Page 1

Himalayan Project Nr.39. - 19. årgang - Himalayan Project - Februar 2018

www.nepalhelp.dk


Bestyrelsen Himalayan Project formand: Niels Mathiasen, Charlottevej 6, Oddense, 7860 Spøttrup nielsjuulm@yahoo.com næstformand: Thøger Berg Nielsen - bodildegnbol@hotmail.com sekretær: Allan Danfær - danfaer@mail.dk medlem: Ulla Laier - ulla_laier@msn.com medlem: Nanna Marie Kristensen - nanni_mk@msn.com medlem: Christina Brandt - christina_brandt@outlook.com Administrator: Kurt Lomborg, Kjeldbjergvej 34, 7800 Skive Tlf. 97 54 53 08 - klomborg@post11.tele.dk

Spar Nord 8500 2651842339

Medlemskab - Nyt kontingent-år 2018

Personligt medlemskab 250 kr (projekter) Ungdomsmedlemskab 125 kr (projekter) Søttemedlemskab 125 kr (kun støtte til administration og ingen stemmeret)

+73< (tomt felt) +86316536<

MobilePay 19841

Årets gang i Solu

af projektmager Kurt Lomborg Det er forunderligt som forventninger simple bondesamfund. Jeg fornemmer, sjældent rammer virkeligheden. Normalt at noget af den fornyede arbejdsenergi rejser jeg derom til vore projekter med en og styrke er udeblevet denne gang, både blanding af negative og positive forvent- hos mig selv og hos vore medarbejdere ninger. Mest af de negative, som så for- i HIPRON og i Solu. Især vores målgrupsvinder deromme i virkeligheden, når alt per, børn og voksne i Solu, synes at have viser sig energi-givende positivt, så vi kan deres fokus et andet sted, end i det lokalsamfund, som vi forsøger at udbygge og arbejde videre med fornyet styrke. styrke. Her i efteråret var det modsat. Nogle få Vores borgmester Namgyal har fået sin negative forventninger, som snart viste sig grundløse, men flest positive, hvoraf sag for. Fuld af energi og gode idéer har mange blev indfriet; men hvor også en del han allerede, efter få måneder på poblegnede undervejs, og nogle ligefrem sten, enten brugt eller øremærket de ret gav negativt udslag. Heldigvis kan vi ikke betydelige beløb, som han havde fået til give nogen skylden for, at det gik således. rådighed til bykommunens udvikling. Jo, naturen med sit jordskælv og klimafor- Samtlige hans projekter må vi danskere andringer, og så allermest samfundsfor- klappe af. Det er velfærdsprojekter som hold med sin politik og korruption; men sikrer borgernes sikkerhed og tryghed, og også vores moderne vesterlandske verden efter dansk model, fordi han er udlært af som brager ned over det gammeldags og danskere og har oplevet Danmark. Han Fotos: Forside: Kali-Pasang Tamang og Kurt laver modeller af tømmersamlinger i Bhakanje. Bagside: Janaki foran Bhakanje Skole og Numbur-bjergene. Alle foto: Kurt eller Janaki eller forbipasserende. Dog undtagen side 19 hvor juniorfotografen Simon Ljungberg Kristensen har været i aktion.

2


har som en af de første og få borgmestre indført en sygesikringsordning, hvor borgerne for et relativt beskedent beløb kan tegne en forsikring, som giver ret til fri behandling op til et vist beløb for hvert sygdomstilfælde. Derudover har han givet gratis sygeforsikring til småbørn, gamle, højgravide og fattige. Når han så samtidig giver højgravide, gamle og handicappede ret til hjemmebesøg, så får han naturligvis en god del modstand fra sundhedspersonalet, som i vid udstrækning har taget solbad i en stor del af deres arbejdstid, og også har haft mulighed for at stikke nogle af honorarerne i lommen.

tet, at en ven skulle være Namgyals nye kommunedirektør. Denne er dog kendt som en usædvanligt arrogant, indolent og korrupt person, så ham ville Namgyal under ingen omstændigheder have indenfor døren. En uges tid senere ankom denne nye mand i militærhelikopter og troppede op med 25 bevæbnede soldater. Men Namgyal havde indskrevet 50 af sine egne ubevæbnede sikkerhedspolitifolk og stod i døren og afviste stædigt og uforfærdet manden. Efter at have skummet af rødglødende raseri, opgav han og fløj bort. Senere ankom en ordentlig mand, som Namgyal bød venligt indenfor; men nu er han uvenner med indenrigsministeren, og Han har indkøbt en brandbil og en skralhærcheferne er blevet sure, fordi de er bledebil, og da han har magten over sikkervet kritiseret for ikke at gennemføre deres hedspolitiet, har han inddraget en del af opgave. deres solbadetid til at agere brandværn og skraldemænd. De fleste af dem er fak- Der er blevet udgravet en masse veje, tisk glade for at få noget fornuftigt at tage og en stor solid bro er ved at blive bygsig til, mens nogle mugger i krogene. En get, så man nu kan køre vidt omkring i del af ”muggerne” har han fyret, men det hans lille rige. Hele den plørede vej ned har ført til at andre mugger over dét. Der igennem Phaplu og Salleri er blevet støbt er også den regulære politistyrke, som ta- i beton med indsat kloakledning. Også ger sig af kriminalsager. De har deres egen vores aldrig gennemførte projekt med et dagsorden, som han kun kan berøre over- rodzoneanlæg er han ved at gennemføre. fladisk, såsom at beordre nedbringelse af Flere branddamme er etableret. En skralsagsbehandlingstiden. Det har også bevir- deplads skal etableres, men da man ikke ket nogen utilfredshed, da de anklagede helt kan blive enige om hvor, er man betidligere har kunnet købe sig til denne gyndt at smide skraldet hist og pist. Dette nedbringelse. Der er også den regulære sidste har givet lidt ballade, ligesom nogle hær, som har en større kaserne i Salleri. entreprenører er blevet sure over, at de Dem har han ingen magt over, men har ikke har fået lige så mange entrepriser dog forstået at skabe nogle venlige for- som nogle andre. bindelser over en middag og en øl eller to. Andre og mindre projekter har han alMen nu har han også skabt et anspændt lerede gennemført eller sat i gang, så nu forhold til dem. er pengekassen tømt for frie midler. Et Da jeg ankom til Kathmandu, var han drivhusprojekt, magen til det vi afviklede også i byen, for at mødes med indenrigs- sammen i Bhakanje, er gået hen og blevet ministeren. Denne havde nemlig beslut- dobbelt så stort som budgetteret, så nu

