{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 1

Magasinet

STATSINDKØB &

Stat & Kommune Indkøb Til beslutningstagere og indkøbere i staten, regioner og kommuner NUMMER 3 / JUNI 2018 / ÅRGANG 36

TRE MINUTTER

OM AFFALD SKAL SÆLGE

DANMARK

VI HAR BRUG FOR FLERE OFFENTLIGE

INDKØB AF

BL.A. VENTILATION

DI: KOMMUNERNES UDBUD STÅR I STAMPE OVER 5.000 SAGER

REGIONERNES FÆLLES INDKØB GODT PÅ VEJ TIL AT HENTE 700 MIO.

OM INDE­KLIMA OG ERGONOMI


Magasinet

STATSINDKØB &

LEDER

Stat og Kommune Indkøb Til indkøbere i staten, regioner og kommuner Ansvarshavende: Dan Morrison Udgiver: Danja Media ApS Thyrasvej 33 4684 Holmegaard Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 E-mail: info@statsindkoeb.dk Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk Dan Morrison . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 E-mail: info@statsindkoeb.dk www.statsindkoeb.dk Annoncer: E-mail: info@statsindkoeb.dk . . . . . . . . . 43 43 31 21 Design og tryk: KLS PurePrint A/S Hvidovre Oplag: 5.500 36. årgang

Samarbejdspartnere

ISNN 0901-6090 Distribution og modtagere: Magasinet ”Stat & Kommune Indkøb” distribueres 6 gange ­årligt til: Abonnenter på rammeaftaler hos Statens og ­Kommunernes Indkøbs Service A/S. Medlemmer af IKA, Foreningen af Offentlige Ind­ købere. Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v. Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret. Statslige og fælleskommunale virksomheder. Region- og kommunaldirektører. Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer. Region- og kommunale tekniske forvaltninger. Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handels­højskoler og seminarier. Social- og sundheds­sektoren, herunder hospitaler, plejehjem m.m. Leverandører til offentlig virksomhed. Abonnementspris: Kr. 250,- årligt ex. moms i Danmark Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar ­kilde­angivelse. Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig ­accept fra redaktionen. Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.

Ergonomi og indeklima er i krise

E

rgonomi og indeklima er ikke længere raketvidenskab forstået på den måde, at efter årelang forskning, rapporter, anbefalinger, undersøgelseskommissioner, dokumentationer med mere så ved vi godt – i hovedtrækkene - hvad der skal til for at løse hovedparten af problemerne med ergonomi og indeklima. Man skulle derfor tro, at såvel offentlige arbejdsgivere som medarbejdere burde have god samvittighed på de områder. Men som Storm P. sagde: ”Det bedste er naturligvis en god samvittighed, og det næstbedste er en god sagfører.” Noget tyder næsten på, at der er lidt arbejde til sagførerne for et godt indeklima hører efterhånden også til under lovgivningen for menneskerettigheder. Netop fordi vidensniveauet og bevidstheden om det økonomisk så vel som menneskeligt fornuftige i at sørge for god ergonomi og godt indeklima, så er der faktisk ikke så mange undskyldninger tilbage ved at lade stå til. Som Magasinet Stat & Kommune Indkøb kan gøre rede for i dette nummer med en stigning i overtrædelser, så skal der på mange offentlige arbejdspladser igen til at rodes med indkøb for at indrette sig rigtigt i forhold til lys og mørke, kulde og varme, ergonomi og ordentlig ventilation. Det er blot nogle af nøgleordene, når det gælder om at komme over 5.000 sager om dårligt indeklima og ergonomi til livs. Det store tal har Arbejdstilsynet registreret i deres statistik alene i 2017. Det er helt sikkert, at statistik altid skal tages med forbehold. Tallene kan dække over øget ambitionsniveau på området, en hel stribe småsager og få virkeligt alvorlige sager – og meget mere. Men det er faktisk ligegyldigt - for det er 5.000 sager for mange. Vi må også konstatere, at den lange stribe af anbefalinger fra næsten lige så mange aktører ikke bliver fulgt tilstrækkeligt. I 2017 besøgte Arbejdstilsynet 17.664 virksomheder – offentlige som private og reagerede på 23.319 arbejdsmiljøproblemer. Selv ved redaktionens slutning i maj har Arbejdstilsynet reageret på 7.587 arbejdsmiljøproblemer her i 2018. Man skal især lægge mærke til, at firedoblingen af sager om indeklima dækker over en stigning fra 594 i 2016 – og til 2.441 i 2017. Alene strakspåbud om at rette sagerne op omgående blev 36-doblet fra 25 i 2016 til 909 i 2017. Her på magasinet synes vi ikke det er at tage munden for fuld at tale om en krise for indeklimaet, hvor offentligt kontoransatte hører til den meget store gruppe af udsatte mennesker. I Danmark er meget af oprydningsarbejdet lagt i hænderne på eksterne rådgivere, som tilkaldes til at finde problemernes årsag – og dernæst anbefale, hvad der skal til for at løse dem. Rådgiverne er utvivlsomt dygtige, erfarne mennesker, som ved hvad de gør. Spørgsmålet er om arbejdsgiverne og medarbejderne også ved, hvad de gør? Vi ved simpelthen ikke, hvor mange af anbefalingerne, der bliver fulgt. Når problemerne med ergonomi og især indeklima tilsyneladende er i stigning tyder meget på, at der skal tages mere ansvar på arbejdspladserne for netop ergonomi og indeklima. Skal der være skrappere sanktioner? Eller sagt med Storm P: Er der brug for sagførere? Nu skal man ikke altid have automatpiloten på med regler og påbud eller endda vedtagelse af nye love, når der opstår et problem, som typisk skabes i storrumskontorernes manglende ventilation og med for meget varme. Måske skal vi bare have ergonomi og indeklima højere op på dagsordenen? Og så lade den sunde fornuft råde? Det er faktisk et af målene ved tage emnet op her i magasinet.


58853

Tildel dine medarbejdere mobil-tankkort hurtigt og nemt

Få nye tankkort på under 1 minut Glem alt om fysiske tankkort og spar en uges forsendelse. Nu kan du hurtigt og nemt tildele dine medarbejdere mobiltankkort via en sms eller e-mail. Det tager kun 1 minut. Du minimerer risikoen for misbrug, øger sikkerheden og sparer tid. I en travl hverdag synes vi, det er mere end OK. Du er altid velkommen til at ringe til vores to Key Account Managers, Charlotte og Bettina, og få en snak om dine muligheder med mobil-tankkort.

ok.dk/offentlig

Charlotte Holze Key Account Manager Jylland/Fyn 30 70 59 76 chl@ok.dk

Bettina Olsen Key Account Manager Sjælland 21 15 31 03 beol@ok.dk


LÆS I DETTE NUMMER

Over 5.000 sager om indeklima og ergonomi

6

Arbejdstilsynet har klare anbefalinger til arbejdsmiljøet herunder ergonomi og indeklima, men et stigende antal sager viser, at anbefalingerne langt fra bliver fulgt alle steder. Magasinet Stat & Kommune indkøb har bedt Arbejdstilsynet om statistik på de sager, som særligt hærger offentlige arbejdspladser. På ét år er sagerne om indeklima firdoblet. Det giver arbejde til rådgiverne. Typiske sager for rådgivere handler om luftkvalitet og temperatur. Vi har derfor brug for flere offentlige indkøb af ventilation. Læs fra side 6

Regionernes Fælles Indkøb godt på vej til at hente 700 mio. i fællesudbud

10

Regionernes Fælles Indkøb (RFI) blev dannet i 2014 med et mål om at 2 mia. kr. af regionernes indkøb skal være omfattet af fælles aftaler frem mod 2020. Foreløbig er 1,3 mia. nået, men dermed mangler RFI stadig at hente 700 mio. kr. mere i fælles aftaler de næste to år. Det er ambitiøst, men realistisk, mener sekretariatsleder Mette Jensen. I forvejen køber de fem regioner årligt udbudte varer og tjenesteydelser for over 25 milliarder kroner. Læs fra side 10

DI: Kommunernes udbud står i stampe Kommunerne slæber på fødderne i deres samarbejde med private virksomheder og sender alt for få offentlige opgaver i udbud. Nye PLI-tal fra Danmarks Statistik viser, at kommunerne i 2017 samlet set udliciterede 26,9 pct. af de udbudsegnede opgaver. Det er en uanselig stigning på 0,2 procentpoint fra året før og giver anledning til bekymring hos DI. Læs side 20

20 Tre minutter om affald skal sælge Danmark Den danske affalds- og ressourcesektor er ekspert i at indsamle og behandle affald på en måde, så værdien i materialerne udnyttes med den mindst mulige miljøbelastning. Det er budskabet i en ny kortfilm på YouTube, der skal fremme eksporten af danske affaldsløsninger. Læs side 28

28 4 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2018


HÅG Capisco®

Unik – Innovativ – Eksklusiv – Svanemærket

annonce Flokk Køb din HÅG Capisco arbejdsstol på SKI 50.30 og 03.13 aftalen via godkendt SKI leverandør, Scan Office.

