stemmer folk ikke altid på det samme parti hver gang. De vælger selv, hvem de vil stemme på. I dag har vi 8 partier. Det er 1) Enhedslisten, 2) SF, 3) Socialdemokratiet, 4) Det Radikale Venstre, 5) Liberal Alliance, 6) De Konservative, 7) Venstre, 8) Dansk Folkeparti. I regeringen er Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF. I oppositionen er Liberal Alliance, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti. Enhedslisten er støtteparti til regeringen.

hvor kommer du fra? en kursist fortæller af kursist Miriban Redzepi (Makedonien) DU1, modul 5. Jeg er født i Makedonien. Min far og mor er albanere. Jeg er vokset op i Makedonien. Mit første sprog var albansk. Jeg gik på albansk skole i 8 år. Min familie bor i Makedonien. Jeg har været i Danmark i 13 år. Jeg taler dansk med mine børn. Mine børn taler godt dansk. Jeg har haft arbejde i Danmark i ca. 3 år. Jeg gjorde rent på en skole. Nu er jeg arbejdsløs. Jeg går i skole 4 dage om ugen. Jeg søger arbejde nu.

17


Dansk kunst i Ukraine Bertel Thorvaldsen Bertel Thorvaldsen (1770-1844) er én af Danmarks bedst kendte kunstnere. Over 40 år boede og arbejdede han i Rom, hvor han blev én af de vigtigste europæiske repræsentanter for den nyklassicistiske billedhuggerkunst. Han har sit eget museum i Kbh.

af kursist Nataliya Bodnar (Ukraine) DU3, modul 4. Lærer: Lene Marie Kjems

Jeg hedder Nataliya, er 44 år og kommer fra Ukraine. For et år siden kom jeg til Danmark, da min mand havde fået arbejde her. Vi kan begge to godt lide at rejse og opleve en anderledes kultur. Men jeg kom godt i gang med Danmark allerede fra min hjemby, der hedder Lviv. Her findes en meget gammel park i byen, som er opkaldt

Fakta om Ukraine Ukraine er et europæisk land, der ligger i Østeuropa. Landet har 47 mill. indbyggere og hovedstaden hedder Kiev. Ukraine har stærke forbindelser til Rusland, men landet har også en stor europæisk historie. I 1922 blev landet en del af Sovjetunionen og havde derfor i mange år kommunistisk styre. 18

efter Ivan Franko. Og i parken står en stor, smuk vase, der er lavet af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Vasen har stået der siden 1838, da Lviv endnu var under Polen. Thorvaldsen arbejdede i mange år i et kunstværksted i Rom og her mødte han den polske kunstner Tsepkovsky. Bertel Thorvaldsen er en af de mest produktive billedhuggere i kunsthistorien. Faktisk er det svært at tælle alle hans værker, fordi der er så mange. Thorvaldsen var meget

inspireret af den klassiske kunst fra det gamle Grækenland og Rom. Og han var så dygtig, at han kunne skabe et portræt eller en skulptur af et menneske, bare ud fra beskrivelsen i et brev. I Polen og den vestlige del af det russiske imperium var skulpturer ekstremt populære. Især i det område som i dag er Ukraine. Der findes derfor mange kunstværker af Bertel Thorvaldsen på museer i Ukraine. Og selv om der ikke er mange, der kender historien bag Thorvaldsens vase i parken, er der mange, som gerne vil mødes eller fotograferes på den smukke plads. Det var først, da jeg kom til Danmark, at jeg fandt ud af, at Thorvaldsen var en dansk kunstner, og at han havde lavet den smukke vase i min hjemby.

I 1991 rev Ukraine sig løs og blev selvstændigt. I 2004 blev landet kendt, fordi der var Den Orange Revolution. Der er meget korruption i landet. Mellem 2 og 3 millioner ukrainske statsborgere arbejder som sæsonarbejdere i Vesteuropa og Rusland. De sender penge hjem til deres familier. Ukraine er ikke medlem af EU, men samarbejder med EU gennem en naboskabspolitik. AKSEN #6 marts 2012


Connecting friends in Copenhagen Kursister laver mad og får nye venner af dansk frivillig Louise Mørch Vilster Det kan være svært at få et netværk, når man er ny i Danmark. Derfor har lærere og elever på Københavns Sprogcenter skabt Connecting Friends (CF), hvor kursister laver middag til hinanden en gang om måneden. Tirsdag aften i februar var det tid til årets første Connecting Friendsmiddag, som blev holdt i kantinen på Københavns Sprogcenter i Valdemarsgade. Temaet var italiensk mad og humøret var højt, mens et hold på fem kursister lavede mad til 40 gæster. Filmaftener og museumsbesøg Connecting Friends er målrettet kursister på startmodulerne, som lige er kommet til landet. Meningen med CF er at hjælpe med at skabe netværk til nye elever på skolen, som sammen med danske frivillige mødes til middag en gang om måneden. Derudover er der andre sociale arrangementer, fx en udflugt til museet Louisiana eller baraften på Nørrebro. Senest har en af deltagerne taget initiativ til en kulturklub, hvor man fx kan mødes og se film eller andet. Connecting Friends har nu kørt i to år og tovholder på projektet er Helen Munch-Petersen, der er lærer på skolen. Hun mener, at projektet er en vigtig service til skolens kursister. ”Når man kommer til Danmark kan AKSEN #6 marts 2012

det være svært at skabe sig en ny omgangskreds udover sin ægtefælle, og der kan Connecting Friends være med at give et socialt netværk. Jeg blev overrasket, da jeg hørte, at nogle havde fået job gennem andre i Connecting Friends, og jeg ved at flere ses uden for middagene og gennem Facebook-gruppen arrangerer spontane ting”. Fascineret af kulturmøde Fællessproget er engelsk, da projektet først og fremmest er rettet til kursister på startmodulerne. Det er dog slet ikke forbudt at tale dansk. Det kan for ekspempel være god træning for kursisterne at tale med nogle af de danske frivillige, der altid møder op. En af dem er Thorbjørn Poulsen, der begyndte som frivillig i sommer. ”Det gik op for mig, at jeg ikke havde nogen venner fra andre lande, og derfor meldte jeg mig som frivillig. Jeg synes, det er fedt, at vi selv organiserer middagene, og det er fascinerende at være sammen med mennesker fra så mange forskellige kulturer,” fortæller han.