3


har han bedt os om hjælp. Vi må nu hellere modstand. I mange kommuner bruger de ud og finde 25.000 kr for at hjælpe Namg- denne manglende løn som argument for at ”låne” af kassen. yal med et godt projekt. Der er også den politiske vinkel. Længst ude til venstre har vi Maoisterne, som ønsker at styre som Kina under Mao. Dernæst har vi Kommunisterne, som ønsker et etpartisystem som i Rusland. Inde mod midten har vi Namgyals Congress Party, som er det demokratiske parti, der minder om vores socialdemokrati. Disse tre er de absolut største partier. Herefter kommer en lang række små lavlands- og højrepartier. Nu har de to kommunistpartier endda indgået valgforbund, så demokraten Namgyal står noget alene i forhold til sin kommunistiske viceborgmester, og de følgende magtmennesker hører også til ude til venstre.

Den tomme pengekasse har nu ført til et meget alvorligt problem for ham. Hele kommunalbestyrelsen er blevet hans modstandere med viceborgmesteren i spidsen. Selv fra hans partikammerater mangler han støtte. Ingen andre steder i Nepal har vi hørt om så megen god aktivitet hos en nyvalgt borgmester. Han har glemt at involvere sin kommunalbestyrelse, idet han har tromlet derudaf i sin ivrighed efter at opfylde alle sine valgløfter så hurtigt som muligt, men dermed har han glemt, at knap halvdelen af de afgivne stemmer er givet til hans modkandidater, som skal dele beslutningsprocesserne med ham. Vi danskere kan stadig klappe i vores hænder over hans arbejde; men vi bor der jo ikke.

Denne politiske vinkel er blevet yderligere forværret her i de første vintermåneder, da man har valgt at afvikle parlamentsvalg et halvt år efter lokalvalget, og det blev en ren katastrofe for demokratiet. De to kommunistpartier sidder nu på 70% af parlamentets pladser, mens Congress Party kun har 14% af pladserne, så nu navigerer Namgyal for alvor i politisk modvind.

En mere ondsindet synsvinkel er, at den øvrige kommunalbestyrelse nok har haft en forventning om at kunne skabe sig nogle personlige goder ud af deres position. Det kan være at tilgodese sine venner, fordi man skylder dem, eller fordi man gerne vil have dem til at skylde. Det kan også være for at få en direkte eller indirekte adgang til kommunekassen. Kommission eller returkommission. I de fleste kommuner fungerer dette fint med borgmesteren i spidsen, men ikke her hos Namgyal. Dette forværres yderligere af, at ingen folkevalgte endnu har fået løn siden deres indsættelse i juni. Namgyal har lånt af venner og bekendte og bor i et lille værelse i Phaplu. Hans kone og børn bor stadig i Kathmandu og de får ikke den understøttelse fra ham, som de kunne forvente, så også fra denne front oplever han

Vi havde jo det håb, at Namgyal kunne være os til støtte i sin nye position; men det har, som der fremgår ovenfor, vist sig meget svært. Selv om han meget gerne vil solidarisere sig med os i ærlighedens og retfærdighedens navn, og selv om flere andre lokale beslutningstagere er klar til at støtte os i deres respekt for Namgyal, så vil modstanderne bryde ind, og dermed kan både vi og han risikere at stå svækkede tilbage. Vi har afprøvet et samarbejde i

4


at opnå stemmer ved lokalvalget. Han tog lån hos alle som har penge, og hvor han ellers kunne få fat i dem. Blandt andet tog han et stort ”lån”, uden at spørge om lov, i det lille lokale elværk, hvor han som formand havde samlet penge ind fra samtlige borgere for at gennemføre en opgradering af værket. En del af alle de penge brugte han til at købe andele i en gravko og en traktor med tipvogn, og resten brugte han til at købe stemmer. Det er smadderulovligt, men en meget udbredt praksis. Ved tidligere valg kunne en stemme købes for få kroner eller en kop the; men dette valg var åbenbart mere værdifuldt at vinde, for her kostede en stemme op til 400 kroner. På trods af, at Ngimchhirri var alment kendt som en egennyttig bedrager og svindler, så vandt han altså over de andre, om hvem man dog også kunne drage sine tvivl. Nu er han så blevet afhængig af alle de folk, som han har lånt penge af, og de er begyndt at opføre sig som store folk der kan kræve både respekt og så meget andet.

nogle få situationer, men har været nødt til at forholde os særdeles skeptiske og afventende. Jeg vil meget gerne hjælpe Namgyal med drivhusprojektet, for at vise både ham og hans omverden, at vi står bag ham. Janaki er ikke helt med, for hun er blevet ret skuffet og føler sig svigtet af ham. Ikke mindst, fordi hun af sine sparsomme midler, har lånt ham en månedsløn til hans livsførelse, og så har hun endda måttet lide den tort, uretmæssigt at stå i mål for rygter om, at de skulle have et forhold; hvilket har ført til chikane fra hans frustrerede hustru.

