Issuu on Google+

Den danske LANDHØNE – vor nationalrace I en ca. 2000 år gammel aske-urne

hønserace med en alder af mere

andre husdyr. Nej dens historie be-

fra jernalderen har man fundet halv-

end 2000 år på bagen.

gynder for 5000-8000 år siden i det

forbrændte hønseknogler, der ved

Det vil altså sige, at den race

nordlige Indien og det sydøstlige

deres størrelse tydeligt viser, at det

som Landhønseklubben hæger om

asiatiske område, hvor i hvert fald

drejer sig om tamhøns.

og tager vare på, er et nationalt kle-

4 arter af vilde junglehøns har levet

Dette betegner det første tegn

nodie af høj karat. Ikke nok med det

i utallige årtusinder og fortsat lever

på tamhøns i Danmark. Fra det tid-

- en nærmere undersøgelse vil vise,

som vildtlevende fugle.

spunkt og frem til de mange frem-

at den formentlig er den sidste ægte

Fra en eller flere af disse vildhøn-

mede hønseracers indmarch i 1800

hønserace i Europa, og som sådan

searter menes samtlige tamhøns at

tallet, findes der utallige vidnesbyrd

også et europæisk klenodie, som vi

nedstamme, selv om detaljerne i

om, at der har eksisteret en særlig

simpelthen har pligt til at forvalte

oprindelsen er ret dunkle og vel

dansk hønsetype. Samtlige fund

ansvarligt.

næppe nogensinde bliver helt klar-

gennem disse 2000 år udviser en

Men hvor kommer den fra, for

lagt. I dag mener man dog, at den

sådan typefasthed, at man med

det er jo ingen dansk vildfugl, der

røde junglehøne Bankivaen spiller

god ret kan tale om en særlig dansk

er hentet ”ind i varmen” blandt de

en absolut væsentlig rolle som

Tidsskrift for Racefjerkræavl

19


stamfader til den Danske Landhøne,

des i enorme mængder ved kongers

og store æg. Men med ubodelig

og måske endog er ene ophav.

og fyrsters hofgilder, de brugtes

stor skade for disse. I Danmark

som

og

fik man først meget sent øje på et

vandringen af germanske stammer

Den er givet bragt hertil med ind-

da kirkebyggeriet kommer rigtig i

veldrevet fjerkræholds lønsomhed.

østfra og ankommer formentlig ca.

gang, blander man mørtelen med

Hidtil havde småkravlet sorteret un-

400 år før vor tidsregning, med de

æggehvide for at gøre den ekstra

der kvinderne. Hønsene var nok tålt,

stammer der indvandrede i det nor-

holdbar. Både i landsbyerne og i

men så heller ikke mere. Nogen røgt

dlige germanske område, som om-

byerne løb hønsene rundt, og der

og pleje var der sjældent tale om,

fatter det nordlige Tyskland, Dan-

hørtes hanegal i hver en gård og

ofte var der ikke engang et hønse-

mark og det skandinaviske område,

baggård. Og alle disse hønsegen-

hus til rådighed, og egentlig avl-

og den har været her lige siden.

erationer gennem 2000 år er intet

sarbejde var der slet ikke tale om.

mindre end Danske Landhøns.

Dyrene måtte klare sig selv, og finde

At den danske landhøne har

skyldig

skattebetaling,

været udsat for meget lidt forædling

Indtil begyndelsen af 1800 tal-

føde og ly hvor de bedst kunne, og

ses bl.a. af dens meget slående

let kendte man stort set ikke andre

så tog man lidt æg og kød fra dem,

lighed med Bankivaen. Man skal

høns i Danmark end netop land-

når der var et overskud at tage af.

være lidt af en ekspert for umiddel-

hønsene. På det tidspunkt begynder

Først fra midten af århundredet

bart ved første øjekast at se forskel

”Det store Krydsningsvanvid” som

kom der rigtig gang i indkryds-

på brune Danske Landhøns og dens

det kaldes i fjerkræverdenen. Kæm-

ningen, og allerede i 1875 udviste

stamfader Bankivaen.

pe store asiatiske racer blev bragt til

hønsegårdene et broget skue af

Op gennem middelalderen for-

Europa og krydset ind på Den Dan-

krydsningsprodukter af langt ring-

øgedes vrimlen af høns. De fortære-

ske Landhøne i håbet om mange

ere kvalitet end 25 år tidligere.

