Issuu on Google+

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

Nr. 13 • 8. september 2010

HØSTTID I SKOLEHAVEN INTEGRATION PÅ SOMMERKOLONI UNDERNEDSKAERING.DK


www.undernedskaering.dk

PETER GARDE

Høst i skolehaven Københavns Kommune har investeret i skolehaverne, og det har givet dem et markant løft – børnene strømmer til i undervisningen og i fritiden. Lige nu slæber de nye kartofler hjem.

08

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com

Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

MARTIN FOLDGAST

Integration på sommerkoloni Elever fra to M-klasser har haft alle tiders sommerferie på Kolonien Vesterborg på Torø samtidig med, at de har fået nye venner og en masse sprog. Det mærkes hjemme på skolen.

10 12 22 28

Den københavnske folkeskole under nedskæring Nu må politikerne tage sig sammen, lød det fra forældre og lærere, da deres fælles hjemmeside blev releaset.

Budget 2011 Jensen og Vang, gør Stauning kunsten efter! BR-kommentar Anne Vang: En folkeskole for alle.

19 23

Kommentarer • Integration på budgettet! • Fyre lærere? Debat

Faglig kommentar Første klasse, tak – ikke Berlingskes såkaldte hvidbog ’På 2. klasse’, den indeholder graverende fejl.

Forside: Fem skønne æbler med røde kinder bidrager til den æblemost, som 1. klasse fra Lundehusskolen fremstillede i skolehaven på Bispebjerg Bakke. Foto: Peter Garde

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Afleveret til postvæsenet: 6. september Deadline KK 14: fredag 10. september, se ovenfor

NIELSVILHELM SØE

02

MARUSA DESIGN

INDHOLD


LEDER

VÆKSTHUSE

V

KK NR. 13 8. SEPTEMBER 2010 103. ÅRGANG

ed en festlighed for en ny skoleleder i forrige uge sagde en erfaren lederkollega i sin velkomsttale, at skoleledelse blandt andet går ud på at være chefgartner i et væksthus og kende jordbundens tilstand, fugtighed og gødningsbehov, så både børn og voksne kan folde sig ud. Det enkle og jordbundne billede af arbejdet med mennesker kunne tåle større udbredelse, for der synes at være aftagende forståelse for det. De pædagogiske marker forholdes noget af den gødning og den vandtilførsel, der skal holde dem levende og bringe dem til blomstring. Reguleringen styres mindre af gartnere og i stigende grad af målepiger og regnedrenge i stat og kommuner, der ikke har tilstrækkelig indsigt i væksthusets liv endsige kendskab til dets fornødenheder. Vi har en undervisningsminister, der fortæller skoler på falittens rand, at de bare kan finde de penge, de mangler, på en anden konto, der også er tom. Vi har kommuner, der af fattigdom nedlægger stribevis af folkeskoler, som dagen efter genopstår som privatskoler. Skolerne har fået flere penge end nogensinde, lyder det fra regeringen, men det er bare ikke rigtigt. København har landets dyreste folkeskole, lyder det fra nogle politikere, men det er heller ikke rigtigt. Med løgn på løgn forsøger de at skjule udsultningen. Og dem det går ud over, er jo børnene – og så den fælles smeltedigel til skabelse af den ellers højt besungne sammenhængskraft i samfundet. Tidens politiske strømninger betyder, at vi med bekymring afventer resultatet af de budgetforhandlinger, der er i gang på Københavns Rådhus. Det er ikke kun skolefolk, men også eleverne og forældrene, der nu advarer mod yderligere ødelæggelser i folkeskolerne. For man kan ikke drive væksthuse ved at lukke for vandet og afbryde næringen. Det ved enhver hæderlig gartner.

Nogle af de mere sarte planter har ret til særlig opmærksomhed i form af specialundervisning, men også her drejer politikerne hanen i urets retning. Arbejdet med tosprogede elever forringes, og den fagligt kompetente indsats, der tidligere stod højt på dagsordenen i København, får lov at tørre ud. I dag står forvaltningen helt uden ekspertise på området. Den forrige statsministers nedsættende ord om eksperter og såkaldte smagsdommere har båret frugt, for det er jo meget nemmere at tage beslutninger uden dem. Målepigerne og regnedrengene har overtaget styringen. De aner tilsyneladende ikke, hvad der foregår i væksthusene og forstår næppe konsekvenserne af deres handlinger. Det er svært at se nemme udveje fra den ene dag til den anden, men en enkel og jordbunden vejviser er alligevel snublende nær. Et enkelt lille område er gået fri af spareknive og glubske grønthøstere. Et væksthus, der rummer talrige mindre væksthuse. Hvor gartnerne forstår at vande og gøde, så planter og mennesker kan vokse og folde sig ud. I skolehaverne kan vi endnu opleve naturens gang, som vi mennesker er en del af, skønt mange har glemt det. Planter og levende væsener skal plejes, vandes, gødes og mødes af et passende engagement. Skolehaverne fik sidste år tildelt halvanden million om året i fire år. Resultaterne ses allerede. Eleverne strømmer til. Forældre er også kommet med – side 2. Der er faglig undervisning og fritidshaver, gæster på tur i det grønne område og høns, der er trukket i rød-hvid galla før den store høstfest. Afgrøderne vælter op af jorden i denne tid. Kartofler, løg, bønner og alt det andet. Et forsømt og uudnyttet område, en kostbar ressource har fået nyt liv. Måtte politikere og forvaltningsfolk, målepiger og regnedrenge afholde deres næste budgetmøde i en skolehave – det er lærerigt. pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEMBER 2010

1


HØSTTID I SKOLEHAVEN

INNOVATION OG ARBEJDSPROCESSER 1. klasse fra Lundehusskolen møder i skolehaven kl.10 i meget forskelligt outfit helt svarende til vejret. Fra små t-shirts til vandtætte jakker, fra sandaler til gummistøvler. Det ene øjeblik trækker skyerne tæt sammen og sender et par dråber ned, mens de suser over himlen i en mægtig fart. Det næste brager solen igennem og bager temperaturen op til sommervarme. – I dag skal I arbejde i to hold. Det ene hold skal samle nedfaldne æbler – ta’ de rødeste først. I skal nemlig lave æblemost. Det andet hold skal grave kartofler op i jeres egne haver. Og når vi har spist, så bytter vi, så begge hold får prøvet både æbler og kartofler, lyder det fra Camilla Friedrichsen, der er dagens underviser og daglig leder af skolehaven. Æblemost-holdet går straks i gang. Et par drenge overskuer hurtigt arbejdsprocessen og henter to store zinkbaljer, der bliver fyldt med de nedfaldne æbler.

Engagement og virkelyst lyser ud af eleverne, når de arbejder i deres skolehave. Her får både deres sprog og deres viden om verden et mægtigt løft. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

H

vor er børnene henne? De kan måske høres, men ikke ses, for de maser rundt på deres jordstykker mellem tre meter høje solsikker og tæt bevoksning af hestebønner, kartoffelplanter og mindre planlagte vækster. Det ligner en jungle, der er omgivet af gavmilde brombærbuske og gamle frugttræer med blommer og æbler i forskellige sorter. De gamle skolehaver på Bispebjerg Bakke har fået nyt liv, efter at Borgerrepræsentationen sidste år bevilgede halvanden million kroner om året i fire år. Skønt det er lidt svært at finde højstemte hurra-ord til de bevilgende myndigheder i øjeblikket, så fortjener de anerkendelse for det løft, de har givet skolehaverne i en tid, hvor det ellers over næsten hele linjen står på massive nedskæringer. Når børnene kommer i deres skolehave, kvitterer de med glæde og virkelyst, og lærerne oplever, hvordan kropslig aktivitet tænder engagementet. Der er masser af motoriske, taktile og emotionelle oplevelser, udfordrende arbejdsprocesser og usædvanlige erfaringer, som giver en læring, der aldrig kunne finde sted i et klasseværelse, endsige via bog eller computer.

2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEKBER 2010

Æbleholdet samler to zinkbaljer fulde, og da de har ligget på jorden, skal de vaskes.


ne dem ned i vasken i små hold, som var det opvask hjemme i køkkenet, men den ensformige arbejdsgang sætter innovative processer i gang. Vandafledningen fra vasken går ad en åben tagrende nogle meter til siden, så den tilgodeser grundvandet og ikke kloakkerne. Mirette og Hong finder på at lægge æberne i tagrenden og sætte fuld fart på vandet. Så vasker æblerne nærmest sig selv i strømmende og ikke stillestående vand. Efter vask slæber piger og drenge æblerne til en knusemaskine, nærmest en persillehakker i meget stort og tungt format. Den maser æblerne i mindre stykker, ”så husk lige at lade være med at stikke fingrene ned i den”, lyder det fra Camilla – nok mest af pligt og for en sikkerheds skyld, for ingen af dem, der kigger ned i knusemaskinen ser ud til at have lyst til at realisere den idé. – Se, hvor den moser æblerne. Jeg vil ikke være et æble, jeg vil være et menneske, lyder det eftertænksomt fra en dreng. Efter knusemaskinen ligger æblerne i små brune stykker, og nu skal de over i pressen. Begge apparater betjenes ved håndkraft i form af svinghjul og gevindpresse, og både piger og drenge når at få sved på panden, selv om de skiftes ved jævnlige byt, for der skal virkelig lægges kræfter i. Men så kommer belønningen også. Der er et krus med den skønneste økologiske æblemost til alle. Klassens dansklærer Kirsten Palsgaard Pedersen oplever, at børnene får en masse nye begreber og ord,

Først bruger de vasken, men så opstår der innovative løsninger sikkert inspireret af samlebåndets effektivitet.

