Issuu on Google+

Vore hønseracer

Croad Langshan - en gammel hønserace – sjælden i Danmark Af Willy Littau

En af de sjældnere racer på vore udstillinger er Croad Langshan selv om den er er udmærket og forholdsvis let race at have gående, da den kun har en let befjering på yderside løb og på ydertåen.

Ser vi lidt på racens historie kan man måske undre sig over at den fortsat findes. Racen sås første gang i 1872 i England, hvor A.l:Croads havde hjembragt nogle dyr fra Kina med sejlskib. Dengang hørte

Croad Langshan, sort fra en tysk udstilling.

308

racen til i det nordlige Kina og var der en gammel stedlig landhøne. I 1897 kom racen til Kiel og var således på fastlandet i Europa. Gennem tiderne har racen ikke haft den store udbredelse i Europa, medvirkende dertil var også udbredelse af den nye race – tyske Langshan – som blev fremavlet både i dværg og i stor. En anden medvirkende ting kan have været indkrydsning af bl.a. store Kochin, som også har været med til at udslette de typiske kendetegn ved Croad Langshan. I tiden omkring 2. verdenskrig uddøde racens næsten helt i Europa og er først efterfølgende blevet genindført bl.a. med dyr fra Amerika. I Danmark ses racen på enkelte udstillinger, da den ikke har den helt store opdrætterkreds, hvilket den egentlig fortjener. Den nye import medførte dyr med racepræg, med høj stilling og typisk kropsform, hvilket gav et lille løft til racen set bl.a. i forhold til tyske Langshan. Croad Langshan skal vise en opret holdning, højtstillet med

Tidsskrift for Racefjerkræavl


lange lår og den typiske kropsform med den konvekse hals/ ryg/haleovergang. Den brede og dybe form understreger da også dyrets størrelse. Halen er forholdsvis lang, meget bredt ansat og godt dækket med sidesejlfjer, hvilket også er særegent for denne race. Den typiske form, den brede hale, den korte ryg med det dybeste punkt på midten, hulrund fra hale over ryg til hals finder vi ikke ved andre racer, dog lidt som Chabo. Denne typiske stilling skal man være opmærksom på ved udvælgelse af avlsdyr, det nytter ikke at bruge dyr som ikke kan få halen op i den typiske stilling, man ønsker ikke en type med dryphale. Den rette type er med halen i højde med øjnene. I denne stilling virker brystet lidt højt båret, igen en ting der er med til at understrege racens størrelse. Brystet bredt og afrundet, vingerne vandret båret, tilliggende kroppen. Lårene lange og stærke, ellers understreges den høje stilling ikke. Lårene tydeligt markeret, hvilket ofte modvirkes af en blød befjering omkring lår. Pas på der ikke kommer antydning af hasevinger – det er en fejl. Ligesom længde af lår er med til at give det racetypiske, er også den typiske overlinie og

disse 2 punkter er ofte det sværeste i avlsarbejdet. Løbene er også lange og gerne med en lille vinkel mellem lår og løb. Pas på dyrene ikke bliver for stive i knæledet – det medfører en stiv og stolpende gang. Yderside løb er befjeret sammen med ydertåen, men også her skal man passe på det ikke bliver for kraftig en befjering, hvilket ikke er racetypisk – ikke befjering som ved Kochin. Hovedet har ved begge køn en forholdsvis lille opretstående enkeltkam, med 4-5 takker, bagkammen følgende nakkens runding. Små runde hagelapper og små røde øreskiver afslutter hoveddelene. Pas her på kamsnit, ikke for gaffeltakket, gerne brede og fyldige takker. Øjnene skal være mørkebrune, det kan knibe ved de hvide, her bliver

de mere rødbrune, hvilket må accepteres sammen med den renhvide fjerfarve. Næbet virker ret kraftigt, let bøjet i farve passende til løbsfarven. Vægt og størrelse – her skal man være opmærksom på at standarden fordre en kraftigere, fyldigere og tungere høne end ved Tyske Langshan. Ved Croad Langshan har vi en vægt på 3,75 – 4,25 kg for hanen og 3 til 3,5 kg for hønen. Indtrykket af størrelse skal ikke kun komme fra den høje stilling, men også ved den dybe, brede kropsform, det runde, brede bryst så hele dyret virker kompakt. Croad Langshan er et stort dyr, hvilket man skal være opmærk mæ rkso rk som so m på i opdrættet, opd pdræ rættet, her her mærksom skal foder skal d der er godt ggod odt med fo fode derr til til at af vokse af. Befj Be fjeringe gen n er lidt llid idtt Befjeringen blød, blød bl ød,, men men pa pass på den ik ikke ke b bli live verr den bliver ig ogg for dunrig med for meget

