Per Jensen Asaa Andelsmejeri Fortæl os, hvem du er Jeg hedder Per Jensen, og jeg er mejerist på Asaa Mejeri i Nordjylland. Egentlig er jeg vel mejeribestyrer, men jeg prøver at holde tingene lidt enkle. Hvad driver dig til at lave ost? Jamen, jeg har jo næsten aldrig prøvet andet. Og så er jeg da drevet af, at det er et helt vildt spændende job, jeg har. Jeg har utroligt mange kasketter på. Jeg er både CEO, fejedreng og ostepakker. Den, der får det hele til at hænge sammen. Jeg synes, det er spændende at se, om man kan gå imod strømmen og stadig få forretningen til at virke. Engang var der små mejerier i næsten alle byer, og i dag er der knap et par håndfulde tilbage. Vi fastholder af et godt hjerte at tjene ostens tarv, men der er mange kompromiser for at kunne tilfredsstille fødevarekontrol og arbejdstilsyn osv. Det er det muliges kunst, og at finde den balance er faktisk meget motiverende. Hvad er det sværeste ved at lave ost? Det er jo sådan set prisen. Det er ikke svært at lave et produkt, der er godt; men det er svært at få nogen til at betale det, det skal koste. Nu har jeg jo været med i det her i nogle år, og der er stort set aldrig nogen, der har haft noget problem med produktet, men der er så godt som altid diskussion om prisen. Det handler for mange mere om, om osten kan sælges, end om den er god. Det er aldrig kvaliteten, vi skal tale om, og det synes jeg, er ærgerligt. Der er en vis romantik om sådan et lille andelsmejeri på landet, og folk synes, det er flot, at vi kan holde den kørende. Men når de så skal betale 100 kr. per kg i stedet for 30, er det, som om sympatien kan ligge på et lidt mindre sted. Hvad er en god ost? Det er én, der smager godt, og hvad er så det? At det hele bare spiller. Den har den rigtige konsistens; den har “kinder”og en flot hulsætning, og så smager den cremet og lækkert. Hvilken ost er din bedste? Det er min Asaa Guld 45+ lagret i 75 uger. Det en moden danbo til den bløde side. Lagringen giver en smag af Gamle Oles bedstefar, og man tænker ”den er fandeme nok stærk”. Ja, den har kant og karakter, men det er slet ikke sådan, at man løber skrigende bort. Vores modne oste er både sødmefulde, dybe og intense, og de bliver ikke skarpe og skingre, selvom de kommer godt op i alder. Fortæl om dit livs største osteoplevelse Noget, der virkelig gjorde indtryk, var engang jeg gik i gågaden gennem Amsterdam. Der ligger et hav af ostebutikker, og der løber folk rundt i gaderne for at invitere kunderne med ind for at se de der coatede, farvede oste, der er stablet fra gulv til loft. Og unge mennesker i folkedragter kører rundt med hollandske træsko fyldt med ost. Den slags ser vi ikke meget af herhjemme. Tænk, en opbakning, der må være blandt både de lokale og turisterne, for at sådan en forretning kan holdes kørende. Det var meget imponerende.
21
”Vi fastholder af et godt hjerte at tjene ostens tarv, men der er mange kompromiser. Det er det muliges kunst, og at finde den balance er faktisk meget motiverende”