kalender • september • oktober 2023
25 år på orgelbænken i Brønshøj Kirke

Bente Kiil Toftegaard har jubilæum
Sognepræst Iben Palle Hansen siger farvel
Jazzgudstjeneste i Sognehuset

kalender • september • oktober 2023
25 år på orgelbænken i Brønshøj Kirke
Bente Kiil Toftegaard har jubilæum
Sognepræst Iben Palle Hansen siger farvel
Jazzgudstjeneste i Sognehuset
Fredag d. 1. september kl. 17.00 i kirken
Bente Kiil Toftegaard giver jubilæumskoncert
Til jubilæumskoncerten spiller Bente Kiil Toftegaard bl.a. Johan Sebastian Bachs Præludium i G-dur, som hun spillede, da hun fik jobbet i Brønshøj Kirke - og musik af nulevende komponister, som har haft betydning for hendes musikalske udvikling. ”Bach er størst og sværest, men nyere orgelmusik har ofte et glimt i øjet og bringer et frisk pust ind i musikken, så folk skal ikke bare tro, at orglet er et kedeligt instrument,”siger Bente Kiil Toftegaard.
Søndag d. 3. september kl. 10.00 i kirken
Gudstjeneste og jubilæumsreception
Søndag d. 3. september holder vi gudstjeneste kl. 10.00. Bagefter inviterer menighedsrådet til jubilæumsreception i Sognehuset i anledning af organist og korleder Bente Kiil Toftegaards 25 års jubilæum Alle er velkomne.
Tirsdag d. 5. september kl. 14.00 i Sognehuset
Café-eftermiddag med sang og snak
Velkommen til en hyggelig eftermiddag, hvor vi tager os tid til at snakke med hinanden, drikke kaffe og synge sammen. Alle er velkomne til at foreslå sange fra Højskolesangbogen - og du må gerne tage dit strikketøj med :-) Kaffe og kage: 20 kroner.
Tirsdag d. 5. september kl. 17.00 i kirken
Bistro og Bibelhistorie
Vi starter med børnegudstjeneste i kirken kl. 17.00, hvor vi hører en spændende historie fra Bibelen og synger salmer. Bagefter går vi over i Sognehuset, hvor vi spiser sammen. Det koster 40,- kroner for voksne, børn spiser gratis.
Søndag d. 10. september kl. 10.00 i kirken Markering af Brønshøj Sogns Menighedssamfunds 100-årsdag med gudstjeneste og efterfølgende reception
PROGRAM FOR 100-ÅRSDAGEN
Kl. 10.00: Gudstjeneste
Kl. 11.30: Jubilæumsreception i Sognehuset med festtale, fællessang osv.
Kl. 13.30: Anne Marie Helger causerer over ’100 års frivillighed’ og synger, akkompagneret på klarinet af sin mand, pens. overlæge Jeppe Helweg.
HISTORIEN
I begyndelsen af 1920’erne kom der for alvor gang i børne- og ungdomsarbejdet i Brønshøj Sogn. For at skaffe plads til alle brugere og aktiviteter i sognet, stiftede driftige folk i 1923 Menighedssamfundet, som – ud over at være en aktiv del af sognearbejdet – havde til formål at bygge et menighedshus. Det krævede mange penge, og en af måderne at samle penge ind på blev Sommerfesten i Præstegårdshaven. Sommerfesten er den dag i dag et festligt samlingspunkt for nuværende og tidligere Brønshøjborgere, og Menighedssamfundet er stadig dybt involveret i planlægning og afvikling af Sommerfesten. Menighedshuset (siden Sognecentret) stod færdigt i 1926, og Menighedssamfundet stod for driften af huset frem til 1983, hvor det blev overdraget til Menighedsrådet.
I dag er Menighedssamfundets opgave stadig at være en aktiv del af sognearbejdet, og Menighedssamfundet arrangerer bl.a. Sommerfest, aftenmøder med foredrag og udflugter til spændende kirker i ind- og udland.
Tirsdag d. 12. september kl. 19.30 i Sognehuset Humorens grænse
Har humoren en grænse? Er der noget, man ikke må gøre grin med? Kan man overhovedet være morsom, når man ikke må generalisere eller spille på de fordomme, vi har om andre mennesker? Det er nogle af de spørgsmål lektor Michael Eigtved, Københavns Universitets institut for teater- og performancestudier og tidl. direktør for Revy- og morskabsmuseet på Frederiksberg, sætter til debat.
Torsdag d. 14. september kl. 17.00 i Sognehuset Fællessang i Sognehuset
Det er sundt at synge, både for krop og sjæl og for fælleskabsfølelsen. Denne torsdag er det Ulla Morre Bidstrup, uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, der er vært. Hun vælger sange ud fra temaet ’Land og by’. Efter en kort pause kan du selv komme med forslag til fællessangen.