Det var så situationen omme i Namgyals storkommune (municipality), på den anden side af bjergryggen og de høje pasovergange. Vores landkommune (gaupalika) er mindre, og derfor er der knap så mange magtmennesker som skal kæmpe om knap så mange offentlige midler. I landkommunerne er borgmestertitlen erstattet af titlen kommuneformand, og vores tilhører krigerkasten Chhetri og har øgenavnet Santa. Der er dog ikke meget Desværre kommer vi jo heller ikke julemand over ham. Han er grov, frembrusende og humørsvingende. Desuden udenom at samarbejde med ham. Jeg har analfabet så han bruger tommelfingeraftryk som underskrift, men han har næse for penge og kammerateri. Han var en af de grimme maoister under revolten, men er siden konverteret til kommunisterne, selv om sjælen er den samme. Og så er han bedøvende ligeglad med vores nordlige sogn, Bhakanje. Vi har så til gengæld Ngima Chhirring Sherpa som sognerådsformand. Han er ikke ligeglad med Bhakanje, for han satsede stort på

5


udtrykker denne med store åbne øjne og løftede øjenbryn; men heldigvis er vi blevet eksperter i at se den lille usikkerhed, som de små muskler omkring øjnene kan udtrykke. Nogle af disse superærlige falder igennem i praksis, og en del af dem tror ikke, at vi opdager det; men Janaki har antennerne ude og er god til at opfange alskens signaler og rygter. Faktisk har vi der rigtig morsomt med afklare al den dobbeltmoral og menneskelig svaghed. Ind imellem lærer vi nye folk at kende og begejstres over endelig at møde at godt menneske, indtil vi året efter opdager, at de blot udnytter nye sider af vores naivitet. På den anden side er der de folk, som af et ærligt hjerte forsøger at snyde os. Dem kan vi godt lide. De har smalle øjne og smilerynker over hele hovedet, og vi griner en masse, mens vi afdækker hinandens forsøg på at opnå gratis fordele. Nogle af dem er så naive, at vi faktisk på skrømt kommer til at snyde dem. Faktisk hænder det også, at vi ikke opdager, at vi bliver snydt, og at den slags mennesker i et mægtigt grin fortæller os, at det bare

kendt ham i mange år og egentlig holdt rigtig meget af ham, indtil politikeren begyndte at vågne i ham. Han kom i lære i samme parti som Namgyal, men háns læremester er kendt som en af Nepals mest korrupte politikere. Vi oplevede en situation, hvor han havde bevilget en sum penge til Chhimbu Skole, til etablering af et sikkerhedshegn. Jeg hjalp ham med at regne ud, hvad det ville koste, hvilket var et godt stykke under halvdelen af bevillingen. Han var rigtig glad for min hjælp, aftalte med en håndværker og hævede det fulde beløb af kassen. Det fik ham til at tro, at han kunne få Janaki og mig til at støtte ham på alle fronter; men der tog han fejl, hvilket vil fremgå at nogle af de følgende historier. Heldigvis er Janaki et fuldstændigt ærligt menneske, uden den mindste antydning af luskethed, så det er nemt for os at bevare de rene hænder. Det giver til gengæld vore omgivelser lidt problemer i forhold til, hvordan de skal agere i forskellige situationer, hvor vi er involveret. De, der overhovedet forstår begrebet ærlighed,

6


Jeg stoler på, at alle uregelmæssigheder vil blive rapporteret, og at uhensigtsmæssigheder vil blive rettet. Jeg vil ikke til at arbejde med en ny mand, som måske er i lommen på lokale magthavere. Ngimchhirri så til gengæld indædt og skuffet ud.

var for sjov. Heldigvis er der også de, som vi har kendt i rigtig mange år og som vi stoler fuldstændig på. Ang Dawa, hotelvært og skoleinspektør på Bhakanje Skole, Nima Chhewang, skoleinspektør i Chhirringkharka, Jangbu, førstelærer i Chhimbu, Kali Pasang, håndværkermesteren og ikke mindst Sushma, hotelmutter, sundhedsarbejder, bankformand og altmuligkvinde. De kan fortælle os om tingenes rette tilstand, uden at nogen kan beskylde dem for at være meddelere. Somme tider blot med et blik, et skævt grin eller en tavshed. I forsamlinger kan de stoppe forvirrende ævl og uretmæssige fordrejninger med en rolig tilrettevisning eller med vrede, så almindelige folk beskæmmede må kigge ned, fordi de blev fanget i at hoppe med på en dårligdom. Ofte får de kontant modstand fra svindlerne, men det får dem ikke til at ændre holdning. Janaki og jeg er enige om, at det er så dejligt at være sammen med de folk, for vi kan sammen analysere alle mulige situationer og bekræfte hinanden i, at det, vi gør, er det rigtige. Da vi i år tog afsked med Sushma, spurgte jeg hende, om nogen af hendes medborgere anerkender hendes store samfundsindsats, hvortil hun svarede, ”Nej, egentlig ikke”. Hvor blev hun glad, da jeg sagde, at ”Det gør jeg”.