20

Tidsskrift for Racefjerkræavl


Som ved et mirakel nåede en

på 55-60 g, så lykkedes det aldrig at

og stolt.Det er imidlertid ikke alene

håndfuld fremsynede mænd med

bringe det årlige gennemsnitsantal

dens tiltalende og smukke ydre der

statsråd Mourier-Pedersen i spid-

over 180 stk. Danske Landhøns fik

er det eneste gode ved den, men der

sen at redde de sidste rester af de

aldrig nogen væsentlig landøkono-

er også egenskaber som brugs dyr

oprindelige danske høns for at bev-

miske betydning. (Til sammenlign-

der kvalificerer den til langt større

are de gode egenskaber, der i år-

ing lægger den moderne industri-

udbredelse end den har for tiden.

hundreder har præget dem. I årene

høne i dag over 300 æg årligt).

Der burde ikke være en landsby

1877-1878 opkøbes og samledes

I dag spiller Danske Landhøns

hvor man ikke træffer opdrættere

alt hvad der kunne skaffes af høns

overhovedet ingen erhvervsmæssig

af den. Den fortjener at man viser

af påviselig ren dansk afstamning.

rolle. Den eksisterer udelukkende

den større opmærksomhed, thi den

I 1878 dannedes foreningen Land-

hos hobbyavlerne, som værner om

er efter min mening og erfaring i be-

hønseringen med lærer N. Jensen,

den i Specialklubben for Danske

siddelse af de egenskaber man kan

Badskær som formand og i 1901

Landhøns.

ønske hos høns enten det skal være

udkom den første standard.

Elegantere type end den Danske

høns til æglægning eller til kød.

I årene fremover indtil 1950’erne

Landhøne kan man næppe tænke

Den Danske Landhøne er meget

blev der oprettet avlscentre og

sig, de skiferblå løb, den sirlige

rigtlæggende, æggene er hvide og

hønsenes type og farveslag blev

harmonisk formede krop med den

har en god størrelse 60 –65 g, de

standardiseret med den brune farve

smukke brune farve. Selvfølgelig

lægges hovedsagelig i forårs-som-

(tidligere så hånligt kaldet Ladeport-

er hanen den mest fremtrædende,

mer- efterårstiden. Som kødhøns er

shønsene) som den mest udbredte.

dens farve er pragtfuld og met-

de ganske fortrinlige, selv om den

Den vi i dag forstår som den rigtige

alglinsende og den flotte bårne

steg den Danske Landhøne leverer

Danske Landhøne. Men kræfterne

hale med de mange sortglinsende

ikke er stor (Standardvægt 2 –2,5

var for små og spredte, og skønt det

seglfjer forhøjer yderligere dens

kg for hanen og ca. 1,75 kg for

lykkedes at bringe ægstørrelsen op

elegante udseende, den er dristig

hønen) så er kødet ualmindelig fint og står i velsmag langt over andet hønsekød. Den Danske Landhøne er livlig, kan være flyvelysten, er hårdfør, nøjsom og flittig til at søge føde. I fuld frihed kan den nøjes med et ganske lille tilskud af foder og stadig være i stand til at ligge et stort antal æg. Den egner sig særdeles godt til at have frit udløb. Den Danske Landhønes æg er godt befrugtede, den viser ikke tidlig rugelyst, hverken med hensyn til årstid eller alder. I fuld frihed er den en fortrinlig ruger og kyllingefører, der vil kunne finde en masse føde selv. Kyllingerne kommer let ud af ægget, er meget levedygtige, hårdføre og befjeres let, opvæksten fore-går ret hurtigt, særligt hvor de har frit

Tidsskrift for Racefjerkræavl

21


udløb eller i hvert

erne skal være godt opbårne og

fald en græsbevok-

tilsluttende, med en god fjerstruktur,

set hønsegård.

