Page 1

elevblad

K o fo e ds Sk ol e A a r hu s | N r. 7 | 책 rga ng 9 | j ule nr . 2 0 1 2


2

Redaktion

De aktuelle medlemmer af elevbladets redaktion:

Michael Alber

Jens Ole Jensen

Forstander og ansvarshavende redaktør

EDB underviser og tovholder på Elevbladet

Jakob Søgaard

Sophie Pødenphandt

Redaktion, foto og journalistik

Michael Aaby

Tegner, redaktion og journalistik

Finn Hollænder

Bagsideredaktør journalistisk og grafisk medarbejder

Redaktion og journalistik

* Birthe Nielsen

Wami C. Bulto

Redaktion og journalistik

Erik Hauschild

Køkkenside og redaktion

Christine Werling

Jeanette Andersen

Christel Orthmann

Redaktion og journalistik

Redaktion og journalistik

Redaktion og journalistik

Redaktion og journalistik

Er det dig?

Meld dig til elevbladet!

Elevbladets målsætning - At videreudvikle redaktionsmedlemmernes faglige og sociale færdigheder i rammerne for et internt skoleblad.

- At være et medie i tekst og billeder for alle skolens elever som en mulighed for at give udtryk for personlige oplevelser, meninger og erfaringer.

- At informere om skolens faglige aktiviteter og skemalægning samt sociale aktiviteter uden for den generelle undervisning.

Kofoeds Skole Århus | Toldbodgade 6, 1. og 2. sal, 8000 Århus C | Telefon: 86 12 27 02 www.aarhus.kofoedsskole.dk | E-mail: ksaarhus@kofoedsskole.dk | Oplagstal på elevbladet: ca.150 DEADLINE for indlevering af materiale til elevbladet: Torsdag den 24. januar 2013.


3

Indholdsfortegnelse

I n d ho l d Kofoeds Skole Aarhus | elevblad | årgang 9 | julenr. Side 1. Forsiden / + kommentar

Side 2. Redaktion og målsætning

Emne: Mosaik-samarbejde Foto af Finn Hollænder

Side 3. Indholdsfortegnelse

Fotografiet er taget i kunstværkstedet med udsigt til kranerne, der er med til at bygge et nyt kulturhus ved den gamle honnørkaj. Alt ændres for tiden – også forholdene på vores skole.

Side 4. Leder af Michael Alber

Mosaikken er udført af eleven Pia, på inspiration fra en mosaik af glas, som eleven Bente havde med hjem fra Kos. Mosaikken fra Kos forestillede en græsk katolsk kirke. (Lidt katolsk har man da lov til at være – se om aflad og skærsild inde i bladet). Eleven Laila har sørget for at færdiggøre Pias værk med fugemasse. Den første kunde, der lagde sine øjne på mosaikken i den butik, som skolen havde lånt til at sælge elevarbejderne fra Kofoeds Bazar, købte den på stedet, medens fugemassen endnu var våd.

Side 5. ”Nekrolog” af Finn Hollænder Side 6-7. Tak - og farvel af Jens Ole Jensen Side 8. Sparegris Af Finn Hollænder Side 9. Side 9 Koen af Michael Aaby Side 10-11 Aflad Finn H. + Leksikon Side 12- 13 Afladsbrev af Finn Hollænder

2012

Side 14. Kom døden i forkøbet af Finn Hollænder Side 15. En kort melding af Finn Hollænder Side 16-17. Tanker om… Motion Af Maria Dahl Side 18-22. Et Juleeventyr af Jakob Søgaard Side 23. Julemanden som hjemløs af Jakob Søgaard Side 24-25 Hobitten af Christel Orthmann Side 26-27. Køkkensider af Birthe Nielsen Side 28-31 Fotoholdet fortsat Fotos af Niels Flensborg Side 32 Bagsiden


4

Information fra forstanderen

Leder Julen 2012 God jul og godt nytår

Forstander Michael Alber

Kære læser. Jeg vil gerne ønske alle et godt og lykkebringende nytår og sige tak for det gamle år. 2012 har budt på både glæder og sorger. Vi blev ramt af sparekniven, og som følge deraf, måtte vi sige farvel til gode kollegaer. Det forhold har fyldt meget i huset, og jeg vil gerne her sige Jer tak for Jeres flotte indsats. - I vil blive savnet!

samarbejde og kreativitet - på tværs af alder og baggrund. I formår at inddrage og aktivere hinandens kompetencer på en flot og lærerig måde til inspiration for hele skolen. En stor tak skal også lyde til vores ambassadører og samarbejdspartnere for den støtte, sparring og det engagement, som I hver især bidrager med.

Året har været præget af mange nye ansigter. Praktikanter, studerende og kollegaer har sammen med eleverne været med til at gøre skolen til noget særligt. Personlighed og et stort engagement har været kendetegnende for den indsats, som der har været lagt for dagen.

Til sidst en særlig tak til alle Jer elever, som hver dag bidrager til, at det er en fornøjelse at komme på Kofoeds Skole. Jeg tror ikke, at der findes nogen, der er så gode og imødekommende til at tage imod nye mennesker som Jer. Tak for det!

