Issuu on Google+

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

To musiklærere modtager KLF’s hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’ for en indsats, der rækker langt ud over deres egen skole.


INDHOLD 02 Naturvidenskabsfestivalen BUF’s innovative fortrop i ’Bæredygtig Udvikling’ inviterede 1.400 elever.

07 Skolen der fik forældrene op af sofaen Elevtilgangen til Amager Fælled Skole er fordoblet på få år – det skyldes blandt andet forældrenes indsats.

PETER GARDE

04 Fælles morgenmad på skolen Eleverne får mere energi og en roligere start på dagen.

Amager Fælled: Skolen har brug for forældrene, og nu laver den aktive forældrekreds et kæmpe stort arbejde for skolen.

11 Forældre skal tages alvorligt – så tilbyder de villigt gode ideer, flere øjne og hjælpende hænder. 14 Budget 2013: Sund kost til hjernen – men uacceptabel overbelægning. 22 Den Gyldne Pegepind tilfalder to med faglig kærlighed.

40 Faglig kommentar: Ét skolevæsen?

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 10 numre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22 KK’s mail kk@kk-klf.dk

Forside Foto: Kaare Smith Layout Peter Garde

Redaktion Peter Garde, ansv. redaktør for KK og klfnet.dk Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 31 41 39 Mobil: 40 34 77 22 Fax: 33 31 41 69

Hjemmeside og facebook www.klfnet.dk Jan Klint Poulsen Mobil: 51 94 03 46 Janklintpoulsen@gmail.com

Jan Klint Poulsen: Janklintpoulsen@gmail.com

Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding

Annoncer Peter Garde tlf: 33 31 41 39 kk@kk-klf.dk Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

KAARE SMITH

22 Ordinær generalforsamling Gæstetaler kræver det optimale af lærerne. Skolen som politisk og økonomisk kampplads. Kun knapt tre hundrede KLF-medlemmer deltog i foreningens ordinære generalforsamling i Korsgadehallen.

Oplag 4.892 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Deadline til KK Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Stof til KK Manuskripter bedes fremsendt på mail: kk@kk-klf.dk Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 22. oktober Næste nummer KK 10 udkommer 21. november Deadline KK 10 er fredag 9. november, se ovenfor


LEDER

Det bemærkelsesværdige ved opadgående skred

D KK NR. 9 24. OKTOBER 2012 105. ÅRGANG

et er forandringernes tid. De kommer susende som kastevinde, der vælter en lang række brikker, der nødvendigvis må rejses og placeres i nye formationer, for tiden kan ikke skrues tilbage til, før vinden ramte dem. Vindene er både globale, lokale og en del af klimaet i den enkelte organisation. Vi oplever klimaforandringerne her og omkring os i de københavnske folkeskoler. Ødelæggende vinde har gjort megen skade på gamle hævdvundne værdier. Skoler nedlægges, skoler genopstår, nye koncepter opfindes, men kvæles kort tid efter. Hvor er retningen fremad? Som Lars Goldschmidt, medformand for projekt Ny Nordisk Skole og direktør i Dansk Industri, sagde på KLF’s generalforsamling, hvor han var gæstetaler, at ikke mange af de bestræbelser, der gennem de sidste 10-15 år skulle ændre vilkårene i skolerne, har virket. Men han sagde også, at man behøver ikke hele tiden opfinde noget nyt, for meget af den viden, vi har brug for, findes – ”mange af de problemer, vi står med, kan vi faktisk håndtere på en anden måde. Der er en viden, der ikke bliver brugt”, sagde han og rettede dermed en direkte opfordring til ’de professionelle’, altså de tilstedeværende københavnske lærere i Korsgadehallen: – Ny Nordisk Skole er en opfordring til at tage udviklingen i egne hænder. Det bliver ikke et nemt og stilfærdigt projekt, faktisk tror jeg, at det kommer til at foregå i et ualmindelig tumultarisk miljø, forudså den skoleengagerede erhvervsleder, der er gået i tæt samarbejde med UVM og DLF om projekt NNS. Ved samme lejlighed stillede Lars Goldschmidt i udsigt, at lærere formodentlig vil blive udsat for ’de mest bizarre overgreb’ i de kommende år. – Det kan I reagere på ved at sige, at så kan vi ikke udvikle os, fordi omverdenen består af æsler. Eller man kan sige, at jeg har så store ambitioner med det, jeg foretager mig, så det er nødvendigt med nogle revolutioner, der kører samtidig med, at samfundet diskuterer og forandrer sig, sagde Lars Goldschmidt.

Det står vist klart, at opfordringen ikke gik på at lægge hænderne i skødet i afmagt over de utvivlsomt talrige omgivende æsler, men at industridirektørens anbefaling er, at vi bruger vores talenter og navigerer i kaos i en billedlig talt revolutionær situation. Mål og værdier er ikke alene nogle af den danske landsbyskoles langtidsholdbare og højt besungne, men i høj grad også nye, der er præget af nationale, overnationale og globale dagsordener. Vores lokale skoler skal naturligvis ikke udvikle sig til asiatiske terpefabrikker eller andre skræmmebilleder, men netop gennem et projekt som NNS er der mulighed for at genskabe og præge den danske folkeskole på lidt andre præmisser i en ny tid. Vi beder derfor også til, at den siddende regering trods den aktuelle tummel har vilje til at fortsætte, så skolerne ikke risikerer en ny langvarig, destruktiv, skolepolitisk ørkenvandring som gennem nullerne. Selvskabt nytænkning er allerede i gang mange steder i forskellige nicher. Inde på siderne besøger vi fx en skole i København, der tænker en række områder ind i skolens liv og funktion på nye måder. Den har fået forældrene op af sofaen og inddraget i opgaver, der ellers ikke havde været overskud og ressourcer til. Den tilbyder aktiv lytning, relevant indflydelse og socialt indhold. Den har blandt andet lavet kost-, sundheds-, trivsels- og trafikpolitik med forbavsende resultater, og får bygget sin skolegård om til bytorv og åbent samlingssted for lokalområdet. På få år er dens elevtal fordoblet, og fra at være en synkende skude har den fået magnetisk kraft med venteliste. Det bemærkelsesværdige ved den slags opadgående skred er, at udviklingen tager sin begyndelse indefra – fra sjælen, viljen, engagementet, ambitionen, kreativiteten og villigheden til at lukke omverdenen indenfor. Den enkelte medarbejders og organisations engagement rykker, når de i et forpligtende samarbejde åbner sig, kommer deres omgivelser i møde og ser fremtidens muligheder. pg Hjemmeside: nynordiskskole.dk


Bæredygtighed Naturvidenskabsfestivalen blev i år levendegjort på Amager Strand af folkene i ’Bæredygtig Udvikling’. 1.400 energiske elever blev over to dage holdt i ånde med bæredygtige emner. Tekst og foto: Peter Garde

Der blev taget fat ved romaskinerne, og den bæredygtige energi blev omsat til varme i kroppen under den kolde regn.

O

ver hele landet blev Dansk Naturvidenskabsfestivals uge i slutningen af september markeret med talrige arrangementer, og som de foregående år var der også mange tilbud i København. Børne- og Ungdomsforvaltningens ’Kontor for Bæredygtig Udvikling’ inviterede 1.400 elever fra 3. til 6. klasse til udendørs undervisning i Amager Strandpark over for Badeanstalten Helgoland – et stort, åbent og overskueligt udendørs klasseværelse uden vægge, hvor eleverne kunne være med i fire timer. Forudsætningen for at afholde så stort et arrangement på så velegnet et sted blev lagt op gennem 1990erne og 00erne med anlæggelsen strandparken og metrolinjen. Fra nær og fjern ankom skoleklasser til metrostation Øresund, hvorfra der kun er fem minutters gang til det enestående strandområde. Det særdeles velorganiserede arrangement bød på 18 sjove og relevante aktiviteter, der udfordrede eleverne personligt, fysisk og fagligt. Den første dag strålede solen fra en mest blå septemberhimmel, mens vejrguderne var i et ganske andet lune på andendagen med vedholdende regn. Men det betød tilsyneladende ikke ret meget – vand fra oven er ingen hindring, når bare påklædningen er i orden. Og var den ikke det, havde forudseende og relationskompetente lærere medbragt en rulle sorte sække, så de nemt kunne klippe huller til hoved og arme – ”vil du ligge syg hele næste uge?”, som de spurgte enkelte modstræbende kun iklædt en lille t-shirt.

Bæredygtige energiformer

Med udsigt til havvindmølleparken til den ene side og Lynetten til den anden byggede eleverne vindmøller af lego og målte effekten.

2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

Et af målene med den bæredygtige undervisning var at vise eleverne, hvordan man kan bruge og genbruge lokale ressourcer. Med udsigt til havmølleparken ude i Øresund byggede eleverne vindmøller af legoklodser i Det Mobile Science Center. Dog skulle møllevingerne skæres og formes i pap, hvorefter deres formgivning og vindfølsomhed blev testet af afkastet i volt og ampere. I naboteltet lavede eleverne solceller, og bag det sad de bag rattet i en lille el-bil og kørte ad en fastlagt rute – her var køen lang. For dem, der stod og blev kolde, var


der en udvej, for energi og varme produceres ikke kun af vind og sol, men også af en krop i bevægelse. I Det Mobile Kondiværksted var der romaskiner, kondicykler og løbebånd, som blev flittigt brugt. Iøvrigt kan man få de veludstyrede mobile faglokaler ud til skolerne i nogle dage i årets løb som supplement til undervisningen.

Pandekager og strandsushi Trods vejret var der i den grad gang i aktiviteterne nede på stranden, hvor lange rækker af elever iført vaders trak net på det lave vand for efterfølgende at undersøge havets skabninger med lup og vandkikkerter på gyngende flåder eller i store vandbaljer. Faktisk lever der 200 spiselige fiskearter langs kysten, fortalte naturkenderen, men kræsne som vi er, spiser vi kun nogle få udvalgte. I baljerne var der rejer, krabber, en masse små fisk, en særlig smuk torskeunge og en fed ål, der smidigt ålede sig ud af hænderne på alle dem, der forsøgte at holde den fast – hvad kunne den ikke have drevet det til som menneske. Der blev serveret strandsushi for de modige, og en særlig udfordrer af skæbnen mente at have indtaget en reje uden først at tage skallen af. Det var oplevelseslæring, som kroppen husker. Ved solparabolen var der strandgrill, hvor man kunne bage pandekager, når man havde berettet om sine forsøg med et forstørrelsesglas og forklaret, at varmen opstår, når meget energi samles på et lille punkt. Ved bålet var det sværere at forklare den vedvarende pointe, for det var jo rent forbrug at brænde klodens træer. Et lyst hovede foreslog dog, at det kunne kompenseres ved at plante nye, og så fik han udleveret en pandekage og en pande på et langt skaft som kvittering for at gennemskue livets cyklus som vedvarende kraft. Der var også dissektion af fisk, tilberedning, tangværksted og ved ’Den affaldsfri Skole’ lærte eleverne at sortere tømte skraldeposer, mens ’Skolen ta’r Skraldet’ sendte dem på affaldsopsamling med grappere på lange stænger, der med præcis motorik greb om henslængte cigaretskod, og detektorer der bibbede ved den mindste mistanke om efterladt metal. ■

Udstyret med redningsveste, net, vandkikkerter, fotobakker, luppe og et flydende arbejdsbord undersøgte eleverne havets skabninger.

Bålet som energikilde gav anledning til overvejelser, men et lyst hovede kunne forklare det vedvarende element – plant et nyt.

Dissektionspigen udstødte et højt skrig, da skrubben – efter at have mistet hovedet – slog med halen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

3


– Det rart at have mulighed for at være sammen med eleverne i en anden sammenhæng end normalt. Over maden sludrer vi lidt om, hvad de skal i løbet af dagen, siger børnehaveklasseleder Hanne Vilborg.

Fælles morgenmad giver færre konflikter I vinterhalvåret sidste år mødte 40-60 børn på Amager Fælled Skole hver morgen en halv time tidligere for at spise havregrød og nybagt brød. Det gav dem mere energi og en roligere start på dagen, oplevede lærerne. Den ordning fortsætter i år fra 1. december til slutningen af april. Tekst og foto: Journalist Maj Carboni

4

K

lokken er kun kvart over syv den morgen i april, da Calvin fra 3.u småløbende brager døren op til kantinen. – Godmorgen, Calvin, siger skolens souschef, Merete Jensen, og giver drengen et venligt klap på skulderen, da han går forbi. Hun får et stort smil tilbage. – Hvornår er havregrøden klar, spørger Calvin og sætter sig hjemmevant ved bordet tættest på morgenmadsbuffeten. Calvin er en af de faste gæster til den gratis morgenmad på skolen, der er blevet tilbudt alle skolens elever og deres forældre hver morgen i vinterhalvåret. – Det er rigtig hyggeligt. Jeg snakker

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

med lærerne og de andre børn om, hvad man skal lave i dag og alt muligt. Og så elsker jeg havregrød med det der kanelsukker på, forklarer han. Derhjemme får han ikke så ofte morgenmad. – Nogle gange får jeg brød, men normalt kun et glas mælk. Jeg kan godt lide at få grød med sukker på, så bliver jeg mere frisk, siger han.

Påvirker hele deres dag Blandt nogle af eleverne på skolen er der en øget tendens til tidlig overvægt, ringe motorik og fysisk inaktivitet selv i de mindste klasser. Da det er velkendt, at en


sund morgenmad er en vigtig del af en sund livsstil, falder morgenmadsprojektet godt i tråd med skolens sundhedsprofil. – Der er en del af vores elever, der ikke får morgenmad, og det påvirker hele deres dag både fysisk og psykisk, siger skoleleder Yasar Cakmak. Ideen med fælles morgenmad opstod efter en featureuge i 2011, hvor elever og lærere spiste morgenmad sammen som en del af undervisningen. – Vi oplevede, at eleverne var begejstrede for at være sammen om et måltid og fik masser af energi til undervisningen og fysisk aktivitet i løbet af dagen, fortæller Hanne Vilborg, der er børnehaveklasseleder i 0.v. Hun og to lærere tog initiativ til et 4-ugers forsøg med morgenmad på skolen, og det var så stor en succes, at de søgte penge til et længerevarende forsøg skoleåret efter. Skolelederen er nu blevet så glad for ideen, at ordningen fortsætter i det kommende vinterhalvår.