Alle er i samme båd En af dem, der oplever sin første middag i Connecting Friends, er 30-årige Arno Drugowitsch fra Østrig, der også har boet i Danmark siden august. Selvom han kom alene i aften, synes han, at det var let at falde i snak med de andre. ”Alle folk har været meget åbne, fordi vi som nye i Danmark alle er i samme båd. Jeg har talt med en fyr fra Pakistan og efter ti minutter følte jeg, at vi tænker ens, fordi vi er i den samme situation og kan forstå hinanden.” siger han.

Connecting Friends Middage Første tirsdag i hver måned mødes kursister fra startmodulerne til middag. Stedet er kantinen på Københavns Sprogcenter i Valdemarsgade. Det koster 40 kr. Ny kulturklub Hver tredje torsdag i måneden vil være en ny kulturel begivenhed. Første gang bliver der vist en film fra Hong Kong. Kulturklubben vil være på Flæsketorvet. Facebook

28-årige Iulia Orzan fra Rumænien var med til at lave aftenens italienske middag, og hun har fået meget ud af at lave mad sammen med nye mennesker. ”Det handler om teambuilding, og det er dejligt at se folk nyde middagen og mærke atmosfæren.”

Connecting Friends på Facebook Sociale begivenheder som fx museumsbesøg og baraftener bliver slået op på Facebook. Her kan man også selv tage initiativ til at mødes. www. facebook.com/groups/connecting. friends.cph

19


Nyheder på let dansk www.dr.dk/nyheder/ligetil

lær dansk

Musik online www.Bibzoom.dk

– forskellige tilbud på ks

Lektiecaféer

Åbent sproglab

DANSK – FOR ALLE

ved Hanne Villumsen

Lektiecafé • kaffe og dansk sprog

Tirsdag 10.30-12.00

mandage kl. 12.30-14.30

Onsdag 12.30-14.00

I Studieværkstedet Valdemarsgade.

Alle kursister kan komme og træne deres

Få også hjælp til det skriftlige.

udtale. Medbring en seddel fra din lærer. Jobguide

Vejlederhjælp v. Tina Kajhøj

ved Casper Cordes

Hver torsdag kan du få vejledning

DANSK - SPANSK - PORTUGISISK

tlf: 27 69 52 54

om praktik, job med løntilskud,

ved Anders Goldschmidt

komijob@gmail.com

uddannelsesmuligheder efter

Lektiecafé torsdage 12.30-15.00 på FT

sprogskolen, mulighed for mentor,

lokale 3.05. Datoer: 15/3, 29/3, 12/4,

FVU

danskundervisning efter skoletid,

26/4, 10/5, 31/5 og 7/6

ved Carina Bagge • tlf: 29 25 08 61

lektiehjælp og meget andet.

Flæsketorvet 60, 1. sal

Du kan få vejledning, hvis du

Træffetid: Onsdag 12.30-13.30.

ikke modtager kontanthjælp eller

carina.bagge.vestergaard@skolekom.dk

dagpenge.

DANSK - BULGARSK

Torsdage kl. 9.00- 15.00

v. Annette Boolsen

FVU optagelsestest

på FT, 3. sal.

Tirsdage 14-16 på FT, lokale 1.12.

13. marts kl. 15.30

Tina Kajhøj, tlf. 26 77 59 62,

Datoer: 6/3, 13/3, 27/3, 3/4, 10/4 og 24/3.

26. marts kl. 13.00

mail: xu79@bif.kk.dk

Tilmeld dig på kontoret. Connecting Friends

Kontakt

DANSK FOR SVENSKERE

ved Helen Munch-Petersen

Københavns Sprogcenter

Er du svensk og ønsker at lære

Få info om aktiviteter på facebook eller

Valdemarsgade 16,

dansk, så kontakt os. Vi har særlig

på skolens hjemmeside.

1665 København V

danskundervisning for svenskere.

Kontakt Helen på

Tlf: 33 21 31 31

mobil 2143 6677 eller

adm@kbh-sprogcenter.dk

hmp@kbh-sprogcenter.dk

www.kbh-sprogcenter.dk

1665 København V

Ferier

Kontoret (Valdemarsgade 16)

Tlf: 33 21 27 03

Påske: 5. - 9. april

mandag

10.00-14.00, 16.00-20.00

moedested@danmission.dk

Kristihimmelfart: 17.-18. maj

tirsdag

10.00-14.00

www.danmission.dk/moedestedet

Pinse: 28. maj

onsdag

10.00-14.00, 16.00-20.00

Fridag: 5. juni

torsdag

10.00-14.00, 16.00-20.00

Sidste skoledag før sommerferien: 2. juli

fredag

10.00-12.00

Mødestedet Lektiehjælp Valdemarsgade 14, 3

Aksen 6  

Skolemagasin på Københavns Sprogcenter.