Page 1

Magasinet

STATSINDKØB Til beslutningstagere og indkøbere i staten, regioner og kommuner

NUMMER 6 / DECEMBER 2016 / ÅRGANG 34

INDKØBERNE

ØGER KOMPETENCER

NY STORVASK

I TÆNKETANKE

AF OFFENTLIGE INDKØB AF KONSULENTER MAGASINET STATSINDKØB HEDDER NÆSTE GANG MAGASINET STAT & KOMMUNE INDKØB


56106

Ring på

89 32 21 85 og hør mere

NYHED. Få overblik med OK's flådestyringsværktøj Hos OK arbejder vi konstant på at udvikle løsninger, der gør vores kunders hverdag nemmere. Derfor har vi udviklet et digitalt flådestyringsværktøj, som giver dig overblik over dine biler og medarbejdere, når det gælder tankninger og km-forbrug. Nem og hurtig km-indtastning på mobilen OK's flådestyringsværktøj fungerer i kombination med vores ”Tank og betal”-app og indeholder en række funktioner, som gør det nemt at holde styr på f.eks. brændstofforbrug og km-regnskab. En stor fordel er også, at man hurtigt og enkelt kan aktivere og deaktivere medarbejderne.

Hurtigt, nemt og sikkert Alle medarbejdere kan selv klare kilometerindtastningen direkte i appen. På den måde slipper du for ekstra mellemregninger og manuel aflæsning, når du skal lave kilometerregnskab. Det er også muligt at lave automatisk rapportering til leasingselskaber og overføre data til dit eget regnskab.

Overblik døgnet rundt Så snart du har registreret medarbejdere og biler i flådestyringssystemet er det nemt, hurtigt og sikkert for medarbejderne at hente appen til tankning. Du kan herefter følge alle tankninger 24 timer i døgnet.

Ring og hør nærmere Vil du høre mere om dine fordele med OK's flådestyringsværktøj, så ring til os på 89 32 21 85.

www.ok.dk/offentlig

Dine fordele med OK's flådestyringsværktøj Samlet overblik over tankninger og km-forbrug pr. medarbejder/ pr. bil Kortløs tankning via OK's app Nem og hurtig km-indtastning direkte i appen Mulighed for at aktivere og deaktivere medarbejdere online Undgå dyre fejltankninger med produktvalg pr. bil


LEDER

Magasinet

STATSINDKØB

Til indkøbere i staten, regionerne og kommunerne

Ansvarshavende: Dan Morrison Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk Dan Morrison . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 E-mail: info@statsindkoeb.dk www.statsindkoeb.dk Annoncer: E-mail: info@statsindkoeb.dk . . . . . . . . . 43 43 31 21 Udgiver: Danja Media ApS Thyrasvej 33 4684 Holmegaard Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 E-mail: info@statsindkoeb.dk

Design og tryk: KLS PurePrint A/S, Hvidovre Oplag: 5.500 34. årgang Medlem af:

Samarbejdspartnere

ISNN 0901-6090 Distribution og modtagere: Magasinet ”Statsindkøb” distribueres 6 gange ­årligt til: Abonnenter på rammeaftaler i Statens og Kommunernes lndkøbsService. Medlemmer af IKA. Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v. Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret. Statslige og fælleskommunale virksomheder. Region- og kommunaldirektører. Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer. Region- og kommunale tekniske forvaltninger. Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handels­højskoler og seminarier. Social- og sundheds­sektoren, herunder hospitaler, plejehjem m.m. Leverandører til offentlig virksomhed. Abonnementspris: Kr. 250,- årligt ex. moms i Danmark Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar ­kilde­angivelse. Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig ­accept fra redaktionen. Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.

Konsulenter har både Gud og Fanden skabt

D

et er med konsulenter, som nogle mænd kan finde på at sige om deres kvinder (og kvinder om deres mænd) i svære tider: Det går ikke med, men det er umuligt uden. Det offentlige Danmark har et enormt forbrug af konsulenter. Alene i staten er der et årligt indkøb af konsulentydelser for over 3 milliarder kroner. Skandalehistorierne står i kø, hvor netop eksterne, kloge, hårdtarbejdende (og højt betalte) konsulenter burde have forhindret det: It-skandalerne har eksempelvis fulgt på stribe i det offentlige, så kuldsejlede og ekstremt dyre og langvarige it-projekter ofte er mere reglen end undtagelsen. Eksempelvis SKAT’s inddrivelses-system, EFI, som stort set måtte lukkes ned, hvor EFI ellers skulle være krumtappen i inddrivelse af skattegæld. Andre fejlslagne og hundedyre it-projekter har navne som Arbejdsmarkedsstyrelsens Amanda, forsvarets DeMars, EPJ-projekterne, SLS, Skats egen e-indkomst, den digitale tinglysning, SINE, Polsag, ProAsk og mange, mange flere. Det hele har kaldt på skrappere kontrol og bedre styring af konsulenter – samt bedre udnyttelse af de kompetencer, som allerede er blandt offentlige ledere. Og så er der tilmed de få eksempler på fusk og vennetjenester til millionklassen hos særligt forkælede konsulenter. Eksempelvis sagen om konsulenten, som fik udbetalt mere end 2,6 millioner kroner af Rigspolitiet for arbejde, hun endnu ikke havde udført. En afdeling i Rigspolitiet gav to tidligere kolleger fra DR lukrative konsulentopgaver for 20 mio. kroner mellem 2011 og 2013. Kammeradvokaten kaldte det ulovligt fordi opgaverne ikke blev sendt i udbud, ligesom forvaltningspraksis ikke blev overholdt. Rigspolitiet kaldte det ifølge B.T.´s afsløringer en ”fejl.” Det tør svagt antydes. Kan konsulentbranchen få et bedre ry? Helt afgjort. For hvad man sjældent hører om er alt det, som går godt. MEGAFON-målinger kan nemlig også fortælle om stor tilfredshed og værdiskabelse skabt af konsulenter. Man må bare konstatere, at konsulentbranchens resultater er for uigennemsigtige. Og at Offentlige indkøberes mål og strategier skal have mere klare sigter for at ramme helt plet. Derfor må det hilses velkommen med endnu en undersøgelse af konsulentbranchens opgaver i det offentlige, som Statsindkøb fortæller om i dette nummer. Professor og forsker i offentlige udbud, Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet – samt hans stab - har fået medfinansiering fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at se på det offentliges indkøb af såkaldt videns rådgivning – det vil sige konsulenter. Ole Helby Petersen tror på, at man kan spare skattekroner og gøre indkøb af konsulenter mere effektivt. Med andre ord: Problemet er ikke indkøb af konsulenter, men snarere om de giver værdi nok. Her må de offentlige indkøbere også se indad: Udbud kan sikkert gøres mere klare og præcises. Forventningsafstemningen kan gøres tydeligere. Som det er nu er konsulenter noget både Gud og Fanden har skabt. Men husk, at da MEGAFON for DI Rådgiverne og FSR i 2014 lavede en rundspørge blandt kommunerne brugte 89 procent af kommunerne konsulenter. Og næsten 90 procent mente endda , at værdien var større end omkostningen. Måske vi skal gå så langt, at konsulenter er nærmere Gud end Fanden.

december 2016 / STATSINDKØB / 3


YOU

DU HAR BRUG FOR AT FORBEDRE SERVICEN FOR BORGERNE.

WE

VI HAR UDVIKLET EN UNIK BRUGERVENLIG SELVBETJENINGSLØSNING.

Forbedret borgerservice. Det er udgangspunktet for Konica Minoltas unikke scanningsløsning, der er en selvbetjeningsløsning for borgeren i borgerservice. Vores produktprogram er i tråd med kommunernes digitaliseringsstrategi med fokus på lav TCO. Kontakt os for et overblik over dine muligheder på konicaminolta.dk/borger eller på 72212121.

