Page 1

Virksomhedsvejen Afsluttende evalueringsrapport November 2003

Det, der betyder noget, er, hvad man gør i denne verden, og ikke hvordan man er kommet ind i den” citat fra ”Lykkens Datter” af Isabel Allende

Udarbejdet af: Projektleder Ebbe Lind for Ungdomsvejledningen i Aalborg Kommune


Indholdsfortegnelse 1. Formål med evalueringen .................................................................................................. 3 2. Metode ved udarbejdelse af rapporten............................................................................... 3 3. Formål med projektet ........................................................................................................ 3 4. Målgruppe for projektet ..................................................................................................... 4 4.1 Målgruppen – som den er beskrevet i ansøgningen .................................................... 4 4.2 Målgruppen .................................................................................................................. 5 5. Kort om projektets opbygning og forløb ........................................................................... 7 5.1. Kort opsummering af projektets opbygning ............................................................... 7 A. Projektets opdeling ................................................................................................... 7 1. Netværks- og visitationsfasen .................................................................................... 7 2. Forberedelsesfasen..................................................................................................... 7 3. Virksomhedsfasen ..................................................................................................... 7 4. Realiseringsfasen ....................................................................................................... 7 B. Styregruppen ............................................................................................................. 7 5.2 Netværks- og visitationsfasen ...................................................................................... 8 A. Etablering af kontakten til virksomhederne .............................................................. 8 B. Visitationen ............................................................................................................... 9 5.3 Forberedelsesfasen....................................................................................................... 9 Hvad er PPU? ................................................................................................................ 9 PPU - en model og en metode ..................................................................................... 10 5.4 Virksomhedsafklaringen ............................................................................................ 10 A. Uddannelse af mentorer .......................................................................................... 10 B. Ansvar for Egen Læring ......................................................................................... 11 C. Opfølgning fra projektleder .................................................................................... 11 D. Udarbejdelse af plan for videre forløb .................................................................... 11 5.5 Realiseringsfasen ....................................................................................................... 12 6. Styregruppen .................................................................................................................... 12 7. Effekt af forløbene/projektet - økonomisk aspekt ........................................................... 13 7.1 Målopfyldelse ............................................................................................................ 13 A. Økonomiske aspekter i projektet ............................................................................ 13 B. Beregning ................................................................................................................ 14 7.2 Samlet vurdering af forløbet set som en helhed ........................................................ 14 A. De unges erfaringer................................................................................................. 14 B. Mentorernes vurderinger ......................................................................................... 16 Delkonklusion.............................................................................................................. 19 C. Rådgivernes og vejledernes vurderinger ................................................................. 19 8. Samlet konklusion og anbefalinger ................................................................................. 20 Afledte økonomiske konsekvenser af projektet........................................................... 20 Projektets arbejdsmetoder............................................................................................ 20 Udbredelse af erfaringer .............................................................................................. 21 Anbefaling ................................................................................................................... 21 8.1 Blev målene nået? ...................................................................................................... 21 8.2 Perspektivering .......................................................................................................... 22


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

1. Formål med evalueringen Rapporten henvender sig til alle, der er interesserede i og arbejder med arbejdsmarkedspolitik, herunder specielt de, der arbejder med inddragelse af private virksomheder. -

Rapporten har to formål o Være en praksisorienteret beskrivelse af de anvendte metoder, der kan tjene til inspiration for andre. o At være en evaluering af om projektets målsætninger er opfyldt.

Tekst skrevet i kursiv er f.eks. uddrag af projektansøgning og svar fra spørgeskemaundersøgelse.

2. Metode ved udarbejdelse af rapporten Rapporten er skrevet af projektleder Ebbe Lind i samarbejde med Ungdomsvejledningen. Evalueringen bygger på flere kilder. For det første har der i hele projektperioden løbende været indsamlet evalueringer og erfaringer fra de unge og deres – for nogle vedkommende - forældre, fra rådgivere, fra mentorer, m.fl. Disse evalueringer har været den direkte årsag til, at projektet løbende har kunnet udviklet sig. For det andet bygger evalueringen på en spørgeskemaundersøgelse blandt mentorer og sagsbehandlere og for det tredje på personlige interviews af de unge. Der er sendt spørgeskemaer ud til projektets eksterne og interne samarbejdspartnere, dvs. til 26 mentorer1 og 9 sagsbehandlere2. 9 mentorer og 5 sagsbehandlere returnerede skemaerne. Det giver en svarprocent på henholdsvis 35 og 56. Resultaterne kan således bruges til at pege på nogle tendenser. Hertil kommer personlige interviews med 4 af projektets deltagere – de unge3.

3. Formål med projektet Ungdomsvejledning udsluser inden for 2 år lidt over 80% af de unge til uddannelse og/eller selvforsørgelse. Der er dog en gruppe, der hænger i kontanthjælpssystemet eller er længe om at komme i gang med job eller uddannelse. I den sammenhæng er projektets overordnede formål: - at sikre at flere unge opnår fodfæste på arbejdsmarkedet eller får en uddannelse - at sikre at de unge hurtigere kommer i ordinært arbejde eller uddannelse. - at forebygge klientgørelse af de unge. - at inddrage et virksomhedsnetværk i afklaringen af de unge 1

Der er sendt spørgeskema til de virksomheder / mentorer, som har haft en ung i mere end 1 måned i 2002 og frem. 2 Der er sendt spørgeskemaer til rådgivere og vejledere på Ungdomsvejledningen. 3 Der er lavet interviews med unge fra projektets første hold.

3


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

Projektets fornyende indhold, og dermed dets nytteværdi som forsøgsprojekt, ligger i afprøvningen af nye metoder i forhold til at samarbejde tæt med private virksomheder om at få marginaliserede unge til at få fodfæste på arbejdsmarkedet: ”Projektets fornyende karakter ligger i at virksomhedsnetværket aktivt inddrages i selve afklaringen og den faglige opkvalificering af de unge med henblik på, at etablere en holdbar handlingsplan. Selv om de unge i en periode modtager offentlig forsørgelse er det projektets mål at de ikke oplever en klientgørelse, i det de hurtigt placeres på en virksomhed. Hvor man traditionelt vil have startet med at sende de unge i et projekt eller på et vejledningsforløb, er det her tanken at et ophold i den ”virkelige verden” på en arbejdsplads i lige så høj grad vil virke personligheds- og erhvervsafklarende. Arbejdspladskultur læres bedst på en arbejdsplads. Omvendt fører et virksomhedsophold isoleret set ikke nødvendigvis til de ønskede resultater på lang sigt. Det er derfor vigtigt, at arbejdsgiveren spiller aktivt med på en hel anden måde.”

