__MAIN_TEXT__

Page 1

Himalayan Project Nr.45. - 22. ĂĽrgang - Himalayan Project - Februar 2021

Indkaldelse til Online Generalforsamling Tirsdag 23. marts 2021, klokken 17:00 www.nepalhelp.dk


Bestyrelsen Himalayan Project formand: Niels Mathiasen, Charlottevej 6, Oddense, 7860 Spøttrup nielsjuulm@yahoo.com næstformand: Anette Storgaard - asastorgaard@gmail.com sekretær: Allan Danfær - danfaer@mail.dk medlem: Hans Østergaard - hans@nepalhelp.dk administrator: Kurt Lomborg, Kjeldbjergvej 34, 7800 Skive Tlf. 97 54 53 08 - kurt@nepalhelp.dk

Medlemskab - Nyt kontingent-år 2021

Personligt medlemskab 300 kr hvoraf 250 kr til projekter i Nepal og 50 kr til projektomkostninger i Nepal

Ungdomsmedlemskab 125 kr hvoraf 100 kr til projekter i Nepal og 25 kr til projektomkostninger i Nepal

Støttemedlemskab 125 kr til støtte af foreningsdriften i Danmark og til projektomkostninger i Nepal

Spar Nord 8500 2651842339

+73< (tomt felt) +86316536<

MobilePay 19841

Generalforsamling i Himalayan Project tirsdag den 23. marts 2021 klokken 17.00 I år skal vi prøve noget nyt, nemlig en ONLINE/DIGITAL generalforsamling. Det er naturligvis corona-virus’en, der er anledningen. Ingen kan gætte, hvornår vi uden risiko kan forsamles igen. Derfor vil vi ikke udsætte og bruge sommeren på arbejdet med forberedelser, varselsperiode, afvikling og efterarbejdet. Det arbejde hører vinteren til. Vi overholder vedtægternes krav om afvikling i marts. Til gengæld nævner de ikke noget om, at den kan afvik-

les digitalt, men heller ikke at det skal være med fremmøde, så i denne force majeure situation har bestyrelsen besluttet, at det blive metoden i år. Vi går glip af Højslev Kro’s pariserbøf og det hyggelige samvær; men ellers prøver vi at gennemføre, som vi plejer, med billedpræsentation og historier derommefra. Selvfølgelig er der en risiko for at teknikken ikke fungerer optimalt, men vi vil øve os grundigt forinden, og krydse fingre for at suboptimalt er godt nok.

Fotos: Forside: Bhakanje Village Centre med Gompa og Skolen. Bagsiden: Dronebillede af Bhakanje Village med Gompa, Skole, Health Station og Thefabrikken. Begge fotos og mange andre af bladets fotos af af Rasmus Rothman-Pedersen, webmaster hos A.C.Perch’s Thehandel.

2


DAGSORDEN

Himalayan Project 23. ordinære generalforsamling Tirsdag 23. marts 2021 klokken 17:00 ONLINE med TEAMS

Klokken 16:15 - der åbnes for modtagelse af deltagere

husk at vi skal have dit telefonnummer, hvis der opstår tekniske problemer

Klokken 17:00 - GENERALFORSAMLING 1. Velkomst med anvisninger og regler for et online møde 2. Valg af dirigent og referent (evt. stemmetællere) 3. Beretninger Formandens beretning (foreningens status) Administrators beretning (foreningens aktiviteter) Fremlæggelse af regnskaber Debat med efterfølgende Godkendelse

4. Indkomne forslag * ) 5. Budget og kontingent Fremtidige projekter og deres økonomi fremlægges

Bestyrelsens forslag til kontingent for 2022 fremlægges Debat med efterfølgende Anbefalinger og Godkendelser

suppleant Thøger Berg Nielsen genopstiller men Jan Kristensen ikke. Vi opfordrer interesserede medlemmer, at de melder deres kandidatur

6. Valg til bestyrelsen ** ) Anette Storgaard, Hans Østergaard og Allan Danfær genopstiller 7. Valg af revisor og revisorsuppleant Egon Andersen og Johan Stenfeldt Sørensen genopstiller 8. Eventuelt *** ) 9. Afslutning ved dirigenten og formanden Som vi plejer, så kan man godt blive hængende lidt til en snak

* ) Forslag sendes til kurt@nepalhelp.dk eller nielsjuulm@yahoo.com senest 8 dage før mødet. ** ) Forslag til kandidater modtages gerne helt frem til mødedagen. *** ) Du er velkommen til på forhånd at fremsende et emne til debat. 3


4


5


Ã&#x2026;RSREGNSKAB 2020

hovedtal (der henvises til www.nepalhelp.dk for flere detaljer)

