Kalenderblad for Brønshøj Kirke jan-marts 2023

Page 1

BRØNSHØJ KIRKE Stjernestunder for små og store Babysalmesang og Korworkshop for voksne 50.000 kilometers eftersyn for ægtepar En dag med fokus på kærlighed og samliv www.bronshojkirke.dk • facebook Det sker i kalender • januar - marts 2023

Det sker i januar

Mandag d. 9. januar kl. 1o.00 i

kirken Start for nye babysalmesangshold

Skal du gå til Babysalmesang i Brønshøj kirke? Babysalmesang stimulerer din babys musikalske og sansemotoriske udvikling. Kom og vær med til at synge og lege, kigge på sæbebobler og lytte til rolig musik. Forløbet strækker sig over otte gange og slutter med babygudstjeneste d. 11. marts. Tilmelding og betaling (250,- kroner) på www.bronshojkirke.dk

Tirsdag

d. 10.

januar kl. 19.30 i Sognehuset Rundt om Dirch Passer

Alle kender Dirch. Vi har alle grædt af grin, når han foldede sig ud på scenen, fordi han mestrede ’den lette kunst’, der er så svær. Han gjorde det med elegance, følsomhed og sin medfødte timing, der er så vigtig, når humor skal blive til kunst. Højskolelærer Lillian Hjorth-Westh tager os med rundt om Dirch.

Torsdag d. 12. januar kl. 17.00 i Sognehuset Fællessang i Sognehuset

Det er sundt at synge - både for krop og sjæl! Derfor mødes vi en gang om måneden for at synge sammen fra Højskolesangbogen. Denne gang er det vores allestedsnærværende organist og korleder Bente Kiil Toftegaard selv, der foreslår sange fra Højskolesangbogen. Efter en kort pause og en forfriskning kan du selv komme med forslag til fællessangen.

Lørdag d. 14. januar kl. 10.00 i kirken 50.000 km. eftersyn for ægtepar

Denne dag står kærlighed og ægteskab står i centrum. Arrangementet kalder vi ’50.000 km. eftersyn’, for ligesom vi sender bilen til service, kan det også være en fordel en gang imellem at se på sit ægteskab og overveje, om der er noget, der skal smøres for at passe bedst muligt på dét, der er noget af det vigtigste i verden. Vores håb er, at dagen kan give inspiration til at gøre samlivet endnu bedre!

Workshoppen ledes af sognepræst Peter Nejsum og sexolog og menighedsrådsmedlem Line Bram. Tilmelding og betaling (150,- pr. par incl. en lækker frokost) på www.bronshojkirke.dk

Tirsdag d. 17. januar kl. 14.00 i Sognehuset

På fredsmission i Indonesien

Ole Vestergaard, menighedsrådsmedlem i Brønshøj Kirke, har i mange år arbejdet i internationale brændpunkter for Udenrigsministeriet, FN og EU. I dag fortæller han om, hvordan den altødelæggende tsunami i 2004 banede vej for en fredsaftale mellem en guerillabevægelse i Aceh-provinsens og den indonesiske stat.

Tirsdag

d. 17.

januar kl.

17.00

i kirken Bistro og Bibelhistorie

Så er det igen blevet tid til at mødes til børnegudstjeneste og fællesspisning. Vi mødes i kirken kl. 17.00, hvor vi hører en spændende historie fra Bibelen og synger salmer. Bagefter går vi over i Sognehuset og spiser sammen. Det koster 40,- kroner for voksne – børn spiser gratis. Har du nogle kammerater, der skal inviteres med?

Tirsdag d. 24. januar kl. 17.00 i kirken

Fyraftensgudstjeneste

Fyraftensgudstjenester er korte, meditative gudstjenester, hvor du kan trække vejret dybt og tage en pause fra hverdagens travlhed og larm. Fyraftensgudstjenesten er et forventningsfrit rum med fokus på stilhed og ro, fordybelse og musik.