Jeg vil gerne bringe en særlig tak til Fyr og Flamme for det fine arbejde der er gjort der. I har formået at skabe et særligt sted, som udvikler både den enkelte og sig selv som tilbud. Her er der tale om

Med venlig hilsen Michael Alber Forstander Kofoeds Skole i Århus


Sidetitel

»Nekrolog« - Nu i citationstegn -

5

Det ser nu ud som om, det er glædestårer… Måske fordi ”Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.” Hvad det så end kan være? At være stillet frit, til at… Da redaktionen fik at vide, at Jens Ole ikke længere ”skulle være iblandt os” i det nye år 2013, var stemningen ikke karakteriseret af glædestårer, men kunne derimod være fra en bog, der hedder ”Badskærerens Blodige Beretning”, hvor hoveder ruller hen ad brostenene, en hund flovt må æde sin egen hale af sult og den daglige dont er åreladning af de overlevende. Som det kan forstås blev reaktionen hos redaktionen blødende hjerter, tænders gnidsel og sågar salte tårer hos nogle af medlemmerne.

Tekst af Finn Hollænder Fotografi fra Åbent Hus, juni 2012

D

en snart afgående Jens Ole Jensen: Med nedadvent blik, som om han kigger ned på nogen fra sin egen himmel. Med lys fra oven og smilerynker… måske det er smil gennem tårer?

Vi siger under alle omstændigheder farvel til en allerede elsket, men i fremtiden savnet lærer i edb og herunder tovholder på elevbadet. Den rent edb faglige ekspertise, som Jens Ole sidder inde med vil, ligesom de menneskelige egenskaber som en venligt imødekommende, lattermild og ufordømmende person, blive meget efterspurgt og en målestok for eventuelt nye lærerkræfter på edb. Hvem holder tovet for en tovholder, når han har måttet slippe tovet? Det kan der måske blive en hel del tovtrækkeri ud af i fremtiden. Og hvad skal en tovholder holde sig til uden et tov at holde i? Ja, vi spørger bare og håber, at alt godt må møde Jens Ole i hans fremtidige virke.


6

eftertanke

Tak - og farvel… Tekst af Jens Ole Jensen Layout af Finn Hollænder

D

a jeg første gang trådte ind af døren på Kofoeds Skole, var jeg stort set et ubeskrevet blad i forhold til socialt arbejde. Jeg havde selvfølgelig gjort mig nogle tanker om, hvad det var jeg gik ind til, men meget vidste jeg ikke. Noget af det jeg husker, jeg tænkte var: ”Mennesker, der har det svært, er sikkert svære at være sammen med”. Det skulle imidlertid hurtigt vise sig, at være min første fejltagelse i forhold til at være her. Aldrig har jeg været et sted, hvor jeg er blevet mødt med så megen venlighed og imødekommenhed. Den erfaring rigere begyndte jeg så at arbejde med undervisningen på EDBholdene, som jo var det, jeg var ansat til. Starten var lidt famlende, husker jeg. Jeg overtog jo nogle velfungerende hold fra min forgænger Greta og jeg erindrer at jeg ind i mellem følte mig lidt til overs, for alle havde noget, de arbejdede med og havde kun sjældent brug for min hjælp.

Langsomt begyndte jeg imidlertid at arbejde på at finde min egen stil og eleverne fandt sig tålmodigt i mine eksperimenter og de fejl jeg begik. Samtidig var de gode til at vejlede mig i forhold til, hvordan tingene plejede at blive gjort og der var altid nogen at spørge, når jeg var i tvivl. Skolens pædagogiske metode bygger på det fælles tredje: Eleven på den ene side, underviseren på den anden og midt imellem det de begge er optaget af, nemlig ”Det fælles tredje”. Ideen er, at eleven gennem arbejdet med det fælles tredje får lejlighed til at arbejde med det, der er det egentlige formål med at være på skolen. Nemlig, at arbejde med sin egen personlige udvikling. Fra starten var jeg optaget af denne metode og det var elevernes arbejde med sig selv, jeg gerne ville se som omdrejningspunktet for mit arbejde på skolen. Efterhånden som jeg fandt mine egne ben, blev det også muligt at begynde at arbejde med dette område. Og så blev det for alvor interessant. Det er her, jeg har mødt skæbnerne, det er her jeg har


eftertanke mødt menneskene bag facaden. Og frem for alt er det er her, mit hjerte er blevet rørt. Det er også her, jeg har mødt mig selv, så at sige. Det er her, jeg har set mig selv og dele af mit liv udefra og på den måde er det, der egentlig skulle være et værktøj for eleverne, også blevet et værktøj for mig. Det har været ganske lærerigt, skulle jeg hilse at sige. En konsekvens af denne metode er, at der skal være pauser i arbejdet. ”Arbejdsglæden er rationeret” som en elev har udtrykt det. Pauserne har i tidens løb givet anledning til mange kommentarer fra eleverne: ”Er det nu også nødvendigt nu - det har vi ikke tid til og har vi ikke lige haft pause??”. Men de har også givet anledning til mange sjove episoder og gode grin og de har været en lejlighed for mig til at lufte min indre skolemester. Alt i alt er spillet om pauserne noget af det, jeg sent vil glemme og som altid får et smil frem hos mig. I det hele taget har humoren fyldt meget og det er ikke så sjældent sket, at mine kolleger har set på mig med himmelvendte øjne, når de er kommet forbi en af de dage, hvor den ene vittighed har afløst den anden og hvor holdet har været én levende organisme i konstant bevægelse. Med metaforer fygende gennem luften - snart fanget og brugt eller misbrugt og snart returneret for