6


BUDGET 2021

Som du nok har bemærket, så blev det ved sidste års Generalforsamling 7


ÅRSBERETNING af Administrator Kurt Lomborg

Som du nok har bemærket, så blev det ved sidste års Generalforsamling besluttet at hæve kontingentet for Ordinært Medlemskab med 50 kr til 300 kr per medlem. Vi har fastholdt vort hidtidige niveau igennem 20 år med konstant fremgang og øget omsætning, og dermed også øgede bidrag til omkostningerne ved at drive vores kontor i Kathmandu med 2 fuldtids og 2 deltid ansatte. Men nu er vores projektaktivitet for nedadgående, og ikke mindst her i corona-året, uden at det har nedsat grundomkostningerne og den samlede arbejdstid i kontoret. Derfor bliver forøgelsen på 50 kr lagt hen til kontordriften i Nepal. De 250 kr bliver som hidtil øremærket til uspecificerede men konkrete projekter i Nepal. På samme måde fordeler vi det uforandrede kontingent for ungdomsmedlemmer med 25 kr til kontordrift i Nepal og 100 kr til projekter. Så fortsat 125 kr årligt for unge under uddannelse eller med svag økonomi.

skolen i Sagardanda mangler stadig lidt. Thefabrikken er færdigbygget og skal til at være selvfungerende. Kun forsamlingshuset i Bhakanje er på vej. Scholarship giver en nogenlunde stabil indtægt til sin egen administration. Til gengæld er inflationen og priserne stigende, så omkostningerne øges nærmest måned for måned. Arbejdsbyrden for vores ansatte bliver ikke mindre. Myndighederne stiller flere krav. Mest for at kontrollere at der ikke snydes med bistandsmidlerne. Det er jo ganske godt; men irriterende for os der aldrig snyder eller går på akkord med kvaliteten. Vores folk skal møde op på det ene kontor efter det andet; vente på, at en langsomt arbejdende skrankepave bliver klar. Somme tider endda acceptere at en the- eller frokostpause kommer ind over. Endelig kan de fremlægge deres dokumentation; men så forlanges yderligere nogle småting, som de skal hjem og forberede, og møde op igen. Hvor jeg her i Danmark skal henvende mig online til en eller anden myndighed 6-8 gange årligt, mest for at ansøge om et eller andet; da skal vores folk i Nepal producere 48 rapporter og dokumenter til centrale og lokale myndigheder, udelukkende for kontrol, og ovenikøbet skal vi betale for at aflevere dem.

Ligeledes fastholder vi kontingentet for støttemedlemmer på de 125 kr, hvor hele beløbet støtter foreningsdriften i Danmark og kontoret i Nepal, halvdelen til hver. Dette er den egentlige forskel på ordinært medlemskab og støttemedlemskab. Støttemedlemmer modtager også medlemsbladet og tæller med i medlems- Når jeg ordner bankforretninger, så sidtallet på lige fod. der jeg hjemme ved computeren; men de skal fare rundt til HIPRONs formand og Det er de større byggeprojekter, der kasserer for at få deres underskrift, før de normalt har kastet en vis procentdel af til kan køre til banken, vente på tur og hæve projektomkostningerne i Nepal. De fleste pengene. Ofte er de to underskrivere ikke er afsluttede nu. Skolerne er flotte. Kun hjemme, eller de har travlt, og så må der

8


ventes til et andet tidspunkt, eller en an- grund af en klagesag fra en som blev afden dag. Fint nok at det skal være så om- vist, og den har været vanskelig at afslutte stændeligt i et samfund med så meget her i corona-tiden. snyd; men irriterende, når vi har fuld tillid Vi er virkelig dybt afhængige af den til at vores medarbejdere kan styre det. støtte, som vi får til administrationen fra Selv om vi forsøger at overdrage mere af overskuddet fra Tips- og Lotto-puljen. Det arbejdet til de lokale, så har de hele tiden ville være katastrofalt at miste den. Samtibrug for hjælp og gode råd til både det dig hænger betingelserne for at modtage ene og det andet. Hele tiden skal Janaki dem sammen med betingelserne for at minde dem om at få tingene gjort. At ud- kunne give skattefradrag for scholarship sætte til en anden gang er stadig den ge- og donationer. Den vigtigste betingelse er nerelle rutine, og især hvis tingene er lidt at vi skal være mere end 300 medlemmer, svære at gennemskue. Ofte bliver Janaki ordinære-, ungdoms- og støtte-medlemnødt til at gøre det alligevel. Lige her og mer. Desværre er vores medlemstal dalet nu er det ofte hurtigere; men ikke når det igennem de sidste 3 år, så vi sidste år kun gentager sig igen og igen, og det er lige var 48 medlemmer over grænsen. Derfor, akkurat hvad det ofte gør. kære medlemmer, I er meget velkomne til at være kreative på vores lille unikke forNormalt dækkes 90% af udgifterne til enings vegne. I stedet for få ordinære, så foreningsdriften her i Danmark af Kulturser vi gerne flere støttemedlemmer til den ministeriets Udlodningsmidler (tidligere halve pris. Meld jeres børn og børnebørn kaldet Tipsmidlerne), hvis formål er udeind. Fortæl alle og enhver om vores humalukkende at dække disse administrationsnitære socioliberale projekter i en af Joromkostninger, således at vi skal betale tildens fjerneste og smukkeste egne, med bage, hvis vi ikke har brugt det hele inden de skønneste mennesker. årets udgang. Det har ofte været lidt tricky at balancere udgifterne, idet pengene normalt først ankommer sidst i november. Men i år er det gået helt galt. Først her i februar har vi modtaget de midler, som vi skulle have brugt inden udgangen af sidste år, på