Stolen har modtaget et antal udmærkelser for sine enestående egenskaber, karakteristiske design og miljømæssige profil. Du kan med god samvittighed vælge en HÅG Capisco som din arbejdsstol. www.flokk.com/hag

IC ECOLAB RD

EL

Tlf. 70 24 70 24 E-mail: kundeservice-ski5030@scanoffice.dk kundecenter@scanoffice.dk

NO

Med sine elegante kurver og brugervenlige funktionalitet skiller HÅG Capisco’s karakteristiske form sig ud fra andre stole og skaber personlighed i alle rum og på alle arbejdspladser. HÅG Capisco er en alsidig stol, der kan tilpasses alle arbejdssituationer på jobbet eller derhjemme.


Over 5.000 sager om indeklima og ergonomi Arbejdstilsynet har klare anbefalinger til arbejdsmiljøet herunder ergonomi og indeklima, men et stigende antal sager viser, at anbefalingerne langt fra bliver fulgt på bl.a. offentlige arbejdspladser. Magasinet Stat & Kommune indkøb har bedt Arbejdstilsynet om statistik på de sager, hvor indkøb til at skabe bedre indeklima halter bagefter. På ét år er sagerne om indeklima firedoblet. Der er både strakspåbud og påbud om at få rådgivere på sagerne. Aarhus Universitet er en af de mange offentlige arbejdspladser, som henviser rådgivere, når der opstår problemer. De typiske sager for rådgivere handler om luftkvalitet og temperatur. Vi har derfor brug for flere offentlige indkøb af bl.a. udstyr til bedre ventilation. De typiske sager for rådgivere handler netop om luftkvalitet og temperatur, beretter Niras´ ekspertisechef, Peter Noyé, til Magasinet Stat & Kommune Indkøb. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

Ventilationssystemerne skal efterses - og indeklimaet tjekkes for lys og mørke, kulde og varme, ergonomi. Indkøb af ordentlig ventilation er nogle de vigtigste nøgleord, når det gælder om at komme de over 5.000 sager om dårligt indeklima og ergonomi til livs som Arbejdstilsynet har registreret bl.a. på offentlige arbejdspladser.

6 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2018


D

a Magasinet Stat & Kommune Indkøb henvendte sig til Arbejds­tilsynet var det med forventning om, at årelange tilsyns-anbefalinger til indeklima og ergonomi omsider var blevet fulgt på de offentlige arbejdspladser. Men nej. Samlet set var der alene i 2017 over 5.000 sager om indeklima og ergonomi Problemet med, at de efterhånden velkendte anbefalinger ikke følges, er tilmed i stigning især hvad angår indeklima. – Også selv om Arbejdstilsynets presseafdeling selv gør opmærksom på usikkerhed i den statistik, som de henviser til, nemlig at stigningen i sager ikke umiddelbart er helt parallelt ensbetydende med, at problemet stiger (store og små sager tæller ens samt større ambitio-

ner om at forfølge området). Alligevel er det påfaldende, at alene sager om indeklima er firedoblet mellem 2016 og 2017. Det er også tankevækkende, at i 2017 besøgte Arbejdstilsynet 17.664 virksomheder – offentlige som private - og reagerede på 23.319 arbejdsmiljøproblemer. Selv ved redaktionens slutning i maj har Arbejdstilsynet reageret på 7.587 arbejdsmiljøproblemer her i 2018. - Arbejdsmiljøproblemerne er langt fra slut, lyder den helt åbenbare konklusion fra Arbejds­tilsynet til dette magasin.

Indeklima og ergonomi For de offentlige arbejdspladser samler interessen sig især om indeklima og ergonomi. Det er i kontorer, storrumskontorer, bygninger med store glaspartier og eksempelvis institutioner med børn og gamle, at en

stor del af de offentligt ansatte befinder sig. Og her bliver indeklima og ergonomi en faktor for både effektivitet og arbejdsglæde. • Firedoblingen af sager om indeklima dækker over en stigning fra 594 i 2016 – og til 2.441 i 2017. Alene straks­ påbud om at rette sagerne op omgående blev 36-doblet fra 25 i 2016 til 909 i 2017. Sidste år var der også 35 såkaldte § 21 påbud under Arbejds­miljøloven. Den paragraf åbner mulighed for, at Arbejds­tilsynet kan påbyde en virksomhed selv at undersøge et muligt arbejdsmiljøproblem på arbejdspladsen. Sammen med almindelige påbud (427 i 2017) er det bl.a. her, at uafhængige rådgivere får en rolle. I følge Arbejdstilsynet er det også mest rådgivere som Niras og

Crecea, der sættes til at rydde op i problemerne. • Når det gælder sager om ergonomi, der i statistikken gemmer sig under betegnelsen MSB – muskel og skeletbesvær – er der mere tale om en stagnation i problemet. Der er næsten det samme antal sager i 2016 (2.775) som i 2017 (2.632). Lige som ved indeklima dækker sagerne over § 21-påbud, afgørelser uden handlepligt (ganske få), forbud, påbud, strakspåbud og vejledninger. - Altså alt fra grove overtrædelser til bagateller.

Masser at tage fat på I hele spektret fra det grove til bagateller er der masser at tage fat på. Det kan tilmed betale sig: Er der et godt indeklima med passende temperatur, ren og frisk luft har det positiv indflydelse på

H fra eld a

35

g

0,- spakk e p ek r. p sk ers l. m o om n s

stats aftale Ring til Marie eller Susanne på 6594 1313 og book din konference

konference i odense • Gode og fleksible konferencelokaler – alle med dagslys • Fra 2-240 personer • 62 værelser med 122 sengepladser • Placeret i grønne omgivelser

• Tæt på motorvej og let tilgængelig med offentlig transport • Tilbyder shuttlebus tur/retur Odense Banegård • 150 Gratis parkeringspladser

• Stemningsfyldt betjent bar • Oplevelsesmuligheder og 3300 m2 Park

Frederik VI’s Hotel • Rugårdsvej 590 • 5210 Odense NV • Tlf: +45 65 94 13 13 • reception@f6h.dk

juni 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 7


medarbejdernes velbefindende og dermed deres effektivitet. Et dårligt indeklima kan derimod medføre ubehag, hovedpine og koncentrationsbesvær. Vi er altså henne ved et mantra om, at godt indeklima er god forretning. Man kommer ifølge de gængse anbefalinger langt ved eksempelvis rigtig ventilation, og at holde temperaturen på ca. 20-22 grader, have ryddet op og gjort ordentligt rent og lufte jævnligt ud. Mange af anbefalingerne fremgår bl.a. af Arbejdstilsynets AT-vejledning. Arbejdstilsynet henviser også til BAR FOKA, der har udarbejdet en portal om indeklima – www.indeklimaportalen.dk. Også god ergonomi og indretning kan nedsætte risikoen for, at medarbejderne får ondt i arme, nakke, skuldre og ryg. Her har bl.a. BAR Kontor har udarbejdet en branchevejledning for kontorarbejdspladser. Det handler om vigtigheden af at variere arbejdsstillinger og indrette arbejdspladsen fornuftigt, for at opnå og bevare et godt arbejdsmiljø ved skærmen. Vejledningen indeholder råd om arbejdsstol, arbejdsbord, skærm, konceptholder, tastatur, computermus, software, bærbar pc, skærmbriller m.v., ligesom Arbejdstilsynets har en vejledning om skærmarbejde. Især storrumskontorer stiller store krav til arbejdsmiljøet, fysisk og psykisk. Selv små påvirkninger fra et dårligt indeklima kan nedsætte arbejdsevnen betydeligt. Arbejde i storrumskontorer kræver derfor særlig omtanke ved akustiske forhold, lyd, støj, indretning, valg af materialer og teknisk udstyr. Kollegers

8 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2018

samtaler, telefoner og støj fra tastaturer, printere og kopimaskiner kan desuden påvirke koncentrationsevnen. Ifølge arbejdsmiljøloven må ingen udsættes for en støjbelastning på over 85 dB(A) under arbejdet. BAR Kontor har branchevejledningen ’Støj og akustik på kontoret’. Endelig er belysning en del af arbejdsmiljøet. Er det kunstige og naturlige lys ikke tilpasset medarbejderens behov, kan det give træthed, synsbesvær og hovedpine. Arbejdsstillingerne kan desuden blive akavede med skulder, ryg- og nakkebesvær til følge. Igen har BAR Kontor en branchevejledning, ’Godt lys på kontoret’.

