Page 98

98 Jeg gik ned på stranden og læste om vinteren i Venedig badet i den sidste sol og med benene dinglende over molen, så de kølige bølgetoppe kunne svale mine varme fødder. Det var skønt. Skønt på en måde, hvor man fornemmer, at dette øjeblik forankrer sig i hukommelsen. Som en berøring. Nu har jeg flottet mig med et ”dyrt” måltid på første parket med udsigt over det blinkende hav omringet af søde og afslappede, albanske familier på aftenstur langs prome- DURRËS – ALDERSPRÆSIDENTER NYDER AFTENSOLEN naden. Blid teknomusik i højtalerne, naturligvis. ****** Jeg observerede albanerne, mens jeg spiste den grillede fisk. De er så søde, men der er også ”issues.” Albanerne ryger for mange cigaretter. Ingen tvivl om det. Heldigvis drikker de kun ganske lidt. Deres børn kommer alt for sent i seng.

Albania  
Albania  
Advertisement