9


CORONA!

Måske er den asiatiske virus mindre aggressiv end den vestlige. Der snakkes ikke om hverken engelske, sydafrikanske eller rumænske mutationer. Ude på landet lever folk mere spredt og endog isoleret, så virusspredningen går meget langsommere, ligesom vi også oplever i Norge og Finland. Det må altså virkelig formodes at statistikkerne ude på landet giver et retvisende billede af virkeligheden; men i Kathmandu bor og færdes folk meget tæt.

Mens vi i Danmark lukker mere og mere ned, så er Nepal nu åbnet helt op. COVIDtilfældene synes virkelig at have toppet i oktober og på vej ned lige siden. Hovedparten af de pålagte restriktioner ophørte imellem efterår og vinter, uden at det førte til større ændringer i antallet af nye tilfælde, så nu her i januar ophæves de sidste restriktioner. Skolerne ude på landet åbnede gradvist fra september og nu åbner også skolerne og de højere læreanstalter i storbyerne, som indtil nu har ydet online undervisning. Biografer og restauranter er åbne. Stadig viser statistikkerne et fald. Folk anbefales fortsat at bære mundbind, holde afstand og vaske hænder; men flere og flere dropper det. Folk rejser omkring i landet som aldrig før. Indenrigsflyene letter og lander konstant, hvor passagererne bliver tjekket med infrarødt termometer, med en rød plet i panden, før afgang. Også udenrigsflyene er tiltagende aktive. Alle busser er fuldt aktive igen. Ved grænsen til Indien er der fire steder opsat kontrolposter, hvor der foretages temperaturmåling og hånddesinfektion med anbefaling af isolation, som kun meget få overholder. Alligevel falder tallene i statistikken.

Noget er der dog, der ikke rimer. Nepal har siden begyndelsen set 900 tilfælde per 100.000 indbyggere, mod vores 3.200 tilfælde. Hvor vi øger antallet af daglige test op over 100.000, da er Nepal nu nede på under 4.500 mod 20.000 i oktober, til en befolkning 6 gange større end vores. De fleste test er selvbetalte, hvilket jo ikke fremmer test-mængden. Der bliver dog også testet i mange små enheder ude på landet; men deres resultater bliver ikke registreret i de officielle statistikker. I vores eget Bhakanje myldrer en masse lavlandsarbejdere omkring det store nationale vandkraftprojekt. De har deres eget testcenter, som ovenikøbet holder deres resultater hemmelige og isolerer folk i hemmelighed i store fælles soverum.

Nepals befolkning er en del yngre end den danske. De oplever, ligesom os, en langt lavere dødelighed blandt unge end blandt folk ældre end 65. I Nepal er man gammel, når man runder 55-60. Uofficielt udtrykkes, endog fra myndighedspersoner, at det er OK, at de gamle dør, for det er jo, hvad gamle gør. Dødeligheden blandt de diagnosticerede tilfælde er 0,72% mod den danske på 0,97%, hvilket stemmer nogenlunde overens med de to landes aldersfordeling, men dog lidt lavere.