DIGITAL WORKPLACE


LÆS I DETTE NUMMER

Ny storvask af offentlige indkøb af konsulenter

6

Offentlige indkøb af konsulenter kommer atter under lup i en netop igangsat storvask. Der er ellers strammet op allerede efter Rigsrevisionen i 2014 skrev ”Beretning til Statsrevisorerne om statens brug af konsulenter”. Rigsrevisionen forlangte bl.a., at staten styrkede strategien for opgaver, som konsulenter sættes til. Siden er der strammet op – i en grad så indkøb af konsulenttjenester er faldet. Og nu er det tid til en ny storvask

Indkøberne øger kompetencer i tænketanke Det handler om erfaringsudveksling, kompetenceudvikling og ikke mindst videndeling, når tænketanke for offentlige indkøbere popper op som svampe i en skovbund. Tænketanke er også nødvendige for at følge med i nye procedurer, regler og innovation. Statsindkøb fortæller om nogle af de vigtigste tænketanke og hvordan de virker til at skabe mere kompetenceudvikling.

14

Magasinet Statsindkøb fusionerer fra nytår Per 1/1 2017 vil Magasinet Statsindkøb hedde Magasinet Stat & Kommune Indkøb. Kære læser!

Blandt de offentlige indkøbere er både ”Magasinet Statsindkøb” og bladet ”Stat & Kommune Indkøb” velkendte, saglige og troværdige medier, når man skal orientere sig om nye tendenser i indkøbs- og leverandørverdenen. Da begge blade her fra sommer fik samme ejer via Danja Media ApS giver en fusion af begge blade nu god mening. Vi lavede tilmed en rundspørge blandt læserne. Hovedparten af de adspurgte ønskede et enkelt - og et bedre magasin, som er nemmere at håndtere og har også større gemmeværdi. Vi gør derfor det nu, at vi tager det bedste fra begge blade og slår det sammen til ét.

Det betyder, at fra 1. Januar 2017 vil ”Magasinet Statsindkøb” hedde ”Magasinet Stat & Kommune Indkøb.” Begge læser-databaser slås også sammen, og fusionen giver dermed endnu bedre dækning for annoncører og samarbejdspartnere. Den sidste del af bladet vil fremover hedde ”Den Grønne Sektor - Teknik & Miljø” og omhandle maskiner, veje, renseanlæg, bygninger, el-besparelser og miljø m.v. Vi glæder os til at også gøre endnu mere ud af dette store og vigtige indkøbsområde. Med venlig hilsen og god jul fra Danja Media ApS & udgiver Dan Morrison

december 2016 / STATSINDKØB / 5


En ny storvask af konsulentbranchen og ikke mindst det offentliges indkøb af konsulentydelser handler bl.a. om at gøre det hele mere enkelt.

6 / STATSINDKØB / december 2016


NY STORVASK af offentlige indkøb af konsulenter Offentlige indkøb af konsulenter kommer atter under lup i en netop igangsat storvask. Der er ellers strammet op allerede efter Rigsrevisionen i 2014 skrev ”Beretning til Statsrevisorerne om statens brug af konsulenter”. Rigsrevisionen forlangte bl.a., at staten styrkede strategien for opgaver, som konsulenter sættes til. Siden er der strammet op – i en grad så indkøb af konsulenttjenester er faldet. Og nu er det tid til en ny storvask. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

D

er gøres klar til ny storvask af konsulentbranchen og det offentliges indkøb af konsulentydelser. Professor og forsker i offentlige udbud, Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet – samt hans stab - har fået medfinansiering fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til i et projekt at se på det offentlige indkøb af såkaldt videns rådgivning – det vil sige konsulenter. De er blot et par måneder inde i projektet, som afsluttes i det sene forår 2017, men forventningens præmis er klar: - Vi tror, at man kan spare skattekroner og gøre indkøb af konsulenter mere effektivt, fastslår Ole Helby Petersen overfor Statsindkøb.

Gammel konflikt Baggrunden for den ny undersøgelse er en gammel konflikt.

Brancheorganisationerne siger selvfølgelig, at eksterne konsulenter er bedre end deres rygte. Til gengæld ser ansatte og mellemledere ofte konsulenter som regnedrenge - og piger sat i verden for (med hovedet under armen, naturligvis) at skære ned og effektivisere. Skrækeksempler er der mange af. I journalistbranchen husker man frem til hans fyring i 2004 med gru daværende generaldirektør Christian S. Nissens storforbrug af konsulenter, som bl.a. belærte journalister om, at ”det er uproduktivt at foretage flere opringninger for at få én oplysning.” Særligt konsulenternes rolle som eksterne rådgivere for staten får eksperter til at stille spørgsmålstegn konsulenternes funktion. Og i 2013 kom en afgørende sag, som fik konsulenternes stjerner til at falme.

Det skete da formanden for Statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), erkendte at Statsrevisorernes indsats ved overvågning af statens indkøb af private konsulenter haltede. Det skete efter Berlingske Nyhedsbureau dokumenterede, at styrelser under Fødevare- og Miljøministeriet brød EU’s udbudsregler ved at bruge millioner af kroner på konsulenter uden at sætte opgaverne i udbud. Samtidig steg statens udgifter til konsulenter markant - stik imod Rigsrevisionens anbefalinger. Erkendelsen fik et efterspil i 2014 i ”Beretning til Statsrevisorerne om statens brug af konsulenter”. - Statens brug af konsulenter er stadig kun i begrænset omfang baseret på strategier og analyser af, hvilke typer opgaver der mest hensigtsmæssigt bør løses af egne medarbejdere

eller af konsulenter. Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende, lød bandbullen. - Der er behov for mere detaljeret ledelsesinformation om konsulentforbruget, fastslog Rigsrevisionen, som tilføjede: - Finansministeriet bør stille krav til ministerierne om en mere strategisk tilgang til konsulentkøb og generelt vejlede ministerierne.  Kritikken virkede – med færre konsulenter DI Rådgiverne kunne her i 2016 konstatere, at kritikken havde effekt: Færre købte konsulenter; fra 2011 og frem til 2014 faldt indkøbene 0,8 mia. kr., mens der i 2015 kom en lille stigning på knap 0,4 mia. kr. Men det gav stadig et samlet statsforbrug af konsulenter på 3,2 mia. kr. Den stigning er dog forklaret med et meget kraftigt fald i statens brug af it-konsudecember 2016 / STATSINDKØB / 7


lenter i 2014. Samlet var det dog et fald på hele 12 procent fra 2011 til 2015. Det skyldes fald i købet af konsulentydelser (undtaget it) på 20 procent!. Konsulentydelserne handlede i følge Moderniseringsstyrelsen om alt fra management, rådgivende ingeniører, arkitekter – og selvfølgelig it-konsulenter.

Konsekvenser om åbenhed En anden ændring efter rapporten i 2014 handler om mere åbenhed, så det i 2015 blev muligt at se, hvilke konsulentydelser staten køber. Hele 25 procent af statens indkøb er inden for management, og hertil bl.a. generelle og økonomiske analyser. Eksempelvis hos Rigspolitiet, da det handlede om tv-overvågning. Hos Ministeriet for Forskning og Innovation, da det handlede om videns spredning. Og hos Undervisningsministeriet ved folkeskolereformen. DI Rådgiverne manglede værdi I brancheorganisationen DI Rådgiverne var man enig så langt i statsrevisorernes kritik, at indkøb af konsulenter bør ske via strategiske overvejelser. Men DI Rådgiverne mente samtidig, at rigsrevisorernes undersøgelse var ufuldstændig. Især når det handlede om effekten og værdien af konsulenternes arbejde. Også professor på CBS, Carsten Greve, efterlyste både det og eksempler på opgaver, som mere hensigtsmæssigt kunne løses af private rådgivere frem for internt i staten. Det kan komme nu i den nye undersøgelse fra RUC, som fik et fingerpeg, da MEGAFON for DI Rådgiverne og FSR i 2014 lavede en rundspørge blandt kommunerne. Her brugte 89 procent af kommunerne konsulenter. Næsten 90 8 / STATSINDKØB / december 2016

procent mente endda , at værdien var større end omkostningen.

