Page 1

K Ø B EN H AVNS KO M M UNESKOLE

Nr. 11 • 16. juni 2010

forsvar for velfærd aparte skolelukning I skole uden elever


peter garde

04

14

Aparte lukning af Familieskolen ved Furesøen Familieskolen ved Furesøen lukkes med få ugers varsel, og før en politisk beslutning om lukningen er taget. Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Peter Høstved: E-mail: pho@katrinedal.dk Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

18 28

Forside: Kommunalt og regionalt ansatte i hovedstadsområdet demonstrerede imod regeringens nulvækstplaner på velfærdsområdet, der allerede er belastet af store besparelser. Foto: Peter Garde

Nyt Nordisk Køkken i skolen Ligesom på verdens bedste restaurant Noma skal hjemmedyrkede nordiske råvarer ind i hverdagsmaden på skolen – som for eksempel rabarber. Ude og Hjemme kårer Danmarks bedste lærer – det er Helle på Dyvekeskolen. Kommentar ADHD – en lærermors erfaringer.

peter garde

peter garde

02

Demonstration for velfærd Blandt et par tusinde demonstrerende var tolv lærere fra Skolen på Islands Brygge med eget banner.

I skole uden elever To pædagogiske dage før det nye skoleår – lærernes skepsis er vendt til forventning.

16 21

Københavnermodellen – den oversete succes.

Debat

Faglig kommentar Krise? Hvis krise?! Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet. Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 14. juni Deadline KK 12: fredag 13. august, se ovenfor

niels-vilhelm søe

08 11

Indhold


leder

DAGLIGDAG OG FREMTIDSMÅL

E KK nr. 11 16. JUNI 2010 103. årganG

t turbulent skoleår nærmer sig sin afslutning. Ikke mærkeligt hvis mange lærere glæder sig til en pause, skønt den gamle skrøne om syv ugers sommerferie næppe holder stik på ret mange lærerværelser. At pædagogiske dage som forberedelse til det kommende skoleår kan være både en fornøjelse og en inspiration, skønt de som regel vil gøre et mindre indhug i ferien, omtales inde i bladet, men det stiller naturligvis krav til både indhold og form – side 10. De fleste lærere er nok vant til, at den daglige indsats i sig selv er den væsentligste belønning, de møder, men ikke altid. Et ugeblad, der ikke stiller alt for høje krav til læsefærdighed, har sat sig for at finde Danmarks tre bedste lærere – side 14. Bedst af alle er Helle, der har gjort en særlig indsats for en elev med ADHD, og tredjebedste lærer i landet er Lisbet, der har håndteret en klasse, der blev ramt af alvorlige kriser – begge er lærere på de københavnske folkeskoler. Vi siger til lykke og tilslutter os, hvad Helle beskedent siger: ’jeg har jo bare passet mit arbejde’ – og deler dermed æren med kolleger og alle de andre lærere, der – trods ofte upassende omtale – netop bare passer deres arbejde samvittighedsfuldt. Ønsket om at gøre skolen bedre har stået særlig højt på dagsordenen, og det ærinde har talrige skolefolk og politikere været ude i gennem det forløbne år. Blandt dem Skolens Rejsehold der netop har offentliggjort sine anbefalinger. Der er ikke så mange nye og banebrydende ideer i materialet, men en udfordring er det selvfølgelig at pege på de helt rigtige løsninger blandt mange kendte. Det er først og fremmest positivt, at rejseholdet har fokus på, at lærernes kvalifikationer er afgørende for god undervisning, og derfor kan vi kun tilslutte os anbefalingen om at øge efteruddannelse og forbedre læreruddannelsen. Som økonomien er i øjeblikket, er der ikke mange øre på skolerne til at vedligeholde og forbedre

lærernes faglige niveau, og det står i kontrast til de øgede krav til undervisningen. På det område kan øjeblikkelig indsats skabe lige så hurtige forbedringer. Ønsket om en forskningsbaseret læreruddannelse og højere krav til lærerstuderendes niveau i deres fag har lidt længere udsigter, men er et tiltrængt brud med princippet om, at en lærer bare kan undervise i alle fag. Det har i årtier været et forældet og skadeligt syn på jobbet og en sten i skoen for dygtige lærere med specifikke faglige interesser. Nogle af rejseholdets anbefalinger går på at råde bod på tidligere fadæser – for eksempel nedtoningen af pædagogiske fag og nedlæggelsen af specialundervisning som linjefag i læreruddannelsen. Eller at faginspektørerne (i hvert fald i København) blev sparet væk op gennem 1990erne. Anbefalingerne i dag går på at styrke specialpædagogikken, gøre dansk som andetsprog obligatorisk i uddannelsen og knytte flere undervisningsvejledere til fagene på skolerne. Inklusion og begrænsning i at udskille elever til specialundervisning er en rigtig og demokratisk retning, men det kræver naturligvis et nyt syn på kompetencer, ressourcer og mandskab i almenundervisningen. Som det er i dag, oplever nogle, at kun i specialklassen modtager eleven den rette foranstaltning – side 18. At nogle af rejseholdets anbefalinger er indbyrdes selvmodsigende giver tvivlen en positiv placering før beslutninger tages. For eksempel er rejseholdet talsmand for at vægte viden frem for holdninger, men hvorfor anbefaler det så offentliggørelse af testresultater og opløsning af klassefællesskabet gennem ubegrænset holddeling – i modstrid med, hvad forskningen peger på? Desuden understreger rejseholdet, at lærernes didaktiske kompetencer er altafgørende, men vil samtidig åbne mere for personer uden læreruddannelse. Det er subjektive synsninger i modstrid med tilgængelig viden. Rigtig god sommerferie! pg KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

1


deraf følgende ringere arbejdsmiljø, der har fysiske og psykiske omkostninger for de ansatte. Nedskæringer og nulvækst medfører forringet service over for befolkningen og især rammes de svageste hårdt. Det er ganske vist i overensstemmelse med regeringens og støttepartiets politik – derfor protesterne. Der er brug for en bred mobilisering for at sikre et regeringsskifte ved det kommende folketingsvalg om senest halvandet år, var budskabet fra talerne ved demonstrationen.

Tre lærere fra Skolen på Islands Brygge havde bundet højre arm i slynge for at demonstrere, at med nulvækst i den offentlige sektor er der kun råd til venstrehåndsarbejde.

