Issuu on Google+

NR. 1 · Februar 2012, 84. årgang

TEMA:

Børn og medier

Josefine, s 8

Buket til Mikkel Beha Erichsen, s 5

side 6-13

Præst i tv, s 22


Leder

Af Landsformand Lars-Peter Melchiorsen

Mangfoldighed må ikke blive et freakshow Det vrimler med udsendelser, hvor såkaldt ”almindelige mennesker” bliver eksponerede i medierne. Det ene øjeblik får vi indblik i vanskelige menneskeskæbner. Det næste følger vi mere eller mindre talentfulde sangere, der jagter drømmen om at blive den næste vinder i DR’s X Factor. DR forpligter sig via public service-aftalen til at levere ”kvalitet, alsidighed og mangfoldighed”. En naturlig del af denne forpligtelse er at vise tv, der afspejler den mangfoldighed, der findes i den danske befolkning. Men mangfoldigheden må ikke blive til et freakshow, og det er der desværre en tendens til. X Factor er et godt eksempel på,

kolofon

at det ikke kun er de kommercielle kanaler, der med programmer som De Unge Mødre er med til at udstille bestemte befolkningsgrupper. X Factor tegner et billede af de unge, smukke og talentfulde som dem, vi skal stræbe efter at ligne. Mens de mindre talentfulde – dem, der måske slet ikke burde være taget til audition – bliver udstillet og latterliggjort. Mangfoldighed er en god ting. Det er sundt at se, at ikke alle mennesker opfører sig som de skolede politikere, mediefolk og erhvervsfolk, som spiller rollen som sendefladens forbilleder. Det er sundt at få indblik i mennesker, der ikke ligner dem, vi ellers

plejer at se. Det er med til at styrke vores tolerance og evne til at rumme det, der er anderledes. Hvis altså – og det er vigtigt – de ”skæve eksistenser” får den samme respekt som medieforbillederne. Medierne har magt til at påvirke vores virkelighedsopfattelse gennem det, vi ser, hører og læser. Med den magt følger et ansvar for at behandle alle værdigt. Sangtalent eller ej. Det ansvar må DR tage alvorligt!

Medlemsblad for foreningen KLF, Kirke & Medier Redaktion Walder Hartmann Evan Johansen Thue Raakjær Jensen Erling Nielsen Zenia Larsen Esther Schultz Nielsen (korrektur) Hanne Baltzer (ansv. redaktør) Tlf. 8646 4029. Mobil 2288 4496 Mail: Hanne@baltzersbureau.dk Layout og tryk Jørn Thomsen Elbo A/S

Oplag 18.500 eksemplarer ISSN0902-5146

Deadline for blade i 2012 16. april, 23. juli, 14. september, 22. oktober

Kommunikationskonsulent Zenia Larsen, zl@klf.dk. Tlf. 87263537

Annoncesalg Landskontoret, tlf. 8662 7466

Landskontoret Industrivej 22, 7080 Børkop Tlf. 8662 7466, fax 8662 7498 info@klf.dk www.klf.dk

Generalsekretær Mikael Arendt Laursen Direkte tlf: 87263535 Mobil: 27146699 mail: mal@klf.dk

Landsformand Lars-Peter Melchiorsen Tlf. 74830570 lpm@klf.dk

Har du meddelelser vedr. adresseændring eller medlemsstatus, er du velkommen til at kontakte landskontoret, tlf. 8662 7466.

Forside Forældre har et ansvar for børns medievaner Artiklerne dækker ikke nødvendigvis KLF, Kirke & Mediers synspunkter.

2 Kontakt landskontoret, hvis du har brug for flere Kirke & Medier. Del ud til familie og venner. En gave med holdning! Kontakt også landskontoret, hvis du skal melde flytning eller lign.


Mediedag

Af Zenia Larsen

Kirken kan gøre

en forskel i medierne Den gode mediehistorie er bygget op omkring en konflikt. Derfor kan det være svært at komme i medierne med de historier, som oftest kendetegner kirkelivet i Danmark. Det var en af de mange indsigter, deltagerne i Kirkernes Mediedag fik med sig hjem. (fotos: Peter M. Madsen for Kirkeligt Medieakademi) Medieforsker Stig Hjarvard: Danskerne søger svar på religiøse emner i medierne.

Journalist Kurt Strand: konflikt = omtale

Det regnede med guldkorn over de hundrede deltagere, der var mødt op til Kirkernes Mediedag den 21. januar 2012. Journalist Kurt Strand, medieforsker Stig Hjarvard og folketingsmedlem Mette Bock stod for hvert sit inspirerende oplæg om mediernes forhold til kirken – og vice versa. Påstanden om, at en god historie kræver en konflikt, kom fra den garvede journalist Kurt Strand. For at få kirken mere på dagsordenen, anbefalede han, at kirkelige diskussioner blev ført via medierne. ”Der er en tendens til, at man er konfliktsky i de kirkelige kredse. Men uenighed er ikke nødvendigvis dårlig. Måske er det en god idé at tage diskussionerne offentligt, for så sker der måske en udvikling,” ræsonnerede han. Men er konflikt virkelig så nødvendig, som Kurt Strand påstår? Biskop Niels Henrik Arendt indtog rollen som opponent og revsede medierne for at være for selvoptagne: ”Medierne skriver mere og mere om sig selv, og de forlanger, at vi gør os til over for dem. Men det kirkelige kan ikke være med til at kaste glans over medierne, og derfor finder journalisterne kirkestoffet uinteressant.” Spørgsmålet er, om befolkningen finder kirkestoffet lige så uinteressant, som journalisterne gør det. Ikke ifølge medieforsker Stig Hjarvard: ”Mennesker søger svar på deres åndelige spørgsmål gennem

Biskop Niels Henrik Arendt: Medierne skriver mere og mere om sig selv.

Folketingsmedlem Mette Bock holdt et inspirerende indlæg.

medier, film og litteratur,” lød det i medieforskerens oplæg. Medierne er blevet et omdrejningspunkt for flere af de sociale og kulturelle funktioner, der tidligere lå hos kirken. Danskerne søger medierne for at få svar på spørgsmål om tro, og i en tid, hvor – som Kurt Strand påpegede – medierne i høj grad er præget af ligegyldige historier, er der rig mulighed for, at kristne budskaber atter kan få plads. Forhenværende redaktør Mette Bock, der er folketingsmedlem for Liberal Alliance og næstformand i Folketingets kirkeudvalg, mindede ved dagens afslutning deltagerne om, at Vorherre spillede en helt naturlig rolle i avisernes historier indtil den bevægelse, der i 1970’erne førte til, at pressen gjorde sig uafhængig af både politik og religion. Selvom den enkelte avis i dag ikke bekender politisk kulør, fylder politiske emner meget. Manglen på kirkestof skyldes næppe en frygt for at sætte pressens uafhængighed på spil. Problemet er snarere, som Kurt Strand indledte med at sige: ”Journalistik er subjektiv. Stoffet udvælges ud fra, hvad de enkelte redaktører og journalister finder interessant.” Nu om stunder er ”konflikt” tilsyneladende nødvendig for at trænge gennem det subjektive filter. Men konflikt behøver ikke at være interne konflikter i kirken. Det kunne også være den konflikt, at befolkningen søger medierne for at få svar på spørgsmål, som medierne undlader at besvare, fordi de ikke rummer tilstrækkelig konflikt.

3


noter

Hvad siger de? - Dårlig lyd spolerer budskab Rigtig mange har svært ved at høre, hvad der bliver sagt på tv, og derfor er dårlig lyd et af tv-kanalernes største klagepunkter. Seerne er voldsomt generet af det, især hvis der er underlægningsmusik. Derfor modtager DR årligt 3-400 klager om lyd eller mangel på samme, og emnet er det klart mest diskuterede emne på Ældre Sagens hjemmeside. Til Kristeligt Dagblad siger DRs sprogredaktør Martin Kristiansen: ”Vi er gået fra det fortrinsvis manuskriptbårne til flere direkte sendinger ud fra et ønske om aktualitet og nærvær i dækningen. Spontansprog kan virke mere vedkommende, men det medfører også en risiko for udtalefejl, uafsluttede sætninger og så videre. Alt det vi kender fra daglig tale.” DR er begyndt at undersøge, hvor stort omfanget af lydproblemer er på tv, og i hvilke programmer lyden har de sværeste vilkår. Hos TV 2 er man i gang med at indføre en ny teknisk standard for lydniveauer, der gør det nemmere at lægge talens lydstyrke på det rigtige niveau samtidig med, at der er plads til baggrundsstøj. HB

Det kan frustrere ikke at kunne høre, hvad der bliver sagt på tv. (modelfoto)

Undertekster – en mulighed

En mulighed for seeren er at slå undertekster til på udsendelserne, og på tekst-tv kan man læse mere om, hvordan det kan lade sig gøre. Udover en forbedret lydkvalitet og en forbedret billedkvalitet på DR1 kommer der nu fx også undertekster til de dansksprogede programmer i en forbedret

4

kvalitet – og til gavn for flere seere. Det er de såkaldte DVB-undertekster. Man skal blot modtage sit signal fra en antenne eller fra en kabel- eller satellit-distributør, som tilbyder denne tjeneste. Og så er det i øvrigt nødvendigt, at man har en digital tvmodtager. DVB-undertekster er undertekster i digital kvalitet, det vil sige i en forbedret kvalitet i forhold til de traditionelle tekst-tv-undertekster. Hvis man for eksempel har nedsat hørelse, eller der er megen støj, der hvor man ser tv, vil man således fremover få nemmere ved at læse underteksterne og forstå, hvad man ser i sit tv. Fordelen ved DVB-underteksterne er, at de kan slås til én

gang for alle, sådan at de automatisk kommer på skærmen, hvis de findes. Muligheden for at vælge de traditionelle undertekster via tekst-tv vil dog fortsætte. Seerne skal blot være opmærksomme på, at nogle af tekst-tv-underteksterne er flyttet til nye sider på tekst-tv. (foto: DR) HB

Vidste du? Der findes efterhånden DVB-undertekster eller tekst- tv-undertekster til langt de fleste programmer på DR1 og DR2 – også til live-programmer, som for eksempel TV-Avisen.


