Issuu on Google+

Billeder og fortĂŚllinger fra ĂĽret der gik 2013


MAGASINET Beboerblad for Egedalsvænge, Skovengen & By-/Nordengen. Raketten udgives af:

LEDER Os og Dem / Dig og Mig

Kokkedal på Vej er rammen for et tæt samarbejde mellem Fredensborg Kommune og to almene boligselskaber: Boligforeningen 3B, som har afdelingen Egedalsvænge samt AB Hørsholm Kokkedal, som har afdelingerne Skovengen og By-Nordengen. Afsættet for dette samarbejde er et fælles ønske om at skabe en positiv udvikling i kvarteret.

Forsidefoto: "Bydelsmødrenes diplomoverrækkesle" - Fotograf: Calus Beyer

Magasinet er skrevet af Kokkedal på Vej med hjælp fra Steffen Slot og Tijana Krstic fra Frederiksborg Amts Avis samt formænd og frivillige fra de tre afdelinger.

Magasinet kan afhentes hos Kokkedal på Vej og i Kokkedal Cafébibliotek

Redaktion: Ole Skjellerup ansvarsh. redaktør Kokkedal på Vej Egedalsvænge 37, st tv - 2980 Kokkedal Tlf: 2087 2980 - Mail: ole@kokkedalpaavej.dk www.kokkedalpaavej.dk

2013 blev på mange områder et godt år. Vi har i dette blad samlet nogle få af de gode historier, som vi har arbejdet med i årets løb. Flere har bidraget til bladet – mange tak for det! Men 2013 blev også et år, hvor flere beboere har fortalt, at de kan mærke en snigende ”os og dem” stemning, som sætter sit præg på hverdagen og giver naboskabet svære vilkår. Modstandskraften bliver svækket, når fællesskabet halter, og måske glemmer man, hvor betydningsfuldt et godt naboskab faktisk er. For mange mennesker er et godt naboskab i meget høj kurs. Det almene boligområde i Kokkedal er helt fantastisk levende og rigt – bl.a. på naboskab. Der er gang i alle mulige frivillige initiativer og fællesskaber. Fortæl mig, hvor ellers – fx i Kokkedal, at man kan opleve så meget aktivitet, så mange der frivilligt bruger masser af tid på at skabe gode rammer for deres naboer? Det er noget ganske særligt, der skal værnes om og kæmpes for.

Et godt naboskab er også en rigtig god investering, som gør boligerne attraktive. De få, som har en destruktiv tilgang til dit boligområde, trives godt, når fællesskabet er svækket. Det giver dem masser af spillerum og alt for lidt modstand. Der er naturligvis brug for ansvarlige myndigheder med relevante og ordentlige indsatser, men der er især brug for et civilsamfund, som træder frem, står sammen og fylder spillerummet ud med – ja, naboskab!

[det almene boligområde i Kokkedal er helt fantastisk rigt og levende - bl.a. på naboskab] Hvis du i 2014 får lyst til at lave noget sammen med nogen, men har brug for lidt hjælp til at komme i gang. Så er du velkommen til at tage fat i os – det er bl.a. derfor vi er her! af Michael Hedegaard

SEKRETARIATET Michael Hedegaard Sekretariatsleder michael@kokkedalpaavej.dk Tlf: 2215 9220 Louise Mehnke Familie louise@kokkedalpaavej.dk Tlf: 2279 4575 Ole Skjellerup Kultur og fritid ole@kokkedalpaavej.dk Tlf: 2087 2980 Sebastian Queitsch Børn og Unge sebastian@kokkedalpaavej.dk Tlf: 2523 1030

Al Khayal fra Egypten var gæster hos Kokkedal på Vej i august 2013


ÅRET I AFDELINGERNE Egedalsvænge af Birte Vestergaard

Afdelingsbestyrelsen har sat fokus på økonomi og beboerdemokrati, og har opnået en huslejenedsættelse på 0,75 % pr. 1/1 2014, og en glidende overgang over 3 år for afregning efter de vandmålere, der opsættes i forbindelse med renoveringssagen. Årets arrangementer har ligeledes været præget af et højt aktivitetsniveau med stor tilslutning til Eid-festen

i august og besøg både i BonBonland og Legejunglen. Hele seks busser var fyldte med glade og forventningsfulde børn (og voksne!), da turen senest gik til Legejunglen den 10. november Årets sidste arrangement blev juletræstændingen den 1. december, hvor der blev serveret og spist ca. 400 æbleskiver i ”Det gamle Vaskeri”. Trods den omkringliggende byggeplads havde vaskeriet formået, at skabe en hyggelig ramme for de mange beboere, som mødte frem.