Høstgudstjeneste for hele familien
Denne søndag står i taknemmelighedens tegn; taknemmelighed for alt det, vi har fået – og alt det, vi kan give videre. Brønshøj Kirkes Børnekor medvirker ved gudstjenesten. Tag gerne noget af jeres egen ’høst’ med - frugt, grønt, hjemmebag, marmelade osv... Efter gudstjenesten er der en let frokost i Sognehuset, hvor vil holder auktion over den frugt og grønt, folk har medbragt til gudstjenesten.
Tirsdag d. 19. september kl. 14.00 i Sognehuset Himmelen under Brønshøj
Lasse Rydberg, tidl. lærer, skribent og redaktør, begyndte først at skrive digte, da han var 78 år. Denne tirsdag fortæller han om sin digtsamling ’Himmelen under Brønshøj’, hvor han som 80-årig bruger den lille dreng, der var ham, til at beskrive, hvordan han opdager Brønshøj – og verden.
Søndag d. 24. september kl. 15.00 i Sognehuset Jazzgudstjeneste - farvel til Iben Palle Hansen
Efter fem år ved Brønshøj Kirke har sognepræst Iben Palle Hansen søgt nye udfordringer. I sin tid ved kirken har Iben bl.a. medvirket til at udvikle jazzgudstjenester, og hvad er mere naturligt, end at afskedsgudstjenesten kommer til at stå i jazzens tegn. Jazzpianist og tidl. organist ved Brønshøj Kirke, Martin Seier, og hans trio medvirker.
Tirsdag d. 26. september kl. 17.00 i kirken
Fyraftensgudstjeneste
Hvis du trænger til at lukke øjnene og åbne sjæl og sind, er fyraftensgudstjenesten noget for dig. Fyraftensgudstjenester er korte, meditative gudstjenester med fokus på stilhed og ro, fordybelse og musik.
Lørdag d. 30. september kl. 15.00 i Sognehuset
Koncert: Franz Liszt’s guddommelige visioner
Franz Liszt var en djævleblændt klavervirtuos og stærkt troende. Det kom til udtryk i hans klaverværker over religiøse temaer, hvor Liszt med sin virtuose teknik og udtrykskraft fremmaner guddommelige visioner. Koncerten er formet som ét langt forløb, en spirituel rejse i Franz Liszts musikalske univers.
Ved flygelet: Mads Damlund.
Tirsdag d. 3. oktober kl. 14.00 i Sognehuset
Grønland
Sognepræst Peter Nejsum fortæller om sin tur til Grønland i sommer. Turen rummede enestående naturoplevelser og et møde med et Grønland i spændingsfeltet imellem traditioner, kolonihistorie, fangerkultur og et moderne liv i et velfærdssamfund.
På billedet ses sygehuset i Ilullisat ved Isfjorden.
Tirsdag d. 3. oktober kl. 17.00 i kirken
Bistro og Bibelhistorie
Vi starter med børnegudstjeneste i kirken kl. 17.00, hvor vi hører en spændende historie fra Bibelen og synger salmer. Bagefter går vi over i Sognehuset, hvor vi spiser sammen. Det koster 40,- kroner for voksne, børn spiser gratis.
Lørdag d. 7. oktober kl. 10.00 i kirken
Babygudstjeneste
Velkommen til en hyggelig babygudstjeneste fyldt med klokkespil, babysalmer, sæbebobler og blid musik. Tag meget gerne hele familien med! Efter gudstjenesten er der en lille forfriskning og tid til en snak.
Søndag d. 8. oktober kl. 16.00 i kirken
Pigekorets forsinkede 20 års jubilæumskoncert
I 2020 spolerede corona Pigekorets 20-års jubilæum, men til denne weekend har alle korsangerne gennem årene været inviteret til gensyn, hvor de har sunget af hjertens lyst sammen med det nuværende Brønshøj Kirkes Pigekor.
Ved dagens koncert skal vi høre, hvor langt nye og gamle korsangere sammen kan komme på en weekend. Vi skal bl.a. høre John Høybyes korværk ’Håb’.
Som akkompagnatør medvirker korets tidligere akkompagnatør Martin Seier med jazztrio
Entre: 50,- kroner. Koncerten støttes af Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
Tirsdag d. 10. oktober kl. 19.30 i Sognehuset
Tal stilheden op
Journalist og foredragsholder Peter Olesen kan ikke få nok af stilheden. Han har skrevet tre bøger om betydningen af stilhed – og om behovet for indimellem at få lov at få ro i kalotten. Denne aften vil Peter Olesen tale stilheden op og slå et slag for at vi alle husker, at vi indimellem skal have ro i hovedet, finde tid og rum til at koble af, fundere og lade op. For det virker!