DET ER NU VI SKAL SIKRE VELFÆRDEN I DANMARK De offentligt ansatte i hovedstadsområdet demonstrerede 2. juni for anstændig velfærd og imod regeringens nulvækstplaner, der i realiteten indebærer stadigt flere besparelser. Kæmpedemonstration med samme formål gik gennem byen 8. juni.

tekst og foto: peter garde

E

t par tusinde offentligt ansatte mødtes til demonstration 2. juni i anledning af, at regeringens forhandling med kommuner og regioner om næste års økonomiske rammer skulle tage sin begyndelse. Kravet fra regeringen er

2

nulvækst, men det betyder i realiteternes verden besparelser, blandt andet fordi der kommer mange nye ældre med plejebehov. Samtidig lider mange arbejdspladser i det offentlige under tildligere besparelser, mangel på hænder og et

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

angreb på velfærden Ved demonstrationens start sagde Britt Petersen, formand for KFF (Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation, der er talerør for Københavns Kommunes 45.000 ansatte), at alle er afhængige af, at den offentlige sektor fungerer: – Men økonomien er blevet dårligere, og efterhånden må vi gå rundt og undskylde over for borgerne, når velfærden ikke slår til. Britt Petersen citerede fra Lars Løkkes tale ved Folketingets afslutningsdebat samme dag, hvor han udtalte: ”Vi har holdt hånden under kommunernes økonomi...”, ha, ha, ha, høj latter bredte sig i folkemængden. På Rådhuspladsen sagde socialdemokraten Mette Reismann (MB) i overborgmester Frank Jensens fravær, at regeringen er i gang med at nedbryde velfærdssamfundet med en uanstændig økonomisk politik og et frontalt angreb på børnefamilierne. ud med asocial regering På Christiansborg Slotsplads stødte de ansatte i Region Hovedstaden til demonstrationen. Her talte næstformand i KFF og formand


for de københavnske lærere, Jan Trojaborg. Han rettede et skapt angreb på regeringens uansvarlige og asociale økonomiske politik. – Denne dybt uansvarlige regering har overhørt alle fornuftige advarsler i sin sædvanlige arrogante, asociale og selvtilfredse forstokkethed. Nu kommer den og kræver forståelse og ansvarliged af befolkningen. Det får den ikke – overhovedet ikke!, fastslog Jan Trojaborg og fortsatte: – Vi er lede og kede af en regering, der systematisk undergraver velfærden og med sin sidste plan helt åbent går til angreb på fagbevægelsen. Den skal ikke lykkes med sit hævntogt, der også omfatter skattefradragsloft på de faglige kontingenter. – Regeringen vil forringe dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Den undergraver den ellers med rette højt besungne danske model, ’flexicurity’, der har været en væsentlig årsag til en ellers stærk dansk økonomi, der er baseret på et arbejdsmarked i dialog og balance, sagde Jan Trojaborg og understregede behovet for ekstra indsats på skole- og uddannelsesområdet. nej til pakken! FTF og LO arrangerede demonstration 8. juni mod regeringens såkaldte genopretningsplan. Her deltog en mange tusindtallig skare københavnere og tilrejsende fra hele landet. Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF, som repræsenterer offentligt ansatte herunder lærerne, proklamerede et nej til pakken. Hun advarede mod dens mange forringelser og fastslog, at Danmark i stedet skal satse mere på uddannelse: – Bedre uddannelser til de unge, bedre uddannelser til de arbejdsløse og bedre efteruddannelser.

Et par tusinde demonstrerende luftede de røde faner på turen fra Kommunernes Landsforening via Rådhuspladsen til Christiansborg Slotsplads. Københavns Lærerforenings fane ses yderst til venstre. Desværre lægger regeringens udspil op til at gøre det modsatte. Formand for LO, Harald Børsting, var demonstrationens anden hovedtaler, og han sagde som de øvrige talere nej til regeringens så-

kaldte genopretningsplan og modtog tilhørernes udelte tilslutning. – De velhavende har mæsket sig i vin og skattenedsættelser, og nu vil de have de fattige til at betale regningen, lød hans vurdering. ■

Blandt de faglige organisationer, der demonstrerede for fortsat velfærd og varme hænder i den offentlige sektor, var BUPL og FOA. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

3


APARTE LUKNING AF FAMILIESKOLEN VED FURESØEN BUF lukker i praksis Familieskolen ved Furesøen med få ugers varsel, og før den politiske beslutning er taget. Lukningen kaldes på forvaltningens nysprog for en omlægning, men er reelt en nedskæring på 30 procent. De specialiserede lærere, der netop har fået en omfattende efteruddannelse i systemisk metode, kan overflyttes til andre skoler eller eventuelt blive fyret, som BUF skriver – nu hvor forflyttelsesrunde og fagfordeling på de øvrige skoler er afsluttet. BUF’s besparelse lyder på 6,5 mio. kroner. tekst og foto: peter garde

T

rods kulde og regn er det smukt forår omkring 1. maj på Familieskolen ved Furesøen. Træerne er grønne og den tidligere observationskoloni har nu fungeret i snart tre år som familieskole med gode resultater til følge. Lærerne har været igennem en omfattende efteruddannelse i systemisk metode efter Marlboroughmodellen, der blandt andet har indbefattet en uges kursus på Marlborough-family Center i London. Metoden er kendt for at have god effekt, når kriseramte eller dårligt fungerende familier skal rettes op. Og det var netop målet med at etablere familieskole – at skabe positive forandringer i tæt

4

samarbejde med forældrene for børn med bekymrende adfærd med henblik på en vellykket inklusion i folkeskolen – altså et meget vigtigt led i gennemførelsen af Specialreformen. Familieskolen ved Furesøen har fra starten forsøgt at udbrede kendskabet til dens særlige tilbud for elever med AKT-problematik. Det er ikke altid lykkedes at komme igennem med det gode tilbud, men de skoler, den har haft et nært samarbejde med, har været nærmest begejstrede. – Tænk at vi bare skal tage telefonen og ringe til jer – ikke noget med lange indberetninger og central visitation, har typisk været re-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

