Page 1

Magasinet

STATSINDKØB &

Stat & Kommune Indkøb Til beslutningstagere og indkøbere i staten, regioner og kommuner NUMMER 5 / OKTOBER 2017 / ÅRGANG 35

KETCHUPEFFEKTEN FOR OPP MANGLER

AFGØRENDE SLAG I BUNDEN

INDKØBERE STÅR TIL FÆRRE OPGAVER

OG MINDRE ”OPGAVETYVERI”

BRUG FOR STØRRE

STATS-OPBAKNING TIL KLIMATILPASNING

VEJDIREKTORATETS UDBUD

GAV MINDST 10% BESPARELSE


Magasinet

STATSINDKØB &

Stat og Kommune Indkøb Til indkøbere i staten, regioner og kommuner Ansvarshavende: Dan Morrison Udgiver: Danja Media ApS Thyrasvej 33 4684 Holmegaard Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 E-mail: info@statsindkoeb.dk Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk Dan Morrison . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 E-mail: info@statsindkoeb.dk www.statsindkoeb.dk Annoncer: E-mail: info@statsindkoeb.dk . . . . . . . . . 43 43 31 21 Design og tryk: KLS PurePrint A/S Hvidovre Oplag: 5.500 35. årgang

Samarbejdspartnere

ISNN 0901-6090 Distribution og modtagere: Magasinet ”Stat & Kommune Indkøb” distribueres 6 gange ­årligt til: Abonnenter på rammeaftaler hos Statens og ­Kommunernes Indkøbs Service A/S. Medlemmer af IKA, Foreningen af Offentlige Ind­ købere. Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v. Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret. Statslige og fælleskommunale virksomheder. Region- og kommunaldirektører. Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer. Region- og kommunale tekniske forvaltninger. Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handels­højskoler og seminarier. Social- og sundheds­sektoren, herunder hospitaler, plejehjem m.m. Leverandører til offentlig virksomhed. Abonnementspris: Kr. 250,- årligt ex. moms i Danmark Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar ­kilde­angivelse. Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig ­accept fra redaktionen. Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger.

LEDER

Gang i rævekagen om opgavetyveri - men retningen er rigtig

D

et virker lidt for fikst og grænsende til konfliktskyhed, at regeringen ikke selv i sit udspil sætter navne på alle de kommuner, regioner og statsinstitutioner, som ifølge indspark fra Dansk Industri og Dansk Erhverv gør sig skyldige i opgavetyverier fra private virksomheder. Kun da Magasinet Stats & Kommune Indkøb bad om aktindsigt udleverede Erhvervsministeriet materialet med de præcise navne på. Der kan man bl.a. læse, at Københavnske biblioteker vil indkøbe og udlåne værktøj og konditorudstyr. Næstved Kommune reklamerer og udfører gratis rekrutteringsydelser. Gladsaxe Kommunes forsyningsafdeling tilbyder gratis flishugning af grenaffald. Aarhusianske kirker giver nu parterapi. Og Brønderslev og Hjørring Kommune har kommunale genbrugsbutikker. Der er med andre ord åbnet op for en gigantisk rævekage – for ret beset er disse offentlige myndigheder anklaget (om end ikke retsligt) for opgavetyveri – uden adgang til forsvarer eller anden retssikkerhed, som kan godtgøre, om der er hold i anklagerne, der i givet fald skal føre til den dom, at det bringes til øjeblikkeligt ophør. Vil de myndigheder finde sig i det på så løst et grundlag? Næppe. I givet fald skal der fra myndighedernes side argumenteres ud fra gældende regler, herunder kommunalfuldmagtsregler, om myndighederne har retten på deres side, hvis det kommer til påbud. Men SÅ er det, at der går politik i det – og det er noget ganske andet end om man har retten på sin side. Men retningen er rigtig: Regeringens udspil om opgavetyveri kan sætte en tiltrængt stopper for det offentliges voksende appetit på at drive erhvervsvirksomhed. Man har ventet længe på et stopskilt i de virksomheder, der oplever ulige konkurrence fra det offentlige. Der er ingen tvivl om, at flere af de eksempler, som vi kan remse op her i Magasinet i dag, er både på kanten og udover kanten for, hvad der er ret og rimeligt af indhug på områder, hvor der i forvejen er et velfungerende privat marked. Vi har brug for hegnspæle for offentlige aktiviteter, og hvis det offentlige endelig udøver erhvervsvirksomhed, så skal det ske til priser, så konkurrencen i det mindste bliver lige. Det offentlige skal koncentrere sig om kerneopgaverne - og ikke bruge skatteborgernes penge på at udkonkurrere private virksomheder og almennyttige organisationer. Men selv om retningen er rigtig haster det med præciseringer – også af gældende regler. Derfor er det meget fornuftigt, at IKA, Foreningen af Offentlige Indkøbere, allerede nu inden det politiske rævekage spiseri er forbi, har valgt at få advokatbistand til at afklare gældende regler – inden der kommer nye. Det er jo faktisk slet ikke sikkert, at de omtalte kommuner, regioner og statsinstitutioner har gjort noget forkert - selv om de omtales i de konkrete eksempler, som endelig er kommet frem her i Magasinet alene på baggrund af angivelser fra Dansk Erhverv og Dansk Industri. De har den soleklare og helt legitime interesse at beskytte deres medlemmer. Det er altså ikke regeringen, som har ført de eksempler frem – de har blot lyttet. Netop derfor haster det med en politisk afklaring, så de offentlige myndigheder i de mange eksempler ikke hænges unødigt til tørre for noget, som måske er helt i orden – efter gældende regler. Jo hurtigere de nye regler komme des bedre. For retningen er som nævnt rigtig.


DIN ULTIMATIVE AFTALEPARTNER Vælg mellem 4 landsdækkende offentlige indkøbsaftaler med SKI 03.13 samt Moderniseringsstyrelsen. Gå på opdagelse i markedets bredeste udvalg med 82 spændende leverandører. Hent det 130 siders store inspirationskatalog til offentlige aftaler på holmris.dk

Tel.: (+45) 56 21 67 07 · info@holmris.dk

oktober 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 3


”Jeg kan slet ikke forestille mig at gå tilbage til fysiske tankkort.”

57872

Nickolai Knudsen, projektleder, Aalborg Varme

Få nye tankkort på ét minut Med OK’s nye app og nye digitale styringsværktøj kan du nemt oprette mobil-tankkort til dine kolleger og lige så hurtigt deaktivere dem igen. Og det er mere end OK for Aalborg Varme, som i dag sparer tid – tid på administration og tid på vejene. Kom godt i gang med OK’s mobil-tankkort på 89 32 23 99.

ok.dk/offentlig


LÆS I DETTE NUMMER

Indkøbere står til færre opgaver og mindre ”opgavetyveri” Regeringen vil i et udspil med anklager om ”opgavetyveri” begrænse erhvervs­ aktiviteter, som stat, kommuner og regioner i dag udfører. De omfattende forslag, som Magasinet Stat & Kommune Indkøb har fået de konkrete eksempler bag, vil give indkøberne færre opgaver. Det sker for at bremse unfair konkurrence med private virksomheder. Anklager om opgavetyveri rettes mod bl.a. Region Midtjylland, København, Næstved, Gladsaxe og Hvidovre. IKA bruger nu advokat­ bistand for at afklare gældende grænser.

6

Læs side 6

Ketchupeffekten for OPP mangler det afgørende slag Det offentligt private samarbejde (OPP) er bremset op af misbrugte chancer. OPP kan bruges meget mere, men bl.a. videndeling på tværs af kommunerne mangler. De få tilkomne OPP-projekter - som det nye på Kalvebod Brygge - er løsrevne. Ketchupeffekten for OPP mangler det afgørende slag i bunden for de tre seneste regeringsgrundlag har kun få linjer til overs for OPP, viser en gennemgang fra Magasinet Stat & Kommune Indkøb.

11

Læs side 11

Vejdirektoratets udbud gav mindst 10 % besparelse Der har været en god konkurrence mellem tilbudsgiverne i det store udbud af driftsopgaver på statsvejnettet, som Vejdirektoratet netop har gennemført. Resultatet er, at de 3.800 kilometer statsvej også i de kommende år bliver drevet og vedligeholdt til rigtigt fornuftige priser.

22

Læs side 22

Brug for større stats-opbakning til klimatilpasning Kommunerne er godt i gang med klimatilpasningen, men der er stadig stort forbedringspotentiale, viser CONCITO-rapport med titlen "Robusthed i kommunale klimatilpasningsplaner". Alle kommuner har, som aftalt med regeringen i 2012, nu udarbejdet klimatilpasningsplaner.