Nogle æbler har allerede ligget lidt for længe, men det er der grunde til. Vækstsæsonen er ifølge Camilla Friedrichsen rykket to uger frem af årsager, der nok kan tilskrives klimaforandringer, men Camilla tøver – det efterhånden slidte, men nødvendige ord sætter sig på tværs i munden. Dertil kommer, at skoleferien er rykket en uge den anden vej, så en del af æblerne modnes i dag, mens det endnu er skolesommerferie. – Hvis I ser nogle orme i æblerne, så gem dem lige i en pose, så kan vi give dem til hønsene senere, opfordrer Camilla, og en del af holdet indleder den spændende jagt. Da zinkbaljerne er fyldte, skal æblerne vaskes, for der sidder jord og skidt på dem. Først lægger elever-

Ved knusemaskinen og bagefter ved frugtpressen får børnene brugt deres kræfter.

de aldrig før har kendt. Det ville også være fint at bruge natur/teknik-timerne her, men det kunne ikke gå op skemamæssigt. Klassen er i skolehaven for anKK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEMBER 2010

3


Dansklærer Kirsten Palsgaard Pedersen (th) får økologiske æbledråber af Camilla Friedrichsen.

og det er fantastisk at have dem med. De får et fælles univers, og de danner venskaber, når de arbejder sammen her. De bliver heller ikke sure på hinanden, siger Kirsten. Det var børnehaveklasseleder Lotte Kampmark, der indledte skolehaveforløbet i april. Dengang blev der lavet haveplan, gravet, sået, lagt kartofler, bagt brød og lavet grillmad, og hjemme i børnehaveklassen førte eleverne logbog over deres aktiviteter. Sådan et forløb skal naturligvis fortsætte høsten med for at have mening. Skolen har derfor mingeleret det sådan, at Lotte og Kirsten kan være sammen i skolehaven med eleverne.

den gang efter ferien, og Kirsten er bekymret for, om de kan nå, hvad de skal inden jul. – Måske må vi blive i klassen næste tirsdag, for vi er i gang med bogstavindlæring, og vi mangler tid. Jeg føler, at vi sidder i en klemme med alle de formelle faglige krav. Men de lærer også en masse i haven,

KARTOFLER I POSEVIS Frokosten indtages ved lange borde foran et lille træhus, der kan være shelter i tilfælde af regn – som sidste tirsdag, da den bare stod ned. Det påvirkede dog ikke børnene, der havde en dejlig våd formiddag i det fri. Efter spisningen bytter de to hold. Morgenens æblehold skal nu finde deres jordstykker, og så går kar-

Det passer drengene godt at være i bevægelse, og de får brugt deres kræfter i skolehaven.

Nogle kartoffelplanter er gavmilde, mens andre kun skjuler en udsplattet moderkartoffel under jorden.

4

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEKBER 2010


Med synlig stolthed bærer eleverne dagens kartoffelhøst hjem til middagsbordet.

toffeljagten ind. Det er lidt som i lotto, for nogle planter gemmer en hel håndfuld nye kartofler, mens andre kun tilbyder en temmelig splattet moderkartoffel. Næsten alle kan fylde en 4 liter frysepose med kartofler, og de, der føler sig snydt, får suppleret beholdningen fra Camillas reservehave til netop det formål. HAVER MED FRODIGT DYRELIV Sidste år havde skolehaven tre brune høns, der næsten blev slidt op af omsorgsfulde hænder. I år er bestanden 24, der slår sig løs i et nyindrettet område, hvor hønsenettet af hensyn til ræv og mår går en halv meter ned i jorden. Hønsene er udruget i en rugemaskine på Heibergskolen. – Hønsene kom som små gule dunede kyllinger. De er kun to måneder gamle og er ved at lære at spise orme. Nu er de teenagere med meget lange ben, og deres krop kan næsten ikke følge med, fortæller Camilla. – Har de så bumser?, spørger en velorienteret dreng. Mæt af oplevelser og udfordringer pakker 1. klasse

Før sommerferien var børnene i skolehave fire gange, og hjemme i børnehaveklassen lavede de logbøger.

For mange elever er mødet med jord en stærk oplevelse, nogle kender næsten kun verden gennem tv. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEMBER 2010

5


SKOLEHAVERNE

De 24 høns er udruget i en rugemaskine på Heibergskolen. Efter to måneder er de nu i teenage-alderen.

deres sager sammen. Dansklærer Kirsten Palsgaard Pedersen, der har delt sine faglige bekymringer med Camilla, skynder sig at varsle, at de kommer alle sammen næste tirsdag. Og Camilla ånder lettet op, for børnene har åbenbart tilgivet hende, at hun den første tirsdag efter ferien kaldte den nyslåede 1. klasse for børnehaveklasse. – Dér opbrugte jeg hele min kvajekvote på et øjeblik, medgiver hun. ■

På vej ud af skolehaven overrækker Camilla en solsikke til alle dagens gæster.

Lersøparkens Skolehaver på Bispebjerg Bakke i Nord-vest har nu åbnet dørene for gæster – for naboer, pensionister, barnevognskørende, løbere, hundeluftere og andre, der har fået øje på det enestående grønne område. – Det er et mål, at flest mulige mennesker skal have glæde af området. Vi har spredt budskabet via nyhedsbreve, lokalaviser og hjemmesiden. – Vi gør også, hvad vi kan for at inddrage forældrene, og i sommer har haverne været åbne mandag til torsdag fra kl. 13-18. Vi vil gerne have, at skolehaven også er noget, børnene har sammen med forældrene. På den måde opstår der et fællesskab omkring dem, der også kan være en støtte for skoledelen. Og nogle af haverne har været ualmindelig velholdte gennem sommeren, fortæller Camilla Friedrichsen. Skolehaverne på Bispebjerg Bakke inviterer med mellemrum til arrangementer som fx ’Kom og se æbletræerne blomstre’ og i sidste uge Høstfest og fejring af, at Pippi-huset er færdigrenoveret. Med jævne mellemrum aflægger folk, der selv har haft skolehave som børn, besøg, og de har ofte meget at fortælle om dengang. – De første skolehaver i København blev åbnet i 1904, og tusindvis af københavnere har gennem årene haft en skolehave. Derfor er det også et stykke kulturhistorie, vi forvalter, konstaterer Camilla. Med det økonomiske løft, som Københavns Kommune har bevilget, er der sket en professionalisering af driften, der blandt andet har betydet en synlig øget pleje af området. I 2006 havde 50 børn skolehaver på Bispebjerg Bakke, i 2009 var det 375 børn, og i år er tallet nået op på 600 aktive skolehavedyrkere. Skolehaveforeningen driver skolehaverne i Københavns Kommune. Formand for foreningen er Camilla Friedrichsen, der afsluttede læreruddannelsen sidste år og som er daglig leder af Lersøparkens Skolehaver. Hjemmeside: kbhskolehaver.dk

6

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEKBER 2010


12476

Engelsk Ti komplette prøvesæt til skriftlig engelsk

Nyt prøveforberedende website

Fremtidens prøveform

Catherine Watson og Jette B. B Rosenberg MÅLRETTET PRØVETRÆNING Med Webprøver til engelsk kan eleverne teste deres niveau i lytte- og læseforståelse, sprog og sprogbrug samt øve sig i skriftlig fremstilling. Eleverne får umiddelbar feedback på deres besvarelser, og både elev og lærer har adgang til prøveresultaterne. ELEVMOTIVERENDE Webprøver til engelsk sparer læreren for tidskrævende rettearbejde og eleverne får mulighed for at arbejde i et motiverende digitalt format. Prøverne har et lettilgængeligt design, som både lærer og elev uden videre vil kunne gå til.

SE MERE PÅ WEBPRØVER.DK

Pr. år, pr. klasse, på 9.-10. klassetrin*

kr. 360,ex moms

* Fx betaler en skole med to 9. klasser og en 10. klasse kr. 1.080 ex moms.

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEMBER 2010

7


INTEGRATION PÅ SOMMERKOLONI Syv elever fra modtageklassen på Vigerslev Allés Skole var med på den årlige sommerkoloni på Torø. Eleverne fik en skøn ferie og blomstrede både sprogligt og socialt – takket være grundigt fodarbejde fra lærerne i M-klasserne.

AF FAGJOURNALIST MORTEN JENSEN

ftenmørket sniger sig ind over Torø og resten af det Sydfynske Øhav. Fordelt i køjer og soveposer kryber 24 soltrætte unger sammen og lytter åndeløst til en grufuld gyserhistorie. Minutter forinden kvidrede de løs om dagens bedrifter på kolonien Vesterborg, men nu kan man høre en knappenål falde, og gyserhyggen er tyk i det tætpakkede rum. – Godnatstunden var ren råhygge. Alle de små kolonibørn fra 1.-6. klasse samlede vi hver aften, og alle fik lov at fortælle om dagens bedste oplevelser. Den glæde og samhørighed, der lyste ud af alle de små historier om dagens aktiviteter, er nok den bedste oplevelse, jeg havde som leder på sommerkolonien, siger Marie Lyndgaard Hansen.

8

JAN KLINT POULSEN

A

Vandkampe og grufulde gyserhistorier som indsovningsmiddel indgår i sommerfornøjelserne.

– Men det allerbedste var, at vores modtageklassebørn smeltede ind i fællesskabet. Det var virkelig en succes at se dem fuldstændig glemme, at de har så meget sprog

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEKBER 2010

at indhente og bare være glade feriebørn som alle de andre. Marie Lyndgaard Hansen er lærer i M-klassen på Vigerslev Allés Skole i hjertet af Valby. I uge 29 og 30 var hun sammen med tre kolleger fra skolen leder på kolonien Vesterborg. Vigerslev Allés Skole har en lang tradition for at holde sommerkoloni på Torø, hvor skolens elever har fortrinsret. Kolonikontoret fylder så op med elever fra andre københavnske skoler; i år var der 30 elever fra Vigerslev Allés Skole og 12 elever fra andre skoler. For Marie Lyndgaard Hansen var det vigtigt, at også eleverne fra den nye M-1 og M-2 klasse fik mulighed for en skøn sommerferie sammen med andre børn. – Sidste år startede vi to modtageklasser på Vigerslev Allés Skole: en M1-klasse til indskolingseleverne og en M2-klasse til mellemtrinet. Jeg underviser i M-klasserne i idræt og dansk, og allerede fra begyndelsen var det vigtigt for os at få eleverne integreret i aktiviteter med de ’almindelige’ klasser. M-eleverne kommer på gæstepraktik i klasserne, og vi gør også meget for, at de har mulighed for at deltage i lege og spil i frikvartererne. Selv om det kræver en vis rummelighed af de andre børn, når M-eleverne ikke helt har forstået reglerne eller siger noget, der kan misforstås. For os var det oplagt, at vores M-elever ville kunne få en masse ud af at komme med på sommerkoloni, og vi begyndte derfor allerede tidligt på året at arbejde på sagen. TAKNEMMELIGE FORÆLDRE De syv M-elever fra Vigerslev Allés Skole, som deltog i kolonien, har bulgarsk, somali, polsk og ara-


JAN KLINT POULSEN

bisk som modersmål, så der var langt fra tale om en homogen gruppe. I foråret informerede Marie Lyndgaard Hansen om skolekolonien på forældremøder, og der blev tolket for alle forældrene. Hun beskrev også de syv elever og deres baggrund for de andre koloniledere på et planlægningsmøde. – Jeg synes, forældrene viste os en kæmpestor tillid ved at sende deres børn med os ud i det blå, og det kan jeg stadig blive benovet over. Da vi kom hjem efter 12 skønne dage, fik vi kram og kindkys af forældrene. De var så taknemmelige over, at deres børn havde fået en god ferie. – Der var selvfølgelig en del mere arbejde med at sørge for, at de fik alle de nødvendige informationer om kolonien, uden at vi druknede i tolkning. For eksempel ringede jeg til familierne dagen før, vi skulle af sted for at være sikker på, at der ikke var misforståelser om afrejsen. Marie Lyndgaard Hansen er sikker på, at den systematiske information og assistance til det praktiske fra skolens side gjorde det muligt at få M-eleverne med på koloni. Hun hjalp også forældrene med at søge friplads for nogle af eleverne hos Kolonierne. – Det lyder som et stort arbejde, men det var i grunden ikke så galt. I ét tilfælde cyklede jeg selv ind til kolonikontoret med en forælders årsopgørelse, og så var der straks en friplads. – En god erfaring er også, at man ikke skal drukne forældrene i information, men kun formidle det vigtigste. Et eksempel er, at alle børnene fik post hjemmefra, mens vi var på Torø. Postrunden om aftenen var et højdepunkt for ungerne, og vi ringede hjem til M-