Mere for skattekronerne Professor Ole Helby Petersen har nu været i gang nogle måneder med den nye undersøgelse, som sammenfattes i marts/april. Det sker indenfor syv brancher og bl.a. sættes selve udbudsformen under lup, herunder prækvalifikationerne. - Det er klart, at der er forskellig kvalitet i udbuddene, siger professoren til den kritik, som leverandører også har rejst: Nemlig at eksempelvis et udbud på konsulentydelser til en million kan koste hver af 20 leverandører 100.000 kr. blot på at udforme tilbud. Samfundsmæssigt set er det

tæt på meningsløs produktion, når det koster to millioner at udføre for en million kroner arbejde. - Man kan nok gøre tilbuddene mere klare og forståelige, så leverandørerne ved mere præcist, hvad de byder på. Det vil give mere for skattekronerne, fastslår Ole Helby Petersen overfor Statsindkøb. Allerede i dag er der dog et it-værktøj i form af en beregner, når offentlige ledere skal vurdere om opgaven skal løses internt eller via konsulenter. Også Statens Koncernindkøbsforum (SKIF), Statens Indkøb og SKI er opmærksom på problemerne. De har afholdt en temadag om erfaringer med miniudbud, direkte tildeling og effektiv kontraktstyring ved

køb af eksterne konsulenter. Samtlige institutioner skal fra i år have skabt lokale retningslinjer for køb af konsulenter.

De store får opgaverne! Et andet aspekt er hvem der så får opgaverne. Statsindkøb kan afsløre, at det sjældent er den lille rådgiver nede i kælderen selv om han/hun har nok så meget erfaring. Man skal være stor for at løfte konsulentopgaverne. I følge branchedirektør for DI Rådgiverne, Henriette Søltoft, vælger mange konsulentvirksomheder offentlige kunder fra fordi det er for dyrt at byde på opgaverne. Med en kampagne har konsulentbranchen derfor villet tvinge offentlige indkøbere til at udnytte den ny udbudslovs mulighed for at lave billigere udbud. Bag kampagnen står DI Rådgiverne, Danske Ark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Managementrådgiverne. Reelt er det en gammel debat, siger professor Ole Helby Petersen til Statsindkøb. - Men brancheorganisationer har en pointe, fastslår han. Han henviser bl.a. til SKI’s rammeaftaler, som nok gør det lettere og billigere at vælge en konsulent, men det er netop de store som Deloitte, Rambøll, PWC og COWI, der typisk vinder. - Det er et stort problem for små og mellemstore rådgivningsvirksomheder. Man bliver samtidig afhængige af nogle få store, som kan tilbyde en hel pakke af konsulentydelser. I den nye undersøgelse skal vi netop se på, om vi kan gøre det enklere og mere entydigt, hvad konsulentydelser skal opfylde. Så kan flere små også være med, forudser Ole Helby Petersen. n


Indkøb af sundheds-it, ikke mindst patientjournaler, har været som en ond ligtorn, der skulle trædes varsomt med. Men nu er Danmarks største sundheds-it-projekt en realitet i Hovedstadsområdet.

STØRSTE

sundheds-it-projekt

i luften på Rigshospitalet

Danmarks største sundheds-it-projekt er gået online på Rigshospitalet. Starten gik godt, men både personale og patienter må forvente gener den første tid. Forude venter imidlertid store forbedringer – behandlingen vil få et kvalitetsløft, når systemet er indarbejdet på alle hospitaler.

S

undhedsplatformen, der skal erstatte 30 forældede it-systemer på alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland, er nu blevet indført på Rigshospitalet. Startskuddet på landets største hospital gik godt: - Det er kulminationen på et års forberedelsesarbejde. Medarbejderne er blevet undervist, afdelingerne har forberedt de nye arbejdsgange, og teknikken er testet igen og igen. Rigtig mange har knoklet for at nå hertil, hvor vi er i dag. Derfor er det tilfredsstillende, at starten gik så godt. Der er ting, der skal 10 / STATSINDKØB / december 2016

rettes til, men alt i alt er det gået efter planen, siger Rigshospitalets direktør Per Christiansen.

Herlev og Gentofte kom først I maj tog Herlev Hospital og Gentofte Hospital det nye itsystem i brug som de første. De har oplevet tekniske problemer, ligesom personalet ikke har været uddannet tilstrækkeligt. Så selvom Sundhedsplatformen nu kører stabilt, og medarbejderne så småt taler om systemets fordele, var der spænding, da Rigshospitalet – Danmarks største og højst specialiserede hospital

– kom på Sundhedsplatformen, siger regionsdirektør Hjalte Aaberg, der fulgte arbejdet tæt om natten. - Sundhedsplatformen kører stabilt på Herlev Hospital og Gentofte Hospital, og nu hvor systemet også er indført på Rigshospitalet, har vi nået en vigtig milepæl i moderniseringen af hele vores hospitalsvæsen, siger Hjalte Aaberg. Han tilføjer, at selvom premieren på Rigshospitalet forløb godt, kan både personale og patienter opleve gener, fordi personalet skal bruge tid på, at lære det nye system at kende og fordi

det ikke kan undgås at teknikken vil drille. - Sundhedsplatformen er jo ikke bare et nyt it-system. Det er en kæmpe ændring af, hvordan man arbejder på hospitalerne. En sådan forandring tager tid, og systemet er så komplekst, at vi ikke kan undgå teknisk bøvl, uanset hvor længe vi forbereder os, siger regionsdirektøren og tilføjer, at Rigshospitalet i høj grad har trukket på erfaringerne fra Herlev og Gentofte.'

Sundhedsplatformen løfter behandlingen Også regionsrådsformand So-


Fakta om Sundhedsplatformen: phie Hæstorp Andersen (S) var med om natten, da Rigshospitalet kom på Sundhedsplatformen, og hun ser store perspektiver: Sundhedsplatformen giver lægerne et bedre overblik over behandlingsforløbet, og med et fælles it-system kan hospitalerne nemmere samarbejde – til gavn for patienterne. - Behandlingen får et løft, når alle hospitaler er på Sundhedsplatformen. Det vil være en kæmpe gevinst for patienten, kvaliteten og sikkerheden. Det tvivler jeg slet ikke på. Jeg ved også, at det er benhårdt for personalet, men erfaringen siger at der er lys for enden af tunnelen. Sundhedsplatformen giver bedre mulighed for at arbejde på tværs af afdelinger, hospitaler og de to regioner, så vi kan understøtte et godt og sammenhængende behandlingsforløb

for det enkelte menneske, siger regionsrådsformanden.

Hospitalerne hjælper hinanden Selvom starten på Rigshospitalet er gået efter planen, vil det tage måneder, før systemet kører optimalt. Derfor er der bl.a. uddannet over tusind superbrugere, der hurtigt kan træde til og hjælpe deres kollegaer. For at sikre den bedst mulige start kører Rigshospitalet med lavere aktivitet for planlagte operationer og undersøgelser. De første to uger efter go-live reduceres aktiviteten til 50 %, og de efterfølgende to uger bliver den på 75 %. Der er også lavet aftaler med andre hospitaler om at tage en del af Rigshospitalets patienter op til og lige efter go-live, så akutte og livstruede patienter behandles som vanligt.

Tusindvis af meldinger om fejl Selvom der er lavet mange tilretninger i Sundhedsplatformen, og uddannelsen af personalet er blevet meget bedre, forventer Rigshospitalet tusindvis af meldinger om fejl og forbedringsønsker. På et hospital med 10.000 sundhedsfaglige medarbejdere kan en enkelt fejl blive indberettet flere hundrede gange, så det kan hurtigt blive til mange indberetninger. Som højtspecialiseret hospital har Rigshospitalet samtidig fået nogle nye funktioner i Sundhedsplatformen, og det kan også give indkøringsvanskeligheder og uforudsete udfordringer. n

• Sundhedsplatformen er Danmarks største sundheds-it-projekt og skal samle informationer om patienter ét sted. • Sundhedsplatformen indføres på alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland i perioden 2016-2017. • Systemet træder i stedet for regionernes nuværende patientjournaler og erstatter op mod 30 forældede og usammenhængende itsystemer. • Herlev og Gentofte samt Rigshospitalet er nu med. Region Hovedstadens øvrige hospitaler kommer på Sundhedsplatformen i foråret 2017, mens sygehusene i Region Sjælland indfører systemet i efter 2017. • På Herlev og Gentofte Hospitaler kører Sundhedsplatformen stabilt. Oppetiden er på 100 procent, og systemet fungerer generelt hurtigt med korte svartider.