De meget få tilfælde ude på landet skyldes også at man vender det blinde øje til. En gammel, der bliver syg med åndedrætsbesvær, kan alligevel ikke komme under ordentlig behandling i den lille lokale klinik, og der er frygteligt langt til nærmeste hospital. Det kræver hjælp overhovedet at komme frem, hvis lungerne ikke fungerer, og det er der ikke mange, der har lyst til. Selv om befolkningen i deres adfærd virke ligeglade, er der alligevel sat en skræk i dem, så når de fornemmer covid, så hol-

10


der de sig borte. Også sundhedsperso- Vi brugte i løbet af foråret halvdelen til nalet. Resultater er at de syge isolerer sig indkøb af værnemidler og 15 ton ris, men derhjemme og 10% af dem dør i sengen. siden er corona-situationen på trods af mørketal dog for nedadgående, og samI Bhakanje var der to ældre kvinder der fundet har haft tid til at samle sig og sætte alligevel fik stavret sig frem til klinikken. ind overfor situationen. I det mindste til De døde begge i løbet af 1-2 dage efter at en vis grad. I mellemtiden har det været klinikkens to, alt for små iltflasker var løbet sommer og høst, så på trods af misvækst tør. For ikke at skulle lukke hele klinikken og græshopper, så er lagrene fortsat fulde ned og gøre hovedrent, så fik de diagnoude på landet. sen ”Lack of Oxygen” og ikke ”Covid”. Samtidig har de offentlige kasser åbenDet er endog lykkedes nogen gispende bart fået store kapitalindsprøjtninger, og at komme ned til busstationen og tage især i landbrugsministeriet. Der er blevet med bussen de 18 timers kørsel (eventuelt overført store summer til landdistrikterne over 2 dage med tre busser) ned til nærtil forbedring af landbrugsproduktionen, meste hospital. Siddende sammen med både med moderne metoder, redskaber 50 andre i en tætpakket bus, hostende og nye råvarer. I Namgyals kommune er og harkende. Joda, der kører også private første rate allerede ankommet og sat i jeeps og minibusser med passagerer; men dyrkning, så vi nok slipper for at købe ris de vil ikke have syge mennesker med. Der til dem i det tidlige forår. I vores Bhakanje kan godt tilkaldes en ambulance, hvis har vi fået lovning på temmelig store beman har råd; men der går nemt flere dage, løb til øget dyrkning af the. Desuden en før den når frem, for der er ikke mange af ekstraordinær bevilling til indkøb af thedem og slet ikke i vores område. maskineri til fabrikken. Vi har givet signal En anden faktor, der ikke rimer, er at om, at vi er klar, så nu afventer vi bare, at dobbelt så mange mænd som kvinder re- det hele ikke bare er nepalesisk skryden. gistreres med covid, på trods af at kvinder Vi har modtaget en forespørgsel fra en udgør 60% af befolkningen. OK, mændeaf de andre sogne i vores kommune, om vi ne rejser mere omkring og er ofte borte fra vil være med til at skaffe en ambulance til hjemmet i længere tid; men ligefrem dobkommunen. De mener, at de kan skaffe et belt? Måske kan det bedre betale sig at teste manden end konen; han er jo trods alt forsørgeren. Men sammenlagt kunne det jo også tyde på, at mørketallet måske er endog særdeles stort. For et år siden fik vi fra PONA Foundation og fra vores medlemmer et flot beløb til corona indsats.

11


betragteligt beløb ved personlige lokale donationer, og også et kommunalt tilskud, hvis vi kan klare resten. Vi har jo tidligere sammen med Rotary Club of Kathmandu skaffet 5 ambulancer til forskellige steder i Nepal, så vi er rimeligt meget eksperter på dette felt. Vi har givet signal tilbage, at de skal gå i gang med at finansiere, hvad de kan, og så ansøge os, når de har nået mindst halvdelen og gerne to-tredjedele af beløbet. Det er ikke kun corona-patienterne, der har påvist problemet med sygetransport. Alle slags sygdomme som ikke kan kureres lokalt, skal enten finansiere en helikoptertur eller en jeep, hvis de ikke skal ud at skrumle med en bus. Vores fem andre ambulancer rundt i Nepal har vist sig, selv fint at klare driften ved brugerbetaling og kommunalt tilskud. Den lokale Health Station i Bhakanje, som havde de to corona-dødsfald, har ansøgt sundheds-myndighederne om at få hjælp til at indrette en akut- og intensiv-stue, men fået afslag. Så nu spørger deres sundhedsassistent, Sushma Lama, os, om vi vil hjælpe. Midt i februar tager Janaki til Bhakanje og kigger nærmere på forholdene, og om det er muligt, og så sætter vi et projektforslag sammen til vores corona-fond, hvis vi tror på, at det vil gøre en forskel. De vil gerne udstyres, så de lynhurtigt kan omdanne en af sygestuerne til intensivstue, som kan isoleres i forhold til den øvrige klinik.