aktionen fra lettede lærere og skoleledere, fortæller lærer og tillidsrepræsentant på Furesøen, Niels Jensen. Ingen besked fra buf Stor var derfor lærernes overraskelse, da de i begyndelsen af maj tilfældigvis fandt en information på nettet om, at Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslog en besparelse på 6,5 mio. kroner på familieskolerne – de to andre er Kursusstedet i Hellebæk og Villa Rolighed på Østerbro. Hvad der især undrede lærerne på Furesøen var, at 6,5 mio. kroner præcis er, hvad deres skole koster alt inklusive på et år. Da den pr. 1. april i år nytiltrådte leder af Sundhed, Støtte og Rådgivning i BUF, Laila Kildesgaard, 6. maj besøger skolen for at hilse på og præsentere sig, spørger lærerne, hvad der ligger i det spareforslag, som de tilfældigt har fundet på nettet. Det kan den nytiltrådte chef ikke svare på, men et par dage efter kan hun bekræfte over for de chokerede lærere, at spareforslaget eksisterer, og medarbejderne kan ikke opfatte det på anden måde end, at det sigter på at lukke Familieskolen ved Furesøen ved skoleårets afslutning – altså inden for to måneder. Skolen får da også besked på at stoppe indtaget af elever. Allerede 19. maj indkalder BUF til såkaldte bekymringssamtaler med de enkelte lærere om, hvor de ser sig selv, hvis skolen skal lukke, og her er tillidsrepræsentant Niels Jensen med som bisidder. Nogle af lærerne er altså to uger efter, at de selv har fundet oplysningen om besparelsen og dermed den sandsynlige lukning i gang med at overveje nyt job. Det er imidlertid et temmelig uhensigts-


mæssigt tidspunkt, fordi forflyttelsesrunden og fagfordelingen for næste år er afsluttet på de københavnske skoler. 28. maj udgår der fra BUF et brev til forældrene om, at Børneog Ungdomsudvalget skal tage stilling til at nedlægge 15 familieskolepladser og flytte dem og deres børns til en af de andre to familieskoler. Og det oplyses, at såfremt politikerne vedtager nedlæggelsen, bliver forældrene indkaldt til orienterende møde 7. juni – en tilsyneladende veltilrettelagt plan, blot fik skolen og lærerne ikke besked, før de selv fandt oplysningen på nettet og fortalte deres chef om planen. Politikerne sat udenfor Skolen er altså indstillet til nedlæggelse, skønt det i BUF’s formulering diskret kaldes en omlægning af familieskoletilbuddet. Med dagsordenen til BU-Udvalgsmødet 2. juni følger et overslag for besparelsen ved at nedlægge Furesøen. I spareoverslaget indgår omkostninger til administration, rengøring, teknisk personale, ja selv huslejen på 1,1 mio. kr. (til Københavns Kommune), hvis lejekontrakten opsiges senest ved udgangen af juni 2010, er nøje præciseret. Det omtales også, at lærerne i givet fald kan overflyttes til andre skoler i kommunen, og ’at det dog ikke kan udelukkes, at der også vil kunne ske afskedigelser’. Elever og forældre, hvis forløb videreføres efter sommerferien, kan så ikke fortsætte med de lærere, de har opbygget et tillidsforhold til. De skal fremover møde på Villa Rolighed på Østerbro eller på Kursusstedet i Hellebæk nordvest for Helsingør. Furesøens teknisk-administrative medarbejdere står pludselig og uforudset uden

Niels Jensen, der er lærer og tillidsrepræsentant på Familieskolen ved Furesøen, undrer sig over, om BUF’s behandling af medarbejderne er i overensstemmelse med Københavns Kommunes personalepolitik. ”Flyt os ind til byen – der er et kæmpebehov for sådan nogle som os”, siger han. job. Og det hele er forberedt i det skjulte uden at orientere medarbejderne om hensigten, før de tilfældigvis finder informationen på nettet. Lukningsproceduren blev altså planlagt og startet uden politisk godkendelse i Børne- og Ung-

domsudvalget. Først onsdag 2. juni var lukningen af Familieskolen ved Furesøen på dagsordenen i BU-Udvalget – og sagen blev udsat. stor anerkendelse Tillidsrepræsentant Niels Jensen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

5


buf om familieskoler Familieskolerne har fokus på børn fra gråzonerne mellem normal- og specialtilbud og arbejder med inklusion i samarbejde med familien og skolerne. De er dermed et af BUF’s bidrag til en tidlig, forebyggende indsats. Familieskolerne tilbyder 16 ugers kursus for elev og familie 2-3 dage om ugen. De øvrige dage er barnet i hjemskolen. Efter de 16 uger tilbyder familieskolerne opfølgning i 6 måneder, hvor der støttes op om de positive forandringer, som er sket i skolen og hjemmet. De sker gennem møder med alle involverede, klassebesøg, observation, supervision af lærere og pædagoger samt hjemmebesøg. Børnenes alder er fra 6-14 år, og udgangspunktet for et ophold er en bekymrende adfærd eller livssituation hos barnet. Målet med kurset er, at man ved fælles ansvar og fælles indsats kan skabe de positive forandringer, der baner vejen for en vellykket inklusion i folkeskolen. På familieskolerne arbejdes der systemisk samt inspireret af Marlborough metoden, herunder flerfamilietanken, hvor familier udfordrer og støtter hinanden med mulighed for dannelse at netværk, der rækker udover kursusperioden. Denne metode har været brugt med succes i England i mange år, og den har også vist sig effektiv i Danmark. Ud over det intensive arbejde med familierne arbejder familieskolerne tæt sammen med elevens lærere og andre involverede parter om at skabe og fastholde positive forandringer og udvikling. 6

fortæller, at alle medarbejderne på Furesøen er rystede over forløbet. – Nogen i BUF må da have vidst noget i forvejen. Hvad ligner det at komme og stille forslag om at lukke en skole med få ugers varsel. Det sætter elever og forældre og alle medarbejdere i en meget dårlig situation. Er det virkelig i overensstemmelse med kommunes personalepolitik? – Vi troede, at Københavns Kommune skulle være et godt sted at være ansat – det sagde overborgmesteren da flere gange i valgkampen før kommunalvalget. Vi har fået masser af anerkendelse for vores arbejde fra forældre og kolleger på distriktsskoler, så vi har svært ved at se problemet. Der er jo et mægtigt behov for netop familieskolerne. – Vores samarbejdspartner i England, The Marlborough Family Service Education Center, har rost vores arbejde som noget af det bedste, de har oplevet i Danmark, fortæller Niels Jensen. Marlborough centeret har netop inviteret Familieskolen ved Furesøen til at være skandinavisk partner i et pilotprojekt om ADHD, der er finansieret af fonde og udbudt i international konkurrence. – Det har vi naturligvis følt som en stor faglig anerkendelse. Hvad foregår der egentlig i BUF? spørger Niels Jensen. skolen skal finde elever Niels Jensen fortæller, at da skolen startede som familieskole for to år siden, var det svært at komme igennem med information om stedet til PPR og distriktsskolerne. Hele PRog informationsopgaven lå på familieskolernes skuldre, og der var ingen hjælp at hente fra centralt hold. Det var skolernes egen opgave at finde elever, og de gjorde så

