Page 1

NR. 1

31. årgang

KLUBNYT ODENSE SEJLKLUB www.odensesejlklub.dk

Formanden har ordet Tilbageblik Har du sejlet i udlandet? Mindeord Sociale arrangementer i OS Fra Stige Ø til Loch Ness

januar 2018


Formanden har ordet Af Lars Johansen

Et år er igen gået med en sommer, der ikke bød på de store solperioder. Det må vi se at lægge bag os, og se frem mod en ny sæson med forhåbentlig bedre sejlvejr. Det er nu tiden, hvor bådejere begynder at planlægge diverse arbejder på deres både. På hjemmefronten begynde man så småt at planlægge, hvor sommerturen skal gå hen. Jeg skal minde medlemmerne om, at Odense Sejlklubs generalforsamling afholdes søndag den 25. februar kl. 10.00 i klubhuset, - husk madpakken til fællesspisningen efter generalforsamlingen. Lystbådehavnen Stige Ø står overfor en meget stor opgave, nemlig at få fornyet bro 5 og broen hos Sejlklubben Fjorden Odense. Vi er godt i gang med at få lavet et projekt, og få søgt diverse tilladelser og ikke mindst at få skaffet midler. Det bliver en meget stor mundfuld, så jeg håber at diverse fonde ser på os med givende øjne. Hermed de bedste ønsker om et godt nytår til alle. Med sejler hilsen Lars Johansen

KLUBNYT: Vi vil rigtigt gerne høre dine tanker og idéer, se dine billeder eller i øvrigt modtage input og indlæg til klubbladet. Har du en god idé eller forslag til nyhedsbrevet så send en mail – alle bidrag er velkomne:

klubnyt@odensesejlklub.dk

Deadline for indlæg til februar-bladet er 1. februar.

2


Tilbageblik …… Af Annalise Jørgensen, sekretær

Afrigger den 4. november 2017 Mange havde taget imod indbydelsen til afriggerfesten og da Ungdomsafdelingen holdt deres juleafslutning samme dag, var der fuldt hus i salen til spisningen. De unge havde dog taget forskud på løjerne med bowling om eftermiddagen, og når der var pause mellem retterne og da spisningen var helt slut, forsvandt de hen i Det gule hus, hvor der var arrangeret spil og film for deres gruppe. Inden desserten blev sat på bordet blev vi underholdt en times tid af Be Frank, der sang og spillede kendte melodier. Jukeboksen tog herefter over, og der var frit slag til at danse eller bare snakke om alle vores sejlture og hyggelige timer i Korshavn om sommeren, tidligere tiders ophaling, isætning og hvad der ellers kom på tapetet. Tak for en hyggelig aften til det festlige udvalg, der bestod af Helle og Finn, Hanne og Ove, Lillian og Leif.

Bankospil den 15. november 2017

Der blev kæmpet bravt om at være den første til at råbe banko, og en ung deltager blev så overrasket over sit held, at han råbte ”ja tak” i stedet, men fik selvfølgelig sin gevinst alligevel. Det var indtrykket, at alle havde en hyggelig og spændende aften, selv om ikke alle fik noget med hjem. Gevinsterne fordelte sig over ænder, hamburgryg, maritime solbriller, sokker, kasketter og gavekort og til slut en stor købmandskurv. Gert og Hans skiftedes til at være opråbere og sørgede for, at rækkerne med banko var gode nok, så præmierne kunne udleveres og sidemanden til venstre kunne få glæde af naboens held. De havde også styr på køkkenet, så der kunne købes kaffe og kage i pausen. En del af de mange gevinster var sponsoreret og vi vil gerne sige tak til: ARO Maskinfabrik Båd og Motor, Fåborg Egmose Marine Center, Kerteminde Palby Marine, Kolding Pettersson Møbler & Tæpper Der skal også lyde en stor tak til Gert og Hans for deres arbejde med hele arrangementet.

3


Julefællesspisning den 2. december 2017 Nogle af deltagerne startede med en gåtur ud på øen, så nogle kalorier kunne forsvinde og give plads til andre fra den kommende madpakke. Der var i forvejen dækket julebord med røde farver, og klubhusværten havde sat flotte blomster, i form af julestjerner, på bordet. Det så alt i alt ”julet” ud. Det blev til nogle hyggelige timer, hvor man kom langt omkring med mange forskellige emner, imens der blev budt juleslik- og småkager rundt i rigelige mængder. Da kalorierne således atter var på plads, kunne vi ønske hverandre en god jul.