7

kun at give anledning til at lægge endnu en vinding på spiralen af livsbekræftende og glad vanvid. Og sådan er der så mange gode og glade minder, som jeg tager med mig og som jeg med sikkerhed vil tænke tilbage på med glæde og varme. Ikke mindst de mange filosofiske snakke. På forskellig vis har Kim Larsens sange fyldt en del i den tid, jeg har været her. Enten som en stille guitarklimpren fra gangen eller som en tilbagevendende del af morgensangen. Jeg kommer uvilkårligt til at tænke på ”Om lidt bliver her stille”. Der er ingen tvivl om, at der bliver stille for mig, når jeg går herfra, men jeg går også herfra med visheden om, at jeg fik hørt min melodi. En melodi, der har givet mig en indsigt, der vil præge resten af mit liv og som blandt meget andet vidner om, at selv de, der oplever livet fra den ugæstfri side, de har et medmenneskeligt overskud og et hjerte, der nogen gange kan savnes, der hvor livet leves mere let. Og sådan har jeg gennem de elever, jeg har mødt lært så meget om livet og dets mangfoldighed. Måske det er lykkedes mig at lære lidt fra mig undervejs, men jeg går herfra med den oplevelse, at det er mig der har lært noget og at det er mit liv, der er blevet beriget. Tak for det!


♠e 8

+

Sparegris

+

● ●

●●

● ●

Tekst og layout af Finn Hollænder

I fremtiden vil der som udgangspunkt og af sparehensyn blive skåret i oplagstallet. I stedet vil der blive printet eksemplarer ud efter løbende behov og satset mere på de digitale og sociale medier på internettet såsom skolens hjemmeside og dens facebookprofil. Elevbladet ligger allerede på den officielle hjemmesides sektion for Aarhusafdelingen.

I disse sparetider er det i det hele taget noget griseri at rutte med noget som helst - også med farverne til printeren, der bruges til fremstillingen af vores blad. Så vil du have farver på grisens forskellige udskæringer, må du selv farvelægge dem.

● ●

Vi har af tidsnød i forhold til vores deadline også måttet spare på at skrive betegnelserne på de enkelte udskæringer. Det kunne eventuelt være et samtaleemne i julen, hvad de egentlig hedder og i følge traditionen anvendes til i den danske madlavning. Vi havde oprindelig tænkt, at der til hvert enkelt julenummer af elevbladet skulle have medfulgt en lille æske farvekridt, men dette er også undladt af sparehensyn.

● ●


Side 9 koen

Navn: Maren. Alder: 3 år. Livret: Græs. Hobby: Drøvtygning. Stjernetegn: Tyren. Favorit Rejsemål: Indien. Vægt: 317kg.

9


10

Om aflad og skærsild

Aflad www.denstoredanske.dk Layout af Finn Hollænder Som forudsætning for, at udenforstående kan danne sig et begreb om det afladsbrev, som forekommer i elevbladet bringer vi her et par ordbogsopslag på begreberne aflad og skærsild, der er lånt fra ovenstående internetadresse, som giver adgang til DEN STORE DANSKE, Gyldendals åbne encyklopædi. aflad, i katolsk teologi skelnes der mellem selve den syndige handling og de skadelige virkninger, handlingen kan have for én selv og andre. Den syndige handling kan tilgives i bodens sakramente, mens straffen for de skadelige virkninger kan eftergives af kirken i kraft af nøglemagten og i medfør af Kristi sonedød på korset. Denne eftergivelse, som kan være hel eller delvis, kaldes for aflad. Betingelsen for at opnå aflad er dels et bodfærdigt sindelag, dels bestemte handlinger, foreskrevet af kirken, fx bøn, faste og almisse. En person kan opnå aflad for sig selv eller for afdøde. Den katolske kirkes afladspraksis udbyggedes stærkt i middelalderen og medførte teologiske stridigheder. For lægfolk var det ikke altid let at skelne aflad fra syndsforladelse, og salget af afladsbreve

bidrog til, at omvendelse og syndsforladelse trådte i baggrunden. Det var en af anstødsstenene for blandt andre Luther. Afladsbrevene var egentlig udtryk for, at en højere kirkelig myndighed overdrog retten til at give aflad til en lavere; men i praksis gav de indehaveren ret til selv at vælge en skriftefader, som så igen kunne give indehaveren aflad. Tridentinerkoncilet 1545-63 afskaffede ikke aflad, men reformerede kirkens afladspraksis og forbød bl.a. handelen med afladsbreve. Den katolske kirkes lære om aflad er senest formuleret af pave Paul 6. i den apostolske konstitution Indulgentiarum Doctrina (Læren om aflad) fra 1967 samt i håndbogen Enchiridion Indulgentiarum fra 1986. I øvrigt er aflad ikke et centralt tema i moderne katolsk teologi. skærsild, (sen oldn. skírslareldr, af skírsl 'renselse' og eldr 'ild', oversættelse af lat. ignis purgatorius 'rensende ild'), lat. purgatorium, efter katolsk lære et sted, hvor den, der er død uden svære synder på samvittigheden, renses som ved ild for den sidste syndeskyld, der måtte være tilbage (mellemtilstanden), inden mødet med Guds herlighed. Tanken om en renselse efter døden findes i den apokryfe 2. Makk. 12,45; den voksede frem i oldkirken, blev i middelalderens løb udviklet som kirkens lære og efterhånden knyttet sammen med aflad. Reformatorerne afviste skærsildstanken med den begrundelse, at den hverken har bibelsk belæg eller betydning for forkyndelsen af den kristne tro. I moderne katolsk teologi forstås skærsilden som en kortvarig renselsestilstand.