Fredag d. 27. til søndag d. 29. januar i Sognehuset Korworkshop for voksne

Velkommen til en weekend med masser af sang, hårdt arbejde og godt humør. Alle er velkomne! Her kan både erfarne korsangere og nybegyndere mødes og få kormusikken til at leve. Fredag og lørdag arbejder vi med korsatser over nogle af de nye sange i Højskolesangbogen og en korsats af den engelske komponist og dirigent John Rutter. Søndag d. 29. jaunar afslutter vi weekenden ved at medvirke ved skumringsgudstjenesten i kirken kl. 17.00. Kirkens organister, Bente Kiil Toftegaard og Mads Damulund, styrer slagets gang. Flere oplysninger og tilmelding på www.bronshojkirke.dk

Søndag d. 29. januar kl. 17.00 i kirken

Skumringsgudstjeneste

Eftermiddagens skumringsgudstjeneste bliver præget af en flok sangglade mennesker, der har sunget af hjertets lyst hele weekenden ved korworkshoppen i Sognehuset. Ved gudstjenesten får sangerne mulighed for at vise, hvad de har lært.

Det sker i februar

Onsdag d. 1. februar kl. 17.00 i kirken

Kyndelmissegudstjeneste

Kyndelmisse, en gammel festdag i kirken, markerer, at vi er halvvejs gennem vintertiden. Vi fejrer Kyndelmisse med en lysgudstjeneste, hvor læsninger og refleksioner veksler med vinterens vidunderlige salmer og musik midt i en kold tid. Brønshøj Kirkes Pigekor deltager, og prædikant er Iben Palle Hansen.

Tirsdag d. 7.

februar

kl. 14.00 i

Sognehuset

Det er Rich’s der driks’ - reklame for en folkedrik Museumsmanden Carsten Hess fortæller om den berømte kaffetilsætning, som i en lang periode havde Danmarks nok mest kreative markedsføring. Hundredtusindvis af børn samlede billeder til de legendariske Rich’s Album, og går man på opdagelse, er der faktisk danmarkshistorie i de gule pakker fra Rich’s.

Tirsdag d. 7. februar kl. 17.00 i kirken

Bistro og Bibelhistorie

En tirsdag om måneden holder vi børnegudstjeneste med fællesspisning bagefter. Vi mødes i kirken kl. 17.00, hvor vi hører en spændende historie fra Bibelen og synger salmer. Bagefter går vi over i Sognehuset og spiser sammen. Det koster 40,- kroner for voksne, børn spiser gratis.

Torsdag d. 9. februar kl. 17.00 i Sognehuset Fællessang i Sognehuset

Det er sundt at synge - både for krop og sjæl! Derfor mødes vi en gang om måneden for at synge sammen. Denne torsdag er det menighedsrådsformand Kirsten Lund Larsen, der foreslår sange fra Højskolesangbogen. Efter en kort pause og en forfriskning kan du selv komme med forslag til fællessangen.

Tirsdag d. 14. februar kl. 19.30 i Sognehuset Gadeliv i

udsatte boligområder

Sociolog Hakan Kalkan giver et unikt indblik i multietniske unge mænds liv med stoffer, kriminalitet og vold på Nørrebros gader. Vi får et kig ind i en ellers lukket verden og i, hvorfor unge mænd med problematisk skolegang og afmægtige forældre vælger gadekulturens og voldens status og anerkendelse.

Søndag d. 19. februar kl. 10.00 i kirken Fastelavnsgudstjeneste

Velkommen til en festlig fastelavnsgudstjeneste for hele familien – og den bliver endnu festligere, hvis du kommer udklædt. Brønshøj Kirkes Børnekor medvirker ved gudstjenesten, og Peter Nejsum prædiker. Bagefter slår vi katten af tønden i Præstegårdshaven og spiser fastelavnsboller i Sognehuset.

Tirsdag d. 21. februar kl. 14.00 i Sognehuset Peter Plys - taoisme med børneøjne og humor?

Hvor godt kender du Peter Plys og alle hans venner i Hundredmeterskoven? Den elskelige bamse har opnået klassikerstatus, men de færreste kender sandheden bag Peter Plys. Og om Christopher, den rigtige dreng bag. Virksomhedsleder Frank Ramsing giver en introduktion til hele Peter Plys’ fantastiske univers.