Sludder forbedrer relationerne Ud over de åbenlyse fysiske fordele ved et nærende måltid, giver det også en god og rolig morgen for eleverne, oplever både lærere og skoleleder. – Eleverne får en hyggestund med deres forældre, lærerne og de andre elever, som jeg tror betyder rigtig meget. Mange børn har måske en lidt forvirret morgen, fordi forældrene er stressede over at skulle ud ad døren og nå hen på skolen, før klokken ringer. – Når de spiser på skolen, får de en mere afslappet start på dagen. Det giver en ro, som vi oplever, at de tager med sig ind i klassen, så de er mere undervisningsparate, fortæller Yasar Cakmak. Selv om børnehaveklasseleder Hanne Vilborg skal en del tidligere op end sædvanligt, når hun har morgentjansen i kantinen, synes hun, at det er det værd. – Det er rigtig hyggeligt for mig også, og så er det rart at have mulighed for at være sammen med eleverne i en anden sammenhæng end normalt. – Over maden sludrer vi lidt om, hvad de skal i løbet af dagen, og hvad de har lavet i weekenden. Så er jeg pludselig bare

Hanne og ikke kun den skrappe lærer. Det oplever jeg giver en bedre relation til eleverne, som også har en betydning, når vi kommer ind i klassen, siger hun.

Større netværk – færre konflikter Nogle af eleverne kommer alene til morgenmad, mens andre har deres forældre med. Et par piger sidder over for hinanden og fniser indforstået, mens en mor og hendes datter sidder stille sammen. Et par af forældrene får en snak over kaffen. En af dem er Lasse Brohm, der kommer næsten hver morgen med sin datter Asta. – Vi kommer, fordi vi begge to synes, det er hyggeligt, men jeg synes også, at det er godt for Asta, at hun her får snakket med nogen, som hun ikke plejer at snakke med. Jeg tror det er rigtig sundt at udvide sit repertoire lidt, siger han. Lasse Brohm er overbevist om, at den fælles morgenmad er med til at sænke konfliktniveauet på skolen. – Jo bedre eleverne kender hinanden på tværs af vennegrupper og klasser, jo mindre mobning tror jeg også, der er. Det har en betydning, at man har et personligt kendskab til en anden elev i stedet for, at det bare er hende fra tredje, siger han. Lasse, der selv er lærer, er faktisk blevet så begejstret for morgenmadsprojektet, at han vil arbejde på at indføre et lignende projekt på sin egen skole.

– Calvin er trofast deltager i morgenmaden og bydes velkommen af souschef Merete Jensen i baggrunden.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

5


Lærerne på Amager Fælled Skole oplever, at eleverne er mere undervisningsparate og har mere energi, når de har spist morgenmad på skolen.

Forældremøde over morgenkaffen De forældre, der kommer forbi skolen til en kop morgenkaffe, får ofte også lige en snak med hinanden og med læreren. Det synes Lasse Brohm er en stor fordel. – Vi udveksler erfaringer om, hvordan man hjælper sit barn med lektierne eller taler om, hvornår de er klar til at få mobiltelefoner, men det kan også være helt løs snak. Det giver en rigtig god kontakt til de andre forældre at mødes helt uformelt over en kop morgenkaffe. – Hvis der en dag kommer en konflikt eller en dum episode mellem vores børn, så er det rart, at man har snakket med de andre forældre før, så det ikke er første gang, når der er noget galt. Jeg er helt overbevist om, at det gør det lettere at løse eventuelle konflikter, siger han. Skoleleder Yasar Cakmak kan da også fortælle, at konfliktniveauet på skolen er faldet de senere år. Han trækker dog lidt på det, da han bliver spurgt om det skyldes morgenmaden. – Vi har satset på mange områder, så det er svært at pege på én ting, der har gjort forskellen. Jeg tror på, at det er summen af de mange forskellige ting, som

6

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

sker på skolen, der giver en god udvikling, siger han. ■

Morgenmadsprojektet på Amager Fælled Skole Der er gratis morgenmad for alle skolens elever i kantinen kl. 7.307.50 hver morgen fra 1. december til slutningen af april. Den ordning fortsætter i det kommende vinterhalvår. I gennemsnit er der kommer 40-60 elever pr. morgen. Morgenmadsholdet sørger for friskbagt brød med smør, havregrød og frugt til eleverne og kaffe til forældrene. Hvis der er nok, får forældrene også gerne en skål havregrød og resterne af brød og frugt bliver stillet frem til de elever, der er sultne i det første frikvarter. Det koster selvfølgelig lidt med selve maden, men den største post på budgettet er de ekstra lærertimer. Ni lærere og børnehaveklasseledere er skiftedes til at møde en halv time tidligere om morgenen.


Skolen der fik forældrene op af sofaen Tidligere var lærerværelset næsten tomt, når kontaktforældre på Amager Fælled Skole skulle mødes. Nu er der så mange, at det kan være svært at finde en ledig stol. Engagerede forældre står bag skolens trafikpolitik, de laver pjecer til forældrene, arrangerer klassefester, fællesspisning og faglige temaaftener. Og så har de en del af æren for, at elevtilgangen til skolen er fordoblet.

Af journalist Maj Carboni

D

et var en vintermorgen, hvor børn og forældre havde slæbt sne og sjap med ind på støvlerne og skabt en lille pøl i forhallen, at en af elevernes far fik en ide: Hvorfor ikke stille en moppe op, så folk kunne tørre op efter sig og undgå, at sjappen bredte sig på hele skolen? Ideen gav faren videre til skoleledelsen. Morgenen efter stod der både moppe og spand i døren. – Det er sådan noget, der er fedt. Det er måske en lille ting, men det viser, at ledelsen hører efter og tager forældrenes henvendelser alvorligt. Så har man også lyst til at komme igen en anden gang, når man har et mere alvorlig problem, fortæller Lasse Brohm, der er far til Asta Irene i 2.v, manden bag moppeideen og nu også medlem af skolebestyrelsen. Andre forældre, som KK møder til en stuvende fuld lørdagsskole, fortæller lignende historier. Der er rift om skoleleder Yasar Cakmak, der får kram af elever og

håndtryk af forældre, der alle får en personlig hilsen med på vejen. En mor står tålmodigt og venter på, at Yasar er færdig med et radiointerview i skolegården. Han gør tegn til, at han nok skal komme, når interviewet er færdigt. Bagefter snakker de længe sammen. Det ser alvorligt ud, men moren vil bare takke Yasar for hans indsats, fordi hendes søn er kommet ind i en god udvikling på skolen.

En investering, der betaler sig – Når forældrene har noget på hjerte, er det vigtigt at være imødekommende, siger Yasar Cakmak, da vi spørger, hvordan det er lykkedes at få så mange forældre til at engagere sig i skolen og møde næsten fuldtalligt op til skolens arrangementer. Det er måske ikke altid, at deres forslag kan realiseres, men det er vigtigt at lytte og forklare, hvorfor det ikke kan lade sig gøre, mener han. Og så skal man slå til,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

7


når de kommer med en god idé. Det kan nemlig være en fordel at få forældrenes kompetencer i spil på skolen. For eksempel har en mor til en elev netop sørget for, at skolen fik lavet en trafikpolitik. Det er noget, som hun selv arbejder med til hverdag, så dér kunne skolen få et meningsfuldt bidrag fra en anden faglig kompetence end deres egen. Et par andre forældre havde snakket med Yasar om, at det kunne være godt med en introduktion til nye forældre om, hvad skolen forventer af dem. Den mulighed greb skolelederen også og spurgte om forældrene ville stå for at lave en forældrefolder i samarbejde med ham. Den blev delt ud i starten af året, ligesom forældreudvalget bag folderen har holdt introduktionsoplæg om den til de andre forældre. – Når forældre henvender sig kan man opfatte det som om, at de blander sig, og man kan irritere sig over, at det kræver ekstra arbejde. Men man kan også se forældrene som medspillere og deres henvendelse som en håndsrækning. Jeg gør det sidste, fortæller Yasar Cakmak. Det er ikke noget, som han gør udelukkende for at være rar. På længere sigt kan det nemlig både spare tid for lærerne samtidig med, at det skaber en bedre skole, mener skolelederen.

8

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

”Hvis forældrene har en god oplevelse af skolen og oplever sammenhæng mellem det, der sker og siges, så er de også loyale ambassadører i forhold til andre forældre i lokalområdet.”

Forældreengagement forbedrer trivslen Derudover er forældreengagementet afgørende for elevernes trivsel, mener både eksperter, forskere og Yasar Cakmak. Derfor er skolelederen også glad for, at lærerne på Amager Fælled Skole yder en stor indsats for at få forældrene til at komme til arrangementer, forældremøder og i det hele taget bidrage med det, de kan. – Hvis eleverne kan se, at deres forældre prioriterer at komme på skolen og kan lide det, så smitter det også af på elevernes forhold til skolen. Det skaber en trivsel, som afspejler sig i klasseværelset, siger han. Et godt forhold til forældrene betyder desuden, at det bliver meget lettere for både lærere og forældre at tage eventuelle konflikter i opløbet. – Fra skolens side kræver det måske en stor investering nedefra i starten, men den er givet godt ud. Det bliver både tidsog ressourcebesparende på sigt, siger Yasar Cakmak.

Engagement der smitter PETEER GARDE

– Vi har flere eksempler på forældre, der er blevet overbevist af andre forældre om at vælge den lokale folkeskole i stedet for en privatskole, fortæller skoleleder Yasar Cakmak.

I nogle af de mindre klasser er der for eksempel kommet op til seks kontaktforældre i hver klasse, der gør et stort stykke arbejde med at arrangere fællesspisninger, udflugter, forældremøder og giver en hånd med, når skolen afholder arrangementer.

Da Yasar Cakmak startede som skoleleder på Amager Fælled Skole for fem år siden, var en af hans tre målsætninger, at skolen


PETEER GARDE

– Vi får flere og flere med, men det er stadig ikke alle, så det er vigtigt at fortsætte det opsøgende arbejde, understreger skolelederen.

skulle være attraktiv – også for lokalområdets ressourcestærke forældre, der i stor stil valgte skolen fra dengang. Nu er skolen blevet så tiltrækkende, at elevtilgangen er fordoblet, og der er forældre, som ønsker at komme på venteliste for at komme ind. Det har betydet, at der er kommet en hel del flere ressourcestærke forældre, der naturligt engagerer sig mere i deres barns uddannelse og dermed også i skolen. Det skaber en ny kultur for forældreengagement, som påvirker andre forældre også. – Jo mere overskud man har som forældre, jo mere kan man også investere af sig selv i skolen. Når der er flere om at løfte opgaverne, bliver det mere overskueligt, og flere forældre inspireres til at gå ind i arbejdet og færre giver op. Vi er kommet ind i en god cirkel, siger Yasar Cakmak. Den nye forældregruppe spiller også en afgørende rolle i rekrutteringen af nye elever til skolen. – Hvis forældrene har en god oplevelse af skolen og oplever sammenhæng mellem det, der sker og siges, så er de også loyale ambassadører i forhold til andre

forældre i lokalområdet. – I den situation, som vi har været i med et svingende omdømme, har forældrene stor magt og betydning i forhold til at tiltrække nye elever til skolen. Vi har flere eksempler på forældre, der er blevet overbevist af andre forældre om at vælge den lokale folkeskole i stedet for en privatskole, fortæller Yasar Cakmak.

Forældre ringes op inden møder Selv om Amager Fælled Skole er inde i en god udvikling, er der dog stadig lang vej igen i forhold til også at engagere alle forældre fra uddannelsesfremmede hjem. – Vi får flere og flere med, men det er stadig ikke alle, så det er vigtigt at fortsætte det opsøgende arbejde, understreger skolelederen. I en klasse kan der for eksempel være en gruppe på fem-seks familier, der konsekvent ikke kommer til arrangementer eller forældremøder. – Det kan være på grund af sproglige problemer, usikkerhed eller uvidenhed om den danske skolekultur, så det er vigtigt at gå i dialog med dem omkring det. Man skal ikke være bange for at tage fat i folk, KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

9


PETEER GARDE

Engagerede forældre møder talstækt frem til arrangementer på skolen og deltager som her i gruppearbejde.

siger Yasar Cakmak. Hvis nogle forældre ikke møder op til et møde, får de et brev med hjem om, at det forventes, at de kommer til næste møde. Lærerne har også haft held med at ringe til udvalgte forældre inden et forældremøde for at høre, om de kommer og fortælle, hvor vigtigt det er. Det har vist sig at være ret effektivt. Ved skolestart sidste år valgte ledelsen og lærerne i en ny klasse at holde et ekstra forældremøde med fællesspisning, hvor skolelederen også var med under hele mødet, fordi der ikke mødte så mange op til det første. – Det viste sig at være et rigtig godt møde. Der var en stor forløsning for mange af forældrene, som var nye på skolen og lige så spændte og nervøse som deres børn over at starte i skole. Stemningen var så god, at forældrene selv efterfølgende stod for at holde en Halloween-fest en fredag aften, hvor alle kom udklædt, fortæller Yasar glad. Der er også blevet afholdt særskilte forældremøder for en gruppe på seks familier i en klasse, der ikke ellers kom til møder eller arrangementer. Efterfølgende er fire af de seks familier begyndt at komme og bidrager i det små til forskellige ting. – Måske er alles bidrag ikke lige stort, men det gør ikke noget, så længe de er deltagende. Det er i sig selv et fremskridt. Det viser, at det nytter at være stædig og opsøgende. Vi må aldrig opgive nogen forældre, slår Yasar fast. ■

10

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

Yasars råd til forældresamarbejdet • Vær opsøgende og stædig. Lad være med at give op, selv om forældrene ikke kommer til møderne. • Vær imødekommende for alle ideer – også dem der ikke kan lade sig gøre. • Tag kritik alvorligt og fokusér på at løse problemet i stedet for at afvise det. • Kontakt og ring til forældre, der ikke møder op til forældremøder eller lav ekstra forældremøder for dem. • Kombinér gerne forældremøder med fællesspisning og/eller elevopvisninger – det får flere forældre til at komme. • Tag fat i bestemte forældre, som har vist interesse eller har en bestemt kompetence, som skolen kan nyde godt af.