Har du sejlet i udlandet? Til en spændende inspirationsaften i Klubben, søger vi med lys og lygte efter et medlem/en familie, som har været på sejltur i udlandet og som har lyst til at dele sin oplevelse med sine OS-venner. Du har måske været på ferie/familiesejlads i Grækenland, Adriaterhavet, hvor som helst og har fået erfaring med bådleje i udlandet? Eller måske kender du nogen som har? Hvis du har tiden og lysten til at afholde et foredrag/inspirationsaften med billeder om din tur, så hører vi meget gerne fra dig. Send gerne mail til Jesper Ginnerup på: ginnerup.jesper@gmail.com

Forårets fællesspisning er flyttet til den

10. marts Annoncering i næste Klubnyt

4


Sociale arrangementer Suppespisning lørdag den 3. februar kl. 12.30 Helle og Finn Vinther vil igen i år gå i gang med det store arbejde at lave mad til alle vi andre. Så glæd jer til en god gang suppe med tilbehør. Prisen for suppen er 50 kr. pr. person. Drikkevarer købes i klubhuset. Tilmelding på 2942 9432 – sms/ring eller skriv dig på tilmeldingsliste i klubhuset. Du kan også tilmelde dig på: hfvinther@hotmail.com Efter den 26. januar – tag personlig kontakt. Tilmelding er ikke bindende, men Helle og Finn vil gerne have et ca. antal af hensyn til indkøb af råvarer.

Torsdag den 22. februar kl. 19.00 i klubhuset Klubaften med Vetus Kom og hør, hvad Vetus bådsystemer kan gøre for dig. Kaffe og kage er sponsoreret af Vetus og Odense Sejlklub. Mød op og få nogle nye input og lidt socialt samvær.

Fredagsfrokoster og vandreture på Stige Ø Hvis du har tid og lyst, så kom ud om fredagene med din madpakke. Vi mødes kl. 11.00 og går en tur ud på øen. Har du ikke lyst til gåturen – så kom og spis med. Frokosten indtages ca. kl. 12.00. Du behøver ikke at melde dig til – bare kom! P.S. Hvis der er et fællesarrangement om lørdagen, så springer vi fredagsfrokosten over. Fællesarrangementer kan ses i kalenderen på klubbens hjemmeside: www.odensesejlklub.dk 5


Den ordinære generalforsamling er fastsat til SØNDAG DEN 25. FEBRUAR KL. 10.00 I KLUBHUSET

Dagsorden ifølge vedtægterne

… DET SKER I ODENSE SEJLKLUB SÆT DISSE DATOER I DIN KALENDER:

3. februar Suppespisning 22. februar Klubaften med Vetus 25. februar Generalforsamling 10. marts Forårets fællesspisning

… DET SKER I ODENSE SEJLKLUB SÆT DISSE DATOER I DIN KALENDER:

3. februar Suppespisning 22. februar Klubaften med Vetus 25. februar Generalforsamling 10. marts Forårets fællesspisning

6


Per Knudsen er afgået ved døden den 4. december 2017. Per blev 74 år. Da Per kom til Odense Sejlklub i 2002 var det med en Scampi ”Bella Donna”, der efter nogle år blev skiftet ud til en Contrast 33, der fik navnet ”Tango”. Per og Tove var tit at finde i Korshavn i weekenderne, og man kunne ofte høre glade toner fra harmonikaen, når Per øvede sig på båden. Der var bud efter Per, når der sammen med andre skulle spilles til et arrangement i klubhuset, og han stillede også velvilligt op, når der skulle føres kontrol med alle brikkerne til klubbens årlige banko. Da Per ophørte med sit firma, fik klubbens medlemmer gavn af den lagerplads, der nu var til rådighed. Flere gjorde brug af pladsen til vinteropbevaring af grej fra båden.