Buketten

Af Hanne Baltzer

Ægte interesseret i mennesker Studievært Mikkel Beha Erichsen fra TV 2 får denne gang buketten for, ifølge læserne, at være høflig, charmerende, dygtig og nærværende. Kirke & Medier fangede den travle vært på telefonen. Han er på skærmen 150 gange årligt, hvor han når at lave et par tusind interviews. Det skal man stå tidligt op for at nå, og det gør Mikkel Beha Erichsen også. Vækkeuret ringer kl. 3.55, når jobbet kalder som vært på Go’ Morgen Danmark. Han møder på Hovedbanegården kl. 4.30, klar til at tage fat på endnu en dag. Efter den direkte udsendelse, holder redaktion, værter og redaktør møde om næste dag, og så har værterne fri fra kl. 12-18, inden de efterfølgende forbereder den næste dags interviews, læser på emnerne og gennemskriver teksterne. Kl. 22 er det god nat, hvis værten skal være forholdsvis veludhvilet til næste dag.

Bobler af nærvær Hver morgen stiller han mennesker de spørgsmål, vi alle brænder for at stille. Hvad skete der? Hvad tænkte de? Hvad følte de? Hvad nu? Han er ekspert i at få folk til at føle sig trygge, som om de sad hjemme i sofaen og talte med en god bekendt. ”Jeg har en oprigtig interesse for andre, og den er stadig intakt. Konkret prøver jeg at bygge en boble omkring os for at skabe nærvær og fokus i interviewet”. Inden de går i studiet, bruger han tid med gæsterne, og han finder altid noget positivt ved den enkelte og noget, de kan være fælles om, en fælles reference, der giver et godt udgangspunkt for interviewet.

kugle i hovedet til det lette interview med en modedesigners holdning til hatte. ”Konkret gør jeg det, at jeg bladrer til næste kort og dermed næste indslag. Det er både teknik og en mental øvelse; desuden har jeg det nok i mig, men det kan da være svært. Jeg synes, det er spændende at interviewe mennesker, der har noget på hjerte.” På spørgsmålet om, hvem der er sværest at interviewe, svarer han uden tøven: ”Sportsfolk eller skuespillere, der har fået at vide af deres chefer, at de skal møde for at omtale en landskamp eller film. Men de gider ikke. Det er en udfordring som interviewer, og jeg kan blive så rasende, når det tydeligt skinner igennem, at de ikke gider.” ”Jeg har altid lavet tv, alt lige fra børneungdoms tv, til alvorlige dokumentarprogrammer, reality- og underholdningsshows, men uanset genren så har det altid handlet om at være med til at fortælle menneskers historie, og den opgave tager jeg meget alvorligt... og gerne med et godt grin! ”Tusind tak for buketten”, tilføjer han, inden han forklarer, at det er TV 2, der lægger de overordnede retningslinjer for programmerne. Fx den lette tone, den lette genre og uhøjtidelige tilgang til det, der sker i Danmark.

Blå bog Mikkel Beha Erichsen Født 1966 på Nørrebro. Han er søn af den tidligere TV2redaktør Marianne Kjær og forfatteren Troels Kløvedal. Gift, far til tre sønner. Var med fra Kanal 2’s start i midten af 80’erne, har været børne- og ungdomsvært på DR B&U, producer på prisbelønnede dokumentarprogrammer, tværtsvikar på Robinson, redaktionschef og TV 2-redaktør på store underholdningsshows. Desuden har han været serieproducer for Discovery Channel International og de sidste 2½ år vært på Go´Aften Danmark og nu Go’ Morgen Danmark. ”I hvert interview skal der være et øjeblik, en nerve, som viser, at mennesket har noget på hjerte”, siger en engageret Mikkel Beha Erichsen. Bl.a. Gunhild Bjørk Jensen indstillede Erichsen til buketten. (foto: TV 2)

Buketten Teknik og erfaring i stemninger Det at være nærværende og kunne fokusere kalder morgenværten ”en speciel disciplin”, fordi han som vært på meget kort tid skal kunne skifte stemning fra fx at have interviewet Afghanistan-soldaten med en

Tak for flere forslag til buketten. Alle forslag skriver redaktøren op på en idéliste, hvorfra vi plukker løbende. Vær med til at foreslå en medieperson, der bør have en buket fra KLF, Kirke & Medier. Send dit forslag senest den 10 marts til hanne@baltzersbureau.dk eller ring på tlf. 86464029.

5


Undervisning

TEMA Børn og medier. Tre små ord med et omfattende indhold. Forældre har ansvar for børns medievaner, og det kan være en udfordring. Børn er meget dygtige til at bruge medierne, og de træder hjemmevant ind i den digitale verden, hvor de har adgang til omkring en milliard hjemmesider og uendelig meget information, underholdning og interaktiv kontakt med mennesker, der kun er et klik væk. Med friheden følger ansvar, og med mulighederne også begrænsninger. Læs på de næste sider om børn og medier.

Af Zenia Larsen

NEWS Skole lærer

TV 2s nyhedsredaktør Michael Dyrby siger, at ambitionen med NEWS Skole er at være med til at give Folkeskolen et løft. (foto: Zenia Larsen)

de unge at se nyheder Unge vil gerne følge med i, hvad der sker i samfundet. Men den traditionelle nyhedsudsendelse kan være svær at forstå som genre. Med NEWS Skole giver TV 2 de unge muligheden for at lære formatet at kende gennem indslag, der er produceret med udgangspunkt i de unges forudsætninger.

Eleverne står og arbejder med magtpyramiden. (foto: Lene Skov Mogensen)

NEWS Skole er et nyhedskoncept produceret til folkeskolens ældste klassetrin. Det består af en ugentlig nyhedsudsendelse med tre historier, hvoraf de to tager fat i ugens væsentligste begivenheder, mens den sidste mere specifikt er rettet mod de unge. Desuden er der hver uge en række opgaver, som lærerne kan bruge i undervisningen. TV 2’s nyhedsdirektør, Michael Dyrby, fortæller, at det har været TV 2’s ambition at være med til at give folkeskolen et løft ved at tilbyde noget, som både er godt og superenkelt at bruge. Desuden skulle man ramme målgruppen uden at tale ned til den: ”Det er vigtigt at tage de unge alvorligt. Det skulle ikke være ’børn laver nyheder for

6

børn’, men de samme nyhedsværter, som de ser præsentere nyheder for voksne, hvor vi så bare har givet udsendelserne et mere pædagogisk snit med forklaringer på de begreber, vi ikke forventer, at børn og unge kender til endnu.” Lene Skov Mogensen underviser i samfundsfag på Hvinningdalskolen i Silkeborg. Hun har brugt NEWS Skole til undervisningen på 8. og 9. klassetrin. Hun er rigtig glad for konceptet og bruger det som supplement til den øvrige undervisning. ”Jeg vælger relevante nyhedsklip ud og viser eleverne. Nogle gange bruger jeg også det undervisningsmateriale, som er lagt ud sammen med indslagene, men det er ikke altid, det er lige velegnet. Men der var en øvelse, hvor eleverne skulle tegne en magtpyramide og placere forskellige personer som Statsministeren, en chefredaktør og dronningen i forhold til hinanden. Den var relevant og vedkommende, ” fortæller hun. Det er Lene Skov Mogensens indtryk, at eleverne også er rigtig glade for NEWS Skole. Indslagene er enkle i opbygningen, og begreberne er godt forklarede, så det danner eleverne i forhold til at se nyheder.

Det er netop noget, som Michael Dyrby lægger vægt på: ”Vi synes jo, at nyheder er fantastiske og væsentlige, og vi vil gerne være med til at lære de unge at forholde sig til dem og bruge dem.” Lene Skov Mogensen er ikke i tvivl om, at hun gerne vil fortsætte med at bruge NEWS Skole i sin undervisning. Men hun ved ikke, om det bliver muligt efter sommerferien, hvor konceptet holder op med at være gratis. ”Det afhænger selvfølgelig af prisen og om mine kolleger også kan bruge det. Der er jo opgaver, som ikke har med samfundsfag at gøre, så måske, hvis også matematiklærerne tager det op i deres undervisning,” vurderer hun.