Syv M-klasseelever fra Vigerslev Allés Skole, som deltog i kolonien, har bulgarsk, somali, polsk og arabisk som modersmål, men på kolonien talte de dansk hele dagen. Efter skolestarten ses M-eleverne oftere sjippe og spille fodbold med de andre i frikvartererne.

elevernes forældre, så alle unger fik et postkort hjemmefra. FAGLIGHED I VANDKANTEN Marie Lyndgaard Hansen er ikke i tvivl om, at de syv M-elever også fik en masse fagligt ud af at være med på sommerkoloni, hvor de talte dansk hele dagen. – Vores mål er først og fremmest, at kolonien skal være en dejlig ferie, men det var tydeligt efter et par dage, at den sproglige barriere betød mindre og mindre, jo bedre børnene lærte hinanden at kende. Det er jo rendyrket forforståelse til natur/teknik, når vi taler om vandmænd, tang, sand og bølger. Indimellem trak vi lige M-eleverne til side, eller hviskede dem i øret, så de var forberedt på den næste aktivitet. På Vigerslev Allés Skole er de ikke i tvivl om, at M-klasserne skal være en fast del af de to ugers skolekoloni på Torø. Erfaringerne med

planlægning og forældresamarbejde tages med til næste år, og teamet omkring M-klasserne mærker fremgang hos eleverne hjemme på skolen. – Som lærer i dansk-som-andetsprog glæder man sig jo over alle de nye ord, de pludselig bruger, og at se selvtilliden vokse på trods af de pudsigheder, de også får fyret af, smiler Marie. – En dag på stranden kaldte en af de arabiske drenge på min kollega Nanna og pegede ud i vandet: ”Hvornår vi skal i den dér svømmehal, Bananna?” – en formulering som de andre børn straks tog til sig, uden at det blev drilleri. – Der opstod nye venskaber på kolonien, og det allerbedste er, at vi nu ser dem oftere sjippe og spille fodbold på kryds og tværs i frikvartererne. Så det tør jeg da godt kalde integration, siger Marie Lyndgaard Hansen. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEMBER 2010

9


www.undernedskaering.dk

HISTORIEN GENTAGER SIG Nu må politikerne tage sig sammen, lød det fra forældrene og lærerne, da deres fælles hjemmeside blev releaset. Der er mange paralleller til skolesituationen for 100 år siden. Privatskolefrekvensen var som i dag på 24 procent, men dengang gjorde investeringer på få år folkeskolen til næsten alles foretrukne skolevalg. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

D

er var inviteret til release party i KLF’s hus på Frydendalsvej forrige mandag i anledning af, at foreningen i samarbejde med forældreforeningen ’Skole og Forældre’ åbnede en hjemmeside, der skal sætte fokus på de voldsomme nedskæringer, som den københavnske folkeskole er blevet udsat for gennem de senere mange år. 2010 er et helt katastrofalt år, og i 2011 vil nedskæringerne i de

to år beløbe sig til i alt en million kroner på en gennemsnitsskole. Elever, forældre og lærere tager skarpt afstand fra politikernes vedholdende forringelser af folkeskolerne i en tid, hvor der mere end nogensinde er brug for investeringer. UNDERNEDSKAERING.DK På hjemmesiden undernedskaering.dk kan du finde fakta om

Der var repræsentanter for skoleelevernes organisation, lærere og skoleledere, men fremmødet var meget begrænset i det silende regnvejr. 10

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEKBER 2010

skolernes økonomi, som politikere jævnligt og vedholdende giver misvisende og pyntede oplysninger om, og du kan følge, hvad der foregår på skolerne i forbindelse med kommunalpolitikernes budgetforhandlinger op til budgetvedtagelsen i Borgerrepræsentationen 7. oktober. POLITIKERNE MÅ TAGE SIG SAMMEN Ved præsentationen af hjemmesiden sagde formand for Skole og Forældre, København, Jens Thorsen, at forældre naturligvis ønsker en god skole for deres børn, men at det kniber i øjeblikket, for gentagne nedskæringer dominerer billedet. – Der mangler penge til skoledriften. Vi ønsker en folkeskole for alle, hvor vi møder hinanden i lokalområdet. Folkeskolen skal ikke bare være okay, men rumme god trivsel og høj faglighed, kreativitet og mangfoldighed, både for vores og vores børns skyld og til gavn for hele landet, sagde Jens Thorsen og understregede, at lærerne skal have tid til at tage ordentligt vare på alle opgaverne. – Der er brug for tid, når alle opgaverne skal løses. Folkeskolen har en stor styrke i mangfoldigheden, og den stiller samtidig nogle krav til både tid og penge. Jens Thorsen var iøvrigt træt af at høre på alle myterne om, at de københavnske folkeskoler er landets dyreste – alene i hovedstadsområdet ligger de nede på en 12. plads. – Nu må politikerne altså tage sig sammen, sagde Jens Thorsen. SOM FOR 100 ÅR SIDEN KLF-formand Jan Trojaborg tegnede et billede af folkeskolens situation og trak paralleller til de


MARUSA DESIGN / MARTIN SAVERY

københavnske skoleforhold for 100 år siden – en situation som forfatter Lars Olsen har beskrevet i sin bog ’Den sociale Smeltedigel’ (2009). I begyndelsen af 1900-tallet, da de borgerlige partier regerede København, gik de velbjergedes børn i private skoler, procenten var i 1908 på 24 ligesom i dag, mens de øvrige børn måtte tage til takke med offentlige, fattige skoler. Men da Socialdemokratiet ved århundredets begyndelse fik større indflydelse og malersvend og leder af datidens LO, Jens Jensen blev finansborgmester, kom der til at lyde andre toner – en rystende situation for de borgerlige at en så jævn og udannet person kunne sætte sig på magten og pengekassen i København. På det tidspunkt var der en lærer og flittig debattør, H.C. Johannesen, der skrev om den offentlige byskoles veje og mål – blandt andet at ’ethvert barn er samfundskapital, der er brug for en offentlig og gratis enhedsskole’. – Det er jo netop, hvad KLF og DLF gentager gang på gang nu til dags, det er faktisk den samme dagsorden i dag som dengang for 100 år siden, kommenterede Jan Trojaborg og omtalte nogle af datidens skolepolitiske programpunkter: De dygtige elever skal være rollemodeller. Alle samfundslag skal mødes i folkeskolen. Johannesen advarede desuden mod svælget mellem de rige og de fattige, og han talte for at mindske klassehadet både opad og nedad. – Det er formuleret i datidens sprog, men det der sker i dag er jo, at mange ressourcestærke forældre fravælger folkeskolen for at komme væk fra børn, de er utrygge

www.undernedskaering.dk www.undernedskaering.dk Politikernes destruktive spareplaner er præcis det modsatte af, hvad der er brug for. Derfor er forældre , lærere og elever gået sammen om at bekæmpe nedskæringer – besøg hjemmesiden undernedskaering.dk ved, som ikke kan det danske sprog godt nok og som har en anden etnisk baggrund. Det bliver vi nødt til at sige ligeud. – Vi står med en tilsvarende opgave i dag som i 1909, og H.C. Johannesen sagde også dengang, at hvis man skal bygge bro mellem de forskellige grupper og klasser, skal man have et fælles dannelsesgrundlag, og her er det den fælles folkeskole kommer ind i billedet. INVESTERINGER BAR FRUGT Jan Trojaborg omtalte, at skolehistorikeren Ning de Coninck-Smith kalder perioden op til 1914 for ’den moderne skoles gennembrud’ og siger, at det var her barndommen kom på dagsordenen. Hun fremhæver, at det var her man begyndte at interessere sig for pædagogik, man fik større viden om børnepsykologi, og man interesserede sig meget for børnehygiejne. – Igen kan vi sige, at det er nøjagtig de samme emner, der optager sindene i dag med etablering

af madskoler og fokus på idræt. Der sker en form for renæssance – og det, vi efterlyser for at komme videre, er det, som forældreforeningens formand Jens Thorsen nævner – nogle penge. Jan Trojaborg ridsede den efterfølgende udvikling op og nævnte, at i 1917 kom der rent arbejderflertal i København, og i den forbindelse mindskede man tilskuddet til privatskoler, man investerede i folkeskolen, og man gjorde det muligt at alle, der havde evnerne, kunne fortsætte gratis i kommunale og statslige gymnasier. I løbet af få år blev privatskolefrekvensen halveret. Med de ord blev budgetkampagnen skudt i gang. Vi klynker ikke, sagde Jan Trojaborg, men jeg oplever ude på skolerne, at lærerne synes, det er for ringe, at de ikke får mulighed for at give eleverne en bedre undervisning. Lærerne har stadig engagementet, og der foregår en masse gode ting, men manglerne er åbenlyse. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEMBER 2010

11


DE KAN IKKE SLÅ OS IHJEL TO UGER MED LÆRERLIVETS GLÆDER

Hvis nogen tror, at der mangler gejst på de københavnske skoler, må de tro om. Der er masser af energi, overskud og talent. Tænk hvad en kraftig økonomisk saltvandsindsprøjtning i folkeskolen kunne gøre af underværker. Jensen og Vang – hvad med at gøre Stauning kunsten efter? AF JAN TROJABORG, KLF’S FORMAND

Nu er jeg glad igen hver morgen, når jeg skal i skole, fortæller en kollega, efter at skoleinspektør Camilla Ottsen er kommet til på Brønshøj Skole. En glad lærer er også en god lærer, og udsagnet viser, hvor vigtigt det er at have dygtig ledelse. Efter et brag af en tiltrædelsestale er man ikke i tvivl om, at her er der tale om kontant lederskab med retning og opbakning. Dét supplerer den konstituerede vicer Sune Rasmussen i en meget vittig og varm tale med, at det også skal være sjovt at gå i skole, og at dét er det blevet igen. Med en rockende elektrisk guitar fyrer han og to kolleger lige det gamle bluesnummer ’16 tons’ af, så salen den gynger. Stærkt opmuntrende. Første skoledag er jeg på besøg på Holbergskolen, hvor skoleleder Søren Ellesøe veloplagt byder velkommen til det store personale, der strutter af ferieoverskud. 12