Fra elevflugt til venteliste • Indskrivningen af elever i børnehaveklassen er steget fra 54 i 2007 til 114 i 2012. • Tidligere klagede forældre over, at deres børn skulle på Amager Fælled Skole. Nu klager de over ikke at have fået plads og ønsker at komme på en venteliste. • Elevsammensætningen har ændret sig, så den nu afspejler lokalområdets sociale og etniske sammensætning. • Tidligere var der omkring fem ansøgninger til et lærerjob. Sidst var der 89 til to lærerjobs og 54 til stillingen som afdelingsleder. • Alle lærere har fået efteruddannelse i Cooperative Learning, som efter planen skal gennemsyre hele skolens undervisning. • Sygefraværet blandt de ansatte er faldet markant. • Skolen er blevet sundhedsprofilskole, madskole, har fået oprettet skolehave med drivhus. • Alle tre 2. klasser er gået væsentlig frem i deres læsetests i forhold til tidligere år, ligesom elevernes karakterer ifølge AKF ligger over det niveau, som man kan forvente af elevsammensætningen. Den forventede faglige fremgang er dog endnu ikke slået helt igennem på afgangskaraktererne.


MAJ CARBONI

– At blive hørt som forældre har stor betydning. Det gør også, at jeg anbefaler skolen til andre forældre i området, siger Lasse Brohm, der er medlem af skolebestyrelsen på Amager Fælled Skole.

Forældre skal tages alvorligt En far følte sig ikke hørt af den tidligere ledelse på Amager Fælled Skole, da hans søn blev slået i skolegården. Han opgav kampen og sendte sønnen i privatskole. En ny åbenhed over for forældrene fik ham til igen at vælge den lokale folkeskole. Nu sidder han i skolebestyrelsen. Af journalist Maj Carboni

D

et er lørdag morgen og det småregner, men Lasse Brohm, der er far til Asta Irene i 2. klasse, er i højt humør. Han klapper grinende et par af de store elever på ryggen, mens de passer kaffeboden sammen. I dag er det en selvfølgelighed for Lasse, at han giver en hjælpende hånd på skolen, når der er arrangementer. – Jeg glæder mig, for det er altid hyggeligt at komme på skolen, fortæller han. Men sådan har det ikke altid været. For

nogle år siden meldte Lasse Brohm sin søn ud af selv samme skole i vrede. – Han blev drillet meget af de store drenge i skolegården. Det endte med, at han blev slået og fik hjernerystelse, fortæller Lasse Brohm. Allerede inden hans søn måtte en tur på skadestuen, havde Lasse forsøgt at få ledelsen til at gribe ind over for drilleriet, men han følte sig ikke hørt. – Man kunne ringe og skrive eller trop-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

11


sidst blev Lasse så bekymret for sin søns trivsel, at han valgte at sætte ham i privatskole i stedet.

PETEER GARDE

Åbenhed gjorde forskellen

Claus Meyer holdt et fængende oplæg om mad – og skolemad, da han som skolens mad-muse var med til et forældremøde.

pe op på kontoret, men der skete ingenting. Hvis jeg endelig fik respons på mine henvendelser, var det en afvisning af, at der var problemer. Det gjorde, at jeg følte mig meget afmægtig, fortæller han. Han nåede aldrig at søge hjælp hos skolebestyrelsen, for han var ikke opmærksom på, at det var en mulighed. – Det var meget usynligt, hvordan man kunne få indflydelse på skolen. Der var heller ikke rigtig noget samarbejde mellem de andre forældre. Stemningen var, at enhver passer sit eget, fortæller han. Til

– Vi er aktive i skolebestyrelsen og i ’Brug folkeskolen’. Vi vil gerne skabe en vi-følelse – det kommer jo vores børn til gode.

12

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

PETEER GARDE

Om perspektivet for forældrearbejdet på skolen siger formand for skolebestyrelsen Hans-Henrik Sass Mønsted:

Da efternøleren Asta Irene skulle starte i 0. klasse, ville forældrene gerne have hende ind på en anden skole end Amager Fælled Skole, men der var ikke plads. Så de tog skeptiske til informationsmøde på deres søns gamle skole. – Fra det øjeblik vi trådte ind på skolen, kunne vi mærke en helt anden energi i luften. Både ledelsen og lærerne havde en stor gejst og mange ideer og planer for at udvikle skolen. – Jeg havde en god snak med den nye skoleleder, Yasar Cakmak, om mine oplevelser fra tidligere, og han var meget lyttende og imødekommende. Jeg fik en klar fornemmelse af, at man som forældre altid kunne henvende sig, hvis der var problemer, og at man ville blive hørt. Det gjorde forskellen for mig, fortæller Lasse Brohm. Han meldte trygt sin datter ind, og det har han ikke fortrudt.

Forældreengagement er blevet en hobby Lasse Brohm kan tydeligt mærke, at der er langt flere ressourcestærke forældre på skolen nu, der engagerer sig i skolen. Selv har han ladet sig vælge ind i skolebestyrelsen, hvilket han er så glad for, at han ser det som en sjov hobby og ikke en sur tjans. – Det betyder meget, at vi bliver taget alvorligt som forældre og kan være med til at påvirke beslutningerne. Det er en bestyrelse, hvor det er fedt at møde op, fordi det ikke handler om, at man skal kæmpe en kamp mod ledelsen, men mere deltage i festen og være med til at udvikle skolen, fortæller Lasse. Han havde for eksempel en idé til en folder til nye forældre, som han nu sammen med en gruppe andre forældre har fået lavet i samarbejde med skolelederen. Lasse og resten af skolebestyrelsen stod desuden bag et arrangement, hvor de inviterede kokken Claus Meyer ud til et aftenforedrag med spisning for forældrene om ernæring og måltidets betydning. Det blev en stor succes.


len alvorligt. Det er ikke bare børnenes projekt, men hele familiens. Når de kan se, at vi hygger os på skolen og gerne vil komme til lørdagsarrangementer og morgenmad, så smitter det også af på dem, fordi de bliver overbevist om, at de skal ned og lave noget rart, siger han. ■

Med kok, elever som køkkenhjælpere og villige forældre var forudsætningerne til stede for at servere lækker mad til forældremødet.

PETEER GARDE

Madskole med egen muse

– Det er fedt, at ens ideer bliver hørt, så får man også lyst til at komme med flere og engagere sig i arbejdet, siger Lasse Brohm. Næste projekt, som han har i hovedet, er en tema-aften for forældrene om inklusion af specialbørn. – Der er gang i rigtig mange ting hele tiden, og det gør det spændende at være med, siger han.

Fordel med flere øjne og hænder Lasse Brohm er overbevist om, at engagementet fra forældrene kommer både eleverne og skolen til gode på flere måder. – Ud over de hjælpende hænder, er det altid godt med flere øjne på ens praksis. Det kan være svært for lærerne og ledelsen altid at have fingeren på forældrenes puls, så skolen kan bruge os til at blive gjort opmærksom på, hvad der kunne være af ønsker, ligesom de kan prøve deres ideer af på os, siger han. Derudover er han som far overbevist om, at det gavner hans datters og de andre børns trivsel på skolen, at forældrene engagerer sig. – Jeg tror, at det har en stor betydning for børnene, at de kan se, at deres forældre tager deres hverdag og trivsel på sko-

– Et fælles måltid én gang om dagen er en fantastisk måde at mødes på. – Det kan lære børnene ansvarlighed i deres omgang med madvarer og værne mod den epidemi af overforbrug og fedme, der truer os, sagde Claus Meyer, da han som skolens madmuse holdt et fængende oplæg på et forældremøde. Amager Fælled Skole er madskole med eget produktionskøkken. – Hver dag spises der i danske skoler og institutioner en million måltider. Langt de fleste er ren affodring, uden anden ambition end at overholde de udstukne budgetter, sagde han. Claus Meyers indlæg var et veloplagt dask til den køkkenkultur, der hersker mange steder. Han har fra barnsben selv været udsat for dét, han vil betegne som madanalfabetisme – halvfabrikata, paneringer der flød i transfedtsyrer og flydende stegemargarine under betegnelsen sovs. – Kommer det ned, har du godt af det. Kommer det op igen, har det ingen skade gjort, sagde faderen gerne til den unge Claus, når den tyktpanerede fisk, pulverkartoffelmosen og de sønderkogte grøntsager kom på bordet. – I forbinder folk fra madens verden med skolens elever. Det er en sjældenhed, at børn, som det er tilfældet her på skolen, er med til at lave mad til deres kammerater, sagde musen til forældrene i madskolens kantine. Hver dag hjælper fire til seks elever de to kokke i skolens produktionskøkken med at lave og præsentere maden for de andre børn. Opgaven går på skift mellem eleverne fra 4. klasse og opefter.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

pg

13


BUDGET 2013

Sund kost til hjernen Næste års budget byder på flere lektioner til eleverne og nærende frokost til hjernen, men stadig uacceptabel overbelægning i indskolingen og generelt høje klassekvotienter. Muligvis kommer der en indsats for arbejdsledige.

Tekst og foto: Peter Garde

B

ørne- og ungdomsborgmester Anne Vang er temmelig tilfreds med næste års budget på børne- og ungeområdet. Hun roser dets sociale vægtning og glæder sig ikke mindst over, at skolemad til eleverne er blevet prioriteret. – Hvis forældrene er defineret til at have en indkomst under OECD’s fattigdomsgrænse, vil deres børn få gratis skolemad på de 41 skoler, der har EAT. Ingen kommer til at vide, hvem de er, for man bestiller maden på nettet eller via skolen. – Forsøget med gratis eller billigere skolemad på nogle skoler har vist, at daglig sund mad skaber mere ro i klassen, størrre koncentration og bedre læring hos eleverne, fastslår Anne Vang.

Gratis mad til børn af fattige familier – Børn, der kommer fra fattige familier er i forvejen bagud på mange punkter. Deres forældre har svært ved at hjælpe dem med lektierne, hvis der ikke er nogen uddannelsestradition i familien. Hvis de også skulle være bagud rent fysiologisk, fordi de ikke har fået den mad, der skal til for at klare sig, ville det være uretfærdigt, siger Anne Vang og peger på, at det problem faktisk er nemt at løse. Hvor meget koster den frokostordning? – Den koster 8 mio. kroner for de 41

14

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

skoler, der har EAT i forvejen, og et logisk skridt nummer to er at indføre det på de skoler, der ikke har EAT. Derfor er det oplagt, at vi til næste budget ønsker EAT på de resterende skoler og udbrede gratisordningen også til dem. Anne Vang understreger, at der findes en del mennesker i Danmark, der lever under fattigdomsgrænsen, og at det er hverdagen for nogle af vores elever. – Det Nationale Forskningsinstitut for Velfærd har lavet en undersøgelse, der viser, at børn i fattige familier ikke får det at spise, de har brug for. De er ofte socialt marginaliserede, fordi de ikke kommer med til børnefødselsdage, da forældrene ikke har råd til at købe den gave, der er adgangsbillet. De dyrker ikke sport, for det kræver også dyrt udstyr – så mad i skolen er en ret nem måde at løse et kostproblem på, fastslår Anne Vang.

Flere undervisningstimer og overbelægning i indskolingen En ekstra lektion i 3., 8, og 9. klasse skal bidrage til, at eleverne bliver klædt bedre på fagligt til at gennemføre en ungdomsuddannelse. – På landsplan er timetallet dalet, men i København har vi forsøgt at gå den anden vej de sidste tre år. Timeudvidelsen koster omkring 10 mio. kroner svarende til 20-25 lærerstillinger. Men der er stadig kommet 1.200 flere børn til 300 færre lærere i de københavnske skoler – hvis chanceligheden begynder i spisefrikvarteret, som du siger, så skal den måske videreføres gennem lavere klassekvotienter? – Klassekvotientens niveau skyldes jo alle de sparerunder, der blev gennemført de foregående år. I år har vi ikke skullet gennemføre den slags besparelser. – Men det ligger ikke lige for at sænke klassekvotienterne i København. For det første er det enormt dyrt i forhold til lærerlønninger. For det andet er det problematisk i forhold til bygningskapaciteten, for vi har ikke plads til det. – Vi byggede ekstra skolespor sidste år og gør det igen i år. Vi bygger også nye skoler, for der kommer nye børn, og de kan ikke være i de lokaler, vi har. Så hvis


Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang fremhæver, at på landsplan er timetallet dalet, men Københavns Kommune er gået den anden vej de sidste tre år og har udvidet timetallet.

vi også satte klassekvotienterne ned, skulle vi bygge endnu mere. Det ligger altså ikke lige for, konstaterer Anne Vang. Det maksimale elev tal i børnehaveklasser er 28 elever, men der finder løbende en overbelægning sted, så der er 29-30 elever, er det rimeligt? – Jeg synes, det kommer lidt an på, hvordan situationen er. Det er ikke hensigtsmæssigt som almindelig standard. Men hvis man er i et distrikt, hvor skolelederen vurderer, at det ville være for småt, hvis man laver to børnehaveklasser, så kan det være det rigtige at danne én klasse. Måske også i andre tilfælde, men generelt er det ikke hensigtsmæssigt. Anne Vang oplyser, at kommunen har uddelegeret til områdelederne at give dispensationer til en overbelægning på en eller to elever ud fra folkeskolelovens §17, der siger, at ’elevtallet i grundskolens klasser normalt ikke ved skoleårets begyndelse må overstige 28, men kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30’. På en del skoler er det opfattelsen, at der

ikke er tale om ’særlige tilfælfælde’, men at det nærmest er standard at overbelægge ud fra den begrundelse, at der nok falder en eller to fra i årets løb, men det sker jo ikke altid – så administrerer I ikke i modstrid med loven? – Nej, det mener jeg bestemt ikke vi gør. Vi skal jo overholde folkeskoleloven.