Fakta NEWS Skole består af en nyhedsudsendelse på 15 minutter målrettet undervisningen i 7. til 10. klasse. Indslagene præsenteres af TV 2 NEWS’ værter. Til hver udsendelse hører et opgavesæt til hver af ugens tre historier.


holdning

TEMA

Af Erling Nielsen

For lidt kirkeligt børne-tv i Danmark Kirke & Medier har talt med Tove Videbæk, der har lavet tv i mange år. Der tales ofte om mængden og kvaliteten af tv for børn. Er der efter din mening tilstrækkeligt udbud af børne-tv i Danmark, og hvad med kvaliteten? Der er rigtig meget godt børne-tv i Danmark, fx Ramasjang på DR, Oline på nettet m.v. De sendes fra tidlig morgen til børnenes sengetid om aftenen. Men når det gælder, om der er et tilstrækkeligt udbud af ”kirkeligt” børne-tv, så må svaret blive et klart og rungende nej. Med etableringen af Ramasjang synes jeg, at DR giver børne-tv god plads. Børnene kan se kvalitets- tv hele dagen produceret specielt for dem. Det er rigtig flot. Jeg kan godt forstå, at andre kanaler overvejer at droppe børne-tv, for konkurrencen med Ramasjang må være meget hård. Når det gælder TV 2, kan man ikke sige, at de brillerer med børne-tv. De har tilmed forsøgt at få mulighed for helt at udelukke børne-tv fra deres kanal. Det var måske også bedre end at sende programmer med undervisning om okkulte ritualer og spådom under påkaldelse af ånder eller lignende emner. Det er bestemt ikke egnet for børn. Hvordan ligger det, når vi taler ”kirkeligt” børne-tv? Det er en helt anden sag. Kirkeligt børne-tv er nærmest ikke-eksisterende, og det gælder både DR og TV 2. Selv op til højtider og helligdage gives der ikke plads til det, og jeg mener, at man iflg. public service forpligtelsen i det mindste op til højtider og helligdage bør fortælle børnene om baggrunden for disse samt oplyse om, hvordan det hænger sammen med vores kristne kultur og de værdier, som vi har opbygget hele vort samfund på i Danmark. Ikke mindst i børnenes møde med andre religioner er det vigtigt for dem på forhånd at vide, hvad vi i Danmark står for, hvad vores rødder er, hvad vi tror på, og hvordan de kristne værdier kan udfolde sig i hverdagslivet. Kan du nævne eksempler på, hvordan det kan gøres? Man kunne invitere nogle personer ind, som ved noget om både kristendom og børn. Der findes folk, som til daglig er beskæftiget med at dramatisere, visualisere og aktualisere de kristne fortællinger for børnene på en nutidig og pædagogisk måde. Der er lokale tv-stationer, som har taget handsken op. Fx sender KKR/TV via familiekanalen ugentlige børneprogrammer, hvor der både fortælles bibelhistorie og vises dukketeater og masser af festlige indslag for

Kirkeligt børne-tv er nærmest ikke-eksisterende, og det gælder både DR og TV 2. Her er børn og dukker, der medvirker i GPS- børneudsendelser på KKR. (foto: Botond Fodor, KKR)

børn. Programmernes hovedtitel er GPS, og en række regionale tvstationer har valgt at sende disse programmer. Hvis vi sammenligner os med andre lande i Norden og Europa, hvordan er så kvaliteten af de danske børne-tv udsendelser? Mange af programmerne på Ramasjang er rigtig gode, f.eks. Store Nørd. Et barnebarn på fem år er helt opslugt af disse programmer, hvor der forskes og eksperimenteres helt lavpraktisk, så børn kan forstå, hvad der sker. Som undskyldning for at få lov til at se dem siger han ofte: ”Man bliver klog af dem”. Og det skal nok være rigtigt. Nordiske børne-tv programmer kåres ofte som de bedste i Europa, og blandt dem får danske børne-tv programmer ofte priser for at være de bedste, de mest innovative, osv. Er der noget nyt og spændende på vej? I de seneste 10 år har der været megen tale om, at der er en fælles nordisk børne-tv kanal på vej. Det lyder spændende, men er endnu ikke blevet til virkelighed. Det er kostbart at producere gode børne-tv programmer, så det kunne være fornuftigt at samle mange dygtige kræfter og kreative hoveder fra hele Norden på en sådan kanal.

7


Med i tv

TEMA

Josefine elsker at tegne (foto: Hanne Baltzer)

(foto: DR)

Af Hanne Baltzer

Skæg med J som Josefine I børneprogrammet SKÆG MED BOGSTAVER lærer børnene at stave og bruge deres fantasi. 9-årige Josefine Andersson var med i programmet. Og det var sjovt. En jaguar, Jesus, Japan og et jordbærmonster. De fire var hovedpersoner i Josefines egen historie om bogstavet J. Hun fik muligheden for at være med i DR-programmet SKÆG MED BOGSTAVER, og det ville hun gerne. Rutineret viser hun hurtigt et klip fra udsendelsen på den bærbare computer. ”Jeg snakkede med min faster, der kender en, der arbejder på DR, og så kom jeg med, fordi de manglede børn til udsendelsen. Inden jeg tog i studiet, havde jeg lavet historien og øvet mig, så jeg kunne huske alle ordene”, fortæller Josefine. På spørgsmålet om, hvordan hun kom i tanke om ”det jagede jordbærmonster”, går hun straks i gang med at tegne et. ”Se, sådan ser det ud! Jamen, jeg fandt bare på det.”

Elsker at optræde ”Jeg ville ellers hellere have lavet en historie med h, fordi hus og mus rimer, og jeg havde en idé,” griner hun. Og ideer har hun mange af. Hun elsker at optræde, danse og synge, selvom hun betror, at hun kan blive meget nervøs, men allerede har prøvet mange ting. Fx da hun var til audition med MGP, børnemelodigrandprix sidste år. De første to udtagelsesrunder kom hun igennem sammen med fire piger fra hendes klasse, men desværre ikke helt til finalen. ”Når jeg er på scenen, føler jeg, at jeg er ved at springe i luften, og det er dejligt.” Josefine går i 3. klasse på Samsøgades Skole i Århus. I fritiden kan hun bl.a. lide at tegne, se fantasyfilm som Harry Potter og spille på MovieStarPlanet, MSP på internettet. Der kan man også chatte med sine venner.

8

Hr. SKÆG,spillet af Mikkel Lomborg, går gerne på opdagelse i bogstavernes univers. I programmet SKÆG med BOGSTAVER får børnene appetit på ord og bogstaver, som magiske byggesten, der kan skabe ord. Børnene kommer på besøg i Alfabetparken, hvor han leder efter bogstaver, der er stukket af, og som han vil sætte sammen, så de danner forskellige ord og meninger. Hr. Skæg besøger også den ordblinde skiltemager, som han hjælper med at arbejde.

”Jeg ville ellers hellere have lavet en historie med h, fordi hus og mus rimer, og jeg havde en idé.”


Tilbud om viden

TEMA

Af Mikael Arendt Laursen

”Kidsandmedia dk er klar til at guide forældrene, og vi er klar til at være kompetente eksperter, når der er bud efter os i medierne. I barnets tjeneste”!

I barnets tjeneste Forældre udruster deres barn til at klare sig godt i trafikken og i sociale relationer. De lærer det at sidde pænt ved bordet og giver det på alle måder meget godt med i livets rygsæk. Men i den digitale virkelighed har forældrene et problem! Visionen for kidsandmedia dk er at være i barnets tjeneste! Vi vil gerne sætte fokus på den digitale virkelighed og hjælpe forældre med at håndtere den, så de kan være kompetente opdragere også på det felt. Forældre udruster deres barn til at klare sig godt på mange måder i livet. Det kan de, fordi de selv har fået samme bagage med fra deres forældre, men i den digitale virkelighed har forældrene et problem. Deres barn kender denne verden langt bedre, end de selv gør, hvorfor de ikke kan give barnet samme hjælp til navigationen, som de kan på andre af livets områder. Derfor skal kidsandmedia dk være med til at udruste forældrene til at løse denne opgave, så barnet kan lære at færdes trygt og bevidst i den digitale verden. For selvom barnet er på hjemmebane der, er der farer, som det ikke kan kende til på forhånd. Den opgave er vi klar til at løse i kidsandmedia dk. Vi er klar til at guide forældrene, og vi er klar til at være kompetente eksperter, når der er bud efter os i medierne. I barnets tjeneste!

Digital mobning For tiden er der særligt fokus på digital mobning. Mobning er ikke noget nyt, men måden, man i dag mobber på, adskiller sig på et væsentligt punkt fra tidligere. Tidligere var der steder og situationer, hvor mobning ikke var mulig, og barnet derfor var fredet. Hjemmet var et sådant sted, hvor barnet kunne slappe af sammen med forældre, søskende og de venner, som det

kunne stole på og glæde sig over at være sammen med. I frikvartererne kunne man opholde sig i nærheden af den lærer, der havde gårdvagt, og stort set vide sig fredet fra andre børns mobning. I dag findes dette fredede rum ikke længere. Langt de fleste børn har mobiltelefon, profiler på de sociale medier og deltager i forskellige spil eller andre online aktiviteter på internettet. Mobningen kan derfor finde sted via disse nye kommunikationskanaler, ligesom mobilen kan bruges til at optage filmklip, hvor et barn ydmyges, hvorefter klippet i løbet af sekunder kan ligge på nettet - og måske aldrig forsvinder derfra igen! Den digitale mobning er også fx tyveri af profiler eller ekskludering fra digitale fællesskaber, og alle former for mobning er dybt sårende for det barn, som den er rettet imod.

kidsandmedia dk arbejder ud fra FNs børnekonvention, som understreger børns ret til at bruge medierne sammen med kravet om beskyttelse mod indhold, som kan være skadeligt. Den viden og de råd, som organisationen formidler, er politisk og religiøst uafhængige. Indtil udgangen af 2012 støttes arbejdet af Kavli-fonden, hvorefter arbejdet har brug for anden finansiering, hvis det skal fortsætte.

Guide for forældrene I kidsandmedia dk vil vi gerne sætte fokus på fx digital mobning, så forældre kan lære problemet at kende og får midler til at håndtere det. Jeg er helt sikker på, at et sådant fokus er til gavn for bl.a. de børn, som desværre oplever dette i deres hverdag. Gennem foredrag på skoler og i foreninger kommer vi ud med vores viden om børn og medier. Når du bestiller et foredrag hos os til den lokale skole eller forening, så er du med til at give forældre denne vigtige viden. Se mere på www.kidsandmedia.dk

9


Sociale medier

Af Walder Hartmann

Så lad dog barnet! De sociale medier er for længst blevet en fast del af danskeres hverdag, men også flere og flere børn bruger facebook og andre sociale netværkstjenester – uden at kende til beskyttelse af deres privatliv. Skal forældre bare lade stå til? Tag i det mindste en snak med børnene om det! I 1912 spillede Nathansens borgerlige moralkomedie Indenfor Murene for første gang på Det Kongelige Teater. Gennem nu 100 år har den gamle jødiske patriark Levin råbt sine frustrationer over datteren Esther og hendes ønske om at gifte sig med en ikke-jødisk mand tværs over scenens hyggelige dagligstue. ”Aldrig, aldrig. Det skal blive løgn. Min datter forlovet med en Herming. Aldrig!” og ”Så lad dog barnet!” er replikker fra dette skuespil, som jævnligt er blevet citeret, når børn og unge i generationer siden har bekymret deres forældre med beslutninger og aktiviteter, der ikke helt er faldet i tråd med forældrenes normer og holdninger.