4. Målgruppe for projektet 4.1 Målgruppen – som den er beskrevet i ansøgningen Målgruppen var fra projektets start defineret meget bred. Herunder er gengivet målgruppebeskrivelsen fra projektansøgningen: ”Målgruppen er unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år. Fællestrækkene mellem de unge kan være få, men enten fravælger, afviser eller kommer de unge til kort overfor tilbuddene i de ordinære ungdomsuddannelser. Der er tale om unge, der enten ikke er kommet i gang med en kompetencegivende uddannelse, har afbrudt den eller har gennemført den med et yderst ringe udbytte. En mindre gruppe, der dog skal nævnes, er unge uden en praktikplads, der afslår tilbudet om skolepraktik. Det kan være unge, der kommer fra lavindkomstfamilier, hvor der ikke er tradition for at ”snakke om tingene” eller det kan være unge, hvor uddannelses- og/eller erhvervsvalg står på dagsordenen, men hvor en række andre faktorer af personlig eller social karakter ofte spiller negativt ind. Selvom de unge tilsyneladende ikke skiller sig ud fra deres jævnaldrende, der har foretaget uddannelses- eller erhvervsvalg, så har mange af disse af personlige grunde eller på grund af utilstrækkelig vejledning enten ikke påbegyndt en uddannelse eller har afbrudt den. Andre kan være forvirrede. Der har jo aldrig været så meget at vælge mellem. Andre er vant til, at det er andre, der træffer beslutningerne for dem, er vant til at flyde med strømmen og føler ikke selv ejerskab for deres egen situation. Det er typisk unge, der virker velfungerende og måske ikke skiller sig voldsomt ud fra ungegruppen generelt. Det er dog unge, der er i fare for pga. af de ovennævnte faktorer at blive hængende (for længe) i kontanthjælpssystemet, hvor de måske tilpasser sig en klientkultur. Blandt de unge kvinder er der desuden en gruppe, der søger tilflugt i en identitet som mødre i en meget tidlig alder. Endelig kan det være unge af anden etnisk baggrund, hvor manglende selvtillid og et udenlandsk klingende navn blokerer for, at de får en reel chance på arbejdsmarkedet”

4


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

4.2 Målgruppen Hvem har deltagerne så været? Den faktuelle gruppe af unge, som har været igennem projektet, kan kendetegnes ved følgende udsagn:              

Ikke i stand til uden særlig støtte at fastholdes i uddannelse eller beskæftigelse Normalt begavede, men bogligt svage Specifikke vanskeligheder og tidligere modtaget specialundervisning Adfærdsvanskeligheder Begyndende kriminel eller voldelig adfærd(har ikke været hovedproblemet) Begyndende misbrug(har ikke være hovedproblemet) Mangel på netværk og voksne eller ”rimeligt fornuftige” kammerater Ringe selvværd/svag personlighed Ringe evne til at indgå i socialt samvær Ringe koncentrationsevne Systemgjorte – mange systemer har prøvet Lever et liv, hvor der hele tiden skal ske noget – opsøger spænding Afviser ”voksne” Tidligere modtaget(massiv) støtte og har været anbragt uden for hjemmet

Følgende 2 cases anskueliggøre de forskellige deltagertyper, som reelt har deltaget i projektet. Casene er et uddrag af nyhedsbreve fra projektet: Case 1 Jens (navn ændret) plejede at sove til kl. 14.00. Nu ringer vækkeuret kl. 05.00, så han ikke kommer for sent på arbejde. Stofmisbrug, småjobs og kontanthjælp er afløst af jobtræning hos elektrikeren og håbet om en læreplads som elektriker engang i fremtiden. Før jobtræningen begyndte har Jens ikke haft fast arbejde. Siden han forlod folkeskole efter 9. klasse har han haft småjobs, og i lange perioder har han været på kontanthjælp. Han har i mange år været stofmisbruger, men nu er det snart længe siden. ”Jeg har ikke taget noget i lang tid. Jeg vil ikke, for jeg har fået mig et godt arbejde, og det har jeg valgt at holde fast i,” siger Jens. Når småjobbene blev for kedelige skred Jens bare, men det har han erkendt, at man ikke kan blive ved med. Samtidig er fristelsen til at skride ikke så stor, for hos elektrikeren oplever han arbejdet som spændende og afvekslende. ”Det gode ved elektrikeren er, at der hele tiden sker noget nyt. ”Hver dag er det en ny oplevelse”, fortæller Jens.

5


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

Vi beviser det Jens er fast besluttet på, at han gerne vil blive ved elektrikeren og begynde i en læreplads, når han har lært noget mere matematik. Jens er glad for – også overfor kollegerne - at kunne bevise, at de unge i Virksomhedsvejen er til at stole på og godt kan passe et arbejde. ”I starten var folk lidt skeptiske, da det blev kaldt praktik, og ville måske helst ikke have sådan nogen som os ind i deres fællesskab. Nu har jeg været her i 2 måneder og har fået ros og folk har været tilfredse. Så jeg har fået noget respekt, fordi folk har kunnet se, at jeg godt kan arbejde” slutter Jens. Case 2 Der er lang vej fra Vietnam og til Aalborg. For 24-årige Fu (navn ændret), der kom til Danmark i 1989, er det nye liv i et fremmed land blevet lettere, fordi han kom i jobtræning på en produktionsvirksomhed. Fu startede på produktionsvirksomheden den 16. september. Fu er en ganske almindelig ung mand, der har et ganske almindeligt ”job” på virksomheden. Senere vil han gerne i ordinært arbejde på virksomheden. Han har fået foden indenfor på virksomheden via Virksomhedsvejen, der er mere end værdifuldt for ham. ”Jeg har lært at komme til tiden og møde hver dag. Jeg har lært at samarbejde og har lært at løse problemer. Og så har jeg lært, at jeg ikke skal være genert, men at jeg skal være åben og lytte”, fortæller Fu. Det bedste sted at lære dansk Han trives på virksomheden og bliver bedre til dansk. ”Jeg har deltaget i mange intensive sprogkurser, men det er, når jeg er på arbejde, at jeg lærer mest dansk,” siger Fu. ”Her har jeg direkte kontakt med danskere hver dag, og jeg lærer mere og hurtigere dansk end på sprogskolen”. Endnu ved han ikke, om han vil blive i Danmark, eller om han vil vende tilbage til Vietnam. Det er ikke noget han tænker over til daglig. Uanset om han bliver eller rejser tilbage, vil han have gavn af de ting, som han har lært på produktionsvirksomheden. En stor del af æren for det hører til hos kollegerne, forklarer Fu. ”Alle dem jeg har arbejdet sammen med har været flinke til at vise og forklare om de nye ting. Så er det meget nemmere at lære,” slutter Fu. Efter indtag af 29 unge vil en forsigtig statistik af gruppen se således ud: 97% mænd og 3% kvinder 14% er 18-19 år og 86% er 20-25 år på visitationstidspunktet 9 % har været eller er i misbrug 17% er registreret hos politiet 7 % har en betydelig gæld 12 % har været i anbringelse 11% har psykiske problemer, der kræver/har krævet behandling 3 % er etniske unge Mange har 3-4 skoleskift uden afgangspapirer Enkelte unge kan godt være omfattet af mere end et af ovenstående punkter. 6


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

Den gruppe af unge, som kom med i projektet, svare stort set til den målgruppebeskrivelse, som er angivet i projektansøgningen.