Anlæg og helhedsrenovering Ud over at udvide skolekapaciteten til de mange nye børn i København er kommunen i gang med at renovere bygninger ind og udvendigt. Anne Vang fortæller, at da hun begyndte som borgmester undrede hun sig over, hvor mange år en skole kunne fremstå som byggeplads. – Først har man måske udbygget, og to år efter vil man renovere taget og fire år senere faglokalerne osv. Nu har vi i stedet valgt at helhedsrenovere, så når vi går i gang på en skole, så forlader vi den først, når det hele er lavet. – I år har vi seks skoler med i helhedsrenoveringen, og det er så ifølge princippet om helhedsrenovering også dem, der skal udbygges. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

15


– Det fysiske betyder noget for børn og voksne. Det gælder både udfoldelsesmulighederne, læringsforholdene og arbejdsmiljøet. I forhold til forældrenes skolevalg betyder det også noget, at skolen fremstår lækker og indbydende. Tag fx den nye Sydshavnsskole, hvor der i kælderen er er et skib – eleverne kan bygge skib i værkstedsundervisningen. – Jeg kan også nævne projektet på Amager Fælled Skole, der skal gøre skolen til dynamo i lokalområdet. Der skal anlægges en åben skolegård, hvor børnehavebørn kan komme og lege efter skoletid, og de store kan komme der i deres fritid, så skolen skaber sammenhæng blandt beboerne i området. Og så er det skolen og forældrene, der selv har planlagt projektet, fortæller Anne Vang.

Ledige og rotation I budgettet omtales et initiativ for jobrotation og nye dimittenter, hvad ligger der i det? – Den konkrete model er ikke helt færdig endnu. Projektet er initieret i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, og det er meningen, at resten af kommunen skal inddrages. Jeg håber meget, at det også kommer til at omfatte lærere, og jeg har hørt positive reaktioner fra Københavns Lærerforening om det. Der er 300-400 ledige lærere i København nu, har I nogen tanker om at holde dem til, I kan jo få brug for dem inden så længe? – Budget 2013 ansætter lærere frem for at skære ned. Dels de flere undervisningstimer, dels elevtilvæksten gør, at vi får brug for flere lærere. Det hjælper lidt på den problemstilling, og jeg følger med stor interesse de landsdækkende debatter om, hvordan man kan holde nyuddannede lærere til ilden, så de ikke mister tiltroen til, at lærerfaget er noget for dem.

Lektiehjælp Der er afsat to mio over tre år til lektiehjælp, hvordan skal den fungere? – Lektier kan være ulighedsskabende på en skole, fordi nogle elever laver dem, mens andre ikke gør. Det stiller endnu større krav til lærerne og undervisningsdifferentieringen. Tanken er at lægge lektielæsning som en del af den obligatori-

16

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

ske skoledag – en slags lektiebånd i slutningen af dagen, og det er lærere, der skal hjælpe dem. – I første omgang vælger vi to skoler ud som forsøg, og det skal kun foregå på mellemtrinnet. Skolerne kan søge, og det skal være en ressourcestærk og en mindre ressourcestærk, fortæller Anne Vang. ■

Skolernes budget 2013 For skolernes vedkommende falder det i øjnene, at der for tredje år i træk bevilges penge til flere timer i folkeskolen. Denne gang udvides timetallet med en ekstra lektion i dansk på 3. klassetrin for at styrke satsningen på læsefærdigheder på mellemtrinnet. I engelsk på 8. klassetrin for at styrke fremmedsproget i internationalt perspektiv, og i samfundsfag i 9. klasse med henblik på de unges videre færd i ungdomsuddannelser og på arbejdsmarkedet. Arbejdet med at renovere skolerne videreføres. Af 68 skoler betegnes 16 som helhedsrenoverede, og 44 står for tur. De næste seks skoler, der skal helhedsrenoveres, er Kirsebærhaven, Brønshøj, Lergravparken, Nørrebro Park, Sølvgade og Engskolen. De tre førstnævnte skal også udbygges. Frederiksgård Skole flytter til Hillerødgade. En helhedsrenovering omfatter både ind- og udvendig genopretning og modernisering, og de nævnte skoler vil står færdige i 2015 eller 2016. I 2010 blev der startet et forsøg med at yde økonomisk tilskud til skolemad til børn fra fattige familier. Klostervængets Heldagsskole bliver idrætsprofilskole, og den skal rumme både en almen idræts- og bevægelsestilgang og en særlig idrætslinje for 7.-9. klasse med talentudvikling. Der oprettes fripladser på Musikskolen og på Billedskolen i Brune Kødby. Tilskudsordningen fortsætter og udvides, så den fremover dækker alle 41 skoler, hvor der i dag er EAT-ordning eller madskole.


Legeinstruktøren forklarer legenes regler, og så sætter han det hele i gang. Under vilde skrig og hyl kaster eleverne sig med stor entusiasme ud i kampene.

Leg med historien Tekst og foto: Jacob Nøhr Schubart

På Københavns Vestvold kombinerer ’Bevægelseskompagniet’ idræt, leg og bevægelse med formidling af Vestvoldens spændende kulturhistorie. Da eleverne fra Bellahøj Skole drog til Vestvolden fik de smil på læben og sved på panden. De lærte samtidig om infanterister og skyttegrave.

I

vrige og engagerede børnestemmer gjalder hen over den mørkegrønne græsplæne ved Energi Center Voldparken i Husum. ”Du blev ramt! Louise”, ”Løb! Villads”, ”Kom så, sort hold!” 2.a og 2.b fra Bellahøj Skole er til åbent hus dag med Bevægelseskompagniet. Til åbent hus arrangementet præsenterer Bevægelseskompagniet elever og lærere for utraditionelle idrætsaktiviteter og lege med et kulturhistorisk islæt. Træerne, der omkranser græsplænen, svajer i vinden, hvide og grå skyer ræser henover den blå baggrund, og solen skinner ind imellem ned på deltagerne.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

17


Danskerne mod tyskerne De legende elever fra 2.a ænser overhovedet ikke omgivelserne, for nu spidser det for alvor til mellem orange, gult og sort hold om, hvilket hold der skal vinde soldaterstafetten. Ved siden af løber 2.b’s elever rundt mindst ligeså fordybet, iført grå og sorte velcroveste og sorte skumbolde i hænderne, mens de udkæmper et drabeligt slag mellem danske og tyske soldater om herredømmet i skyttegraven. Legeinstruktør Leif Dorph Rasmussen fra Bevægelseskompagniet forklarer legenes regler og fortæller kort, hvad skarpskytter, skyttegrave, infanterister og artillerister er for noget. Leif pepper de to holds soldater op til kampen om skyttegraven: ”Er tyskerne klar?”, ”Ja!”, ”Og danskerne?”, ”Ja!” Legen er sat i gang, og med stor entusiasme og under vilde skrig og hyl kaster eleverne sig ind i skyttegravskampen.

Motivere til bevægelse – Bevægelseskompagniet er et idræts- og bevægelsestilbud til børn og unge. Vi forsøger at bygge bro mellem kulturhistorie og idræt, leg og bevægelse, forklarer Leif Dorph Rasmussen og fortsætter: – Vores hovedformål er at motivere børn og unge til at bevæge sig mere. Og det forsøger vi blandt andet ved at bygge det kulturhistoriske på, og derved koble

Bevægelseskompagniet Bevægelseskompagniet er udviklet af firmaet MOtivaTION som en del af Kræftens Bekæmpelses sundhedsprojekt. Indtil videre er der etableret bevægelseskompagnier i Hvidovre, Rødovre og Københavns Kommune. Bevægelseskompagnierne består af over 125 bevægelsesambassadører blandt lærere og pædagoger, der er uddannet til at formidle de mange aktivitetsmu-

18

nogle spændende og fantasifulde billeder på aktiviteterne. Desuden sigter vores aktiviteter på, at det skal være for alle, og ikke kun for dem der er gode til fodbold eller håndbold. I pausen taler en gruppe elever videre med Leif Dorph Rasmussen om det med skarpskytter, skyttegrave og infanterister.

Social læring Imens eleverne holder en kort drikkepause, understreger klasselærer i 2.a, Louise Visholm vigtigheden af den sociale træning, der ligger i at lege: – Eleverne bliver præsenteret for nye, sjove lege og får blandt andet en masse social læring ud af dagen. De skal sætte sig ind i reglerne for legene. – Det med at lære og acceptere regler er også en del af faget idræt. Elevernes nysgerrighed og interesse for de kulturhistoriske aspekter bliver vakt af, at legene eksempelvis hedder Skarpskytterne og Soldaterstafetten. – Jeg kunne godt forestille mig, at man kunne arbejde videre med et historisk emne om Københavns Befæstning hjemme på skolen og samtidig integrere en masse leg og bevægelse i emnet, siger Louise Visholm.

Fordybelse i kulturhistorien – I Bevægelseskompagniets aktiviteter berører vi Vestvoldens kulturhistoriske

ligheder ved Københavns Befæstning til børn og unge i skoler, institutioner, fritid og på gadeplan. Hvis man er interesseret i at blive en del af Bevægelseskompagniet kan man tilmelde sig et introduktionskursus. Efter endt kursus bliver du bevægelsesambassadør for din institution, skole, eller forening, så du kan inspirere dine kolleger og samarbejdspartnere til at bruge befæstningens faciliteter og

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

arealer i jeres daglige arbejde. Har du været på kursus, får I stillet et udstyrsdepot gratis til rådighed, for jeres institution, skole, eller forening. Depotet indeholder materialer, der kan understøtte sjove aktiviteter på befæstningen, samt beskrivelser af de aktiviteter I er blevet uddannet i. Mere information på www.befaestningen.dk/Bevægelseskompagniet.


emner ret overfladisk og digter måske også lidt til ind imellem, siger Leif Dorph Rasmussen og fortæller, at man kan kontakte Skoletjenesten Københavns Befæstning, hvis man vil vide mere om Vestvoldens og befæstningens kulturhistorie. Efter at eleverne har spist deres medbragte madpakker i græsset, stiller de op to og to til hjemturen med bus 5A ad Frederikssundsvej. De er enige om, at det har været en sjov formiddag. To piger synes, at Soldaterstafetten var sjovere end Skyttegraven, for dér kunne man bare snyde og sige, at man ikke var blevet ramt af fjendes kugler. ■

Københavns Befæstning ’Bevægelseskompagniet’ er bare et af flere igangsatte projekter, som er led i revitaliseringen af Københavns Befæstning. Målet er at vække Københavns gamle forsvarsværk til live, så flere kan bruge den til rekreative formål og fysiske aktiviteter samt at formidle befæstningens kulturhistorie. Et partnerskab bestående af Realdania, Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen har afsat 175 mio. kr. til at revitalisere Københavns Befæstning.

Det med at lære og acceptere legenes regler er også en del af faget idræt.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

19


’DEN GYLDNE PEGEPIND’

Faglig kærlighed To både erfarne og ustyrlige musiklærere modtog Københavns Lærerforenings hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’. Prisen består ud over æren af en håndgribelig gylden pegepind, et specialfremstillet diplom og 25.000 kroner. ”Jeres indsats rækker langt ud over jeres egen skole”, sagde KLF-formand Jan Trojaborg. Af Peter Garde Foto: Kaare Smith

D

et var 19. gang, at KLF’s hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’, blev uddelt ved den ordinære generalforsamling. Prisen tildeles en eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for den københavnske folkeskole. I år tilfaldt prisen Anders Jacobsen og Bjarne List Nissen, begge musiklærere ved Utterslev Skole. – Begge de to herrer spiller en central rolle på deres skole samtidig med, at de både kompositorisk og organisatorisk er engagerede og i positiv forstand grænseoverskridende i mange andre sammenhænge. – I modtager KLF’s Gyldne Pegepind som udtryk for foreningens påskønnelse af den flotte indsats, I gør for københavnske skoleelever og for den inspiration, I giver til andre både her i byen og ude i landet, sagde Jan Trojaborg ved prisoverrækkelsen.

Ferm sangskribent og basunist Om Anders Jacobsens mange musiske aktiviteter omtalte Jan Trojaborg, at Anders både i 2007 og 2008 fik prisen som årets børnesangskomponist. Han har blandt meget andet skrevet Dansk Naturvidenskabs Festivals 10 års jubilæumssang og manifesteret sig på Copenhagen Jazzfesti-

20

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

val med sit børnemusikprojekt ’Univers på vers’. På skolen har han tillige de sidste otte år kørt en jazzcafé, der har lokket feinschmeckere til fra hele byen. Desuden er han professionel jazzbasunist og spiller i Swingstyrke 7 og i Ib Glindemanns orkester.

Pianist, sangskriver og instruktør Om Bjarne List Nissens meritter nævnte Jan Trojaborg de tre sangbøger, han har fået udgivet, en julesangbog og en hiphop grundbog med titlen ’Helt Klart!’, der begge udkommer til november. Bjarne er desuden en flittig instruktør på kurser og arbejder organisatorisk i Københavns Musiklærerforening og i den landsdækkende musiklærerforening – en af de få faglige foreninger der kan vise medlemsfremgang. Inden for det sidste år har Bjarne tre gange fået uropført sange til koncerter i Danmarks Radios koncertsal af DR’s børnekor og giver hvert år de rejsende på Hovedbanegården en smuk opvågnen på Spil Dansk Dagen.

Vigtige men klemte fag Med henvisning til børne- og undervisningsminister Christine Antorinis ’Ny


Nordisk Skole’ og statsminister Helle Thorning-Schmidts åbningstale i Folketinget, hvor begge dyrkede vigtigheden af faglighed som en styrkelse af kernefag som dansk og matematik, påpegede Jan Trojaborg, at det er en indsnævrende forståelse af faglighed med den konsekvens, at de praktisk-musiske fag bliver klemt. – Idræt er måske undtagelsen, hvis store betydning for børnenes trivsel og udvikling er forstået, så mange skoler har ekstra idrætstimer på skemaet. Men i bestyrelsen er vi bekymrede over de timemæssigt små fag, hvis vigtighed og nødvendighed bliver totalt overset i debatten. – Det er fag, som neurovidenskaben slår fast, er meget vigtige for børnenes kognitive, motoriske og sociale udvikling. Det er også fag, som børnene elsker. Hvis vi virkelig ønsker at forbedre folkeskolen, skulle disse fag have en helt anderledes fremtrædende position, sagde Jan Trojaborg og omtalte den betydning de to mu-

siklærere har været med til at give daglig morgensang på Utterslev Skole. Den er et tilløbsstykke også for forældrene, og den skaber sammenhold og begejstring.