en rimeligt bred afrundet fjer. Et lille

Til

opdræt

slagtekyllinger

af eg-

mandelformede

øreskriver,

en opretstående kam, der ikke

mærket, kyllingerne

er stor og grov men som går godt

er i besiddelse af et

tilbage over nakken og hæve sig

rigeligt, fint og saft-

over denne, med 4 – 6 velformede

igt brystkød og har

takker. Et velformet næb, kraftigt og

en meget fin ben og

let krummet, undgå dyr med lange

knogleopbygning.

og spidse næb. For at bevare den

at

bevare

brune farve ved vore Landhøns er

den Danske Land-

man nødt til at være kritisk når av-

høns

den

lsdyrene skal udvælges, brug haner

Land-høn-

med en god varm glans, halsbe-

se” type og farve,

hænget gyldentbrun lidt lysere ned-

er det vigtigt at få

erst, med en fin sort ribstribe som

sorteret

dyr

ikke må løbe igennem, vinrød un-

og være kritisk når

derfarve under kanten af behænget

avlsdyrene

ved brystet.

med

”rigtige

sine

skal

sammensættes.

Skuldre, overvinge og ryg pur-

Type og kropsform,

det

er

det

purrøde eller klart rødbrune, sadelbehænget

samme

vigtigste ved sam-

halsbehænget.

mensætningen

farve

som

VingedækkerNe

af

grønlig eller blåligsorte med stærk

vore Landhøns, en

glans, dannende et smukt, skarpt

valseformet

krop

afgrænset bånd tværs over vingen,

med et bredt og

yderfanen af 2. række svingfjer

velafrundet

bryst,

kastaniebrun, dannende et klart

der skal den rette

spejl. Bryst, underkrop og lår rent

bredde over skuldre

sorte, haner med brune stænk på

og ryg, for at skabe

brystet kan udmærket bruges i avl,

den rette landhønse

til primært fremavl af høner. Brug

type. Der skal læg-

ikke haner med lys gump i avl.

ges

vægt

at

Høner, hovedet gulbrunt, halsk-

bruge haner i avl der

raven mørk gyldengul eller rødgul,

har en halestigning

med sorte ribstriber som ikke må gå

på ca. 60o samt en

helt til enden af fjeren. Overfarve,

god

haleovergang

ryg og vingedækkere lys nøddebrun

med god bredde i

rislet med en mørkere brun, fjerrib-

haleroden. Man skal

ben skal falde sammen i farve med

undgå dyr der har

fanen.

spidse haler. Ving-

Tidsskrift for Racefjerkræavl

hvide

ner racen sig ud-

For

22

hoved, med livlige rød-brune øjne,

Halen matsort, de øverste fjer


med brunlige stænk. Vinger den

men for mig er det vigtigste, at vi er

dig interesse, er du velkommen til at

synlige del af den foldede vinge, 2

med til at bevare den Danske Land-

kontakte Specialklubben for Danske

rækkes svingfjers yderfane, brun

høne, holde fast i den rigtige type og

Landhøns.

stænket med lysere brunt faldende

farve, samt har dyr der kan ruge og

godt sammen med den øvrige fjer-

føre deres eget opdræt. Skulle disse

farve. Forhalsen øverst under hagen

ord om Danske Landhøns have givet

Niels

stærk vinrød, brystet laksefarvet, gående over i gråbrunt mod sider af lår, samt under bugen og bagpartiets dun, underfarven er grålig. Udover den brune farvevariant findes der få sorte, sølvhalsede, sortguldhalsede. Disse farvevarieteter er der ikke mange dyr af, og skal de bestå vil det kræve nogle seriøse opdrættere, der vil lave et stykke avlsarbejde. For Den Danske Landhøne gode nytteegenskaber, den smukke holdning og prægtige farvers skyld, kunne man ønske en langt større udbredelse, og langt flere dyr vist på vore udstillinger. Man møder flere som har Landhøns gående, men det med udstilling og bedømmelse vil man ikke deltage i. Det er jo en frivillig sag,

90 ÅR – TILLYKKE Nyborg og Omegns Fjerkræklub fylder 90 år fredag d. 6. maj 2011 Derfor bydes der til fest, på dagen og alle er velkomne! Tilmelding og nærmere information fås ved mail til: nyborgfjerkrae@gmail.com Pris kr. 90,- + drikkevarer som købes ved festen. Bestyrelsen

Tidsskrift for Racefjerkræavl

23


Landhøns