RH Mereo Kompromisløs ergonomi med innovation og design fra alle vinkler RH Mereo er designet med det formål at forbedre både din og hele arbejdspladsens arbejdspræstation. Den tilpasses nemt til alle personer, uanset fysisk fremtoning. Det gør den til en helt personlig stol og en stol, der passer i kontorlandskabet til alle. RH Mereo kombinerer innovation, funktionalitet og effektivt design. Fra inderst til yderst. Nu får du muligheden for at nyde godt af en perfekt siddestilling. Hele dagen, hver eneste dag.

www.rhstolen.dk • tlf 99 50 55 00

december 2016 / STATSINDKØB / 11


En indkøber skriver erindringsbog Tidligere indkøber og SKI-medarbejder, Preben Svanekiær, skriver erindringsbog fra før alting blev lean, effektivitet, procesoptimering - og miljømærker var noget flippet noget, der skulle kæmpes for at få indført.

P

reben Svanekiær fortæller i sin erindringsbog ”Fra det mørke Nørrebro til de bonede gulve” om sine mange spændende og lærerige oplevelser i bl.a. Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) i en form, man ikke kender mere. Historierne er bogstaveligt talt fra det forrige årtusinde, hvor omgangstonen var mere formel og ingen talte om lean og procesoptimering - og miljømærker var noget flippet noget, som daværende miljøminister Svend Auken skulle overbevises om at indføre. I 1987 tog indkøbskarrieren fart, da Preben Svanekiær byttede en stilling som fuldmægtig i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforening om med en stil-

ling som indkøbskonsulent i Direktoratet for Statens Indkøb (det senere SKI). Især det første møde med Direktoratets direktør, Erik Fischer, var noget af en oplevelse. Erik Fischer havde tidligere været direktør i Skous Fabrikker og var af den gamle skole, hvor tiltaleformen var De og ikke som i FDB, hvor alle var du´s. Under ansættelsessamtalen spurgte Erik Fischer, om Preben Svanekiær havde ferie, hvortil han kunne oplyse, at det ikke var tilfældet. Der gik mange år, før han fandt ud af, at hans spørgsmål var på grund af Svanekiærs manglende slips. Det blev dog til et godt samarbejde alligevel med Fischer – især da begge fandt ud af de havde været ved Den Kongelig Danske Livgarde. Med levende pen beskriver Preben Svanekiær også sit samarbejde med Energi- og Miljøstyrelsen.

Preben Svanekiærs erindringsbog kan købes hos boghandlere, på nettet og som E-bog. Den er også på bibliotekerne.

12 / STATSINDKØB / december 2016

Preben Svanekiær fortæller i sin erindringsbog, at han har en aktie i nutidens miljømærker.

Som medlem af arbejdsgrupper under Nordisk Råd kom han til at præge det miljømæssige på indkøbsområdet i hele Norden. Sammen med medarbejdere i Miljøstyrelsen var han medforfatter af flere rapporter og af håndbogen ”Bedre miljø gennem indkøb”. En hel speciel oplevelse var at deltage Miljøstyrelsens arbejdsgruppe for substitution af PVC. Her var formanden for arbejdsgruppen den tidligere formand for forligsinstitutionen Mette Koefoed Bjørnsen. Det gik ikke stille for sig, og hun var en kvinde, alle havde stor respekt for.

Svend Auken og miljømærkerne Af bogen fremgår det også, at det var Svanekiær og indkøbschefen Karsten Andrup Pedersen fra Kolding kommune, der fik

overbevist miljøminister Svend Auken om, at Danmark dengang skulle satse på det nordiske miljømærke i stedet for EU-blomsten, der efter deres opfattelse var for længe under vejs. Preben Svanekiær var i sin tid i SKI medlem af adskillige arbejds- og styregrupper • Elsparerådet under Miljø- og Energistyrelsen. • Miljøstyrelsens styregruppe vedrørende miljøbevidst indkøb i det offentlige. • Arbejdsgruppe under Nordisk Ministerråd vedrørende miljøeffektive indkøb i det offentlige. • Statens Miljøankenævn. • Dansk Miljømærkenævn. Preben Svanekiær er født i 1938 i Larsbjørnsstræde i København kaldet ”Pisserenden”. Han er ikke født med en sølvske i munden, men har alligevel haft et spændende liv også som formand for flere foreninger og medlem af Roskilde Amtsråd og Hovedstadsrådet. For sit arbejde for bedre miljø blev han i 1999 indstillet til Nordisk Råds Natur og Miljøpris. Preben Svanekiær gik på efterløn i 2001 og har siden haft flere bestyrelsesposter, holdt foredrag samt været chauffør for sønnen magikeren Henrik Svanekiær. Det sidste har givet mange oplevelser, hvor han bl.a. kom tæt på Dronning Margrethe og hendes familie. Bogen kan købes hos boghandlere, på nettet og som E-bog. Den er også på bibliotekerne. n


Partnerskaber er vejen til forenklet IT-infrastuktur Lenovo har specialiseret sig i at levere hyper-konvergerede infrastrukturløsninger, hvor man samler de mange datacenterkomponenter i et system uden at gå på kompromis med skalérbarhed og performance. Løsningerne, der er udviklet i et tæt samarbejde med vores partnere Microsoft, VMware, Nutanix eller SimpliVity, som forenkler hele jeres datacenter. • Frihed til at vælge den software-definerede løsning, som passer til jer. • Start småt og udbyg derfra • Lineær skalering af kapacitet og ydelse • Bedre udnyttelse af ressourcerne • Lav risiko • Lavere omkostninger

Få mere at vide ved at kontakte Lenovo, Rene Madsen, tlf. 31248359, eller din foretrukne Lenovo-forhandler. På nyeste offentlige SKI- og Moderniseringsstyrelse aftaler, kan disse løsninger indkøbes, så de er udbudsafdækket. Dette gør det nemt og problemløst at komme i gang med at afprøve og teste de nye hyper-konvergerede teknologier.


Der tænkes så det knager i en række nye, danske tænketanke for indkøbere, der er hoppet med på tendensen med flere tænkertanke som de ses i resten af samfundet.

INDKØBERNE

øger kompetencer i tænketanke

Det handler om erfaringsudveksling, kompetenceudvikling og ikke mindst videndeling, når tænketanke for offentlige indkøbere popper op som svampe i en skovbund. Tænketanke er også nødvendige for at følge med i nye procedurer, regler og innovation. Statsindkøb fortæller om nogle af de vigtigste tænketanke og hvordan de virker til at skabe mere kompetenceudvikling. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

T

ænketanke er blevet hippe. Aldrig har der været flere og større tænketanke – og nu er turen også kommet til indkøbernes tænketanke, som har fået op mod en 14 / STATSINDKØB / december 2016

snes tænketanke de blot de seneste par år. På den måde har indkøberne hægtet sig på en ny trend, som handler om at løfte kompetencer, men også om indflydelse.

Sagen er, at også i det øvrige samfund sætter flere og større tænketanke deres præg på dansk politik. Nogle forskere har påpeget, at der er opstået en elite af politikudviklere, som ikke er de-

mokratisk valgt. Sådan er nogle vurderinger i en årlige tænketanksanalyse fra firmaet Toft Kommunikation: Der er nu 30 tænketanke med tilsammen omkring 1.400


ansatte. Nogle af de kendte og større er NFA - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Institut for Menneskerettigheder, DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier, KORA, CEPOS, CONCITO, Kraka, og Justitia.