Der foregår forhandlinger nellem regeringen og både Rusland og Indien om levering af vacciner. Inderne har lovet at donere 1 million doser her ret snart, som primært er beregnet til sundhedspersonale og eliten rundt i landet. Spændende hvor langt ud i de små bygder, den kommer. I Indien fremstilles der to vacciner for tiden. Én i samarbejde med engelskesvenske AstraZeneca og den anden hjemmelavet. Denne er ved at blive godkendt for tiden, hvilket skaber undren i medicinske kredse, da dokumentationen er ret mangelfuld. Mon ikke det er den, som Nepal har fået tilbudt. En interessant konsekvens af coronanedlukningen er, at alle væsenerne, bankvæsener, styrelser og myndigheder er faldet tilbage til deres gamle arrogante

12


adfærd. Det var ellers begyndt at fungere med en mere publikumsvenlig attitude. I et halvt år skulle de finde ud af at arbejde hjemmefra. Nu er internet og hjemmecomputere ikke lige så udbredt deromme som herhjemme. Desuden er nepalesere tilbøjelige til slappe af, hvis der ikke er en chef, der holder øje med dem. De har derfor stort set haft fri i et halvt år og skulle først så småt op i omdrejninger igen i september. Desuden er der jo rigtig mange efterslæbende opgaver som presser på i øjeblikket, så de fleste kontorfolk har valgt skrankepavens attitude for ikke at blive stressede. Nogle gange må vores folk finde sig i det, men andre gange hjælper det at skælde ud, for de skal jo gen-opdrages alle de ”store kanoner”. Desværre er der jo begyndt at snige sig en korruption ind, hvor den før var på vej ud. Ingen tvivl om, at ekspeditionen kunne fremskyndes med et vederlag; men Janaki vælger vredes-attituden. De fleste gange virker den faktisk, for det kommer bag på embedsmændene, at en lille ung kvinde kan fyre så mange velanbragte argumenter af på så kort tid. Men enkelte gange går det hele i baglås, og så må vi bare se vores sag ryge ned i bunken og finde os i forlænget sagsbehandling. For det at give vederlag er jo ikke noget vi beskæftiger os med. Oven i denne plumrede corona-situation er der nu også kommet politisk virak. De to kommunistpartier, kommunisterne og maoisterne, var sluttet sammen efter sidste valg for lidt over 3 år siden og har styret landet med rent flertal, indtil de to sammensmeltede partier viste sig uenige, især om hvem der skulle bestemme over hvem. Statsministeren valgte så at opløse parlamentet og slås med Overhuset om

sine autoritære dekreter. Så nu skal der være valg i utide først i maj. På den ene side, så har vi haft lidt fordel af det. De lokale politikere vil jo gerne stå sig godt med os og vores lokale venner, så de har bevilget os både det ene og det andet. På den anden side, så er det skidt for den generelle udvikling. Under nedlukningen faldt inflationen, fordi der ingen omsætning var; men nu stiger den igen fordi efterspørgslen efter byggematerialer er stor efter så lang stilstand. Nu går rygterne at der vil blive lagt skatter og afgifter på både det ene og det andet, for det gør der altid op imod et valg, og desuden mangler samfundet penge til at komme i gang igen. Heldigvis er arbejdskraften fortsat billig, for mange har været uden indkomst i lang tid; men med den stigende efterspørgsel får det snart en ende. Så vi skal ikke vente for længe med at komme i gang. Hvornår mon det igen bliver muligt at flyve derom? Hvor effektiv bliver vores vaccination og flokimmunitet? Og hvad med deromme? Kommer der nye mutanter, og uidbredes de forskelligt her og deromme? Foreløbig går der et halvt år, før jeg skal tage stilling. Lufthavnen i Kathmandu er særdeles aktiv igen. Janaki bor ret tæt på startbanen, så når vi er på Teams fra hendes hjem, så forstyrres vi ustandseligt af startende fly. Ikke kun de små propeldrevne lokalfly, men også en masse store internationale jetfly, og det er ikke kun fragtfly, men også passagerfly. Turister er begyndt at dukke op i gadebilledet, men det er nok mest nepalesere der skal på arbejde rundt på kloden og især i Mellemøsten. Hvor vi lukker os mere og mere inde, åbner Østen mere og mere op.

13


Så er det endelig ved at lykkes! Tålmodighed sat på prøve. Under hele corona lockdown havde vi stadig en masse små gøremål som kunne styres hjemmefra. Corona-hjælpen blev gennemført. Ude på landet kunne de stadig bygge lidt og producere the; men efter genåbningen i september tog det fart. Vores scholarship blev genoptaget efter et halvt års pause. Vores skolelærere vågnede op og kom i gang. Men de to største opgaver var at igangsætte byggeriet af Forsamlingshuset, mens der er tørtid, og at få sendt the’en til Danmark til julehandelen. Begge projekter har trukket ud, faldet i baggrunden, afventet, været blokeret; men nu endelig er de på plads.