Fem nye kolleger præsenteres, mens den store tv-skærm på væggen sender de seneste Holberg-nyheder ud i rummet. Søren beder lige kollegerne om at skrue det imødekommende smil på, for i løbet af de seneste dage er der nemlig kommet 12 nye elever til. På vej ud møder jeg en gammel kending, en erfaren lærer der er overflyttet fra en nedlagt skole. Hun fortæller begejstret, at hun nærmest danser i skole, så skønt er det at være lærer ude på skolen i Emdrup. HUSK HELIKOPTERSYNET Flot iscenesatte og spektakulære inspektørindsættelser er en gammel københavnsk specialitet. Der gøres store anstrengelser for at give den tiltrædende en uforglemmelig oplevelse og gøre dagen til en fest for hele skolen. På Sønderbro Skole fik den nye skoleinspektør Erdogan Adanir helt sikkert et minde for livet. Om-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEKBER 2010

kranset af alle elever måtte han stige til vejrs i en helikopter, hvorfra han fra jorden fik den farvestrålende hilsen ’Velkommen til Sønderbro Skole’´ formet af alle poderne på sportspladsen. I salen til den officielle del optrådte 3. klasses kor med en aldeles smittende udgave af skolens ørehænger af en sang, ’Hvem vi er’ – med det stærke omkvæd: Vi er her for at lære noget Vi er her for at bli´ til noget mer Vi er her for at vise verden Hvem vi egentlig er. Som gæst kunne man se kvarterets etniske mangfoldighed afspejlet i den livlige børneflok, der helt øjensynligt nød at optræde og give den fuld gas. Stærkt opmuntrende. Tilbage på Frydendalsvej runger latteren fra 2. sal, hvor nogle og tyve tillidsrepræsentanter er på et intensivt kursus i systemisk ledelse. Magtens mange ansigter bliver drøftet, og i to- og tremandsgrupper analyseres eksempler fra dagligdagen. Der er ingen tvivl om, at KLF råder over nogle særdeles dynamiske og engagerede TR’ere, der i samarbejde med ledelserne kan bidrage til at forbedre skolerne og udvikle de store potentialer, der findes blandt elever, børnehaveklasseledere og lærere. NU KOMMER ELEVERNE MED Foreningens igangsættelse af kampagnen ’En bedre folkeskole – uden forringelser’ med hjemmesiden www.undernedskaering.dk foregik ved et såkaldt release party i forrige uge. End ikke et forrygende regnvejr kunne ødelægge den gode stemning, og blandt gæsterne kunne vi glæde os over 4 aktivister fra Danske Skoleelever, DSE, der ville melde sig under fanerne. Meget opmuntrende for der er ingen tvivl


Efter to hektiske uger med mange besøg på skolerne er formanden blevet ganske opstemt over humøret og engagementet hos lærerne. Tænk hvis flertallet på rådhuset kunne tage sig sammen og investere i folkeskolerne igen – en ’Jensen eller kaos-indsats’. Hvad ku’ det ikke blive til!

Bellahøj og berettede om skolens særlige ånd og et personale med masser af energi og vilje og evner til at skabe god undervisning af børnene. Jeg gad nok vide, hvor mange arbejdspladser i andre brancher, der kan byde på noget lignende med disse opbud af fantasi, begejstring og menneskelig varme. På Blågård Skole er det kollega Frank Steffensen, der med masser af anekdoter, sange, røde roser og humor af den på samme tid varme og skarpe skuffe, får en afsked, han og hustruen aldrig vil glemme.

Skoleleder Claus Mygind takker for Steffs indsats især over for de utilpassede drenge, som han altid har haft et godt tag på. Ud over den aldeles overvældende herlige stemning, glæder jeg mig over endnu et smukt renoveret og udstyret personalerum. Stærkt opmuntrende. Fredag sidst på dagen lokker endnu en dejlig invitation mig til et andet brokvarter, til Klostervængets Skole, der også i disse år gennemgår bygningsmæssige forbedringer. Her tager et fuldtalligt perso▲

FARVEL MED MANÉR Ikke kun bliver skoleinspektører kongeligt indsat, afskeder foregår sandelig også med maner. Af den afgående Jørgen Guldborgs grundige og følelsesladede afrunding af en lang og bevæget farveldag forstår jeg, at de udleverede Kleenex har gjort stor gavn. Formiddagens fantasifulde lærer- og elevoptrin, hvor mange børn hver især afleverede en potte Brændende Kærlighed var uforglemmelige. Guldborg gav en længdesnitsberetning over 18 års udvikling på den store, smukt udbyggede og moderniserede skole på Københavns højeste punkt på

NIELSVILHELM SØE

om, at eleverne med deres fantasi og energi effektfuldt kan gøre politikerne opmærksomme på, at der er behov for investeringer i folkeskolen. Det budskab bliver også udbredt mange steder i byen i disse dage ved uddeling af tusindvis af gocards ved skoler, metrostationer og på gader og stræder. Efter endnu en god og nyttig reception denne dag i det store, flotte, retablerede personalerum på Tingbjerg Skole viser skoleinspektør Joy Frimann Hansen stolt rundt på den gennemrenoverede skole. Imponerende store, tip-topmoderne faglokaler og lyse klasselokaler, stort set alle sat i stand. Sikken en forvandling fra en brandhærget og noget slidt arbejdsplads til en af byens flotteste skoler med gode forhold inde og ude. Joy fortæller, at hun får mange ansøgninger til ledige lærerstillinger fra unge kolleger, der ikke er bange for de store udfordringer, man møder i dette udsatte hjørne af byen, men de er fyldt med en lyst til ’at gøre en forskel’. Stærkt opmuntrende.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEMBER 2010

13


nale afsked med den afholdte kollega Mesut Sarbalkan, der går på efterløn efter 37 års ihærdig indsats især for de tosprogede elever. Opholdet i Danmark skulle efter flugten fra Tyrkiet være midlertidigt, men blev heldigvis permanent. Det har mange glædet sig over, også kollega Arly Christiansen, der med stor verbal ekvilibrisme og et smittende humoristisk overskud gang på gang får latteren til at runge. Folketingsmedlem Özlem Cekic fra SF tager ordet og fortæller om sin gamle lærers kolossale betydning for hende og hendes kammerater: ”Du gav os tro på os selv og behandlede os alle lige. Din indsats har været uvurderlig, og har været med til at lægge grunden til, hvor jeg er i dag. Aktiv i politik og medlem på tinge. Jeg véd ikke, om du er SF’er, men du meldte dig straks til min opstillingskampagne og var med til at dele mine pjecer ud.” Endnu et eksempel på betydningen af, hvad voksne med viden og hjerte betyder for børn og unges udvikling. Stærkt opmuntrende. JENSEN ELLER KAOS? For 97 år siden kom den senere statsminister Thorvald Stauning i Borgerrepræsentationen, hvor han fra 1919 til 1924 blev formand. I samarbejde med Radikale Venstre fik han Socialdemokratiet til at investere massivt i folkeskolen. Det foregik under mottoet ’Målet er at lave så god en folkeskole, så alle med god samvittighed kan sætte deres børn i den’. Den indsats fik privatskolesøgningen til at gå fra 24% i 1908, over 12% i 1924 og til at nå 5% i 1950. En imponerende indsats. 14

Tænk hvis det store centrumvenstre flertal på Rådhuset kunne gentage den bedrift. Ikke for at bekæmpe friskolerne, men for at genskabe folkeskolerne, som befolkningens naturlige møde- og dannelsessted forankret i hver sit lokalkvarter. ’Her vil fornemme og ringe, begavede og ubegavede kunne mødes’, som det blev udtrykt i datidens sprog. Der er brug for mødet mellem de forskellige samfundsgrupper i byen. Der er brug for sammenhængskraft, hvis velfærdssamfundet skal bevares og udvikles. Og der er brug for klassekammeratskabseffekten, hvor de velstillede forældre også tager personligt ansvar for de svagere stillede ved at sætte deres børn i den lokale folkeskole. Hvis man opfatter sig selv som ressourcestærk, kunne man jo passende bruge disse ressourcer på at trække på samme hammel i stedet for at isolere sig i beboelsesog skoleghettoer udelukkende med ligesindede og -stillede. Det var det brede lag af velfungerende familier, der for hundrede år siden var udgangspunktet, og den brede middelklasse blev derfor vundet for folkeskolen i kraft af store investeringer og dermed forbedringer. Tænk hvis byens vise fædre og mødre kunne gentage det kunststykke? Det ville være stærkt opmuntrende. Jeg er glad for − uden den mindste bæven i stemmen − at kunne sige, at skolens folk er klar til opgaven. Kunne det ske under parolen ’Jensen eller kaos’? Dét vil dette og næste års kommunale budgetter afsløre. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEKBER 2010

Af Margit Schaleck FOR 50 ÅR SIDEN Skolebibliotekskonsulent Det har længe været et udtalt ønske hos Danmarks Lærerforening og alle andre i skolebiblioteksarbejdet interesserede at få normeret en stilling som skolebibliotekskonsulent. Med den placering i skolens arbejde, som den blå betænkning giver skolebiblioteket, blev ønsket endnu mere aktuelt. I juni i år opsloges en stilling som skolebibliotekskonsulent hos statskonsulenten for folkeskolen som dennes pædagogiske og administrative medarbejder i skolebibliotekssager. Den nye stilling er besat med overlærer Johannes Nielsen, Emdrupborg skole. KK, nr. 25, september 1960 FOR 25 ÅR SIDEN En tak fra koloniledelsen Sommervejret drillede os lidt i år, men alligevel blev ferien til en herlig oplevelse for de 2400 københavnske drenge og piger, der fik muligheden for et 3 ugers ophold på en af vore kolonier. I år tog vi de renoverede Rørvig-kolonier i brug. Over 6 millioner kr. er der investeret i ombygningerne af de tre kolonier, og resultatet er over al forventning. Næste koloni på renoveringsplanen er Oldemark, der har ligget stille et par år pga. dens meget ringe tilstand. KK, nr. 28, september 1985


kunne have gavn af et bofællesskab, fortæller Ane Søegaard.

Ane Søegaard, forkvinde for de frederiksbergske lærere, er rykket ind i Københavns Lærerforenings hus. ”Vi har nok en særlig kultur, som en lille enklave midt i hovedstaden med små 1100 medlemmer heraf ca. 840 aktive”.

KENDER KØBENHAVN FKF-forkvinde Ane Søegaard er ikke ukendt med den københavnske skoleverden, idet hun har været lærer i tre år på den daværende Alsgades Skole – nu Vesterbro Ny Skole efter sammenlægningen med Ny Carlsberg Vejens Skole. Ane var derefter lærer på Tre Falkeskolen, en overbygningsskole i Frederiksberg Kommune. Hun har været medlem af kredsstyrelsen på Frederiksberg i 4½ år og forkvinde for FKF siden 2008, hvor hun blev valgt på generalforsamlingen.