God business for rådgivere Rådgiverne har masser af opgaver for alene ovenstående gennemgang af, hvad der kan gå galt inden for indeklima og ergonomi, er omfattende. Rådgivningsfirmaerne har specialister, som betales lokalt, og nogle gange opstår der uventede problemer. I år blev eksempelvis et uventet indeklimaproblem løst på en skole ved Kalundborg. Sagen var, at i 1960’erne øgede ankomsten af et nyt olieraffinaderi antallet af skoleelever i Kalundborg-skolen Årby Skole. Den fordoblede sit areal i 1967 med en afdeling bygget af beton. Først i 2015 undersøgte et hold ingeniører bygningen for miljøgiften PCB. Der var alt for meget. Den stammede fra fugerne, for fra 1950 til 1975 var der ofte PCB i fugemateriale, der er godt som byggemateriale, men med sundheds- og miljøkonsekvenser. I 1986 kom et totalforbud mod PCB,

men i 2008 fandt man ud af, at PCB stadig er et problem, idet miljøgiften gasser af fra gamle byggematerialer og kan sætte sig i andre materialer. Ingeniør Christoffer Knøster fra Niras skrev speciale om byggematerialers optag og afgasning af PCB: PCB’en sætter sig i f.eks. akustiklofter, filt, træborde mm. Og fordi vi bl.a. optager PCB gennem huden, er det ikke smart, hvis skoleborde har PCB i sig. Årby Skole lukkede tilbygningen, og Niras gik i gang: Da samtlige PCB-holdige materialer i bygningen var kortlagt og fjernet blev PCB-holdige vægge forseglet med silikatspærre, inden de blev malet. Sidste skridt var at renovere bygningens interiør. Her sørgede Niras’ eksperter i akustik, lysforhold og indeklima for, at skolen blev opdateret med f.eks. akustiklofter, nye gulve og mekanisk ventilation. Nu er niveauet af PCB faldet til omkring en tiendedel – og CO2-indholdet i bygningens luft er lavere end før renoveringen. PCB-saneringen tog seks måneder, og Årby Skole kunne byde velkommen til skoleåret 17/18 i et sundt indeklima, men det er ikke den typiske sag.

Rådgiverens typiske sager: luftkvalitet og temperatur De typiske sager for rådgivere handler om luftkvalitet og temperatur, beretter Niras´ ekspertisechef, Peter Noyé, til Magasinet Stat & Kommune Indkøb. Han mærker dog ikke en kraftig stigning i sagerne, som Arbejdstilsynets statistik antyder, men Niras kaldes ofte ud, når indretninger skaber problemer for indeklimaet.

- Det handler om for mange mennesker i for små faciliteter med utilstrækkelig ventilation. Ofte i forbindelse med ny indretning eller mere effektiv kontorudnyttelse i storrumskontorer. Vi kaldes tit ud fordi man så samtidig er nødt til at ændre ventilationen, så man får mere luft ind i huset, forklarer Peter Noyé. - Når det handler om for meget varme og træk er det også tit fordi for mange mennesker er kommet ind på for lidt plads. Igen skal det som regel løses med mere ventilation. Jo flere mennesker, som man sætter sammen, jo mere skal man ventilere for at få varmen væk. Det skal gøres ordentligt for ellers opstår der træk. Peter Noyé tror storrumskontorerne er kommet for at blive – uanset indeklima­ problemer. - Derfor handler det fremover om at lave optimale indretninger, siger Peter Noyé.


Bymose Hegn værtsskab i særklasse

• Fokus på din sikkerhed • Gratis parkering • Førsteklasses køkken • Optimale rammer for teambuilding • Leg- og læringsværktøjer til rådighed • Bymosegård – en oase helt for jer selv • Er en del af Rammeaftalerne • Og den smukkeste natur lige uden for døren Bymose Hegn Bymosegårdsvej 11 3200 Helsinge Tel +45 48 79 84 00 Fax +45 48 79 80 74 bymose@bymosehegn.dk www.bymosehegn.dk


De store regnestykker skal frem, når Regionernes Fælles Indkøb skal hente de sidste 700 mio. i udbud.

10 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2018


Regionernes Fælles Indkøb

er godt på vej til at hente de sidste 700 mio. i fælles­udbud Regionernes Fælles Indkøb (RFI) blev dannet i 2014 med et mål om at 2 mia. kr. af regionernes indkøb skal være omfattet af fælles aftaler frem mod 2020. Foreløbig er 1,3 mia. nået, men dermed mangler RFI stadig at hente 700 mio. kr. mere i fælles aftaler de næste to år. Det er ambitiøst, men realistisk, mener sekretariatsleder Mette Jensen.

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

D

et kan svimle lidt når man nævner, at de fem regioner årligt køber udbudte varer og tjenesteydelser for over 25 milliarder kroner (og endda 40 milliarder kroner, når ikke udbudsrelevante ting som eksempelvis medicin via Amgros eller elregninger tælles med). Men endnu er der kun en brøkdel, som købes ind fælles af regionerne – og 700 millioner mangler før de eksisterende mål i tidsplanen er opfyldt. Det er Regionernes Fælles Indkøb (RFI) i fuld gang med at rette op på. Lyset for enden af tunnelen i forhold til strategien lyder på en målsætning på kun på 2 milliarder – eller 8 % af den nuværende, samlede og udbudsrelevante indkøbsvolu-

men frem mod 2020. Magasinet Stat & Kommune Indkøb har bedt Mette Jensen, som er teamleder for sekretariatet for Regionernes Fælles Indkøb om at få taget temperaturen på mål, midler og realismen i den igangværende strategi. Den gode nyhed er: Strategien holder. Den dårlige nyhed er: Resultaterne kommer ikke af sig selv, når der stadig mangler de nævnte 700 mio. kr. i at opfylde målet om fælles indkøb for 2 milliarder kroner i 2020 (ekskl. medicin). Man kan desuden ikke blot tegne en lineær kurve fra eksisterende resultater og så føre stigningen ud i fremtiden, hvor nye indkøb og produkter skal på plads før den fælles ligning går op.

Først lidt facts: • I 2017 alene blev det til i alt 25 nye fællesudbud med en samlet kontraktsum på mere end 552 mio. kr. Indkøbene dækker alt fra nye strålekanoner, ultralydsudstyr og til flytterådgivning i forbindelse med de nye hospitalsbyggerier. • I årsrapporten står, at ”I 2017 passerede summen af de fælles regionale indkøb 1,3 milliarder kroner.” Her handler det om strategiperioden fra starten i 2015 og til og med 2017. Regionerne er dermed godt på vej til at opfylde målsætningen i regionernes fælles strategi for indkøb, der rækker frem mod 2020. Men man kan spørge om det har bund i realiteternes verden at hente 700 mio. på kun godt to år?

- Ja det er realistisk, mener Mette Jensen. - Men det kommer ikke af sig selv. Vi har et stort arbejde i gang og ser på udbudsplaner på mange områder: Eksempelvis tjenesteydelser, medikoteknisk udstyr samt kliniske og tekniske varer. Noget er genudbud, men der er også en masse nye områder, som vi kan lave fællesudbud på.

Det tager tid Mette Jensen erkender, at fællesudbud tager tid. Kvalitet kommer ikke af sig selv. - Når vi siger, at vi har lavet et nyt fællesudbud, gælder det fra det år, hvor kontrakten træder i kraft. Men først laver vi et stort forarbejde, afdækker markedet, inddrager brugerne og så går vi

juni 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 11


i udbud. En proces, der hurtigt samlet tager halvandet år, men derfor har vi også allerede nu konturerne af, hvad der kan forventes af nye kontrakter på fællesudbud de to sidste år af strategiperioden frem mod 2020, forklarer Mette Jensen. En anden ting, som tager tid, er koordineringen mellem de fem regioner. - RFI er ikke en indkøbsafdeling. Det er et virtuelt samarbejde mellem fem indkøbsafdelinger og Amgros, der er regionernes indkøbsorganisation for lægemidler. Dvs. det er regionernes egne indkøbsafdelinger, der foretager udbud og indkøb. Så har vi et sekretariat for RFI-samarbejdet, som jeg er leder for. Vi skal dels sikre de fælles udbud, dels underliggende initiativer. Eksempelvis en fælles digital platform til at sikre vidensdeling. Vi har dermed en koordinationsfunktion for samarbejdet mellem indkøbsafdelingerne, beretter Mette Jensen.

Lille sekretariat Selv om der jongleres med store beløb, så er staben bag koordineringen af de fælles indkøb indtil videre ikke stor. RFI betjenes til dagligt af de fem medarbejdere i RFI-sekretariatet, som samarbejder tæt med Team indkøb, innovation og sygehusbyggeri i Danske Regioner, der står for den politiske varetagelse af interesser på indkøbsområdet. RFI styrer også Regionsudbud.dk, som rummer oversigter over fællesudbud. For at skabe fællesudbud skal mindst to regioner skal gå sammen om at udbyde et område. Amgros varetager tillige fællesudbud for regionerne inden for udvalgte fagområder. Indkøbsafdelinger får større roller Mette Jensen forventer ikke, at de regionale indkøbsafdelinger

får mindre roller fordi der bliver flere og flere fællesudbud i RFIsamarbejdet. - Tværtimod. De får større roller. I stedet for at de skal lave et udbud for deres egen region, skal de jo pludselig være udbudskonsulent for måske alle 5 regioner. De bliver landsdækkende og får en mega volumen. Hvor stopper de fælles indkøb? Er der en rød linje? - Ja, det er der. Det er afgørende, at indkøb understøtter kerneforretningen og ikke omvendt. For eksempel skal operationsudstyr jo passe til lægernes arbejdsgange. Derfor holder vi fast i, at regionerne selv køber ind, fordi de har det tætte samarbejde med de lokale brugere, som de inddrager og lytter til. Derved sikrer vi, at kvaliteten går hånd i hånd med skarpe priser.