Skovengen af Susanne Hjælm Nørregaard

I Skovengen er vi nu næsten ved at være nået til afslutningen på vores store renovering. Det føles ganske befriende, og vi glæder os til det er helt færdigt i starten af 2014, hvor vi bla kan nyde de flotte og funktionelle udearealer. På Skovengens facebookside, "Skovengen i Kokkedal - Et godt sted at bo", har vi en livlig aktivitet, og siden fungerer som en slags lokal nyhedsformidling.

By-Nordengen af Lone Schrøder

Året har været præget af mange møder vedrørende den store renoveringssag, som starter op i 2014. Den er temmelig omfattende med bl.a. nye badeværelser, facader på østsiden, nye tage og andre nødvendige ting. Desuden er vi en del af det samlede LAR (Lokal Afvanding af Regnvand) projekt, hvor arbejdet med implementering i afdelingen også har taget tid. Vi har flyttet vores kondirum,

så det er blevet større og mere synligt, og ligger nu i forbindelse med vaskeriet i Byengen. Afdelingen har fået ny afdelingsformand, Lone Schrøder, der tager over efter Freddy. Afdelingen har stået bag arrangementer som fastelavnsfest, børnebiografklub, linedans, sodavandsdiskotek og Sct. Hans aften på engen. Vi har et godt samarbejde med engagerede beboere og med Kokkedal på Vej, herunder Børneudvalget og Café Naboskab, og vi er altid klar på flere idéer.

Skovengen fyldte 40 år i 2013. Det blev markeret den sidste lørdag i august med en jubilæumsfest for beboerne. Nogle har boet her fra starten. Beboerdemokratiet lever i bedste velgående i Skovengen. Vi er en stor bestyrelse på 10 personer, med lige mange kvinder og mænd, fordelt i alder fra 40 til 73 år. Juletræet blev tændt d. 1. december ved et lille arrangement, hvor vi havde tændt op i grillen for at varme gløgg, kakao og æbleskiver.

3


Bydelsmor ser lyst på livet Narmin Ghannam har en palæstinensisk baggrund og er den ældste af syv søskende. I 2011 vendte hele hendes liv på hovedet, da hendes mand døde. Nu er hun bydelsmor og klar til at hjælpe og inspirere andre. af Tijana Krstic og Louise Mehnke

En mørk tid I 2011 skulle Narmin Ghannam på ferie til Libanon med sin mand og deres to børn. Hendes mand, Yasser, var taget af sted en uge forinden, for det virkede til, at hans bihulebetændelse var ved at være ovre. Men i Libanon begyndte Yasser at få det dårligt. Han blev indlagt og lægerne var nødsaget til at operere i hovedet. Chancerne var små, og Yasser overlevede ikke. Yasser blev begravet i Libanon 27 år gammel. Efter Yassers død flyttede Narmin fra deres fælles hjem til sine forældres lejlighed i Egedalsvænge, hvor hun boede i et halvt år.

Et nyt liv I dag er Narmin 25 år. Hun er blevet kaldt et forbillede for andre unge mødre af Louise Mehnke fra Kokkedal På Vej, for Narmin er ikke bare enlig mor. Hun er uddannet frivillig bydelsmor, og til juni afslutter hun handelsskolernes grundforløb på Handelsskolen København Nord i Hillerød med indtil videre meget fine karakterer. Narmin selv tilskriver sin familie noget af 4

æren for sin succes. - Hvis jeg ikke havde haft min familie, var jeg ikke blevet bydelsmor, for det er dem, der har passet børnene, de aftenener, hvor jeg har været på kurser, fortæller Narmin i en artikel til Frederiksborg Amts Avis d. 27. dec 2013. I det første år efter Yassers død, var Narmin deprimeret. Hun satte stor pris på sin families støtte, men syntes også, det var hårdt at bo sammen med sine forældre, to børn og syv søskende, for hun var aldrig alene.