BHAKANJE FORSAMLINGSHUS Det var et stort ønske fra skolen at få en hal, som kunne rumme alle elever til fællesmøder, underholdning og sport. Også både sogn og kommune ønskede et sted at holde folkemøder. De politiske partier ligeså. Thefabrikken har brug for en mødesal til kurser og møder. Ungdomsklubben vil afvikle teater og dans, og så vil de også stå for egnens biograf. Med tiden vil befolkningen også lære at bruge stedet til familiære begivenheder. Der er virkelig brug for sådan et sted.

Bhakanje i foråret, mens jeg ville være der, så vi kunne få en landmåler ud og få skrevet skøde; men så kom corona og alt lukkede. Så måtte vi jo på udkig efter et alternativ. Neden for skolen og ved siden af The-fabrikken var 1.400 m2 til salg for 12.000 kr, som først i november blev bevilget af kommunen. Nu skulle landmåleren vandre over passet for at udmåle matriklen, og derefter skulle skoleinspektør Lhakpa over passet for at møde op på matrikelkontoret og få skødet. Det var klar midt i december. Anden betingelse var, at skolen skulle lave et driftsbudget. Her, langt ude på landet, lever man i nu’et, og bortset fra at tage varsler, så kan man naturligvis ikke spå om fremtiden. Vi blev mødt med dyb undren og afvisning. Det måtte vi selv finde ud af; men vi fastholdt, at naturligvis skal en skoleinspektør lære at lave budget.

Vi påbegyndte processen sidst i november og var færdige midt i januar. Skoleinspektør Lhakpa var fortvvivlet mange gange undervejs og søgte støtte nær og fjern. Han blev behandlet med stor pædagogik, skridt for skridt, og efterhånden forstod han og endte med at være grinende PONA-Foundation har givet os et for- lykkelig, for nu forstod han, hvad et budhåndstilsagn om at støtte selve bygnin- get er, og har allerede siden lavet to for sin gen, under forudsætningen at lokalbe- skole. folkningen selv yder er væsentlig indsats. Tredje betingelse er, at de selv må fiFørste betingelse var, at skolen skulle nansiere og bygge fundamentet. Allerede have skøde på et passende stykke jord til i oktober havde sognerådsformanden opførelsen. Det kom hurtigt på plads, da fået tilsagn om, at kommunen ville stå for naboen til skolen ville donere et stykke dette, så det burde jo være en smal sag at jord specielt til mig; men hun bor langt komme i gang. En overgang troede vi, at borte i Sikkim. Jeg inviterede hende til pengene var gået til et andet formål, men

14


endelig sidst i december var en 7-mands (4 mænd, 3 kvinder) komite blevet nedsat, og allersidste dag i januar fik de endelig skrevet kontrakt med kommunen. De lokale politikere havde jo pludselig fået travlt med det forestående parlamentsvalg og drømmen om at blive valgt ind. I deres fravær tiltog kommuneingeniøren sig skrankepaveadfærd. De selv faldt jævnligt i med at udsætte til en anden dag. Det var først da vi truede med at droppe projektet, at de for alvor tog sig sammen. Her samtidig med, at dette blad er sendt til trykkeriet, er en gravko gået i gang med at fremstille en plan og vandret flade at bygge på, så vi kan sende vores egen ingeniør derop og sætte galger og snore op. Vi har lovet, at hvis byggepladsen virkelig er plan og horisontal, så betaler vi inge-

niørens tur; men hvis det er makværk, så må de klare det selv. Det plejer at hjælpe. Selve arbejdet med at udgrave og fremstille fundamentet går straks i gang, og vi regner med, at de nok skal finde ud af at gøre det selv, for det foregår på nøjagtigt samme måde, som da vi lavede fundament til fabrikken i fællesskab i efteråret 2018. Et optimistisk gæt er, at arbejdet er færdigt sidst i marts. Fjerde betingelse er, at prisen for selve bygningen holder så nogenlunde med den pris, som PONA fik præsenteret for et år siden, og det kniber lidt. Der er tilføjet to små lager og omklædningsrum oppe ved scenen, som har forlænget hallen med 14%, derudover er priserne på byggematerialer steget med 20 til 50%. Værst af det hele er dog, at jeg under budgetarbejdet