Det virker! Den store volumen viser, at tænketanke virker: Medierne får øje på dem fordi tænketanke kan udtale sig med den vægt, at de rent faktisk har tænkt sig om. Dermed kan de også sætte en dagsorden, men ikke mindst kan de komme med nye og kreative forslag fordi kompetencerne bliver løftet. Det gælder også i de offentlige indkøberes tænketanke. For de offentlige indkøbere gælder det navne på Tænketanke som Dialoggruppen og tænketanke for funktionsudbud, hygiejne, kropsbårne hjælpemidler, sygeplejeartikler og §112 produkter, E-handel, forsyning, fødevarer, Optimering af offentlige kontrakter samt Indkøbscontrollernetværk, Ledernetværk og Visionsgruppen for selvejende/ministerielle institutioner. Tænketank om sygepleje­ artikler giver forståelse Et af de større kommunale samt ikke mindst regionale indkøbsområder er sygeplejeartikler. Netop sygeplejeartikler diskuteres i en af de ældre tænketanke: Den begyndte i 2008 med blot fire mennesker, som siden er vokset til 23 medlemmer med indkøbskoordinator Brith F. Christiansen fra Haderslev Kommune i spidsen. Sygeplejeartikler er her bl.a. stomiartikler, urologi (katetre) og diabetesartikler. - Vi skal diskutere best practise og give vores viden videre vores kolleger, forklarer Brith F. Christiansen til Statsindkøb.

- En af vores styrker er, at både producenter, grossister, sygeplejersker, kommunale som regionale indkøbere sidder med ved samme bord, hvor vi ellers vil sidde på hver side af bordet i eksempelvis en forhandling. Det give mange sjove og udbytterige snakke – også selv om to parter er midt i et udbud. Det taler vi så ikke om i dette forum, fastslår Brith F. Christiansen.

Fælles forståelse - Det handler mere generelt om, hvad man skal gøre og ikke gøre. Nogle producenter er selvfølgelig oprindelig gået med fordi de gerne vil fortælle, hvor gode de er. Men salgstaler er der ikke plads til i denne tænketank. Til gengæld er vi meget optagede af, at pengene skal følge borgerne, og der kan være forskelle. Regionerne giver eksempelvis kun få kroner for stomiposer, mens kommunerne skal betale flere gange så meget. Det kan kommunerne måske gøre bedre. Også de forpligtende SKI-aftaler om sygeplejeartikler er diskuteret. Her var det producenter, som måske ikke kom med på aftalen, der så ville se på, om de så var helt ude under de fire års løbetid for aftalen – eller hvad man så kunne gøre. Det bedste vi har opnået er helt generelt, at vi får en fælles forståelse for fælles udfordringer, siger Brith F. Christiansen. Blandt medlemmerne i tænketanken om sygeplejeartikler er repræsentanter for firmaer som Abena, Ascensia Diabetes Care, Coloplast, Convatec, samt Frederikshavn Greve, Guldborgsund og selvfølgelig Haderslev Kommune. Tænketanken om sygeplejeartikler er i IKA-regi, men medlemmerne rækker, som man kan se, langt ud over indkøbernes egen flok. IKA inde over Alle indkøbernes tænketanke er heller ikke nødvendigvis

nedsat af IKA, men kan være opstået på indkøberes eller helt andres initiativ. Fælles for tænketankene er dog, at deltagerne selvfølgelig har interesse for området og vil skabe værdi og videndeling. Sekretariatskoordinator for IKA, Charlotte Sander Vejlgaard, bekræfter over for Statsindkøb, at antallet af tænketanke også for indkøberne - som for mange andre områder - er vokset de senere år. IKA har påtaget sig sekretariatsfunktioner for en del af tænketankene fordi de på linje med mange andre tænketanke er vigtige for fortsat videndeling og kompetenceløft. - Vi hjælper med det praktiske ved møder, koordinerer og hjælper tovholderne og sørger for at alle er trygge. IKA prioriterer videndeling højt, fastslår Charlotte Sander Vejlgaard. Tænketankene kan både handle om specifikke problemer indenfor et udbudsområde, men de kan også handle om et funktionsniveau – eksempelvis for ledere og controllere, hvor målsætningerne også gælder erfaring/videndeling.

Mange spændende tænketanke. Tænketankene har mange spændende indgangsvinkler. En af de mere specielle er tænketanken Dialoggruppen, der holder møder tre-fire gange årligt. Både indkøbere og repræsentanter for leverandører til det offentlige er med. Her handler det ganske enkelt om at nedbryde barrierer og fremme dialogen på tværs af offentlige og privat organisationer. Strategiske, taktiske og operationelle emner tages op. Og de ideer, tanker m.v., der kommer ud af de debatter, videreformidles til IKA’s medlemmer via ika.dk. Gruppen er også et godt eksempel på, at alt ikke nødvendigvis behøver at være strømlinet i en tænketank:

Dialoggruppen proklamerer selv, at den har plads til brainstorm i frie rammer! Gruppen uddeler desuden årligt Dialog-prisen til en offentlig myndighed, institution eller privat leverandør til det offentlige, der har skabt et godt resultat på baggrund af netop dialog.

Meget på tilbudshylden Den nyere udvikling med tænketanke sætter også mange emner på tilbudshylden. Her et par eksempler. • Når det handler funktionsudbud er der en Funktionstænketank til videndeling og erfaringsudveksling. Nøgleord er styrket købmandsskab og innovation i indkøb med funktionsudbud. • Indenfor hygiejne har tænketanken skiftet navn fra ”Rengøringsmidler og -systemer” til ”Hygiejne”. Det handler om, hvordan man bedst laver udbud inden for hygiejne. • Tænketanken om ehandel gælder bl.a. om at fremme ehandel og NemHandel og påvirke den tekniske udvikling, så den giver effektivisering for alle parter. Gruppen tæller 25 deltagere bredt repræsenteret af vareleverandører, systemleverandører, MySupply, GS1, SKI, regionerne og kommunerne. • Tænketanken om fødevarer har bl.a. set på en generel vejledning ved EU-udbud, så de udbud får større kvalitetssikring. • IKA tog i 2014 taget initiativ til et netværk/tænketank for offentlige ledere. I IKA Ledernetværk kan man blive del af et netværk, der er innovativt, visionært og strategisk orienteret med synergi på tværs. Man kan med derfor med god ret konkludere, at tænketankene vidner om stor tankevirksomhed blandt offentlige indkøbere. n

december 2016 / STATSINDKØB / 15


Offentlige indkøbere kan spare 30 % via TCO på IT Billigt IT-udstyr kan ende med at koste boksen i længden. F.eks. kan elforbruget til en server blive en ligeså stor udgift som selve indkøbet af serveren. Nye totalomkostningsværktøjer fra Miljøstyrelsen kan spare offentlige indkøbere for op til 30 procent af elforbruget

E

n server er på hårdt arbejde. Den bruger masser af strøm, fordi den står tændt 24 timer i døgnet. En typisk server koster 25.000 kroner, og i serverens levetid kan elforbruget snildt nå

samme beløb. Derfor har offentlige indkøbere som f.eks. skoler, institutioner eller datacentre brug for at kende de samlede udgifter på den lange bane, når de køber ind og ikke blot vælge det bedste tilbud

her og nu. Faktisk kan de spare op til 30 procent af elforbruget ved at vælge den rigtige energieffektive server.

Fem nye værktøjer Derfor har Miljøstyrelsen udviklet fem nye produktspecifikke værktøjer, som offentlige indkøbere kan bruge til at udregne de totale omkostninger (TCO). - Hidtil har det været svært at medregne omkostninger til driften ved udbud af produkter som servere, netværk, storage og UPS, fordi det er komplekse produkter. Med de nye værktøjer er der hjælp at hente. Nu er det blevet nemmere at regne fremtiden med og sikre ressourceeffektive, miljøvenlige løsninger, som samtidig sparer den offentlige

Når du køber server-udstyr, så undersøg prisen på den lange bane, lyder opfordringen fra Miljøstyrelsen, som peger på 30 % besparelse ved at regne i TCO (totalomkostninger) ved indkøb af IT. Det skal nye værktøjer hjælpe indkøberne med.

16 / STATSINDKØB / december 2016

institution for udgifter og skaber lige konkurrencevilkår for leverandørerne, siger AnneMette Bendsen, civilingeniør i Miljøstyrelsen.