Vendepunktet Ét af vendepunkterne for Narmin var, da hendes mor påpegede, at Narmin altså var nødt til at smile til sine børn. - Børn kan godt mærke, når noget er galt. Den første gang, jeg smilede til min datter, blev hun så glad. Hun smilede igen og gav mig et stort kram, fortæller Narmin. Det gik op for Narmin, at hun blev nødt til at skride til handling, hvis hun skulle sikre en god fremtid for sig selv og sine børn. Hun fik efterhånden sin egen lejlighed i Egedalsvænge og begyndte at undersøge

forskellige uddannelser.

Modellervoks og Cupcakes Narmins liv er lidt mere hektisk end mange andre unge kvinders. Og selvom det til tider kan være ret hårdt, så har det hjulpet hende at fylde sit liv med en masse gode ting. - Jeg vil hellere bruge min tid på mine børn, min skole og mit frivillige arbejde end på så meget andet, fortæller hun. - Jeg finder altid på noget, som vi kan lave. Nogle gange tager vi i legeland, eller også bager vi cupcakes eller leger med modellervoks. Narmin vil ikke bare være sine børns mor, hun vil gerne have, at de føler, hun også er deres ven. - Vi har et rigtig godt forhold, og hvis bare det fortsætter, som det går nu, så vil jeg være glad

Hør mere om Bydelsmødrene www.bydelsmor.dk www.kokkedalpaavej.dk/bydelsmodre Info: louise@kokkedalpaavej.dk - 2279 4575


Man keder sig ikke

Vi har mødt Carmen fra Byengen og Jette fra Egedalsvænge til en snak om livet i Kokkedal af Ole Skjellerup

Jeg siger hej Carmen Pedersen bor i Byengen. Hun kom hertil fra Værløse for et år siden. Jette Lisbjerg har boet i Egedalsvænge i 33 år. De har mødt hinanden i Café Naboskab, som er en social klub i Byengen, hvor alle mødes til bl.a. mad og hygge. Livet er ikke altid uden problemer, men Carmen og Jette ser lyst på tilværelsen. ”Danskerne er ikke nemme at komme i kontakt med”, siger Carmen, der kommer fra Tyskland, ”men man må også gøre noget selv for at skabe kontakt” fortæller Carmen og Jette fortsætter; ”Jeg siger hej, når jeg møder nogen, og så siger de som regel hej igen”. ”Ja, så snart man hilser, åbner folk ofte op”

Tager vennerne med Både Jette og Carmen er meget opmærksomme på de tilbud om aktiviteter, som lander i deres postkasser. ”Man kan ikke sige, at man keder sig. Det er dejligt med de gode initiativer og tilbud” siger Carmen. Jette nikker ”Ja, og jeg sørger for at

fortælle det videre til dem jeg kender”. Jette fortæller om en god veninde, som hun mente trængte til at komme lidt ud. ”Du ser syg ud, sagde jeg til hende. Så tog jeg hende med på Aktiviteten på Plejecentret. Og hun kommer nu også til Café Naboskab og på ture. Hun har fået farven tilbage”, fortæller Jette og griner.

Vi har alle noget at give af Carmen elsker at gå ture. Det gør de i øvrigt begge to. På sin vej lægger Carmen mærke til de mange forskellige typer af mennesker,

og hun er glad for den store mangfoldighed, som bor her i området. ”Vi skal ikke være så bange for hinanden” siger Jette ”Det handler om mennesket – uanset, hvor man kommer fra” ”Vi har alle noget at give af”, tilslutter Carmen, og de opfordrer alle til at være nysgerrige på aktiviteter og nye initiativer, hvor man kan møde andre mennesker. ”Tænk, hvis man kun skulle være sammen med dem man kender –det ville da være kedeligt”, slutter Jette med et stort smil.