MEDLEMSNYT

Det blev også til en plads på C-holdet, hvor han altid bidrog med både arbejde og godt humør. Med sit altid venlige smilende væsen og lune kommentarer, vil vi mindes Per, og vore tanker går i denne tid til Tove og den øvrige familie. Æret være Per Knudsens minde.

medlemsnyt Mange tak for de flotte blomster jeg modtog fra Odense Sejlklub i anledning af min 60 års fødselsdag den 23. november. Med venlig hilsen, Lasse Skovgaard Tak for den smukke buket jeg modtog på min fødselsdag Venlig hilsen, Merete Fischer Mange tak for den smukke buket som jeg modtog i anledning af min 80 års fødselsdag i oktober. Med venlig hilsen, Lis Jørgensen Mange tak for de smukke blomster og venlig deltagelse ved Per Knudsens bisættelse. Venlig hilsen, Tove Knudsen og familie 12. januar Poul Erik Hjordt Hansen, 75 år

7


Fra Stige Ø til Loch Ness En rejseberetning af Knud Kirketorp og Poul Erik Hjordt Hansen KAPITEL-1

Torsdag den 26. juni 2003 Aase og jeg er i dag på Stige Ø for at pakke vores grej i ’Golonga’. Det er en herlig solskinsdag, så det giver varmen at tonse rundt nede i båden, men Kirsten har lavet kaffe, som vi sidder og nyder på terrassen oppe ved klubhuset. Hvor er jeg dog faldet for det her sted. Her er så smukt. Her er ro, hygge og fred. Det er en lise for sjælen, at sidder her og slappe af. Vi snakker godt sammen, så det tegner godt for turen. Lørdag den 28. juni 2003, Odense-Fornæs Afgangen var stipuleret til på mandag, men vejret er helt perfekt, så hvorfor skulle vi vente? Kisser og Poul Erik henter mig ved godt ni tiden. Vi gør båden klar til afgang. Og ved ti-tiden er der øl til flokken, der er mødt op for at ønske os en god tur. Klokken bliver 11:45 inden vi når fri af pælene. Vinden er svag fra NØ, så vi sejler for motor. Kort før Klintebjerg må vi lige have omdrejningerne lidt ned, så Max, der er ude i sin jolle for at sige farvel, kan nå at indhente os. Ud for Korshavn er der en sejlbåd, for motor, der ligger og laver nogle underlige manøvrer. Det viser sig at være en af bådene inde fra sejlklubben, der med stor besætning er ude at vinke og trutte god tur. Lige efter vores frokost er der lidt mere vind, så kl. 15 sætter vi på højde med Hovedet storsejl. Det kan lige trække lidt, men motoren må stadig holde for. Vi sejler meget tæt på vestkysten af Hjelm, som vi passerer kl. 19:30. Da skipper har beundret øen, går han ned og varmer et glas kartofler og fire bøffer. Jo, vi har det godt! Efter bakstørn går jeg i køjen, jeg skal have hundevagten kl. 24. Søndag den 29. juni 2003 Fornæs-Thyborøn Efter at vi har passeret Fornæs, kan vi bruge den lidt svage NØ-vind (3-4 m/s) til at give frivagten ro til at sove og alligevel holde rimelig gang i skuden. Kl. 03:00 passeres Svitringen fyr. Vi har nu sejlet 94 mil siden Odense og er nu på vej ind i Limfjorden. Kl. 04:00 overtager Poul Erik igen vagten til en herlig morgen. Af hans logbogsnotat kan jeg se, at jeg desværre glemte at fylde termokanden inden jeg gik til køjs. Så det er sikkert i frustration over det, at han satte sig til at halvsove, så det endte med en svag grundkending ud for Vendsysselværket. Men motoren, som har kørt siden Hals, trækker sikkert fri igen. Jeg opdagede ingenting, så hvis han ikke var gået til bekendelse, havde det været hans egen hemmelighed. I Aalborg må vi vente en lille halv time på at vejbroen lukker op, men bagefter får vi en dejlig tur vestover, selvom der går meget tid med at lede efter mærkerne i det snoede løb. Kl. 11:45 er vi ud for Attrup. Målet var 145 n.m., så det er flot, selvom det er opnået ved en hel del motortimer. Ved Aggersundbroen igen en lille halv time med at vente på broåbning. Vi havde i svag vind sejlet for sejl til en times tid før broen og havde vi bare startet motoren fem minutter før, var vi gledet lige igennem da han åbner hver hele og halve time. Fra Løgstør er det ved at være forbi med det gode vejr. Skyerne ligger tættere selvom vi indimellem får et solstrejf. Ganske kort før Glyngøre ryger vi ind i en kraftig tordenbyge med en masse luft og meget ringe sigtbarhed. Den megen luft blev ret hurtigt til de fine 5-6 m/s fra NØ, som vi havde før, men regnen fortsætter næsten til vi når Thyborøn, som anduves kl. 21:56. Jeg står for aftensmaden. Det er nemt klaret. Vi har købt et par færdige frikadeller og en gang kartoffelsalat, men det smagte nu herligt. En hurtig tur i land og ved midnat er vi i køjen. Vi kan sove længe i morgen, for vejrudsigten er ikke for god. Fortsættes i næste nummer af Klubnyt…