Om aflad og skærsild

Aflad. Trykt afladsbrev, udstedt i Danmark i juli 1516 til den senere rigsråd Anders Bille. Brevet bærer pave Leo 10.s våbenskjold og er beseglet af den pavelige afladsagent Archimboldus, der sam-

11

me år var kommet til Danmark. Før midten af 1400-t. var afladsbreve håndskrevne. Bogtryk havde den fordel, at kun de blanke felter til dato, modtagerens navn m.v. skulle udfyldes i hånden.


12

Afladsbrev

A

fladsbrev Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af Skærsilden springer.

I disse finansielle krisetider spørger vi: Er skolen købt eller solgt? Vi føler os på fallittens rand, i hvert fald på gyngende grund…

Søg hellere frelsen end fallitten. Kom og vær selv med i den! Køb din samvittighed fri for den skyld og gæld, som du står i ~ til dig selv. Undertegnede står som donor og indehaver af løskøbelse af tid i Skærsildens luer gældende for én enkelt person. …………………………………………………….

SALVATIO SCHOLAE KOFOEDIS AARHUSIENSIS INDULGENTIARUM DOCTRINA ANNO DOMINI MMXII


Afladsbrev

13

Danmarks socialt udsatte har brug for din hjælp Hver dag kommer der 600 elever på Kofoeds Skole landet over. Med private donationer kan vi imødekomme deres vidt forskellige behov ved f.eks. at starte projekter, holde arrangementer og give akut og langsigtet hjælp. Alle bidrag og donationer gør en forskel for vores elever.

Støt Kofoeds Skole

Du kan støtte Kofoeds Skole på mange måder. Du kan blive fast bidragsyder med et fast månedligt beløb, pr. kvartal eller årligt. Hver en støttekrone kan fra 2012 trækkes fra i SKAT. Bare husk at oplyse dit CPR. nr., så sørger vi for indberetning. Du kan også blive medlem af Kofoeds Venner og støtte med et årligt kontingent. Som fast bidragsyder eller medlem opnår du en række fordele, bl.a. gratis adgang til åbent Hus arrangementer. Tilmeld dit faste bidrag eller medlemskab til betalingsservice via hjemmesiden eller mail, så letter du vores administrative arbejde og flere penge går til arbejdet for socialt udsatte i Danmark.

Giv livsflammen videre

Du kan oprette et testamente til fordel for Kofoeds Skoles arbejde. Kofoeds Skole er fritaget for at betale arveafgift og vi stiller gratis advokatbistand til din rådighed. Information om arv og testamente: Malene Alexandersson på malenea@kofoedsskole.dk eller tlf. 41 73 32 80.

Kontakt

På www.kofoedsskole.dk kan du læse om vores arbejde og hvordan du kan støtte. Yderligere information: stoettekreds@kofoedsskole.dk eller tlf. 41 73 32 80.


14

Kom døden i forkøbet

Kom døden i forkøbet!

D

øden kan du være lige så sikker på som Amen i kirken - om ikke før så senere. Køb dig derfor til en god samvittighed. Køb dig fri af Skærsildens pinsler. Køb dig til evigt liv og adgang til Paradis. Gør det nu i dag. I morgen er det måske for sent. Døden er altid lige i hælene på dig. Derfor har vi udstedt et afladsbrev, som kan råde bod på de sørgelige omstændigheder. Du kan således købe dig til en hel eller en delvis frihed for sonende straf i form af pinsler i det hinsidige. Lettere katolsk har man da lov til at være. Bare sådan for en sikkerheds skyld og så for pengene.

En gammel vølve støtter sig til sin vǫlr, sin spå-stav, mens hun skuer ind i fortid og fremtid. Skulptur i bronze af Niels Hansen Jacobsen, 1912-13, opstillet ved Vejen Kunstmuseum. Kilde: www.denstoredanske.dk


Kort Melding

»En Kort Melding«

Julen er hjerternes fest

Vi lever i en sparetid

Ruderne bugner af varer

Vi klør på for at klare det

15


16

Klumme

Tanker om… Motion er godt… Men, hvilken form? Og hvad koster det?

M

KLUMME

Tekst af Maria Dahl Foto og layout af Finn Hollænder

it navn er Maria. Jeg er næsten lige startet på Koefods Skole. Jeg vil gerne i form. Men hvilke muligheder har jeg? Uendelige mange! Når man søger på nettet, dukker der et hav af Fitnesscentre op. Nogle af dem er dyrere end andre.

Jeg kunne også starte på en sportsgren. Jeg kunne begynde at ride igen. Problemet er bare, at det holder min økonomi ikke til. Kender du det? Man vil gerne i form - til en fornuftig pris. Plus, at det helst skal være sjovt at gå til. Men heldigvis, har jeg hørt om nogle billige steder igennem psykiatrien. Er man, som jeg, psykiatribruger eller falder under målgruppen: Udsatte voksne i Århus kommune, kan man gå på ’IDA Idrætshøjskolen’s mange ’Idræts- og

Trivselshold’ eller på ’Idræt på Banen’s gratishold. Der er selvfølgelig også ’Koefods Skole’s egne motionshold. Det hele afhænger af, hvad jeg ønsker… Jeg tror, at jeg vil fortrække holdtræning, frem for at skulle træne alene. Det er formodentlig hyggeligere. Samt, hvis jeg kommer til at kende nogen på holdet, så kan det være med til at fastholde mig. Jeg kan også starte sammen med nogen, som jeg kender og sammen kan vi hjælpe hinanden med at komme af sted… Hvad skal det så være for et hold, jeg skal gå på?