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

det bedste, de kunne dengang. – Det tager tid at få informationerne ud. Det betød, at belægningsprocenten var for lav, men nu har vi fået bedre fat om den side af sagen, og netop i dette forår har der været så stor interesse for stedet, at der rent faktisk opstod en lille ventekø. – Det er lykkedes at inkludere 75 procent af eleverne i deres distriktsskole efter et kursus her sammen med en forælder. Så måske er det mund til mund metoden, der er begyndt at virke, siger Niels. – Og behovet er kæmpestort – spørg bare lærerne på distriktsskolerne. Vi ved, at afstanden til Furesøen og Hellebæk opleves som lang af nogle forældre. Hvorfor flytter BUF os ikke ind til byen? Find tre lokaler, så er vi klar, siger Niels Jensen og beklager, at i stedet vælger BUF at nedlægge mere end en tredjedel af kommunens familieskolepladser og give slip på særdeles erfarne og veluddannede folk til familiebehandling og AKTindsats. Faktisk bruger BUF den manglende belægning (64 procent) som hovedargument for en lukning: ’For at tilpasse pladsantallet til efterspørgslen...’ , som forvaltningen skriver i sin indstilling. Mon ikke det snarere er afstanden fra byen, der er hovedårsag? Det tilsvarende tilbud i Hellebæk har omtrent samme belægningsprocent, mens den på Villa Rolighed på Østerbro er 87 procent. ■ Familieskolen ved Furesøen var på dagsordenen ved mødet i Børneog Ungdomsudvalget 2. juni. Her blev sagen udsat til mødet 16. juni. Forældre har oprettet en facebookgruppe: ’Hjælp familieskolerne!’ der pt. har over 800 medlemmer.


FAMILIESKOLEN I BUF’s HÅNDTERING Familieskolen er ikke en skole, og selv om en omfattende lukningsproceduere har været i gang i over en måned, er den ikke at betragte som lukket. BUF’s indsats må betegnes som dybt uprofessionel. af peter garde

B

ørne- og Ungdomsforvaltningen har indstillet til det politiske udvalg at lukke Familieskolen ved Furesøen for på den måde at spare 6,5 mio. kroner. Lærerne er blevet indkaldt til bekymringssamtaler med deres forvaltningschef / fungerende skoleleder vedrørende deres fremtidige arbejdssituation. Nogle af lærerne er begyndt at kigge efter andet job. Forældrene er blevet varslet om, at deres børn måske skal skifte lærere og undervisningssted. Familieskolen har fået besked på ikke at indtage flere elever – en omfattende lukningsprocedure er sat i gang omkring skolen. KK har spurgt Laila Kildesgaard, der er kontorchef i Sundhed, Støtte og Rådgivning – kan BUF administrativt lukke en skole uden politisk beslutning? – Det kan man selvfølgelig ikke, det har vi under ingen omstændigheder tænkt os at gøre, lyder svaret fra kontorchefen, og hun tilføjer: – Familieskolen er spareforslag nr. 23 ud af 30. Som fungerende leder af Furesøen har jeg snakket med hver medarbejder i 20 minutter i bekymringssamtaler, som

vi har kaldt dem. Ingen er blevet opfordret til at finde nyt arbejde, men samtalerne har drejet sig om situationen, hvis skolen eventuelt skulle lukke. Meldingen til lærerne er meget præcis, de kan indgå i en omplacering, og det kan komme på tale at afskedige. Er det ikke en meget klar melding om en lukning? – Det kommer an på politikernes afgørelse. Indstillingen blev udsat til mødet 16. juni. Politikerne ønsker at se på sagen igen. Rent formelt vil I altså gerne sige, at den ikke er lukket? – Det er den heller ikke, der er aktiviteter deroppe, som der plejer at være. Lukket pr. 30. juni? – Det afgør politikerne 16. juni. Hvorfor er lærerne ikke blevet varslet om planerne, normalt er der jo høring og mange andre aktiviteter, inden man lukker en skole? – Det er, fordi det her er ikke en skole, det er et kursustilbud, fastslår Laila Kildesgaard. uprofessionelt Familieskolen, der altså ikke er en skole, men dog med skole i navnet, kan altså blive lukket på BU-Udvalgsmødet 16. juni ganske få dage

før skoleårets afslutning. At de ansatte ikke er blevet orienteret, før de selv fandt lukningsplanen på nettet, vækker harme, og med den korte frist ved de ikke, om de er købt eller solgt. Det er åbenbart Københavns Kommunes personalepolitik i praksis over for medarbejdere, der har arbejdet på stedet i op til 30 år. At BUF begrunder lukningen med ønsket om at ’tilpasse pladsantallet med efterspørgslen’, kan bedst betegnes som en skrøne. Hvorfor ikke bare sige tingene som de er, at det drejer sig om kolde besparelser? Efterspørgslen har været så stor, at i foråret opstod en venteliste, og den ville givet vis være større, hvis BUF ville være med til at sprede information om familieskoletilbuddet, men det har forvaltningen jo afstået fra. Og bedre ville det være, hvis tilbuddet placeres i København, for hvem kan forvente, at i forvejen sårbare familier kan tilbringe en dag 25 til 45 km fra deres bopæl 23 gange om ugen? Mange har af den grund sagt nej tak. BUF’s håndtering af sagen må betegnes som dybt uprofessionel og i konflikt med overborgmesterens personalepolitiske tilkendegivelser. Slut skulle det være med al den new public management, sagde han op til kommunalvalget – nu ønskede han ’mere holistisk, værdibaseret ledelse og ansvarliggørelse’. I stedet for at haste beslutninger igennem, burde BUF starte i ordentlig tid. BUF burde have handlet ansvarligt og inddraget medarbejdernes engagement og kreativitet – og iøvrigt ganske særlige ekspertise på området. I stedet for at inddrage deres ressourcer åbner BUF for, at de spredes for alle vinde – naturligvis med nagende frustration til følge. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

7


I skole uden elever Ledelsen på Amager Fælled Skole indkaldte til to pædagogiske dage lige inden skolestart i august sidste år. De to dage bliver gentaget i år, men i stedet flyttes de til nu i juni før sommerferien. Lærerne var skeptiske sidste år, og her er en personlig beretning fra én af skeptikerne – i år er han optimist.

tekst og foto: morten jensen, amager fælled skole

S

trandvejr. Klokken er kun tyve i otte, kursen er stik øst, og solen får skjolderne til at brede sig på ryggen af mig og de to andre cyklister på H. C. Andersens Boulevard. Det er torsdag 6. august 2009, verden holder sommerferie, men for mig og de andre lærere på Amager Fælled Skole begynder skoleåret i dag. To pædagogiske dage ligger forude: smartboard-kursus, fagudvalg, systemisk tænkning og vejlederforum kæmper om pladsen på de fire siders program, der dumpede ind ad brevsprækken tidligere på sommeren. – Op ad bakke. Heldigvis begynder showet med en times morgenmad, tænker jeg, mens Langebro forceres.