Besparelsespotentiale Med i regionernes vilje til fælles indkøb er der selvfølgelig fokus på besparelsespotentialerne. Her har regionerne en ambitiøs målsætning om at effektivisere indkøbene for 1,5 mia. kr. frem i 2020, så de frigjorte midler kan bruges til bedre patientbehandling. Indtil 2016 havde regionerne en målsætning om at høste besparelser på indkøb for 1 milliard kroner inden 2020. I økonomiaftalen for 2017 blev det besluttet at øge målsætningen med 50 procent til 1,5 milliarder kroner. Der arbejdes ifølge årsrapporten hårdt på at indfri det forhøjede mål for besparelser – hånd i hånd med andre initiativer som fleksible udbud. Bl.a. kunne Stephanie Lose, formand i Danske Regioner, for kort tid siden konstatere, at regionerne har øget de såkaldt fleksible udbud med 76 procent fra 2016 til 2017. Fleksible udbud har også besparelsespotentialer, og de kommer ved at finde nye og bedre løsninger til hospitalerne ved

12 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2018

Mette Jensen, teamleder for sekretariatet for Regionernes Fælles Indkøb, forventer ikke, at de regionale indkøbsafdelinger får mindre roller fordi der bliver flere og flere fællesudbud i RFI-samarbejdet: ”Tværtimod. De får større roller,” siger hun.

i stigende grad at gøre brug af udbudslovens nye muligheder – blandt andet i tæt dialog med markedet inden et udbud. Fleksible udbud er brugt til at finde bl.a. et nyt radiokommunikationssystem til en ambulance-vagtcentral, et talegenkendelses-system til læger og sygeplejersker, it-løsninger til billeddiagnostik, rengøringsservices til psykiatrien og et rensningsanlæg til hospitalsspildevand. I 2017 brugte regionerne de fleksible udbudsprocedurer i 44 ud af 309 regionale udbud. Det er en stigning på 76 procent i forhold til 25 udbud i 2016. Sidste år udgjorde de fleksible

udbudsprocedurer dermed 14 procent af regionernes udbud. - Fremtidens sundhedsvæsen skal i endnu højere grad end i dag bygge på skræddersyede løsninger, som sørger for højere kvalitet hele vejen rundt - fra de nyeste behandlingsformer til moderne faciliteter. Det kan vi få, hvis vi i en tidlig fase af et udbud har en aktiv dialog med de relevante leverandører om den opgave, der skal løses – hvad enten det er et kommunikationssystem til akutlægerne eller nye aftaler om rengøring på hospitalerne, påpeger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner, i en udtalelse.


MOntra MeetIng

kurser & koNfereNcer med sublim service i absolut særklasse

Heldagspakke fra

325,-

Pr. person excl. moms

· BO OK aLe

raMMe aftale

a

·

r raM

M

e

Member of:

Montra Hotel Hanstholm · Montra Skaga Hotel · Montra Hotel Sabro Kro · Montra Odder Parkhotel · montrahotels.dk

Ha

Læs mere og book på montrahotels.dk

O a HOteLS

ft

t HOS M

tr

Kort sagt, vi gør os umage med, at give jer en god oplevelse, når I afholder et møde eller en konference hos os. Vi klarer alt det praktiske, så I kan bruge energien på at få maksimalt udbytte af arrangementet.

yg

n

tr

VI

Når du booker et møde på Montra Hotels, får du et gennemført møde- og konferencekoncept, hvor du vil opleve unik service i alle faser af arrangementet. Vores personale er altid nærværende og klar til at yde en sublim service. Vi byder på gastronomisk frokostbuffet og kan tilpasse menuen til særlige behov. Vores hoteller er lette at komme til, uanset om du kommer med offentlige transportmidler eller i bil. Vi har gratis parkering og fri opladning af el-bil.


SKI genererer årligt 800 mio. til sparegrisen Når vi løfter i flok, skaber vi besparelser, mener SKI, som i en nyt overslag gør rede for besparelserne til den offentlige sektor.

D

et betaler sig at stå sammen og samle indkøbsvolumen på tværs af den offentlige sektor, mener SKI i følgende indlæg: Hvert år genererer SKI’s aftaler et besparelsespotentiale på 800 mio. kr. til den offentlige sektor, som kan bruges på mere velfærd, skattelettelser eller hvad man nu ønsker. Og den nyeste aftale på tablets, der træder i kraft 13. maj, er ingen undtagelse. Hver gang SKI laver en ny aftale, beregner vi, hvor meget den offentlige sektor samlet set kan forvente at spare ved at bruge aftalen. Beregninger viser, at SKI’s aftaler årligt genererer et samlet besparelsespotentiale på over 800 mio. kr. til den offentlige sektor. Penge, der kan bruges på daginstitutioner, hospitalerne eller skattelettelser.

Potentialet For at finde frem til besparelsespotentialet beregner vi priserne på den nye aftale med priserne på det, der hidtil er købt ind. Det gør vi bl.a. ved at sammenligne med priserne på eksisterende SKI-aftaler samt via det kommunale indkøbsdatasamarbejde. Her kan vi med fakturamatch se, hvad kommunerne hidtil har betalt i gennemsnit. SKI’s beregninger af mulige besparelser er lavet ud fra

Sparegrisen fyldes: Hvert år genererer Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S, SKI’s aftaler et besparelsespotentiale på 800 mio. kr. til den offentlige sektor.

et gennemsnit, der består af priser, der både ligger over og under gennemsnittet. Besparelsespotentialet er derfor ikke det samme for alle. Således afhænger din organisations besparelse på en given aftale af de konkrete priser, der er købt ind til tidligere. Måske var du en af dem, der også fik en god pris før? Eller måske opdager du, at du har betalt for meget tidligere? Derudover indfries besparelsespotentialet først, når aftalerne bruges, og der er en høj compliance​.

14 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2018

Gode besparelser på ny tabletaftale Et eksempel: SKI’s nye forpligtende ramme­ aftale 50.43 Tablets, der træder i kraft den 13. maj, samler både det kommunale, regionale og statslige forbrug. Og det betaler sig at stå sammen på tværs. Her er opnået priser, som er 8 pct. lavere end på den nuværende 50.43, der kun var forpligtende for kommuner. Da den trådte i kraft i 2015 var det med et besparelsespotentiale på 10 pct., og med den nye aftale er det lykkes at levere yderligere 8 pct.

De tilsluttede kunder – 90 kommuner, to regioner og fire øvrige offentlige kunder –­ forventes dermed til sammen at kunne spare omkring 10 mio. kr. årligt. Det svarer til ca. 30 mio. kr. i de tre år aftalen eksisterer. Moderniseringsstyrelsen opgør effektiviseringspotentialet for staten særskilt. Er du ikke tilsluttet den nye tabletaftale, kan du nå det endnu. Øvrige offentlige organisationer kan nemlig tilslutte sig fra den 13. august 2018 til den 13. februar.


Er du blevet forkølet? Så ta’ en serviet.

Få fokus på hygiejnen – der hvor folk har deres daglige gang I åbne kontorer deler mange mennesker de samme faciliteter, og det kan være en udfordring at opretholde god hygiejne. Men hvis hygiejneløsningerne er synlige og nemme at komme til, vil folk også benytte dem. Tork Gulvstander stiller de nødvendige hygiejneprodukter til rådighed, der hvor der er brug for dem, og har et slankt design, som passer perfekt og diskret ind i et moderne kontorlandskab. Besøg tork.dk/gulvstander og se mere.


NYT UDSPIL:

Øget konkurrence frem mod 2025 skal give bedst mulig service Regeringen ønsker at opstille måltal for konkurrenceudsættelse i 2025 for både staten, regionerne og kommunerne. Regeringen vil drøfte udspillet med KL og Danske Regioner ved de kommende forhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi for 2019.