Ved samme møde forlangte jeg at skolens regnskabsfører, Dati, blev fyret. Hun har nemlig også i et halvt år fungeret som kvindebankens kasserer. I den periode optog hun ret store lån til sig selv i andre folks navne. Hun var nemlig blevet gift, og de nygifte havde bygget sig et fint hus med en lille smugkro klods op ad skolen, hvor de serverer brændevin til skolelærerne. Det værste var dog, at hun havde undladt at indføre vores scholarship-penge til 14 elever i hovedbogen og stak pengene i lommen. På trods af at Ang Dawa forklarede at hun ikke passede sit job, så han selv måtte føre regnskaberne, og at jeg fremførte, at hun var en bedrager overfor skolens elever, overfor os, overfor vore donorer og overfor mig personligt, så mente Ngimchhirri, at hun skulle tilgives og have en chance. Hun havde nemlig også lånt ham penge til valgkampen. Resten af skolebestyrelsen havde siddet som tavse nikkedukker, men blev nu ganske forvirrede og vidste ikke længere, hvem de skulle holde med. Da Ngimchhirri mærkede et nederlag nærme sig, opgav han kampen og fik et vredt blik fra Dati, og en usikker bekymring fra nikkedukkerne. Han har ved et senere møde bevirket, at hun er blevet ansat som børnehaveklasselærer i stedet.

Det samme med Ang Dawa. Mange ønsker ham afsat som skoleinspektør. Han er ved at nå pensionsalderen og er snarere en mild og sagtmodig mand end en magtfuld leder. Hvor blev han glad til Jeg har flere negative oplevelser omskolekomitemødet, hvor jeg forlangte, at han bliver på sin post, til vi har fået gen- kring samfundsudviklingen og dens påopbygget skolen, og vi kan stå sammen virkning af menneskene, både centralt og og tilfredse konstatere, at det er fuldbragt. lokalt, men nu er det på tide at jeg beret-

7


ter om noget positivt. Vi bliver jo ved med at komme til Bhakanje år efter år, og for Anne-Maries og mit vedkommende er det nu på 24. år, og det er fordi, der er så meget godt og positivt at opleve imellem de gode, jævne og simple bjergbønder. De er lige så forskellige som alle mulige andre mennesker overalt på kloden; men der er en tendens til, at de er alting dobbelt så meget som alle andre. Når de er irriterende, så er de det enormt meget; men når de er gode, så er de det på en så fantastisk måde, at man bliver glad af at være sammen med dem. Ja, de er simple og jævne men absolut ikke primitive. Jeg kender ingen så civiliserede som folkene i

brugte. Taletidskort er i vores optik ekstremt billige, men i lokal optik er de den begrænsende faktor, som hindrer skolebørn og de fattige i at bruge mobilen på samme niveau som herhjemme. Men der bliver surfet på nettet, så en masse informationer og ny viden kommer ind og bliver diskuteret, men de får ikke alle de mellemregninger med, som vi andre har haft årevis til at lære og forstå.

Bhakanje, og nogle af de mest intelligente mennesker finder vi imellem dem. Der er mange ting, som de ikke ved; men det er fordi ingen endnu har fortalt dem om det. Selv samfundets mest belæste, skolelærerne, ved det heller ikke.

udvikling skete, da vi fik bygget 98 drivhuse så snot og sløvhed forsvandt som dug for solen, men også da vi for alvor fik aktiveret vores School Empoverment Project (SEP) sammen med den dansk-amerikanske PONA Foundation. På én gang blev børnene sunde, opvakte, renvaskede, velklædte og aktive, så selv lærerne også måtte vågne op. Så kom jordskælvet og ødelagde en del, men børnene blev ved med at være vågne og aktive. Lærerne har set deres snit til at lære dem høflighed, og straks har de taget den til sig. Alle hilser de hjerteligt med store smil, når vi passerer dem, når de overhaler os, og endog når de ser os på lang afstand.

Vores skolebørn er helt usædvanlige. For en del år siden var de snottede, beskidte, sløve eller urolige og svære at komme i kontakt med. Med vores scholarship-program fik vi strammet op på de fattigbørn, som fik studiestøtten. Den helt dramatiske

For 10 år siden kom de første videoafspillere og fjernsyn til Bhakanje. For fem år siden kunne man få steder hente et TVsignal ned til skærmen. Samtidig kunne man ind imellem være heldig at fange et signal til en mobiltelefon. For 3 år siden kunne alle snakke i mobiltelefon. I dag er der bredbånd næsten overalt, så man kan modtage mails, og nogle steder kan man endog streame en film. Kinesiske smartphones kan købes for helt ned til Anil Pandey, vores lærertræner, kender 3-400 kroner, ligesom der er et marked for skolebørn mange steder i Nepal; men han

