Page 66

66 slags. Det tog et par timer, hvor lyden af floden efterhånden fyldte hele mit kranie. Sikke en voldsom larm. Ikke ubehagelig men Tvært imod. Naturen brøler. Så dukkede det op. Tegnet. Et håndmalet træskilt stukket ind mellem nålene på et grantræ. Man kunne nemt have overset det. Der var malet ”Bar, Café, Restaurant,” og en pil som pegede ned mod floden. Jeg fulgte pilens retning ad en smal sti mellem træerne. Den førte ned til en gammel træbro, som førte over en dyb kløft med floden som en selvlysende grøn slange mellem ”lårene” på moder bjerg. Meget smukt. Meget pittoresk. Jeg måtte trodse min mistro til gamle træbroer og blive stående på plankerne for at tage et foto af fænomenet.

CAFEMUTTER OG HENDES TO HJÆLPERE

”Baren, Caféen, Restauranten” dukkede op på den anden side af

Albania  
Albania  
Advertisement