VELKOMMEN TIL FREDERIKSBERG KOMMUNELÆRERFORENING Frederiksberg Kommunelærerforening (FKF) flyttede i august ind i lokaler på 1. sal i Frydendalsvej 24. Lokalefællesskab og faglig sparring er en fordel. TEKST OG FOTO: PETER GARDE

O

rganisatoriske ændringer har somme tider dønninger, der rækker længere end forudset, blandt dem er, at Frederiksberg Kommunelærerforening er flyttet et par hundrede meter fra sin lejlighed på Gammel Kongevej og ind på Frydendalsvej i KLF’s hus i nr. 24. På 1. sal har de frederiksbergske lærere indrettet sig, og i udsigtslokalet mod haven sidder nu formand for FKF, Ane Søegaard: – Vi er meget glade for at være her. Det er et plus for os at være i et fagligt miljø og somme tider kunne sparre med KLF’s sekretariat og formandsskab. Det ligger os

stærkt på sinde at professionalisere og udvikle sagsbehandlingen. Ideen til bofællesskabet opstod blandt andet, fordi lærerne på fem gymnasiale grundskoler i løbet af 2014 overflyttes fra FKF til KLF, fordi skolerne geografisk ligger i Københavns Kommune. – Vi har haft et særligt TR-netværk for de gymnasiale grundskoler, og er vigtigt for os at bevare den stærke opbakning om det, når de overgives til KLF. Tilsvarende har KLF været interesseret i at sikre varetagelsen af de medlemmers interesser, så ud af den situation opstod tanken om, at begge parter

Sagsbehandler Helle Munch Nielsen varetager sammen med Ane Søegaard de daglige opgaver i FKF.

ORGANISATIONSBEVÆGELSER Den organisatoriske bevægelse begyndte, da Frederiksberg og Københavns kommuner for et par år siden blev medlemmer af Kommunernes Landsforening (KL). En følge af det var, at KLF ikke længere skulle forhandle overenskomst med Københavns Kommune, det blev en opgave for Lærernes Centralorganisation (LC) i forhold til Kommunernes Landsforening (KL). Sidste år blev KLF almindeligt kredsmedlem i Danmarks Lærerforening, og en overgangsordning løber i de kommende fem år. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEMBER 2010

15


SÅDAN SKAL DER ANSÆTTES Vilkårlige ansættelser og manglende medarbejderindflydelse bør være fortid. De ansattes vilkår ved ansættelser og behandlingen af ansøgere er nemlig grundigt beskrevet i et nyt cirkulære fra Økonomiforvaltningen (ØKF) − cirkulære nr. 7/2010 af 2. juli.

AF JAN TROJABORG, NÆSTFORMAND I KFF − FÆLLESREPRÆSENTATIONEN I KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG

D

et er ganske forbløffende, at der ikke hidtil har været bindende centrale regler for ansættelsesprocedurer og for de ansattes rettigheder ved ansættelse af nye kolleger. Dette til trods for at kommunens 7 forvaltninger og Borgerrepræsentationen har udformet ordrige personalepolitikker og i over 10 år haft et værdigrundlag, hvor medarbejderindflydelse hyldes. Der skulle en pressesag til, før ØKF fik udformet en sammenhængende og dækkende beskrivelse af en anstændig procedure. De kritisable forhold, der kom frem i forbindelse med besættelsen af 4 stillinger i den nyvalgte overborgmester Frank Jensens se16

kretariat i vinter, førte til en meget kraftig kritik fra Folketingets Ombudsmand med opfordring til at rette op på den hidtidige praksis. Samtlige disse henstillinger er nøje fulgt, således at det foreliggende cirkulære bør danne baggrund for alle fremtidige ansættelsesforløb og studeres grundigt i alle samarbejdsudvalg. Cirkulæret kan findes på www. klf-net.dk under ’Løn og ansættelse’. MEDARBEJDERNE SKAL MED FRA START TIL MÅL Ledelsen på enhver kommunal arbejdsplads har pligt til at inddrage Samarbejdsudvalget (SU) til at fastlægge en ansættelsesprocedure,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEKBER 2010

der dog kan variere afhængig af stillingskategorien. Der er ikke noget fastlagt krav om antallet af deltagende medarbejdere, men der bør tages rimelige hensyn til store medarbejdergrupper og til, at de ansatte, der skal arbejde tæt sammen med den pågældende, kan deltage. Medarbejderne skal medvirke under hele forløbet fra formulering af stillingsopslag, udvælgelse af ansøgere til samtale og gennemførelse af ansættelsessamtaler. Deltagerne i bedømmelsesarbejdet er rådgivere for den indstillende og ansættende myndighed. Til brug for denne udarbejdes der for hver sag en indstilling, der er nøje beskrevet i cirkulæret. Hvert udvalg skal sikre sig, at ingen af deltagerne er inhabile. Det ikke tilladt at udtale sig om, hvem der har søgt stillingen, mens man i de fleste tilfælde godt må oplyse, hvor mange ansøgere der har været. DEN BEDST KVALIFICEREDE For at kunne ansætte den bedst kvalificerede ansøger til en stilling, skal der gøres en indsats for at tiltrække et bredt felt, hvoraf den efter en samlet vurdering bedste kan indstilles til ansættelse. Stillingen skal som minimum opslås på www.jobnet.dk og Københavns Kommunes hjemmeside. Men det bør overvejes, om andre elektroniske annonceringsmuligheder og / eller annoncering i trykte aviser og fagblade skal tages i brug. Annoncernes indhold og form afhænger naturligvis af stillingskategorien, men alle annoncer fra Københavns Kommune skal som bundtekst indeholde en formulering om, at kommunen betragter mangfoldighed som et aktiv.


JESPER FASTERHOLT

vurderingen af, hvem af ansøgerne der er den bedst egnede til stillingen. Der kan derfor ikke siges noget generelt om, hvor mange der skal indkaldes, men som tommelfingerregel kan man sige, hellere én for mange end én for lidt. Kun i undtagelser som fx bortrejse kan samtaler foregå, inden ansøgningsfristen udløber. Der kan i et ansættelsesforløb opstå et behov for at indhente referencer på ansøgere fra fx nuværende eller tidligere arbejdsgivere − hvilket i adskillige tilfælde kan være ganske klogt. Her skal ansøgerens tilladelse altid indhentes. Såfremt der modtages nye, faktiske oplysninger, er der notatpligt. Hvis disse oplysninger er til ugunst for ansøgeren, skal denne partshøres.

Der er god grund til at makulere forkerte ansættelsesprocedurer og sætte sig ind i de gældende regler – det er vigtigt, at medarbejderne udnytter deres medindflydelse ved ansættelser. Angivelser som ’kvalificeret ansøger haves’ eller lignende må aldrig anvendes, lige så lidt som en ledig stilling ikke må annonceres ved internt opslag. Undtagelser for opslag er kortvarige vikariater, ferieafløsning og tilsvarende kortvarig beskæftigelse. Ombudsmanden anbefaler, at ansøgningsfristen almindeligvis skal være på mindst 14 dage. Genopslag bør almindeligvis kun foregå, hvis man ved et fornyet opslag kan forvente ansøgnin-

ger fra flere kvalificerede ansøgere. Genopslaget bør indeholde en tilkendegivelse om, at tidligere indgivne ansøgninger vil blive taget i betragtning, med mindre de tilbagekaldes. ANSÆTTELSESPROCEDUREN De ansøgere, der efter en konkret vurdering skønnes bedst egnede, bør indkaldes til en ansættelsessamtale. Samtalen med ansøgerne sker med henblik på at skaffe et tilstrækkeligt sikkert grundlag for

KORTVARIG BESKÆFTIGELSE OG KONSTITUERING Offentligt opslag kan undlades ved kortvarige vikariater, ferieafløsning eller anden kortvarig beskæftigelse. En grænse på 3 måneder anses for rimelig af hensyn til det administrative arbejde. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt for SU at udarbejde en mere enkel og mindre tidskrævende proces. Det er dog fastlagt i cirkulæret, at alle ansættelser er omfattet af reglerne om medarbejdermedvirken. Konstitution eller konstituering kan kun foretages, hvis den er af kortere varighed. Dette er et elastisk begreb, men det strækker sig næppe over 3 måneder. AFSLAG En begrundelse for afslag, der i sagens natur er et skøn, skal være korrekt i den forstand, at den er et udtryk for de forhold og overvejelser, der har ført til afgørelsen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEMBER 2010

17


Derfor er det en selvfølge, at det er de personer, der har deltaget i afgørelsen, som også formulerer eller godkender begrundelsen. OMFLYTNINGER Hvor det er sagligt begrundet, kan der ske omflytninger af personalet. Det kan forekomme ved omstruktureringer i kommunens forvaltninger og ved brug af interessetilkendegivelser fra den enkelte medarbejder. Ved større afskedsrunder skal medarbejderne forsøges omplaceret til andre stillinger i kommunen, således at færrest mulige afskediges.

18

SOV IKKE I TIMEN Som medarbejder er det vigtigt at anvende disse regler, som nogle ledere omgår eller helt enkelt ikke kender. Det er derfor vigtigt, at SU’s medlemmer hurtigst muligt bringer dette meget væsentlige cirkulære på SU’s dagsorden, og at man her fastlægger nogle af de beskrevne procedureregler afpasset den pågældende arbejdsplads. De ansattes repræsentanter i et bedømmelsesudvalg har nøjagtig samme indflydelse som de øvrige medlemmer og bør tale på vegne af de ansatte. Medarbejderne har også ret til at erklære sig uenig i den afgivne indstilling med en klar begrundelse. Det kan have betydning for den besluttende myndigheds afgørelse. Det er derfor en god idé, at tillidsrepræsentanten bruger den lokale klub til at være med til at formulere krav og forventninger til de forskellige stillingstyper. TR har også en vigtig rolle i at sikre, at ledelsen ved alle ansættelser anvender disse regler, der sikrer lige vilkår for ansøgere og giver de ansatte den medindflydelse, der er så væsentlig for et godt arbejdsmiljø. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEKBER 2010

SØG OG FIND I KK’S DATABASE

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk – klik på Artikelsøgning over forsidebilledet.

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Giv dine børn en enestående ferieoplevelse på KLF’s egen bilfrie ø Torø For kun 3.500 kroner/uge får du en pragtbolig med plads til 7 personer, alle moderne faciliteter og en herlig udsigt over Lillebælt. Vælg mellem 3 skønne strande – alle i gåafstand. ½ times kørsel til Egeskov slot og 1½ time til Legoland. Ring flux til Kolonierne på 3325 4425. Se fotos og tv-klip på www.klf-net.dk

SE KLF – TV FRA TORØ

SÆRLIGE FORHOLD I jobs, hvor den ansatte får direkte kontakt med børn under 15 år, er det lovpligtigt at indhente en børneattest. Det er ikke tilladt at favorisere ansøgere på grund af alder, køn, etnicitet eller politisk overbevisning. Der gælder særlige lovpligtige regler i forhold til handicappede ansøgere, hvorfor disse forhold i aktuelle tilfælde bør studeres i cirkulæret. Straffede personer må ikke generelt udelukkes, men det skal konkret bedømmes, om det strafbare forhold har betydning for bestridelsen af jobbet. Der er ikke krav om offentlige opslag ved flexjob og andre job i henhold til Det sociale Kapitel. Undtagelsen gælder også ved jobtræning, løntilskudsjob og lignende. Opsagte, men endnu ikke fratrådte medarbejdere, bør opfordres til at tilmelde sig Københavns Kommunes gratis mailservice (jobagenten), der giver den pågældende besked, når der opslås job, som

matcher den enkeltes ønsker og kvalifikationer.