26

Læs side 26

oktober 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 5


INDKØBERE står til færre opgaver og mindre ”opgave­ tyveri” efter regerings­ udspil

Med det udspil sikrer vi en stopper for, at den offentlige sektor løser opgaver, der ligger langt ud over kerneopgaverne, siger innovationsminister Sophie Løhde (V). Foto: Nadia Fryd

Regeringen vil i et udspil med anklager om ”opgavetyveri” begrænse erhvervsaktiviteter, som stat, kommuner og regioner i dag udfører. De omfattende forslag, som Magasinet Stat & Kommune Indkøb har fået de konkrete eksempler bag, vil give indkøberne færre opgaver. Det sker for at bremse unfair konkurrence med private virksom­ heder. Anklager om opgavetyveri rettes mod bl.a. Region Midtjylland, København, Næstved, Gladsaxe og Hvidovre. IKA bruger nu advokatbistand for at afklare gældende grænser. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

E

n hel stribe opgaver, der førhen i sidste ende er endt på kommunale, regionale og statslige indkøberes borde, er ved at blive strøget med stemplet ”opgavetyveri”. Et regeringsudspil, som kun fik kort levetid i medierne i september, bygger ifølge akter, som Magasinet Stat & Kommune Indkøb er kommet i besiddelse af, på indberetninger fra Dansk Industri og Dansk Erhverv: Modsat teksten i regeringsudspillet med anonyme henvisninger handler det om navngivne, offentlige myndigheder, som ifølge arbejdsgiveror-

ganisationerne og regeringen er skyldige i opgavetyveriet. Akterne viser, at de ellers ret ukonkrete eksempler og anklager i regeringsudspillet i virkeligheden bygger på præcise indberetninger mod eksempelvis Region Midtjylland, København, Næstved, Gladsaxe, Hvidovre, Brønderslev og Hjørring Kommuner, Vejle og Grenå Havn, Danmarks Statistik, Beredskab Øst – og selv Folkekirken. Foreningen af offentlige Indkøbere, IKA, forbereder sig allerede nu på stramningerne, for fremover skal statslige, regionale,

6 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2017

kommunale eller andre offentlige institutioner ikke udføre eksempelvis rådgivning, have kursusaktiviteter, parterapi eller motionscentre i konkurrence med private. Kommunerne må heller ikke sælge viden om itsystemer i konkurrence med private it-rådgivningsvirksomheder eller lade bibliotekerne udlåne konditorudstyr og værktøj. Det er der også er eksempler på i materialet bag regeringsudspillet. Ifølge regeringen er private virksomheder udsat for unfair konkurrence fra det offentlige. I den nye kamp mod opgavetyveri

vil regeringen også med afsæt i anbefalinger fra OECD sikre, at priser fra offentlige aktører ikke er konkurrenceforvridende. Dertil skal der være bedre klagemuligheder og styrket håndhævelse af reglerne om offentlig erhvervsaktivitet. Og endelig kommer der klarere regler om begrænsning af offentlige erhvervsaktiviteter: Kommunalfuldmagtsreglerne om erhvervsaktivitet skal lovfæstes og strammes. Desuden vil regeringen begrænse adgang til offentlig erhvervsaktivitet, der i dag følger med anden lovgivning, f.eks. finansloven og biblioteksloven.


- Med det udspil sikrer vi en stopper for, at den offentlige sektor løser opgaver, der ligger langt ud over kerneopgaverne, siger innovationsminister Sophie Løhde (V).

Regeringen har lyttet Det er ingen hemmelighed, at regeringen har lyttet til Dansk Erhverv og Dansk Industri. - Vi har lyttet til erhvervslivet. Vi vil sætte ind på en bred front og give vores erhvervsvirksomheder større råderum, blandt andet med nye og mere klare regler, som begrænser offentlig erhvervsaktivitet. Det er ret og rimeligt, når det er virksomhederne som sikrer vækst og velfærd i Danmark, mener økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll (LA). Hegnspæle for indkøbere Der er også tale om hegnspæle for, hvad offentlige indkøbere skal bruge tiden på fremover. - Jeg er glad for, at vi med udspillet nu får sat tydelige hegnspæle op for offentlige aktiviteter. Vi tager et stort skridt med den nye lovgivning. Samtidig giver vi virksomhederne et sted, hvor de kan klage. I dag oplever mange virksomheder, der er blevet udsat for unfair konkurrence, at de bliver kastebold mellem forskellige myndigheder. Det gør vi op med nu, fastslår erhvervsminister Brian Mikkelsen. Kortene var holdt til kroppen Der er som nævnt tale om konkrete offentlige myndigheder, som regeringen retter skytset mod. Erhvervsministeriets presserådgiver, Sara Ringgaard Price, ønskede på vegne af ministeriet i første omgang IKKE at udlevere konkrete eksempler. - De udspringer af et dialogmøde i foråret, hvor de forskellige erhvervsorganisationer (DI, DE m.fl.) bød ind med konkrete eksempler. Af hensyn til de konkrete kommuner/institutioner, kan vi desværre ikke oplyse specifikke navne, skrev Sara Ringgaard Price. Herefter bad Magasinet Stat & Kommune Indkøb om

aktindsigt, hvilket fik ministeriet til at frigive eksemplerne og navnene på myndighederne. Derfor kan vi nu afsløre de myndigheder, som det reelt handler om, når der tales om opgavetyveri. Og hvorfor sker det? Ja, ifølge ministerierne kan det bl.a. skyldes, at det offentlige – i modsætning til private virksomheder – har den fordel, at de ikke kan gå konkurs, ligesom de ikke altid er underlagt indtjeningskrav. Ifølge regeringen er der risiko for, at offentlige institutioner prissætter erhvervsaktiviteter for billigt, hvilket kan betyde, at private virksomheder bliver udkonkurreret af det offentlige. Det vil regeringen sætte en stopper for.

Flere eksempler Lad os se på en række af de konkrete anklager om opgavetyveri, som ikke fremgår direkte af regeringsudspillet: • Københavnske biblioteker står for skud med henvisning til en artikel i Politiken, hvor de vil til at indkøbe og udlåne værktøj og konditorudstyr, undervise i det - og lave andre ikke-boglige tiltag. Målet er at få borgere, der aldrig sætter deres ben på et bibliotek, indenfor. Men Dansk Erhverv skriver, at det ligger langt uden for bibliotekslovens formål. • Næstved Kommune reklamerer og udfører gratis rekrutteringsydelser for private og offentlige virksomheder. Herunder skriver de virksomheders jobopslag på Jobnet og afholder 1. jobsamtale på vegne af virksomheden. Det er i konkurrence med rekrutteringsbureauer, mener Dansk Erhverv. • Gladsaxe Kommunes forsyningsafdeling tilbyder gratis flishugning af grenaffald med afhentning hos borgerne. Det samme tilbyder virksomheder og private gartnere og kommunen er i konkurrence med dem, mener Dansk Erhverv. • Københavns Kommune har et gratis stress-forløb, der går videre end sundhedsvæsenet tilbyder. Det er i konkurrence med private tilbud, mener Dansk Erhverv.

• Aarhusianske kirker giver nu tilsvarende parterapi, som ifølge Dansk Erhverv er i konkurrence med private tilbud. Også Københavns Kommune har parterapi og skilsmisserådgivning i konkurrence med private psykologer. • Region Midtjylland har i DEFACTUM en analyseenhed med 110 konsulenter. Over halvdelen er indtægtsdækket virksomhed i konkurrence med private virksomheder. DI Rådgiverne under Dansk Industri har indbragt sagen for Statsforvaltningen. • Det statslige Danmarks Statistik har oprettet konsulentvirksomheden DST Consulting, hvorunder DST Survey er i konkurrence med private markedsanalysevirksomheder, mener Dansk Industri. • Vognmænd organiseret i DTL – Danske Vognmænd – oplever ulige konkurrence fra flere

kommuners vognmandskørsel ved indsamling af affald. • Den kommunale Vejle Havn har indkøbt en slæbebåd til 22 mio. kr., som på to år blev brugt til kun seks bugseringer, men også til en udgravning af Vejle Lystbådehavn. Altså en erhvervsaktivitet – mener DI – imod reglerne i havneloven. • Region Midtjylland har Vestkronik, som har udviklet IT-systemet AmbuFlex til forskning og måling af behandlingskvalitet bl.a. på hospitaler. Men private tilbud er i konkurrence med AmbuFlex, mener Dansk Industri, som har indbragt sagen for Statsforvaltningen. • Brønderslev og Hjørring Kommune har det kommunale affaldsselskab AVV, som i 2016 åbnede en genbrugsbutik med salg af brugte byggematerialer fra AVV´s genbrugsstationer. De skal ikke leve op til EU´s

Vi vil sætte ind på en bred front og give vores erhvervsvirksomheder større råderum, siger økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll (LA). Foto: Niels Hougaard

oktober 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 7


byggevareforordning og kommunen kan derfor modsat private sælge byggematerialer uden samme byrder til dokumentation, mener Dansk Industri. • Flere kommuner er begyndt at skabe lignende genbrugsbutikker med andre materialer fra genbrugspladser – herunder elektronik, gamle vinduer etc. – i konkurrence med eksempelvis Frelsens Hær og Julehjælpen. Private skal overholde købeloven, hvilket ikke gælder kommunen, påpeger Dansk Erhverv. • Flere kommuner opretter såkaldte IT-brugerklubber, der af virksomheder opleves som konkurrenter, skriver Dansk Erhverv. Ved bl.a. at stå for udvikling og drift af IT-systemer er det offentlige med til at udkonkurrere private. • Hvidovre Kommune bruger offentlige støttekroner på Hvidovre Motionscenter, der tilbyder fuldt konkurrencedygtige tilbud om fitness,

zumba, pilates og yoga med veluddannede instruktører. Det er urimelig konkurrence for kommercielle centre og Hvidovre Motionscenter burde uden videre kunne drives på markedsvilkår, mener Dansk Erhverv. • Københavns Kommune står bag cykel APP´en ”I Bike Copenhagen”, der hjælper cyklister med at navigere i København. Det produkt kan eksistere på markedsvilkår – og gør det allerede, påpeger Dansk Erhverv. • Under Københavns Kommune er Miljøpunkt Amager, som med andre offentlige aktører tilbyder cykeltjek for skatteborgernes penge. Det er med til at tage brødet ud af munden på private cykelhandlere, påpeger Dansk Erhverv. • Beredskab Øst - et fælleskommunalt selskab, har et helt kursuskatalog af ydelser, som private også leverer. Det handler om bl.a. førstehjælp og brandbekæmpelse. Dansk

Møde i centrum til særlige statspriser Dagsmøde med fuld forplejning kun 525 kr. pr. pers. Overnatning i enkeltværelse kun 840 kr. pr. pers.