R

egeringen præsenterer markedet. Regeringen ønsker at nu et udspil, der skal opstille måltal for konkurrenceudsættelse i 2025 for både staten, styrke konkurrencen regionerne og kommunerne. om de offentlige opgaver og Økonomi- og indenrigs­ fremme samarbejdet med den minister Simon Emil private sektor. Erhvervsministeriet skriver: ­Ammitzbøll-Bille siger: Som privatpersoner indhen”I de senere år er udviklinter vi ofte flere tilbud, når vi for gen i konkurrenceudsættelsen eksempel skal have et nyt tag gået i stå. Måltallene skal være på huset. Det er sund fornuft at med til at give kommuner, undersøge markedet. Det gælder regioner og staten et kærligt også i den offentlige sektor. I ud- skub. Øget konkurrence skaber spillet lægger regeringen derfor bedre og billigere løsninger til op til, at flere offentlige opgaborgerne. I sidste ende får folk ver skal konkurrence­udsættes. mere for deres skatte­kroner. Konkurrenceudsættelse er en Vi har tidligere haft måltal vej til fortsat kvalitetsudvikfor kommunerne. Nu er tiden ling, innovation og effektivisekommet til at have måltal for ring af løsning af de offentlige hele den offentlige sektor.” opgaver. Det er ikke afgørende Måltallene skal dog ikke stå for regeringen, om opgaven alene. Derfor foreslår regerinStat eller og private Kommune gen januar en række 2017 tiltag. De skal ender på offentlige være med til at fremme det hænder. Bare det bliver testet på

offentlig-private samarbejde, så de private virksomheder lettere kan bidrage med deres viden og bud på nye løsninger. Erhvervsminister Brian ­Mikkelsen siger: ”Effektiv konkurrence om de offentlige opgaver styrker produktiviteten både i det private erhvervsliv og i den offentlige sektor. Kort sagt får vi mere velfærd for pengene, når vi konkurrenceudsætter de

offentlige opgaver. Det gavner danskerne, når det offentlige tester en given opgave på markedet. Og det gavner de danske virksomheder, som konkurrerer om at levere innovative løsninger til det offentlige.” Regeringen vil drøfte udspillet med KL og Danske ­Regioner ved de kommende forhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi for 2019

Totalleverandør til den offentlige sektor

Aftørringspapir og dispensere • Rengøringsløsninger Personlig hygiejne og hudpleje • Borddækning • Engangsservice Kaffe, te og automatprodukter • Fødevareemballage • Køkkenudstyr

Tlf. +45 7010 7700 . www.multiline.dk

16 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2018

”I de senere år er udviklingen i konkurrence­ udsættelsen gået i stå. Måltallene skal være med til at give kommuner, regioner og staten et kærligt skub.


ALLE SKAL SIKKERT HJEM FRA ARBEJDE TA' PÅ KURSUS I KEMIHÅNDTERING, VÆRNEMIDLER OG FALDSIKRING Læs mere på wuerth.dk/sikkerhed

Vejledning fra sikkerhedsspecialister

Behovsafdækning og implementering

Digitale løsninger, fx Würth Kemiarkiv

Kurser og instruktion

Sikkerhedsprodukter i høj kvalitet

Opfyldning og service

Med Würth får du en samarbejdspartner med fokus på sikkerhed i praksis. Kontakt vores sikkerhedsspecialister og hør, hvordan vi sammen skaber større sikkerhed på din arbejdsplads. Ring 79 32 32 32.


HØJ VÆKST i de offentlige udgifter siden 2000 De offentlige udgifter er i gennemsnit er vokset med 8 mia. kr. om året siden år 2000. I alt er de offentlige udgifter vokset med næsten 140 mia. kr. Forfattere af kritisk debatindlæg påpeger dog, at Finansministeriet ikke tager hensyn til flere pensionister, patienter og flere højtuddannede.

E

n ny analyse fra Finansministeriet viser, at de samlede offentlige udgifter (ekskl. renteudgifter) i gennem­ snit er vokset med 8 mia. kr. om året siden år 2000, når man fraregner almindelige prisstigninger. I alt er de offentlige udgifter (ekskl. renteud­gifter) vokset med næsten 140 mia. kr. siden årtusindskiftet. Finansminister Kristian ­Jensen hæfter sig ved, at vi i Danmark især har valgt at bruge flere penge på sundhed, uddannelse og socialområdet. Udgiftsvæksten er primært drevet af det offentlige forbrug, som afspejler udgifter til velfærd. Siden år 2000 har der været en realvækst i det offentlige forbrug på sundhedsområdet på ca. 50 mia. kr., mens det reale offentlige forbrug på uddannelses- og socialområdet er steget med henholdsvis 12 mia. kr. og ca. 18 mia. kr. i 2017-priser. Udviklingen dækker over en kraftig stigning i udgifterne frem til og med 2010 og en mere afdæmpet udvikling siden. Finansminister Kristian Jensen siger: - Det glæder mig, at det især er vores sundhed og sygehusene,

der bliver brugt flere penge på. Forbrugsudgifterne på sundhedsområdet er vokset med ca. 50 mia. kr. siden årtusindeskiftet. Det er afgørende, at vi har en god kernevelfærd i Danmark. Det er også afgørende, at vi har en sikker styring af udgifterne, når den offentlige sektor fylder så meget i dansk økonomi.

Overførsler steget Også de reale offentlige udgifter til indkomstoverførsler er siden år 2000 steget med ca. 29 mia. kr. Udgifterne til pension og SU er steget markant, mens udgifterne til efterløn, dagpenge og kontanthjælp er faldet betragteligt. - De stigende udgifter til pension og SU skyldes, at danskerne lever længere og uddanner sig mere. Det er der grund til at glæde sig over, men vi skal selvfølgelig holde øje med de stigende udgifter, så vi er sikre på, at vi bruger pengene der, hvor vi synes, de giver størst værdi, siger Kristian Jensen. De offentlige udgifters andel af den samlede økonomi udgjorde 51 procent af BNP i 2017. De offentlige udgifter (ekskl. renteudgifter) er vokset med en

18 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2018

gennemsnitlig årlig realvækst på lidt under 1 procent om året siden år 2000.

Kritik af sammenligning Ikke alle er dog enige i Kristian Jensens opstilling af tallene for den offentlige vækst. Folketingskandidat Stine ­Helles fra Alternativet og medforfatteren, konsulent Torben Staur, betegner i et debatindlæg i NB Økonomi gennem­gangen som et forsøg på at skjule rundbarberingen af den offentlige sektor. Det, der mangler, er ifølge forfatterne bl.a. at: • Befolkningen er vokset med

451.000 fra 2000 til 2017. Det svarer til en befolkningstilvækst på 8,5 procent, hvilket selvsagt skaber et øget pres på de offentlige udgifter og indtægter. ”Man må spørge sig selv hvorfor det er udeladt fra rapporten, da det jo er yderst relevant for at kunne drage konklusioner om væksten i det offentlige forbrug,” på­ peger forfatterne. • 60 procent flere folkepensionister bliver ikke nævnt i rapporten, med en stigning fra ca. 700.000 i år 2000 til 1.116.000

i 2017. Udgifterne til samme gruppe er kun steget med 51 procent, så man kan tilsyneladende iagttage et gennemsnitligt fald i ydelse pr. person i perioden. • Udgifterne øges til sundheds­ væsenet, når antallet af danskere over 65 i perioden er steget med ca. 60 %. Det ligger i sagens natur at ældre kræver mere af sundhedssystemet end yngre. • 74.000 flere har fået uddannelse: I 2000 var der blandt de 25-29 årige 67.000 personer, som havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse. I 2017 var der 141.000, hvilket er mere end en fordobling. Som antallet af højtuddannede vokser, stiger lønningerne og dermed skatteprovenuet også. Med andre ord kan man ikke alene betragte uddannelse som en udgift – det er i høj grad indtægtsskabende både for individet og for samfundet. Forfatterne konkluderer, at ”rapporten maler således et billede af udviklingen i de offentlige udgifter i Danmark, som ikke svarer til virkeligheden.”


- Vi skal selvfølgelig holde øje med de stigende udgifter, så vi er sikre på, at vi bruger pengene der, hvor vi synes, de giver størst værdi, siger finansminister Kristian Jensen. Der er dog også kritik af måden, som finansministeren tolker tallene på.

juni 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 19


DI: Kommunernes udbud står i stampe Nye tal viser en uanselig stigning på 0,2 procentpoint i kommuners udbud fra året før og giver anledning til bekymring hos DI.

K

ommunerne slæber på fødderne i deres samarbejde med private virksomheder og sender alt for få offentlige opgaver i udbud. Nye PLI-tal fra Danmarks Statistik viser, at kommunerne i 2017 samlet set udliciterede 26,9 pct. af de udbudsegnede opgaver. Det er en uanselig stigning på 0,2 procentpoint fra året før og giver anledning til bekymring hos DI. - Udviklingen er som små hop på stedet – vi kommer ikke rigtig fremad. Vi må desværre konstatere, at kommunernes udbud står i stampe, og det er højst uhensigtsmæssigt, når vi nu ved, at udbud er et vigtigt redskab til at sikre, at

borgerne får den bedst mulige service for deres skattekroner, siger branchedirektør Jakob Scharff, DI. - Det er ganske enkelt sund fornuft at undersøge, hvad man får for pengene, men denne fornuft udebliver desværre ofte, når det gælder borgernes skattekroner, siger DI’s branchedirektør. - Virksomhederne står parat til at hjælpe kommunerne med at optimere og digitalisere service­løsninger og ikke mindst øge brugertilfredsheden. Der er et enormt potentiale for at udbygge samarbejdet og give kommunerne de gevinster, som borgerne fortjener, siger Jakob Scharff.