5. Kort om projektets opbygning og forløb 5.1. Kort opsummering af projektets opbygning Projektet har været et samarbejde mellem Ungdomsvejledningen og private erhvervsvirksomheder. Ligeledes har forskellige uddannelsesinstitutioner været inddraget efter behov. Projektlederen har haft det overordnede overblik og har styret projektet igennem alle faser, samt været ansvarlig for at planlægge den endelige detailplanlægning af projektet sammen med de involverede virksomheder. Der har været to indtag – startet 2 hold – i projektperioden på henholdsvis 18 og 11 deltagere. Hold nr. 2 blev kort efter opstarten lukket ned efter 3 måneder, da projektet blev nedlagt, fordi projektlederen overgik til andet arbejde. A. Projektets opdeling Projektet har været organiseret i 4 følgende faser: 1. Netværks- og visitationsfasen A. Opbygning af virksomhedsnetværk B. Visitation af de unge 2. Forberedelsesfasen A. Kort intensiv introduktion af de unge 3. Virksomhedsfasen A. Uddannelse af mentorer B. Ansvar for Egen Læring C. Opfølgning fra projektleder D. Udarbejdelse af plan for videre forløb 4. Realiseringsfasen A. Individuelle løsninger B. Inddragelse af både virksomheder og Ungdomsvejledningen i arbejdet Der har været gennemført to forløb med 29 antal deltagere. Det har undervejs været nødvendigt at justere på nogle områder. Dette redegøres der for i de efterfølgende afsnit. B. Styregruppen Projektet lagde fra start op til, at der skulle nedsættes en styregruppe med repræsentanter for Ungdomsvejledningen og de deltagende virksomheder. Rent praktisk skulle dette virksomhedsnetværk organiseres i to netværksgrupper på 8-10 deltagende virksomheder for sikre et mere forpligtende samarbejde i den enkelte gruppe. Hvordan styregruppen har arbejdet beskrives under afsnit 6 ”Styregruppen”.

7


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

5.2 Netværks- og visitationsfasen ”Målet med starten af denne fase er at opbygge virksomhedsnetværket og få virksomhederne (mentorerne) forberedt på opgaven. Derudover at få klædt de unges rådgivere på i forhold til at henvise til projektet. Herefter vil fokus umiddelbart før fase 2 flytte sig mod, at få visiteret deltagerne til projektet, i det der lægges vægt på at deltagerne kan matches med de involverede arbejdsgivere” A. Etablering af kontakten til virksomhederne Projektet har gjort brug af allerede kendte virksomheder, dels nye. Kontakten til de nye virksomheder har været foretaget pr. telefon og virksomheder er her blevet præsenteret for projektet og efterfølgende blevet spurt, om de havde lyst til at være med. Efterfølgende blev der aftalt møde på virksomheden, hvor projektlederen præsenterede projektet yderligere. Udvælgelsen af hvilken type virksomheder projektet havde brug for afspejlede sig i hvilken profil de unge havde og hvilken ønsker de unge havde til fremtiden. Valg af virksomheder var altså meget fokuseret på de unge, men der blev ved det endelige valg også taget hensyn til virksomhedernes sociale engagement. Følgende virksomheder har deltaget i projektet: Hold 1 Mis Label Ascon Sønderport Supermarked Føtex - Slotsgade Føtex – Aalborg Øst Knud Engsig Sigurd Mullers Vinhandel Gaia IT Partner N. T. Elservice BabySam Calles Dyrerige Magnus Thomsens Eftf. CUE Handling El-Salg Center Autogården Fjellerad Aalborg Køkkenlager Gabriel Mortensen og Nymark Selek Bandridge Helnan Phønix Hotel

Hold 2 Kattens Værn Renovationsvæsenet Kurts Køkken Viggo Laursen Gabriel Tømrermester Henrik Thomsen Colas Novejfa Gunderup Autolakering og karosseri Helge Rasmussen og Søn Scooterland

8


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

B. Visitationen Visitationen af de unge til projektet skete af 3 omgange. Først blev den unge præsenteret for projektet af sin sagsbehandler og sammen udfyldte de en ansøgning til projektet. Denne ”ansøgning” var en adgangsbillet til en visitationssamtale med projektlederen, hvor samtalen gik ud på at få afklaret, om den unge var villig og klar til at indgå i projektet. Til slut kom den unge til en ansættelsessamtale i virksomheden, hvor den unge endelige blev optaget på projektet. Det vigtigste i visitationen har været fase 2 – samtalen med projektlederen. Det var under denne samtale vigtig at få frem, at 1. et traume ikke er så alt overskyggen, at det lukker alt andet ude og vurdere om der ellers er noget psykisk, misbrug eller traumatisk barriere for at 2. personen kan komme til at indgå i et ligeværdigt fællesskab med andre 3. han/hun kan begynde en udviklingsproces Visitationen har nok været den vigtigste fase i projektet, fordi det var her den unge selv kommittede sig til det videre forløb. 5.3 Forberedelsesfasen ”Dette er et kort fælles intensivt indledende forløb, hvor der lægges vægt på at introducere deltagerne til opholdet hos virksomheden og få dem sporet ind på formålet med forløbet. Derudover vil der bl.a. indgå jobsøgning, skrevne og uskrevne regler på arbejdsmarkedet ,den personlige udviklings betydning for de mulige samarbejdsrelationer på arbejdspladsen, privat og andre steder, sikkerhedsregler og arbejdsmiljø, kortlægning/afklaring af egne fremtidsorienterede kompetencer i forhold til erhvervs-, samfunds- og uddannelsesstruktur” Målet med forberedelsesfasen var at klæde de unge på til at komme ud i praktik i en virksomhed. Forløbet blev kaldt PPU – Personlig Potentiale Udvikling. Oprindelig var der afsat 2 hele uger til forberedelsesfasen, men der blev en løsning, hvor de unge var sammen i 1 uge og efterfølgende var sammen 1 dag hver anden uge over 10 uger. Begrundelsen var, at forsøg andre steder med unge i denne målgruppe ikke kan holde til at ”sidde på skolebænken” længe ad gangen. Hvad er PPU? Alle drømmer om at få lov til at være del af et fællesskab og at få lov til at spille en nyttig rolle i det fællesskab. Det er det vigtigste element i at være menneske. Når vi ikke får lov til at en plads i et fællesskab, vi gerne vil være i, eller til at udfylde en rolle til gavn for fællesskabet, som vi er kompetente til; hvis vi bliver smidt ud, kasseret eller mobbet ud, er det reelt det værste nederlag man kan udsætte et menneske for. Den eneste der er ekspert i mit liv er mig selv. Derfor er det mig selv der skal finde ud af hvem jeg egentlig er. Det er hvad PPU handler om.