Lige ved Københavns Hovedbanegård Reserveres på info@hebron.dk · www.hebron.dk

8 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2017

- Jeg er glad for, at vi med udspillet nu får sat tydelige hegnspæle op for offentlige aktiviteter, fastslår erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Erhverv mener ikke, at det er en offentlig opgave. • De fleste kommuner tilbyder ”Flextur”, hvor det offentlige er med til at betale en stor del af regningen for udsatte borgere, og som er billigere end almindelig taxa. Det er ulige konkurrence, mener Dansk Erhverv.

Opgavetyveri nu til indkøber-diskussion i IKA Regeringen vil snarest drøfte udspillet med Folketingets partier, men udspillet om opgavetyveri har allerede vakt diskussion blandt indkøbere. Efter deadline for dette magasin - onsdag den 27. september – har der været et såkaldt ”webinar” i IKA-regi. Det var et seminar om ”opgavetyveri” over nettet, som bliver optaget, så man kan se eller gense det. På webinaret har advokat og partner Andreas Christensen og advokat og partner Annelouise Dalgaard Pedersen, begge Horten Advokatpartnerselskab, gennemgået regeringens nye udspil om

”opgavetyveri”. På webinaret gav Andreas Christensen og Annelouise Dalgaard Pedersen deres vurdering af betydningen af udspillet for kommuner og ordregivere - og hvilke begrænsninger det medfører. - Det handler jo om, at indkøberne gerne vil vide, hvilke opgaver de så IKKE skal lave, fastslår Andreas Christensen. - Det er jo lagt op til politisk forhandling, så vi venter i spænding så længe vi ikke ved det præcis. Til gengæld aktualiserer det alle bestemmelser og regler, bl.a. kommunalfuldmagtsregler, som sætter rammer og grænser for, hvor langt man kan gå som offentlig myndighed og indkøber. Den slags spørgsmål vil vi prøve at afklare nu. Har du nogen ide om, hvor de nye grænser kommer til at gå? - Vi ved det jo ikke præcis, men de kan bl.a. komme til at gå ud over kommunernes Flexture, mener Andreas Christensen.


Regeringen vil forebygge konkurser i ældreplejen Regeringen vil forebygge konkurserne i ældreplejen, der skaber utryghed hos de ældre, deres pårørende og de ansatte og giver kommunerne problemer.

M

ed afsæt i et service­ eftersyn af lovgivningen på hjemmehjælpsområdet har regeringen nu et udspil, der skal forebygge, at private hjemmeplejefirmaer går konkurs, og at ældre kommer i klemme. Siden 2010 er omkring 40 private firmaer, der har indgået aftaler med kommunerne om at levere hjemmepleje, gået konkurs. Hver gang det sker, stiller det de berørte borgere,

medarbejderne og kommunerne i en vanskelig situation. Med en række konkrete initiativer vil regeringen med ældreminister Thyra Frank, innovationsminister Sophie Løhde og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll i spidsen forebygge konkurserne i ældreplejen, der skaber utryghed hos de ældre, deres pårørende og de ansatte og giver kommunerne problemer.

Ældreminister Thyra Frank siger: - Vi ved, at mange ældre er glade for selv at kunne vælge hjemmehjælp. Men det skal være et trygt valg. Det er meget ulykkeligt for både borgere og ansatte, når plejefirmaer må give op. Derfor skal vi forebygge så godt, vi kan, og skulle skaden ske - at et plejefirma går konkurs - så skal alle kommuner have beredskabsplaner på plads. Det sikrer vi

med ny – nødvendig - lovgivning på ældreområdet og en forbedret aftale med kommunerne om udbudsprocessen.

Ændret servicelov For at forhindre konkurserne vil regeringen bl.a. ændre serviceloven, så kommunerne forpligtes til løbende – og mindst en gang årligt – at efterberegne deres afregningspriser. Serviceeftersynet viser nemlig, at omkring hver tredje

RH Mereo Kompromisløs ergonomi med innovation og design fra alle vinkler www.rhstolen.dk

oktober 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 9


kommune undlader at justere de kommunalt fastsatte priser, og det kan betyde, at de private firmaer, der har kontrakt med kommunerne, får en lavere pris: Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll siger: - Vi skal have mere konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor. Men rammerne for, at private kan løse flere opgaver, skal være i orden – både af hensyn til borgerne og de private virksomheder, der skal konkurrere på fair vilkår. Med dette udspil viser vi vejen for kommunerne, så de kan forebygge konkurser. Serviceeftersynet viser også, at det kun er halvdelen af kommunerne, der har en beredskabsplan, som beskriver, hvordan de håndterer en konkurs blandt private leverandører. Det gør kommunerne alt for sårbare, og derfor vil regeringen forpligte kommunerne til at have beredskabsplaner. Innovationsminister Sophie Løhde siger: - I første omgang skal vi så vidt muligt forebygge konkurser i ældreplejen. Vi kan dog aldrig garantere, at der ikke er private firmaer, som må dreje nøglen om. Men vi skal sikre, at ingen ældre kommer i klemme, hvis situationen opstår. Og derfor vil vi gøre det lovpligtigt for alle kommuner at udarbejde beredskabsplaner, så vi sikrer, at de ældre fortsat får den hjælp, de har brug for.

- Det er meget ulykkeligt for både borgere og ansatte, når plejefirmaer må give op. Derfor skal vi forebygge så godt, vi kan, og skulle skaden ske - at et plejefirma går konkurs - så skal alle kommuner have beredskabsplaner på plads, siger ældreminister Thyra Frank.

› FAKTA OM INITIATIVER Regeringen har inviteret Folketingets partier til forhandlinger om udspillet, som indeholder følgende initiativer: • Krav om kommunale beredskabsplaner: Regeringen ønsker at ændre serviceloven, så kommunerne forpligtes til at udarbejde beredskabsplaner for håndtering af konkurser på hjemmehjælpsområdet. • Løbende efterberegning af afregningspriser: En ændring af serviceloven skal forpligte kommuner, der anvender en godkendelsesordning, til med faste mellemrum – og mindst én gang årligt – at sikre, at deres afregningspriser reelt afspejler kommunens aktuelle udgifter. • Krav om bankgaranti: Regeringen vil indgå aftale med KL om, at kommunerne skal stille krav om bankgaranti ved indgåelse af kontrakt med private leverandører af hjemmehjælp. • Bedre leverandørstyring: En aftale med KL skal sikre, at kommunerne gennemfører bedre udbud og systematisk følger op på deres leverandører, så de hurtigt kan opfange faresignaler på, at en leverandør er i økonomiske vanskeligheder eller misligholder kontraktforhold. • Virksomhedsoverdragelse: Flere kommuner er usikre på reglerne for virksomhedsoverdragelse i forbindelse med konkurser. Beskæftigelsesministeriet vil derfor udarbejde en vejledning til kommunerne om reglerne på området. • Bedre information om det frie valg: Kommunerne skal forbedre deres information til borgerne om, at de har mulighed for at vælge en privat hjemmeplejeleverandør.

10 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2017


KETCHUPEFFEKTEN Ketchupeffekten for OPP mangler det afgørende slag i bunden

Hvem giver det afgørende slag før ketchupeffekten for OPP? De seneste tre regeringer har ikke formået det.

Det offentligt private samarbejde (OPP) er bremset op af misbrugte chancer. OPP kan bruges meget mere, men bl.a. videndeling mellem kommuner mangler. De få nye OPP-projekter - som på Kalvebod Brygge - er løsrevne. Ketchupeffekten for OPP mangler ganske enkelt det afgørende slag i bunden, for tre regeringsgrundlag i rap har kun få linjer om OPP. Det viser en gennemgang fra Magasinet Stat & Kommune Indkøb. Carsten Greve, Professor på CBS i afdelingen for Business and Politics, taler om misbrugte chancer for OPP, og regions- og kommunalvalget 21. november kan også bremse OPP.