Klumme Skal det være meget hårdt som f.eks. boksning? Eller skal det være mere roligt som yoga? Jeg er meget i tvivl, men jeg tror, at jeg er typen, som ville foretrække noget midt imellem. Det skal være hårdt, men ikke fór hårdt. Jeg vil lige undersøge, hvad IDA Idrætshøjskole, ’Idræt på Banen’ og ’Koefods Skole’ har at tilbyde af hold på nettet. IDA skriver på deres hjemmeside, at de kan tilbyde bl.a. Zumba, Yoga, Styrketræning og Pilates. De forskellige hold koster omkring 250 kroner for tre måneder. Det er væsentlig billigere end et motionscenter, der i gennemsnittet koster 200 kroner om måneden. Jeg har ikke så mange penge, så umiddelbart lyder ’Idræt på banen’ eller Koefods Skoles hold som en bedre ide, da de er gratis. Ifølge ’Idræt på Banens’ hjemmeside tilbyder de Badminton, Styrketræning, Zumba, Tennis og Svømning. ’Koefods Skole’ tilbyder hold kaldet ’Dans for Kvinder’ og ’Dans & Bevægelse’. Jeg har tidligere prøvet, at være til Zumba igennem ’Idræt på Banen’. Det var faktisk meget sjovt at danse til rytmisk musik. Man bliver helt vildt glad af det. Wikipedia beskriver Zumba som dans til latinmusik med elementer fra aerobic. Dansen er en blanding af mange forskel-

17

lige stilarter. Hip-Hop og Salsa kan bl.a. indgå i samme øvelse. Dans til musik, det vil jeg gå til! Det upraktiske ved Zumba igennem ’Idræt på Banen’ er, at holdet ligger på Skt. Annagade skolen, og jeg kender ikke nogen, som går der lige nu. Det mest oplagte ville derfor være, at starte på ét af ’Koefods Skolen’s hold. Så jeg må hellere gå forbi kontoret og få meldt mig til… måske…

Kofoeds Skole Århus Toldbodgade 6 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 27 02 http://www.aarhus.kofoedsskole.dk/ Fx Dans & Bevægelse: Gratis

Idrætsdaghøjskolen IDA Gøteborg Allé 9 8200 Århus N Tlf. 86 16 59 77 http://www.idaa.dk/idraet-og-trivsel Fx Zumba: 250 kr. for 3 måneder

Idræt på Banen Katrinebjergvej 81 8200 Aarhus N tlf. 28 87 01 06 eller 6172 2058 http://www.idraet-paa-banen.dk/ Fx Zumba: Gratis


18

»Et Juleeventyr«

Foto af Erik Haynes, elev på Kofoeds Skole | Park Alle, 8000 Aarhus C | Juni 2012

»Et Juleeventyr« Tekst af Jakob Søgaard

V

inden fejede hen over Torvegade og ruskede nådesløst i folk og fæ. Det var en streng vind. Iblandet snefnug og slud virkede den som en knytnæve i ansigtet på de travle sjæle, der færdedes på dette Christianshavns hovedstrøg. Julepynten, der hang over gaden, svingede og slog knuder under

december kulingens barske ånde og mørket havde sænket sig over kongens hovedstad. Folk skuttede sig og ilede af sted for at nå de sidste indkøb efter fyraften. En bilist dytter arrigt af en bus, mens han vrider sin Corolla uden om bussen. Joeh, han har travlt med at komme hjem. På broen ved Christianshavn går en mor med sin barnevogn, hun er på vej til


»Et Juleeventyr« Overgaden Neden Vandet, hvor forresten Hans Peters gamle pakhus er lavet om til et bedre spisested. Klokken er slået seks og en flok har samlet sig ved linje 2`s stoppested. Alle vil gerne hjem hurtigst muligt, hjem til familien og de julepyntede stuer. En perfekt dag til en kop varm kakao inden middagstid. En mørk skygge bryder billedet ved at slentre langsomt mod strømmen, stopper op og kikker planløst rundt. Skyggen skutter sig. Skyggen er en mand på sine halvtredsindstyve år. Hans gamle frakke bugner ud og vidner om mange lag tøj under. Hans sorte strikhue er trukket godt ned om ørene og danner en sort baggrund til hans rødmossede ansigt fra et liv ude under Guds egen himmel. Skyggen har et navn. Han hedder Lars. Lars har ikke travlt, han er ikke på vej hjem, for han har ikke noget hjem, ingen kone og børn, der venter på ham, ingen varm stue med den hyggelige baggrundsstøj fra fjernsynet. Lars står og kikker ind gennem ruden hos den store isenkræmmer, lader sine øjne feje over de julepyntede hylder, og hans tanker falder på sin ekskone og sine unger, der flyttede til Sverige for et dusin år siden. Lars har et lille tomandstelt slået op på volden. Teltet og den gamle sovepose er for længst gennemblødte og klamme, efter et vådt efterår. ”Julen er en forbandet tid,” mumler Lars til sig selv, mens han finder et skod i sin lomme og med noget besvær tænder det med sine rystende hænder.