Danskerne foran Replikken: Så lad dog barnet! har fået ny aktualitet i en tid, hvor de sociale medier er blevet en fast del af hverdagen for mange danskere. Statistikkerne viser, at danske børns brug af sociale netværkstjenester ligger over EU-gennemsnittet, idet 58 % af de

10


9-12-årige børn i Danmark har en profil på et socialt netværk, mens det gælder for hele 89 % af de 13-19-årige. ”Mor, må jeg gerne oprette en facebook profil?” er derfor et kendt spørgsmål i mange hjem. Svaret: ”Nej, det er alt for tidligt!” er nok mere sjældent, men det er kendt og afføder næsten altid reaktionen: ”Jamen, det har både du og far da! Må jeg ikke godt?” Diskussionen ender for en tid med, at barnet er skuffet, og forældrene føler sig bare lidt formynderiske.

Digitalt forbrug bekymrer En amerikansk undersøgelse, der blev foretaget af the Kaiser Family Foundation, viser, at adgangen til internet har nået uanede højder. Allerede fra otte års alderen bruger børn mere end 22 minutter om dagen på sociale websteder. Regner man You Tube med, bliver det til 37 minutter. Hvilken påvirkning udsættes børnene for i al den tid, og hvilke begrænsninger kan forældre indføre, når det gælder børnenes adgang til sociale medier? Og hvad bør de sociale netværkstjenester gøre for at styrke online-sikkerheden for de yngste? Det bekymrer i alt fald Neelie Kroes, EUkommissionens næstformand med ansvar for den digitale dagsorden, at en fjerdedel af børnene har offentlige profiler, som alle har adgang til. Han siger ifl. TV 2 Nyhederne: ”Et stigende antal børn besøger de sociale netværk, men mange træffer ikke de fornødne foranstaltninger til at beskytte sig selv online.” ”Alle sociale netværkstjenester bør derfor straks sørge for, at mindreåriges profiler automatisk kun kan besøges af deres god-

kendte lister over kontakter og uden for søgemaskinernes rækkevidde,” lyder det fra EU-kommissæren. I øvrigt er de fleste sociale medier begrænset til personer over 13 år; men dette til trods kan man finde adskillige brugere af facebook, der er yngre. Her må forældrene have sagt: ”Så lad dog barnet!”

Fordele De sociale medier har naturligvis fordele. Unges sociale verden bliver større, og en hollandsk undersøgelse fra 2006 viser, at unge hollænderes selvværd styrkes gennem de positive bemærkninger og kommentarer, som de får gennem de sociale medier. De kan også være med til at styrke forholdet til venner og slægtninge, der bor langt væk. Og så viser en nylig rapport fra the American Academy of Pediatrics, at de sociale medier er med til både at styrke teenageres tekniske færdigheder og at udvikle deres kreative evner.

Ulemper De fleste forældre tænker nok mere på ulemperne ved de sociale medier og får gåsehud ved at tænke på den anonymitet, som internettet giver mulighed for. Den 14-årige pige, der kan ”lide hundehvalpe”, kan let vise sig at være et ”sexfikseret uhyre”, der er på jagt efter et nyt offer. Mobning og hadefulde udtalelser eksisterer også og kan medføre depression, angst og det, der er værre. Og så bør de store børn naturligvis også gøres opmærksomme på, at de informationer, som de deler med andre gennem sociale medier, er tilgængelige for mange andre. Når først de er givet, kan de vise sig umulige at slippe af med.

5 GODE RÅD, NÅR DIT BARN ER PÅ FACEBOOK: • Børn bruger facebook til at opbygge identitet og prøve grænser af. Forbyd ikke dit barn adgang, hvis det er fyldt 13 år. Vær opmærksom på aldersgrænsen. • Lær dit barn at tænke på konsekvenserne ved det indhold, han/ hun lægger ud – både i forhold til sig selv og andre. • Sæt dig sammen med dit barn og gennemgå funktionerne på facebook. Hjælp med at indstille de private indstillinger. • Lav sammen med dit barn et klart regelsæt for, hvem der må tilføjes, hvor lang tid der må bruges på facebook, osv. • Følg med i, hvad dit barn foretager sig på facebook – sid gerne ved siden af. (Kilde: www.voresbørn.dk)

Hvad gør vi så? Mange voksne kunne passende begynde deres indsats for at hjælpe børn og unge ved at tage et godt råd fra engelske Thomas Bigum til indtægt. Thomas Bigum, der var med til at undersøge engelske forhold omkring de sociale medier, fandt ud af, at familielivet lider under et stort forbrug af sociale medier og e-mails. Undersøgelsen viste, at både forældre og børn føler sig overvældet af de enorme mængder af beskeder og opdateringer, de modtager gennem sociale medier. På baggrund af dette råder han derfor: ”Vær opmærksom på, at der ved lysten til at gå online kan være tale om en angst for at være offline. Hvis du mener, du selv har et overforbrug af online tid, så bearbejd din angst. Der er masser af tidspunkter, hvor du kan sige til dig selv: ’Tænk, at spilde sit liv på at gå og være bange for at gå glip af noget."

11


Børn & Medier

TEMA

Af Zenia Larsen

Forældre lærer om børns medievaner Spørgelysten er stor, når foredragsholderne fra kidsandmedia dk holder foredrag for forældre om børnenes liv med digitale og sociale medier. For det er udfordrende for forældrene at vejlede deres børn i et socialt univers, de ikke selv kender særlig godt. betyder nye udfordringer for forældrene, der ikke selv er vokset op med de digitale medier. Men heldigvis er der hjælp af hente. For eksempel ved at deltage i et foredrag med kidsandmedia dk. En af foredragsholderne er Mikael Arendt Laursen. Han oplever, at forældrene har mange spørgsmål og generelt er meget interesserede i at kunne hjælpe deres børn bedst muligt. ”Når jeg tager ud, har jeg selvfølgelig et foredrag parat, men en aften forløber som regel som en løbende dialog. Typisk sidder forældrene med nogle helt konkrete problemstillinger, som de gerne vil have svar på, Her understreger jeg altid, at vi ikke har svaret på alting, men vi kan guide,” fortæller Mikael Arendt Laursen.

Privat at sende sms

Forældrene kan være sikre på altid at få et kvalificeret svar, mener Mikael Arendt Laursen, der er ny generalsekretær for KLF, Kirke & Medier. (Fotos: Christina Kabel, Kirkeligt Medieakademi)

Børn i dagens Danmark er ikke kun sociale, når de er sammen i fysisk forstand. Mobiltelefoner og forskellige spil og sociale netværk betyder, at børnene interagerer med hinanden, også når de er hver for sig. Det

12

En af de svære problemstillinger, som mange forældre kommer ud for at måtte tage stilling til, er, om de kan tillade sig at læse barnets sms’er, hvis de har mistanke om, at det bliver udsat for digital mobning. Her er forældrene som regel delt i to lejre, hvor den ene mener, at man aldrig må gøre det uden barnets tilladelse, fordi det er en krænkelse af dets privatsfære. Andre mener, at man har pligt til at gøre det, hvis det er nødvendigt for at kunne hjælpe sit barn. ”Her er der sådan set kun to mulige løs-

ninger: Enten gør man det, eller også gør man det ikke – men gennem dialogen med foredragsholderen og de andre forældre får man lettere ved at tage stilling og vurdere, hvordan man vil forholde sig,” siger Mikael Arendt Laursen.

Digital mobning Emnet digital mobning har langt de fleste forældres interesse. Det er noget, som mange desværre har inde på livet, og når det foregår i en klasse, berører det alle. Heldigvis oplever Mikael Arendt Laursen, at forældrene er meget interesserede i at løse problemerne. Og det er hans oplevelse, at interessen er lige stor, hvad enten man har et barn, der bliver mobbet, eller et barn, der mobber. Men naturligvis kan det være svært at komme helt til bunds i en svær problemstilling i løbet af et enkelt foredrag. Derfor uddeler foredragsholderne altid materialer, så forældrene kan komme i kontakt med kidsandmedia dk efterfølgende. ”Der er altid nogle, der til et foredrag sidder og har noget på hjerte, som de ikke rigtig har lyst til at dele offentligt,” fortæller Mikael. ”Det er vigtigt, at disse forældre også har mulighed for at få hjælp, og de kan så læse vores materiale eller ringe efterfølgende – så forsøger vi at guide dem bedst muligt. Og hvis jeg ikke selv har et svar på hånden, sender jeg spørgsmålet videre til en af de fire eksperter, som er tilknyttet projektet. Så forældrene kan være sikre på altid at få et kvalificeret svar.”


Kreativ verden

TEMA

(foto: Rolf Konow)

FAKTA Shane Brox blev født i Canada og har en norsk mor og en dansk far. Han voksede op i Canada og Norge, men flyttede til Danmark for at uddanne sig til designer på kunsthåndværkerskolen i Kolding. Shane har, udover at lave Shanes Verden, skrevet børnebøger og lavet kreative projekter i samarbejde med blandt andet Panduro Hobby, Royal Copenhagen og Red Barnet. Shanes Verden er en række tv-udsendelser for børn, der blev vist første gang i 2008. DR genudsender jævnligt udsendelserne, der også kan ses på dr.dk/oline.