D

er er få af denne type OPP-projekter, men der kan komme mange flere: 30. august 2017 blev der på Kalvebod Brygge holdt et usædvanligt rejsegilde. Usædvanligt fordi det handlede om et af de sjældne OPP-projekter (Offentligt Privat Samarbejde), som opstår, når offentlige og private går sammen om eksempelvis infrastrukturprojekter gennem langtidskontrakter og deler risici og resultater. Finansiering af politisk besluttede OPP-projekter kan komme helt eller delvist fra private midler. Eksempler er skoler, svømmehaller og retsbygninger – og altså nu på Kalvebod Brygge med 40.000 kvadratmeter kontorer, der fra 2019 huser Banedanmark, Energistyrelsen, Trafik- og Byggestyrelsen

og Vejdirektoratet med 2.000 ansatte. Bygningsstyrelsen har bestilt kontorhuset som OPP-projekt, hvor projektering, etablering, drift, vedligehold og finansiering er i én kontrakt til fordel for totaløkonomi og energieffektivitet. Det er et af de største OPP-projekter i Danmark. Bag det står et konsortium med entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S, Nordea Pension Danmark, Ejendomsselskab A/S, Arkitema Architects K/S og MOE A/S, der har en 20-årig OPP-kontrakt på byggeriet som et lavenergiklasse 2020 byggeri. Problemet er, at der kunne være langt flere OPP-projekter som dette. Lige nu er der kun noget over 30. Udviklingen synes bremset nu. Og det seneste år er heller intet sket – ud

Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

over rejsegildet på Kalvebod Brygge.

10 misbrugte chancer For over ét år siden i juni 2016 skrev Carsten Greve, Professor på CBS i afdelingen for Business and Politics, en sønderlemmende kritisk kronik i Ugebrevet Mandag Morgen under titlen ”10 misbrugte chancer for en samlet OPP-politik i Danmark”. - Den kritik står til troende i dag for der er ikke sket meget siden, siger Carsten Greve nu til Magasinet Stat & Kommune Indkøb. - Problemet er, at de seneste tre regeringer ikke har prioriteret OPP med meget andet end én sætning i deres regeringsgrundlag. I det seneste regeringsgrundlag er OPP end ikke nævnt direkte.

Ikke mange ord om OPP Magasinet Stat & Kommune Indkøb har derfor læst de tre regeringsgrundlag og fundet formuleringerne. Og der er ganske rigtigt ikke mange ord om OPP: SDRSF-regeringen - oktober 2011: Et øget samarbejdet mellem den offentlige og private sektor vil være til fordel for begge samfundssektorer. Regeringen vil gennemføre en analyse af, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til løsning af offentlige bygge- og anlægsprojekter. (Analysen kom dog først i april 2015, to måneder før der kom valg og regeringsskifte – og analysen fik derfor ikke megen effekt. Rapporten var dertil i runde og uforpligtende vendinger, og den tog ikke internationale erfaringer seriøst og

oktober 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 11


være rådgivere og entreprenører, som beskytter deres viden. Derfor kan det kan være svært at trænge igennem med OPP-projekter for politikerne – specielt op til et valg. Når der ikke er brede erfaringer fra andre kommuner er der risici. Og så kan det være bedre at lade være med OPP-projekter for politikerne, pointerer Carsten Greve.

Uden sammenhæng Selv om der er over 30 projekter, hvor offentlige og private samarbejder, er der altså stadig ikke formuleret en sammenhængende politik for OPP. Blandt Carstens Greves øvrige kritikpunkter er: • Der er ikke indarbejdet erfaringer og anbefalinger fra rapporter fra bl.a. Produktivi-

tetskommissionen i policypraksis for OPP. • Man ignorerer internationale erfaringer og samlede anbefalinger fra f.eks. OECD, Verdensbanken og lignende organisationer. • Der er ingen oversigt over pipelines af projekter, som ellers er en anbefaling fra alle, der arbejder med OPP. • Der er ikke en videns-enhed om OPP på niveau med andre sammenlignelige lande. - Der har været en række misbrugte chancer, hvor skiftende regeringer kunne have slået til og formuleret en sammenhængende politik, fastslår Carsten Greve.

› FAKTA OM OPP´S OMTUMLEDE HISTORIE

Carsten Greve, Professor på CBS i afdelingen for Business and Politics, kritiserer manglen på sammenhæng i en dansk OPPpolitik.

anvendte ikke systematisk viden fra de 17 interview, der var gennemført, red.) V-regeringen - juni 2015: Regeringen vil øge brugen af offentlige-private partnerskaber (OPP) i forbindelse med offentlige bygge- og anlægsprojekter. VLAK-regeringen - november 2016: Regeringen vil tage initiativ til og sikre, at offentlige aktører ikke gennemfører erhvervsaktiviteter, der bør udføres af private. Desuden skal der være fair og lige konkurrence, så̊ offentlige aktører ikke stilles bedre end deres private konkurrenter. (OPP nævnes end ikke direkte i det nyeste regeringsgrundlag, red.)

Stor undren – og bremse fra kommunalvalg Carsten Greve under sig meget over underprioriteringen af OPP. - Det er underligt for de fleste sammenlignelige lande har en

politik for OPP, og man kan tage inspiration fra OECD. Det er ret gennemtygget rundt i verden, så man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, påpeger han i dag. Den manglende videndeling fra de gennemførte, danske OPP-projekter er en væsentlig udfordring, mener han. - Man skal selv skaffe ingeniører og rådgivere. Det kræver ressourcer, understreger Carsten Greve, som heller ikke afviser, at det næste kommunal- og regionsrådsvalg den 21. november kan bremse flere OPP-projekter. - Man skal forklare meget, hvis man vil sætte et nyt OPPprojekt i gang op til et valg. Og vi har netop ikke en god videndeling, så det meste handler om internationale erfaringer. Der er ikke en pipeline af synlige projekter herhjemme. Vi har ikke har en samlet oversigt over danske OPP-projekter. Der vil også

12 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2017

• OPP kom på dagsordenen i 1990’erne i Storbritannien. OPP for infrastrukturprojekter er, når det offentlige og private arbejder sammen om et infrastrukturprojekt og deler ressourcer, risici og resultater. Normalt stiftes et særligt OPP-selskab. • Selv om OPP oprindelig var påbegyndt af de konservative i Storbritannien, tog New Labour politikken til sig i stor stil. Også i andre lande begyndte OPP-modeller at vinde frem, især i Australien og i Canada. OECD og Verdensbanken kan nu dokumentere global udbredelse af OPP. • OPP blev første gang nævnt i Danmark i 1999 i en redegørelse fra Finansministeriet. Her berettede ministeriet om de ny model for infrastrukturprojekter. Der skete ikke rigtig mere, før en ny regering i 2004 publicerede ”Handlingsplan for OPP”. • Regeringen fik udarbejdet en markedsanalyse for OPP 2005-2015. Der blev holdt workshops og konferencer med OPP på dagsordenen. Seneste rapport hedder ”Økonomisk fordelagtighed ved offentlig-private partnerskaber” og blev offentliggjort i april 2015. • Det første OPP-projekt var Vildbjerg Skole (nu i Herning Kommune). Herefter fulgte statslige byggeprojekter, bl.a. et nyt Rigsarkiv og en motorvej i Sønderjylland. • I oktober 2015 gav daværende social- og indenrigsminister Karen Ellemann dispensation for 400 mio. kroner til fire regionale OPP-projekter. • I 2015 lancerede Europakommissionen en ny investeringsplan (Investment Plan for Europe) med principper om OPP. ”Juncker-planen” vil tiltrække investeringer fra den private sektor ved selv at gå forrest med offentlige investeringer. De private investeringer skal være fundamentet for satsningen til 315 milliarder euro. Midlet er OPP, der skal binde de private investorer sammen med offentlige projekter. Alle EU-lande blev bedt om at melde projekter ind til Juncker-planen. Da sagen var drøftet i regeringen, lød meldingen fra Danmark, at Juncker-planen nok ikke var møntet på Danmark. • I 2017 har regeringen endnu ikke formuleret en samlet OPPpolitik.

Kilde til fakta: Carsten Greve, Professor på CBS i afdelingen for Business and Politics.


YOU

DU HAR BRUG FOR AT FORBEDRE SERVICEN FOR BORGERNE.

WE

VI HAR UDVIKLET EN UNIK BRUGERVENLIG SELVBETJENINGSLØSNING.

Forbedret borgerservice. Det er udgangspunktet for Konica Minoltas unikke scanningsløsning, der er en selvbetjeningsløsning for borgeren i borgerservice. Vores produktprogram er i tråd med kommunernes digitaliseringsstrategi med fokus på lav TCO. Kontakt os for et overblik over dine muligheder på konicaminolta.dk/borger eller på 72212121.

DIGITAL WORKPLACE


Omkostninger ved offentlige udbud skal ned En ny rapport dokumenterer nu, at der er alt for store omkostninger for private virksomheder, når de byder på offentlige opgaver. Det går ud over kvaliteten og er spild af skattekroner og virksomhedernes ressourcer, lyder det fra Dansk Erhverv. En forskergruppe fra Center for forskning i offentligt-privat samspil (COPS) fremlagde for nylig en rapport, hvor de gennemgår, hvor dyrt det er for private virksomheder at byde på offentlige opgaver – de såkaldte transaktionsomkostninger. Rapporten dokumenterer, at inden for rådgivning ligger de samlede transaktionsomkostninger på op til 45 procent af kontraktværdien.