Tale til nationen Hvidere end hvidt. Amager Fælleds smukke lærerværelse med buer og forsatsruder tager nymalet imod, og fortidens rygerkupé er 8

nu endelig udraderet. Kollegernes solbrune ansigter pynter i det snehvide, og der krammes, hilses og grines højlydt. Bikuben summer allerede, som om den slet ikke har været forladt hele sommeren. Rundstykker flækkes, smøres med rød nektar og skylles ned med sæsonens første mundfuld lærertjære. Stemmernes summen lægger sig kun modstræbende, da bossen rømmer sig og trækker luft ind. Talen til nationen kan begynde: – Velkommen tilbage... Nye lærere... Byggesag... Løfte i flok, ikke flokmentalitet... Kursus... 60 udviklingstimer... Ser frem til samarbejdet… Smartboard - og alligevel ikke Fremtiden er rykket ind i løbet af ferien: elektroniske tavler i alle lokaler. Smartboard-eksperterne Signe og Ditte står klar til at guide lærerne under det første, famlende

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

besøg i de interaktive tavlers land. De sædvanlige logistiske forhindringer er dog ved at spænde ben for introduktionen: computerprogrammet Notebook er ikke installeret på skolens maskiner på grund af et kommunalt server-nedbrud. Ingen hands on-undervisning til Amager Fælleds lærere, men i stedet tre timers gammeldags anskuelighedsundervisning i et mørkelagt, beklumret lokale – komplet med skolefrøken, pegepind og ’se lige her’. – Så kedeligt som det må være for eleverne til hverdag, siger Rikke ved nabobordet lavmælt. Men vi når ikke helt at fnise færdig, for i samme øjeblik tegner smartboard-instruktør Ditte Sigsgaard en vind og skæv firkant, der med det samme forvandler sig til et perfekt rektangel, flytter rundt på tavlen, skifter farve og ved et klik klones i det uendelige. Sjusket håndskrift trylles om til Times New Roman. Boiiing. Klassen er på, fingre ryger i vejret: – Kan det gemmes? Hvor skifter man baggrundsfarve? Hvad med lydfiler? Flere kolleger bliver fjerne i blikket, og jeg kan næsten høre det kværne i deres hoveder og se for mig, hvordan der kører en film med potentielle undervisningsforløb og smartboard-akrobatik på deres indre fladskærm. Helt øre og med firkantede øjne tumler vi ned til frokost. Min makker i fransk fagudvalg, Anne, stikker hovedet ind med kommentaren: – Livet er sjovere med smartboard. Fredag på Fælleden Pædagogisk dag nummer to. Forrygende ferievejr, og tanken om at sidde indenfor og fimse er stadig helt surreel. Amager Fælled Skoles


arne wilstrup

Amager Fælled Skoles lærere og ledelse samles i bragende morgensol på Naturcenter Vestamager, hvor vi skal igennem et tre timers foredrag med den kryptiske titel ’Problemet med problemer’ – døren til systemisk tænkning. for nogen, hævder Thomas Rée, mens lærerne ser lettere desorienterede ud. Alle spidser ører. – En elev i 8. klasse kommer for sent, og det er et problem for læreren, som skælder eleven ud. Men synes eleven nødvendigvis, at det er et problem? Måske tænker han, at man jo alligevel ikke går glip af noget det første kvarter af timen. Og at det måske er mere logisk at sove det kvarter længere. Lærerne kigger indforstået på hinanden: alle kender til konflikter med elever, der ligesom ikke synes, at der noget at hidse sig op over. – Min pointe er, at alle opfatter en situation forskelligt. Og det gælder i særdeleshed i konflikter. Hvis en konflikt skal løses for alvor, er det nødvendigt, at de involverede har ejerskab i konflikten og føler, at deres synspunkt bliver hørt og

respekteret. Det kender I sikkert også fra jeres samarbejde på lærerværelset, siger Thomas Rée. – Hvis I sidder til et møde, og der er én, som kommer for sent eller skal gå, før I er færdige. Så kommer der frustration, og folk begynder at snakke i krogene om den, der altid pjækker fra møderne. Igen griner vi lærere til hinanden, som om der bliver holdt et spejl op for os. – Når I skal løse en konflikt, og for eksempel konfronterer en kollega med, at han kommer for sent til møder, er det vigtigt ikke at grave grøfter. En anerkendende tilgang kommer man meget længere med. Det lyder måske banalt, men min erfaring er, at en anerkendende kommunikation skaber en positiv spiral i samarbejdet ude på arbejdspladserne, siger Thomas Rée. ▲

lærere og ledelse samles i bragende morgensol på Naturcenter Vestamager, hvor vi skal igennem et tre timers foredrag med den kryptiske titel ’Problemet med problemer’. Foredraget er en introduktion til systemisk tænkning, der er en teori om samarbejde, vi skal implementere på Amager Fælled Skole. Alle lærere har fået 60 timers udviklingstid på aktivitetsplanen til arbejdet med systemisk tænkning. Inde på Naturcentret bliver vi mødt af den veloplagte oplægsholder, Thomas Rée, der er erhvervspsykolog og coach. – Problemet med problemer er, at en konflikt eller et problem opfattes forskelligt af de involverede. Det er præmissen i systemisk tænkning, at et problem kun er et problem, så længe det er et problem

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

9


Tre timer med øvelser i systemisk tænkning og refleksion flyver af sted, og under frokosten er der begejstring for den anerkendende kommunikation, som straks tages i brug ved buffetbordet: – Jeg anerkender, at du har lyst til det sidste kyllingespyd – men nu tager jeg det, siger min teammakker Camilla og griner. Hun lader lækkerbidden svæve over sin tallerken, inden hun læner sig hen over bordet og lægger den på min: – Systemisk tænkning, blinker hun. En dygtig klasse Efter frokost udvandrer mine kolleger til marken ved siden af Naturcentret bevæbnet med to spande havre. Hér går der otte store kalve i Sundby Kogræsserforenings fold, og blandt dem Amager Fælled Skoles egen ko ved navn Stella. Hele foråret har vores klasser på skift besøgt koen, som slagtes i oktober. Mens kollegerne klapper kvier, taler jeg med Thomas Rée om lærere, skole og systemisk tænkning, han siger: – Jeg synes, at det er helt rigtigt af Yasar, skoleleder, at få indarbejdet den systemiske tænkning som skolens måde at tænke arbejdsmiljø. Jeg kan forstå, at Amager Fælled Skole for få år siden havde problemer med højt sygefravær og et belastet arbejdsklima, så for mig at se er det et godt tidspunkt at få sat samarbejdet på formel. Psykologen forklarer, at den anerkendende tilgang er eminent til at få punkteret brok og dårlig stemning. Man har fokus på og taler positivt om det, der lykkes, i stedet for at kredse om småproblemer. Jeg spørger ham, hvordan han har oplevet at undervise lærere, som jo er vant til at stå på den an10