Af Zenia Larsen

I Shanes Verden har alting værdi En tom juiceflaske er i manges øjne lige til at smide ud. Men med sit kreative blik er Shane Brox ikke i tvivl om, at flasken kan bruges til noget. I børneprogrammet Shanes Verden bygger han juiceflasken om til en føntørrer, som frisøren Frida Faconklip bruger til at sætte håret på alle de fine, lokale fruer, der skal til landsmøde i kommunen. Frisørsalonen har Shane også bygget af ting, som for andre ser ud som ubrugeligt skrammel. På den måde gør han førhen betydningsløse genstande til vigtige bestanddele i de fantasiuniverser, han bygger, fortæller og leger sig gennem i løbet af sine udsendelser. ”Jeg vil gerne inspirere børnene til at udforske deres kreativitet endnu mere,” fortæller Shane om baggrunden for Shanes Verden. ”Min mission er at skabe et sted, hvor børn har tro på sig selv og mod til at lytte til deres intuition.”

Mod til at være sig selv Som barn legede Shane store, episke lege. Han kunne bruge flere uger på at lege sig gennem fantasiuniverser, der strakte sig over flere generationer. Legen var så stor en del af Shane, at han fortsatte til langt ind i teen-årene. Men han følte sig forkert, og legen blev til noget hemmeligt, som han skammede sig lidt over. Senere uddannede han sig til designer. Arbejdsløsheden var stor, men for Shane var det altafgørende at få et job. Så han tilpassede sine aktiviteter til tidens trends, og det gjorde han så godt, at han blev headhuntet af Levi’s, hvor han arbejdede i næsten ti år. Men selvom det var et interessant job, som sendte ham verden rundt, oplevede han, at der var noget, han lagde låg på og ikke fik brugt. Til sidst sagde han op for at finde tilbage til det, han havde glemt.

Det viste sig, at det var lettere sagt end gjort. Han havde lavet om på sig selv så længe, at det krævede en grundig, mental oprydning at opdage, hvad der gjorde ham glad. ”Jeg brugte nogle år i terapi, og det var en stor luksus at kunne arbejde med mig selv og finde ud af, hvad det var, jeg havde holdt nede og skulle have fat på igen.”

En kreativ verden er en større verden For Shane var løsningen projekter, hvor han kunne inspirere børn til at udvikle deres kreativitet og give dem mod til at følge deres intuition. Ønsket om at inspirere andre i en kreativ retning gennemsyrer alt, hvad han laver. ”Evnen til at tænke kreativt er enormt vigtig. Se for eksempel på månelandingen. Det krævede, at nogle havde fantasi til at forestille sig muligheden, troen på, at det kunne lade sig gøre og modet til at gøre forsøget,” forklarer han. Så det at være kreativ er langt fra kun noget med at tegne og male. En kreativ verden kan mere. Den er større og har en rummelighed, der giver grobund for at acceptere hinandens forskelligheder og det, der er anderledes - hvad enten der er tale om ting eller mennesker.

13


noter

Millioner af seere så dronningen

Det vigtigste først

Takket være tv er de fire årtier med Dronning Margrethe som regent de bedst dokumenterede 40 år i verdens- og danmarkshistorien. Levende billeder fra de mange år spillede en central rolle i den musikalske og historiske rejse gennem fire årtier, som DR fejrede Dronningen med, og seerne var stærkt interesserede i at tage med på rejsen. Der var også masser af seere hele den festlige weekend, hvor man kunne svælge i musik, se kjoler og hatte, iagttage udenlandske gæster, høre taler og kommentarer om de kongelige.

Bogen ’Det vigtigste FØRST’ giver tips til præster og mediefolk, der vil ud over kanten med kirkens budskab. Præster skal ikke være bange for konflikt, men turde involvere sig i den offentlige debat med korte og klare udtalelser. Det er en af pointerne i bogen "Det vigtigste FØRST", der udkom på Kirkernes Mediedag den 21. januar. Bogen giver en række tips fra dygtige kommunikationsfolk, heriblandt journalist og teolog Iben Thranholm, institutleder Johs. Nørregaard Frandsen, chefredaktør Jan Kristensen, kommunikationsrådgiver Lotte Hansen og journalister som Kurt Strand, Pernille Stensgaard, Anders Laugesen og Mikkel Hvid. Rådene omhandler alt fra pressekontakt og skriveproces til brandslukning. Bogen er redigeret af Svend Løbner, der er direktør for Kirkeligt Medieakademi.

DAB radio i gave I januar brugte mange tid foran tv for at følge regentens 40 års jubilæum. TV 2s direkte interview med majestæten blev set af 1.008.000 seere i gennemsnit – og af knap 1,1 mio. danskere, da flest så med. (foto: TV 2)

VIND EN DAB RADIO Denne rebus er kreeret af kunstner Verner Schmidt. Tak for de mange rigtige svar på vores sidste rebus, hvor der skulle stå ”julefred”. Vinderen er Ejner Mikkelsen fra Odense. Vi ønsker tillykke. Du kan også vinde en DAB radio. Send din løsning på rebussen til info@klf.dk eller KLF, Kirke & Medier, Industrivej 22, 7080 Børkop senest den 2. april.

14

Meget tyder på, at danskerne har haft travlt med at anskaffe sig DAB-radioer og har givet hinanden digitale julegaver under træet i 2011. En opgørelse, som DR Medieforskning har lavet, viser, at danskerne lægger en større og større andel af deres samlede radiolytning på de digitale platforme, og udviklingen har især taget fart i de sidste uger af 2011. (foto: DR)


NYT (Foto: Colourbox)

Af Thue Raakjær Jensen

Radio 24syv snakker ”De ringer – og vi snakker” – sådan blev Radio24syv anmeldt i Kristeligt Dagblad efter den første nats udsendelse den 1. november sidste år. Man gik i luften kl. 24, og planen var at plagiere den første radioudsendelse nogensinde fra julenat 1906. Derfor blev der spillet julemusik, og juleevangeliet blev læst højt. Men måske for at dække bredden blev lytterne også spurgt til, hvad de havde på – eller måske ikke på – når de ringede ind. Og nej – sproget er ikke det, vi kender fra P1. Siden lærte vi så radioen at kende. Det er tale-radio. Der er stort set ingen musik. Det er tale – tale – tale. Eller måske nærmere snak – snak – snak. Typisk er der mindst to radioværter, som spiller op til hinanden i temaudsendelser. De første dage var det tydeligt, at radioværterne ikke var vant til at lave radio. Der manglede også i den grad en redaktionssekretær til at luge ud i sproget.

Man lærer vel Ret hurtigt blev der mere styr på radioen. Det er stadig tale-radio, men man mærker tydeligt, at rutinen kommer radioværterne til hjælp. De er ikke længere så ofte nødt til at forlade en udsendelse for at stille p-skiven på deres bil. Man annoncerer ikke nødvendigvis alle de tekniske ting, som man ikke kan finde ud af. På den anden

side så kan radioen aldrig blive en traditionel radiokanal, når Mikael Bertelsen og Mads Brügger er programchefer. Nyhederne er dog begyndt at lyde som en radioavis og ikke som en 7. klasse, der leger radio.

Har radioen mange lyttere? På Berlingske Media kan man læse: ”Knap 500.000 danskere stiller i gennemsnit ind på Radio24syv i løbet af en uge - svarende til en ugentlig dækning på 10 procent. Det viser de allerførste officielle lyttertal fra Gallup, der måler danskernes direkte radioforbrug. Lyttermålingen viser også, at Radio24syv har erobret en share på to procent af den samlede radiolytning i Danmark efter blot fire uger i æteren.“Vi kan nok ikke ønske os nogen bedre start for Radio24syv. Der er tale om meget flotte lyttertal, og vi er kun i begyndelsen. Vi må tage tallene som en klar indikator på, at der er et reelt behov for det indhold og den stil, som Radio24syv har lagt for dagen. Nu handler det om at kvalificere indholdet yderligere i den kommende tid,” siger Lisbeth Knudsen formand for bestyrelsen bag Radio24syv.”

P1’s lyttere Den nye radiokanal er ikke gået ud over P1’s lyttertal, oplyser DR på sin hjemmesi-

de. P1 har en fast skare af lyttere, som åbenbart ikke lader sig rokke af Radio24syv. Nu er det så også et spørgsmål om P1 og Radio24syv appellerer til den samme lytterskare. Det kan godt være, at de fleste lyttere af P1 kan spejle sig i Radio24syvs to første ambitioner: • At skabe en ny radiooplevelse - at give plads til folk med noget på hjerte. • At styrke radioen som nyheds- og aktualitetsmedie. Det kan måske være lidt sværere med de tre sidste: • At få tag i yngre lyttere. • At give plads til talenter og til at eksperimentere. • At satse på en høj grad af lytterinvolvering. Hvilken radiokanal ønsker sig ikke yngre lyttere, da man så har lyttere lang tid frem – talent, eksperiment og lytterinvolvering er også godt – men vel ikke for enhver pris. Tale-radio er langsom radio. Langsom radio forbindes med kvalitet. Men kvaliteten kan let blive ødelagt af radioværter, som må forlade studiet for at stille en p-skive, snakker privat med medværten eller har et sprog, hvor kammertonen ikke er helt stemt. Mon antallet af lyttere er dalende?

15


Medlem

Af Walder Hartmann

Medlemsportræt: Iværksætter,

initiativrig optimist, kristen

Selv om man er født på landet og har gået i stråtækt skole, kan man godt ende som bygningsingeniør og kristen iværksætter. Willy Risbjerg har aldrig ladet sig standse af tilsyneladende umuligheder, men har til fulde levet op til sine egne fire teser, når det gælder et indholdsrigt liv, ikke mindst nr. 4 – Bøn virker hver gang og kan åbne lukkede døre. Dette gælder også, når der skal hverves medlemmer til KLF, Kirke & Medier. Willy Risbjerg har aldrig ladet sig standse af tilsyneladende umuligheder.