9


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

PPU er udviklet af bl.a. Jens Leth Pedersen (som også var underviser på forberedelsesfasen) som et værktøj til at hjælpe mennesker tilbage til arbejdsmarkedet - til at få fodfæste igen. PPU - en model og en metode PPU er en model og en metode til at myndigøre mennesker, der har mistet fodfæste for en tid, og til at hjælpe dem til at genfinde identitet og modet til selv at vælge. Målet med PPU er, at hjælpe hver enkelt deltager til først at erkende og så aktivere og styrke sine potentialer for personlig udvikling og for et konstruktivt samspil med andre mennesker. Modellen er det velfungerende og ligeværdige fællesskab mellem mennesker med forskellige begavelser, færdigheder, ønsker og baggrund der sammen løser fællesskabets opgaver. Metoden er refleksivt at sætte fokus på styrke og positive sider der ikke er tabt og at undgå elendighedsfokusering og mangelanalyser ud fra andres forventninger. Vurderingen af PPU som værktøj i projektet er positiv. Metoden har været anvendt i forberedelsesfasen med godt resultat. De unge har flyttet sig fra f.eks. at være meget negative over eget liv uden arbejdsidentitet til at være mere positive, når de opdagede deres egne potentialer og bl.a. fandt ud af, at de godt kunne indgå konstruktivt i et fællesskab med andre mennesker på en arbejdsplads. 5.4 Virksomhedsafklaringen ”Deltagerne tilknyttes en mentor på den enkelte virksomhed. Forløbet vil være tilrettelagt individuelt og dermed tage hensyn til den enkeltes forudsætninger og faglige niveau. Forløbet tilrettelægges ud fra princippet om, at deltagerne skal ”lære at lære”, bl.a. skal de lære at tage Ansvar For Egen Læring (AFEL). I pædagogikken og tankegangen bag AFEL ligger, at den enkelte deltager skal erkende, hvor stor indflydelse vedkommende selv kan have på, hvor meget han/hun kan få ud af opholdet på virksomheden og i øvrigt i det daglige liv. Projektet bygges op omkring praktiske fagområder på de deltagende virksomheder. Dette skal være med til at udvikle både de menneskelige og samarbejdsmæssige områder sideløbende med det faglige i virksomhedsforløbet. I et samarbejde mellem den unge, mentoren på virksomheden, virksomhedskonsulenten samles op i forhold til at få udarbejdet en plan for det videre forløb – uddannelse eller ordinært job. Denne plan revurderes løbende. Med en løbende revurdering, vil en evt. restgruppe hurtigt kunne udpeges til en yderligere indsats. Denne indsats kan foregå på Ungdomsvejledningen, på uddannelsesinstitutioner eller i yderligere virksomhedsophold.” A. Uddannelse af mentorer Målet med mentoruddannelsen er at få ”uddannet” en medarbejder i virksomheden til at tage sig af den unge. En mentor kan betragtes som træneren på et fodboldhold, hvis fornemste opgave det er at få en ny spiller ind i fællesskabet så hurtig som mulig, for derved at kunne vinde over modstanderen.

10


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

Indholdet i mentoruddannelsen har været:  At give deltagerne konkrete redskaber i arbejdet med at tilpasse de unge til af fungere på en arbejdsplads.  At give deltagerne træning i anvendelse af redskaberne i deres daglige arbejde.  At fokusere på ressourcer og muligheder samt på redskaber til at inddrage og ansvarliggøre den enkelte (ejerskab til egne handlinger).  At give deltagerne en indføring i principperne i Personlig Potentiale Udvikling – PPU.  At give deltagerne nye redskaber til en bedre kommunikation og dialog. Mentoruddannelsen varede 5 dage, fordelt på 2 + 2 + 1 dags undervisning i løbet af virksomhedsfasen hvor man i perioden mellem undervisningen kunne ”øve” sig på den unge hjemme i virksomheden. Undervisningen blev afholdt på en af de deltagende virksomheder. Konklusionen på mentoruddannelsen er, at indholdet er anvendeligt og klæder en mentor godt på til opgaven. Mentorerne har under forløbet bl.a. lært hvem de unge er, hvilken problemer de slås med, hvordan man kan kommunikerer med unge mennesker etc. Men 5 kursusdage er for lang tid. Kun 8 af de deltagende virksomheder havde sagt ja tak til at deltage i mentoruddannelsen. Der anbefales en ny model, hvor mentoren klædes på ude i virksomheden af virksomhedskonsulenten. Argumentet er, at 5 dage er lang tid at undvære en medarbejder for virksomheden. B. Ansvar for Egen Læring Tanken om AFEL eller ansvar for egen læring udspringer af de pædagogiske tanker, som man gjorde sig, da man i perioden 1998-2000 ændrede grundskoleforløbene på erhvervsskolerne. En vigtig del af introduktionen til de unge var at få dem rykket hen imod en bevidsthed om at de selv var kompetenceansvarlige. Det vil sige, at deres kompetencer ikke handlede om eksamenspapirer, men om hvad de rent faktisk kan, og at de selv er ansvarlige for at udvikle dette – at de er hovedpersonen i deres eget liv. Det var også vigtigt, at understøtte dette i virksomhedsfasen at få gjort de unge bevidste om styrken i at tage ansvar for sit eget liv. Her gjorde mentorerne et stort arbejde ude på virksomhederne. Under virksomhedsfasen var der 5 der valgte at gå i uddannelse – en beslutning der for de 3s vedkommende helt klart er et resultat af denne læring. C. Opfølgning fra projektleder Opfølgningen fra projektleder er sket løbende ved samtaler på virksomheder med den unge og mentoren. Frekvensen af disse samtaler har ikke fulgt et fast mønster, men mere båret præg af, at dem der havde behov for en samtale, kunne trække på projektlederen. D. Udarbejdelse af plan for videre forløb Under forberedelsesfasen blev de unge introduceret til at lave en handlingsplan, som der skulle arbejdes videre med under virksomhedsopholdet. Planen skulle indeholde en ”opskrift” - et mål for den unges nærmeste fremtid hvad angår arbejde eller uddannelse. Det viste sig mere end vanskeligt, da mange af de unge tilsyneladende havde fået lavet så mange handlingsplaner og at flere reelt ikke havde noget ejerskab til deres planer. Som en af deltagerne udtrykte det.