Et godt match gennem ti år De to prismodtagere kvitterede for prisen ved at fortælle lidt om deres ti år, hvor de ’har været et godt match og drønet af sted i samme hjulspor og lavet alle mulige projekter sammen’, men også solo. Anders omtalte, at de tidligere hver for sig er blevet hædret, men det helt særlige denne gang er, at de har fået en pris sammen, mens Bjarne medgav, at når han har musik i hovedet, glemmer han somme tider helt, at han er lærer, og sammen med Anders ’så bliver det rigtig sjovt’. En anerkendelse til hinanden og en hilsen til salen udtrykte de derefter ved at lade tonerne fortælle om ’Den første gang jeg så dig’ – Bjarne på piano og Anders på basun. ■

Musiklærerne Anders Jacobsen (tv) og Bjarne List Nissen, begge Utterslev Skole, modtog KLF’s hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’. En gylden pegepind, en check på 25.000 kroner, et diplom og blomster blev overrakt af bestyrelsesmedlemmerne Jane Pilegaard (tv) og Inge Thomsen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

21


KLF’S ORDINÆRE GENERALFORSAMLING

Vi har ikke råd til at producere analfabeter Der var ingen borgmestertale til generalforsamlingen i år. I stedet fortalte politisk direktør i Dansk Industri Lars Goldschmidt om Ny Nordisk Skole – et fællesprojekt med Undervisningsministeriet og DLF, som han er formand for sammen med DLF’s næstformand Dorte Lange. Lars Goldschmidts ord om nødvendighedens krav til danskere og dermed til folkeskolen manede til eftertanke. Af Tonny Hansen Foto: Kaare Smith

22

E

t stort engagement i skoleforhold lyste ud af direktør Lars Goldschmidt, da han talte om et af sine hjertebørn, Ny Nordisk Skole, der er et fællesprojekt med blandt andre Dansk Industri, Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening som aktører. Men hvorfor er det interessant, hvad direktøren for en arbejdsgiverorganisation mener om pædagogik? – Vi er verdens dyreste land at producere i, så der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at lave noget, der er af meget høj kvalitet, fastslog Goldschmidt som indledning. – De danske virksomheder lever af at skabe oplevet værdi for andre i hele verden. I samarbejde med folk, der er forskellige fra os selv, og i konkurrence med folk i hele verden, der er meget dygtige. Det siger på forhånd noget om, hvad det er, de ansatte i industrien skal kunne: De skal kunne forstå, hvad det er, andre mennesker tillægger værdi. – De skal kunne forstå, hvad der betyder noget for andre, og så skal de kunne skabe det på det højeste niveau i verden. Ellers er der ikke noget arbejde at få i danske virksomheder i fremtiden, sagde Lars Goldschmidt. Det er her folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner kommer ind i billedet.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

Livsduelighed og visse mangler – For at man kan opnå en plads på det arbejdsmarked forudsætter vi, at man er livsduelig. Både i forhold til at være på en arbejdsplads, og i forhold til at være i det civile liv. Derfor har vi livsduelighed som fælles formål, når vi ser ind i skoleverdenen. – Vi må bare konstatere, at de hidtidige udviklingsmodeller, som vi har brugt i de sidste ti år, alle sammen har påpeget, at vi har nogle meget store udfordringer. – Vi ved, at der er en udfordring i, at vi taber mange af drengene. – Vi ved, at der er en udfordring i, at der er mange, som ikke kan læse, skrive og regne sådan, at de kan gennemføre en videre uddannelse. – Vi ved, at der er mange, der kunne have været nået videre, end de er nået. – Der er ikke noget at slås om, det er et faktuelt forhold, og det har vi ikke råd til som samfund. Vi har ikke råd til at producere analfabeter. Og jeg har personligt ikke en 95 procents målsætning. – Jeg mener, vi har en 100 procents målsætning, hvis vi skal være et ordentligt samfund og være i stand til at få et liv ud af det bagefter. – Stort set alle de regler, der er skabt for at forsøge at ændre vilkårene i skolerne og i daginstitutionerne, har ikke virket.


Målingerne har ikke virket. Selvfølgelig er der sket meget, men rigtig mange af de problemer, vi har i dag, havde vi også for 15 år siden.

”Vi skal ikke have en 95 procents målsætning, men en 100 procents.”

Del metoder, der virker

Fornærmethed eller medleven

Det, der er udgangspunktet for Ny Nordisk Skole, er en forudsætning om, at man ikke kan tæve folk til begejstring. Derimod skal vi stimulere dem, der allerede arbejder, med metoder der virker, til at dele dem med andre. – Og vi skal stimulere alle til at tage imod. Det er jo ikke sådan, at man hele tiden skal opfinde noget nyt, for der er en meget stor viden i verden, forskningsbaseret, erfaringsbaseret, evidensbaseret, eksperimentbaseret, som viser, at mange af de problemer, vi står med, kan vi faktisk håndtere på en anden måde. Der er en viden, der ikke bliver brugt. Det er også sådan, at det, vi på nuværende tidspunkt ved er godt, udføres et eller andet sted i Danmark. Det er ikke sådan, at det ikke kan ske under de nuværende rammer.

– Den grundlæggende faktor for at reformere skolen og dens praksis, det er dens professionelle pædagogik og didaktik. – Derfor er projekt Ny Nordisk Skole en opfordring til at tage udviklingen i egne hænder. Det bliver ikke et nemt og stilfærdigt projekt, faktisk tror jeg, at det her kommer til at foregå i et ualmindeligt tumultarisk miljø. – I vil blive udsat for de mest bizarre overgreb i årene, som kommer. Det kan I reagere på ved at sige, at så kan vi ikke udvikle os, fordi omverdenen består af æsler. – Eller også kan man sige, at jeg har så store ambitioner med det, jeg foretager mig, så det er nødvendigt med nogle revolutioner, der kører samtidig med, at samfundet diskuterer og forandrer sig. Det er et personligt valg. ■

Hvordan kan det nu være, at vi inviterer den traditionelle klassefjende indenfor? spurgte Jan Trojaborg ironisk, da han præsenterede direkøren for Dansk Industri. Lars Goldschmidt gav selv svaret, han havde en vigtig besked.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

23


KLF’S ORDINÆRE GENERALFORSAMLING

’Emils Jazzband’ modtog medlemmerne før generalforsamlingen med svingende toner og lagde en god stemning fra starten.

Skolen som politisk og økonomisk kampplads Et par fornøjelige timer på nogle ubeskriveligt umagelige stole samt eftermiddagskaffe af betænkelig kvalitet havde 220 medlemmer valgt at udsætte sig for, da de mødte op til årets ordinære generalforsamling i Korsgadehallen på Nørrebro. Af Tonny Hansen Foto: Kaare Smith

24

S

kolen har udviklet sig til en politisk og økonomisk kampplads. Det må vi tage som et vilkår, sagde KLF-formand Jan Trojaborg i sin indledning: – Statsministeren havde fokus på skolen i sin åbningstale i Folketinget. Det kan vi kun være glade for. Men samtidig indeholdt talen ideer om omlægning af skolens arbejde, der åbner en ladeport for arbejdstidsforhandlinger. Jan Trojaborg omtalte i sin mundtlige

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

beretning et debatoplæg, som Kommunernes Landsforening (KL) har lavet forud for overenskomstforhandlingerne i 2013. Heri hedder det blandt andet, at man for at højne uddannelsesniveauet blandt de unge skal fjerne de barrierer, der står i vejen for, at folkeskolen kan udvikles, så eleverne får størst udbytte. – En af barriererne er lærernes arbejdstidsaftale, mener KL. Med disse uvederhæftige udsagn varmer KL op til, at lærernes arbejdstid bliver genstand for usaglige angreb ved overenskomstforhandlingerne efter nytår, forudså formanden. Birgitte Pedersen, TR på Brønshøj Skole, åbnede debatten med at konstatere, at man ude på skolerne oplever et pres på lærernes arbejdstid, men ikke på samme måde alle steder. – Jeg oplever store forskelle fra skole til skole om, hvor meget tilstedeværelse der skal ligge på skolen, sagde hun og efterlyste mere ensartethed fra skole til skole om Kasse 2. – Du peger på et meget ømtåleligt problem, svarede formanden. Historien bag er, at det på et tidspunkt ikke længere var holdbart at lave centrale aftaler om arbejdstiden. Decentraliseringen gav fleksibilitet, og det var ikke kun negativt. Men tanken om et totalt ensrettet niveau kan ikke realiseres. – Derimod kan vi godt arbejde hen imod mindre groteske forskelle. Formanden for skolelederne mener, at alle problemer vil være løst, hvis lærerne bare er mere på skolerne. Men vilkårene på skolerne blandt andet hvad angår lærerarbejdspladser er vidt forskellige.

Specialreformen og dens konsekvenser – Vi har hele tiden vidst, at den kom, og nu er den her, Specialreform 2,0, med implementering i skoleårene 2013/14 og 14/15. Beslutning og høring blev gennemført sidste år, men ingen har rigtig vidst, hvad det konkret ville komme til at betyde. – Det eneste, der er helt klart er, at selv om Københavns Kommune hele tiden har prøvet at pakke Specialreformen ind i floskler som at bringe forskellige fagligheder i spil, har det været tydligt for en-


Med uvederhæftige udsagn varmer Kommunernes Landsforening op til, at lærernes arbejdstid bliver genstand for usaglige angreb ved overenskomstforhandlingerne efter nytår, forudså Jan Trojaborg.

hver, at det ikke kun var pædagogisk nytænkning. Det er nu kommet sort på hvidt, at Specialreformen er en besparelse, og at der skal skæres 10,8 millioner. Den konstatering kom fra Camille Raisch-Untereiner, TR på Øresundsskolen, der havde medbragt et resolutionsforslag fra specialskolerne. Resolutionen vendte sig imod, at lærerstillinger skal veksles til stillinger inden for andre faggrupper. Den opfordrer også bestyrelsen til at arbejde for, at ledelsesretten forbliver på den en-

kelte skole, så man kan sikre, at flest mulige lærerstillinger kan fastholdes på specialskolerne. På den måde kan man sikre, at det er det mest fagligt kompetente personale, der udfører skolens kerneydelse – undervisning, hedder det i resolutionen. Den resolution kunne bestyrelsen godt bakke op om, men Jan Trojaborg advarede mod at gøre sig store forhåbninger om, at tingene bliver ændret med det første. Formanden citerede fra foreningens høringssvar vedrørende Specialreform 2.0, der

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

25


centralt hold at diktere skoleledere en procentvis udskiftning af en personalegruppe er et åbenlyst brud på den hidtidige politik, hvor de decentrale enheder selv sammensætter deres personale ud fra de lokale behov.’ – Det høringssvar rykkede ikke en meter, konstaterede formanden. I øjeblikket er der stor usikkerhed om den omtalte udskiftning med pædagoger. Der er tvivl om, hvor stor besparelsen vil blive. Man vil også se på, om der ved at finde besparelser på andre områder vil kunne bevares nogle flere lærerstillinger. Men den politiske beslutning om at spare 10,8 millioner på området får vi ikke lavet om på.

Hvor er KLF’s bestyrelse?

blev diskuteret på sidste års generalforsamling. Her havde man udtrykt tilfredshed med, at specialpakken ikke var defineret som en spareøvelse. Men man noterede også, at: ’Udskiftningen af op mod 20 procent af lærerne over en årrække har ikke rod i pædagogiske tanker (…). De svage børn kan ikke være tjent med mindre undervisning, der uundgåeligt er konsekvensen af personaleudskiftningen’. Og videre hed det i høringssvaret: ’Fra

Jens Vellev, Strandparkskolen, støttede også resolutionsforslaget. Men han mente, at situationen afføder et stort spørgsmål. For hvordan vil bestyrelsen mere konkret arbejde for at bevare lærerstillingerne på specialskolerne, og hvordan vil de gøre sig synlig? spurgte han. – Er det fordi, at vi er en for lille gruppe i det store billede, eller fordi vi er for dyre i forhold til den almindelige folkeskole? Er det fordi, vores elever ikke skal have samme mulighed for at blive undervist? Dukker I jer bare under radaren og håber, at det ikke er i den almindelige folkeskole, der ryger stillinger? spurgte han. – Mine kolleger, som også er læreruddannede og oven i købet ydermere har dygtiggjort sig i arbejdet med handicappede børn, føler sig rigtig dårligt repræsenteret i KLF indtil videre, tilføjede Jens Vellev, men medgav, at han og de andre tillidsfolk selvfølgelig også bærer en del af ansvaret for det.

Proforma høringer og særligt varme hænder Jamal Bakhteyar fra bestyrelsen kommenterede den måde, Børne- og Ungdomsforvaltningen behandler sine høringer på. – Ofte har man truffet en politisk beslutning, før forslaget bliver sendt til høring. Det skete også med forslaget til Specialreformen, hvor man på forhånd havde lagt sig fast på spørgsmålet om ledernes ledelsesret.

26

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012


Jan Trojaborg pegede på et andet aspekt ved specialskolediskussionen: – Det er lykkedes pædagogerne at overbevise offentligheden om, at de har et specielt blik for svage børn eller måske ligefrem nogle særlig varme hænder. Derfor er det lykkedes dem at erobre dagsordenen og overbevise om, at de har et særligt blik for inklusion. – Jeg har sagt hele vejen, at de her børn skal have undervisning, og det er altså lærere, der skal stå for det. Både borgmester og embedsmænd blev helt trætte i blikket, da jeg førte det frem, for det var ikke den dagsorden, de havde. Jeg medgiver, at spørgsmålet bliver behandlet ved en meget uklar proces. Det er meget ærgerligt, sagde formanden. Specialskolernes forslag til resolution blev herefter enstemmigt vedtaget.

Ikke kun glansbilleder Jan Kyrsting, Sønderbro Skole, behandlede et andet aspekt ved inklusionen af elever. Han pegede på, at børnehaveklasserne er et af de steder, hvor belastningen er størst. Han mente, at foreningen må kræve, at der skal være to pædagoger i hver børnehaveklasse, ellers falder hele inklusionsprojektet til jorden. Desuden gjorde han opmærksom på, at Arbejdstilsynet er på vej rundt til skolerne. Her er det vigtigt, at man viser dem konkrete eksempler på, at inklusion er en meget stor arbejdsbelastning. Heri fik han medhold af Inge Thomsen fra bestyrelsen: – Vi skal ikke kun præsentere glansbilleder, når der fx er politikere på besøg på skolerne, fastslog hun.