8


oplevelse af de anderledes skoledage. Nanna og Marie lærte de ældre klasser at arbejde i grupper. De skulle finde et problem i landsbyen, beskrive det, foreslå løsninger, fremlægge det for hinanden og til sidst præsentere det på engelsk. Elevernes evalueringer fortæller i begejstring, hvordan de har set deres samfund på en ny måde, hvordan de har lært at arbejde sammen om en opgave, at tale til en forsamling, og så endda at det kan gøres på engelsk. Det har givet dem selvtillid, at de har lært at tænke progressivt, og at det var både underholdende og meget lærerigt på én gang. Mange udtrykte, at de ville har aldrig mødt nogen som vores, og så ønske, at deres lærere ville undervise på endda så langt ude på landet. En canadisk den måde til daglig. Ingen af deres lærere projektmager kom forbi og opsøgte os. tog del i seancerne. Han havde besøgt mange steder og skoler De fleste elever mener at naturvideni omegnen og forventede at Bhakanje var skab er et håbløst fag, for hverken det, med den mest tilbagestående befolkning. lærerne læser op af bøgerne for dem, eller Han blev enormt overrasket og påstod, at det, som de læser selv, er til at forstå. Mie han heller aldrig havde oplevet noget lig- og Leif havde indkøbt en masse simpelt nende. udstyr, som der kunne laves fysikforsøg I efteråret fik vores SEP den helt store tur, med. Udstyr, som enhver fysiklærer kunidet ni danskere, to australiere og tre ne- ne indkøbe lokalt for ganske små penge, palesere i 3 uger blandede sig i Bhakanje men som ingen nogensinde har gjort. MåSkoles drift. Skolen ligner stadig en mel- ske fordi fysiklæreren også synes, at det er lemting mellem en håbløs byggeplads og svært. Nu fik eleverne lært at luft har en en barak efter jordskælvet, men i de få uger vægt, at briller har en brændvidde, som oplevede eleverne og ganske få af lærerne kan måles, at en coladåse kan implodere, en fuldstændig anderledes form for undervisning end de er vant til og resultatet er dramatisk. Fyrre elever fra 8-9-10. klasse har særdeles velformuleret skriftligt givet udtryk for deres

9


at man kan suge et vakuum, som kan løfte vand, at solen kan lave strøm, som kan måles, at man kan måle varme, lys, tryk og energi. I deres beskrivelse går igen, at det var forunderligt, at det svære blev nemt, at det var interessant, spændende og ikke mindst underholdende, og at de ville ønske at deres lærere kunne undervise på den måde. En af deres lærere fandt også undervisningen underholdende; om han tog lære, må tiden vise. Anil gennemførte et par timer i Socialvidenskab. Også her lærte eleverne noget nyt på en helt ny måde. Han havde forklaret med eksempler, havde sunget sange om samfundet, danset nogle forklaringer, sprunget omkring, råbt op, peget, lavet grimasser og lavet jokes og sjove sammenhænge, så de lærte en masse nye ting og det hele blev ganske underholdende. Han gav dem også vejledning i de nye eksamensregler. Tidligere skulle man bare gentage så ordret som muligt, hvad der står i lærebøgerne, men nu skal man selv formulere svarene. Det var der ingen, som tidligere har fortalt dem, og derfor dumpede næsten alle sidste år.

men med Janaki. Det drejer sig om seksualundervisning med fokus på menstruation og derfor kun for piger. Sundhedspersonale og landsbyernes health volunteers var også inviteret med. Skolepigerne ved kun noget om disse emner fra snak og sladder i krogene, så de var uendeligt taknemmelige for at få klar besked, og de forlanger, at det bliver en del af undervisningen i fremtiden. De yngste piger blev flove og fnisede, mens de større piger stolte gik fra mødet med deres farvestrålende poser med genanvendelige hygiejnebind snurrende om fingeren. De senere år har det været et tiltagende problem, at skolernes toiletter bliver stoppede af papirbind, fordi det er for flovt at smide dem i en spand. De få drenge, som vidste noget om denne undervisning, stod omkring hjørnet og kiggede misundeligt på pigernes nye frihed. Vi skal have opfundet et tilsvarende Days For Boys, for det er for tidligt at introducere fælles undervisning om emnet.

Thomas, Leif, Bodil og Anil lavede et genopfriskningskursus for lærerne i brug af computere i undervisningen. Et nepalesisk fremstillet program giver på en enkel og underholdende måde indføring i begreber indenfor naturvidenskab og matematik. Tidligere har Bodil og Leif introduceret selve programmet for lærerne, så denne gang handlede det mere om, hvordan lærerne skal forberede og gennemføre undervisningen. Samtidig medbragte To australske rotarianere havde intro- de både nyt og brugt computerudstyr til duceret programmet Days For Girls for os, flere af skolerne, så den undskyldning for og det gennemførte Nanna og Marie sam- ikke at bruge programmet i undervisnin-

10


gen er udelukket. Nanna og Marie uddelte elitepræmier til de dygtigste elever i de ældre klassetrin, mens Janaki og jeg uddelte scholarship til alle vore fattigfolksbørn. Mens den første gruppe er alle vore superelever, så er der mange tunge begavelser i den anden gruppe. Mange af dem er nødt til at hjælpe til derhjemme, selv om vi lægger vægt på at studiestøtten er en sikring af skolegangen. Fattigdom, uvidenhed eller drukkenskab kan være årsag til forældrenes manglende støtte, så der bliver mange fraværsdage. De børn er det svært at gøre ret meget ved, andet end at bede dem om at forklare forældrene, hvordan det hænger sammen. Så er det nemmere at brokke sig til de egentlige pjækkere. Det er gerne unge godt inde i puberteten, som bruger en del af studiestøtten til smart hår og smart tøj. Her kan vi også indkalde forældrene til en samtale. Somme tider hjælper det. En del af dem er flittige i skolen, men det fører ikke til det helt store. De fleste er fra svage familier, hvor man af et ærligt hjerte gør, hvad man kan. Nu til den sidste halvdel til tredjedel. Hold da helt op nogle fantastiske unger. Helt nede fra underskolen, op til de ældste klasser og for den sags skyld videre i gymnasiet og campus. Friske og frejdige og umådeligt stolte over at være udvalgt af os til at modtage støtte fra mennesker omme på den anden side af kloden. Alle har de lyst til at forstå, hvad jeg siger på engelsk og at svare, men kun de allerfærreste er i stand til det, selv om hjernen knager højlydt. Heldigvis kan Janaki så være