den side af pulten med alle svarene på rede hånd: – Engagementet er tydeligvis til stede på skolen, så det er mest et spørgsmål om at bruge systemisk tænkning som et bevidst arbejdsredskab i hverdagen. Jeg kommer ud i mange store virksomheder, og det er sjældent, jeg oplever en ’klasse’, der er så lydhør og bidrager så meget til diskussionen. Skolen er godt på vej til en anerkendende kommunikation, siger Thomas Rée, inden han springer på cyklen tilbage til sit kontor ved Kongens Nytorv. Skoleåret skudt i gang Med den varme augustvind i ryggen myldrer mine kolleger og jeg ud fra Amager Fælled for at holde weekend. Stemningen er høj, og vi taler om, at skoleåret har fået en blid start. Ikke alle er helt overbeviste om, at det er værd at ’ofre’ to elevfri dage på lærerkursus. Derfor spørger jeg Amager Fælled Skoles evalueringsvejleder Helene Steffensen, der har en PD i supervision og vejledning, hvordan hun vurderer udbyttet af de pædagogiske dage: – De pædagogiske dage er en god opstart, inden skolens rytme opsluger os igen. Bare det at mødes i nye rammer, i et andet rum, har en kæmpe betydning. ’Plejer’ sættes ud af spillet, og vi kan gå ind i andre roller end hjemme på skolen. I år har vi mange nye lærere, og de to kursusdage giver dem en god velkomst, synes jeg. Der er plads og tid til at byde dem velkommen i lærergruppen, inden det hele bryder løs første skoledag. – Hvad kan den systemiske tænkning bidrage med i en travl skolehverdag? – Som evalueringsvejleder ople-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

ver jeg den systemiske tænkning som en stærk inspiration, nærmest en filosofi, fordi det ikke handler om rigtigt og forkert eller om at overbevise de andre. – Systemisk tænkning er undren, samtale og respekt for andres oplevelse af virkeligheden. Vi får sat ord på dét, vi oplever i hverdagen, nemlig hvor vigtige relationerne er for, at vi kan gøre vores arbejde godt. – Systemisk tænkning betyder, at vi lærere ikke behøver at føle os ensomme med det ansvar, vi har for vores elever. At vi deler ansvaret i skolens organisation. Det lyder som gammeldags lærersamarbejde. Hvad er det nye? – Som lærere er vi rigtig gode til at planlægge, træffe beslutninger og handle. Men det er sjældent, at vi for alvor tager os tid til at reflektere over vores samarbejde. Der skal være dét rum til refleksion – også i hverdagen på skolen. Vi er blevet mere bevidste om, at det er nødvendigt, og det er for mig den største gevinst ved de pædagogiske dage. Kursus igen i år Amager Fælled Skole tager igen hul på næste skoleår med to pædagogiske dage. Men i år, i 2010, er de placeret sidst i juni i stedet for i at fungere som sommerferieforkortere i august. Programmet tilrettelægges af ledelsen og vejlederforum, som består af skolens vejledere og funktionslærere. De lover, at vi kommer et godt stykke med næste skoleårs planlægning og kan gå langt mere afslappet på sommerferie. Efter sidste års vellykkede dage ser jeg mindre skeptisk på arrangementet – måske glæder jeg mig ligefrem. ■


mamager fælled skole

enser og nye måder at gøre tingene på. Og det er ikke bare en forbigående modedille, der løber over landet. Ny Nordisk Mad følges tæt af forskere, producenter og politikere. De skal afdække, hvordan og hvorfor den nordiske mad kan gøre os sundere, og hvordan den skal blive tilgængelig for alle – fra gæsterne i gourmetrestauranter til almindelige danskere i deres eget køkken en onsdag aften.

Plantekasserne gøres klar uden for Amager Fælles Skoles storkøkken.

NYT NORDISK KØKKEN I SKOLEN I produktionskøkkenet går de hele vejen fra planter til skolemad. De dyrker det Ny Nordiske Køkken i skolegården inspireret af verdens bedste restaurant. Tankegangen er den samme: mad der bygger på nordiske råvarer skabt ud fra gamle traditioner tilført nye måder at gøre tingene på. af hortonom, journalist louise windfeldt

P

å Amager Fælled Skole har de lavet 15 plantekasser, så børnene kan dyrke grøntsager og krydderurter. En del af kasserne står ved køkkenet til den nye madskole, og det er selvfølgelig ikke helt tilfældigt. For høsten går lige ind i det Ny Nordiske Køkken.

Fra gourmetmad til skolemad Som eksponent for det nordiske køkken er restaurant NOMA i

København lige blevet udnævnt til verdens bedste restaurant af det britiske madblad, Restaurant Magazine. Selvfølgelig er maden på en eksklusiv restaurant forfinet, men råvarerne og tankegangen er den samme som i produktionskøkkenet på Amager Fælled Skole – og alle andre steder, hvor man dyrker det Ny Nordiske Køkken: mad der primært bygger på nordiske råvarer, skabt ud fra gode, gamle traditioner, men også med nye ingredi-

Ny Nordisk Hverdagsmad Et af forskningsprojekterne hedder OPUS. Det skal øge børnesundheden herhjemme gennem blandt andet det, de kalder Ny Nordisk Hverdagsmad. Overordnet handler det om at spise: • mindre kød og mere frugt og grønt, • flere lokale råvarer – fra naturen eller nænsomt dyrket, • råt og enkelt – maden forarbejdes så lidt som muligt I praksis betyder det, at vi skal spise mere af det, der kan gro lige uden for døren. Det er for eksempel dansk frugt som æbler, solbær og rabarber i sæsonen. Mere af vores protein skal komme fra planter som ærter og bønner, og vi skal spise mere kål, spinat, løg, græskar og rodfrugter. Også friske krydderurter og vilde planter som skovsyre og fuglegræs skal med på menuen, og vi skal spise mere fuldkorn. Masser af næring Grøntsager og frugt er et omdrejningspunkt i Ny Nordisk Hverdagsmad, fordi de er gode kilder til næringsstoffer, især a-, b-, c-, evitamin, kalium og kalk. Grøntsagerne indeholder også mange af de fibre, der giver en god

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

11


peter garde

Danske bær skal være en del af nordisk hverdagsmad – stikkelsbær og solbær på vej i begyndelsen af juni måned.