Reviderede værktøjer Både erhvervslivet og offentlige organisationer efterspørger i stigende grad værktøjer til beregning af totalomkostninger i forbindelse med offentlige indkøb. De fem nye værktøjer tilføjes otte allerede eksisterende og nu også reviderede værktøjer. Et af dem, har Syddjurs Kommune brugt i forbindelse med udbud for lyskilder, og det viste sig, at halogenpærer er seks gange dyrere end LED. Faktisk viste beregninger over 15 år, at det er næsten 2000 kr. dyrere at købe den i udgangspunktet billigere halogenpære, end LED. Fra Syddjurs Kommunes indkøbsafdeling lyder en klar anbefaling til andre om at bruge TCO-værktøjerne i udbud: ”Brug det. Det er en øjenåbner”. Værktøjerne er netop lanceret og vejledninger til i alt 13 produktkategorier kan downloades på ”Den ansvarlige indkøber” www.csr-indkob.dk De fem nye TCO-værktøjer blev også præsenteret på et seminar i Grøn Indkøbsuge, den 7. november 2016. n


Kunden er i centrum, når Lenovo designer Lenovo lever af at forkæle kunderne ved at tage udgangspunkt i deres behov, og på alle platforme tænke alternativt – og gerne helt uden for de traditionelle rammer. ”For Lenovo er kunden altid i centrum. Det gælder ikke kun for vores innovation omkring devices, som vi sikkert er mest kendte for, men også omkring IT-infrastruktur, hvor vi også er åbne og ikke spor bange for at indgå samarbejde med andre, for at nå det bedste resultat”, siger Infrastructure Sales Manager Søren Koed.

Mere og hurtigere til lavere pris Helt aktuelt har Lenovo specialiseret sig i den såkaldte hyper-konvergerende infrastrukturmodel, hvor man samler infrastrukturens mange datacenterkomponenter i et system, uden at gå på kompromis med skalérbarhed og performance. Faktisk giver de nye løsninger, der er udviklet gennem et tæt samarbejde med partnere som Microsoft, VMware, Nutanix og SimpliVity, en model, der forenkler hele kundens datacenter. Selve ideen med en hyper-konvergeret infrastruktur er at tilbyde en simpel og enkel modulær model, der anvender standard x86-servere som byggeklodser. Fx kan man med SimpliVity samle server, storage, backup og de-duplikering i ét system, der er bestykket til at håndtere det workload som kunden ønsker. Skal yderligere workload håndteres, så tilføjer man bare ekstra kapacitet med en ny server og forbinder denne til det eksisterende miljø. Selve administrationen af infrastrukturen lettes også betydeligt, da alt er samlet ét sted. Det betyder ikke mindst, at det nu er væsentligt mindre omkostningskrævende at komme i gang med eksempelvis udskiftning af sit gamle storagemiljø. Unik teknologi omkring in-line de-duplikering og komprimering reducerer datamængderne helt op til 40:1 inden det lander på diske i serverne. Det betyder, at 40 TB data i det eksisterende storagesystem kun fylder 1 TB i den nye hyper-konvergerede infrastruktur. Denne nye måde at tænke IT-infrastruktur på, er med til at skabe mere fleksibilitet for kunders applikationer, mere effektiv beskyttelse mod datatab samt mulighed for at opnå bedre performance, da der nu er en markant mindre datamængde der skal håndteres. Med release af Windows Server 2016 Datacenter, leverer Lenovo Storage Spaces Direct-løsninger, som også her bygger på standard x86-servere. Med interne drev skabes en multi-anvendelig, yderst skalerbar software-defineret storageløsning, til en brøkdel af omkostningerne af traditionelle SANeller NAS-arrays. Løsningernes hyper-konvergerede arkitektur forenkler radikalt indkøb og installation. Funktioner såsom caching, tiering og erasure kodning, sammen med den nyeste hardware-innovation som RDMA-netværk og NVMe-drev, leverer systemerne indtil nu uhørte effektivitets- og ydeevneresultater. ”Vi er ikke bange for at indgå partnerskaber med de dygtigste på markedet inden for de forskellige områder, og den åbenhed kommer kunderne til gode. Sammen med Microsoft, VMware, SimpliVity og Nutanix leverer Lenovo, hvad kunderne efterspørger: Mulighed for at gøre endnu mere, endnu hurtigere og til en lavere pris”, siger Søren Koed.

Så hvad betyder det for dig? • Frihed til at vælge den software-definerede løsning, som passer til dig. • Start småt og udbyg derfra • Lineær skalering af kapacitet og ydelse • Bedre udnyttelse af ressourcerne • Lav risiko • Lavere omkostninger

På de nyeste offentlige aftaler, kan disse løsninger indkøbes, så de er udbudsafdækket. Dette gør det nemt og problemløst at komme i gang med at afprøve og teste de nye hyper-konvergerede teknologier. For yderligere info kontakt: Lenovo, Rene Madsen, tlf. 31248359; Kompetera, Carsten Lindsted, tlf: 29662818; KMD, Carsten Jakobsen, tlf. 41743530; Atea, Mads Andersen, tlf. 30781775; EG, Thomas Lauring, tlf. 20859506


NYT VÆRKTØJ vil styrke kommunernes klimaindkøb Med et nyt it-værktøj fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet bliver det nemmere for kommunerne at opstille regnskab for deres energiforbrug og udledning af drivhusgasser. Dermed bliver det mere enkelt at købe ind til strategisk klimaarbejde, energiplanlægning og deltage i internationale klimasamarbejder

D

et har hidtil været vanskeligt for kommunerne at opstille et regnskab for, hvor stort energiforbruget og udledningen af drivhusgasser er inden for de enkelte kommunegrænser. Indsamlingen af data har været ressourcekrævende og har ofte krævet hjælp fra eksterne konsulenter. Med det nye værktøj, som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet står bag sammen med KL og Realdania, får kommunerne nu hjælp. Energi- og CO2-regnskabet, som værktøjet kaldes, leverer ca. 80 pct. af alle nødvendige energi- og udledningsdata. Kommunerne skal altså ikke i samme omfang som tidligere hente data fra forskellige steder og får samtidig et bedre og mere ensartet overblik over deres energiforbrug, den vedvarende energiproduktion og drivhusgasudledningerne i kommunen.

18 / STATSINDKØB / december 2016


Spring fremad - Kommunernes indsats er afgørende i vores energiomstilling. Det er et spring fremad, at de nu får et bedre værktøj til at opstille energi- og klimaregnskaber. Det giver dem et bedre grundlag for at følge kommunens udvikling, og de, der vil, kan nemmere opsætte mål for den lokale energiog klimaplanlægning. Jeg ser også et perspektiv i, at værktøjet kan gøre det nemmere for kommunerne at gå sammen om energiløsninger på tværs af kommunegrænser, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Kommunernes energiplanlæggere og klimaansvarlige medarbejdere vil aktivt kunne bruge det nye værktøj i deres arbejde med strategisk energiplanlægning. Når der er konsistens i de anvendte metoder, kan resultaterne nemlig overføres direkte til de strategiske energiplaner.

Med det nye værktøj, som Energi-, Forsyningsog Klimaministeriet står bag sammen med KL og Realdania, får kommunerne nu hjælp.

Håndsrækning til kommunerne - Anvendelige og tilgængelige data har længe været en udfordring, når vi i kommunerne har valgt at lave energikortlægninger. Det er vigtigt i vores arbejde med at kunne tilbyde mere grøn energi til forbrugerne. Nu har vi fået en håndsrækning fra statslig side, og det er vi rigtig glade for,” siger formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg Jørn Pedersen.