11


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

”Det var spild af tid at lave den. Det var mest for min sagsbehandlers skyld”. Det kan vække eftertanke navnlig, da mange af de unge rent faktisk kom i arbejde gennem forløbet selv om de ikke fik lavet en regulær handlingsplan. Det siger noget om, at for denne gruppe betyder ord på papir ikke noget i forhold til konkrete handlinger og at de ikke er gearet til at planlægge langsigtet. Det viser, at projektets styrke helt klart ligger i at kunne fange de unge gennem et virksomhedsophold, som de selv har valgt og ført til beskæftigelse. Det sætter spørgsmål tegn ved, om man ikke tillægger handlingsplaner eller jobplaner for stor betydning i forhold til denne gruppe af unge. Virksomhedsopholdet har for hold 1s vedkommende betydet at 72% og for hold 2s vedkommende betydet at 36 af de unge er kommet i arbejde eller er gået i uddannelse, måske ikke i praktikvirksomheden, men så i en anden virksomhed – en virksomhed som mentoren og praktikvirksomheden var behjælpelig med at formidle – en virksomhed i praktikvirksomhedens netværk. 5.5 Realiseringsfasen ”Denne fase skal bygge bro mellem virksomhedsopholdet og det videre forløb. Der vil være tale om individuelle løsninger i forhold til den enkelte alt efter dennes situation. Der lægges stor vægt på, at de involverede virksomheder er aktive i realiseringsfasen med en ansvarlig kontaktperson. Virksomhedskonsulenten er ansvarlig for i samarbejde med virksomhederne og Ungdomsvejledningens m.fl. at finde og formidle job- og/eller uddannelsespladser til deltagerne.” Realiseringsfasen har været brugt til at følge op på forlængelser af praktikker blandt nogle unge, som typisk fik forlænget virksomhedsfasen med en praktik i en anden virksomhed. Dette kunne være fordi at den unge havde lyst til at afprøve andre brancher eller fordi praktikken i virksomheden ikke havde været ”lang” nok.

6. Styregruppen Da projektet søgte virksomheder ved projektstart blev der gjort meget ud af at orientere om dannelse af en styregruppe. Mange virksomheder var på det tidspunkt interesseret i modellen med at etablerer 2 virksomhedsnetværk på hver 8 til 10 deltagere med det formål at være med til at sætte dagsordenen for projektet og med det formål at mødes til erfaringsudveksling i netværket. Virkeligheden blev en anden. Virksomhederne var svære at få til at afse de nødvendige tid ressourcer til formålet. Flere virksomheder gav udtryk for at ideen med netværkene var god, men at de hellere ville bruge tiden på virksomheden sammen med de unge. Virksomhederne indgår i forvejen i en række brancheorganisationer og netværk, og de har derfor svært ved reelt at skulle prioritere dette. Løsningen blev, at virksomhederne accepterede at projektlederen var bindeled mellem de involverede parter og at det var projektlederen, der formidlede vidensdeling. Enkelte virksomheder i netværket har dog trukket på hinanden, men behovet for dette var ikke så stor som forventet, og man skal derfor mere fremadrettet satse på en anden model, hvor projektlederne er koordinator.

12


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

7. Effekt af forløbene/projektet - økonomisk aspekt 7.1 Målopfyldelse A. Økonomiske aspekter i projektet Det økonomiske aspekt i projektet har været at få flyttet den unge fra passiv forsørgelse på kontanthjælp til selvforsørgelse gennem enten uddannelse eller beskæftigelse. Det betyder bl.a., at presset mod de sociale udgifter reduceres, fordi den unge ikke længere skal have udbetalt kontanthjælp, ligesom evt. revalideringsforløb eller andre særlige initiativer ikke længere er aktuelle og dermed bortfalder. Pr. 1. august 2003 har 29 unge været involveret i projektet – fordelt på to hold. 18 på hold 1 og 11 på hold 2. 17 af dem har afsluttet deres deltagelse i projektet og er på nuværende tidspunkt uden ydelse fra Aalborg Kommunes kontanthjælpskasse. De 29 unge fordeler sig sådan: Tabel 1: Fordeling af de 18 unge på hold 1 I beskæftigelse (3 ordinær ansat) Flyttet Under uddannelse Andet (f.eks. ikke gennemført) I alt:

8 1 4 5 18

Af ovenstående fremgår, at det er lykkedes at få 8 unge i beskæftigelse. 4 har påbegyndt uddannelse eller skoleforløb. 1 ung er flyttet fra Aalborg Kommune. Dette giver en udslusningsprocent på 72. De øvrige 5 arbejder man videre med i Ungdomsvejledningen.

Tabel 2: Fordeling af de 11 unge på hold 2 I beskæftigelse Under uddannelse Andet (f.eks. ikke gennemført) I alt:

3 1 7 11

Af ovenstående fremgår, at det er lykkedes at få 3 unge i beskæftigelse. 1 har påbegyndt uddannelse eller skoleforløb. Dette giver en udslusningsprocent på 36. De øvrige 7 arbejder man videre med i Ungdomsvejledningen.

13


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

Her skal endnu engang nævnes, at den lave udslusning på hold 2 skyldes, at holdet blev nedlagt 3 måneder før det oprindelig var planlagt.

B. Beregning Af tabel 3 fremgår kontanthjælps-satserne. Den sparede andel for Aalborg Kommune er 50% af udgiften, fordi staten refunderer den resterende andel. Tabel 3: Kontanthjælps-satser pr. 2002 18-25 årige Kr. pr. måned Kr. pr. år Udeboende 5.103 61.236 Forsørger dvs. har barn/børn 10.522 126.264 Af de 17, som nu er udsluset, er alle udeboende, hvoraf tre er forsørgere. Det økonomiske regnestykke i form af sparet kontanthjælp kan herefter opgøres sådan: 14 x 5.103 kr. x 12 3 x 10.522 kr. x 12 I alt 2.788.056 kr./2 Aalborg Kommunes besparelse

857.304 kr. (årligt) 378.792 kr. (årligt) 1.236.096 kr. (årligt) 618.048 kr. (årligt)4

Her skal nævnes, at hele projektet har kostet Aalborg Kommune kr. 544.000. At 1 ung er fraflyttet kommunen kan bl.a. skyldes, at projektet stiller krav til de unge, og at der løbende bliver lavet opfølgning i forhold til kravene. Men den unge kan også være flyttet af private eller andre grunde. Til ovenstående beregning skal der måske tillægges at man kunne forvente, at de unge ville blive endnu tungere og dermed også udgør en større udgift for kommunen, hvis de ikke var kommet med i projektet. Det er således ikke kun udgifter til kontanthjælp, men sandsynligvis også til andre foranstaltninger, der bliver sparet. Dette viser, at man med en målrettet brug af redskaber som praktik og løntilskud kombineret med en mentorordning sagtens kan nå resultater selv med en svag målgruppe, der matcher eksempelvis den meget omtalte ”Hobro-model”. 7.2 Samlet vurdering af forløbet set som en helhed I dette afsnit præsenteres deltagernes erfaringer og vurderinger, som er indsamlet dels ved personlige interview, dels ved spørgeskemaundersøgelser. A. De unges erfaringer I det følgende præsenteres konklusionerne fra interviewene med de unge. Første møde med projektet 4

Regnestykket tager for givet, at det ”øjebliksbillede”, der er taget udgangspunkt i pr. 1/12 2002, holder sig konstant i et år.