”Det er absurd, at virksomheder skal bruge så store ressourcer på at byde på en opgave, de måske ikke en gang får. Det giver hverken værdi for det offentlige eller for de virksomheder, som byder på opgaverne”, siger Malene Jæpelt, politisk konsulent i Dansk Erhverv og forsætter ”Vi skal have konverteret transaktionsomkostninger til merværdi for både offentlige og private. Ressourcerne skal anvendes bedst muligt. Det har begge parter en interesse i.” Har udviklet en udbudsstandard Rapporten viser, at specielt de kreative rådgivere, som fx PR-, kommunikations- og reklamebureauer, oplever høje omkost-

ninger. Det overrasker dog ikke sekretariatschef i Public Relations Branchen, Daniel Møller Jensen: ”Det er egentlig ikke så overraskende læsning for os. Vi har længe forsøgt at fortælle de offentlige myndigheder, at der er store forskelle på at udforme tilbud på blyanter og på fx en informationskampagne. En informationskampagne kræver et enormt forarbejde, som de offentlige udbud ikke tager højde for.” Hvis udbuddene skal være mere effektive skal omkostningerne ned - ellers betyder det tab af konkurrence på områderne og dårligere løsninger for kommuner, stat og i sidste ende borgere. ”Transaktionsomkostningerne

er alt for høje. Vi vil gerne inspirere til bedre udbud på kommunikationsområdet og især en nedbringelse af omkostningerne ved at afgive tilbud. Der er alt at vinde ved at nedbringe transaktionsomkostningerne. I stedet for at bruge penge på administration og kontrol, bruger man penge på det, man køber - nemlig bedre kommunikation. Derfor har vi sammen med Dansk Erhverv udarbejdet en udbudsstandard, som vi vil opfodre offentlige indkøber til at bruge.” lyder det fra Tine Aurvig-Huggenberger, CEO i brancheforeningen for rådgivere indenfor Kreativitet og Kommunikation.

Hvem skal have grøn indkøbspris 2017?

Fremgang i brugen af "følg eller forklar"-princippet

Det hele handler om at sætte et markant volumenmæssigt aftryk med en væsentlig miljøeffekt eller skabe efterspørgsel efter nye grønne produkter eller ydelser eller udvikle nye innovative løsninger, der understøtter bæredygtige indkøb; fx forretningsmodeller, værktøjer eller markedsdialog. Ansøgningerne vil blive vurderet på kriterierne markedseffekt, nytænkning og udviklingspotentiale. ­Derefter udpeger Forums fagpanel tre nominerede, som præsenteres på Forums hjemmeside 11. oktober 2017 og fra samme dag og nogle uger frem kan alle medlemmer stemme om, hvem af de nominerede der fortjener at få prisen der uddeles i uge 45.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført den årlige evaluering af statslige ordregiveres brug af "følg eller forklar"princippet om sociale klausuler ved uddannelses- og praktik­aftaler. Princippet indebærer, at statslige ordregivere i relevante udbud enten skal anvende sociale klausuler eller forklare, hvorfor de ikke gør det. Evalueringen viser, at flere statslige ordregivere anvender princippet. Evalueringen dækker statslige udbud i perioden 1. januar 2015 31. december 2016. Se hele evalueringen på bedreudbud.dk

14 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2017


MØDER OG KONFERENCER

Tota leveran ldør på de stat slige af taler

KONFERE CER, MØDERN& OPHOLD

Lige præcis her får du altid ”det lille ekstra” I HUSET Middelfart – midt i naturen – midt

Udover konferencecentret rummer vi også Dan-

i Danmark. Ønsker du uformel stemning,

marks største byggeudstilling, som kan medvirke

god kvalitet og nærværende service,

til det sjove indslag i dit arrangement. Udover at

så har du brug for os.

du kan samle boliginspiration, kan gruppearbejdet eller en ”walk the talk” foregå her – der er

Vi har funktionelle konferencefaciliteter, hyggelig restaurant og café samt en god seng at sove i – og med køkkenets kærlighed til lokale råvarer og økologi, har vi alt hvad der skal til, for at dit næste arrangement bliver en succes.

28.000 m2 at boltre sig på. Vi står klar med sparring og gode idéer, så vi sammen sikrer at dit udbytte bliver optimalt. Book nu og lad os komme i gang.

Møder o konferen g cer midt i Danmark

HUSET middelfart Hindsgavl Allé 2 5500 Middelfart 70 12 36 00 Nyheder·tilbud·arrangementer

huset-middelfart.dk


København er med til at trække POGImiljøgodkendelser frem i SKI-kataloget.

KØBENHAVNS KOMMUNE gik forrest – og nu kan du let finde POGI-godkendte forbrugsartikler i SKI-kataloget Københavns Kommune er foregangskommune, når det kommer til grønne indkøb. København er også er medlem af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI). Nu er der også POGI-godkendte produkter på SKI-aftaler. På kommende aftaler vil SKI have fokus på at få POGI-mærket produkterne i SKI-kataloget. Og når du fremover søger i SKIkataloget, vil POGI-logoet nu være synligt.

K

øbenhavns Kommune og Abena indgik i efteråret 2016 et samarbejde om at synliggøre de POGIgodkendte forbrugsartikler på 50.20-aftalen. Det kommer nu alle de tilsluttede brugere til

gavn, at der er nem adgang til at finde grønne forbrugsartikler i SKI-kataloget. Københavns Kommune har længe været en foregangskommune, når det kommer til grønne indkøb. Og det fylder

16 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2017

stadig mere i kommunen, der også er medlem af Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb (POGI). - Det betyder meget for os, at de produkter vi køber er i orden, og vi har forpligtet os til at leve

op til POGI-krav i vores indkøb. Derfor har vi et stigende fokus på, at der er et grønt sortiment på kommende aftaler, samt at vi i vores kontraktstyring følger op på, om vores brugere køber de POGI-godkendte produkter,


Så er vi igen offentligt tilgængelige

Hos DGI-byen er vi glade for være tilbage på statsaftalen. Vi er så glade, at vi har oprustet og budt velkommen til en erfaren kapacitet, som er blevet fast kontaktperson på de offentlige kunder. Mød Michael Sørensen …

Hvorfor har du valgt DGI-byen? Der er flere grunde, heldigvis – og måske er det netop den bedste grund: Hele pakken. Og så er jeg også tiltrukket af det faktum, at vi er lidt anderledes – DGI-byen leverer oplevelser tilbage til samfundet gennem udstillinger, events, sportsaktiviteter m.m. Her skiller vi os ud fra andre, og det er samtidig meningsfyldt.

Hvordan adskiller offentlige kunder sig fra private? I bund og grund handler det om at levere det rette produkt til den rette pris. Og så kan der være features, som er særligt vigtige for en

kunde, uanset om det er privat eller offentligt. Hos os kan det være, at vi giver noget tilbage til samfundet, men det kan naturligvis også være mere lavpraktisk – at vi har erfaringen, er fleksible mht. størrelse eller vores gode beliggenhed mellem storbyen og Kødbyen. Vel at mærke med gode transport- og parkeringsforhold. Uanset hvilken arrangementstype, er det vigtigt for mig, at lytte til kundernes behov, så vi sammen kan skabe et værdifuldt arrangement for arrangøren og ikke mindst gæsterne. Michael Sørensen kommer fra hotel- og rejsebranchen og er uddannet HD fra CBS. Du kan kontakte Michael på T/ 2835 9309 eller på E/ mso@dgi-byen.dk.


siger Mie Jensen, contract manager i Københavns Kommune.

Det grønne indkøbsbehov er dækket på aftalen I september 2016 tiltrådte Københavns Kommune SKI’s kommunalt forpligtende aftale 50.20 Forbrugsartikler , hvor Abena er eneleverandør. Efter kort tid stod det klart, at deres brugere ikke kun købte de POGIgodkendte forbrugsartikler på aftalen. - Vi er glade for, at Abena ville indgå i et samarbejde med os, og at vi har fået den samme leverandør til alle vores forbrugsartikler. Nu kan vi både leve op til forpligtelsen på SKI’s aftale og til POGI. Sammen med vores miljøkonsulent tog vi et møde med Abena, og de var positive over for at indgå et samarbejde med os. Vi startede derfor med at kortlægge, hvad vi rent faktisk købte, og hvilke produkter på aftalen vi kunne konvertere til, fordi de levede op til POGI’s krav. Det viste sig, at der var ca. 100 produkter tilbage, som vi købte i kommunen og ikke kunne konvertere uden videre. Her skulle vi lave separate handlingsplaner, fortæller contract

manager Eva Dinesen, der stod for implementeringen af aftalen. Handlingsplanerne omfatter blandt andet udskiftning af doseringsanlæg, så de er kompatible med de forbrugsartikler på aftalen, der lever op til POGI’s krav. Den proces er stadig i gang, og Abenas konsulenter hjælper København Kommunes brugere med udskiftningerne og med at konvertere til de POGI-godkendte forbrugsartikler. - Abena vil gerne bidrage til at mindske miljøbelastningen og arbejder kontinuerligt med miljømærkning og miljøoptimering af vores produkter. Vi ser derfor POGI som et rigtig godt supplement til de officielle miljømærker, og det viser, at der kan også indkøbes med en miljøvenlig profil, selvom produkterne ikke har et officielt miljømærke, siger Jane Lautrup Asmussen, udbudschef i Abena.