I 1965 blev Willy Risbjerg, der er distriktsformand for KLF, Kirke & Medier i Midtjysk distrikt og lokalforeningsformand i Ikast, Bording og Engesvang, medlem. Han var dengang 26 år og lod sig overbevise om, at KLF, Kirke & Medier var en forening, han som kristen burde være medlem af. For otte år siden fandt han ud af, at hans lokale forening kun havde en halv bestyrelse, og denne havde i øvrigt opgivet at finde nye bestyrelsesmedlemmer. Risbjerg lod sig opstille som bestyrelseskandidat – og blev valgt! To år senere blev han formand, gik i gang med at finde nye bestyrelsesmedlemmer – og leder nu stadig en fuldtallig bestyrelse. Kirke & Medier satte sig for at finde ud af, hvad det er, der i den grad motiverer et menneske til at gøre en indsats for at skabe interesse for og puste nyt liv i en organisation, der gennem en årrække har mistet alt for mange medlemmer, og hvis aktivitetsniveau ellers kun på landsplan lever op til sin fornemme målsætning. Fortæl os lidt om din baggrund. Hvad har du i bagagen, som får dig til at bruge så megen

16

tid på kirkelige aktiviteter, som du gør? ”Jeg er født på en gård mellem Tarm og Nørre Nebel. Her voksede jeg op sammen med to søskende. Mine forældre var aktive i Indre Mission, så vi kom meget i kirken og gik som noget naturligt i søndagsskole. Der blev mine tanker også rettet mod ydre mission. Her ventede nemlig en lille indsamlingsbøsse – udformet som en negerdreng, der nikkede til tak, hver gang vi puttede en mønt i hans skål. Jeg brugte også megen tid i KFUM og i håndboldklubben i Sdr. Vium.”

En aktiv ungdom Skulle du ikke som ældste søn på fædrenegård have været landmand? ”Det havde min far i hvert fald en idé om, så jeg kom ud at tjene, - bl.a. på en gård i Rangstrup i Sønderjylland. Det var hårdt og fremmede ikke min interesse for landbruget. I stedet ville jeg være håndværker. Et halvt års skoleophold på Blåkilde Ungdomsskole bestyrkede mig i ønsket om at få en håndværkeruddannelse og siden læse videre til ingeniør i Horsens. Under min læretid i Lunde fik jeg lov til at prøve lidt af hvert. Bl.a. solgte vi ligkister, så jeg hjalp ofte med at lægge den døde i kisten." Det må have været slidsomme år for dig, der kun havde syv års skolegang? ”Vi var flere på skolerne, der havde samme

baggrund, men vores jyske sejhed og arbejdsomhed gjorde, at mange af os klarede os bedre end dem, der kom med både real- og studentereksamen.”

Taknemlig Willy Risbjerg fortæller alt dette med en passende blanding af taknemmelighed og bevidsthed om, hvor hjælpen til alt dette kom fra. Det samme gælder, når han fortæller om værnepligten hos Civilforsvaret i Herning, de mange byggeprojekter, som han samtidig var engageret i, og det efterfølgende aktive arbejdsliv, hvor han måtte lære at handle, være resultatorienteret og at tage hurtige beslutninger. Manden Willy Rishøj fik tilsyneladende alt til at gå op i en højere enhed. Familielivet sammen med Ebba fra Lønborg og deres tre døtre blev godt og harmonisk. Der kunne egentlig have været fire, men den første døde under fødslen, hvilket naturligvis var et chok for begge forældre. De følte sig alligevel ikke svigtet af Gud og skrev på den lille gravsten: ”Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet.”

Det kirkelige engagement Willy Risbjerg har altid prioriteret foreningsliv højt. Han har siddet i flere bestyrelser – ofte som formand. Og så har han altid elsket og beundret børn og gerne villet videregive sine kristne værdier til dem.


Mange flere burde være medlemmer af KLF, Kirke & Medier, mener ildsjælen Willy Risbjerg. (foto: modelfoto)

Hvad er drivkraften bag dit kirkelige engagement? ”Jeg har en klippefast tro på Jesus Kristus som Guds søn og verdens frelser og på den treenige Gud, at han kendte mig, før jeg blev født, vil følge mig hele livet – gennem døden og opstandelsen til det evige liv.” Hvordan kommer denne overbevisning så til at præge hverdag? ”Jeg har fire læresætninger i mit liv: 1. Hvor der handles, spildes der, og hvis der ikke spildes, er udviklingen gået i stå. 2. Jeg tror på det gode i ethvert menneske, indtil det modsatte er bevist. 3. Jeg kan ikke elske Gud som skaber, hvis jeg hader mennesket, som er hans skabning. 4. Bøn virker hver gang og kan åbne lukkede døre.

Gælder dette også i din holdning til indsatsen for KLF, Kirke & Medier? ”Det har medvirket til, at vi gennem en bevidst og ihærdig indsats har skaffet 100 nye medlemmer i vort område. 30 af disse er unge familier med små børn. Hvis vor forening skal bestå og udvikle sig, er vi nødt til at hverve flere mennesker, end vi mister. Når jeg tager af sted for at hverve medlemmer, folder jeg forinden mine hænder og beder Gud om at gå foran mig, for hvorfor skal jeg gøre alt arbejdet selv, når Gud er bedre til at påvirke mennesker, end jeg selv er. Det er jo for ham, jeg virker. Jeg mener, at KLF, Kirke & Medier er og bør være en gren af Guds værk i Danmark. Som en kristen lytter- og seerorganisation må vi arbejde for at få det kristne budskab integreret i udsendelserne. Dette gælder ikke mindst i udsendelser for børn.”

En mængde af ideer Willy Risbjergs mange ideer kunne fylde hele bladet, men her til slut nævner vi bare i flæng: KLF, Kirke & Medier skal være en vågen og ikke lunken vagthund, hele tiden være parat til at gå ind i en konstruktiv debat, søge samspil med danske kirker og menighedsråd, medvirke til udvikling af programmer med kristent indhold, tilbyde samarbejde med kristne skoler og efterskoler etc. ”I alt vores arbejde” siger Risbjerg, ”er det særdeles vigtigt at tone rent flag. Vi skal ikke pakke kristendommen ind, men fortælle det, Jesus har påbudt os. I øvrigt skal vi ikke lade os vejlede og vildlede af en masse ukyndige mennesker.”

17


Regionerne rundt Foto: Niels-Viktor Mølsted

Eks.: seerfotos inddrages i nyhedsdækn

ingen

TV SYD:

Vi inddrager seerne

– og de kan lide det En torsdag aften på Rødding Højskoler indbyder TV SYD til temamøde, hvor emnet er ”Rundt om os selv”. Snakken går hurtigt omkring de hyggelige runde borde. Repræsentanterne fra de mange forskellige organisationer og sammenhænge har tydeligt mødt hinanden før. Stemningen er fin, spørgsmålene til TV Syd fair formuleret, og deltagerne i temamødet får viden med hjem. I aften medvirker projektleder på Seerne Viser, Bjørn Olsen, TV Syd. Han er optaget af at inddrage seerne. Jo mere, jo bedre.

18

Af Hanne Baltzer

Seerne, seerne, seerne. Normalt er tv-stationerne optaget af seertallene, og det er TV Syd også, men de ser samtidig en stor mulighed i at inddrage seerne. Billeder og videoer fra seerne sættes på stationens facebook side og bruges i stationens udsendelser. Man kan også online følge med i historier på vej og give sit besyv med på alt fra events til nyhedsindslag. Der er ingen grund til at vente på dyre seerundersøgelser; journalisterne får på facebook en række tilbagemeldinger, kontakter, nye ideer osv. Og seerne får oplevelser. - Det handler om at inddrage seerne og se, hvad seernes egne videoer kan bruges til. Dagligt klikker 2 mia. ind på You Tube på in-


Vil bruge potentiale De sociale medier rykker voldsomt ved det traditionelle mediebillede. Der er ikke tale om massekommunikation, hvor man alene informerer/ taler til. Nærmest omvendt: Dialog og inddragelse af seerne er det vigtigste. Der føler seeren sig taget seriøst. ”Et enormt potentiale”, mener TV Syd. - Nogle kolleger har sagt: ”Hvorfor skal vi vise det bras?”, men ”det bras” har seere, selv om der bestemt også er tekniske udfordringer, indrømmer Bjørn Olsen. Hans opgave på Seerne Viser er at gøre seernes videomateriale egnet til tv-udsendelser, og han har også hjulpet seere med at filme. Erfaringen er, at der bestemt ikke er noget økonomisk vundet ved at lade seerne filme. Tværtimod er der tale om meget dyre indslag. - Men seerne får noget andet, end hvis vi sendte en journalist ud for at lave den samme historie, mener Bjørn Olsen.

(foto: Hanne Baltzer)

ternettet, og 2,4 mio. danskere er på facebook. Det skal vi benytte os af, siger journalist Bjørn Olsen.

”Jeg har været med i distriktsbestyrelsen i Sønderjylland i mindst 20 år og i TV Syds repræsentantskab i en årrække – sidst genvalgt i foråret 2011. I TV Syds repræsentantskab er jeg med til møder to gange årligt, hvor jeg får ajourført min viden om, hvad der foregår på TV SYD, og det refererer jeg så videre i distriktsbestyrelsen. KLF, Kirke & Medier har været med fra TV SYDs start. Vi har løbende ideer til journalisterne, og flere gange har vi foreslået TV SYD at producere kirkelige udsendelser, men hver gang er svaret det samme: Vi fletter det kirkelige ind i den almindelige produktion. Og det gør de nu også af og til.

Seerne fik syn for sagen

TV Syd inddrager seerne • Ved at bruge deres billeder og videoer • I nyhedsdækningen • I produktionen • Ved research og udvikling af ideer • Se mere på www.tvsyd.dk

(foto: Hanne Baltzer)

I 2011 var et af målene hos TV Syd, at de skulle vise flere seervideoer, bruge de sociale medier på internettet bedre og komme ud på mobiltelefonerne. Det lykkedes i stor udstrækning. Når seerne opdager, at det giver mening at følge nyhederne fra fx TV Syd på facebook, mobil og hjemmesiden, så vil de meget gerne være med, og det understøtter TV Syds vision om at være seernes station. Det nye videokoncept tiltrækker nye målgrupper, fx de unge, som færdes hjemmevant på nettet. Hvor medierne tidligere havde en række antagelser om kunderne, har de nu nærkontakten. Den direkte dialog tilbyder endda kunderne at producere indhold til medierne med hjælp fra professionelle. Borgernes indslag og ideer vil aldrig kunne erstatte de professionelle journalisters arbejde. Borgerjournalistik er beskrivende og beriger vore medier, men den arbejder ikke kritisk. Den værdifulde opgave har de professionelle medier fortsat.