14


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

Ved det første møde med projektet har de unge fået det indtryk, at nu sker der endelig noget. Det beskrives bl.a. på denne måde: ”Første tænkte jeg, at jeg skulle væk herfra. Fra at stå med ingenting stod jeg med en praktik i løbet af en uge. Det var overvældende. Jeg gik med ondt i maven, inden jeg skulle begynde i praktik. Der var pludselig en retning på mit liv. Det var overvældende pludselig at stå med en retning på mit liv” ”Jeg tænkte, at dette måtte være hjælpen til mig”. Projektet betydning Alle unge mener, at projektet har haft stor betydning for dem. Det er især projektets indstilling til de unge, der er positiv. Der bliver lyttet til dem, og de føler, de bliver taget alvorligt. De unge fortæller bl.a.: ”De er villige til at hjælpe én, selvom det kan være nogle skøre idéer. Hvis det lyder usandsynligt, får vi det at vide. De tror på os, og vi får et realistisk syn på tingene”. ”Grethe (mentor) har meget erfaring med unge mennesker. Hun tør godt gå ind og høre på det, jeg har at sige. Hun har tiden. Hun taler ligefrem og på en seriøs måde. Der er ikke en løftet pegefinger”. De unge lægger også meget vægt på, at de altid kan få støtte og hjælp, hvis de har behov for det. En ung beskriver det sådan: ”Jeg kunne mærke, at Per (mentor) mente, at jeg skulle noget. Per mente, at de ville være der, når jeg havde brug for det. Det var en rigtig rar følelse”. Projektet har således givet de unge et skub i den rigtige retning, hvilket de efter deres egne udsagn har haft rigtig meget brug for. De unge blev spurgt, om der var noget mindre godt ved projektet. Det kunne ingen af dem komme i tanke om. Handleplaner og mødet med de andre unge i forberedelsesfasen De unger oplever, at det har været svært for dem at udarbejde en handleplan. Når de ikke præcis ved, hvad de har lyst til, så er det svært lige pludselig at skulle være konkret. De mener heller ikke, at de rigtigt bruger den til noget nu: ”Jeg var ikke glad for at skulle lave den, men det var en god øvelse. Men jeg er ikke god til handleplaner. På det tidspunkt havde jeg en tanke om, at jeg tog det, som det kom. Jeg er ikke så god til at se frem. Jeg har glemt den og har ikke haft brug for den. Som mit liv er nu, har jeg kunnet klare det selv”. ”Det var spild af tid at lave den. Det var mest for min sagsbehandlers skyld”.

15


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

De unge ser positivt på første møde med de andre i forberedelsesfasen. De synes, det er rart at sidde med andre, der er i ”samme båd”. Nogle af dem stiller dog spørgsmålstegn ved, hvor mange timer der skal undervises om dagen: ”På det sidste er det gået godt. Nogen gange, hvis der er mange mennesker med, bliver man lidt forvirret. Men det skete kun én gang, hvor der har været så mange mennesker med, det var ved vores første møde. Hvis det er dem, man plejer, er det ok. Det er godt med samtalerne, fordi så ved de, hvis jeg har problemer, og så kan jeg godt snakke med dem”. ”Første gang jeg mødte de andre, var jeg urolig for, at der skulle komme en masse dårligt, men det gjorde der ikke. Det var svært at holde sig ”vågen” efter middag”. ”Jeg har fået meget ud af at deltage i PPU forløbet. Jeg har bl.a. lært at jeg kan noget – at jeg ikke bare er en kontanthjælpsmodtager. Men at jeg også dur til noget – at der er brug for mig også”.

Mentorernes betydning De unges holdning til mentorerne er helt i tråd med, hvad der oven for er beskrevet. De er meget glade for deres mentor og bruger vedkommende i større eller mindre grad: ”Hold da op – det har været rigtig godt. Jeg har været heldig at få en rigtig god mentor. Det med at føle, at jeg ikke bliver kastet ud på helt egne ben. Har haft kontakt med hende, siden jeg holdt i praktikken for ½ år siden. Jeg tror, det er det, jeg synes er et rigtig stort plus, man bliver taget om. Der er nogen til at gribe mig, hvis jeg har behov for det”. ”Det er rart, også hvis Birger har travlt. Hvis der er et eller andet, og man ikke kan komme op om morgenen, så siger han det til én. Jeg er ikke god til at komme op om morgenen, så siger han, at jeg skal komme, han ved godt, at jeg ikke er syg”. Som det fremgår af interviewene med rådgivere og vejledere, er det rigtigt opfattet, at det betyder meget for de unge at have en voksen at holde sig til. For mentorerne var det vigtigt at hjælpe de unge frem i livet. Det opfatter de unge også, at mentorerne gør. B. Mentorernes vurderinger I dette afsnit præsenteres resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt mentorerne. Rådgivning og vejledning (7) af mentorerne mener, at de har fået den rådgivning og vejledning, som de har haft behov for af projektet i forhold til deres rolle som mentor. Det gør (2) ikke. 

”Jeg har ikke modtaget vejledning som mentor, men jeg har omvendt ikke følt mangler”.

16


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

Det generelle samarbejde (7) af mentorerne har oplevet det generelle samarbejde med projektet omkring den unge som ”godt”. Kun (1) har oplevet det som ”mindre godt” eller direkte ”dårligt”. Følgende udsagn er kendetegnende for begrundelserne for mentorernes svar: 

”Projektlederen er meget engagerede og er hurtig til at reagere, når der er problemer. Jeg oplever en meget stor opbakning fra hans side”.

”Man blev taget alvorligt, og der var altid tid til en snak. Altid en tilbagemelding på henvendelse”.

”Godt. Jeg kan jo altid ringe til en projektleder, hvis jeg har behov for ham”.

”Det har været et rigtigt godt samarbejde med stort engagement fra projektet. Der har hele tiden været en positiv energi og troen på udvikling”. Metoder (6) af mentorerne oplever, at de metoder, der anvendes i projektet, virker. Det gør (3) ikke. Følgende begrundelser blev bl.a. givet: 

”De unge oplever nogle voksne, som vil dem - hvis de selv vil. Det giver motivation og ansvarsfølelse”.