Energi- og CO2-regnskabet gør det samtidig nemmere for kommunerne at deltage i internationale samarbejder som The Global Covenant of Mayors. Med det nye værktøj kan de nu udtrække data i den internationale afrapporteringsstandard, der bruges på tværs af lande til at kortlægge byers klimaaftryk. Arbejdet med den internationale tilpasning af Energi- og CO2-regnskabet er finansieret af Realdania. End-

videre har Realdania sammen med Energistyrelsen finansieret færdiggørelse og drift af værktøjet i 2016. - Det er vigtigt, at byerne kan løfte i flok også på tværs af landegrænser. Energi- og CO2-regnskabet gør nu det muligt for kommunerne at lave klimaregnskaberne, så de passer til den internationale standard. Jeg håber, at det samtidig kan få flere kommuner til at tilmelde sig The Global Covenant of Mayors, der er et af de vigtigste internationale videns fællesskaber for byer,” siger Realdanias adm. direktør Jesper Nygård. Energi- og CO2-regnskabet er udviklet af et konsortium bestående af Viegand Maagøe og NIRAS. Værktøjets udvikling har været forankret i Energistyrelsen. n

Konv e State ntum er e n n de so Kom mun g Køben l af ha e s for u nikke rammea vn ftale konf er facil itete encer.

Hold møder og konferencer blandt dansk design, kunst

og arkitektur i verdensklasse

...kun 45 min fra København

Konventum • Gl. Hellebækvej 70 • 3000 Helsingør • Tlf 49 28 09 00 • konventum.dk • booking@konventum.dk

december 2016 / STATSINDKØB / 19


INDKØB EFFEKTIVISERES

når 16 indkøbsaftaler går til SKI som øger omsætning med 1 mia. Moderniseringsstyrelsen overlader driften af 16 indkøbsaftaler i takt med, at de skal gen­ udbydes. Med overdragelsen af de 16 aftaler forventes omsætningen på SKI’s aftaler at vokse med yderligere 1 mia. kr. på tværs af de 16 aftaler.

R

egeringen har besluttet, at Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) skal overtage udbud og drift af 16 indkøbsaftaler i Statens Indkøbsprogram, som hidtil har været udbudt af Moderniseringsstyrelsen. SKI overtager driften af indkøbsaftalerne i takt med, at de skal genudbydes. De første seks aftaler overgår til SKI med aftalestart pr. 1. januar 2018, mens de resterende 10 aftaler overtages af SKI i årene 2019-21. Målet med det hele er effektiviseringer. - Formålet er at styrke den faglige synergi, udnytte stordriftsfordele og få klarere snitflader i det fortsatte arbejde med at effektivisere det offentlige indkøb, siger Poul Taan-

SKI´s sparegris bliver polstret med en ekstra milliard i omsætning, når 16 indkøbsaftaler overgår fra Moderniseringsstyrelsen til SKI.

20 / STATSINDKØB / december 2016

kvist, direktør i Moderniseringsstyrelsen. Poul Taankvist forklarer, at det konkret handler om at sikre et godt grundlag for en fortsat effektivisering af det offentlige indkøb, og at undgå̊ dobbeltarbejde ved, at både SKI og Moderniseringsstyrelsen udbyder parallelle aftaler inden for de samme indkøbsområder.

Stat og kommuner får fordele - De 16 aftaler vil fortsat være en del af Statens Indkøbsprogram, som de statslige myndigheder er forpligtede til at anvende. SKI er vant til at samarbejde med og servicere ministerier og statslige styrelser, og vi vil kunne koble aftalerne sammen med vores

forpligtende indkøbsaftaler for kommunerne. Det er et naturligt skridt, der vil kunne gøre aftalerne endnu mere attraktive. Det vil ikke kun komme staten til gode - men også kommunerne og andre brugere af aftalerne, siger administrerende direktør i SKI, Signe Lynggaard Madsen. Cheføkonom i KL, Morten Mandøe, siger, at beslutningen peger fremad. - Kommunerne har gennem de seneste år hentet betragtelige gevinster ved at stå skulder ved skulder om de fælleskommunale indkøb i SKI. Det er derfor positivt, at staten vil være med i indkøbsaftalerne, og jeg ser et potentiale for en yderligere effektivisering af det offentlige indkøb.

Konkurrence er vigtig for at skabe gode indkøbsaftaler også på længere sigt. Forud for hvert enkelt udbud analyserer SKI derfor altid, hvordan udbuddet tilrettelægges, så der skabes mest mulig konkurrence. SKI gennemfører altid en grundig markedsanalyse, hvor kunder, leverandører og relevante interesseorganisationer bliver involveret. Derudover gennemfører SKI en høring af udbudsmaterialet, hvor alle potentielle leverandører kan komme med eventuelle deres kommentarer til materialet. - For hvert enkelt af områderne vil samlingen af det statslige og kommunale indkøb blive nøje tilrettelagt med udgangspunkt i markedsanalyser og inddragelse af både det offentlige og leverandørerne. Formålet er aftaler, der effektiviserer indkøbet, matcher det offentliges behov og sikrer en stærk konkurrence blandt virksomhederne, siger Signe Lynggaard Madsen.

SKI får milliardgevinst i omsætning De 16 indkøbsaftaler handler om store områder som eksempelvis telefoni, kontormaskiner, servere, tablets, kontormøbler og datakommunikation. Samlet set køber det offentlige ind for knap 300 milliarder kr. årligt. Heraf går ca. 6 mia. kr. gennem SKI’s indkøbsaftaler. Med overdragelsen af de 16 aftaler forventes omsætningen på̊ SKI’s aftaler at vokse med ca. 1 mia. kr. på tværs af de 16 aftaler. n


Brug miljømærker i udbud og beskyt regnskoven Husk at udbudsloven giver mulighed for at stille krav om miljømærker, opfordrer FSC Danmark. FSC Danmark påpeger nu at den nye udbudslov giver mulighed for at stille krav om miljømærker, da loven giver ordregivende myndigheder mulighed for at kræve, at varer, tjenesteydelser, processer, procedurer og bygge- og anlægsopgaver opfylder fastsatte mærkekrav. Tidligere har ordregivende myndigheder kun måttet stille krav til de bagvedliggende, tekniske kriterier, der kræves for at opnå et miljømærke. Mange af miljømærkerne (især FSCmærkning) er møntet på at beskytte regnskoven, men miljømærker kan indgå i udbuddet på tre forskellige måder: • De kan indgå som en del af de tekniske specifikationer. • De kan indgå som del af kriterierne for tildeling af kontrakten. • De kan indgå i kontraktvilkårene. FSC Danmark har på deres hjemmeside flere guides om, hvordan ordregivende myndigheder kan bruge miljømærker i de forskellige faser af et udbud. Og dokumenter forklarer, hvordan FSC opfylder udbudslovens og EU-direktivers krav til mærker. Det gælder bl.a. betingelser for anvendelse af miljømærker i udbud, miljømærker som mindstekrav i kravspecifika tionen og miljømærker i kriterierne for tildeling Af andre vejledninger kan nævnes EU’s håndbog Buying Green. Guidens formål er gøre det lettere for offentlige indkøbere at planlægge og implementere grønne offentlige indløb. Guiden indeholder konkret vejledning om, hvordan miljøhensyn kan inkluderes i alle faser af udbudsprocessen – eksempelvis gennem brug af mærkningsordninger. n

FSC Danmark påpeger nu, at den nye udbudslov også giver mulighed for at stille krav om miljømærker, som blandt mange andre gode formål også kan være med til at beskytte regnskoven.

december 2016 / STATSINDKØB / 21


KORT NYT

ARRANGEMENTER

IKA tilbyder arrangementer og uddannelse med højaktuelle e ­ mner og erfarne indlægsholdere IKA College (Modul 3, den 14.-15. december) Henvender sig til nye medarbejdere i indkøbsafdelingen og er et samlet forløb bestående af tre moduler, der hvert består af to dag med overnatning. Uddannelsen udbydes i samarbejde med Tolstrup & Hvilsted. Dagene er opbygget ud fra de udfordringer, man som indkøber har i løbet af en udbudsproces. Deltagerpris ekskl. moms: modul 1-3; 4.995,- kr. per modul ­(rabat på 985,- kr. ved samlet tilmelding)

IKA LYN EKSPERT – Sideordnede tilbud (den 8. december) Lundgrens Advokatpartnerselskabs dygtige advokat, Majse Jarlov vil guide dig igennem en hel dag, hvor du bl.a. kan få svar på, hvad et sideordnet tilbud er, hvordan en tilbuds­ evaluering skal gennemføres og om ordregiver har frit valg mellem flere sideordnede løsninger og meget andet. Bemærk! Dagen er på ekspertniveau og henvender sig kun til erfarne indkøbere.