15


forespurgte ingeniøren om holdbarheden af bygningen. Hvornår skal vi forvente at der skal vedligeholdes? Han garanterede at holdbarheden på en bygning magen til fabrikken vil være mindst 50 år, og formodentlig 80-100 år, og at der først om 20-30 år skal pletmales hist og her. Problemet var, at han troede, at jeg ønskede endnu længere holdbarhed, så han lavede et nyt byggeprojekt der var 95% højere end oprindeligt; men til gengæld garanteret holdbart i 120 år. Han er ikke så god til engelsk, så det var først da han forleden var i Kathmandu, at vi over Teams, sammen med Janaki som tolk, kunne få sat tingene på plads og havne i et budget 35% over det oprindelige. Til gengæld er vejene nu blevet renoveret efter monsunen og også udvidet og forbedret, så transporten er blevet meget billigere, og derfor havner vi op med en 22% fordyrelse af budgettet, som bør kunne godkendes.

sammen med Christian at åbne kasserne og smage på theen. I løbet af vækstsæsonen har 25 farmere leveret 734 kg grønne blade. To tredjedele af bladene blev godt nok leveret af kun to farmere, og 8 farmere leverede en fjerdedel, mens de sidste 15 leverede 8%. Der var endda en, som kun leverede et halvt kilo. De meget små leverancer skyldes, at deres buske stadig er unge, og at de ikke er vokset så hurtigt til. Måske fordi de lokale forhold ikke er optimale, eller fordi de ikke har passet buskene godt nok; men nu vil de opleve, at der bliver udbetalt overskud, og at det kan betale sig, og så regner vi med, at de er mere med næste år.

Fire kilo grønne blade omdannes til 1 kg the, så der blev sammenlagt produceret 183,640 kg the. Mest grøn the, men også sort og oolong. Først hen i oktober havde Janaki fået fat i specielle thesække, så Dorjee kunne begynde at pakke, og først sidst i november ankom papkasserne. Det var Så nu er det op til PONA at beslutte, om dog ikke det værste. Vi fandt en shipping vi skal bygge før eller efter monsunen. Vo- man som nok skulle klare det hele og ageres ingeniør tilskærer, samler og svejser det hele nede i lavlandet i Chitwan. Det tager en uge. Så bliver det hele kørt afsted i en stor lastbil, og derefter samles det på fundamentet på 2 uger. Så en måned, når fundamentet meldes klar, hvis alle opfører sig u-nepalesisk og får tingene til at ske uden dårlige undskyldninger.

THE PÅ HYLDERNE Det havde jo været smart om årets produktion af fantastisk the havde været klar til julehandelen; men sådan skulle det ikke gå. Den ankom først den 3. februar til Perch’s Thehandel i København, og allerede dagen efter kørte jeg derind for

16


re vores eksportør. Han behøvede hverken det ene eller det andet; men da tiden nærmede sig, viste det sig, at det havde han aldrig sagt. The-selskabet blev nødt til at blive godkendt som exportvirksomhed, og naturligvis blev det Janaki’s opgave. Hun løb spidsrod imellem skrankepavekontorer både i Kathmandu, i distriktet, i kommunen og hos fabrikken. Først lillejuleaften fik vi godkendelsen. Den næste shipping man kunne sagtens eksportere uden at se kvittering for handelen. Det viste sig at være sandt nok; men det krævede et ekstra vederlag til tolderne, så han blev også fyret. Den tredje forlangte dokumentation for handelen, og det er ikke bare noget med en simpel kvittering. Der skulle cirkulere bankpapirer rundt imellem Danmark og Nepal og endda lidt håbløst den lille nyoprettede lokale bank deroppe mellem bjergene. I den situation er det godt at kende sine venner, for Christian fra Perch’s overførte hele beløbet på forhånd til den lille bank, mens the’en stadig stod i 15 papkasser på fabrikken. Nu skulle vi have et APC-certifikat på det ankomne beløb af den lille nye lokale bankmand, og det havde han aldrig prøvet før. Han viste sig dog også som en ven, som jeg vil trykke i hånden en dag, for han åbnede banken en sen aften, da Dorjee nåede frem med dokumenterne fra fabrikken.

Endelig var vi klar, og Dorjee hyrede en 4WD jeep til transporten; men så kom chaufføren pludselig i tanker om, at han skulle til en fødselsdagsfest langt pokker i vold. Vores nye agent har ikke noget lagerrum, hvilket ikke er særlig smart for os, for så skal vi levere om formiddagen, dagen før fragtflyet letter. Det lykkedes at finde en gammel jeep og en villig chauffør, og så afgang sidst på eftermiddagen. De kørte hele natten. Det var meningen at de skulle have et hvil undervejs, men så gik motoren i udu tre gange i løbet af natten midt ude i ingenting. Det lykkedes de to med kæmpe blå poser under øjnene at aflevere 5 minutter i 12. Heldigvis havde Janaki og jeg forberedt alting ved at google, spørge og undersøge, så vi kunne angive de rette koder og numre, og at udfylde pakkeliste og eksportpapirer korrekt, så vores agent med de bange anelser til sidst måtte anerkende vores første opgave som eksportører, så vi slap særdeles billigt omkring hans arbejde. Allersidste dag i januar landede den i Kastrup og blev leveret til Perch’s 15 dage efter at han betalte. Det var godt nok ikke et fragtfly, men et passagerfly. Der var nok ikke så mange med, så vores the kunne være i bagagerummet.