POGI på SKI-aftaler 50.20 Forbrugsartikler er den første SKI-aftale, hvor de produkter, der lever op til POGI’s indkøbsmål, har fået et POGImærke i SKI-kataloget. Det gør det muligt at filtrere og søge efter POGI-godkendte pro-

dukter og hente dem ind i egne kataloger. Når du fremover foretager søgning i SKI-kataloget, vil POGI-logoet således nu være synlig, og kan vælges på lige fod med andre produktegenskaber. - SKI indgik i 2013 en samarbejdsaftale med POGI, og på mange af de forpligtende rammeaftaler er POGI’s indkøbsmål omfattet af kravspecifikationen. Det betyder, at vi på disse aftaler har stillet krav på alle produkter og ydelser, hvor det er relevant. Hvis der ikke er opbakning blandt vores kunder til, at et specifikt miljøkrav skal gælde hele sortimentet på en aftale – oftest på baggrund af en prisstigning – indarbejder SKI typisk kravet på udvalgte varelinjer. Aftalen tilbyder på den måde både varelinjer, der lever op til det grønne krav, og varelinjer, der ikke gør, siger Katrine Pape Huldahl, udbudsjurist og CSR-ansvarlig i SKI og tilføjer: - På kommende aftaler vil SKI have fokus på at få POGI-mærket produkterne i SKI-kataloget. Det bidrager til at synliggøre, hvilke produktlinjer der er grønne – og kan være kundernes rettesnor, når de ønsker at købe grønt.

› FAKTA POGI = Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb. Partnerskabet blev dannet i 2006 og er et samarbejde mellem offentlige organisationer, der vil fremme bæredygtige løsninger og købe grønt ind. Partnerskabet består af København, Århus, Odense, Herning, Egedal, Sønderborg, Frederiksberg, Roskilde, Ishøj, Gladsaxe, Kolding og Aalborg Kommune samt Miljø- og Fødevareministeriet, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Vandcenter Syd. Du kan trygt handle ind på SKI’s forpligtende aftaler, hvis du er medlem af POGI. SKI og POGI indgik i 2013 en samarbejdsaftale og alle aftaler, der er lavet herefter, lever op til POGI’s indkøbsmål, hvis der er formuleret sådanne på aftaleområdet. Det drejer sig om følgende aftaler: • 50.10 Kopi og print • 50.20 Forbrugsartikler • 50.25 Storkøkkenudstyr (kommende aftale) • 50.30 Møbler • 50.40 Computere • 50.48 Tele og data • 50.55 Kontorartikler (kommende aftale) • 50.70 AV-udstyr • 50.90 Fødevarer • 50.95 Sygeplejeartikler

Bedre konfliktløsning i byggebranchen kræver stor vilje og nye traditioner Indgroede rutiner og mangnelle måder at løse konflikter lende kendskab mediation på,januar viser en ny2017 undersøgelse fra Stattilog Kommune er i høj grad medvirkende til at Mediationsinstituttet. Mediabyggebranchen vælger traditio- tionsinstituttet har spurgt et

Totalleverandør til den offentlige sektor

Aftørringspapir og dispensere • Rengøringsløsninger Personlig hygiejne og hudpleje • Borddækning • Engangsservice Kaffe, te og automatprodukter • Fødevareemballage • Køkkenudstyr

Tlf. +45 7010 7700 . www.multiline.dk

18 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2017

udsnit af repræsentanter fra den danske byggebranche – herunder entreprenører, bygherrer og rådgivere – om eventuelle barrierer ved brug af mediation. Resultatet viser, at 82 % mener, at advokaterne giver utilstrækkelig oplysning om muligheden for at bruge mediation. Derudover er et generelt lavt kendskab (80 %) og stærke traditioner (77 %) to andre væsentlige barrierer for mediationens udbredelse. En af de væsentlige barrierer på tværs af alle tre kategorier i undersøgelsen er byggebranchens stærke tradition for juri-

diske konfliktløsningsmetoder. Ifølge advokat og mediator, Jes Anker Mikkelsen, overvejer parterne ofte slet ikke mediation: ”Min oplevelse er, at parterne i byggebranchen næsten har en automatisk tilgang til konfliktløsning. Hvis man ikke kan blive enige, så går man i voldgift, så er det videre til syn og skøn, og så kører hele apparatet. Det er meget traditionelt, og der er ikke så mange, der tænker mediation ind,” forklarer mediator Jes Anker Mikkelsen.


IKAS ÅRSKONFERENCE 2018: OFFENTLIG INNOVATION – FREMTIDENS UDBUD

Hvad bringer fremtiden for offentlige indkøb? IKAs Årskonference afholdes næste gang d. 6.-7. februar 2018 på Comwell Congress Center Copenhagen og vil give dig som konferencedeltager inspiration og værktøjer til at arbejde smartere og mere effektivt med udbud og indkøb. Ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde, åbner de to dages konference, som har fokus på dialog og faglige indlæg. Journalist Cecilie Beck guider os igennem programmet med nogle af følgende headlines: o o o o o

Fremtidens indkøb – udviklingspartnerskaber? Det professionelle indkøbs Danmark Fra arbejdsstyrke til innovationsstyrke Transaktionsomkostninger Tjenesteydelser

I den fineste røde tråd med temaet ”offentlig innovation” uddeles de to priser IKAs Dialogpris og Danmarks Bedste Udbud på konferencen. Disse priser hædrer netop udbud, som hæver niveauet og tør gribe opgaven anderledes an.

Årets vinder, Dansk Industri, vandt blandt andet på at have stået bag en række indsatser, som har haft fokus på at understøtte en konstruktiv dialog omkring forebyggelse og håndtering af konkurser samt rammerne for privat pleje. DANMARKS BEDSTE UDBUD Formålet med at uddele Danmarks Bedste Udbud er at skabe fokus på den ekstraordinære indsats. Oftest er det hårdt arbejde at gå forrest; Der er regler, der skal overholdes, forventninger, der skal afstemmes, og der skal bruges ressourcer på at finde nye løsninger og metoder. Det gode udbud er inspirator og vejviser for fremtidige udbud. Prisen tildeles selve udbuddet og ikke den enkelte person eller samarbejdet.

IKAS DIALOGPRIS IKAs Dialogpris tildeles en offentlig myndighed, brancheforening, institution eller privat leverandør til det offentlig, der har skabt et godt resultat på baggrund af dialog og som har bidraget til udvikling af smidigere offentlig indkøb.

Vinderne af Danmarks Bedste Udbud 2016 blev BlueKolding A/S og Stjernholm A/S med et udbud, der havde fokus på dialog, forhandling og nytænkning i forhold til en kombination af forhandlingsøkonomi og klogt partnerskab. HVORDAN NOMINERER JEG? Benyt din mulighed for at give dine kolleger i indkøb og udbud et skulderklap for et godt stykke arbejde. Du finder formularen for nomineringerne på www.ika.dk/aktivitet/.

Læs mere på www.ika.dk


• • • •

SUNDE MEDARBEJDERE er et værdifuldt aktiv!

Sideeffekterne ved at sørge for, at der på arbejdspladsen er adgang til frisk koldt vand er mange og talrige. Vi nævner de mest åbenlyse her: - Mindre hovedpine - Mindre fravær - Mere effektivitet - Færre fejl - Bedre arbejdsklima - Flere succesoplevelser - Bedre bundlinie Waterlogic DK iHOUSE Lene Haus Vej 15 7430 Ikast

Hovednr. + 45 7023 8055 www.waterlogic.dk www.wlshop.dk

Uten navn 3 1

20 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2017

08.10.2014 10:46:13


DEN GRØNNE SEKTOR 2. SEKTION – TEKNIK OG MILJØ

E-bænken blev Årets bænk på messen Have & Landskab læs side 24

Have & Landskab slog alle rekorder læs side 25

› 2 ÅRS

REKLAMATIONSRET

KOMPAKTTRAKTORER 23-44 HK

Flere modeller! Kampagnepris

L4240 HST - 44 HK

kr.309.500,excl. moms

Traktorer Græsklippere Gravemaskiner Læssemaskiner Fejemaskiner Saltspredere El-biler

Maskiner til den professionelle bruger

Kastrup Tlf.: 32 50 29 02 Skanderborg Tlf.: 86 52 42 11

Find nærmeste forhandler på

Kampagnepriser fra kr. 179.500,-

Ring nu for demo på 32 50 29

02


STORT DRIFTSUDBUD gav skarpe priser

Vejdirektoratets udbud har givet en besparelse på mindst 10%

Der har været en god konkurrence mellem tilbudsgiverne i det store udbud af driftsopgaver på statsvejnettet, som Vejdirektoratet netop har gennemført. Resultatet er, at de 3.800 kilometer statsvej også i de kommende år bliver drevet og vedligeholdt til rigtigt fornuftige priser.

D

et fortæller områdechef Michael Ebbesen, efter at Vejdirektoratet har gennemgået alle tilbuddene i driftsudbuddet og afgjort, hvilke virksomheder der vinder kontrakterne. ”Vi har haft en vellykket licitation, hvor der på langt de fleste entrepriser har været fin konkurrence med gode priser til følge,” siger han. ”Dermed tyder alting på, at driftsudbuddet skabte lige netop den konkurrence i markedet, som vi sigtede efter, da vi valgte at udbyde opgaverne på den måde.” Den samlede årlige tilbudssum for Vejdirektoratets 42 entrepriser er landet på godt 240 millioner kroner. Entrepriserne er dog skalérbare, så der er en mulighed for, at den samlede entrepriseomsætning lander på et højere beløb. Michael Ebbesen oplyser til Magasinet Stat & Kommune Indkøb, at man er ved at regne på besparelsen, men at tallene allerede her ved redaktionsdeadline viser en besparelse på mindst 10%.

