Page 140

140 ******* Klokken er 09:30. Den lokale del af stranden er højt belagt med badegæster. Jeg købte en banan og en yoghurt som morgenmad og nyder det her på bænken. Solen steger allerede, og jeg forstår hvorfor, man skal begynde strandturen tidligt på dagen. Jeg sidder her som eneste udlænding – midt i populære Sarande – spejder ud over indbyggerne som fluen på væggen og betages igen over den kærlighed som udspiller sig blandt folk. De slapper i sandhed af. I langt dybere forstand end i Danmark. Familiemedlemmer tager sig af hinanden. Det ses tydeligt. Tre generationer deler parasollen i skøn forening. Ligger i ring med hovederne som kernen i en sydhavsfrugt og ansigterne vendt mod hinanden. Piger med mødre i omfavnelse og samtale. Drenge i flok hopper i havnen fra betonmolen. En dame klædt i sort hænger ud og taler med andre damer i bikini. Mange er overvægtige. Ikke amerikanerfede men godt polstrede. Kunne være for meget hvidt brød. Eller sukker. Eller for lidt motion. Selv børnene er fede. Men ikke alle. Der er også en hel del slanke. Ikke amerikanerslanke med six-packs og store biceps. Naturligt slanke. Man ser ikke mange body-builder typer, selvom flere bærer tatoveringer og godt kunne bruge nogle gode bøffer at vise dem frem på.

Albania  
Albania  
Advertisement