KOMMENTAR

B

udgetforhandlingerne er i fuld gang. Sidste efterår traf I en politisk beslutning og fyrede først de pædagogiske konsulenter, der vejledte og bistod skolerne med vores kerneydelser på områderne undervisning i dansk som andetsprog og integration. Siden nedlagde I helt afdelingen ’Integration og Mangfoldighed’ i BUF. Den afdeling der samlede og spredte viden. Som I husker, afstedkom det en forfærdet reaktion på de købehavnske skoler samt i en lang række medier. Ikke mindst i en stor og grundig redegørelse i ’Folkeskolen 7/2010’, hvor man sammenlignede nøgletal for tosprogsberedskabet i 6-byerne. København lå helt i bund! Såvel skoleledere som lærere var målløse og foruroligede over beslutningen. Fyringerne og nedlæggelsen af den centrale enhed i BUF har katastrofale konsekvenser for kommunens etniske minoritetselever. Der er ikke længere kompetente og veluddannede mennesker ansat i BUF, der kan give lærere og skoleledere vejledning og sparring i, hvad der skal til for at højne vores etniske minoritetselevers skolekundskaber samt, hvorledes skolerne kan medvirke til at fremme integrationen. I DAG INGEN FAGLIG INDSIGT I BUF PÅ DET OMRÅDE Med den nye organisationsstruktur i BUF er der i stedet blevet op-

INTEGRATION PÅ BUDGETTET MONICA EDELMANN, FUNKTIONSLÆRER PÅ HYLTEBJERG SKOLE, PÅ VEGNE AF FUNKTIONSLÆRERNE I SPROGCENTRENE PÅ SAMTLIGE SKOLER I KØBENHAVN

rettet et kontor – ’Afdelingen for Pædagogisk Faglighed’. Det kontors opgaver er mange og brede. Kun en lille del angår dansk som andetsprog og integration. Der sidder gode folk. Men ingen har den nødvendige fagfaglige og pædagogiske indsigt, som var tilstede inden fyringerne og elimineringen af ’Integration og Mangfoldighed’. Vi kan som skole ikke få rådgivning mere. Der er ikke længere en central forvaltning, der holder skolerne på sporet. Og det er – for at bruge et enkelt ord – en katastrofe. I MÅ VISE I FORSTÅR DET Budgetforhandlingerne er nu godt i gang, og vi vil atter opfordre jer til at prioritere midler til at oprette en central enhed med veluddannede forskningstilknyttede pædagogiske konsulenter, der kan tage over, hvor ’Integration og Mangfoldighed’ blev tvunget til at slippe. Hvordan forestiller I jer ellers, at I kan være med til at fremme integrationen og lukke det faglige præstationsgab mellem etniske mino-

MAJ CARBONI

Kære politikere i Børne- og Ungdomsudvalget

Monica Edelmann, funktionslærer på Hyltebjerg Skole

ritets- og majoritetselever? Vil I fortsat ellers stå inde for såvel store forskelle i integrationsindsatsen som i kvaliteten af undervisningen af de tosprogede elever mellem kommunens skoler? Som bekendt: al forskning viser, at den integrationsindsats, som virker, er den, der er knyttet til skolen. I håb om positiv respons i forbindelse med de igangværende budgetforhandlinger. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEMBER 2010

19


KOMMENTAR

TUNGT ELLER LET? SKAL EN LÆRER HELST IKKE FYRES?

NIELSVILHELM SØE

AF LISE W. EGHOLM, SKOLELEDER, RÅDMANDSGADES SKOLE

F

ormand og næstformand for KLF fyrer en bredside af mod mig i sidste nummer af dette blad. Selvfølgelig skal de reagere, når de åbenbart oplever, at lærerstanden står for skud. Jeg synes, der er noget ’automat-pilot’ over det, og i min optik anstrenger de sig for at misforstå mit budskab. Det drejer sig om en artikel i Politiken 30. juli. Interviewet foregik en måned før, så den gode snak, jeg havde med Jacob Fuglsang ligger lidt langt væk nu. Jeg er selv udmærket tilfreds med artiklen og har da også godkendt ordlyden, men ikke overskriften og det fremhævede. Det er redaktøren, der vælger det. Hvis man kun læser de store bogstaver, kan man tro, at jeg er i gang med en hetz mod lærerne. Det handler for mig om præcis det modsatte. Min far var lærer, min yngste søn er lærer, jeg har selv været en glad lærer i 20 år. Jeg er meget optaget af den kolossale betydning, det har for eleverne at have en god lærer. Efter snart 40

20

år i det københavnske skolevæsen har jeg oplevet en del lærerværelser, både som lærer og som leder. De fleste lærere er dygtige, ordentlige, engagerede og knokler med deres opgaver på en fin måde og opnår derfor også gode resultater og forhåbentlig anerkendelse fra børn, forældre, kolleger og ledere. Men der er nogle, der bare ikke skulle have været lærere, og det er dem, jeg taler om. Jeg taler ikke om de syge eller dem, der har et misbrugsproblem, men om dem, der ikke kan levere kerneydelsen: at formidle, at undervise. Alle kender dem, og det burde derfor ikke være odiøst at nævne problemet. Jeg taler ikke om min skole, men om alle de skoler, jeg har kendskab til, og det er ikke få. VIDERE  UDEN BRODNE KAR De mislykkede lærere findes, og man kan komme af med dem, men det er svært. Jeg kender udmærket reglerne. Efter min mening er det bare for svært, og det ærgrer mig i forhold til alle de gode, men allermest i forhold til de børn, som det hele handler om. Der er børn, der får ødelagt deres forhold til et fag for livstid grundet en elendig lærer, og det er ikke acceptabelt. Det glæder mig at høre lærerforeningen sige, at ingen er tjent

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEKBER 2010

med at fastholde dårlige lærere. Helt enig, og det er det, jeg siger i artiklen. Selvfølgelig skal vi alle have ordentlige arbejdsvilkår, det er klart. Men der er for mig at se for lidt fokus på elevernes arbejdsmiljø. Jeg var/er naturligvis optaget af rammer for skoleledelse, og da vores skoler i stadig højere grad skal køres som virksomheder, rimer det ikke, at der ikke er bedre mulighed for som leder at ’sætte sit hold’. Så kritiseres jeg for mit sprog og mine udtryk. Indrømmet: Jeg er bramfri og mine udtalelser kan virke bombastiske. Men jeg har til gengæld mødt mange, der har rost mig for tydelig og klar kommunikation. Der er naturligvis forskel på mundtlighed, hvor friheden er større og skriftlig kommunikation, som virker mere endegyldig og derfor kræver større forsigtighed. Jeg er opmærksom på mit sprogbrug, men synes omvendt det vil være trist, hvis debatten helt mister liv og farve. Det sidste afsnit i artiklen af formand og næstformand oplever jeg faktisk uanstændigt. Min rosende omtale af personalet på Rådmandsgades Skole bliver mistænkeliggjort. Det er upassende. Jeg vil ufortrødent arbejde videre med vores dygtige lærere, og hvis der opstår problemer, vil jeg naturligvis handle på dem. Folkeskolen står i den grad for skud for tiden. Så er det vel i orden, at vi, der er varme tilhængere af den, går ind i debatten og også tør nævne de områder, der kunne være bedre. Ellers kommer vi ingen vegne. Og vi skal videre med vores dejlige arbejde til gavn og glæde for de kære børn. Og uden de brodne kar, der måtte findes, både blandt lærere og ledere. ■


Hvem skal tildeles

KOMMENTAR

INVITATION TIL DIALOG OM DÅRLIGE LÆRERE OG LEDERE

’DEN GYLDNE PEGEPIND’ 2010 og dermed 10.000 kroner?

AF JESPER CHRISTENSEN S, BRMEDLEM OG MEDLEM AF BØRNE OG UNGEUDVALGET

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS

D

HÆDERSPRIS ’DEN GYLDNE PEGEPIND’ UDDELES PÅ DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING FREDAG 29. OKTOBER.

P

EGET FOTO

en 30. juli bragte Politiken et interview med skoleleder Lise Egholm fra Rådmandsgades Skole, hvor Egholm beretter, at det er for svært at afskedige dårlige lærere. Ifølge Egholm er det hæmmende for både engagement og undervisningskvalitet. Kort tid efter svarede Københavns Lærerforening, at Lise Egholm taler mod bedre vidende. Ifølge foreningen er det en skrøne, at det er svært at afskedige dårligere lærere – det er tværtimod skolelederne, den er gal med. Det står sløjt til i den danske folkeskole, hvis diskussioner om kvalitet og faglig udvikling skal ske i pressen. Folkeskolen er under beskydning fra alle sider, og det nytter ikke, at folkeskolen selv tager plads bag kanonerne. På overfladen har vi at gøre med en uovervindelig uoverensstemmelse mellem de to parter, men fælles for dem begge er, at de har kvaliteten af børnenes undervisning for øje. Det har vi også i Københavns Kommunes Børne- og Ungeudvalg, og derfor vil vi gerne tilbyde at sætte os for bordenden i en dialog mellem parterne. Opgaven er at finde den bedste balance mellem lærernes jobsikkerhed på den ene side og sikringen af, at eleverne kun møder højt kvalificerede og motiverede lærere

risen er indstiftet for at sætte fokus på hoved-

stadens folkeskole og for at

Jesper Christensen (S).

styrke initiativer og belønne ildsjæle. Prisen uddeles til én eller flere

på den anden side. Det går ikke, at man kan køre på frihjul i årevis uden at blive mødt af krav om forbedringer, tilbud om efteruddannelse og i sidste instans evt. en fyreseddel. Men det skal heller ikke være sådan, at man som lærer skal frygte en fyreseddel pga. et midlertidigt fald i motivationen. For at kunne løse opgaven kan vi blandt andet se på nogle af Rejseholdets anbefalinger om efteruddannelse og kompetenceudvikling for både lærere og skoleledere. Heldigvis er det ikke mange lærere, det drejer sig om. Langt de fleste lærere i den københavnske folkeskole er særdeles dygtige og engagerede, men for dem, der ikke er, er der behov for en holdbar løsning. Lad os sammen finde den løsning. ■

personer, der har gjort en særlig indsats for den københavnske folkeskole. ’Den Gyldne Pegepind’ blev uddelt første gang i 1995. KLF’s medlemmer opfordres til – kort og skriftligt – at indstille personer, der kan være mulige kandidater til prisen.