Søndag d. 26. februar kl. 15.00 i Sognehuset

Portrætkoncert: Cèsar Franck - romantikkens mester

Cèsar Franck var en af de musikalske hovedfigurer i 1800-tallets Paris. Ved denne koncert skal vi høre musik for soloklaver og hans berømte og elskede sonate for violin og klaver. Medvirkende er den armensk-fødte danske violinist Loussine Azizian og pianist og organist Mads Damlund på flygel.

Tirsdag d. 28. februar kl. 17.00 i kirken

Fyraftensgudstjeneste

Fyraftensgudstjenester er korte, meditative gudstjenester, hvor du kan trække vejret dybt og tage en pause fra hverdagens travlhed og larm. Fyraftensgudstjenesten er et forventningsfrit rum med fokus på stilhed og ro, fordybelse og musik.

Det sker i marts

Tirsdag d. 7. marts kl. 14.00 i Sognehuset Mellem krig og velfærd

I 1950’erne sad Danmark trods Marshall-hjælp og nye traktorer lidt fast. Foredragsholder og forfatter Lars Ringholm fortæller om et årti, hvor gamle normer var under pres og noget nyt på vej, hvor vi fik kvindelig tronfølge, og hvor tre markante statsministre rustede Danmark til det største velfærdsboom nogensinde.

Tirsdag d. 7. marts kl. 19.30 i kirken

Bryllups-intro for dem, der skal giftes - og dem, der overvejer

Ægteskabet er noget af det vigtigste i et menneskes liv, og alligevel tror vi, at det går af sig selv. Velkommen til en aften, hvor vi går i dybden med kirkebrylluppet; med musik og praktik og med, hvad det vil sige at være et par. Vi taler om ritualet, der er en lejlighed til at vise, at man hører sammen – overfor både Gud og dem, man kender. Vielsen er en lejlighed til at takke for det, man har fået og til at bede om, at det fælles liv, man står overfor, må lykkes.

Torsdag d. 9. marts kl. 17.00 i Sognehuset Fællessang i Sognehuset

Det er sundt at synge - både for krop og sjæl! Derfor mødes vi en gang om måneden for at synge sammen. I dag er det sogne- og hospitalspræst Iben Palle Hansen, der tager os med gennem nogle af sine favoritter fra Højskolesangbogen. Efter en kort pause og en forfriskning kan du selv komme med forslag til sangen.

Søndag d. 12. marts kl. 11.30 i Sognehuset Sogneindsamling til

Folkekirkens Nødhjælp

Vær med, når vi samler ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde blandt verdens fattigste søndag d. 12. marts. Du kan gøre en verden til forskel ved at bruge et par timer med indsamlingsbøssen her i Brønshøj efter gudstjenesten. Vi mødes i Sognehuset kl. 11.30, hvor du får en rute og en indsamlingsbøsse. TAK!

Søndag d. 12. marts kl. 17.00 i kirken

Skumringsgudstjeneste

Velkommen til en kort, stemningsfuld gudstjeneste med fokus på fordybelse, musik og eksistentielle temaer. Denne søndag, hvor Brønshøj sogn har samlet ind til Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling, er temaet: En hjælpende hånd. Prædikant er Iben Palle Hansen.

Tirsdag d. 14. marts kl. 19.30 i Sognehuset Menighedssamfundets generalforsamling

Velkommen til den årlige generalforsamling. Alle medlemmer modtager dagsorden pr. brev eller mail. Efter generalforsamlingen hygge vi med kaffe/te og en lille overraskelse.

Mandag d. 20. marts kl. 1o.00 i kirken

Start for nye babysalmesangshold

Babysalmesang er en fantastisk måde at stimulere din babys musikalske og sansemotoriske udvikling. Kom og vær med til at synge og lege, kigge på sæbebobler og lytte til rolig musik. Forløbet strækker sig over otte gange og slutter med babygudstjeneste mandag d. 22. maj. Tilmelding og betaling (250,- kroner) på www.bronshojkirke.dk

Tirsdag d. 21. marts kl. 14.00 i Sognehuset Menighedsplejens

generalforsamling

Velkommen til Menighedsplejens generalforsamling. Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal skriftligt være indgivet til til formanden, Hanne Vittrup, c/o Kirkekontoret, Brønshøj Kirkevej 4D senest d. 13. marts.