tolk for dem. Vi bevæger os rundt omkring emner i deres skole og familieliv, og hvis vi kan undgå lange ører, så kommer vi helt ind i de personlige problemer uden omsvøb. En stor del af deres indsats i skolen og i livet handler om at gøre os stolte af dem. Det er ærgerligt, at deres breve til jer donorer er relativt trivielle og kedsommelige gentagelser, for det står slet ikke mål med virkelighedens unge mennesker; men det er så svært for dem at skrive noget meningsfuldt på dette fremmede engelske sprog. Hvis de kunne få lov at skrive på Nepali, ville I få noget helt anderledes meningsfuldt at læse. Det viser deres beskrivelser af efterårets undervisning. Nå, men nu må vi tilbage til lidt socialrealisme igen. Vi har alvorlige problemer med vore budgetter i vore skolebyggerier. Vi render ind i seriøse underskud i vore igangværende projekter, og det skyldes i grunden en ganske god udvikling. I den periode, vi havde maoist-revolten, kunne staten ikke bruge sine penge, og de blev indefrosset i diverse konti, hvorfra de nu bliver udbetalt til kommunale opgaver, som ovenfor beskrevet. Også alle de nød-

11


hjælpsmidler, som verdenssamfundet leverede til Nepal efter jordskælvet, bliver nu udbetalt til de, som kan påvise, at deres hjem led skade. Ikke nok til at bygge et hus for, men nok til leve for i en periode eller til at reparere for. Derfor kalder enhver, som kan holde på en hammer, sig for håndværker, for behovet er enormt, og lønningerne er steget meget. Før jordskælvet var den 600 rupee for en dags arbejde (45 kr), nu er den det dobbelte plus 3 daglige måltider, så omkring 100 kr. Det lyder ikke af så meget, og er det heller ikke; men i et land med så lav en beskæftigelse som Nepal, er det en af de få måder, hvorpå man kan erhverve kontanter, og under alle omstændigheder sprænger det vore budgetter. Daglejerne i landbruget kræver også højere løn, så bønderne undlader at ansætte dem. Da bønderne samtidig er dem, der får mest i jordskælvskompensation, behøver de jo heller ikke at dyrke så meget, så en del jord ligger brak. Til gengæld kan landarbejderne så leje eller endog købe jorden billigt, så de nu bliver husmænd. De ekstra penge i omløb gør, at mange får råd til købe arbejdstilladelse, visum og flybillet til de lande, som har brug for billig arbejdskraft fra Nepal. Det er især de unge og friske, som tager afsted, og som sender flere penge hjem til familien.

ver træning. For mange år siden prøvede jeg selv at få en kurv på 65 kg på ryggen, og at holde den i balance med pandebåndet. Det gik egentlig ganske fint, for den lå vældig godt fast på ryggen; men i små ryk gled den lidt ned, så nakken skulle holde den oppe. Jeg gik med den i få minutter, indtil jeg fandt et sted at sætte den af, og så havde jeg ellers hold i nakken i to dage. Det samme gælder de unge i dag. De har ikke lært at bære tungt, så de er slet ikke i stand til det. Vores eget scholarshipprogram har også været med til at påvirke den udvikling. Derfor har vi nu oplevet at vores byggeri af Science Lab-bibliotekcomputerrum i Bhakanje er gået i stå, fordi vi mangler sten på byggepladsen. Selv om vi har hævet prisen for at bære sten frem til det femdobbelte, er der ingen, som hverken kan eller vil. Vi prøvede faktisk at hæve prisen yderligere, men uden virkning. Nu har vi fået en mand med to heste til at transportere byggesten, så byggeriet

Nepal har for en del år siden tiltrådt børnekonventionen, som forbyder børnearbejde. Før fik børnene meget tidligt en lille kurv og bæresele og blev sendt ud at hente græs og brænde. Den kunst at bære en last i et pandebånd, kræ-

12


kan fortsætte. Samme problematik gør sig var nu ganske godt, for hans sav var ikke gældende med sand, grus og skærver. særlig skarp, så det passede mig fint at Heldigvis kunne vi beskæftige nogle af overlade det hårde arbejde med fjernelse håndværkerne med at færdiggøre de to af overflødigt materiale til ham. Da dagen bygninger med små klasseværelser til un- var forbi, var vores modeller færdige, og vi derskolen. Når vinterferien er forbi, kan fire kunne med stolthed betragte vores værk. årgange flytte ud af det utætte blikskur, Vi har ikke noget fælles sprog, men vi havsom har været deres klasseværelser i snart de kommunikeret perfekt med hånden og 3 år. Namgyal og jeg har igennem mange værket. Vores venskab fik sig lige en eksår forklaret, beskrevet og tegnet for Kali tra omdrejning. Den næste uge benyttede Pasang, hvordan man laver rigtige tøm- vi enhver lejlighed til at vise modellerne mersamlinger, som låser tagkonstruktio- frem og høste de mange anerkendende nen. Det har vist sig meget vanskeligere, bemærkninger. end vi regnede med; men i denne bygning kunne jeg se, før de fik sat træpaneler op, at han virkelig havde forsøgt. Sjovt nok har nepalesere meget svært ved at forstå tegninger og landkort. Vi har lært det fra små, det her med at alting på en tegning er afgrænset af en streg, ligesom vi lidt ældre har lært om perspektiv. Det har mange nepalesere ikke. Jeg besluttede derfor, at jeg ville lave perfekte fuldskala modeller af slidssamling, lige blad, tapsamling, svalehalesamling og overfalds-klo; alle holdt sammen med dyvel. Janaki hjalp mig med at måle op med millimeternøjagtighed, og snart blev Pasang så nysgerrig, at han stod og kiggede os over skuldrene. Det

