Page 88

Søndag den 7. Juli, En strandrestaurant, Durrës

88 Spejder over Adriaterhavet. Ingen sejl i sigte. Kun nogle få, industrielle både. I øvrigt har jeg heller ikke bemærket andre udenlandske turister endnu. Havde hørt at Albanien nu får masser af turister, jeg har bare ikke set en eneste ud over Albanerne selv. De ser ud til at hygge og slappe af i Durrës. Kærestepar hånd i hånd. Familier med børn. Ældre i små klynger. De spadserer op og ned ad promenaden. Hvor er alle de mordere og forbrydere, som man advares om, så snart man fortæller folk, at man vil besøge Albanien? Der er påbegyndt et større konstruktionsarbejde fra stranden og ud i havet, hvor to futuristiske bygninger er omtrent halvt færdige. Det skal vist være en mole med forretninger og spisesteder. Det bliver ikke færdigt denne sommer, det er klart, men det skal nok blive imponerende en skønne dag. Indtil videre vidner det om en albanernes tro på en gylden fremtid. I aftes var der gang i et mobilt tivoli ved stranden. Det var så primitivt og udtjent, at det må være et arrangement fra det gamle Europa. Før EU. Før EF. Før nogen var interesseret i at være sammen med andre end sin egen slags. Fra dengang, hvor Albanien var et lukket land, bogstaveligt talt, og sikkert ikke var i stand til at præsentere et tivoli af nogen art for sine borgere. Men nu er det her. Og ungerne elsker det. Og forældrene har set værre.

Albania  
Albania  
Advertisement