17


Onsdag blev de 15 papkasser afleveret ved A.C.Perch’s Lagerbygning, og torsdag kørte jeg til København for at være med til at åbne dem, for det var en stor sag, som vi har kæmpet længe for, og som har fyldt rigtig meget i Janaki’s og min hverdag i trekvart år. Også for Christian og Stine, 7. generations ejere af den gamle butik i indre København, var det stort. De har været involveret i projektet i 5 år nu. Vi fik åbnet kasser og sække og en fin duft af Bhakanje blandede sig i lagerets øvrige the-dufte. En håndfuld fra hver af de 28 sække blev taget med tilbage til butikken, og så blev der pillet, snuset, slubret og smagt. Samtlige sække smagte rigtig fint. Nogle lidt bedre end andre; men ingen var ringe. De generelle fællestræk er som tidligere oplevet; næsten ingen bitterhed, kun lige hvad der skal til for at give karakter. Næsten alle smager sødt, nogle som honning og andre som blomster. Enkelte som grønne planter og nogle få som den jord de er rundet af. Vi kunne både smage og lugte det Bhakanje, som vi ikke har set i halvandet år, men længes efter. Forskellene i smagsoplevelserne skyldes

årets gang. Det er jo en hel sæsons produktion, som kom hjem på én gang, fra det tidlige forår over monsunperioden til det sene efterår. Nu bliver de blandet sammen, så vi kan opleve en the, der repræsenterer hele sæsonen 2020. Vi optog et lille program med en snak om Bhakanje og the-projektet. Det er Rasmus, Perch’s webmaster og fotograf, som med stort engagement stod for det tekniske og for mange af billederne i dette blad. Programmet vil på et tidspunkt blive udsendt på Facebook eller Youtube, og jeg vil på en eller anden måde give dig besked om, hvordan du kan åbne det og se det. Vi sluttede dagen af med take-away fra en nepalesisk restaurant. På vejen hjem kørte jeg ind omkring Sjørup Brugs. John Brugsmand vil rigtig gerne være vores lokale leverandør af små smagsprøver. Naturligvis bliver hele hans omsætning brugt til the-projektet deromme, så støt ham ved at gøre dit indkøb i hans fine lille dagli’ brugs. Hvis du vil have lidt mere the at bruge af, så kan det bedst svare sig at købe det online hos www.perchs.dk/shop. De sælger den i specialemballage under navnet ”Human Empowerment Tea”, og også her går hele overskuddet til vores the-projekt.

18


På trods af corona og nedlukning, så er det alligevel lykkedes at gennemføre store ting. Borgerne i Bhakanje lukkede sig inde i sig selv i deres små hjem og overholdt restriktionerne. Skolebørnene nød i starten samværet med forældre og søskende. Familierne var i fællesskab flittige i markerne med at gøre klar til at fylde lagrene op igen. Efterhånden blev det dog lidt kedeligt, og både voksne og børn begyndte at snyde med overholdelsen af de skrappe regler. Efterhånden slappedes frygten, og unge og gamle genoptog gradvist det sociale liv. En lille håndfuld unge blev gift i en gevaldig fart, og nogle af dem lidt langt borte, fordi den formastelige ikke var det rette parti.

mødeprocent at ligge på 80-85%, men siden september har den været på 93%. Vi kan se, at de breve, som de sender til deres donorer, er meget mere fortællende og informerende end de plejer at være.

Også mange af de voksne er vågnet op til dåd. Måske har krisen været et signal til, at nu skal der ske noget alvorligt. Janaki og jeg er begyndt at stille større krav til dem om medindflydelse og stillingtagen; Børnene startede i skolen igen, og det men mere om det i næste medlemsblad, var tydeligt, at de havde savnet den og når vi nærmer os sensommeren. hinanden. I Chhimbu plejer den generelle

19


Profile for Kurt

Himalayan Project's Medlemsblad Nr. 45, 22. årgang, februar 2021  

Medlemsbladet indeholder indkaldelse til generalforsamling med beretning, regnskab og budget. Beretningen omhandler corona, Bhakanje Health...

Himalayan Project's Medlemsblad Nr. 45, 22. årgang, februar 2021  

Medlemsbladet indeholder indkaldelse til generalforsamling med beretning, regnskab og budget. Beretningen omhandler corona, Bhakanje Health...

Profile for klomborg
Advertisement