19

Lars aner ikke, hvor han skal gå hen, ej heller hvad han skal stille op med sig selv. Dæmonerne blev forsøgt druknet i går, men de kunne svømme. Lars overvejer at bevæge sig mod den varmestue, hvor han normalt søger ly for vind og vejr, men skyder ideen fra sig, da han skylder en bekendt, som også holder til dér, penge. Den daglige runde forbi hovedbanegården for at checke for glemte mønter i telefonautomaterne gav ingen pote, ej heller fandt Lars nogle bycykler, han kunne få pant for. Det har været en forbandet dag. En kunde kommer ud fra butikken, læsset til med poser fyldt med gaver og er næsten ved at rende ind i Lars på hans vej ned ad Torvegade, kunden brummer irriteret, som havde han førsteret til at benytte fortovet. Lars’ grå øjne fejer hen over Christianshavns Torv. De før så livlige øjne har mistet deres gnist. Med et langt suk sætter Lars sig i bevægelse. Han lader sin hånd synke ned i sin højre bukselomme dér hvor han før i tiden havde sine husog bilnøgler. Nu ligger der kun nogle småpenge. Han prøver at forsikre sig om, at han stadig har 55 og en halv. ”Hvad nu?”, spørger han sig selv og beslutter at drage over broen og ned mod Strøget. ”Måske dukker der noget op dér”, mumler han, mens han langsomt humper af sted. Det er den 23. december og Lars har en snigende følelse af, at det er ved at være slut for ham. Hans liv tog en drejning, som han aldrig ville have forudset, da


20

»Et Juleeventyr«

han som ung mand kastede sig ud i livet efter folkeskolen. Tankerne spoler tilbage til det forår, da han gav op. Konen var skredet med ungerne og jobbet røg et par år efter. Til sidst røg ejerlejligheden på tvangsauktion og i stedet for at vente på den udsættelse, der måtte komme, tog han de ting han kunne bære, smed nøglen gennem brevsprækken og begav sig ud på gader og stræder uden noget mål. Totalt handlingslammet, som en rotte trængt op i et hjørne med alle valgmuligheder udtømte - en slags sammenbrud... Vejen går forbi Christiansborg, og ned på Højbro Plads, hvor Absalon så elegant tårner sig op iført krigskostume og ikke bispeskrud. For foden af statuen står en nettopose, og Lars går nærmere for at se hvad der er i den. Den er fyldt med tomme flasker og ser ud til at være forladt. Lars venter lidt for at se, om der skulle være en ejermand, før han beslutter sig for at tage den. Han sætter kursen mod et supermarked, så han kan omsætte sit fund til kontanter eller drikkevarer. Ned af Strøget, kursen mod Østerport, hvor der ligger en Netto i nærheden. Et hosteanfald stopper Lars på sin færd og smerten fra den kroniske bronkitis, får næsten Lars til at kaste op. Med åndenød retter han sig op og opdager, at han står udenfor en café. Inden for i caféen er der næsten fyldt og som de fleste andre caféer og butikker er der pyntet godt op. En familie sidder ved et bord ud til vinduet, de er ved at varme sig med varme drikke ad libitum. Selv om

Lars står mindre end to meter fra dem, ænser de ham ikke. Han er som et spøgelse. Kniven bliver vredet rundt i hans hjerte, det skulle have været ham og hans familie, der sad der. Juletiden er den hårdeste, det er den tid hvor ensomhed, fattigdom og hjemløshed bliver sat mest i relief. Et pludseligt hårdt vindstød får Lars ud af sine tanker, og han fortsætter langsomt igen. 35 kr. i flasker. Automaten sluger grådigt de tomme flasker og spytter en bon ud. Der er nok til et par flasker kirsebærvin og en pakke smøger. Normalt ruller Lars selv men hans hænder er så stive af kulde og ryster så meget at denne gang står den på en købecigaret. Turen tilbage til Christianshavn føles evig lang, Lars passerer en tv-forretning på sin vej og tager en pause, mens han står og ser på de flimrende billeder. Der er nyheder nu og selv om, der ikke er en lyd, så er der undertekster. Man ser en person udtale sig om, at der aldrig før har været så stor søgning på julehjælp og der har heller ikke længe været et så stort antal af udsættelser. Samtidig skærer regeringen på hjælp til de fattigste i Danmark. Situationen er værst for de ca. 5000 udenlandske hjemløse vi har i Danmark, de er helt uden for den begrænsede hjælp, der gives de danske hjemløse. Slutter kommentatoren, men det kan Lars ikke høre. Han skutter sig i den hårde vind, der med præcision sørger for, at sne og slud trænger ind de få steder, der ikke endnu er blevet gennemblødt.