20 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2018

Stor forskel i kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange opgaver danske kommuner hver især har udliciteret. 31 kommuner har udliciteret mindre end 25 pct. af deres udbudsegnede opgaver, mens 20 kommuner gør det med mere end 30 pct. af opgaverne. Den store spredning mellem kommunerne bekræfter, at regeringen bør sætte mål for deres udbud, mener DI. - Tallene viser med al tydelighed, at kommunerne både kan og bør sende flere opgaver i udbud – men det skal prioriteres. Vi forventer derfor også, at regeringen snart sætter handling bag sine ord og opstiller måltal for kommunernes

brug af konkurrence, siger DI’s Jakob Scharff. - Da vi sidst havde måltal, så vi en markant fremgang i mængden af udbud sammenlignet med den efterfølgende periode, hvor vi ikke havde nogen måltal. Det vidner om, at måltal virker, og at det er et fornuftigt redskab, når man tænker på, at der i dag er udbudsegnede opgaver til en værdi af mere end 170 mia. kr., hvor kommunerne ikke har undersøgt, om de kan drage gavn af de private virksomheders erfaringer, arbejdsgange og nye teknologiske løsninger – for at få mest muligt service for skatteydernes penge, siger Jakob Scharff.


le 6 fta0 190 ea 634 nc +45 re ing fe er - R one pris s kerenc en onf at elle k StSpeci

AV-Tekniker til rådighed 9 konferencelokaler Fra 2 - 200 personer Mikrofon og PC til rådighed Projektor + lyd i alle rum Tæt på motorvej og banegård Egen stue, køkken og terrasse Lyse og rummelige lokaler

Stor og lækker buffet hver dag

75 m2 konferenceboliger

’’

Ring til mig på +45 6340 1906 og få en uforpligtende snak

’’

F æ n ø S u n d Ko n f e r e n c e A / S , O d d e v e j e n 8 , 5 5 0 0 M i d d e l f a r t - @ r e c e p t i o n @ m i d t i . d k


Lose: Presset sundhedsvæsen har behov for løft Stigende udgifter har slået hul i sundhedsbudgetterne, lyder det fra regionernes formand.

D

yr medicin, nye behandlinger, flere ældre og flere kronisk syge presser det danske sundhedsvæsen. - Også fremover vil sundhedsvæsenet skulle tage sig af endnu flere patienter, og hvis kvaliteten skal bevares og løftes, kræver det investeringer, siger Stephanie Lose (V), formand i Danske Regioner.

Det danske sundhedsvæsen er presset, og tallene for 20092017 taler deres eget sprog: • 300.000 flere somatiske patienter – en stigning på 12 procent. • 41.000 flere psykiatriske patienter – en stigning på 37 procent. • 3,3 milliarder kroner mere brugt på hospitalsmedicin

Når udgifterne til hospitals­medicin samtidig voksede med mere end 600 millioner kroner i 2017, bliver der simpelthen slået hul i sundhedsbudgetterne, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner og Region Syd.

22 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2018

– en stigning på 59 procent. I samme periode er antallet af læger, sygeplejersker, sosu-­ assistenter og andet sundhedspersonale steget med under fem procent.

Investeringer - Vi ønsker at give patienterne den bedst mulige behandling med ny, effektiv medicin og moderne teknologi, og det kræver investeringer. Sundhedsvæsenet er allerede presset mange steder, og alle prognoser viser, at flere ældre og flere kronisk syge vil stille endnu større krav til sundhedsvæsenet. Når vi også fremover skal levere høj kvalitet til patienterne, skal der økonomisk velvilje til, siger Stephanie Lose, formand i Danske Regioner, forud for at Danske Regioner indleder forhandlinger med regeringen om regionernes økonomi i 2019. Lave danske sundhedsudgifter - Da vi forhandlede med regeringen om 2017-økonomien, fik regionerne 200 millioner kroner ekstra. Det var et løft, det anerkender jeg, men når udgifterne til hospitalsmedicin samtidig voksede med mere end 600 millioner kroner i 2017, bliver der simpelthen slået hul i sundhedsbudgetterne, siger ­Stephanie Lose. Ifølge OECD udgør de danske sundhedsudgifter 7,8 procent af bruttonationalproduktet, BNP, og det levner plads

til investeringer. - Finansministeren siger tydeligt, at vi har et solidt råderum i dansk økonomi, og regeringen som helhed har mange gange slået fast, at sundhed er en topprioritet. Det bør afspejle sig i den økonomi, regionerne får stillet til rådighed, så vi kan hjælpe patienterne bedre end i dag, siger Stephanie Lose. - Jeg har godt bidt mærke i Finansministeriets nye analyse, som angiver, at sundhedsbevillingerne er øget med 43 procent fra 2000-2017. Ret skal være ret, sundhedsvæsenet er blevet prioriteret, men de store ekstrabevillinger kom altså i 00’erne, hvorimod vi de seneste år har haltet bagefter. Et løft af regionernes økonomi er et løft af det danske sundhedsvæsen og dermed bedre hjælp til patienterne. Det må da være i alles interesse – vi ved i hvert fald, at danskerne prioriterer sundhedsvæsnet højt, siger ­Stephanie Lose. Frem mod 2025 vil antallet af især ældre patienter stige yderligere, i takt med at vi lever længere, viser Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Fra 2009-2017 er antallet af en række patientgrupper allerede vokset. Blandt andet er der kommet flere kræftpatienter (33%), kronisk syge med kredsløbssygdomme (18%), diabetespatienter (16%) og patienter med åndedrætssygdomme (55%), viser beregninger baseret på Landspatientregistret.


KORT NYT

Klogere indkøb i ramme­aftaler for Statens Indkøb Moderniseringsstyrelsen har indgået tre aftaler, der skal være med til at skabe effektiviseringer på indkøb i den statslige sektor. Statens Indkøb i Moderniseringsstyrelsen har indgået 3 nye rammeaftaler, der vedrører indkøb af: • Outplacement (kan bruges i forbindelse med fratrædelses­ situationer) • Managementkonsulenter (kan bruges til mere effektive løsninger) • Konferenceaftale (bruges til eksterne møder, konferencer og kurser m.v.)

Udspil får betydning for udbudsarbejdet Regeringen har netop offentliggjort sit udspil om konkurrenceudsættelse. Udspillet får betydning for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens arbejde på udbudsområdet de kommende år. Regeringen lancerer i sit udspil om konkurrenceudsættelse syv initiativer, som har til formål at skabe flere og bedre udbud i Danmark. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil deltage i arbejdet med de fleste af initiativerne.

Flere fokusområder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får blandt andet ansvaret for betjeningen af et nyt udbudsfagligt råd - Forum for Udbud . Desuden skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejde en analyse om transaktionsomkostninger, en analyse om potentialet for yderligere konkurrenceudsættelse i staten samt to analyser i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet om poten-

tialet for yderligere konkurrenceudsættelse i kommuner og regioner. Udspillet indebærer endvidere et fokus på små og mellemstore virksomheders deltagelse i konkurrencen om offentlige opgaver. De syv initiativer i regeringens udspil er: • Etablering af et udbudsfagligt råd – Forum for Udbud • Partnerskaber mellem kommuner, regioner og erhvervsorganisationer • Servicetjek af lovgivning, der begrænser udbud • Udbredelse af offentlig-private innovationspartnerskaber • Nemmere for mindre virksomheder at byde på offentlige opgaver • Lavere omkostninger ved udbud • Analyser af potentialet for yderligere konkurrenceudsættelse i kommuner, regioner og staten

Ny vejledning om konsortier og konkurrence­ regler

Nyt døgnrytmelys kan øge trivslen Flere undersøgelser viser, at døgnrytmelys, der gengiver solens skiftende farver og lysintensitet i løbet af dagen på steder uden direkte adgang til sollys, har stor indflydelse på vores trivsel. At døgnrytmen er vigtig vidner nobelprisen i medicin fra 2017 om.