Erik Brix Linden, med i TV Syds repræsentantskab. Udpeget af KLF, Kirke & Medier

Jørgen Schmidt, med i TV Syds støtteforenings bestyrelse. Udpeget af KLF, Kirke & Medier ”Det er interessant at være med til disse møder hos TV Syd, fordi jeg får en oplevelse af, hvad der sker på stationen. Desuden får jeg mulighed for at kommentere arbejdet og journalisternes prioriteringer. Sidste møde hed ”Redaktør for en aften”, hvor vi inddelt i grupper skulle prioritere en nyhedsudsendelse. Det var sjovt - og svært. Man skulle argumentere for sine valg og sad i de samme udfordringer, som journalisterne gør hver dag: ”Det her, er det, vi vælger at bringe.” Lige nu følger vi også spændt bygningen af et nyt TV SYD domicil i Kolding, der står færdigt i januar 2013.”

19


eftertanker

Arrangementer

Distrikt Nord

Sydøstjysk distrikt

Generalforsamling og møde den 14. maj kl. 19 i Sognegården, Bredgade 104, Brønderslev. Redaktør Hanne Baltzer taler om ”Mennesker i medierne”.

Forårsmøde og generalforsamling i Gårslev Missionshus den 13 marts kl. 19.30. Landsstyrelsesmedlem Peter Thomasen taler.

Sydøstvendsyssel Årsmøde den 16. april kl. 18 med middag, foredrag og generalforsamling. Landsformand Lars-Peter Melchiorsen medvirker. Vær med i Vodskov Sognegård, Tidselbakken 2 A, 9710 Vodskov.

Hedensted Forårsmøde og generalforsamling den 7. marts kl. 19.30 i Hedensted Kirkecenter, Kirkegade 15, 8722 Hedensted. Indlæg om ”Ældre og medier” ved landsstyrelsesmedlem og kasserer Kim Borregaard Eriksen.

Nordvestjysk distrikt

Lindved og omegn Forårsmøde med generalforsamling den 11. april kl. 19.30 i Tørring Missionshus, Bredgade 44, 7160 Tørring. Direktør Kurt Johansen, Sat 7, medvirker.

Holstebro og Omegn Årsmøde og generalforsamling den 13. marts kl. 19.30 i Mejdal Kirke, Prins Burisvej 29, Holstebro. Foredrag om ”Kirke & Medier i tiden” ved organisatorisk næstformand/ journalist Jens Kr. Lynderup.

Distrikt Randers-Djursland Grenaa og omegn 80 års jubilæumsfest og generalforsamling i Grenå sognegård, Nørregade 1, Grenå, den 12. marts kl. 19.30. Festtale ved Bjarne Dueholm. Vera Mikkelsen synger og spiller.

Midtjysk distrikt Forårsmøde. ”Mød TV/ Midt-Vest.” Direktør Ivar Brændgaard vil fortælle om de nye udfordringer og muligheder på TV/Midt-Vest. Den 27. marts kl. 19.30 i Hedeagerkirkens samlingssal, Gl. Kirkevej 33, 7400 Herning. Ikast-Bording-Engesvang Generalforsamling med organisatorisk næstformand, Jens Kristian Lynderup. Hans emne er: ”Hvordan formidles kristendom i den moderne verden gennem medierne?” Den 1. marts kl. 19.30 i Menighedshuset Ansgar, Gl. Kongevej 64, 7442 Engesvang.

Distrikt Sønderjylland Årsmøde med generalforsamling den 29. marts kl. 19.30 i Herrestedgaard, Herrestedtoft 1, 6520 Toftlund. Tale ved mediepolitisk næstformand Henning Bjerg Mikkelsen. Toftlund Kirkes Børnekor medvirker. Kaffe: 50 kr.

Vorgod Forårsfest den 19. marts kl. 19.30, Ådalsvej 7, Vorgod. Leder af ”Arkens Radio” i Esbjerg, Bent Larsen, fortæller om ”Værestedet”, hvor der både er en café, boghandel og radiostudie. Derefter generalforsamling.

Haderslev Årsmøde med generalforsamling den 18. april kl. 19.30 i Gl. Haderslev sognehus, Storegade 93, 6100 Haderslev. Bjarne Dueholm taler om ”Livet på den digitale motorvej”.

Varde og omegn Møde og generalforsamling den 22. februar, kl. 19.30 i konfirmandlokalerne, Vestervold 1, Varde med Bjarne Dueholm. Blåhøj-Filskov, Sdr. Omme Den 21.februar, kl. 19.30 er der forårsmøde / generalforsamling i Filskov Sognegård, Sognegårdsvej 7. Jette Seidenschnur taler om ”Et liv i frihed efter 33 år som Jehovas Vidne”.

20

Vejle Forårsmøde og generalforsamling den 3. marts kl. 14, Bakkelyparken 51, Vejle. Walder Hartmann fortæller om oplevelser fra KLF, Kirke & Medier.

Vestjysk distrikt

Forårsmøde med generalforsamling i Helle Hallen, Vrenderupvej 40C, 6818 Årre. Den 6. marts kl. 19.30 kommer Janne Wibroe og fortæller om DR Kirken.

Af Bjarne Dueholm

Give Forårsmøde og generalforsamling den 8. marts kl. 19.30 i Give missionshus, Fredensgade 6, Give. Mediepolitisk næstformand Henning Bjerg Mikkelsen taler om ”Mediernes magt og afmagt”.

Aabenraa Forårsmøde den 5. marts kl. 19.30 i Nicolaihuset, Sct. Nicolai Gade 21, 6200 Aabenraa. Landsformand Lars-Peter Melchiorsen taler: ”KLF, Kirke & Medier mod nye mål.” Sangkoret EKKO medvirker.

Sydvestjysk distrikt

Når solidaritet er et mirakel

Alssund Årsmøde og generalforsamling den 20. april kl. 19.30 i Christiansgården, Ringgade 102, Sønderborg. Landsstyrelsesmedlem Thea Kvist Sørensen taler om aktuelle udfordringer i KLF, Kirke & Medier.

Distrikt Vestsjælland Kalundborg og Jyderup m.fl. Årsmøde og generalforsamling den 26.03 kl.. 19.30 på radiostationen Gisseløre, Radiovej 12, Kalundborg.. Jens Chr.. Seeberg sætter ”Fokus på nye mediemuligheder på tv og radio”.

Distrikt Øresund Årsfest med generalforsamling den 16. april kl. 18 i Hillerød Kirke. Morten Resen, TV 2 morgenvært, underholder.

Vi vil tit og ofte gerne være solidariske med dem, det går godt her i livet. Det kniber nok mere med at være solidariske med dem, der ikke har noget at prale med. Det er let være solidarisk, så længe det ikke koster noget, eller vi skal give afkald på noget. Der er én, der er blevet solidarisk med os, nemlig Jesus Kristus. Han gav afkald på alt det, han ejede i himlen hos sin far, for at blive solidarisk med os. Vi synger i en sang om, at Jesus forlod sin Faders lyse himmel for at komme til os med sin uendelige kærlighed, ja for at blive solidarisk med os i vor fortabthed. Jesu solidaritet med os er et ufatteligt mirakel. Det er vanskeligt for os at forstå. Det behøver vi heller ikke. Vi må have lov til at tro det. I solidaritetens navn blev Jesus Kristus for os den ypperstepræst, der bragte alt det til Gud, som vi mennesker ikke kunne. Han bragte soning for din og min skyld. Guds kærlighed til sine skabninger blev åbenbaret ved, at Jesus kom til vor jord ”som barn på bare fødder”, at Jesus blev mennesker lig i et og alt, dog uden synd. Jesus blev ved solidaritet lig med os, så han både kunne lide for os og lide med os. Hans solidaritet har givet os nyt liv og ny håb for den fremtid, der ligger foran os. Vi har ved solidariteten fået adgang til vor GUD i himlen, og det giver styrke og trøst ind i den hverdag, vi alle har. God solidaritet.


kirkelige programmer

KLF, Kirke & Medier arbejder for kirke og tro i de medier, der når alle danskere.

Kirkelige programmer DR RADIO

Religionsrapport Religionsrapport sendes tirsdag kl.11.30-12.00. Den genudsendes tirsdag kl. 02.03, lørdag 00.30 samt søndag 07.30 og 19.03 på digital radio. Mennesker og Tro Mennesker og Tro på P1 sendes onsdag kl. 11.33-12.00. Programmet genudsendes søndag 08.03, 19.33 og 00.30 på digital radio. Radiogudstjenester Radiogudstjenesterne sendes på P1, søndag kl. 9.54-11.05. FØR SØNDAGEN Lørdag kl. 17.10 på DR1. DR Kirken Søndage kl. 14 på DR1 Februar: Flemming Kloster Poulsen Marts: Birgitte Rosager Møldrup Påske: Niels Hviid – Gellerup Kirke i Aarhus (Palmesøndag, Langfredag, Påskedag og 1. søndag efter påske)

Flemming Kloster Poulsen

Birgitte Rosager Møldrup

Radiogudstjenester kl. 9.54 på P1 DATO

STED

PRÆDIKANT

19. februar

Brøndbyøster Kirke

Ove Kollerup

26. februar

Gentofte Kirke

Leif Ruhlmann Evald

4. marts

Frisalen Salem, Frederiksværk

Tomas Lindholm

11. marts

Vor Frelsers Kirke, Esbjerg

Trine Villumsen

18. marts

Vor Frue Kirke, Roskilde

Sofie Frost Bondorf

25. marts

Strandby Metodistkirke

Charlotte Thaarup

1. april

Helligåndskirken, Flensborg

Viggo Jacobsen

5. april. Skærtorsdag

Kastelskirken, København

Kirsten Busch Nielsen

5. april. Skærtorsdag. Kl. 16.03

Nærum Adventkirke, Adventisterne

Michael Bidstrup

6. april. Langfredag

Kastelskirken, København

Thomas H. Beck

6. april. Langfredag. Kl. 16.03

Holmens Kirke, København

Liturgisk gudstjeneste

8. april. Påskedag

Kastelskirken, København

Gyrite Madsen

9. april. Anden påskedag

Kastelskirken, København

Peter Skov-Jakobsen

9. april. Anden påskedag. Kl. 16.03.

