Page 24

Helt ny IKA-udbuds­ skabelon breder sig Tavlen blev visket helt ren i IKA´s skabelongruppe, inden de gik i gang. Og nu er barnet født: En helt ny IKA udbudsskabelon breder sig ud, især i kommunerne. Meningen er, at det hele skal blive mere enkelt og forståeligt for både udbydere og leverandører. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

E

nhver version 2.0 begynder med at viske tavlen ren og tænke det hele forfra for at gøre det så enkelt, brugervenligt og effektivt som muligt. Sådan var det også for IKA´s skabelongruppe med 1012 personer, da de gik i gang i februar 2014 for at nå præcis de mål med en udbudsskabelon, som ifølge gruppen meget gerne må blive standard ikke mindst i alle kommunerne og indkøbsfællesskaberne. Over et år senere var gruppen klar med den nye skabelon, som bestyrelsesmedlem i IKA og jurist i Rebild Kommune, Søren Lysholt Hansen, er særdeles glad for. - Andre og ældre skabeloner sprang rundt i udbudsprocessen. Det gjorde dem svære at forstå. Det her handler om den lige vej for at gøre det nemmere og

hurtigere at arbejde med. Vi har opstillet skabelonen, så den følger udbudsprocessen. Det første i en udbudsproces er selvfølgelig først også i skabelonen, – og til slut står der, hvad der skal ske, når udbuddet er afsluttet, fortæller han. - Den nye udbudsskabelon er opbygget fra bunden. IKA har selvfølgelig haft en udbudsskabelon tidligere – og der findes også andre skabeloner. Men nu har vi lavet en helt ny version, som er disponeret på en anden måde end tidligere. Vi har prøvet at lave den set med både med indkøber- og leverandørøjne, siger Søren Lysholt Hansen.

Skal udbredes mere Skabelonben har været i funktion siden april, men den må i følge IKA gerne bredes endnu mere ud. Foreløbig bliver den

Jurist Søren Lysholt Hansen er en af fædrene til IKA`s nye udbudsskabelon, som har den indbyggede ambition at blive standard for kommunerne.

24 / STATSINDKØB / oktober 2015

blandt andet brugt af Jysk Fællesindkøb med 9 kommuner (hvor også Rebild er med), og den er ved at blive tilrettet i det største indkøbsfællesskab KomUdbud, som bruger den som grundlag for deres skabelon. - Dermed er skabelonen ikke rundt ved alle kommuner endnu. Det er også frivilligt, om man bruger den eller ej. Men vores sigte er, at skabelonen bliver en standard på udbudsområdet og den mest anvendte. Det vil også give den fordel, at så vil tilbudsgivere kende formen fra udbud til udbud, siger Søren Lysholt Hansen, der også barsler med en ny tjenesteydelsesskabelon. Men selv når udbudsskabelonen er kommet videre frem i kommunerne, så bliver den ikke statisk. I forvejen er der arbejdet høringssvar ind i skabelonen, og den er nem at ændre undervejs. - Vi ved også allerede, at vi skal ændre den i forbindelse med vedtagelsen af den nye udbudslov på et eller andet tidspunkt efter årsskiftet, konstaterer Søren Lysholt Hansen.

Ændret flere steder I denne udbudsskabelon version 2.0 er det hele målrettet brugerne blandt indkøbere og leverandører. Den lige vej fremmod et velafsluttet udbud har betydet en hel del og ganske omfattende ændringer. Herunder når det gælder tidsfristerne, som nu er med i starten. - Det første, som man gerne vil vide i et udbudsmateriale, er

tilbudsfristen. Men i de gamle skabeloner var tidsplanen for udbuddet i bilag 1. Dvs. man skulle læse hele udbudsmaterialet først - og så finde bilag 1 inden tidsplanen kom. Samtidig stod tidsplanens forskellige tidspunkter spredt i forskellige afsnit - ofte seks steder - med tilbudsfrist, spørgefrist osv., men ingen samlet tidsplan. Nu er der et samlet overblik i den nye udbudsskabelon, som er i afsnit tre på de første sider.

Skabelonen er også blevet nemmere at læse. - Der har før været en tendens til at gøre sproget mere indviklet end nødvendigt. Man har lavet for mange afsnit, og har bygget på og bygget på. Derfor har det nærmest været oprydningsarbejde, som vi har været på, konstaterer Søren Lysholt Hansen. Det store spørgsmål er, hvordan gruppen fik tid, – for det hele var frivilligt arbejde. Men arbejdet blev uddelegeret i forskellige grupper, inden den samlede skabelongruppe blev klar. Og man kunne se helt præcist, hvem som kunne bruge det. Blandt de mere tvivlsomme brugere af skabelonen er de statslige indkøbere, som er bundet op på regler i Moderniseringsstyrelsen. Derfor er det ikke udpræget dem, som kan tage den nye skabelon helt til sig – endnu. Regionerne bruger den højest sandsynligt heller ikke så meget, - for de har deres egne skabeloner. Men til gengæld viser skabelongruppens sammensætning

Profile for KLS Grafisk Hus

Statsindkøb 5-2015  

Statsindkøb 5-2015  

Advertisement