Deltag i Ny Nordisk Hverdagsmad En ny hjemmeside fra OPUS opfordrer alle fra madmødre, kokke og lærere til forældre og andre, der arbejder med børn og mad, til at være med i udformningen af Ny Nordisk Hverdagsmad. Man kan lægge sine opskrifter ind på siden eller vurdere og kommentere andres. Man kan også komme med idéer til, hvordan man eksempelvis får børn til at spise kål med større begejstring. Klik ind på www.idégryden.dk

Juice med hvidkål og citronverbena (4 personer) af Mathias Krog Holt, udviklingskok på OPUS: Du skal bruge 150 g hvidkål, 8 æbler, 15 g citronverbena (ca. 8 store skud). Sådan gør du: Kør det hele gennem en juicer og servér straks med is. 12

fordøjelse og desuden en lang række andre stoffer, som man formoder er gode for helbredet. Det gælder blandt andet Omega-3 fedtsyrer, som produceres i grønne planter og plankton. Derfor findes det også i fisk og dyr, der græsser ude. I det hele taget bygger ernæringssammensætningen i Ny Nordisk Hverdagsmad på en kombination

OPUS OPUS står for OPtimal trivsel, Udvikling og Sundhed og har til formål at undersøge, om mad baseret på nordiske fødevarer kan medvirke til at bekæmpe fedme og fejlernæring – primært blandt børn. OPUS har hjemme på Københavns Universitet, Life, og i de næste 4 år vil man blandt andet arbejde på at skabe en Ny Nordisk Hverdagsmad. Nordea-Fonden har afsat 100 mio. kroner til OPUS, der startede i 2009.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

af fedtsyrer, som man har erfaret er gode for sundheden: meget omega-3, meget enkelt-umættet og kun lidt mættet. Dette er grundlaget for Ny Nordisk Hverdagsmad. Ud fra det eksperimenterer man nu med sammensætning af måltider. Her til sommer kunne det være: • Ristet rugbrød med slethvar og rygeost. • Ærtemos med hasselnødder. • Blomkålssuppe med sødskærm. • Agurk med dild og rygeost dip. • Gulerødder med estragon creme. • Gulerodssuppe med hakkede krydderurter og havtorn. Mad i plantekassen En del af de råvarer, der indgår i Ny Nordisk Hverdagsmad, kan børnene dyrke i plantekasser i skolegården. Det gælder for eksempel ærter, kål, gulerødder, sødskærm, rabarber, jordbær, spinat, jordskok og løg. Men også en del af det ukrudt, der vil dukke op i plantekasserne, er spiseligt: skvalderkål, fuglegræs og brændenælde kan for eksempel indgå i maden sammen med andre hakkede krydderurter. Køkkenlederne på Amager Fælled Skole, Katrine Anker Møller og Sebastian Shane Nielsen, har også deres ønsker til, hvad børnene skal dyrke. – Det vil være dejligt med nogle krydderurter: persille, dild og purløg, for eksempel. Vi vil også meget gerne have spiselige blomster i plantekasserne, som kan komme direkte ind og give farver i køkkenet. – Børn skal opleve en masse forskellige ting, og de spiselige blomster som hjulkrone, blomsterkarse, morgenfrue og lavendel giver både noget at se og smage på, siger Katrine og Sebastian.


Hun mener stadig ikke, at det hører til hendes yndlingsmad, men nu har hun i hvert fald smagt den, som hun siger. – Blomkålssmagningen var ikke noget, vi havde planlagt på forhånd, fortsætter Sebastian Shane Nielsen. – Det er et godt eksempel på, at børnene lærer, mens de arbejder i køkkenet. Børn er vilde med kåljuice Netop kunsten at gøre børn mere vilde med kål og andre grøntsager er et af omdrejningspunkterne for kokke og forskere bag OPUS og Ny Nordisk Hverdagsmad. Derfor deltog de for nylig i Forskningens Døgn. Med kåljuice. Børnene skulle selv tilberede juicen af hvidkål, vinteræbler og citronverbena. – Det blev en kæmpe succes, konkluderer Emil Blauert fra Meyers Madhus, der deltager i OPUS. – Vi havde planlagt, at vores juicebod skulle være åben fra kl. 9

peter garde

Blomkålssmagning og madmod Som udgangspunkt kan voksne ikke forvente, at børn har den samme smag for grønt som voksne. Forskning ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet viser, at børn foretrækker rå grønsager, som smager mildt og sødt. Men forskningen viser samtidig, at det er muligt at ændre deres præferencer over for ny mad ved at lade dem smage det flere gange. I madskolen på Amager Fælled Skole bruger man samme fremgangsmåde. – I dag havde vi for eksempel blomkålssmagning, mens vi tilberedte maden for at finde ud af, hvad sådan en grøntsag egentlig smager af, fortæller Katrine Anker Møller. – Den smager både af nødder og agurk, siger en pige, der ligesom de andre var helt sikker på, at hun ikke kunne lide blomkål, da hun gik ind i køkkenet i morges.

Krydderurter som persille, dild og her purløg kan dyrkes i plantekasser næsten alle steder og tilføre maden farve og smag.

til 12, men vi måtte slutte klokken 11, da vi ikke havde flere råvarer. Emil Blauert mener, at succesen ikke bare skyldes, at børn er vilde med kåljuice. – Vi havde fået fat i juicebægre med boblelåg fra et juicefirma, og det gjorde juicen til en cool ting at drikke og gå rundt med. – Desuden er der meget, der tyder på, at børn bedre kan lide mad, når de selv har været med til at fremstille den. Det giver mening for dem, slutter Emil Blauert. ■

Ny Nordisk Hverdagsmad 1. Mere frugt og grønt hver dag, for eksempel: Frugt: æbler, pærer, blommer, kvæder, rabarber. Bær: solbær, hindbær, jordbær, blåbær. Danske grøntsager: bladgrøntsager, løg, græskar. Kål: spidskål, grønkål, glaskål, rosenkål. Rodfrugter: gulerødder, knoldselleri, peberrod, jordskok. Bælgfrugter: ærter, bønner. Friske krydderurter: persille, dild, karse, kørvel, purløg, skærmdild. Kartofler. 2. Mere mad fra de vilde landskaber – for eksempel skvalderkål, fuglegræs, skovsyre. 3. Mere fuldkorn – især havre, rug og byg. 4. Fisk – mere mad fra havet og søerne. 5. Kød af højere kvalitet, men mindre at det. 6. Vælg økologisk hver gang du kan. 7. Smid mindre ud.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

13


UDE OG HJEMME KÅRER DANMARKS BEDSTE LÆRER

Helle Krist Danmarks Bedste Lærer,

BÅDE FØRSTE OG TREDJEPLADSEN GIK TIL LÆRERE I KØBENHAVN – PÅ DYVEKESKOLEN OG HEIBERGSKOLEN ! ! !