Resolutioner og løntilskud Bestyrelsen fremlagde tre resolutioner, se hjemmesiden: klfnet.dk, stilet til Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune. De blev alle vedtaget uden større debat. Generalforsamlingen fik herefter en længere redegørelse om henholdsvis formandens og og de fleste bestyrelsesmedlemmers syn på løntilskudsordninger. Formanden mener, at nok er ordningen en nødløsning, men for at få flere lærere i

arbejde er man nødt til at arbejde ud fra de små skridts politik. Men et stort flertal i bestyrelsen er uenig heri, og flere udtrykte deres frygt for, at en sådan aftale kunne bruges til at lave en løntrykkerordning. Det var dog ikke en debat, der involverede mange medlemmer i salen. Dog mente Peter Fergo, kontaktperson for netværket for arbejdsledige i København, at foreningen må have en ny politik. Han mente, at løntilskudsjob blot er en halvgod ordning, for det føles sært for en læreruddannet at få at vide af sin leder, at man ikke må undervise. Omvendt tikker uret, og 60-80 medlemmer må frygte snart at ryge ud af dagpengesystemet. – Er det en discountpolitik, man vil føre, og vil man som lærer slå sig til tåls med de forhold, der opnås med denne ordning? spurgte han retorisk og opfordrede til, at alle ledige kolleger bliver opmærksomme på det aktive netværk for ledige, som KLF har taget initiativ til, og som giver mulighed for sparring om ledighed og jobsøgning – se mødeopslag på hjemmesiden. Og så kunne man for første gang i mands minde forlade klapstolene før den berammede tid og overlade scenen til aftenes øvrige programpunkter. ■ KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

27


BR- KOMMENTAR

Folkeskolen i faglig forandring S

Af Claus Staal, SF, medlem af Børneog Ungdomsudvalget.

om far til tre piger, hvoraf de to går i den københavnske folkeskole og den yngste går i børnehave, har jeg haft det privilegium at være på nærmeste hold af både skole, fritidsordning og flere københavnske daginstitutioner. Jeg kommer til at tænke på den dag, jeg hentede mine børn på Utterslev Skole ved den å, som arkitektonisk skiller skolen i to. Her sidder nogle børn og leger med det løbende vand. Med et lille fiskenet fanger de snegle, skøjteløbere og andre insekter. En dreng råber højt, da han har fanget en igle. Jeg er ikke selv så meget for de små brune tingester, men begejstringen hos eleverne er stor. Glæden og nysgerrigheden ligeså. En lærer kommer til med et glas til iglen og begynder engageret at fortælle, mens jeg går videre.

Fokus på faglighed, hvad med det sociale? Når jeg som politiker betragter skaren af børn, ser jeg nogle af de udfordringer, vi står overfor i udviklingen af vores samfund og folkeskole – som både den nye regering og vi på rådhuset arbejder med, ikke mindst forandring i fællesskab, chancelighed, øget pres på inklusionen, trivsel og visioner for folkeskolen. Samarbejdet mellem forældre, skole og institution er vigtigt i det daglige arbejde med inklusion. Skolen er for mig en samfundsinstitution, vi må være fælles om at udvikle. Nogle mennesker ser skolen som en service eller fabrik, hvor man putter sine børn ind – og ud i den anden ende kommer så eleverne med en eksamenskarakter. Mange, der vælger folkeskolen til eller fra, gør det på baggrund af karakterer og andel af børn med anden etnisk baggrund.

28

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

Det er i min optik en forkert udvikling. Jeg synes, det er tankevækkende så resultatorienteret vi er blevet, og hvor lille en rolle vores børns trivsel og sociale udvikling spiller. Konformiteten i vores syn på hvad der er de rette kompetencer overskygger og ekskluderer mere, end styrker elevernes selvtillid. Mødet med folkeskolen skulle helst styrke eleverne, men kommer somme tider utilsigtet til at svække dem, der kommer med andre forudsætninger end de konventionelle. Vi går meget op i faglighed, og ja, det er vigtigt, at børnene lærer noget, men folkeskolen lægger også rammer til en dybere og ikke nødvendigvis kvantificerbar almen dannelse og udvikling. Det må vi have med i spillet om hvilke kompetencer, der betyder noget i folkeskolen. Følelsen af fællesskab og social samhørighed spiller en stadig større rolle for mange elever, hvor ensomhed og mobning hører til elevernes hverdag. Her har vi en udfordring, som vi blandt andet politisk forsøger at ruste skolerne til. Det er vigtigt at sikre en større sammenhæng mellem skoler og fritidsordninger, tilknytning af socialrådgivere og inklusionspædagoger, som kan støtte den sociale stabilitet i klasserne. I flere år har der været stadig stigende krav til fagligheden indførelse af kontroller og test, ligesom dansk, matematik og engelsk er blevet fag, der politisk vægtes højest. Men undersøgelser viser, at kompetencer i disse fag understøttes indirekte, når vi samtidig styrker børnenes individuelle kompetencer på andre områder.

Er kinesisk en kompetence? Et spændende nybrud er åbningen for mere modersmålsundervisning. I flere år med VKO ved magten har tankerne om behovet for at styrke børns naturlige kompetencer hjemmefra været mødt med skepsis, specielt hvad angår sprog. I København bruger vi en del ressourcer på modersmålsundervisning, men kan vi også anerkende, at det er en kompetence i sig selv, hvis man er god i andre sprog end de klassiske – tysk, engelsk og fransk? Er det en kompetence at kunne urdu, kinesisk eller arabisk? Det ville være godt


at få flere valgfag ind i, som kan understøtte netop disse kompetencer og øge elevernes selvtillid og lyst til at lære. Med udviklingen af profilskolekonceptet har vi taget hul på, at skolerne specialiserer sig inden for særlige felter. Det er i min optik en styrke, vi i fremtiden skal dyrke mere.

Den sociale bagage spiller med Spørgsmålet er om børns opvækstbetingelser skaber grundlæggende lige muligheder på tværs af køn, etnicitet og læringsstile, og hvad betragter vi som lige vilkår? Ordet, vi anvender politisk, er chancelighed. Specielt drengene synes at have nogle udfordringer på tværs af etniske skel. At køn skiller sig ud, er tankevækkende og stiller spørgsmål til vores måde at undervise på i dag. Kan vi tænke undervisning anderledes, og kan vi løse den udfordring? Når vi retter blikket ud i fremtiden, ved vi, at elevernes videre færd i livet vil udvikle sig forskelligt afhængigt af disse faktorer. Alle skal ikke det samme, men ud fra en ambition om chancelighed ønsker vi, at eleverne har nogle grundlæggende sociale og faglige kompetencer, når de skal videre fra folkeskolen, det lykkes desværre ikke altid i dag. Den sociale og faglige bagage spiller med. Er det folkeskolens ansvar? Både ja og nej. Folkeskolen bærer et ansvar, men det gør også forældre og vi politikere. Ansvaret ligger hos fællesskabet omkring folkeskolen og i samarbejdet med forældre, fritidsinstitutioner, daginstitutioner og ungdomsuddannelser. Chancelighed handler om muligheden for at komme fra skolen med et godt resultat, uanset om balancen er skæv fra starten. Folkeskolen står for mig, som et socialt og centralt samlingspunkt – en samfundsinstitution, der er meget mere end en uddannelsesinstitution. ■

DEADLINE T I L K K 1 0 , D E R U D KO M M E R 21. NOVEMBER, ER FREDAG 9. NOVEMBER

DEBAT

PRES OG OPGAVER I BØRNEHAVEKLASSEN

D

a jeg forpassede min chance for fra talerstolen på KLF’s generalforsamling at udtrykke Københavns Børneklasseforenings tak til KLF, vil jeg gøre det nu. Vi er i Københavns børnehaveklasseforening rigtig glade for det fokus, der fra KLF’s side er blevet lagt på arbejdspresset og inklusionsopgaven i børnehaveklassen. KLF har via en spørgeskemaundersøgelse blandt børnehaveklasseledere blotlagt, at arbejdspresset er steget. De børn, vi modtager i børnehaveklassen, er yngre, de faglige mål er hævet, voksenressourcerne er færre og oven i det skal der kunne rummes børn med særlige udfordringer. Det er ingredienser, der er svære at få til at hænge sammen. Vi har i børnehaveklasseforeningen haft mange henvendelser fra medlemmer, der er på nippet til at bryde sammen. Alle vil gerne være med til at løfte den nyeste opgave: inklusion. Det er bare næsten uladsiggørligt, da der ikke følger ekstra ressourcer med, når et barn med særlige udfordringer starter i klassen. Samtidig starter også alle de andre 27 børn. En del af de 27 har også særlige udfordringer, som vi i løbet af børnehaveklasseåret er gode til at spotte og i samarbejde med ressourcecentret udrede, så der kan sættes ind på den rigtige måde. Det er rigtigt vigtigt, at der er tid til det. Det er også vigtigt, at der er tid til at lave en undervisningsparat klasse til de lærere, der modtager børnene i 1. klasse. Oven i det er der opgaven med at få forældrene i klassen med på, at trivslen blandt alle børn er vigtig. Det nytter ikke, at vi i klassen arbejder med inklusion, samtidig med at forældrene forbyder deres børn at lege med det barn, der er problemer med. Inklusion foregår ikke kun på skolen. For at den skal kunne lykkes, skal vi samarbejde. Skole, kommune og forældre. Alle børn har ret til en god skolegang, KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

29


Københavns Lærerforening indbyder foreningens pensionerede medlemmer til

JULEFEST mandag 3. december 2012 kl. 11.30 - 15.00 i Charlottehaven, Hjørringgade 12 C, 2100 København Ø Underholdning: Lucia-optog og julecauseri Pris: 100 kr. pr. pensionistmedlem. Øvrige medlemmer samt ægtefæller kan deltage mod betaling af 500 kr. pr. deltager. Praktiske oplysninger: Der er reserveret plads til 200 medlemmer. I tilfælde af flere tilmeldinger vil udvælgelsen foregå efter først til mølle princippet. Med hensyn til rygning: Rygning må foregå udendørs. Tilmelding: Kun skriftlig tilmelding er gældende. Nedenstående tilmeldingsblanket skal være foreningen i hænde senest fredag 16. november 2012 Betaling af billetter: Betaling skal være foreningen i hænde senest onsdag 21. november, via netbank til kontonummer 9541-5401585 eller via giro til girokontonummer 540-1585 korttype 01. HUSK at skrive tydeligt navn på deltager(e) på girokortet. Betaling kan også ske kontant ved henvendelse på foreningens kontor Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C eller pr. check til samme adresse. Billetter vil blive udleveret/fremsendt, så snart betalingen er modtaget. Bemærk betaling via giro eller netbank kan tage op til

5 hverdage.

Tilmeldingsblanket til JULEFEST i Charlottehaven mandag 3. december 2012 Medlemsnr: ____________ eller fødselsdato: _______________________ Navn: _____________________________________________________________ Privatadresse: ____________________________________________________ Antal billetter á 100 kr: _______ Antal billetter á 500 kr: ________ Er betalt: kontant ____ pr. check ____ pr. giro ____ via netbank ____

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

BØRNEHAVEKLASSEFORENINGEN

mandag 19. november kl. 14.30-16.30 i foreningens hus, Frydendalsvej 24, 2. sal, 1809 Frb. C Vi inviterer hermed børnehaveklasseledere og assistenter i København til dialogmøde med Anne Vang. Mødet handler om inklusion. Anne Vang kommer med et kort oplæg om skoletiltag i kommunen og derefter er der mulighed for dialog om, hvordan vi sammen fastholder de mange tilfredse forældre til fortsat at vælge folkeskolen. Eftermiddagsmødet er gratis for medlemmer af børnehaveklasseforeningen og inkluderer frugt og sodavand. For ikkemedlemmer koster mødet 100 kr. Pia Weise, pbv.

DANMARKS SLØJDLÆRERFORENING STORKØBENHAVN Generalforsamling

30

Marianne Giannini, på vegne af børnehaveklasseforeningen i København

Dialogmøde med børne- og ungdomsborgmester Anne Vang

Servering: Julebuffet med øl, snaps og kaffe

Tilmelding skal være foreningen i hænde senest fredag 16. novembe

og det kan kun lade sig gøre, hvis vi er nok uddannede voksne til at løfte opgaven – ikke kun i børnehaveklassen, men også i resten af børnenes skolegang. Tak til KLF for at støtte os i vores arbejde.

r.

Tirsdag 27. november kl. 16.30 på Skolen på Islands Brygge, Artillerivej 57, 2300 S. Vi mødes kl. 16.30 , hvor guldsmed Thorkild Thøgersen vil vise os, hvordan han arbejder med sølvtråd. Han er kendt for at lave ’kontrastfyldte smykker af sølvtråd i netagtige, lysreflekterende konstruktioner’. Vi får også selv lov at prøve. Herefter serveres et let måltid. Kl. 19.30 afholdes generalforsamling. Indkaldelse og dagsorden er sendt ud til de medlemmer, der har oplyst deres mailadresse. Øvrige medlemmer kan følge med på hjemmesiden www.sloejd.dk un-


der lokalkredse. Tilmelding: Af hensyn til indkøb af materialer bedes I ved tilmeldingen oplyse, om I deltager i hele arrangementet eller kun generalforsamling og spisning. Tilmelding til methabertelsen@gmail. com eller tlf.29 92 90 34.

FORBRUGSFORENINGEN Spar penge på indkøb Vi giver dig mulighed for at købe ind og spare penge. Hver gang du benytter Forbrugsforeningens betalingskort i én af de ca. 4.600 forretninger, som foreningen samarbejder med, optjener du bonus – normalt 9%. Jo mere du bruger kortet, jo mere sparer du, og jo mere har du råd til det, du ønsker dig. Måske drømmer du om en ny blender, en ny cykel eller noget helt andet. Og drømmen er realistisk nok: Forbrugsforeningen overførte i december 2011 mere end 202 mio. kroner i bonus til medlemmernes konti for deres køb i 2011. Et medlemsskab koster 132 kr. om året. Du kan søge om medlemsskab i Forbrugsforeningen ved hjælp at dit NemID. Hjemmeside: Forbrugsforeningen.dk

HJÆLPEKASSEN AF 1892 Ansøgninger Hjælpekassens bestyrelse indkalder hermed ansøgninger om understøttelser/ hjælp, der som sædvanlig kan ydes i december måned jfr. Hjælpekassens vedtægt § 5. Bestyrelsen beder derfor også repræsentanterne på skolerne være opmærksomme på, om nuværende kolleger, pensionerede kolleger eller efterladte efter afdøde kolleger måtte være i en situation, at en ydelse fra Hjælpekassen vil være en støtte. Ansøgninger sendes senest mandag 19. november til Hjælpekassens formand, overlærer Bent Christiansen, Stenhøjparken 20, 4140 Borup. Ansøgningsskemaer kan rekvireres hos formanden: tlf. 57 52 72 35 eller email: kaborken@mail.dk

KLF’s ferieboliger Berlin kalder En times flyvetur og du står i pulserende og oplevelsesrige Berlin. Historien udspiller sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden. Lej KLF’s fede lejlighed ved at ringe til Kolonierne på 33 25 44 25. Vær tidligt ude, for der er rift om den. Se foto, priser og video af lejligheden i Berlin på hjemmesiden klfnet.dk under ’ferieboliger’.