Nu mangler vi to bygninger, for at kunne erklære skolen færdig. Den ene er finansieret, og vi mangler bare at få byggesten bragt frem, men dens budget er allerede skredet. Så nu tør jeg næsten ikke for tidligt søge om støtte til den sidste bygning af skræk for også her at havne i endnu et underskud. Måske er der håb forude, for problemerne med at få folk til at bære er ved at blive løst, efter at der lokalt er blevet investeret i 3 gravemaskiner og traktor med tipvogn, og flere traktorer er på vej. Hvis vi kan afvente lidt, så de kommer i brødnid, kan vi nok få transporteret vore sten, sand, grus og skærver til en fornuftig pris. Der bliver gravet veje på kryds og

13


tværs, men lige akkurat mellem skolen og de to mulige stenbrud er vejene planlagt, men ikke ført igennem. Den ene bliver blokeret af en jordejer, som ikke vil afgive sin jord til vejen. Det er hende, som jeg fik fyret som skolens regnskabsfører. Den anden er blokeret af den mand, som sidste år tabte penge på den store mur, som jeg forlangte ombygget.

De fleste af Bhakanje’s 90.000 the-buske trives og halvdelen har nået den alder, hvor de er blevet beskåret og i færd med at sætte en masse sidegrene og vokse sig ud til at blive til tætte buske. De har nået en størrelse, hvor vi kan forvente næste år at plukke op mod 10 tons blade, så nu er tiden ved at være inde til at få bygget fabrikken. En imponerende udvikling. For seks år siden var der under 500 gamle buske hos 10 bønder, som ikke anede noget om the. De sidste 3 år er bestanden øget

med 20.000 buske årligt. I dag har 152 familier the-buske, men mange har kun ganske få. Dels fordi de ikke har jord, og dels fordi de er skeptiske. Nogle har dog investeret massivt. Den største farmer har 17.000 buske og 28 har mere end 500 buske hver og dermed knap 90% af alle buske. 90 små husmænd og landarbejdere repræsenterer kun 4% af buskene med 3.500. To farmere har slået sig på stiklingeformering og regner med i løbet af et par år at kunne tjene store penge ved at sælge planter, når de skeptiske pludselig opdager, at de er kommet bagefter. Også antallet af andelsbeviser fortæller noget om interessen. 62 ejer andele i den kommende fabrik, nogle få endda uden at have buske; men det er 15, som på nuværende tidspunkt ejer 85% af fabrikken. Nogle af farmerne er begyndt at eksperimentere med at håndlave små portioner, og de bliver af eksperter vurderet som ”særdeles lovende”. Der er dog lige et par forhindringer som skal på plads, før det kan lykkes. For to år siden købte The-kooperativet 4.000 m2 skrånende jord. Her i efteråret fik jeg tilkaldt en gravko, og en kontorstol fra skolen blev slæbt derned, så jeg kunne sidde behageligt og dirigere arbejdet. Sidst på dagen gav jeg dog op, da jeg kunne se, at det var en langvarig proces, og at de i øvrigt havde fuldstændig styr på projektet. Det tog fire dage at grave ud til fire fuldstændig plane flader, hvoraf den største er på 1.000 m2. I dagene efter udgravningen valfartede folk til stedet for at se, hvad der var sket. Alle berettede grinende, at det var helt fantastisk, som denne lille ås var blevet forvandlet til noget brugbart. Vi skal bruge en masse strøm til maskineriet og var egentlig i gang med at lave

14


vores eget lille lokale vandkraftværk; men nu er et meget stort nationalt værk under forberedelse lidt længere oppe i dalen. De skal bruge en masse strøm til deres arbejde, og senere skal de bruge en solid ledning til at sende tre gigawatt strøm ud i det nationale net 15 km borte. De er begyndt at opsætte elmaster til 5-faset strøm og den linje kommer til at passere tæt på os. Der vil blive opsat en transformatorstation i Sagardanda, under en kilometer fra vores fabrik. El-projekt kræver stabile veje. De grimme ar i landskabet breder sig derfor overalt i Bhakanje. Hvor vi fremmede ser naturforringelse, ser de lokale udvikling. Fra Kenja er der farbar traktorvej via Sagardanda omslyngende fabriksgrunden og

op til Sagar-Bhakanje, men endnu mangler broen over floden i Kenja. Den er under fremskreden opførelse. Chhirringkharka, Themjeng, Chhimbu og Sete er ved at blive tilsluttet vejnettet. Foreløbig er det simple jordveje. En lokal traktor skred i afgrunden, da vejen var blød i monsunen. Føreren nåede at springe ud, men en mand i ladvognen blev dræbt. Fabrikken skal bygges som en rummelig hal, og da vi ikke kan skaffe lokalt træ som kan række så langt, vil vi bygge med stålbuer som skal produceres som samlesæt i Kathmandu og fragtes med lastbil. Når vi så er i gang med at fragte, indkøber vi nok også isolerende plader til vægge og tag. Det bliver lidt dyrere end vores normale byggeri, men til gengæld får vi lang hold-