”Der bliver handlet lige nu og her, og man går efter den unges drøm. Der er synlige rollemodeller omkring den unge både i projektet og i praktikken. Ja, metoderne virker, fordi projektlederen er en "ildsjæl", der er meget engagerede. De unge oplever, at deres problemer bliver taget alvorligt”.

”Det er min opfattelse, at ”opholdet” ikke betragtes som et ”projekt”, men som et reelt arbejde, med de forpligtigelser det medfører for den unge”.

”I tilfældet med (navn oplyses ikke) hvor man ønsker at han på sigt skulle blive chauffør, må man sige, at det ikke kan lade sig gøre efter som personen ikke er i stand til selvstændig at læse adresse og derefter planlægge en rute. Beklageligvis”.

”Den unge udeblev uden afbud. Ingen information om det senere forløb – konsekvens?”.

Udbytte af deltagelse i projektet Mentorerne blev spurgt, hvad det har givet virksomheden at være med i projektet. Her viser svarene, at hovedparten gør det, fordi de ønsker at vise et socialt medansvar:

17


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

”Intet særligt - det vigtigste for mig har været, at pigen kom i gang og blev fastholdt i sin afklaring.”

”Det har ikke givet firmaet noget, men vi håber, at det kan få en god indflydelse på den unge”.

”Ekstra arbejde - men også glæde over evt. at kunne gøre en forskel - give den unge en positiv oplevelse og gerne et skub i den rigtige retning”.

”En god stabil medarbejder”.

”Intet positivt”.

”Det er naturligvis altid positiv, hvis man kan være med til at hjælpe andre i gang, som af en eller anden årsag har hængt lidt tilbage i systemet”.

”En flink ung mand, som virksomheden har været glad for og kunne stole på”.

Mentorerne blev desuden spurgt, hvad det har givet dem personligt at være mentor for en ung. Her bunder det generelle svar stort set igen i at tage et socialt medansvar for de unge: 

”Udvidet min horisont og givet mig en bedre forståelse for mennesker med anderledes baggrund og muligheder”.

”Følelse af at hjælpe et ungt menneske på rette kurs. Jeg havde ikke forestillet mig, at der var et så stort behov. Man må sige, at de binder sig til én”.

”Morten Jensen, som har været mentor, har på ingen måde fortrudt”.

”En masse gode oplevelser”.

”Intet positivt”.

”At give de unge en håndsrækning - at hjælpe dem "op at stå igen", at få dem til at se værdien af at have et arbejde og et ansvar, er jeg stolt af at være med til at bidrage til”.

Modtagelse af de unge (7) af virksomhederne har tidligere modtaget unge fra f.eks. Ungdomsvejledningen i Aalborg Kommune. Det har (2) ikke. (1) svarede ikke på spørgsmålet. I forlængelse af dette blev virksomhederne bedt om at fortælle, om de oplever, at der er forskel på at modtage unge fra projektet eller fra f.eks. Ungdomsvejledningen. Følgende kommentarer fremkom:

18


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

”I projektet er det altid handling nu og her, når der opstår problemer. Det er vigtigt for en arbejdsplads. Det var der ikke, når vi fik unge fra Ungdomsvejledningen. Som mentor oplever man virkelig, at man har et samarbejde med projektet. Og det er meget vigtigt”.

”Stort set det samme”.

”Projektet virker mere seriøst og gennemarbejdet. Derfor vil vi også arbejde seriøst i det samarbejde”.

”Nej, vi har været tilfreds med de unge vi før har fået gennem Ungdomsvejledningen”.

”Ja, der er afgjort en forskel. Nogle vælger at det skal være et forsøg, et projekt eller et eksperiment som indgangsvinkel, hvorimod indgangsvinklen her er at det skal være et arbejde”.

Fortsat deltagelse i projektet (7) af virksomhederne vil stadig være interesseret i at modtage unge fra projektet, hvis Aalborg Kommune vælger at gøre ordningen permanent. (1) svarede ikke på spørgsmålet. Endelig fik mentorerne mulighed for at komme med deres forslag og kommentarer. Nogle af dem er her: 

”Vi har et interessant arbejde til de fleste unge. Vi har personale, der er gode til at tale med de unge. Vi sætter selv en ære i at hjælpe, hvis vi kan”.

”Projektet bør synliggøres noget mere. Jeg håber, projektet/ordningen bliver permanent. Jeg mener, der bør være netværksmøde mellem de deltagende virksomheder”.

”Som mentor oplever jeg, at det kan være svært for sagsbehandlerne at finde tid til de unge, når de har brug for det. Det er en stopklods. Det ville være godt for projektet, hvis de havde deres egne sagsbehandlere, som arbejder efter her-og-nu princippet. Det er også vigtigt, at denne sagsbehandler er en ildsjæl, der gerne vil arbejde med de unge mennesker”.

”Under visse forudsætninger - naturligvis”.

Delkonklusion Alt i alt kan det konkluderes, at mentorerne oplever projektet som et positivt tiltag, de gerne fortsat vil deltage i. En vigtig pointe i den forbindelse er, at langt de fleste deltager i projektet, fordi de ønsker at tage et socialt medansvar, og ikke fordi de direkte får noget økonomisk ud af det. C. Rådgivernes og vejledernes vurderinger Det generelle samarbejde 19


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

Alle adspurgte oplever, at det generelle samarbejde med projektet omkring den unge ikke har fungeret godt. Flere uddybede deres svar. Nogle af dem er gengivet her: 

”Der har ikke været systematik i arbejdet. Udmeldingerne har været mangelfulde. Det har været vanskeligt at se, hvorvidt den unge har fulgt praktikken eller ej”.

”Ingen brugbare tilbagemeldinger om den unge”.

”For få tilbagemeldinger – hvordan går dem (både mundtligt og skriftligt). Arbejdsgiver/den unge bliver lovet ydelser som ikke kan gives”.

”Der har ingen tilbagemeldinger været, hverken til den unge eller rådgiver. Det er derfor svært at vurdere om det har givet nogen udvikling”.

Generelt er rådgivernes holdninger præget af, at der tilsyneladende ikke har været klare nok aftaler om graden af skriftlighed i de tilbagemeldinger, som de har fået fra projektlederen. Dette skal der ved fremtidige projekter være klare aftaler om.

8. Samlet konklusion og anbefalinger Har projektet dybest set gjort en forskel? Dette afsnit giver en oversigt over rapportens konklusioner. Desuden er der nogle anbefalinger til det videre arbejde. Afledte økonomiske konsekvenser af projektet 

Det er på nuværende tidspunkt lykkedes at få 72% (13) af de unge fra hold 1 og 36% (4) af de unge fra hold 2 (holdet blev afviklet før planlagt tid), som har været involveret i projektet, væk fra de sociale kasser i Aalborg Kommune, dels via beskæftigelse og uddannelse, dels via unge, som er fraflyttet kommune.