Fleksibel udbudsmodel ”Der er tale om et resultat, der bestemt ligger i den fornuftige ende,” siger Michael Ebbesen. ”Og det bestyrker os i vores tro på, at det er rigtigt at køre med denne fleksible udbudsmodel, hvor virksomhederne har mulighed for at sammensætte kombinationstilbud mod at opnå mængderabatter. Det er jo en udbudsform, der både er i Vejdirektoratets og i branchens interesse, da den giver virksomhederne mulighed for at afgive de bedst mulige tilbud”. I alt modtog Vejdirektoratet 157 enkelttilbud fra 33 bydende virksomheder. Herudover blev der givet 91 kombinationstilbud med rabat for samlet overdragelse af kombinationen. Ud fra disse tilbud har Vejdirektoratet regnet sig frem til hvilke virksomheder, der fra 2018 og fire år frem skal stå for den løbende drift af statsvejene - herunder renholdelse, reparationer af asfaltbelægninger og skilte samt drift af mekaniske og elektriske installationer og anlæg.

22 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2017

Der var en stand still periode på 10 kalenderdage uden indkomne klager og Vejdirektoratet er nu i fuld gang med at indgå kontrakter med de vindende

tilbudsgivere. Når kontrakterne er indgået vil de vindende entreprenører bliver indkaldt til opstartsworkshops.

› Fakta om det store driftsudbud: Der er valgt entreprenører til følgende driftsopgaver: • Vejmandstilsyn • Renhold af arealer og udstyr • Drift og vedligeholdelse af afvandingssystemer bl.a. rabatter, grøfter og brønde • Drift af sideanlæg og toiletbygninger mv. • Drift af beplantning • Reparation af asfaltbelægninger • Genmarkering af kørebaneafmærkninger • Reparation af autoværn og skilte • Drift af pumper • Drift af fartvisere • Mindre reparationer på bygværker • Drift af klapbroer • Drift af signalanlæg mv. • Drift af tunnelbygværker og -installationer Driftsarbejderne har kontraktstart 1. januar 2018. Senere på året udbydes yderligere drift- og vedligeholdsarbejder omfattende vintertjeneste samt asfaltbelægninger og bygværker


KLAR MED

ENDNU EN SPECIALISERET FEJE/-SUGEMASKINE Kärchers MC 80 er en helt ny, specialudviklet og professionel feje/-sugemaskine i 2,5 tons klassen. Ud over uovertruffen komfort og brugervenlighed adskiller den sig ved at leve op til de nye miljøkrav fra 2019. Den knækstyrede Kärcher MC 80 opfylder allerede nu den såkaldte Stage V norm, som er EU’s kommende norm for emission fra 2019. Det er den første feje/-sugemaskine i klassen, der lever op til de kommende krav, og det sker i kraft af Yanmars helt nyudviklede Commonrail motor på 26kW. MC 80 er designet til brug i byområder eller andre tætbefolkede steder. Den udmærker sig ved klassens mest rummelige og komfortable kabine og udsyn på 360 grader. Den har taget rummelighed og komfort med sig fra sine søskende MIC 50 og MC 130.

Den betjenes ligesom de øvrige maskiner med to joysticks. - Den nye fejemaskine blev præsenteret for nyligt på messen Have & Landskab. Det er en maskine, vi forventer os rigtig meget af, og vi har med denne maskine virkelig bevist, at vi er konkurrencedygtige på hele feltet for city fejemaskiner, siger salgschef Flemming Christensen, Kärcher Danmark. Kärcher MC 80 er udviklet som fejemaskine uden kompromisser. Derfor de gode oversigtsforhold med den store kabine på 1,2 m3, samt, en affaldsbeholder, der rummer 800 liter. Maskinen har individuel børstekontrol af de to børster, som kan feje i bredder fra 550 mm til 1630 mm. Børsterne kan betjenes individuelt, så den ene børste kan være nede og den anden oppe, eksempelvis ved niveauforskelle.

Den knækstyrede Kärcher MC 80 er særdeles manøvredygtig og har udsyn på 360 grader fra kabinen. Den betjenes ved hjælp af to proportionale joysticks.

DELTAG I NY TEMAGRUPPE

om miljø og grønne områder Forum for Bæredygtige Indkøbs nye temagruppe om miljøvenlig etablering og drift af grønne områder starter i slutningen af november. Her kan du melde dig til, hvis du vil deltage i diskussioner og videndeling om udbud og indkøb af varer og tjenesteydelser, der knytter sig til de grønne områder – hvad end etablering og drift løftes af en intern funktion eller udbydes til eksterne leverandører. Temagruppen vil have fokus på miljøforhold for anlæg og vedligeholdelse af grønne områder samt

indkøbernes muligheder for at stille krav til dette. Der vil både være fokus på indkøb af anlægsgartnere som ydelse samt indkøb af udstyr og maskiner. Der vil i alt blive afholdt 4 møder. Det første møde afholdes mandag den 29. november 2017 kl. 12:30 i Miljøstyrelsen. Tilmeld dig via adressen dm@planmiljoe.dk Spørgsmål vedrørende temagruppen kan stilles til Rikke Fischer-Bogason fra Sekretariat for Grønne Indkøb på rfb@ planmiljoe.dk

oktober 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 23


Publikum kårede E-Bænken til ”Årets bænk”

D

et blev den interaktive E-Bænken fra firmaet Urban Elements, som løb med titlen som ”Årets bænk”, da messen Have & Landskab for nyligt og for første gang kårede Publikumsprisen på baggrund af stemmer fra udstillingens gæster. 17% havde valgt at stemme på bænken, som både har wifi, 220v strømstik og ikke mindst to markante lysstave til at oplyse byrummet i de mørke timer. Partner i Urban Elements, Simon Rosendal, fortæller, at det er første gang at E-Bænken overhovedet bliver vist i Danmark. Den er nemlig udviklet i

Vinderen af Publikumsprisen 2017 – Årets bænk – blev E-Bænken fra Urban elements

samarbejde med Oslo Kommune, og indtil videre har kun nordmændene haft glæde af den interaktive bænk. Men nu ser Simon Rosendal frem til at kunne bringe ”Årets bænk” til Danmark ”Det er da et ordentligt skulderklap, og prisen betyder jo nok, at det bliver lettere for os at være med til at skabe mere trygge og brugbare uderum rundt omkring. Den er faktisk et møbel, som tiltrækker folk med sit lys og samtidig tillader den gratis wifi eksempelvis turister at sidde ned og få styr på tingene og samtidig få ladt telefonen op,” fortæller Simon Rosendal, der også peger på bænkens indbyggede 220v strømstik, som kan bruges til eksempelvis at sætte en madvogn eller et musikanlæg til og dermed understøtte arrangementer i byrummet.

Elektrisk redskabsbærer løb med Maskinleverandørernes Innovationspris 2017 En ægte verdensnyhed fik førstepladsen i den nyindstiftede Maskinleverandørernes Innovationspris på den nyligt overståede messe Have & Landskab. Det var således folkene fra H.A. Fog A/S, der kunne træde frem og modtage blomster, champagne og håndtryk fra Slagelses borgmester Stén Knuth for deres elektriske redskabsbærer Nimos Posi-Trac med el-drevne redskaber i et stærkt felt af innovative maskinnyheder. Direktør i H.A. Fog A/S, Karsten Fog, er forståeligt glad for prisen. ”Nu er vi et firma, som er 60 år gammelt, og jeg er lige blevet drillet med, at vi er blevet noget gråhårede. Så at det netop er en pris for innovation, som vi løber med, betyder enormt meget,” sagde Kar-

sten Fog og pointerede, at den elektriske redskabsbærer vitterligt også har fortjent titlen som verdensnyhed. Den betragtning giver Klaus Nissen, direktør i Dansk Maskinhandlerforening, Karsten Fog ret i. ”Det er jo en eldreven redskabsbærer, som rent faktisk kan køre på batterier. Og med dét mener jeg, at tidligere skulle den slags maskiner nærmest lades op hvert femte minut, hvorefter de kunne køre i en halv time. Men her kan det rent faktisk lade sig gøre at køre en hel arbejdsdag på én batteripakke. Det er reel innovation,” lyder det fra Klaus Nissen, som er sikker på, at konceptet med ”Maskinleverandørernes Innovationspris” er kommet for at blive.