KLF’s ferielejlighed ligger i det tidligere Østberlin.

Er du til farver og fest? Ta’ på ferie i Budapest Ta’ på rundtur med en af de mange sporvognslinjer og sejltur på Donau. Luksus til lavpris i KLF’s lejlighed i Budapest, der byder på billige markeder, termiske bade, storslået opera, smarte butikker, lækre billige restauranter, børneoplevelser og masser af musik. Se fotos, priser af lejligheden i Budapest på hjemmesiden klfnet.dk under ’ferieboliger’. Ring og reservér lejligheden: Kolonierne på 33 25 44 25. Vidste du, at du som KLF-medlem er medejer af øen Torø ved Assens? Her er bilfri natur for alle pengene og masser af dyr – kalve, heste, får, geder, høns og kaniner. Lej en pragtlejlighed 100 meter fra Lillebælt for kun 3.500 kroner pr. uge. ½ times kørsel til Egeskov slot og 1½ time til Legoland. Ring til Kolonierne på 33 25 44 25. Se fotos og video på hjemmesiden klfnet.dk

I Budapest er der gamle huse, stemningsfulde kvarterer og hippe shoppemuligheder.

På Torø er der ingen biler, masser af natur og et hus med alle moderne faciliteter.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

31


Konsulent ved Københavns Lærerforenings Kolonier En stilling som konsulent ved KLF’s Kolonier opslås hermed til besættelse pr. 1. januar 2013 Konsulentens arbejdsopgaver omfatter p.t. • Ansættelse af sommerpersonale • Sagsbehandling og udredningsopgaver • Udarbejdelse af pædagogisk materiale • Deltagelse i Koloniernes administration

Det forventes, at du: • er initiativrig med en kreativ tankegang • vil deltage i en videreudvikling af sommerkolonierne og KLK’s udadvendte profil • er omhyggelig og kan formulere dig skriftligt og mundtligt i et klart sprog • er indstillet på et stort arbejdspres i forårs- og sommerperioden Konsulenten ansættes uden højeste tjenestetid, men med en normal arbejdstid på 37 timer og aflønnes med hidtidig lærerløn uden funktionstillæg, hvortil kommer et pensionsgivende tillæg, som pr. 1. januar 2013 udgør 129.615 kr. årligt. Ansættelsens første 3 måneder betragtes som prøvetid. Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til leder af Kolonierne Søren Freiesleben på tlf. 3325 4425. Ansøgningen, som mailes til sf@kolonierne.dk må være Kolonierne i hænde senest kl. 12 fredag 23. november 2012.

Københavns Lærerforenings Kolonier administrerer 31 kolonier spredt over hele landet. Der udsendes årligt cirka 4.000 elever på feriekoloni med et personale på godt 700. Uden for skolernes sommerferie bliver kolonierne udlejet til forskellige arrangementer så som lejrskoler, kurser, foreninger mv., og i alt er der årligt omkring 50.000 gæster. 32

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012


Bestyrelsen erindrer samtidig om, at alle, der mindst har været medlem af Hjælpekassen i 2011 og 2012, har mulighed for at søge om et lån op til 10.000 kr. Ansøgningsskemaer til lån kan også fås hos Hjælpekassens repræsentanter på skolerne. Bent Christiansen, pbv.

KLF PÅ FACEBOOK Mød dine kolleger KLF vil gerne være venner med jer på facebook, hvor I har mulighed for hurtig information, spontane meningsudvekslinger og kontakt til mange kolleger. Se fx sommerens fotokonkurrence fra kolonierne og friske kommentarer til Sommeruniversitetet – mød os på: facebook.com/klfnet

KLF KONTINGENT Kontingentnedsættelse / -fritagelse Ifølge foreningens vedtægter er der i visse situationer, fx ved ledighed og flere former for orlov, mulighed for kontingentnedsættelse eller -fritagelse. Du skal selv søge om det. Nærmere regler samt ansøgningsskema findes på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk eller fås ved henvendelse til foreningen. Der bevilges ikke nedsættelse / fritagelse med tilbagevirkende kraft.

LEDIGE LEJEMÅL i foreningens ejendomme Ansøgere til en ledig lejlighed bør jævnligt tjekke KLF’s hjemmeside: klfnet.dk Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Det gælder også i sommerferien. Beskrivelse af ejendommene og principperne for udlejning findes også på hjemmesiden: klfnet.dk

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k

Orientering om barselsorlov tirsdag 30. oktober 2012 kl. 14.30-16.00 Foreningen inviterer kommende forældre til møde om barselsorloven. Mødet afholdes tirsdag 30. oktober kl. 14.30-16.00 i foreningens hus, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C. Der vil være en fælles orientering om reglerne/mulighederne, og efterfølgende vil det være muligt – hvis tiden og deltagerantallet tillader det – at få gennemgået egen barselsorlovsplan. Tilmelding til foreningen på 3322 3322 eller til dora@dlf.org

Informationsmøder om tjenestemandspension og efterløn Påtænker du at gå på pension i den nærmeste fremtid? Og har du i den forbindelse brug for information om tjenestemandspension og efterløn? Så vil Københavns Lærerforening gerne invitere dig til et af nedennævnte informationsmøder. Indholdet af de to møder for tjenestemænd vil være identisk.

Torsdag 15. november 2012 kl. 16.00 – 19.00 Torsdag 22. november 2012 kl. 16.00 – 19.00 Begge møder afholdes i foreningens hus, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C. På begge møder vil en konsulent fra Lærernes a-kasse, Maria Knudsen, orientere om efterløn fra kl. 16 – 17. Derefter vil der være en pause med mulighed for en sandwich, inden Lene Andersen og Bente Grønbæk Bruun fra KLF’s sekretariat orienterer om tjenestemandspension. Hvis man ikke har indbetalt til efterløn, kan man vente med at komme til kl. 17. På møderne vil der ikke blive orienteret om overenskomstpension. Tilmelding kan ske via mail til: dora@dlf.org Tilmeldingsfrist for begge møder er fredag 9. november.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

33


LÆRERNES KUNSTFORENING Åbent hus Kom, kig og køb – åbenthus tirsdag og torsdag 6.og 8. november kl. 15 -19 i Kunstforeningens lokaler i kælderen på Tingbjerg Skole, indgang fra Ruten 1. De normale priser på vores prisliste er alt for billige! Alligevel giver vi 25% rabat ved køb af et tryk, 33% ved køb af to tryk, og 50% ved køb af tre tryk. Slå jer sammen og spar. Vi har cirka 70 indrammede billeder beregnet til gevinster ved lodtrækninger, de fleste er solister, dvs. vi har kun det samme eksemplar. Kom og køb, selv om der ikke er rabat på solister. Vi har stadig plakater og kataloger til foræringspriser. Er du ikke medlem? Så meld dig ind hos skolens repræsentant eller på åbent husdagen. Det koster kun 100 kr. – lidt mindre end tre glas latte. Vi glæder os til at se jer, bestyrelsen

MINDEORD Tove Rudal (tidl. Hansen) Det var med tristhed og vemod, at vi – en kreds af gamle kolleger – modtog meddelelsen om Toves død. Vi vidste godt, at hendes almene tilstand var gået voldsomt tilbage i de senere år, men alligevel kom meddelelsen som en overraskelse. At Tove skulle blive lærer lå nok i kortene, da begge hendes forældre var lærere, og det blev hun da også. Tove arbejdede hele sit lærerliv på Stevnsgades Skole, hvor hun blev en afholdt kollega med flere tillidshverv. Tove var i en periode næstformand i det, der dengang hed lærerrådet, hvor hun også varetog tillidshvervet, som repræsentant for hjælpekassen – den lille lånekasse. Tove har altid været interesseret i organisationsarbejde og var i 9 år medlem af Københavns Lærerforenings bestyrelse og formand for Lærerindernes Hus. Hun arbejdede i Dansk-Tysk Lærerkreds, sad i bestyrelsen for Kvindernes Hus, Lånefor-

34

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

eningen for Lærere og Forbrugsforeningen for at nævne nogle. Vi lærte at værdsætte Toves til tider barske humor og ironiske bemærkninger. Men hjertet var altid med, og Tove var gennem alle årene en værdsat lærer og kollega. Undervisningen blev gennemført med flid og akkuratesse, og Tove var en respekteret og afholdt lærer blandt eleverne. Det var derfor helt naturligt og forventeligt, at hun, efter at være blevet pensioneret, sagde ja til at føre sin gamle klasse op til prøve, da skolen pludselig tre måneder før stod og manglede en kvalificeret lærer. Toves klasser var ofte på lejrskole, for det var magtpåliggende for Tove at vise eleverne, der ofte kom fra mange forskellige lande, hvordan Danmark og Norden så ud. Tove bevarede gennem hele sin lærertid forbindelsen til sin allerførste klasse, som mødtes i hjemmet på Risbro en gang om året. Vi mindes Tove som en god kollega, der altid var parat til at gi’ en hånd til fællesskabet, når noget skulle arrangeres, beslutninger udføres og som trofast mødte op til alle arrangementer lige til sin død. Tidligere kolleger fra Stevnsgades Skole

PENSIONISTAFDELINGEN Rejse til Berlin for afdelingens medlemmer med ledsager 29. april til 3. maj 2013. Berlin er en by i evig forandring. Der rives ned og bygges op, og der er altid kommet et nyt museum eller en spændende butik til siden sidst. Oplev både det gamle og det nye Berlin, både Øst og Vest på en 5-dages busrejse sidst i april og først i maj. Vi skal også sejle på Spree-floden og besøge Potsdam. Inkluderet i rejsen: 4-stjernet bus, 4 nætter på Hotel Sylter Hof i centrum af Berlin, morgenmad og aftensmad alle dage, frokost på hjemrejsen på færgen, DDR-museet, busrundtur i Øst- og Vest-


berlin, sejltur på Spree med frokost om bord, Schloss Sanssouci og slotsparken i Potsdam, dansk rejseleder på hele rejsen. Der er mulighed for at tilkøbe en teaterforestilling på Berliner Ensemble (Bertolt Brecht). Repertoire og pris kendes endnu ikke. Forventet pris 250 til 350 kr. pr. person. Rejsen starter og slutter på Enghave Station. Ikke med i rejsen: Afbestillingsforsikring, rejseforsikring, drikkevarer til måltider og frokost dag 1, 2 og 4. Detaljeret program følger ved bestilling af rejsen. Opdaterede rejseinformationer sendes 14 dage inden afrejse. Bindende tilmelding senest 21. december 2012 til 65-Ferie på telefon 33 14 65 66 eller ulrik@65-ferie.dk. Depositum på 1.000 kr. betales senest 11. januar 2013. Restbeløbet betales senest 22. februar 2013. Pris: 3.995 kr. pr. person i delt dobbeltværelse. Tillæg for eneværelse: 325 kr. Afbestillingsforsikring: 235 kr. pr. person. Venlig hilsen Marcus Marcussen og Erik Koblauch

Vil du med til månen? Eftermiddagsarrangement med ledsager tirsdag 20. november kl. 15. Tag med til stjernekammeret på Bellahøj Skole, og bliv en oplevelse rigere – se omtale KK 8. NB: Mødested: Bellahøj Skole, Svenskelejren 18, 2700 Brønshøj. Max. 50 deltagere. Tilmelding: KLFs kontor 33 22 33 22 senest 16. november. Husk venligst: Afbud, hvis man alligevel ikke kan deltage.

IT-café for pensionister. It-café på Utterslev Skoles pædagogiske center. Skoleholdervej 26, 2400 NV, tirsdag 30. oktober kl. 14-16.30.

Afdelingsmøde tirsdag 13. november kl. 11 i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder til sædvanlige priser.

Seniorkoret Synger onsdagene 24. oktober, 7. november og 21. november kl. 10-12 i foreningens hus, Frydendalsvej 24, 2. Har du lyst til at synge med, kontakt da Kjeld Dahl, tlf. 23 26 17 69 Marcus Marcussen, pbv.