Helligåndskirken, København Grønlandsk gudstjeneste

Jens-Kristian Kleist

15. april

Ganløse Kirke

Kathrine Lilleør

22. april

Brændkjær Kirken, Kolding

Iben Munkgaard Davids

29. april

Aarhus Domkirke

Poul Henning Bartholin

4. maj. Bededag

Sankt Stefans Kirke, København

Pernille Østrem

6. maj

Endeslev Kirke, Roskilde Stift

Camilla Diderichsen

13. maj

Nr. Lyndelse Kirke, Fyns Stift

Thue Gøtterup Petersen

17. maj. Kristi himmelfartsdag

Østofte Kirke, Lolland Falster Stift

Hans Maaløe

(FOTO: Sofie Agger)

Morgenandagten Nu kan du høre Morgenandagten på P2 DAB kl. 8.05 eller på DR2 kl. 8.05. Efter at være flyttet væk fra FM er Morgenandagten nu tilbage ,hvor den i sin tid begyndte for 80 år siden: på Kalundborg langbølgesenderen, hvor den kan modtages fra hele landet.

Dagens ord Internettet: www.folkekirken.dk/dagensord www.dr.dk/dagensord Tilbuddet hedder ’Dagens ord’ og retter sig mod et moderne publikum, der gerne vil have den kristne dimension med i hverdagen på en lettilgængelig måde. På websitet og den tilsvarende mobilapp giver en række præster via videoklip mulighed for at tænke over store og små aspekter af livet. Man kan få en velsignelse og give den videre til dem, der måtte have behov for den. Folkekirkens Ungdomskor har indsunget en række af de største danske salmer, og man kan afprøve en ny måde at bede bønner på - i for eksempel taknemmelighed, længsel eller håb. ’Dagens ord’ er en videreudvikling af DR og Folkekirkens samarbejde om transmissioner af kirkelige handlinger som ’Morgenandagten’ fra Københavns Domkirke, søndagens højmesse på P1 og DR Kirken på DR1. Med ’Dagens ord’ ønsker DR og Folkekirken at komme med nye bud på, hvordan man kan formidle den kristne kulturarv på en levende og personlig måde.

På denne side er de programmer, der var oplyst ved redaktionens slutning. Men se mere om kirkelige programmer på www.klf.dk. Her kan du også tilmelde dig gratis nyhedsbreve direkte i din mailboks, fx radio/tv-guiden.

21


Oplevelser

Af Jens Kr. Lynderup

DR Kirken kom forbi

22

(fotos: Gitte Volsmann)

I november måned gæstede DR Kirken Videbæk kirke i Vestjylland, der efter en udvidelse i 2010 fik væsentlig flere siddepladser. Kirkerummet er således noget større end normale kirkerum, der benyttes til optagelser, og det var da også første gang, at DR Kirken var så langt fra normal hjemmebane i og omkring Århus. KLF, Kirke & Medier blev lokalt bedt om at supplere med kirkegængere til de to optagedage, og den opgave løste Vestjysk distrikt fint. Der var mindst 150 deltagere til hver af de fire optagelser. Sognepræst Johannes Esmarch stod for forkyndelsen, og for ham var det første gang, han deltog i DR Kirken, og det blev en stor oplevelse. Det er klart, at tv-mediet sætter sit præg på kirkerummet med kameraer og lys. Men taget i betragtning, at DR rykker ud med teknik for millioner og 14 mand, så fylder mediet ret lidt i selve optagelserne, når de vises på tv. I Videbæk sogn er man enig om, at deltagelsen i DR Kirken var en stor oplevelse og kommer buddet igen, er man parat til at medvirke.


aktuelt

Af Thue Raakjær Jensen

Morgenandagten forsvandt fra FMbåndet, da DR efter en politisk beslutning mistede den 4. radiokanal. Der har været en del røre om Morgenandagten siden og det katastrofalt faldende lyttertal. Men nu er der ikke længere nogen ”undskyldning” for ikke at kunne høre Morgenandagten – med lyd som hjemme hos farmor – eller direkte på telefonen.

Morgenandagten – ligesom hjemme hos farmor eller på smartphone Det var ikke uvilje fra DR’s side, som fjernede Morgenandagten fra FM-båndet. Det var en omprioritering pga. en politisk beslutning. DRdirektør Inger Bach siger på DR’s hjemmeside: ”Mange beklager, at ’Morgenandagten’ flytter fra FM-båndet. Det har jeg fuld forståelse for. Jeg har samtidig en forhåbning om, at der vil blive skabt nye vaner og traditioner omkring ’Morgenandagten’, når vores faste lyttere vænner sig til at tænde for enten tv’et eller P2 på den digitale radio. Jeg synes, det er lykkedes at gentænke ’Morgenandagten’ på DR 2 på en god måde, så der nu indgår kirkekunst og tekstning af salmerne. Samtidig er jeg meget glad for det gode samarbejde, vi har haft med Københavns Domkirke om denne opgave, ligesom vi har mødt stor velvilje fra de kunstnere, vi er i dialog med” siger Inger Bach og fortsætter: ”At DR mister en frekvens er en politisk beslutning, som desværre ikke står til at ændre. Vi har bestræbt os på ud fra de nye vilkår at finde en model, hvor ’Morgenandagten’ stadig er der for de mange, for hvem andagten er en værdifuld start på dagen.”

Hvordan gik det så? Som forventet mistede Morgenandagten mange lyttere. Ikke alle kunne finde vej fra FM-båndet til enten DR2 eller DAB. Til en start var Morgenandagten også nærmest hemmelig på DR2, da det ikke fremgik af programoversigten i avisen. Den 1. december kunne DR så meddele, at udsendelsen nu også blev sendt på Langbølge (LW). Dvs. nu er det igen muligt at høre Morgenandagten for alle med en almindelig radio uden DAB – hjemme eller i bilen. Kvaliteten er godt nok som i gamle dage. For nogen vækker det måske minder om gode gamle dage, for der er en enorm forskel på høre orgelbrus i bedste DAB-kvalitet og med knitrende LW-lyd. På den anden side er Morgenandagten nu tilgængelig for alle danske i det meste af Europa.

Ny Morgenandagt – dagens ord I et samarbejde mellem DR og folkekirken. dk er der opstået en ”ny morgenandagt” – kaldet: Dagens ord. ”Dagens ord” kan man få som en app. (et lille program) til sin

smartphone, eller den kan læses på folkekirken.dk eller DR’s hjemmeside. Dagens ord består af fire dele: Tanke, salme, velsignelse og mere. Se også side 21.

Her findes Morgenandagten – alle hverdage kl. 8.03 – kl. 8.21: Radio: DAB – P2 klassisk Langbølge (LW) – frekvens 243 kHz TV: DR2 – samme lyd som P2. Malerier samt billeder fra Domkirken. Læsning og salmer tekstes. Internettet: Morgenandagten kan også høres på Morgenandagtens egen hjemmeside: www.dr.dk/p2/morgenandagten. Her kan den seneste andagt høres. Andagten kan endvidere høres som podcast eller sendes som ”mailcast”. KLF, Kirke & Medier har allerede modtaget en del positive tilkendegivelser fra medlemmer på Morgenandagten på DR 2. Dejligt..

23


Få nyt fra foreningen på e-mail KLF, Kirke & Medier udgiver hver anden uge et gratis nyhedsbrev med relevant nyt om kirke & medier. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet ved at gå ind på www.klf.dk og udfylde formularen, som du finder nederst til højre på forsiden. Du kan også ringe til landskontoret.

Find os på Facebook KLF, Kirke & Medier har fået sin helt egen Facebookside, som vi bruger til at få gode budskaber bredere ud på internettet. Men en Facebookside bliver først rigtig effektiv, når mange bruger den aktivt. Derfor opfordrer vi alle til at synes godt om siden, anbefale den til vennerne og være med til at skabe liv og debat på siden.

Mikael Arendt Laursen tiltrådt som generalsekretær En enig landsstyrelse har ansat Mikael Arendt Laursen som generalsekretær i KLF, Kirke & Medier. Hermed er der for alvor lagt op til generationsskifte og tilførsel af ny energi og dynamik. Mikael Arendt Laursen tiltrådte som generalsekretær den 15. januar og er dermed ophørt som projektleder for kidsandmedia dk. ”Jeg var meget glad for at være projektleder for kidsandmedia dk, og jeg bakker fortsat 100 procent op om projektet. Men da jeg hørte, at KLF, Kirke & Medier søgte en generalsekretær, kunne jeg se nogle rigtig spændende udfordringer med at udbrede kendskabet til foreningen og sikre, at den bliver endnu mere slagkraftig og overlevelsesdygtig i fremtiden,” fortæller den nye generalsekretær om jobskiftet.

24

Magasinpost sMP AL Henvendelse til: KLF, Kirke & Medier, Industrivej 22, 7080 Børkop

Mikael Arendt Laursen er ny generalsekretær i KLF, Kirke & Medier


Kirke & Medier 1-2012