Prisen blev givet til forskere der påviste, at døgnrytmens mekanik påvirker vores helbred. Det nyeste inden for døgnrytmelys, Ewindow fra Bright, sætter nye standarder for simulering af solens skiftende farver og intensitet over dagen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har for nyligt offentliggjort sin nye vejledning om, hvordan konsortiesamarbejder vurderes efter konkurrencereglerne. Vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Bitten Thorgaard Sørensen, siger: Vejledningen ”Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven” har fokus på de konsortier, virksomheder indgår for at byde sammen på en udbudt opgave. Vejledningen tager højde for de seneste ændringer i konkurrencelovens bagatelregler, som trådte i kraft ved årsskiftet. Desuden arbejdes med at revidere vejledninger om konsortier i forhold til udbudsreglerne.

juni 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 23


Viden er noget, vi deler – IKA skaber platformen for at udveksle viden og skabe dialog

Kommende IKA aktiviteter Arrangementer

Dato

Målgruppe

Priser ekskl. moms (medlem/ikke-medlem)

IKA LYN – Effektiv ledelse af brugergruppemøder

21. juni

Ordregivere

1.980,-/2.980,-

IKA Webinar Viden om konkrete – og højaktuelle – udbudsretlige udfordringer

27. juni

Ordregivere og leverandører

450,-

IKA Webinar Viden om konkrete – og højaktuelle – udbudsretlige udfordringer

22. august

Ordregivere og leverandører

450,-

IKA Indkøbsjura 2018

29.-30. august

Ordregivere

3.750,-/5.000,-

IKA Proceslederuddannelse – Modul 1 Nyt kompetenceudviklingsforløb for erfarne indkøbere

12.-13. september

Ordregivere

11.995,- (for alle 3 moduler)

IKA Proceslederuddannelse – Modul 2 Nyt kompetenceudviklingsforløb for erfarne indkøbere

8.-9. oktober

Ordregivere

11.995,- (for alle 3 moduler)

IKA Proceslederuddannelse – Modul 3 Nyt kompetenceudviklingsforløb for erfarne indkøbere

14.15. november

Ordregivere

11.995,- (for alle 3 moduler)

Tilmelding via www.ika.dk

IKA - foreningen for offentlige indkøbere samler det offentlige indkøbsdanmark For 15. gang afholder IKA den anerkendte konference Indkøbsjura, en årlig begivenhed, som samler deltagerne i to dage, hvor nogle af landets dygtigste udbudskonsulenter og -jurister fra det offentlige Danmark mødes til faglige input fra allerøverste hylde.

Efter sidste års vellykkede konference har IKA endnu engang allieret sig med Søren Hvilsted, fra firmaet Tolstrup & Hvilsted, som har været med i planlægningen af programmet og forestår den faglige kommunikation med oplægsholderne, så der sikres et ensartet og højt fagligt niveau. Indkøbsjura har tradition for et ambitiøst program med fokus på høj faglighed. Årets program er naturligvis ingen undtagelse. I år stilles skarpt på de emner, som deltagerne går og arbejder med i det daglige; ”Kendel-

24 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2018

ser med dybde”, ” Udbud med brede sortimenter”, ”Cirkulær økonomi” og ”Hotline” er nogle af de overskrifter, som deltagerne kan se frem til. Yderligere vil IKA aktivt søge at styre processen om aftenen for således at skabe de bedste muligheder for at komme i dialog med kollegaerne fra hele landet. En aktivitet, som er i tråd med en af IKAs hovedbudskaber, som lyder; IKA skaber platformen for at udveksle viden og skabe dialog. Tilmelding til IKA Indkøbsjura 2018 foregår via IKAs hjemmeside, www.

ika.dk, og man kan tilmelde sig frem til den 28. juni 2018. IKA anbefaler, som altid, hurtig tilmelding grundet begrænsede pladser.

Fakta om IKA: IKA er en forening af offentlige indkøbere og leverandører til det offentlige og har eksisteret i over 30 år. IKA har ca. 650 medlemmer. Du kan læse mere om IKA på www.ika.dk.


DEN GRØNNE SEKTOR 2. SEKTION – TEKNIK OG MILJØ

Gentofte skruer ned for gassen og op for vandet til ukrudtet Læs side 30+31

Vellykket udbud af Vejdirektoratets Vintertjenester fra 2018-2022 Læs side 26 ›

Til overlegen klipning og med høj vægt på førerkomfort...

Nyheder!

Intropriser Z122R - 19 HK

Ny benzin zero turn klipper. 107 cm klippebord med sideudkast.

kr. 35.500,ZD1211 i jun fra ng Leveri excl. moms

Ring nu for demo

på 32 50 29

02

ZD1211 - 25 HK

Ny diesel zero turn klipper. 152 cm klippebord med bagudkast.

kr. 119.500,excl. moms Alle priser er excl. moms

Find nærmeste forhandler på

svenningsens.dk

juni 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 25


VELLYKKET UDBUD

af Vejdirektoratets Vinter­ tjenester fra 2018-2022 Vejdirektoratet har for nyligt udsendt licitationsresultatet af sit store udbud af vintertjenester, der skal sikre, at de 3.800 km statsveje også fremover bliver ryddet for sne og saltet om vinteren til de skarpeste priser på markedet – til glæde for alle dem, der hver dag benytter statens veje, stier, fortove og rastepladser.

”Der er rigtig mange trafikanter, der bruger de store veje og rastepladser - også om vinteren. Resultatet af udbuddet sikrer, at veje og rastepladser bliver holdt farbare i de kolde måneder til de bedste priser på markedet,” siger entreprisekoordinator Simon Nødgaard Hansen fra Vejdirektoratet. Med cirka 100 bydende lykkedes det at sikre leverandører til 141 af de i alt 147 delaftaler. De resterende 6 delaftaler, som vedrører vintertjeneste på kørebaner er nu i genudbud.

100 leverandører bød ind på vejudbuddet

26 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2018

Det ovenståede udbud har en samlet anslået værdi på ca. 100 mio. kr. pr. år og består af: • Vintertjeneste på kørebaner • Vintertjeneste på sidearealer • Vintertjeneste på stier og fortove m.v. Kontrakterne forventes indgået efter stand still i maj måned og strækker sig fra efteråret 2018 og 4 år frem.

Fakta om vinter­ tjenesteudbuddet: Forventet kontraktopstart juli 2018 og kontrakt­udløb juni 2022. Der blev udbudt følgende leverancer: • Vintertjeneste på kørebaner – ca. 3.800 km vej fordelt på 79 delaftaler. • Vintertjeneste på sidearealer – 165 rastepladser fordelt på 3 delaftaler. • Vintertjeneste på stier og fortove m.v. – ca. 3,2 mio. m² stier og fortove fordelt på 65 delaftaler.


ULTIMATIV KONTROL OG KOMFORT – HELE ÅRET RUNDT! MF 5700 Dyna-4 Kompakte traktorer fra 80-110 hk

Stor rummelig kabine med klassens bedste udsyn & indstigning for den bedste ergonomi

Udstyret med MF legendariske Dyna-4 transmission & PowerControl koblingsfrit vendegear Et meget bredt udvalg af ekstraudstyr, f.eks. AutoDrive, Brems-til-Neutral & affjedret kabine

Perfekt størrelse til vedligeholdelse af vej & park med et hidtil uset komfortniveau i klassen

Oplev den med egne øjne til sommer hos din lokale MF-forhandler

MARKEDETS BEDSTE FINANSIERING

FOR A NEW GENERATION

FROM MASSEY FERGUSON Den viste model kan være med ekstraudstyr. Forbehold for trykfejl.


State of Green som er et samarbejde mellem det offentlige, virksomheder og organisationer har lavet en kortfilm om hvordan vi i Danmark sorterer og genbruger vores affald.

Tre minutter om affald

skal sælge Danmark

En ny kortfilm ”The Danish Waste Model” om genbrug og cirkulær økonomi skal bane vejen for øget eksport af offentlige, danske affaldsløsninger.

D

en danske affalds- og ressourcesektor er ekspert i at indsamle og behandle affald på en måde, så værdien i materialerne udnyttes med den mindst mulige miljøbelastning. Det er budskabet i en ny kortfilm på YouTube, der skal fremme eksporten af danske affaldsløsninger. - Danske affaldsvirksomheder er langt fremme i forhold til at udvikle genbrugs- og genanvendelsesløsninger. Men hvad er det overordnet, at Danmark kan på affalds­ området? Og hvordan passer

den enkelte virksomhed ind i det store billede? Det kan være svært at vise, og derfor har branchen efterspurgt en enkel visualisering, som samtidig forbinder dem til det danske brand. Det har de nu fået med den nye film, siger kontorchef Sonja Canger fra Miljø­ styrelsen. Eksempler på affaldsløsninger med potentiale for eksport kunne være robotter der klarer finsorteringen, forbrændingsanlæg med energi­ udnyttelse og biogasanlæg, der udnytter ressourcerne i det organiske affald.

28 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2018

Oplagt til markedsføring Filmen er produceret til State of Green, der promoverer grønne danske løsninger i udlandet. State of Green er et samarbejde mellem det offentlige, virksomheder og organisationer. Her passer filmen som fod i hose. - Vi har allerede tilsvarende film om andre områder, som for eksempel vand og energi. Her er der gode erfaringer med, at virksomheder kan bruge den samlede fortælling om grønne danske løsninger til at markedsføre sig og skaffe nye ordrer. På den måde kan vi skabe vækst og arbejdspladser i Danmark

og samtidig bidrage til at løse verdens miljøproblemer, siger direktør Finn Mortensen fra State of Green . Affaldsorganisationen DAKOFA har også bidraget til filmen, og direktør Ole Morten Petersen er godt tilfreds med resultatet. - Det er blevet en effektfuld visualisering, der samler meget af det, vi kan i Danmark på affalds- og ressourceområdet. Jeg er sikker på, at mange af vores medlemmer kan bruge filmen helt konkret i mødet med potentielle kunder i og fra udlandet, siger han.