24 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2017

Slagelse Kommunes Borgmester Stén Knuth til venstre overrakte Innovationsprisen til vinderen Karsten Fog fra H.A. Fog A/S


Rekorderne blev slået på dette års Have & Landskab

A

llerede ved åbningen af den 25-års jubilæumsudstilling i Slagelse stod rekordmange 278 udstillere klar til at tage imod hele branchen og den endelige optælling af de besøgende over de 3 dage messen varede, viste desuden, at flere grønne fagfolk end nogensinde før havde valgt at lægge vejen forbi Selandias arealer nord for Slagelse. I alt blev 11.259 besøgende således registreret ved indgangen, og det er 430 mere end den hidtidige publikumsrekord fra 2015, hvor Have & Landskab tog imod 10.829 gæster. Fordelt på de enkelte dage var der 2.896 besøgende onsdag, 4.930 om torsdagen og 3.433 om fredagen. Det rekordhøje besøgstal er en stor, positiv overraskelse, lyder det fra Have & Landskabs bestyrelsesformand, slotsgartner og adjungeret professor Palle Kristoffersen: “Og det er jo særligt

11.259 fagfolk gjorde jubilæumsudstilling til den mest besøgte Have & Landskab nogensinde.

imponerende, når man tænker på, at det var decideret dårligt vejr i to dagene. Heldigvis sluttede vi jo med høj sol og altså også igen i år med rekord i antal

Ny grøn indkøbspolitik i Københavns Kommune

Mad- og bagepapir, rengøringsservice og bomuldstøj skal have Svanemærket eller EU-blomsten, når Københavns Kommune køber ind. Den nye grønne indkøbspolitik sikrer flere miljømærkede varer, og samtidigt vil kommunen arbejde for, at der bliver udviklet mere miljømærket legetøj og kontormøbler. Københavns Kommune

vedtog for nyligt en ny grøn indkøbspolitik med et krav om, at kommunens syv forvaltninger skal gå efter miljømærkede produkter i alle relevante indkøb og udbud. Københavns Kommunes grønne indkøbspolitik skal vedtages endeligt i Borgerrepræsentationen den 12. oktober 2017 og de nye krav træder i kraft den 1. november 2017.

udstillere og besøgende. Men jeg synes, at det er endnu mere vigtigt at fastslå, at det også har været den bedste Have & Landskab nogensinde. Stemningen

og humøret var fantastisk uanset hvor man spurgte hen. Så jeg må bare konkludere, at vi er meget, meget glade,” lyder det fra Palle Kristoffersen

Konkurrence mellem vindmøller og solceller Regeringen og Dansk Folkeparti har for kort tid siden i dag indgået en aftale, der skriver energipolitisk danmarkshistorie ved for første gang nogensinde at lade solceller og vindmøller konkurrere om at levere mest grøn strøm til forbrugerne for sammenlagt ca. 1 mia. kr. i årlige udbud i 2018 og 2019. Derudover laves der en overgangsordning for igangværende landvindmølleprojekter, ligesom der afsættes 150 mio. kr. til at opstille nye forsøgsmøller, så Danmark fortsat kan være et foregangsland for udvikling af fremtidens vindteknologi.

oktober 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 25


Brug for større stats-opbakning til KLIMATILPASNING Kommunerne er godt i gang med klimatilpasningen, men der er stadig stort forbedringspotentiale, viser CONCITO-rapport med titlen ”Robusthed i kommunale klimatilpasningsplaner”. Alle kommuner har, som aftalt med regeringen i 2012, nu udarbejdet klimatilpasningsplaner.

K

limaforandringerne forventes over de næste årtier at medføre store udfordringer for Danmark, med betydelig risiko for store samfundsøkonomiske tab. For at begrænse skaderne er det afgørende, at Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til højst 2 grader ved udgangen af dette århundrede overholdes. I modsat fald kan klimaskaderne blive langt mere alvorlige for Danmark. De danske kyster og byer

vil under alle omstændigheder blive udfordret af mere vand fra alle sider. Konkret i form af kraftigere nedbør og storme, højere grundvandsstand, øget afstrømning i vandløb og søer, samt højere havvandsstand og stormflodshøjder. Den øgede risiko skal håndteres effektivt for at minimere sandsynlige skader. Der skal også sikres fuld integration af klimatilpasnings-indsatsen i udviklingen af fremtidens danske bysamfund, da der herigennem kan opnås betydelige gevinster.

26 / Stat & Kommune INDKØB / oktober 2017

Alle danske kommuner har, som aftalt med regeringen i 2012, nu udarbejdet klimatilpasningsplaner. Planerne skal give et overblik over de lokale klimarelaterede risici og prioritere indsatser fremadrettet. I rapporten ”Robusthed i kommunale klimatilpasningsplaner” undersøger CONCITO de kommunale klimatilpasningsplaner med fokus på indsatsens klimatiske robusthed, forstået som evnen til at forvalte de nuværende og voksende klimarelaterede risici. Derudover

undersøges klimatilpasningens samspil med beredskabet, byudvikling, skabelse af merværdi og tværkommunalt samarbejde omkring klimatilpasningen. Endelig er der lagt vægt på de nationale rammebetingelser for kommunernes indsats i klimatilpasningen.

Utilstrækkelighed i planer Undersøgelsen viser blandt andet, at: • Kommunerne er kommet godt i gang med at agere i en teknisk, økonomisk og for-


valtningsmæssig kompleks dagsorden. Men generelt er håndteringen af den samlede vandrelaterede risiko på såvel kommunalt som statsligt niveau fortsat utilstrækkelig. Forståelsen og viljen er der i høj grad. Dog er der fortsat en meget uensartet tilgang til udfordringen samt mange benspænd i de eksisterende rammebetingelser – særligt i relation til vidensgrundlaget, lovgrundlaget og finansieringen. • Sårbarheden overfor de forskellige vandtyper (havvand, grundvand, nedbør og vandløb) varierer kraftigt på tværs af kommunerne, og selv blandt kommuner med sammenlignelige udfordringer er der en uensartet praksis i håndteringen af dem. Kommunerne har et generelt utilstrækkeligt vidensgrundlag om de lokale klima-påvirkninger i hele vandkredsløbet. Derfor bør staten understøtte kommunerne bedre gennem en styrket strategisk indsats. Det kan for eksempel ske i form af mere viden om de samlede vandudfordringer og et kortgrundlag, der løbende er opdateret. Regionerne kan

spille en betydelig rolle i den tværkommunale indsats. • Den nuværende tilpasningsindsats står ikke mål med klimaudfordringen. Der er behov for at staten antager en større rolle i sikring af en mere strategisk og helhedsorienteret klimasikring af Danmark. Staten bør bl.a. tilvejebringe et fælles og jævnligt opdateret klimascenarie og en prioriteret risikovurdering, som alle aktører kan forvalte efter samt sikre bedre balance mellem beredskabsindsatsen på nationalt og kommunalt niveau. Det tværkommunale samarbejde kan styrkes, og derudover bør den enkelte husstand i højere grad inddrages i håndteringen af den helt lokale klimarisiko. • Der er stor usikkerhed omkring fremtidens klima. Derfor er der et betydeligt behov for at styrke den strategiske forskningsindsats. Særligt i relation til global havvandsstigning, nedskalerede scenarier for Danmark, klimaudfordringen efter år 2100 samt samspillet mellem alle relevante vandtyper på kommunalt niveau. Undersøgelsen vil blive fulgt op af en række løsningsnotater og dialog arrangementer med

kommunerne, med fokus på blandt andet vidensdeling af best practice-tilgange i arbejdet med klimatilpasning.

Staten bør spille større rolle International chef i CONCITO, Jarl Krausing, udtaler: - Det er imponerende hvor langt kommunerne på kort tid er kommet med klimatilpasningen, men forudsætningerne for en effektiv og hensigtsmæssig klimatilpasning er endnu ikke tilstede. Staten bør spille en langt større rolle i understøttelsen af kommunernes indsats med sikring og formidling af ny viden, regelforenkling og finansiering, og overordnede indsatser og prioriteringer bør fastlægges på vandoplandsniveau og langs fælles kyststrækninger. Vandet respekterer ingen kommunegrænser, og det er nødvendigt, at der skabes fælles

beslutningsgrundlag på tværs af kommunerne og for Danmark som helhed. Realdania har finansieret CONCITOs undersøgelse. Projektchef i Realdania, Mikkel Suell Henriques siger: - Undersøgelsen er interessant fordi den viser i hvor høj grad kommunerne generelt har taget klimadagsordenen til sig, og at der er stor forståelse for at anvende klimatilpasningsindsatsen som et springbræt til at udvikle byerne, så de bliver mere bæredygtige og rare at leve og bo i. Samtidigt er det en vigtig pointe fra undersøgelsen, at der er meget vi endnu kan gøre for at reducere risikoen for oversvømmelser – både i det eksisterende byggeri, men også i nye byudviklingsprojekter. Det er vigtigt, at vi fastholder et skarpt fokus på nedbringelse af, ikke blot den risiko vi har i dag, men også den risiko vi har i morgen.

Den nuværende tilpasningsindsats står ikke mål med klima­ udfordringen. Der er behov for at staten tager en større rolle i sikring af en mere strategisk og helhedsorienteret klimasikring af Danmark. Her er det stormen i 2016, Urd, der skaber oversvømmelse i Roskilde ved havnen, mens skader forsøges bremset af watertubes. Urd er blandt de kraftigste i Danmark: Der var middelvind på 29,4 m/s og vindstød på hele 38,1 m/s.

oktober 2017 / Stat & Kommune INDKØB / 27


SKRÆDDERSYET TIL KOMMUNERNE

SMP Magasinpost ID-46709

www.karcher.dk

Ved adresseændring, send en mail til saki@saki.dk

Kärchers redskabsbærere udfører særlige opgaver til enhver tid. På store arealer og udfordrende steder såsom veje, stier, parkeringspladser, græsarealer og idrætsfaciliteter men også hvor pladsen er trang gør de sig fremragende. De klarer alt, lige fra vedligeholdelse af grønne områder om sommeren til rydning og saltning i vinterperioden. Alle disse robuste maskiner med deres forskellige redskaber udgør en anvendelsesoptimeret løsning hvad angår styrke, driftssikkerhed og effektivitet. Det er derfor en investering, der bevarer sin værdi i mange år.

Afsender: Magasinet Stat & Kommune Indkøb, Thyrasvej 33, 4684 Holmegaard

Kärcher Redskabsbærer MIC 50

Profile for KLS Grafisk Hus

Statsindkøb 5 2017  

Statsindkøb 5 2017  

Advertisement