Fordi det nytter!!

Børneudvalget, som er en gruppe frivillige under Kokkedal på Vej, har gennem aktiviteter skabt samarbejde og glæde for børn, unge og de mange fritidstilbud i Fredensborg Kommun

af Pia Olsen

Foreningsdagen I 2012 genetablerede Børneudvalget fra Kokkedal på Vej ”Foreningsdagen”, som gik ud på, at invitere en masse foreninger og klubber i Fredensborg Kommune til at præsentere deres aktiviteter.

Ta med ud og fisk Det var en stor succes, som Børneudvalget gentog i 2013. Vi fik bl.a. kontakt til en helt ny klub som hedder Fiskeskolen, og som er for børn og unge. Herefter startede vi et samarbejde med Fritidsbutikken fra

Fredensborg Kommune, som arrangerede et møde med Fiskeskolen. Fiskeskolen brænder for at lære børnene noget om fiskeri, naturen og hvordan man opfører sig i naturen har fået deres ønske opfyldt, og Fritidsbutikken kendte en gruppe unge, som rigtig gerne ville ud og fiske og være i naturen. Det har været et rigtig godt samarbejde, og det er altid dejligt når man, som frivillig kan få nogle ting til at gå op i en højere enhed. Det er bl.a. en af grundene til at vi har meldt os som frivillig i Børneudvalget. 5


HVAD Kokkedal Byfest 2013

HVOR Egedal Medborgerhus

HVORNÅR 6-8 juni

HVEM

Mere end 2000 mennesker over tre dage. Børn, voksne, foreninger, ildsjæle, aktive, musikere, publikummer, kunstnere og en masse frivillige.

6


GLÆD D IG BYFEST TIL 20 23-24 M 14 AJ

7


Al Khayal i Kokkedal Den egyptiske teatertrup var i sommers flyttet til Kokkedal for at spille og lære børn om teater af Tijana Krstic og Ole Skjellerup

Diktatoren er en klovn Revolution: Når den egyptiske teatertrup Al Khayal Al Shaabi viser revolutionsteater, er det med humor og klovneri, men inspirationen er virkelig - og historien aktuel. Klovnede, egyptiske farver er ikke hverdagskost på pladsen foran Plejecenter Egelunden. Al Khayal boede hele gadeteaterugen i Egedalsvænge, hvor de lavede workshops og viste deres stykke »Farvernes Revolution«. Seks farver: en orange, en rød, en gul, en grøn, en blå og ikke mindst en grå sang og klovnede sig til en revolution for områdets beboere og Egelundens ældre. I begyndelsen var farverne ligeværdige, men så steg den grå farve til magten og begyndte sit enevælde. - The grey colour steal our power and we want it back, råbte de på gebrokkent engelsk. Grå saboterede de andre farvers drømme og dikterede deres liv. Ikke ulig Mubarak og Mursi. - Det begyndte som et stykke om Egyptens revolution i løbet af det Arabiske Forår, men det er endt med at handle om alle diktatorer - alle der stjæler folkets magt.

Ideen er universel, fortæller stykkets instruktør, Pepa Diaz, i en artikel til Frederiksborg Amts Avis den 8. aug. 2013

Ikke kun Egypten Al Khayal kan skabe en scene hvor som helst: på et gadehjørne, på en skole eller lige midt i Kokkedal. Og simpliciteten er en vigtig faktor ikke kun i udklædning og materialer, men også i budskabet, for alle skal kunne være med. - Vi ville gerne fortælle om revolutionen på en simpel måde, fortæller én af skuespillerne, Neama og fortsætter: men alle forstår det, både i Egypten og her. Når vi flager med vores tørklæder, så forstår folk godt, at det er et billede på demonstranterne på Tahrir-pladsen. Det var egentlig lidt tilfældigt at Al Khayal fik skabt »Farvernes Revoultion«. - Instruktøren gav alle skuespillerne et stykke papir, hvorpå de skulle skrive, hvad de havde lyst til at lave et stykke om. Det viste sig, at de alle havde lyst til at lave noget om revolutionen, fortæller instrukøren Pepa. De gik i gang med at forberede stykket allerede inden det Arabiske Forår tog fart