Torsdag d. 12. oktober kl. 17.00 i Sognehuset
Fællessang i Sognehuset
Velkommen til en eftermiddag i fællessangens tegn. Denne torsdag er det Hedwig Rummel, tidligere sanger i DR’s Vokalensemble og i Brønshøj Kirke, der foreslår sange fra Højskolesangbogen. Hedwig Rummel vælger sange under temaet ’Efterår’, og efter pausen kan du selv komme med forslag til fællessangen.
Tirsdag d. 17. oktober kl. 14.00 i Sognehuset
Café-eftermiddag med sang og snak
Velkommen til en hyggelig eftermiddag, hvor vi tager os tid til at snakke med hinanden, drikke kaffe og synge sammen. Alle er velkomne til at foreslå sange fra Højskolesangbogen - og du må gerne tage dit strikketøj med :-) Kaffe og kage: 20 kroner.
Søndag d. 22. oktober kl. 17.00 i kirken
Skumringsgudstjeneste: Liszt’s religiøse visioner
Velkommen til en gudstjeneste med et særligt musikalsk
fokus: Franz Liszts klaverværker og deres musikalske og religiøse visioner.
Prædikant: Peter Nejsum og ved klaveret: Mads Damlund
Tirsdag d. 24. oktober kl. 17.00 i kirken
Fyraftensgudstjeneste
Hvis du trænger til at lukke øjnene og åbne sjæl og sind, er fyraftensgudstjenesten noget for dig.
Fyraftensgudstjenester er korte, meditative gudstjenester med fokus på stilhed og ro, fordybelse og musik.
Lørdag d. 28. oktober kl. 15.00 i Sognehuset
OmSorg - sorgvandring på kirkegården
Musikteatret SAUM har skabt en sorgvandring i krydsfeltet mellem forskning, natur og kunst, hvor både sanserne, sjælen og intellektet er med. OmSorg indledes med en guidet vandring med en podcast om sorg med musik, lydcollager og interviews (trådløse hovedtelefoner udleveres).
Sorgvandringen afsluttes i Sognehuset med en halv times koncert med sange af Mahler.
Søndag d. 3. september
Kl. 10.00: Højmesse, Peter Nejsum
Efterfølgende jubilæumsreception for Bente Kiil Toftegaard
Tirsdag d. 5. september
Kl. 17.00: Bistro og Bibelhistorie
Søndag d. 10. september
Kl. 10.00: Højmesse, Mia Lund Rao
Søndag d. 17. september
Kl. 10.00: Høstgudstjeneste, Iben Palle Hansen
Søndag d. 24. september
Kl. 10.00: Højmesse, Peter Nejsum
Kl. 15.00: Jazzgudstjeneste - sognepræst Iben Palle Hansens afskedsgudstjeneste
Tirsdag d. 26. september
Kl. 17.00: Fyraftensgudstjeneste, Mia Lund Rao
Oktober
Søndag d. 1. oktober
Kl. 10.00: Højmesse, Mia Lund Rao
Tirsdag d. 3. oktober
Kl. 17.00: Bistro og Bibelhistorie
Lørdag d. 7. oktober
Kl. 10.00: Babygudstjeneste
Søndag d. 8. oktober
Kl. 10.00: Højmesse, Mia Lund Rao
Søndag d. 15. oktober
Kl. 10.00: Højmesse, Mia Lund Rao
Søndag d. 22. oktober
Kl. 10.00: Højmesse, Peter Nejsum
Kl. 17.00: Skumringsgudstjeneste. Tema: Franz Liszt
Tirsdag d. 24. oktober
Kl. 17.00: Fyraftensgudstjeneste, Mia Lund Rao
Søndag d. 29. oktober
Kl. 10.00: Højmesse, Peter Nejsum
Søndag d. 17. september kl. 10.00 holder vi en festlig høstgudstjeneste for hele familien. Brønshøj Kirkes Børnekor, som er på korlejr denne weekend, medvirker ved gudstjenesten.
Medbring gerne noget af det, I selv har ’høstet’ (grøntsager, frugt, marmelade etc.) til gudstjenesten.
Efter gudstjenesten er der en let frokost og auktion over de gaver, folk har medbragt. Overskuddet fra auktuionen går til mennesker, for hvem det daglige brød ikke er en selvfølge.
Peter Nejsum
Sognepræst
Tlf 3031 4925 E-mail pene@km.dk
Mia Lund Rao
Sognepræst
Tlf 6162 6222 E-mail mmr@km.dk
Iben Palle Hansen
Sogne- og hospitalspræst
Tlf 2944 1940 E-mail iph@km.dk
Karsten Thomsen
Sognepræst
Tlf 2637 1168 E-mail kft@km.dk
Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Kirkekontor
Brønshøj Sognehus
Brønshøj Kirkevej 4D
Tlf 3828 2505
Udgives af Brønshøj Sogns Menighedsråd. Ansvarshavende Jutta Weinkouff
* Kirkekalenderen er trykt på svanemærket papir med brug af økologiske trykfarver uden opløsningsmidler.