Page 4

4

Café Den Blå Hund

Det var ikke meningen, at jeg skulle skrive en bog. Selvom meningen kommer forud for begivenhederne, så er det ikke så sjældent, at meningen rammer forbi målet. Således bliver hensigten anderledes i hindsight, end den var på forhånd, hvis man da er villig til at ændre mening, og det prøver jeg altid at bestræbe mig på. Meningen var, at jeg skulle tage noter til en ”bibel” under mit ophold i Albanien. Ikke nogen kristen bibel, men en bibel om guden ART. Et kunstprojekt jeg havde kæmpet med i et par år i en travl hverdag i Danmark. Et kunstprojekt jeg håbede at finde tid og fokus til ved at rejse bort. Og jeg fik begyndt på biblen, men jeg tabte tråden. Jeg var rejst, for bedre at kunne koncentrere mig, men livet kom for tæt på, og stjal opmærksomheden. Det var slet ikke meningen, men sådan kan det jo gå. Min kone, Hiromi, og vores to drenge, Sanshiro og Kishichiro, skulle tre uger til Japan for at besøge familien. Jeg tog ikke med. Jeg er ikke japaner. Havde ikke råd. Havde ikke lyst. Havde behov for at være alene. At være mig selv. Efter mange års ægteskab. Mange år som familiefar. Alle mulige undskyldninger og forklaringer. Så jeg så mit snit til at rejse bort. Alene. Deres fravær skabte et hul på 19 dage, som jeg kunne gøre med, hvad jeg ville. Et ansvarsfuldt hul, hvor jeg kunne være væk uden at være væk fra familien, som jo var rejst væk fra mig. En

Albania  
Albania  
Advertisement