i løbet af 2011. - Først så vores tilskuere den grå farve diktatoren i skuespillet - som Præsident Mubarak. Efter han blev væltet, ville vi faktisk i gang med at lave et nyt stykke, men da Mubarak blev efterfulgt af endnu en diktator, Præsident Mursi, så blev vi ved med at spille stykket. Generelt er historien vigtig at fortælle, for det er ikke kun Egyptens historie. Det handler om det, der sker i alle de arabiske lande, siger den egyptiske skuespillerinde Neama. Da Al Khayal spillede »Farvernes Revolution« i Danmark, var det første gang, at de viste stykket uden for Egypten. De har længe gerne ville spille det i andre lande, men det har været svært for dem at få lov. - Det er ikke nemt på grund af alle de politiske spændinger, og alt der sker i Egypten lige nu, men vi er glade for, at det lykkedes at komme hertil, fortæller Neama.

FAKTA Gadeteaterfestival 2014 - Afvikles i uge 34 (18. - 22. august) - Info: ole@kokkedalpaavej.dk - 2087 2980


Gadeteater festival 2013

Gadeteater begejstrede både børn, unge, voksne med workshops og 6 forestillinger. af Michael Hedegaard

International Festival

Et magisk sprog

Ud af de almene boligområder i Kokkedal sprang gadeteaterfestivalen i blomst for fuld musik i uge 32. Kompagnier fra Danmark, Egypten, Sverige, Frankrig og Holland gjorde festivalen til et kulturelt brændpunkt for beboere og publikum. Gadeteaterfestivalen arrangeres hvert år af Teaterforeningen Fredensborg Kommune i samarbejde med Kokkedal på Vej.

Ulla Hardy Hansen, formand for Kulturudvalget i Fredensborg Kommune, åbnede festivalen og sagde bl.a. i sin tale: ”Kunsten vi kan møde på gader og pladser i de næste dage er et magisk sprog. Det kan virke kryptisk, når det prøver at komme i kontakt med os. Men det formidler et fællesskab - og det er vel netop dét, det hele handler om”.

Det sætter spor Vibeke Poulsen, som er formand for Teaterforeningen Fredensborg Kommune, og som sammen med resten af foreningen gør et stort stykke arbejde for at bringe professionelt teater ud tæt på borgerne i kommunen, sagde efter en veloverstået uge: ”Vi kan mærke, at kulturoplevelser af denne karat sætter sine spor i borgerne og bringer os tættere sammen. Det er bl.a. det kultur kan, og det er derfor, og selvfølgelig pga. kærlighed til teater, at vi lægger alle disse frivillige kræfter i det”.

Nogle af de øvrige forestillinger på græs, fliser, asfalt, parketgulv og havnekaj - i høj sol og i styrtene regn. Flere billeder: www.kokkedalpaavej.dk/gadeteater2013


Du vælger selv dit liv

Som ung i Kokkedal kan livet stikke i mange retninger. Mange har en idé om i hvilken retning livet bør gå for de unge, og endnu flere har en holdning til de unges valg. Nogle unge vælger heldigvis selv -for det er trods alt deres eget valg. af Tijana Krstic,Steffen Slot og Ole Skjellerup

Initiativ Kokkedal på Vej tog i sommer initiativ til en pigeklub for de 10-14-årige. Ungdommens Røde Kors bidrager økonomisk til driften, og unge kvinder, hvoraf flere selv haft glæde af Kokkedal på Vejs aktiviteter for ældre piger, er nu frivilligt engageret. Sarah Harden Hasfeldt var den første der meldte sig på banen som frivillig. Hun har fra start lagt et stort stykke arbejde i klubben, som tovholder og primær voksen for alle pigerne. Samtidig med sit store engagement i pigeklubben er Sarah også ved at uddanne sig til Bydelsmor. Som Bydelsmor kommer Sarah til at udføre endnu flere frivillige opgaver. Hun er en ildsjæl og er til stor gavn for os alle i lokalområdet.