Forslag skal være foreningen i hænde senest fredag 24. september kl. 12 Bestyrelsen træffer herefter beslutning om, hvem der skal modtage det ærefulde pegeredskab.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEMBER 2010

21


BRKOMMENTAR

MARTIN FOLDGAST

EN FOLKESKOLE FOR ALLE – OGSÅ DEM DER IKKE ER BOGLIGE AF ANNE VANG, BØRNE OG UNGDOMSBORGMESTER, BR

A

lle skal ikke i gymnasiet, men folkeskolen er indrettet, som om de skal. Det er på tide, at vi begynder at tage hensyn til de elever, der ikke vil have en boglig uddannelse. I slutningen af december besøgte jeg Klostervængets Skole. Det var en helt speciel oplevelse på mange måder, men måske allermest fordi eleverne dårligt havde tid til at hilse på mig. De havde nemlig travlt. De var ved at lave juletræsfødder, og der blev banket og savet for at få det hele færdigt i tide til jul. Ligesom der blev regnet omkredse, læst manualer og målt op. De vilde drenge i syvende og ottende lærte en masse – næsten helt uden at opdage det, så opslugte var de. Den dag på Klostervængets Skole var min første som borgmester – men den kunne ikke have været mere velvalgt til at sætte en grundtone. For på mine ture rundt omkring i den københavnske folkeskole har jeg set lærere, der bruger al deres kreativitet og faglighed for at få ungerne til at lære. 22

Også de børn, der ikke nødvendigvis er bogligt begavede – men som alligevel sagtens kan blive gode i dansk og matematik. Især hvis døren til det boglige åbnes for dem gennem deres interesse for og succeser i andre fag. ELEVER SKAL LÆRE HVAD DE ER GODE TIL Desværre har jeg også oplevet politiske rammer for folkeskolen, som ikke helt anerkender børns forskellige måde at lære på. Steen Hildebrandt og Per Fibæk udtrykker det rigtig fint i ’Når klokken ringer ud’. Her beskrives en folkeskole, hvor mange elever mister gejsten og føler sig uduelige, fordi undervisningen er tilrettelagt efter boglige ambitioner, som de ikke har. En folkeskole, som desværre ikke evner at få næsten tyve procent af børnene med på vognen og gøre dem klar til en ungdomsuddannelse. Jeg håber, at vi kan finde en anden vej for København. Vi skal gøre op med industrisamfundets folkeskole og skabe en folkeskole,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEKBER 2010

Anne Vang, Socialdemokraterne, børne- og ungdomsborgmester.

der rummer alle elever – også dem, der ikke lige drømmer om at blive læge eller advokat. For alle har noget, de er gode til. Ingen elev skal forlade den københavnske folkeskole uden at vide, hvad det er. Det kræver, at folkeskolen lærer børnene, at gymnasiet ikke er det eneste saliggørende. Og det kræver, at folkeskolen anerkender, at børn lærer vidt forskelligt. Derfor skal folkeskolen tilbyde eleverne forskellige måder at lære på, der svarer til deres interesser, evner og drømme. Københavnske lærere har svarene. Jeg har set elever blive pludseligt grebet af procentregning, fordi de skulle lege managere for et musikband og regne fortjenesten ud. Jeg har set elever forstå klimaforandringer ved at lave deres


egen lille model af systemet i et gammelt akvarium. Og jeg har set elever få succesoplevelser og lyst til læring gennem forløb, hvor skolen arbejder sammen med erhvervsvirksomheder om at tilbyde udvidet erhvervspraktik med ansøgning, medarbejderudviklingssamtale og målrettet brug af den tilegnede viden i skolens fag. PRIORITETER VED BUDGETTET Nogle gange er rammerne bare ikke til det. Derfor vil Socialdemokraterne i København ved efterårets budgetforhandlinger arbejde for at få en folkeskolepakke igennem. Vores allervigtigste prioritet for budgetforhandlingerne er ikke at skulle have en grønthøster, hvor alle skoler og institutioner skal aflevere en procentandel af deres budget. Hvis vi kan finde pengene til det, vil det næste på vores liste være en folkeskolepakke med ressourcer til, at skoler kan få lov at gennemføre erhvervsskoleforløb, øget brug af holddeling og meget mere. Vi får måske ikke det hele på én gang, for det er vigtigt, at det bliver en varig finansiering i stedet for midlertidige puljer, der løber ud, netop som tingene bliver en succes. Men jeg håber, at vi over de kommende år sammen kan skabe rammerne for en folkeskole med plads til de børn, der lærer på en anden måde end den boglige. ■

D E A D L I N E T I L K K 14 D E R U D KO M M E R 22. S E P T E M B E R E R F R E DAG 10. S E P T E M B E R

DEBAT

ADHD OG RITALIN

G

å aldrig tilbage til en fuser, men her er det fristende. En ny australsk undersøgelse af 2.868 børn og unge med diagnosen ADHD – omtalt i Psykolog Nyt nr. 14/2010 – viser, at de medicinerede (med ritalin) udviste lavere selvtillid og lavere social trivsel i forhold til diagnosticerede, der aldrig havde taget medicin. Endvidere viste undersøgelsen hverken tegn på forværring eller forbedring af kernesymptomerne – uanset om de unge fik medicin eller ej. Konkluderende viser undersøgelsen en manglende dokumenteret langtidseffekt af social, emotionel og skolemæssig formåen ved brug af ritalin. Til gengæld kunne man måle et forhøjet blodtryk på de medicinerede. Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder, Lergravparkens Skole

HAR BUF EN PER SONALEPOLITIK?

K

øbenhavns Kommune og Børne- og Ungdomsforvaltningen gør meget ud af at profilere kommunen som en attraktiv og rummelig arbejdsplads, og at det er en kommunal ambition at få en mere etnisk sammensat medarbejdergruppe. Det virker derfor besynderligt, at der ikke i forvaltningen er interesse for at fastholde de meget kvalificerede modersmålslærere, der med nedskæringerne i Budget 2010 er afskediget. Det er medar-

bejdere, der gennem mange år har fungeret upåklageligt, og som vil være savnet på de skoler, de har været tilknyttet. Københavns Lærerforenings bestyrelse har arbejdet ihærdigt for at få forvaltningen til at påtage sig den opgave at arbejde for, at de afskedigede kan placeres i anden og passende stilling, men ingen ønsker at påtage sig opgaven. I en kommune med 45.000 ansatte, må det da være muligt at finde beskæftigelse. Det er bare for usselt! Lars Sørensen, medlem af KLF’s bestyrelse

MINDEORD Lars Lyme Den 29. maj døde vores gamle, afholdte kollega Lars Lyme efter svær sygdom. Lars var lærer på Dyvekeskolen fra 1968-2008. Han redigerede vores skoleblad i mere end 25 år og lavede så flot et blad, at han blev indstillet til Den Gyldne Pegepind. Lars underviste i dansk, og mange elever har haft glæde af hans store litterære viden og hans rummelighed. Han havde i mange år tilsynet med sløjd og dermed ansvaret for, at ’skøtslet’ var i orden det hørte vi meget om! Værkstedet var hans andet hjem, og hver torsdag aften mødte gamle elever op til bl.a kajakbygning. Lars var på mange måder en stor mand, ’den sidste viking’ kaldte han sig, men også en modsætningernes mand: larmende og poetisk følsom. Det sidste udmundede i flere digtsamlinger. Lars nød livet i rigt mål, og verden er blevet mindre farverig ved

K K ’ S M A I L : K K @ K K - K L F. D K

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEMBER 2010

23


Lars død. Til begravelsen var kirken fyldt med hans store familie, venner, gamle kolleger og gamle elever.

STJERNEKAMMERET

KØBENHAVNS SLØJDLÆRER FORENING

Se stjerner på Bellahøj Skole Ordinær generalforsamling

Bente Trier og Grete Knudsen, på vegne af kolleger på Dyvekeskolen

40 års jubilæum 29. september 2010 Afdelingsleder Jan Reinhardt Hansen, Tagensbo Skole. 25 års jubilæum 1. oktober 2010 Overlærer Bjarne Stig Hansen, Hyltebjerg Skole.

STJERNEFOTO

PERSONALIA

I stjernekammeret på Bellahøj Skole kan skoleklasser opleve stjernehimlen på alle skoledage kl. 9.45 -11.15. Man kan også • se astronomiske billeder og videoer • lave eksperimenter • bygge kikkerter • lære at bruge et planetarieprogram Det er gratis for hold fra Københavns Kommune. Hold fra andre kommuner betaler 545 kr. Man kan bestille tid på tlf. 38 26 23 00. Se mere på www.bellahoej. kk.dk under Stjernekammeret.

afholdes tirsdag 2. november kl. 19 hos formanden, Lars Johansen, Valby Langgade 11, st. 2500 Valby, med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning. 3. Kassererens beretning. 4. Fastsættelse af kontingent. 5. Valg ifølge lovene. 6. Indkomne forslag. 7. Eventuelt. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være formanden i hænde senest 26. oktober. På bestyrelsens vegne Erik Fritzbøger

TR-UDSENDELSER UDSENDT SIDEN SIDSTE KK Få nyheder, opdateringer og relevante informationer fra KLF på SMS

Nr. 10 10/11 Vedr. efterårets budgetkampagne Nr. 9 10/11 Seniormøde hos Lærernes Pension Nr. 8 10/11 Vedr. aktiviteter i budgetkampagnen Nr. 7 10/11 Vedr. budgetkampagnen. Invitation til Releaseparty Nr. 6 10/11 Vedrørende seniorordninger – orientering om trepartsmidler

SEND ’KLF’ TIL 1231

Nr. 5 10/11 SMS plakat

* Det koster normal L E D I G E L E J E M Å L I K L F ’S E J E N D O M M E

SMS-takst at tilmelde sig. Herefter er det gratis.

LEDIGE LEJLIGHEDER PÅ NETTET • WWW.KLFNET.DK

Ønsker du at afmelde dig SMS-tjenesten? Send ’KLF STOP’ til 1231 Det koster normal SMS-takst at afmelde sig tjenesten.