IKA Webinar (den 21. december)

Deltagerpris ekskl. moms: 2.100,- kr. (for IKA-medlemmer)

Hold dig løbende opdateret på de mest aktuelle udbudsretlige ­emner. IKA tilbyder i samarbejde med Horten månedlige webinars ­(online-oplæg) om højaktuelle udbudsretlige emner. Webinarerne afholdes den sidste onsdag i hver måned. Vi ser hver gang på konkrete – og højaktuelle – udbudsretlige udfordringer, og deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål via chat til oplægsholderne.

Se alle IKA’s arrangementer i vores aktivitetskalender på www.ika.dk/aktivitetskalender/

Deltagerpris ekskl. Moms: 450 kr. (for IKA-medlemmer)

Danmark glipper stort potentiale i offentlige indkøb Ifølge CONCITO går Danmark glip af et stort grønt potentiale, når det offentlige køber ind for 310 mia. kroner årligt. Det går ikke kun ud over miljøet, men også pengepungen. Et nyt CONCITO-notat om grønne offentlige indkøb viser, at den samlede udledning af drivhusgasser fra offentlige indkøb i Danmark i hele værdikæden løber op i 20 mio. tons CO2 årligt. Det svarer til 4 tons CO2 per indbygger. Et krav om en 10 pct. reduktion af udledningen fra de offentlige grønne indkøb ville ifølge CONCITO's beregninger spare 2 mio. 22 / STATSINDKØB / december 2016

tons CO2 om året. Det svarer til at fjerne ca. 650.000 biler fra vejene eller godt en fjerdedel af den danske bilpark. Klimapotentialet vurderes derfor at være stort – og CONCITO mener, at det kan nås relativt let. Charlotte Fischer, chef for CONCITO Bæredygtigt Erhverv, påpeger, at Danmark har brug for noget styring, når det handler om

at drive grønne offentlige indkøb. - Danmark mangler ambition i sine offentlige indkøb. Vi skal i langt større omfang se grønne offentlige indkøb som en god forretning for Danmark. Lige nu skader vi klimaet og miljøet og spilder penge, fordi vi alt for ofte kun køber ind kortsigtet efter anskaffelsespris og ikke totaløkonomi. Vi glipper muligheden for

at bygge et stærkt dansk hjemmemarked for grønne løsninger op, og dermed skabe grundlaget for et bedre klima, innovation og flere eksportsuccesser, siger Charlotte Fischer. CONCITO giver i analysen en række anbefalinger til, hvordan Danmark bedre udnytter det grønne potentiale i offentlige indkøb.


IKA Årskonference 2017 – Viden er noget vi deler – Det er ikke kun noget nyt, at IKA Årskonferencen bliver afholdt i København. I år har vi taget de innovative briller på og I vil derfor kunne opleve en lang række nye tiltag: - Standene har i år åbent under hele konferencen. Herved sikre vi os at I alle opnår tid til den dialog I ønsker. - Dialogstuen: IKA har i år sin egen stand, hvor I kan komme i dialog med IKA’s bestyrelse og andre samarbejdspartnere. - Ledelsesspor: Et nyt spændende spor, hvor indholdet er målrettet ledere i det offentlige - Fælles afsluttende netværkfrokost for alle. Deltagelsen er inkl. i konferenceprisen. På Årskonferencen kan du møde spændende udstillere: A-2 Abena Anticimex av form Babytrold BENT BRANDT Berendsen bubobubo BotexHome Comcare Comwell Creativ Company Dansk Industri Dansk Legeplads Administration DBS lys De Forenede Dampvaskerier Diversey Danmark Duba-B8 Ejner Hessel EU Supply Falck Gardin Lis Gardinmontøren

Hejco Arbejdstøj HMN Naturgas Holmris.Designbrokers Hotel Vejlefjord Højer Møbler Højager Belysning ID Identity JDE Jobindex Jyden Workwear Kammeradvokaten Kentaur Kinnarps KMD Kompan Danmark K.W. Bruun Import Lekolar Living art Louis Nielsen Lyreco MAAS Mercell Danmark Nordisk Energipartner

NYBO WORKWEAR OK Oluf Brønnum & Co Plum Processio Procurator Protac RFI Scanoffice Semler Retail Severin Kursuscenteter SIS International SKI Supermarkedet Interware Tolstrup & Hvilsted Truelink Tunstall Udbudsvagten Unilever Uniqa Vingsted Würth X-plor

Årskonferencen afholdes d. 26.-27. januar 2017. I den forbindelse vil der blive afholdt Generalforsamling for IKA d. 25. januar. Du kan læse meget mere om IKA Årskonference 2017 på www.ika.dk

En byggeplads forsvinder, og det giver plads til at fuldføre den grønne vision for det centrale Bispetorvet lige ved Aarhus Teater. Det betyder både flere træer og et område med en lille scene, så Aarhus bliver endnu mere klar til kulturhovedstadsåret. 70 træer og en lille scene erstatter byggepladsen på Bispetorvet i hjørnet nærmest Aarhus Teater. Byggepladsen har siden 2014 været brugt i forbindelse med renoveringen af Rømerhus på Sankt Clemens Torv, men byggepladsen bliver fjernet nu. Aarhus Kommune igangsætter derfor den sidste fase af omdannelsen af Bispetorvet. Arbejdet afsluttes inden årets udgang.

Træer og siddepladser erstattede allerede sidste år parkeringspladserne på den resterende del af Bispetorvet, og med de sidste ændringer vil torvet fremstå gennemført i kulturhovedstadsåret. - Vi har skabt et grønt byrum med plads til både afslapning, arrangementer og kreativ udfoldelse. Aarhusianerne har allerede taget torvet til sig, men potentialet bliver

endnu større med disse forbedringer. Det vil folk også opleve, når torvet står helt færdig til jul, siger Camilla Fabricius, rådmand for Teknik og Miljø. Scene og udeservering i et Den nye scene på cirka 50 m2 bliver åben for alle, der ønsker at afholde arrangementer, events eller optrædener midt i Aarhus. Når Bispetor-

vet står færdigt, kan interesserede booke scenen via bookingportalen www.brugaarhus.dk Aarhus Kommune afsøger i øjeblikket, om scenen kan bruges til udeserveringsområde, når den ikke er booket til arrangementer. Tanken er, at den løsning vil kunne skabe liv imellem arrangementerne.

december 2016 / STATSINDKØB / 23

KORT NYT

Aarhus køber 70 træer ind til kendt plads


SMP Magasinpost ID-46709

Få mere for ­mindre – og gør en forskel!

Reduce REUSE Recycle

Genbrugt IT – en økonomisk og miljømæssig gevinst Den smarteste, og sikkert mest effektive måde, at reducere miljøbelastning på, er ved at reducere vores forbrug. Betyder det så at vi skal undvære? Tværtimod, så skal vi genbruge de gode produkter, der allerede er lavet.

Mail: saki@saki.dk

Kontakt Refurb på mail@refurb.dk eller ring til os på telefon 7020 3647 – vi sidder klar uanset om du skal købe eller sælge.

Ved adresseændring kontakt venligst Magasinet Statsindkøb

Uanset om du ønsker, at sælge brugt IT til os eller købe genbrugt kvalitets IT, så er der betydelige økonomiske og miljømæssige fordele at hente. Find mere information på www.refurb.dk

Afsender: Magasinet Statsindkøb, Thyrasvej 33, 4684 Holmegaard

Det giver virkelig ikke meget mening, at gøre ganske glimrende elektronik til skrot. ­Refurb opkøber derfor større partier af afskrevet og udfaset IT, renoverer og opgraderer det med henblik på videresalg. Ved at understøtte genbrug til det yderste kan vi skabe en helt ny måde at benytte IT. Vi giver værdi til det, der ingen værdi har. Det skaber besparelser både økonomisk og miljømæssigt for de, der vælger genbrugt IT og samtidig indtjening til de der sælger det udstyr, der ikke benyttes.

Profile for KLS Grafisk Hus

Statsindkøb 6-2016  

Statsindkøb 6-2016  

Advertisement