[nogle af pigerne spørger, hvorfor hun er i pigeklubben, når hun ikke får penge for det] Bouchra Fayzi er en af de andre frivillige i pigeklubben. For et par år siden så hun et

Foto: Allan Nørregaard

10

Facebook-opslag, der inviterede til pigeklub, hvor piger fra Kokkedal kunne mødes om eftermiddagen for at snakke, lære hinanden at kende og tage på fælles ture. Hun gik derned med et par veninder og endte med at blive glad for fællesskabet i klubben, som det boligsociale projekt Kokkedal på Vej var tovholder på. Nu er hun i gang med en uddannelse på VUC i Lyngby og er samtidig en af de frivillige kræfter bag en ny pigeklub, der mødes hver tirsdag eftermiddag på cafebiblioteket i Kokkedal.

spørger, hvorfor hun er i pigeklubben, når hun ikke får penge for det.

Jeg vil være rollemodel

Pigeklubben på cafebiblioteket bruges af cirka 25 piger, og de fleste tirsdage er der 15-20 piger samlet. - Der er mange, der kommer forbi et par gange, men har for travlt med andre ting til at komme hver tirsdag.

Bouchra er 19 år og dermed for gammel til at komme i pigeklubben i ungdomsklubben. Men de positive spor af fællesskabet har sat sig fast, så hun har fået lyst til selv at hjælpe til. - Først og fremmest kan jeg godt lide at hjælpe folk og forsøge at gøre en forskel. Når vi mødes, spiller vi spil, snakker, laver bolsjer eller har skønhedsdage. Jeg vil også gerne være med til at være en rollemodel, men det skal jeg også lige vænne mig til, for så skal jeg jo også være det gode forbillede, smiler Bouchra og fortæller, at nogle af pigerne

Det korte svar er, at Bouchra gerne vil hjælpe pigerne ind i et fællesskab. Det sværeste er, når der kommer en pige, der ikke følges med nogle veninder. Så kan man godt føle sig alene, indtil man falder til i pigeklubben, der netop skal være et sted for alle.

Klub på Cafébiblioteket

De går til sport eller ridning. De piger, der kommer hver tirsdag, går som regel ikke til andet, fortæller Bouchra. Pigeklubben i Kokkedal mødes på cafebiblioteket hver tirsdag fra klokken 15-17, om end der enkelte gange kan komme aflysninger, hvis de frivillige kvinder har for travlt med uddannelse eller er blevet syge.


Hani og drengene Drengene har en uforudsigelig hverdag, fordi de ikke har noget at lave om eftermiddagen. De kommer hjem fra skole og keder sig, og så hopper de med på hvad som helst. Nogle af dem kommer i dårligt selskab, fordi de ikke har noget at miste. De har brug for en rutine, en sport eller et arbejde, så de kan bruge deres dag fornuftigt - og så de får noget at miste, som de virkelig holder af. Når 19-årige Hani Naboulse fortæller om problemerne for de unge drenge i Kokkedal, så ved Hani, hvad han taler om. Han har stået i deres situation, men han blev reddet af sin kærlighed til fodbold.

Fodboldlandsholdet Fodbolden har lært ham at være disciplineret og holdt ham ude af ballade. Fodbolden har ført ham til det palæstinensiske landshold, og gjort ham kendt både "derovre" i Mellemøsten og herovre, lige midt i Egedalsvænge. Fodbolden har givet ham meget og gjort ham i stand til at give igen.

- Jeg er vokset op lige her i Egedalsvænge, det her er mit barndomsområde, og jeg vil gerne have, at her er ordentligt, siger Hani. Det er en af grundene til, at Hani om fredagen er træner til fredagsfodbold i Holmegårdshallen. Han vil give sine fodbolddrenge et alternativ, så de ikke ender i den kriminelle løbebane

[Hvis de ikke har hovedet med, så kommer de ingen vegne] Der er tre voksne, som drengene kan træne med i tre forskellige haller. - Jeg tager dem, der er mest seriøse. Det er selvfølgelig i orden, hvis de gerne vil spille hygge-bold, men så sender jeg dem over i de andre haller. Det er vigtigt for Hani, at hans hold er organiseret. De skal også lære alt det faglige og taktiske i fodbold.