OPSLAGSTAVLEN Odense Sejlklubs facebookgruppe er for alle vores medlemmer. Vi hüber, I vil vÌre med til at bruge den, sü vi kan drage nytte af hinanden pü kryds og tvÌrs af klubben. Alt kan deles! Billeder, videoer, anbefalinger, erfaringer, advarsler, viden, søforklaringer, nyt grej, og salg og køb af brugt büdudstyr. www.facebook.com/odensesejlklub Test dig selv! Pü minbaad.dk kan man nu teste sine maritime evner. Søvejsregler, navigation, sø-sikkerhed, brand og beskyttelse af havmiljøet. Fem emner, der alle er pü dagsordenen, nür Duelighedsklubben inviterer minbaad.dk's lÌsere til at genopfriske deres viden om livet til søs. I alt 12 opgaver med en rÌkke underopgaver er til rüdighed hvis man vil give sine kundskaber et serviceeftersyn. http://www.duelighed.dk/e_learning/selvstudium/stop_test_php/ind ex.php Alt godt fra Havana er anden halvdel af den jordomsejling, som drengene Emil og Theis var pü med Havana. Det er fortÌllingen om rejsen fra Tahiti og hjem til København. Mikkel og Emil deler deres oplevelser, og mange af de tanker og bekymringer, der følger med, nür man sejler et skib hele jorden rundt.

StĂĽr du og skal købe ny bĂĽd? Og skal du tilfĂŚldigvis have i omegnen af 27,3 mio. tilbage i restskat? SĂĽ se pĂĽ tøsen her! Nu med europĂŚisk egetrĂŚ đ&#x;˜‰ http://minbaad.dk/nyhed/archive/2017/21/december/ar ticle/hallberg-rassy-64-satser-paa-europaeisk-eg/

Har du en yndlings opskrift, som du ofte laver, nĂĽr du sejler og som du vil dele med dine OS-venner? SĂĽ send din opskrift til klubnyt, mĂĽske kan vi inspirere hinanden og samle opskrifter nok til et lille hĂŚfte? Opskrifter sendes til: klubnyt@odensesejlklub.dk

9


Svindel-mails har også ramt sejlklubber Enkelte sejlklubber melder i løbet af den sidste måned om forsøg på den type svindel, som tidligere ramte virksomheder. Nu har den bredt sig til foreningsverdenen. Blandt andet sejlklubben i Rønne: http://www.tv2bornholm.dk/nyheder/tema-hash-paa-oeen.aspx?newsID=130693

Ny kapsejlads oplever markant interesse Den nye kapsejlads Vegvisir Race er blevet overvældet af tilmeldinger til 2018. I år deltog blot 15 både, men allerede nu er der tilmeldt det fem-dobbelte, og arrangørerne har indført loft over antallet af deltagere: http://folketidende.dk/Lokal-nyt/Eksplosiv-stigning-af-antal-baade-i-kapsejlads/artikel/446215

Ny søredningsstation mangler stadig penge til båden Det er op ad bakken for søredningsstationen i Juelsminde. I juli begyndte arbejdet med søredningsstationen, som der har været brug for otte gange. Men der er kun samlet 35.000 kroner ind til en redningsbåd. Der skal bruges en million: https://hsfo.dk/hedensted/Op-ad-bakke-at-samle-penge-til-lokal-redningsbaad-Vi-krydserfingre-hver-dag/artikel/138738

Næstved havn flytter Havnen i Næstved går nu i gang med udflytningen til Ydernæs. Havnebestyrelsen har taget beslutningen, og nu går arbejdet med at projektere udflytningen. Planerne kan ses her: https://sn.dk/Naestved/Naestved-Havn-flytter-til-Ydernaes/artikel/699172

Seks foreninger samler sig i Vandsportens Hus i Sæby De har alle vandet tilfælles. Nu samler seks foreninger, for eksempel sejlklubber, roklubber og vinterbadere, sig i ”Vandsportens hus”. Der er dog et stykke vej endnu, før det er en realitet, men planerne kan man se lidt om her: https://nordjyske.dk/nyheder/status-paa-vandsportens-hus-paa-saeby-havn/2c8b1dbd-f5be4427-898a-51d633b99a62