SYNSPUNKT Bestyrelsesmedlemmerne skriver KLF’s bestyrelsesmedlemmer skriver på skift en faglig kommentar på hjemmesiden hver 14. dag - ’Synspunkt’. Se det nyeste ’Synspunkt’, der er skrevet af Eva Stemann Larsen, Sortedamskolen, og 30. oktober skriver Nina Boertmann, Utterslev Skole – på klfnet.dk

TR-UDSENDELSER Til tillidsrepræsentanterne Nr.: 15 12/13 Lærertræf onsdag 10. april 2013. Målgruppen for træffet er lærere i folkeskolen. Nr. 14 12/13 Weekendkursus Nr. 13 12/13 Telefontider i KLF´s sekretariat Nr. 12 12/13 Orientering om barsel Nr. 11 12/13 Informationsmøder om tjenestemandspension og efterløn Nr. 10 12/13 Invitation Tillidskonference 6. november Nr. 09 12/13: Ordinær generalforsamling, resolutionsforslag Nr. 08 12/13: Ekstraordinært TR-møde Nr. 07 12/13: Nye løntabeller Nr. 06 12/13: Fritvalg mellem pension og løn Nr. 05 12/13: Nyt medlems- og stemmekort Nr. 04 12/13 Områdeinddeling pr. 1.08.12 Nr. 03 12/13 Møde for arbejdsledige Nr. 02 12/13 Lokal inddragelse i MEDprocessen Alle kan læse foreningens udsendelser til tillidsrepræsentanterne. TR-udsendelser findes på hjemmesiden under ’TR og AMR’: klfnet.dk

HJEMMESIDE: klfnet.dk KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

35


NOTER Søg om at blive Ny Nordisk Skole

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Frilørdage Københavns Skoledirektion er indstillet på så vidt muligt at imødekomme ønskerne om at henlægge skoleskemaets enkelte spredte fridage til lørdage, således at eleverne i hvert fald en gang imellem opnår en lang weekend. Spørgsmålet, der er affødt af diskussionen om skolernes forlængede lørdagsundervisning, blev behandlet i direktionens møde, hvor man var enige om at foretage ændringerne i næste skoleårs skemaplaner. Det vil dog kun være muligt at flytte firefem fridage, da de øvrige i forvejen er bundet til bestemte datoer i forbindelse med forskellige festdage, KK, nr. 32, oktober 1962

For 25 år siden Ny rådgiver for undervisningsministeren Folkeskolens Udviklingsråd har holdt sit første møde.Rådet får den overordnede styring af det udviklingsprogram for folkeskolen, som Folketinget vedtog i maj. Der er afsat 100 mill. kr. årligt til forsøg, og det bliver rådets opgave at fordele disse penge til forskellige udviklingsarbejder. I løbet af tre uger ventes rådet at udsende nærmere retningslinjer til kommunerne om, hvilke forsøg man kan søge penge til – og hvordan. Rådet har fået skoledirektør Birgit Darr, Århus som formand og består af repræsentanter fra det nu nedlagte Folkeskolens Forsøgsråd. KK, nr. 29, oktober 1987

36

Nu kan dagplejer, vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidsklubber, grundskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner med flere søge om at være med i Ny Nordisk Skole. Målet er blandt andet at udfordre alle børn, så de bliver så dygtige, de kan. To folkeskoler og en erhvervsskole, en børnehave og to folkeskoler, en SFO og en folkeskole og et gymnasium. For at være med i Ny Nordisk Skole skal minimum tre institutioner – heraf mindst to forskellige – gå sammen i et netværk, hvor parterne udfordrer deres ’plejer’ med nye arbejdsmetoder. Målet er at forbedre det faglige og pædagogiske arbejde både i netværket og på de enkelte institutioner. Alle institutioner, der kan tænke sig at være med i forandringsprocessen Ny Nordisk Skole, kan nu indsende deres ansøgning. Alle institutioner kan ansøge om at være med, også selv om institutionen ikke allerede har fundet sine netværkspartnere. For at blive Ny Nordisk Skole-institution skal institutionerne forpligte sig til at •Arbejde ud fra værdigrundlaget i Ny Nordisk Skole – mål, manifest og dogmer •Definere sin egen forandringsvej ud fra Ny Nordisk Skoles værdigrundlag •Have opbakning fra 85 procent af medarbejderne i institutionen (afdelingen) •Have opbakning fra ledelsen, herunder forældre-/skolebestyrelse eller tilsvarende, hvor dette er relevant •Have opbakning fra kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, hvis institutionen er forankret der •På sigt indgå i et netværk med minimum to andre institutioner, hvoraf mindst en er forskellig fra de andre. Hvis man ikke allerede har fundet institutioner at være i netværk med, kan man på Nyt Nordisk Netværk finde andre institutioner, der leder efter samarbejdspartnere. Ansøgningsfristen er 20. november 2012. Herefter udvælges cirka 200 institutioner, som vil være de første Ny Nordisk Skoleinstitutioner. Institutionerne får svar på, om de er udvalgt, inden jul 2012. Næste frist for ansøgninger bliver den 20. november 2013.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

Det er nu, man kan søge om at blive Ny Nordisk Skole – fristen er 20. november.


Københavns Lærerforening inviterer til weekendkursus på Sinatur Hotel Frederiksdal

Mange elever i København går på privatskole. De nyeste tal viser, at vi i kommunen har en privatskoleprocent på omkring 30. Dertil kommer, at privatskolerne i København i for ringe grad er en socialt og etnisk blandet størrelse. Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) behandlede 10. oktober et forslag til en finansieringsreform for privatskolerne. Beregninger fra Københavns Kommune viser, at 31 af 48 skoler har en elevandel fra ressourcesvage familier på under 10%, og det er vel at mærke de store privatskoler, der er i denne gruppe. En lille gruppe, typisk etniske skoler, har en meget stor andel elever fra ressourcesvage hjem. En københavnsk folkeskole får dels en grundtildeling pr. elev, dels en tildeling med udgangspunkt i etniske og i sociale kriterier. Det er den samlede tildeling som privatskolerne så får godt 70% af.

Med samme model ville folkskolerne være rige Hvis Skolen ved Sundet, som et tænkt eksempel var en privatskole, ville skolen få et driftstilskud, der var 8 millioner kr. større end de 30 millioner kr. skolen får i dag. For Heibergskolen ville regnestykket være ekstra 5 mio. kr., så skolen ville have 30 mio. kr. til drift. Ud over det vil der så være en forældrebetaling på typisk 1.300 kr. Der er således en ulige konkurrence mellem den offentlige og private skole i København, og det er derfor særdeles positivt, at BUU på baggrund af analysen retter henvendelse til børne- og undervisningsminister Christine Antorini med henblik på mere retfærdige tilskudsregler. Lars Sørensen, KLF’s næstformand

Hvor er folkeskolen på vej hen? Hvorfor er det så omdiskuteret, hvad folkeskolen skal lære eleverne? Hvad gemmer sig bag ordene Ny Nordisk Skole? Og hvad kan det være svaret på? Hvad er det, de kan i Ontario? – og kan vi lære noget af det? Fremtidens læring – kreativitet og innovation – kan det læres? Tid: Fra fredag 23. november kl. 16 til lørdag 24. november kl. 13 Sted: ’Sinatur Hotel Frederiksdal’, Frederiksdalsvej 360, 2800 Lyngby Et enestående tilbud om at få indblik i nogle af de mange debatter, der blandt andet er affødt af globaliseringen af det danske samfund og dermed også den danske folkeskole. I samarbejde med: Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri (DI) og Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, Lene Tanggaard, professor ved Institut for kommunikation ved Aalborg Universitet og medleder af Center for Kvalitative Studier, Pernille Aisinger, journalist ved Folkeskolen Kristian Madsen, lederskribent ved Politiken og musikalsk udfordring mellem oplæggene – sætter vi fokus på nogle af de temaer, der præger dagens debat om, hvor folkeskolen er, og hvor den er på vej hen, og hvilken betydning det har for lærerrollen. Tilmelding: På nedenstående kupon til KLF’s kontor, Frydendalsvej 24, 1809 Frb. C eller via klfnet.dk senest onsdag 31. oktober. Tilmeldingen er bindende, og udeblivelse vil medføre opkrævning af kursets kostpris. Meddelelse om optagelse forventes udsendt i uge 45

Ros til Anne Vang og Børne- og Ungdomsudvalget

Tilmelding til weekendkursus 23.-24. november 2012 på Sinatur Hotel Frederiksdal

Medlemsnr: _______________ eller fødselsdag ___________________ Stilling: ___________________ Skole: ______________________________ Navn: ___________________________________________________________ Privatadr: _______________________________________________________ Jeg ønsker evt. at dele værelse med: ___________________________ Særlige kosthensyn fx vegetarmad mv.: ________________________ Tilmeldingen skal være foreningen i hænde senest onsdag 31. oktober. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

37


Få Danmarks højeste rente på din lønkonto Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9­11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Som medlem af KLF kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige.

38

Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem. For at få den høje rente skal du være medlem af KLF, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privat­ økonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

SåDan Får Du 5% på Din lønkonto ring:

Ring til os på 3378 1904

online: Gå på klfbank.dk og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. maj 2012.

KLF_121001_5%Lån_152x217.indd 1 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

04/10/12 20.37


Nydanskere vil lære at cykle M Hos Hovedstades Røde kors oplever de en stigende interesse for cykeltræning blandt nydanskere – og mangler cykellærere.

ange københavnere med anden etnisk baggrund end dansk har aldrig lært at cykle, og det giver dem overraskende mange udfordringer i hverdagen – også når de skal søge job. Ifølge de seneste opgørelser fra København Kommune cykler 55% af alle københavnere til deres arbejde eller studie hver dag. For mange er det afgørende at kunne cykle. Især hvis de arbejder i stillinger, hvor de skal kunne komme hurtigt fra et punkt til et andet flere gange i løbet af dagen. For de fleste københavnerne er det at kunne cykle da også en selvfølge. Vi gør det ofte, og vi gør det med glæde. 55% af os cykler, fordi det er hurtigt. 33% synes, at det er bekvemt. 32% cykler, fordi vi oplever det som sundt, og 29% tager cyklen, fordi det er billigt.

At cykle er vigtigt for integrationen

RØDE KORS FOTO

Men en stor del af danskere med anden baggrund end dansk har aldrig lært at cykle. Og det kan være en udfordring, når de søger arbejde i hovedstaden. – Mange undervurderer, hvor vigtigt det er for integrationen af nydanskere i København, at de kan færdes på en cykel. På vores cykelkurser har flere af de tilmeldte fået afslag på job, fordi de ikke kunne cykle. Især på stillinger som rengøringsassistent og hjemmehjælper. – Andre føler sig slet og ret udenfor, fordi de ikke har lært noget, der er så naturligt for størstedelen af danskerne, siger Anne Hjælmsø, aktivitetsleder for Cykeltræning i Hovedstadens Røde Kors.

Kan du lære andre at cykle? Eller vil du stå i spidsen for at udvikle cykelkurser?

Interessen for cykeltræning boomer

Hovedstadens Røde Kors mangler frivillige, der har lyst til at lære andre at cykle. Besøg www.hovedstaden.drk.dk, eller henvend dig til Anne Hjælmsø på mail cykelkursus_kbh@drk.dk, hvis du vil vide mere. Læs mere om København Kommunes undersøgelse her: http:// www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/CyklernesBy/CykelFaktaOgViden/ Cykeltal.aspx Læs mere om Røde Kors’ cykelkurser her: http:// www.hovedstaden.drk.dk/sw106661.asp Se Mohammed lære at cykle: http://www.youtube.com/ watch?v=eYEYNDtYiSI

Hovedstadens Røde Kors oplever en kraftigt stigende interesse i organisationens cykelkurser fra især københavnere med anden etnisk baggrund end dansk. – Flere og flere vil lære at cykle. Interessen er så stor, at vi ikke kan være med. Vi har simpelthen ikke cykeltrænere nok. – Men vi oplever det som enormt positivt, at så mange nydanskere har viljen, initiativet og modet til at forbedre deres situation i byen – jobmæssigt og integrationsmæssigt i det hele taget, siger Anne Hjælmsø. ■ pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

39


F AG L I G KO M M E N TA R

Ét skolevæsen?

KAARE SMITH

Af Nina Boertmann, medlem af KLF’s bestyrelse.

kolernes økonomi er i høj grad styret af elevtallet. Men i den nuværende budgetmodel er der meget kort afstand fra balanceelevtallet, altså det antal elever der skal være i en klasse for at det samlet løber rundt, til det maksimale antal elever på 28. Det giver et sårbart grundlag for en skoles økonomi. Og det fører til store forskelle skolerne imellem, som det dokumenteres af den undersøgelse af børnehaveklasseledernes arbejdsforhold, som foreningen har gennemført. Kan det virkeligt være rigtigt, at der i hver femte børnehaveklasse ikke er en eneste børnehaveklasseleder-2 time? At der i langt de fleste klasser, hvor der er elever med diagnoser, ikke er tildelt nogen støtte i klassen? Længere oppe i klasserækken tilbydes der også meget forskelligt indhold fra skole til skole. Nogle steder er der fx lejrskole og holddeling i mange timer, andre steder et skrabet timetal og ingen holddelingstimer. Skal det være en forudsætning, at en skole skal have fuldstændig fyldte klasser, være profilskole eller være med i et særligt forsøg for at tilbyde den kvalitet, der for få år siden var helt almindelig på flertallet af de københavnske skoler? Denne bevægelse, hvor skolerne har meget forskellige vilkår ikke bare i faglig profil, men også i det helt basale serviceniveau, er foruroligende. I de foreløbige udmeldinger fra henholdsvis KL og regeringen, lægges der op

40

NIELS-VILHELM SØE

S

til omlægning af lærernes arbejdstid med et større ledelsesrum for den enkelte skoleleder. Man kan frygte, at det vil betyde yderligere forskelle i, hvad den enkelte skole tilbyder de børn, der skal gå i den. Og også for den enkelte lærers mulighed for at yde et professionelt arbejde, som læreren fagligt kan stå inde for. Kan vi efterhånden tale om et samlet københavnsk skolevæsen, hvor chancelighed understøttes i skolen? ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

Balanceelevtallet ligger så tæt på det maksimale elevtal, at overbelægning i klasserne tager sig ud som godt købmandsskab.


ADRESSER

OM KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2012

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

Email: klf@klfnet.dk Facebook.com/klfnet Hjemmeside: www.klfnet.dk

Udgivelsesplan 2013

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Thomas Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: tl@langelinieskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

KK 10: 21. november/uge 47 sidste frist: 9. november

og deadline, se iøvrigt omslag side 2: KK 01: 23. januar/uge 4 sidste frist: 11. januar KK 02: 20. februar/uge 8 sidste frist: 8. februar KK 03: 20. marts/uge 12 sidste frist: 8. marts KK 04: 24. april/uge 17 sidste frist: 12. april KK 05: 22. maj/uge 21 sidste frist: 10. maj KK 06: 19. juni/uge 25 sidste frist: 7. juni KK 07: 21. august/uge 34 sidste frist: 9. august

KK 08: 18. september/uge 38 sidste frist: 6. september

Annoncer Materialet skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Annonceformater og priser i 2012 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 057 x 215 mm: 1.555 kr. 1½ spalte 087 x 215 mm: 2.155 kr. 2 spalter 117 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 057 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.555 kr. 1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.222 kr. Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2012 og 2013 300 kr. inkl. moms.


Besø g K L F ’s hjemmeside: klf ne t .dk

Bliv ven med kollegerne og foreningen på facebook.com/klfnet F I N D T I D L I G E R E N U M R E A F K K: WWW.I S S U U.CO M S Ø G: K K KØ B E N H AV N S KO M M U N E S KO L E

S E K K PÅ N E T T E T

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klfnet.dk – klik på billedet af KK’s forside.

IV

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 24. OKTOBER 2012

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

På KLF’s hjemmeside finder du nyheder, kursusopslag, aktuel information, faglige oplysninger, seneste KK og videoer ude fra skolerne.


KK 09-2012