24

Ledige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver kun opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK. Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke hjemmesiden. Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Dette gælder også i sommerferien. Det betyder blandt andet, at ledige lejligheder kan annonceres straks og ikke behøver at afvente udgivelsen af næste KK. Der vil gælde de samme principper for udlejning som hidtil.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEKBER 2010


NOTER Vellykket integration – nej, benhård assimilering Skoleledere og embedsmænd i skoleforvaltningerne glæder sig over, at stadig flere indvandrerfamilier vælger en anden skole end den lokale folkeskole. Men Anne Holmen, professor i tosprogethed og dansk som andetsprog på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, afviser at tolke tendensen som et resultat af vellykket integration. Hun kalder den et udtryk for, at et politisk flertal har gennemtrumfet en benhård assimilering, hvilket er noget helt andet end integration. Ritzau Holger Prisen 2010 Det blev den kontroverielle filosof, politolog, forfatter og DPU-lektor, Thomas Aastrup Rømer, der fik Holger Prisen 2010. Prisen uddeles hvert år i forbindelse med Det alternative sorømøde, som i år blev afholdt28.-29. august på Askov Højskole. Holger Prisen gives til én, der i særlig grad har gjort fyldest i det pædagogiske landskab eller fremmet kvaliteten i den offentlige debat om folkeskolen. Priskomiteen havde i år valgt at give den til én, der mestrer noget så sjældent som at tænke, tale og skrive smukt om pædagogik, filosofi og didaktik. Thomas Aastrup Rømer er med til at give os troen på pædagogikken og didaktikken tilbage, lød det i motiveringen. Men Thomas Aastrup Rømer mestrer også den benhårde polemik. ”Prismodtageren går lige i flæsket på pædagogisk instrumentalisme, og så tager han modigt kampen op mod det, han kalder de pædagogiske monarkier og den anonyme magt.

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING AFHOLDES FREDAG 29. OKTOBER KL. 15 TIL 19 I KORSGADEHALLEN EFTER GENERALFORSAMLINGEN ER DER

NG NING I N S D I ! L P T O S S H E R F E E G S D O N A UN TER D S SI E D K RY R K O N ÆT KA

S RE E ND E L

L KO E N

G LE

ER

I ’D ! A T EN ! D N ED Å M R IH VÆ G O M O K

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEMBER 2010

25


PETER GARDE

Camilla Ottsen flytter fra Nørrebro til udkants-Danmark som ny skoleleder på Brønshøj Skole.

NY SKOLELEDER PÅ BRØNSHØJ SKOLE

B

rønshøj Skole var pyntet op til fest i forrige uge, da Camilla Ottsen, souschef på Rådmandsgades Skole, blev behørigt indsat som ny skoleleder i Brønshøj. Funktionen tog hun hul på allerede fra begyndelsen af august, og at dømme efter tilkendegivelserne på indsættelsesdagen var der fuld til26

fredshed med hendes første tre uger. Områdechef Gunnar Dam Jensen stillede da også det retoriske spørgsmål, hvorfor Camilla Ottsen lod sig lokke så langt ud på landet, men nu det var sket, kunne han love, at forældrene i Brønshøj med glæde sætter deres børn i den lokale skole.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEKBER 2010

– Skolen er nøglen til resten af børnenes liv, og den nøgle har du nu fået, sagde områdechefen og lovede, at den ny skoleleder dermed gennem sit job har fået nøgle til et indhold i livet, der ikke er alle beskåret. Skoleleder Lise Egholm fra Rådmandsgades Skole gav sin makker gennem tre lykkelige år gode ord med på vejen. – I får en leder, der først og fremmest tænker pædagogisk, som kan kommunikere med alle fra børn til chefer inklusive vinduespudseren. Hun kan tale med mennesker og lytte, hun ved at det vigtigste ligger i relationerne mellem mennesker, og hun fungerer på demokratiske præmisser, sagde Lise Egholm, der også havde erfaret, at Camilla er stærk, flittig, humoristisk og så kan hun tillige en lille smule af det administrative med regneark. CHEFGARTNER Som repræsentant for skolelederne i distriktet sagde Karen Leth, Katrinedals Skole, at skoleledelse blandt andet går ud på at være chefgartner i et væksthus og kende jordbundens fugtighed, temperatur og gødningsbehov, så både børn og voksne kan folde sig ud. Skolelederne i distriktet havde glædet sig over den energi, Camilla havde taget med sig, og hun

krydsede fingre for, at måtte være vedvarende. SKOLENS FOLK Elevrådsformand Magnus bød hjerteligt velkommen til Camilla. – Dine første uger har ikke været skuffende, og vi glæder os til at samarbejde med dig. Tak fordi du gider hjælpe os, sagde elevrådsformanden, og den replik gav klapsalver. Formand for skolebestyrelsen, Christoffer Rosenkrands sagde, at forældrene har store forventninger til, at den ny skoleleder forstår at udnytte elevernes og forældrenes ressourcer, for dem er der mange af på de kanter. Brønshøj Skoles konstituerede souschef, Sune Schmack Rasmussen havde noteret sig, at Camilla Ottsen kommer med et nyt syn på ledelse, hvor døren er åben og de sociale kompetencer store. Selv sagde Camilla Ottsen, at hun før hun ansøgte om jobbet havde ladet sig fortælle, at der var nogle besværlige lærere på skolen, men hun mente ikke, at der eksisterer besværlige lærere. – Det drejer sig om at arbejde med relationerne, tro på fællesskabet og kaste sig ud i det, hvis vi skal vende en synergi. Fællesskab er det bærende i den udvikling, vi skal skabe, sagde Camilla Ottsen. ■ pg


* BI8fh_lWjBªd

./)KDUHWVDPDUEHMGHPHG/¶Q 6SDUGHUJLYHUGLJVWRUHPHGOHPVIRUGHOH

+•MHVWHUHQWHS¶GLQO•QNRQWRqODYUHQWHS¶GLWELOO¶Q 'DQPDUNVVXYHU’QWK•MHVWHUHQWHS¶GLQO•QNRQWR 3¶/6%SULYDWË/•QI¶UGXLUHQWHS¶GHI•UVWH NURJS¶UHVWHQ 'XI¶U/6%SULYDWË/•QS¶EDJJUXQGDIHQDOPLQGH OLJNUHGLWYXUGHULQJ)RUDWI¶/6%SULYDWË/•QVNDO GXY’UHPHGOHPDI./)RJVDPOHKHOHGLQSULYDW •NRQRPLKRVRV /DYUHQWHS¶GLWELOO¶QqXGHQXGEHWDOLQJ 1¶UGXKDU/6%SULYDWË/•QNDQGXRJV¶I¶ /6%SULYDWË%LOWLOLUHQWH VYDUHUWLO«23 S¶ 7LOPHGXGHQXGEHWDOLQJRJPHGODY VWLIWHOVHVSURYLVLRQ +DUGXHWELOO¶QLHQDQGHQEDQNRYHUI•UHUYLGLW ELOO¶QKHOWXGHQVWLIWHOVHVSURYLVLRQ

'HWHUQHPWDWVNLIWHEDQN 'XVNDOEORWLQYHVWHUHWLGWLOHWP•GHV¶NODUHUYL UHVWHQqRJV¶NRQWDNWHQWLOGLQQXY’UHQGHEDQN 2QOLQH .OLNLQGS¶ZZZNOIEDQNGN  3¶IRUVLGHQY’OJHUGX %RRNHWP•GH V¶ EOLYHUGXNRQWDNWHW 5LQJ 5LQJS¶RJDIWDOWLGWLOHWSHU VRQOLJWHOOHUWHOHIRQLVNP•GH

5HQWHVDWVHUQHHUYDULDEOHRJJ’OGHQGHSUMXOL

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEMBER 2010

27


FAGLIG KOMMENTAR

MARTIN FOLDGAST

FØRSTE KLASSE, TAK AF OLE HEIN CHRISTENSEN, KLF’S NÆSTFORMAND

erlingskes artikelserie fra foråret ’På 2. klasse’ er samlet i en såkaldt hvidbog og blev i sidste måned overrakt til undervisningsministeren af avisens chefredaktør – angiveligt for at give anbefalinger til efterårets forventede folkeskolereform. Usandheden om firedages uge i København, forældede og ukorrekte tal om lærernes arbejdstid samt usammenlignelige tal om skolernes økonomi videreføres ukritisk i hvidbogen, til trods for at disse er blevet tilbagevist af fagfolk. Det er derfor vanskeligt at tage anbefalingerne alvorligt. Seriøsiteten i oplægget fra Kommunernes Landsforening (KL) ’Nysyn på folkeskolen’ fra maj samt Rejseholdets rapport fra juni lader desværre også meget tilbage at ønske. KL foreslår fx med henvisning til Sverige, at der etableres en ny overbygning, hvor eleverne selv tilrettelægger undervisningen, selv om svensk forskning har påpeget, at det skaber større ulighed og dårligere resultater. Og når Rejseholdet anbefaler offentliggørelse af de nationale test, er det totalt udokumenteret og imod al viden på området. Det kan kun betegnes som et stykke politisk ideologisk bestillingsarbejde, der skal retfærdiggøre statsministerens tidligere udmeldinger på området. Lars Løkke Rasmussens ringe realitetssans er senest kommet til udtryk med forslaget om at hæve timetallet i de små klasser. Pædagogisk set kan forslaget godt diskuteres, men når man ser på kommunernes meget snærende økonomiske bånd, som regeringen har strammet år for år, kan man kun se udspillet som signalpolitik af værste skuffe. Postulater og halve sandheder kombineret med journalistisk uvederhæftighed samt ideologiske felttog og forslag, der ikke er realisable i virkelighedens verden, risikerer således at danne grundlag for den

28

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 13 • 8. SEPTEKBER 2010

NIELSVILHELM SØE

B

Regeringens discount-politik og dens discount-presse lever ikke op til hverken first, second eller third class.

reform, som regeringen vil fremlægge i nær fremtid for at bringe den danske folkeskole op i verdensklasse. Det er simpelt hen ikke godt nok, og det er absolut ikke lige dét, vi har brug for – tværtimod. Vi må udvikle folkeskolen på baggrund af forskning og dokumenteret viden frembragt gennem forsøgs- og udviklingsarbejder på skolerne. Lad os sammen indløse billet hertil på 1. klasse. ■


OM KK KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES AKASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: ole.hein@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: j.pilegaard@get2net.dk Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

UDGIVELSESPLAN 2010

KK 14: 22. september/uge38 sidste frist: 10. september KK 15: 6. oktober/uge 40 sidste frist: 24. september KK 16: 27. oktober/uge 43 sidste frist: 15. oktober KK 17: 10. november/uge45 sidste frist: 29. oktober KK 18: 24. november/uge47 sidste frist: 12. november KK 19: 8. december/uge49 sidste frist: 26. november ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12). ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2010 EX. MOMS

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

ABONNEMENT 2010

400 kr. inkl. moms.


GEOGRAFI · 7.-9. KLASSE Supplerende materialer

Ind i geografien/TEMA

Flere supplerende opgaver på Elevunivers.dk

SE OGSÅ! Håndbog til geografi En opslagsbog med korte forklaringer på vigtige faglige begreber og et praktisk værktøj for eleverne, når de skal forberede sig til afgangsprøven. Læs mere på alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

(15347) KK13-2010

TEMA-bøgerne går i dybden med udvalgte geografiske temaer. De udvider elevernes generelle baggrundsviden og sætter dem i stand til bedre at forstå vigtige geografiske mønstre, processer og sammenhænge. I bøgerne findes forslag til, hvordan man kan arbejde videre med temaet.


KK 13-2010