Tirsdag d. 21. marts kl. 17.00 i kirken

Bistro og Bibelhistorie

En tirsdag hver måned mødes vi til børnegudstjeneste og fællesspisning. Vi mødes i kirken kl. 17.00, hvor vi hører en spændende historie fra Bibelen og synger salmer. Bagefter går vi over i Sognehuset og spiser sammen. Det koster 40,- kroner for voksne – børn spiser gratis. Har du nogle kammerater, der skal inviteres med?

Tirsdag d. 21. marts kl.

19.30

i kirken Kammerkoret Tritonus synger Carl Nielsen

Velkommen til et festfyrværkeri af skønne sange af Danmarks nationalkomponist, Carl Nielsen. Fra kendte sange som ”Jeg ved en lærkerede” over nyfortolkninger af ”Solen er så rød mor” til Carl Nielsens ”Tre motetter”. Alt fremført med sjæl og nerve af ’Tritonus’ under ledelse af Jakob Høgsbro

Gudstjenester

Januar

Nytårsdag, søndag den 1. januar Kl. 14.00: Nytårsgudstjeneste, Iben Palle Hansen

Søndag d. 8. januar Kl. 10.00: Højmesse, Peter Nejsum

Søndag d. 15. januar Kl. 10.00: Højmesse, Mia Lund Rao

Tirsdag d. 17. januar Kl. 17.00: Bistro og Bibelhistorie, Peter Nejsum

Søndag d. 22. januar Kl. 10.00: Højmesse, Peter Nejsum

Tirsdag d. 24. januar Kl. 17.00: Fyraftensgudstjeneste, Mia Lund Rao

Søndag d. 29. januar Kl. 10.00: Højmesse, Iben Palle Hansen Kl. 17.00: Skumringsgudstjeneste, Peter Nejsum

Marts

Søndag den 5. marts Kl. 10.00: Højmesse, Peter Nejsum

Lørdag den 11. marts Kl. 10.00: Babygudstjeneste, Mia Lund Rao

Søndag den 12. marts Kl. 10.00: Højmesse, Karsten Thomsen Kl. 11.30: Sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp Kl. 17.00: Skumringsgudstjeneste, Iben Palle Hansen

Søndag den 19. marts Kl. 10.00: Højmesse, Mia Lund Rao

Tirsdag d. 21. marts Kl. 17.00: Bistro og Bibelhistorie, Peter Nejsum

Søndag den 26. marts Kl. 10.00: Højmesse, Iben Palle Hansen

Præster

Peter Nejsum

Sognepræst Tlf 3031 4925 E-mail pene@km.dk

Februar

Onsdag den 1. februar Kl. 17.00: Kyndelmissegudstjeneste, Iben Palle Hansen

Søndag den 5. februar Kl. 10.00: Højmesse, Mia Lund Rao

Tirsdag d. 7. februar Kl. 17.00: Bistro og Bibelhistorie, Peter Nejsum

Søndag den 12. februar Kl. 10.00: Højmesse, Mia Lund Rao

Fastelavns søndag den 19. februar Kl. 10.00: Fastelavnsgudstjeneste, Peter Nejsum Bagefter er der tøndeslagning i Præstegårdshaven

Søndag den 26. februar Kl. 10.00: Højmesse, Iben Palle Hansen

Tirsdag d. 28. februar Kl. 17.00: Fyraftensgudstjeneste, Peter Nejsum

Mia Lund Rao Sognepræst Tlf 6162 6222 E-mail mmr@km.dk

Iben Palle Hansen Sogne- og hospitalspræst Tlf 2944 1940 E-mail iph@km.dk

Karsten Thomsen Sognepræst Tlf 2637 1168 E-mail kft@km.dk

Yderligere kontakt

Brønshøj Kirke Brønshøj Kirkevej 8

Kirkekontor Brønshøj Sognehus Brønshøj Kirkevej 4D Tlf 3828 2505

Udgives af Brønshøj Sogns Menighedsråd. Ansvarshavende Jutta Weinkouff

* Kirkekalenderen er trykt på svanemærket papir med brug af økologiske trykfarver uden opløsningsmidler.