»Et Juleeventyr« Lars dykker ned i posen efter sin flaske kirsebærvin og med næsten følelsesløse hænder åbner han flasken: Lidt medicin til at dæmpe dæmonerne. Han tænker på sin familie og sine børn, som han ikke har set i 4 år. Han ville have skrevet, men kan ikke få sig selv til at skrive - skammen over hans situation er for stor. Han løfter flasken til munden og tømmer halvdelen af flasken i et væk og får et hosteanfald igen. ”Det går ikke det her”, mumler Lars for sig selv, mens han returnerer sin flaske til posen. Klokken har nu passeret otte. Der er faldet lidt mere ro over gaderne og de fleste er nu hjemme foran fjerneren, mætte og glade. Lars begynder langsomt at bevæge sig mod Christiania og volden, hvor han har sit lille telt. Sneen holder op, skydækket begynder at blive brudt og stjernerne begynder at skimte igennem hullerne. Lars tumler af sted i mørket, mister balancen et par gange. Det er svært at finde vej i mørket, selv om sneen dog lyser lidt op. Med hjertet i halsen undersøger Lars, om hans flasker kirsebærvin i posen ikke har lidt overlast. Prustende og stønnende når han endelig frem til sit telt, der ligger bag nogle buske og imellem nogle træer. Nogen har været der, teltet er åbent. Lars skynder sig ind, og opdager hans sovepose er væk, han roder desperat rundt og finder en lysestump. Rystende af kulde forsøger Lars med held at få ild i lyset. En stor vandpyt har samlet sig ved indgangen. Teltet er bare et sommerfestivaltelt til et par hundrede. Det er be-

21

stemt ikke egnet til at være helårsbolig. Et gult skær blafrer imod den blå teltdug, men ingen minder fra barndommens spejderture melder sig, for katastrofen er åbenbar: Hvordan skal han dog holde varmen uden soveposen? På trods af, at den ikke var beregnet til koldt vejr - og selv om den var fugtig - gav den dog lidt varme. Bunden af teltet er dækket med aviser for at isolere lidt. Han tager de våde aviser og begynder at fjerne vandpytten ved indgangen ved at feje vandet ud. Lettere panikslagen famler Lars sig igennem de ting, der er tilbage. En nat i frost - uden sovepose! Gode råd er dyre, tilbage er to lysestumper og våde aviser på teltgulvet. Lars sætter sig ned og finder flasken frem fra posen, drikker resten i ét go, men der kommer ingen varme, ej heller kan sorgerne druknes. ”Til sommer er det slut, jeg vil have mit liv tilbage”, mumler Lars, men det har han gjort så ofte før. Det gik så godt - Volvo, villa og vovse. Så gik det galt og nu sidder han her. Lars laver en form for hovedpude af våde aviser, nogle er allerede ved at blive frosne, den ny skyfri himmel, får temperaturerne til at falde brat. Lars kan ikke holde op med at ryste af kulde. ”Måske er jeg ved at få feber”, tænker Lars og finder den sidste flaske kirsebærvin frem. Tårerne danner to striber ned af hans kinder ”Hjælp!”, siger han ud i luften. I morgen er det juleaften. ”Åååh , Gud!”


22

»Et Juleeventyr« rusker blidt i teltet og lyset fra månen, der giver den blå nylonteltdug et blåt koldt skær og pludselig føler Lars sig varm. Han krænger jakken af sig, teltet er blevet til et slot. Lars blinker med sine øjne, krystallysekroner hænger ned fra det kalkede stukloft. Ilden buldrer hyggeligt fra kaminen, hans ekskone og unger sidder hyggeligt i møblementet rundt om den store pejs og nipper til et glas gløgg. Han selv står ovre ved døren ind til salen iført det jakkesæt, han blev gift i. Lugten af gran, pejs og julemaden, der bliver klargjort et sted i nærheden. Hans ekskone vender sig og sender ham et stort smil, hun vinker ham til sig, ungerne springer op fra sofaen og løber over og krammer ham. ”God jul FAR!”, råber de glade.

Der sænker sig en knusende stilhed. Ikke en gang en sirene fra et udrykningskøretøj kan høres. Det sidste stump lys bliver tændt og frosne hænder forsøges varmet over flammen. ”Hvordan fa’en kommer jeg ud af det her?”, spørger Lars ud i luften, mens han skruer låget af sin sidste flaske, som han tømmer hurtigt desperat efter en lindring. Lysestumpen brænder alt for hurtigt ud, og mørket sænker sig over teltet. Lars lægger sig ned, for hvad andet kan han gøre. De få lyde af den svage vind, der

Varmen bliver næsten for meget og han tager to jakker af. Kulden ænser han ikke mere, lyset bliver bare klarere og klarere. Til sidst næsten blændende. Lars er tilbage i teltet, kulde og mørke generer ham ikke, han står op og ser ned på en skikkelse, der ligger sammenrullet for hans fødder. Han ser nærmere og opdager, det er ham selv. ”Nå ja gamle jas, så er det ovre”, siger han trist, stadig ikke helt klar over hvorfor det endte sådan. Først d. 25. finder en af Lars’ venner ham og tilkalder en ambulance, selv om det er for sent. I nyhederne står der bare, at endnu en hjemløs er frosset ihjel, men der står ikke, hvem Lars var…


Angående Julemanden

23

Julemanden som hjemløs Tekst: Jakob Søgaard.

D

et er almindeligt kendt, at den sagnomspundne Nordvestpassage, vejen der gik nord om Amerika til Asien, aldrig har eksisteret, da is lukkede ruten, men på grund af den globale opvarmning er den passage nu farbar. Vitus Bering, den kendte danske opdagelsesrejsende, der i sin tid konstaterede, at der ikke var en Nordvestpassage, kunne altså ikke spå, især ikke om fremtiden. Isen på Grønland smelter med urovækkende hast. Isbjørne er nogle af de første dyr, der bliver direkte truet af global opvarmning. Men en mindre kendt faktor, som er en direkte følge af global opvarmning er, at Julemanden er blevet hjemløs.