Projektet er økonomisk rentabelt. Dette både set i lyset af hvad de unge kunne have kostet kommunen, hvis de var fortsat i samme spor, og hvad man kunne forvente, at de i fremtiden ville komme til at koste.

Projektets arbejdsmetoder 

67% (6) af mentorerne og 40% (2) oplever, at de metoder, der anvendes i projektet, virker.

I forhold til:

20


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

afklaringsindsatsen mener hovedparten af samarbejdspartnerne, at PPU forløbet er en god måde for den unge at blive afklaret på. den aktive, arbejdsmarkedsorienterede indsats fortæller projektlederen, at det er vigtigt at give de unge et arbejdsmarkedsbegreb, fordi de ofte er 2. eller 3. generations arbejdsløse. Samarbejdspartnerne er overvejende positive over for den arbejdsmarkedsorienterede indsats. Projektet bliver rost for at finde praktikpladser og mentorer, som passer til den unge. støtteforanstaltninger i form af individuelle voksne, den unge kan søge råd og vejledning hos, er samarbejdspartnerne meget positive over for mentorordningen. Projektet roses også for at uddanne og støtte mentorerne. Projektlederen lægger vægt på, at det er vigtigt at binde mentoren og den unge sammen. 

De fleste unge mener, at projektet har haft stor betydning for dem. Det er især projektets indstilling til de unge, der er positiv. Der bliver lyttet til dem, og de føler, de bliver taget alvorligt.

Udbredelse af erfaringer Det er et udbredt ønske blandt samarbejdspartnerne, at projektet holder en temadag, hvor de sætter fokus på de positive og negative erfaringer fra projektet. Desuden foreslås det, at projektet udarbejder en lille håndbog (CD Rom), hvor bl.a. projektets metoder og erfaringer kort beskrives. Anbefaling På baggrund af rapportens konklusioner og erfaringer med projektet er det projektlederens anbefaling: At projektet fortsætter, og at det i den forbindelse overvejes, hvorledes samarbejdet med især de interne samarbejdspartnere udvikles. Fokus bør rettes mod hvorledes projektets metoder kan integreres i resten af organisationen, som et supplement til de andre metoder, der anvendes i forhold til den generelle ungeindsats i Aalborg Kommune. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at projektet er sårbart, da det på nuværende tidspunkt har været båret af en ildsjæl. Desuden bør fokus rettes mod, hvorledes der kan skabes større indsigt i og forståelse for hinandens arbejdsopgaver.

8.1 Blev målene nået? Nytter indsatsen er et af de spørgsmål der kan stilles. Der henvises her til tabel 1 og tabel 2 der viser, at henholdsvis 72% ud af 18 visiterede og 36% ud af 11 visiterede i dag er i uddannelse, arbejde eller er flyttet. Altså uden økonomisk støtte fra Aalborg Kommune.

21


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

Det er projektets overbevisning, at personificering af kommunen i form af en projektleder, den individuelle tilgang, koordinering af de eksisterende ressourcer, den tætte opfølgning og hurtige handling er afgørende for succesraten. Der skal lige nævnes, at det forholdsvise lave resultat for hold 2 skyldes, at projektet måtte lukke ned 3 måneder før tid. 8.2 Perspektivering Samlet set har projektet været en succes. For hold to vedkommende dog begrænset, fordi projektlederen rejste og holdet måtte afvikles i starten af forløbet. Projektet viser at kombinationen af en grundig visitering, et ultrakort introducerende forløb med henblik på at ændre deltagerens bevidsthed om deres egen rolle og et virksomhedsophold med en erfaren mentor er en god metode. Den viser imidlertid også, at ønsket om at etablere netværk blandt virksomhederne måske i højere grad opfylder et behov ved kommunen end ved virksomhederne og at det derfor ikke er nødvendigt. Erfaringerne kan bl.a. sammenfattes i følgende forslag til en ny mentormodel bestående af 2 dele – en mentordel og en netværksdel. 1. Mentor-delen. Formålet: Formålet er at potentielle mentorer blandt virksomhedens ansatte, bliver sat ind i hvad opgaven består i og bliver trænet i at være formidler mellem en virksomhed og kolleger på den ene side og, på den anden side at introducerer en ny medarbejder til fællesskabet. Metoden: Visitering (varetages af konsulent/tovholder). Skriftligt materiale med introduktion til opgaven. En kort (2 timer) personlig coaching af den nye mentor. Mulighed for telefonisk kontakt med konsulenten/tovholderen, når som helst, med problemer eller tvivl. Fremgangsmåden: Skriftligt materiale med introduktion til opgaven. Dette materiale består dels af noget som mentor bedes læse og tage stilling til før han/hun mødes med coachen og dels af materiale der kan benyttes til støtte i dagligdagen En kort (2 timer) personlig coaching af den nye Mentor. Denne personlige coaching kan erstattes af et 5 timers kursus for mindre hold (3 – 5 personer) eller et heldags kursus (8 timer) for større hold, op til 18 deltagere. Mulighed for, når som helst, telefonisk kontakt med konsulenten/tovholderen med problemer eller tvivl.

22


VIRKSOMHEDSVEJEN - AFSLUTTENDE EVALUERINGSRAPPORT - NOVEMBER 2003

2. Et netværk for mentorer. Formålet: Formålet er at skabe et forum for gensidig støtte og erfaringsudveksling for mentorer. Metoden: En struktur som mentorerne vil finde naturlig og positiv for dem selv En dagsorden som kan sikre at ”den gode historie” såvel som usikkerheder og problemer der blev løst, får plads i en fortrolig og gensidig erfaringsudveksling. Regelmæssige, men ikke hyppige møder. Fremgangsmåden: Udarbejdelse af et forslag til etablering af netværk og forslag til dagsorden for netværksmødernes udvekslingsdel. En konsulent/tovholder, som vil være til rådighed med input og sparring i f.eks. en time i forbindelse med netværksmøder. (Deltagelse i netværksmøder 2 – 3 gange pr. år.) Supervision Konsulent/tovholder kan efter aftale være til rådighed for supervision for mentornetværkets enkeltmedlemmer, der måtte have behov for at tale om belastende indtryk og oplevelser i jobbet. CD-rom Det foreslås, at der udarbejdes en cd-rom med de funktionelle værktøjer og metoder, som blev anvendt i projektet til bl.a. mentorer, sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter mv. som arbejder med at få unge marginaliserede tilbage til et liv på arbejdsmarkedet.

23

Virksomhedsvejen  

Afsluttende evalueringsrapport November 2003