15


barhed og en masse plads fra starten. Finansieringen er nogle betingede forhåndstilsagn. The-kooperativet kan selv komme med 25-30% af investeringen. Jeg forsøger at finde halvdelen af resten som en donation, mens den anden halvdel skal være et lån, som afbetales via den del af produktionen, som skal afsættes gennem Perch’s Thehandel her i Danmark. The-kooperativet har, med støtte fra os, haft Lhakpa Chhirri ansat som direktør i et år, og her i efteråret ansatte vi Subita Thami som the-konsulent. Hun har været en af vore lovende scholarship-elever i 7 år, og blev færdig som landbrugstekniker med topkarakter. I to omgange har vi haft hende til træning på en fabrik i Ilam, og lige nu går hun omkring i Bhakanje og lærer farmerne om beskæring og sygdomme. Til foråret sender vi hende afsted igen til en ny fabrik, hvor vi er blevet lovet langt bedre træning. Næste efterår bliver Sumba Sherpa færdig som Bachelor i Ledelse også efter 7 år med scholarship. Da jeg spurgte ham, hvad hans planer er, svarede han, at han nok var nødt til at tage til Arabien i en periode for at tjene penge. Da jeg foreslog ham at blive administrerende direktør for fabrikken, så han først lamslået ud, men derefter

sprang han grinende omkring med tårer i øjnene. Devin Bashnet har vi haft i 6 år, og han er lige startet i ”gymnasiet” på miljøstudiet, men han er klar til at springe over på et nyt 4-årigt bachelorstudie udelukkende om the, hvis de kan finde studerende nok. De skal være 20, men foreløbig er der kun 6. Devin skal være vores produktionschef. Foreløbig fire særdeles velbegavede unge mennesker, som er optændt af en brændende flamme. Om et halvt år skriver jeg fortsættelsen, og jeg er selv rigtig spændt på, hvilken hastighed og retning udviklingen vil gå. Skynd dig at tegne dit medlemskab for 2018, så du kan sikre dig at få næste blad til eftersommeren.

16


17


Bhakanje for Børn

De yngste danskere på årets projektrejse var Simon på otte og Lærke på ti. De vandrede mindst lige så godt som de voksne og jo vildere jo bedre. De var ikke særligt kræsne, men der var nu alligevel noget, der smagte bedre end andet. Somme tider var det lidt kedeligt, når de voksne var optaget af skolearbejdet, men heldigvis havde de Mormor med. Det var ikke så nemt at kommunikere med de nepalesiske børn, og på begge sider var de nok blevet for store til bare at lege. Simon gik meget omkring med spejlreflekskameraet og tit sammen med Chirag, som er Janaki’s lillebror. Lærke lavede lektier, skrev eller tegnede, og fulgte en del med i, hvad hendes forældre og bedsteforældre lavede med skolebørnene. En dag skabte hun meget stor forundring på skolen. Hun viste en PowerPoint præsentation om Danmark og hendes liv hjemme

i Silkeborg, og det gjorde hun på engelsk. Hun havde fået en smule teknisk hjælp, men ellers havde hun selv lavet det hele. Eleverne i 9-10. klasse sad med måbende mund. En pige i 4. klasse; hvad kunne vi selv dengang? Lærke tænkte over, hvad hun havde lært om livet i Nepal, og det skrev hun en lille artikel om:

Hvad kan Danmark lære af Nepal? Folk i Danmark kan blandt andet lære at gå til skole, vaske tøj færre gange, børn kan også hjælpe i huset, lade hver med at brokke sig over maden og lave morgengymnastik i skolen. Hvis folk lære at gå til skole og vaske tøj færre gange bliver Danmark et mere miljøvenligt land. For det andet får man mere motion ved at gå til skole end at køre, hvis man ikke vasker tøj så tit spare man på vandet og penge. Men at gå tager længere tid end at køre og tøjet kan være beskidt og lugte grimt. Når børn hjælper i huset går tingene hurtigere og der er mere tid til andre ting. Når børn hjælper bliver de klar til det senere liv, men det kan være farligt i køkkenet. Børn og voksne i Nepal er glade når de får mad og spiser op. I Danmark smider man mad ud når man ikke kan lide det og det er frås når der er folk der sulter. Hvis man ikke smider mad ud og gemmer det i køleskabet sparer man penge på mad. Dog er nogle allergiske og så er det ok at smide maden ud. Morgengymnastik gør fællesskabet bedre og gør os friske i første time. Hvis man laver morgengymnastik får man mere motion og smiler mere. Udstyr til morgengymnastik kan være dyrt i god kvalitet og det tager lang tid. Det kan godt være at Nepal kan lære meget af Danmark men nu ved i at Danmark også kan lære af Nepal. Alle vil gerne blive bedre så det gælder om at lære af hinanden. Lavet af Lærke

18


Lærke og Bodil går ind til undervisning.

Der var morgensang i klasserne

Her spiste vi frokost, når vi havde været i skole.

De lavede morgengymnastik hver morgen, vi var med nogle gange.

Simons billeder

En klasse laver forsøg med Leif og Mie

Jeg fortalte min Ellen på 10 om Lærkes præstationer, så nu er hun gået i gang med at lave en billedbog om ”Den lille Havfrue”, for hun synes at det er synd, at børnene i Nepal ikke forstår tegninger.

19


Blad 39  

Himalayan Project Medlemsblad Februar 2018 only in Danish

Blad 39  

Himalayan Project Medlemsblad Februar 2018 only in Danish

Advertisement