Hans isgrotte er ikke længere beboelig og værkstederne, hvor hundredvis af nisser er beskæftiget med at producere gaver til de artige børn, er bleven lukket ned. Hvor nisserne er blevet af, er ikke vist, men sandsynligvis er de flyttet tilbage til diverse hølofter ligesom i gamle dage. Julemanden er set i Aarhus, hængende ud på en bænk nær Klostertorv. En ukendt kunstner er kommet forbi og har fanget ham - med sin blyant, hårdhed nr. 2B og en akvarelblok, måske. Efter signende, må forældrene til de artige børn nu selv tage over og give dem gaver, indtil julemanden igen får et værksted stablet på benene. Om han har søgt iværksætterstøtte til at starte op igen, vides endnu ikke.


24

Hobbitten filmanmeldelse

Hobbitten Tekst af Christel Riis Orthmann. Hobitten en uventet rejse, tager os med tilbage til Tolkiens verden, 60 år før historien om Ringen.

Den nye film kan opleves i 3D, hvilket gør filmen mere levende og universet endnu mere betagende.

Denne gang er det hobitten, Bilbo der er hovedpersonen, i fortællingen om hans eventyr der starter med et uventet selskab, hvor han først bliver besøgt af troldmanden Gandalf, og senere af ikke mindre end 13 dværge. Bilbo er ikke videre begejstret for selskabet, men drømmen om eventyr får ham lokket med på rejsen gennem Midgård for at erobre dværgenes hjemland tilbage fra den frygtindgydende drage Smaug.

Historien er dog lang. Planen er at Hobitten skal fordeles på 3 film, af hver 3 timer. Dette gør at filmen er til stor glæde for de mange fans, der savnede nogle af de små ting der måtte udelades i Ringenes Herre.

Filmen byder på masser af action og underholdning. De muntre dværge giver hurtigt et smil på læben og et lille fnis. Selv de onde skabninger har alligevel en vis humor, i deres ellers grove karakter. Og så får vi også et gensyn med Gollum, og andre karakterer fra Ringenes Herre.

Så har man lyst til en tur i biografen i julen, så er Hobbitten et godt valg.

Selv er jeg stor fan af Ringenes Herre, og fantasy universet, så jeg ser spændt frem til næste film i rækken, der kommer i biografen til næste år.


Hobbitten filmanmeldelse

25


26

Køkkenside

Nødderugbrød Prøv et godt hjemmebagt nødde rugbrød med en god juleleverpostej Du skal bruge: 150 150 100 100

gr. gr. gr. gr.

grofthakkede mandler græskarkerner hørfrø solsikkekerner

100 gr. sesamfrø 5 æg 1 dl olie 1 st. spsk. yoghurt 1 tsk. salt

Forklaring: Det hele blandes sammen, hældes i en smurt form og bages 60 min. ved 160 grader.

jule leverpostej ½ kg. svinelever 200 gr. spæk 1 løg 2 tsk. peber 1½ tsk. salt

Forklaring: Lever, spæk og løg køres gennem kødhakkeren, derefter tilsættes krydderierne, æg og mel. Det hele røres godt sammen, hældes i forme og bages i vandbad ca. 5 kvarter ved 175 grader

2 2 2 2

tsk. allehånde tsk. stødt nellike æg spsk. mel


Køkkenside

Fyldte dadler Ingredienser: Dadler marcipan

chokolade kandiserede violer

Tag stenene ud af dadlerne og læg en klat marcipan i. Vend dadlerne i hvid chokolade. Når den er stiv pyntes m. mørk chokolade - kandiserede violer.

Cornflakes toppe Ingredienser:

125 gr. palmin 1½ dl flormelis 1 dl cacao 50 gr. rosiner 5 dl cornflakes

Palminen smeltes i en stor gryde, herefter røres kakao og flormelis i, rosinerne hakkes og dernæst røres rosiner og cornflakes ind i massen, fordel dejen i små papirforme med en teske og stil dejen i køleskab til den er fast.

Lad jule hyggen brede sig med smil og lys i kerter lad dagen komme lys til dig med sang i alle hjerter Må sneen drysse ned fra sky og julestemning sprede snart kommer lyset frem på ny og bringer nytårsglæde

27


28

Fotoholdet

FOTO HOLDET i efterårsferien Tekst af Jakob Søgaard Fotos af Niels Flensborg

Da vi desværre ikke kunne vise alle de gode fotografier, der blev taget, da vi havde vores fotohold i efterårsferien, har vi tilladt os at fortsætte dokumentationen ved at vise Niels Flensorg’s billeder i dette nummer. Vi kunne ikke drømme om at snyde jer, kære læsere for Niels’s spændende billeder. De er alle taget i eller i nærheden af Aarhus Havn.


Fotoholdet

29


30

Fotoholdet


Fotoholdet

31


Julegaver til koen, der ellers har alt: (Vi henviser til side 9 inde i bladet)

Yverbeskyttere & Yverpleje

Perlon-net med bæreremme af sadelgjord og kraftige gummibånd i æske

Desinficerende og blødgørende hud- og pattesalve, med solfaktor 8

Ansvarsløshedshavende redaktør Finn Hollænder

Løst net passer til yverbeskytter 125-110

BAGSIDEN

Perlon-net med bæreremme af sadelgjord og kraftige gummibånd

Julenummer 2012  

I dette nummer er det store følelser på spil, hyldest og et farvel til Jens Ole, et juleeventyr, der sætter tankerne i gang. I anledning af...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you