1,0 Croad Langshan, sort, udstillet LU 2001. Gerne lidt mere rundt bryst. foto: DD

Tidsskrift for Racefjerkræavl

dun ved bug og bagparti. Vingefjerene brede og lange. Halen med brede styr yref efjer, ikke for styrefjer, lang nge, e, beklædt med lange, bred ede, buede sejlfjer brede, og bløde sidesejlfjer.

309


Betragter vi de enkelte farver nærmere, så er den sorte den der længst har været fremme. Her ønsker vi grønglans i den sorte fjer. Dyr med violet glans, med brune aftegninger er uønsket – væk med dem i avlen. Lysere underfarve accepteres så længe der er tale om grå – helt hvid underfarve er en fejl. Ved de hvide ønsker vi den samme fjerstruktur som ved sorte. Brede bløde fjer, men her skal de være renhvide. Lidt sorte nister i kropsbefjeringen ser der let på, lidt gulligt anstrøg ved hanen accepteres, det hænger sammen med de blå løb. Øjenfarven veksler også lidt i forhold til den hvide farve, helt renhvide dyr har rødlige øjne, ikke mørkebrune. Et andet racepræg er de mørkebrune æg, mindstevægt 58 gr. Racen har stadig rugelyst og man undres over en skrukhøne med så lange ben, men har man først set en Croad Langshan føre kyllinger, så undres man ikke længere. Kyllinger efter Croad Langshan er ligeså vel voksende som andre racer, men da de har lidt længere vækstperiode vil tidlig

tillæg give mulighed for forårets spirer og første solstråler – en rig kilde til vitaminer m.m. Man skal passe på ved racer som denne, at kyllingerne ikke går i stå i 4 – 6 ugers alderen – der skal skub på i hele vokseperioden for at få den ønskede kropsvolumen. Allerede i 6 – 8 ugers alderen kan man sortere haner og høner, hanerne kan skelnes i kam, kamfejl m.v. kan frasorteres og sættes på fedestald – en 12 ugers Croad Langshan levere en udmærket kyllingesteg, hvis den fedes.

0,1 Croad Langshan, sort, udstillet LU 2001, fin farve og glans. foto: DD

1,0 hvid dværg Croad Langshan fra en tyske udstilling.

310

Dværg Croad Langshan Dværgformen har været kendt i en del år, først i England og senere i Holland og Tyskland. I 1980’erne ser vi racen første gang i Danmark og det er de sorte. Racen er frembragt dels med de engelske dyr men også med indkrydsning af dværg australorps (det brede bryst), fodbefjerede dværge og Chabo (lyreform i ryg). Man skal her være opmærksom på i fremavl ikke at få for kraftig løbsbefjering og kun befjering af ydertåen.

ser vi på racen i forhold til dværg Langshan, så har vi et helt anden t racepræg. Ryglinien (lyreform), den høje stilling, den vandrette kropsform, selve kropsformen er anderledes. Den brede, dybe krop understreger det racetypiske sammen med den opretsående stilling. Den forholdsvise lange, meget bredt ansat hale, med brede sejlfjer ved hanen, understreger formen. Den typiske form fra halsbehæng over det dybeste punkt på den korte ryg til halen – lyreform. Ellers gælder for dværge de samme racetypiske ting som for de store, blot skal man også huske på det rette dværgpræg, selv ved en stor fyldig dværgrace. Vægt for hanen 1.200 gr, for hønen 1.000 gr. Også dværgene er sjældne på vore udstillinger, men de findes stadig i landet. Skulle nogen ønske nærmere kendskab til begge racer, så kontakt specialklubben for Langshan – de kan evt. skabe kontakt til opdrættere.

0,1 sort dværg Croad Langshan fra en tyske udstilling.

Tidsskrift for Racefjerkræavl


Croad Langshan