Alle kan indstille projekter til

Projekter som kan komme i betragtning:

N

• Lysprojekter og løsninger, hvor lys er et bærende element. • Projektet skal indeholde kunstlys eller en kombination af kunst- og dagslys, indendørs eller udendørs • Projekter, hvor lysløsningen har menneskers liv og behov i centrum. Projektets størrelse har ingen betydning • Projekter med et opsigtsvækkende, gennem­ tænkt eller nyskabende hovedgreb inden for lys

Den Danske Lyspris u er det snart tid til at indsende forslag til Den Danske Lyspris 2018. Dansk Center for Lys opfordrer alle, der har medvirket i et spændende, professionelt lysprojekt, til at indstille det til prisen. Reglerne for indstilling, samt kommissorium og jurysammensætning kan læses på www.centerforlys.dk. Målet med lysprisen, som er indstiftet af Dansk Center for Lys, er at fokusere på og belønne projekter, hvor det at skabe godt lys for mennesker er omdrejningspunktet. Størrelsen på projektet er ikke afgørende, så uanset om projektet er en tunnel eller et kontor eller et museum, så husk at sende projektet ind og frist for indstilling er den 2. juli 2018

Blandt de indsendte forslag udvælger juryen 3-5 projekter, som går videre til finalen. Konkur-rencebetingelserne og dokumentationsskema kan downloades på www.centerforlys.dk.

Sidste års vinder var Vadehavscentret

HENT DI N

sse, med overskuelig me old” ”Rigtig god og rsels- og parkeringsforh kø til super gode Citat, besøgende

i 2016

Maskiner Unden Broen er en maskinmesse primært for mindre maskiner og udstyr til anlæg, pleje og vedligehold af park og vej områder – altså både på belægninger, grønne områder og i jorden. Messen henvender sig til professionelle brugere af maskiner og udstyr.

GRATIS BILL ET PÅ

maskiner underbro

en.dk

Som noget nyt bliver der i år et specielt golf område, da udstillingen, som tidligere hed DGA-Demo, afholdes sammen med Maskiner under Broen. Vi ses i august 2018 til Maskiner under Broen – stedet hvor fagfolk møder fagfolk! 4 Gratis adgang 4 Nem tilkørsel og gode parkeringsforhold 4 Faglige indlæg

22.-23. AUGUST 2018 – BEGGE DAGE KL. 9-17 Gammel Strandvej – Middelfart

Arrangør: Maskinleverandørerne – Park, vej og anlæg

Facebook.com/maskinerunderbroen/

Linkedin.com/company-beta/18096075/

juni 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 29


Gentofte skruer ned for gassen og

OP FOR VANDET TIL UKRUDTET Halvdelen af ukrudtsbekæmpelsen sker nu med varmt vand med ny Heatweed – på sigt satser kommunen på så grøn drift som overhovedet muligt

Klaus Jensen (til højre) og John A. Petersen er faste chauffører på Heatweed-Holder ekvipagen, der bekæmper ukrudt i Gentofte Kommune i 10 effektive timer daglig. Til højre salgskonsulent Lars Pedersen fra Heatweed-importøren og -forhandleren Svenningsens Maskinforretning.

30 / Stat & Kommune INDKØB / juni 2018


98

grader varmt vand skal fremover tage livet af ukrudt i Gentofte Kommune. Og det er ikke gas. Tvært imod. Den nye norske Heatweed-ukrudts­dræber i kommunens afdeling­Teknik og Miljø betyder netop, at der kan skrues ned for gassen og i stedet op for det varme vand. ”Den største faktor for os i det daglige er miljøet. Hvis vi kan nedbringe CO2-udslippet og sikre en mere bære­ dygtig drift, så gør vi det. Derfor er vi glade for, at vi nu kan ukrudtsbekæmpe på den miljømæssigt optimale måde, nemlig simpelthen med vand. Så kan det næppe blive bedre”, konstaterer Martin N. Andersen, der er leder af tværgående drift i Gentofte Kommune. ”Tidligere har vi foretaget gasbrænding med fem enheder. Nu har vi taget to af dem ud og erstattet dem med den nye Heatweed”, fortæller Martin N. Andersen. Gentofte Kommune ukrudtsbekæmper langs 270 kilometer offentlig vej. I hver side af vejen, vel at mærke. Så der er tale om en samlet strækning på 540 kilo­ meter fortove, cykelstier og andre færdselsårer, der sorterer under ”offentlig vej”. Hertil kommer arealer omkring institutioner og kommunens bygninger.

Miljøet og økonomien ”Jeg var lidt betænkelig ved den nye teknologi i starten, men efter at have haft en ­Heatweed på prøve, kunne jeg og kollegerne hurtigt se, at der var en mening med det. Nu kører vi halvt gas og halvt vand. Vi tilstræber så grøn en drift som muligt, og derfor har vi planer om på sigt at bruge mere vand end gas”, siger driftsleder Martin N. Andersen. Både miljøet og den

kommunale bundlinje har det godt med, at der ikke længere brændes samme mængder gas af i kampen mod ukrudtet. Samtidig ser Martin N. Andersen en klar besparelse på den tid, der skal bekæmpes. ”Med gas har vi været nødt til at køre ud otte til ni gange i løbet af sæsonen. Med Heatweed og varmt vand kan vi nøjes med fem til seks gange. Samtidig får vi en gevinst på det, vi kalder produktionstiden. Ukrudts­bekæmpelsen kan nemlig foregå hurtigere med varmt vand end med gas”, forklarer driftslederen.

Optankning i søerne Rækken af besparelser fortsætter i øvrigt helt ind til vandforbruget. Den store Heatweed er sensorstyret og bekæmper ukrudtet præcis, hvor det er. I bogstavelig forstand skyder Heatweed ukrudtet væk med præcisionsskydning uden nogen form for kemikalier eller gift. Kun vand. Og ikke nødvendigvis rent vand. ”Vi har mulighed for at tanke vand i søer og åer på vej rundt i kommunen, fordi anlægget er udstyret med et filter, der renser vandet. Derfor er det som oftest søvand, der varmes op til 98 grader og tager livet af ukrudtet. Vi har heldigvis mange søer, hvor vi kan tanke op”, siger Martin N. Andersen. Fidusen ved de 98 grader er, at vandet dermed præcis rammer ukrudtets vækstpunkt. Det sikrer, at rødderne dør. Teknik og Miljø, Park og Vej i Gentofte Kommune har også testet damp til ukrudtsbekæmpelse, men valget er alligevel faldt på det varme vand. ”Vi kan bekæmpe med vand, uanset vejret. Denne metode er uafhængig af, om det regner eller blæser. I tørke­ perioder behøver vi heller ikke

tænke på risikoen for brand”, forklarer driftslederen.

Flere vil have vand Det store Heatweed-anlæg på Holder-redskabsbæreren er i øvrigt ikke det første indkøb, Gentofte Kommune har gjort fra den norske fabrik hos Svenningsens Maskinforretning. Martin N. Andersen og hans mandskab havde i forvejen erfaring med ukrudtsbekæmpelse med vand med en håndholdt Heatweed-model, der er monteret på en elektrisk Melexarbejdsbil. Hos Heatweedimportøren ­Svenningsens ­Maskinforretning kan salgs­ konsulent Lars Pedersen konstatere, at kommunerne

i stadig højere grad vil gøre kål på ukrudtet med varmt vand fremfor gas eller damp. ”Det er den billigste behandlingsform, når man ikke bruger pesticider, og rækken af kommuner og entreprenører med Heatweed-anlæg bliver til stadighed længere. Vi har blandt andet leveret anlæg til Herlev Kommune, Egedal Kommune og Frederiksberg Kommune og det offentligtprivatejede selskab PV Greve. Foruden Københavns Lufthavne, som har to Heatweedanlæg kørende”, fortæller Lars Pedersen.

juni 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 31


BOOK ALLEREDE NU DEMO I UGE 25

NYHED WRS 200

SMP Magasinpost ID-46709

KLAR TIL LEVERING Q3/2018.

MILJØVENLIG UKRUDTSBEKÆMPELSE

Hos Kärcher har vi udviklet miljøvenlige ukrudtsbekæmpelsessystemer, som gør det nemmere og mere miljørigtigt at fjerne ukrudt. Se mere på www.karcher.dk.

Ved adresseændring, send en mail til saki@saki.dk

År efter år viser ukrudtet sig fra alle sprækker og kroge. Smukt kan det være, men rigtig mange ville gerne være det foruden. Der findes mange måder at bekæmpe ukrudt på. Én af de mest velkendte måder er med gasbrænder. Dette er tidskrævende og kræver stor omhu, da det er forbundet med brandfare.

Afsender: Magasinet Stat & Kommune Indkøb, Thyrasvej 33, 4684 Holmegaard

Ukrudtet er over os. Og dermed også mange timers arbejde med at få det bekæmpet.

Profile for KLS Grafisk Hus

Statsindkøb 3 2018  

Statsindkøb 3 2018  

Advertisement