Silverrudder udsolgt på 45 minutter Man skulle tro, vi solgte billetter til Springsteen i Parken, siger stævnelederen. Ville du have sejlet enkeltmandssejladsen Silverrudder næste år, så skulle du have været hurtigt ude. Selv om sejladsen udvidede antallet af deltagere igen, så var der udsolgt på rekordtid. https://www.fyens.dk/Soesiden/Helt-vildt-Silverrudderudsolgt-paa-45minutter/artikel/3201059?frommobile=1

Nordea sponserer udviklingen af SUP-aktiviteter Kalundborg sejlklub har fået 25.000 kroner af Nordea-fonden til at udvikle klubbens aktiviteter inden for Stand Up Paddling. Pengene skal bruges på grej: https://sn.dk/Kalundborg/Flot-sponsorat-til-SUPerne/artikel/693615

UDMELDELSE AF OS Lov § 6: Udmeldelse af klubben kan finde sted pr. 1. april eller 1. oktober. Skriftlig begæring herom må være kassereren i hænde senest 1. marts eller 1. september, og medlemmets kontingentforhold skal være bragt á jour.

10


Klubbens organisation Formand / Kasserer for den selvejende institution Lystbådehavnen Stige Ø/Leder af C-hold Lars Johansen, Valnøddevej 24, 5270 Odense N, tlf.2346 5355 e-mail: formand@odensesejlklub.dk Næstformand / Klubhusforvaltning Ulrik Freisleben, Poppelvej 37, 5230 Odense M, tlf. 2963 0918 e-mail: naestformand@odensesejlklub.dk Kasserer Tom Vangsgaard Kaspersen, Ejby Kirkevej 28, 5220 Odense SØ tlf.2374 9941, e-mail: kasserer@odensesejlklub.dk Sekretær Annalise Jørgensen, Anne Maries Allé 55, 5250 Odense SV, tlf. 6617 3553 e-mail: sekretaer@odensesejlklub.dk Bestyrelsesmedlem / Havn og plads Havnefoged for O.S. Bjarne Karsten Rasch, Lunden 11, 5320 Agedrup tlf. 6160 9750 / mobil: 2967 6442 e-mail: havneudvalg@odensesejlklub.dk Bestyrelsesmedlem / Korshavnbroen Henning Sørensen, Dragebakken 32, 5250 Odense SV, tlf.2320 0495 e-mail: korshavn@odensesejlklub.dk Bestyrelsesmedlem / koordinator for ungdomsafdelingen Jonas Hansen, Hjallesegade 58, 5260 Odense S, tlf. 2258 8385 e-mail: ungdom@odensesejlklub.dk Bestyrelsesmedlem / koordinator for nye medlemmer René Fucke, Violvænget 5A, 5856 Ryslinge, tlf. 2360 8586 e-mail: rene@odensesejlklub.dk Bestyrelsesmedlem / Mentor kontakt Bente Høngsmark, Barmosevej 28, 5220 Odense SØ, tlf. 2423 0859 e-mail: b.hoengsmark@gmail.com Sejlerskoleleder John Christensen, Hesteskoen 28, 5250 Odense SV, tlf. 6617 3214, Mobil: 2926 9926 e-mail: sejlerskole@odensesejlklub.dk Klubhusvært Lis Hansen, Hammeren 87, 5320 Agedrup, tlf. 2259 5683 e-mail: klubhusvaert@odensesejlklub.dk Fundraiser Jesper Ginnerup, mobil: 2513 5607, e-mail: ginnerup.jesper@gmail.com

11


Klubhus: Østre Kanalvej 10, 5000 Odense C Klubbens postadresse: Valnøddevej 24, 5270 Odense N Klubbens bankkonto: Regnr. 1551 kontonr. 3577068607 Klubbens e-mail: formand@odensesejlklub.dk Klubbens hjemmeside: www.odensesejlklub.dk Klubbens facebook: www.facebook.com/odensesejlklub Klubbens ISSUU: issuu.com/klubnyt Klubbens medlemsbrev: klubnyt@odensesejlklub.dk

Klubnyt-redaktion:

Anja Malton Tønnesvej 33, 5270 Odense N, mob: 20 24 39 81 e-mail: klubnyt@odensesejlklub.dk

12

Klubnyt januar 2018  
Klubnyt januar 2018  
Advertisement