Foto: Lars Skov

- Det vigtigste er, at de også er med mentalt. Hvis de ikke har hovedet med, så kommer de ingen vegne, lige meget hvor stort deres talent er. Og så skal de have den rigtige attitude. Hvis de opfører sig ordentligt, så bliver de også udtaget til holdet, når vi skal ud og spille turneringer.

Billedskolen i Estland

Billedskolen tog i sommeren 2013 til Fredensborg kommunes venskabsby, Paide i Estland, for at deltage i en kunst festival af Tom Steffe

Youth Art Festival Billedskolen Egedal har været af sted på kunstskole i Fredensborgs venskabsby Paide i Estland. Et tværkulturelt udvekslingsprojekt under Fredensborg Kommune, der er sat i stand i samarbejde med Kokkedal på vej. Seks glade unge mennesker med mod på både at se verden og udfordre sig selv, drog med deres kunstlærer Tom Steffe,

assisteret af Vicki Sieling, af sted til Youth Art Festival i Estland.

fra både Estland og Letland.

Her ventede 5 aktivitetsmættede dage, hvor der både blev tid til at besøge gamle herregårde, borgmesterens kontor, en middelalderruin og en tur til Pärnu - Estlands svar på Hornbæk. Men mest tid blev dog brugt på at kreere malerier i akvarel og akryl ved de gamle herregårde og de i billedskønne gamle parker sammen med andre unge

Det blev på alle måder en spændende tur. Fyldt med gode grin, både over de kulturforskelle som blev mere og mere tydelige undervejs og over de mange fælles oplevelser gruppen havde sammen. Indkvarteret på Paide Art School, sammen med ca. 20 andre børn og unge, var der rig lejlighed for at lære hinanden at kende, på tværs af

Kulturforskelle

geografi, kultur, køn og alder. I alt kunne gruppen aflevere omkring 25 billeder til den fælles udstilling på Paide Kulturhus. Her blev udstillet mere end 100 billeder som børn og unge fra Kunst Festivalen havde produceret.

FAKTA Billedskolen har åbent hver onsdag fra kl. 18 til 21. Børn fra kl. 18-20 og voksne fra kl. 19-21 Info: ole@kokkedalpaavej.dk

11


Bagsiden

Lær at tegne og male

Syng med i Kokkedal Kor! Hvis du kan lide at synge, så kom og prøv stemmen af i Kokkedal Kor!

Vil du høre mere om Café Naboskab, kontakt Lone Schrøder: tlf 4013 6384

fællesspisning - foredrag - spil - workshops - hygge - nye venskaber

Café Naboskab

S els kabs lokale t Byengen 230

Kokkedal Kor

Vi inviterer alle sangglade mennesker i alle aldersgrupper over 18 år til at komme og prøve at synge med os i Kokkedal Kor..

Tegnehold på Egedal Info: Ole Skjellerup - 2087 2980

Vi har en dejlig stemning i koret og vores dygtige og energiske korleder Marta sørger for at få alle op af stolene...

...mød os på facebook

Vi er et rytmisk kor og synger pop, rock, samt danske sange.. Vi glæder os til at se dig!!! For mere information ring eller skriv til vores formand:

www.kokkedalpaavej.dk

Teaterforeningen Fredensborg Kommune

Bente Andersen tlf. 30873697/mail spidi@webskoven.dk

Kig forbi vores kontor. Vi er altid fulde af energi

SMÆKKYS

5. marts Egedal Medborgerhus

Alle har ret til et fedt teaterstykke! Kom med i Teaterforeningen og vær med til at bestemme hvilket stykke der skal vises næste gang i din by.

KONTRABASSEN

23. april Nivaagaards Malerisamling

Læs mere på www.teaterfred.dk

..Syng med!


Kokkedal på Vej