Page 86

86 som forsørgede sig selv. De andre fik penge af forældrene. Bora boede for sig selv i Tirana, hvor hun arbejde som telefonsælger, når hun ikke var på universitet. Hun pendlede til Durrës, hvor hun studerede kemi. Desuden var hun selverklæret ”Metal head,” og lyste op i et oprigtigt smil, da jeg fortalte, at ambassadøren og Jeg havde lyttet til ”The Scorpions” på Tiranas gode restaurant. Det var lidt at en udfordring at forestille sig den smukke Bora head-bange foran en koncertscene med brølende metal. Samtidig havde jeg bemærket, at hun var lige så stålfast, som hun var føjelig. Det var en fryd at være i favnen på de fire, unge skønheder. En gammel mand som mig. Deres øjne funklede med livskraft. Deres latter var ren medicin. De gik klædt som gadepiger, men var alle sammen pæne, kloge muslimer. Da vi gik, betalte Florida regningen og lod mig ikke debatterer den sag. Vi gik i flok fra hotel til hotel og forhandlede priser med receptionister. Bora holdt sin tegning ind mod brystet og virkede glad og drømmende. Sne-pigen lignede Snehvide, som hun gik der, med sit lange, sorte hår og sine katteagtige øjne. Hun ville gøre sig godt, blandt de syv, små dværge, tænkte jeg. Pludselig huskede Bora et mindre sted i anden række fra stranden, ved navn ”Hotel Ceka,” hvor jeg fik et

Albania  
Albania  
Advertisement