U

gebladet Ude og Hjemme har kåret Danmarks Bedste Lærer, og blandt de nominerede blev Helle Kristensen fra Dyvekeskolen på Amager kåret som Danmarks 14

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

check på 3.000 kr., som Heibergskolen, modtog en Lisbet Kaysen Andersen,


Bedste, og tredje pladsen tilfaldt Lisbet Kaysen Andersen på Heibergskolen på Østerbro.

Hjalp pige med adhd Helle Kristensen vandt førsteprisen for sin indsats for sin 10-årige elev Yasmin, der var klassens uregerlige pige med ADHD, da Helle som nyuddannet overtog klassen for to år siden. Yasmin var meget snakkende, og der opstod hele tiden konflikter omkring hende, fortæller Ude og Hjemme, men Helle ville ikke sende hende videre til specialklassen, for ’der skal være plads til alle’, forklarer Helle. Hun fik Yasmin og d blomsterbuket og check. hendes mor optaget i me n, ole esk vek Dy på tensen familieklassen to dage om ugen, og resten af tiden fulgte Yasmin undervisningen i sin egen klasse. Da Yasmin fik stillet diagnosen ADHD, fik hun medicin, og så skete der store forandringer. I dag fungerer hun godt i klassen og kan koncentrere sig i timerne. Det var Yasmins mor, der indstillede Helle til prisen, og hun udtrykker stor taknemmelighed for Helles indsats. Selv siger Helle til Ude og Hjemme, at hun jo sådan set bare har passet sit arbejde. Med prisen og æren fulgte en check på 10.000 kroner, som hun og klassen vil bruge på tiltrængte ture ud af huset.

rnecancerfonden. m klassen donerede til Bø

Hjalp kriseramte elever Lisbet Kaysen Andersen, Heiberg-skolen, modtog prisen som Danmarks tredjebedste lærer for sin indsats for fire kriseramte ele-

ver i hendes klasse og for at holde sammen på de øvrige elever igennem en svær periode. Ude og Hjemme skriver, at Lisbet kom på sit livs opgave, da hendes elev, Aja, blev indlagt med kræft. Som klasselærer skulle hun både hjælpe den syge pige og besvare mange spørgsmål fra klassekammeraterne om sygdommen, og om Aja ville dø af den. Det blev en svær periode i klassens liv, og det blev ikke lettere, da tre andre elever i klassen også blev ramt af hver deres krise. En elev mistede en forælder, en anden blev indlagt med anoreksi, og en tredje kom i fængsel. Lisbet Kaysen Andersen fortæller, at det var et skoleår, der både tærede på følelserne og kræfterne, men at det lykkedes at bringe alle eleverne helskindet igennem den svære tid. Med prisen fulgte en check på 3.000 kroner, som klassen har besluttet at give til Børnecancerfonden, fordi da Aja var indlagt på hospitalet, nød hun godt af tv, spil og andre adspredende ting, som fonden havde doneret til hospitalsafdelingen. I dag er Aja rask og passer sin skole. store lærerindsatser Dommerpanelet udtrykker stor anerkendelse af de nominerede læreres indsats. Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen hæfter sig især ved ’de mange lærere, der investerer deres fritid i deres elever og tager ansvar for de anderledes børn’, mens professor Niels Egelund, fremhæver de mange lærere, der brænder for deres elever og gør en stor indsats for at rumme og inkludere elever med store forskelligheder. ■ pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

15


DEN ANDEN SIDE AF KØBENHAVNERMODELLEN – DEN OVERSETE SUCCES Beklageligvis har følgeforskningen fokus på den del, hvor tosprogede elever bliver busset til andre skoler. Den anden side, hvor skoler med mange tosprogede elever skal søge at tiltrække ressourcestærke etnisk danske elever i lokalområdet er nok så væsentlig – og har nogle steder været en succes. Hvorfor har den så ringe politisk interesse?

Tine Pinholt, på vegne af Københavnermodel-projektgruppen på Ålholm Skole

D

er er i disse dage stort politisk fokus på, hvorvidt Københavnermodellen har haft en gavnlig effekt i henhold til spredning af tosprogede elever, kammeratskabsrelationer og faglighed. Resultaterne fra følgeforskningen – Københavnermodellen for integration ’med spredning som muligt svar’ – er kommet og fungerer som en evaluering af nogle af de mange tiltag, Københavns kommune har taget for at fremme integrationen mellem etnisk danske og tosprogede børn på folkeskoleområdet. Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang har meldt ud, at hovedkonklusionen er, at Københavnermodellen er en succes. 16

Som lærere i Københavns Kommune glæder vi os meget over denne konklusion. Vi er dog meget bekymrede over, at fokus fra følgeforskningen meget ensidigt har været på den del af Københavnermodellen, hvor tosprogede elever bliver busset rundt til andre skoler i København, hvor der er færre tosprogede elever. Når følgeforskningen kun evaluerer resultater fra denne side af Københavnermodellen, er der fare for, at man fra politisk hold overser en anden meget væsentlig side af de tiltag, som Københavnermodellen har sat skub i. Nemlig de skoler, der har lavet ’det omvendte arbejde’. De skoler med mange tosprogede elever, som har skullet

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

tiltrække de ressourcestærke etnisk danske elever i lokalområdet, der ellers havde valgt den lokale folkeskole fra. vi har vendt udviklingen Vores skole hører til dem, der netop har arbejdet med denne side af Københavnermodellen, og vi frygter nu, at vores resultater drukner i debatten. Det undrer os samtidig, at der slet ikke fra politisk hold er fokus på, hvordan det er gået for skoler som vores med at tiltrække etnisk danske børn. Alt andet lige synes det jo at være den bedst tænkelige løsning, hvis man kunne få alle i et givent lokalmiljø til at vælge den lokale folkeskole. Ålholm skole er en af de skoler, der i 2005 blev udnævnt til at være Københavnermodel-skole, som skulle arbejde med at tiltrække etnisk danske børn, og på vores skole har det arbejde virkelig båret frugt. Da vi for 5 år siden startede arbejdet havde skolens udvikling i de forgangne år været inde i en nedadgående spiral med elevflugt af danske elever, deraf en stigende tosprogsprocent og et blakket ry med mange ubehagelige historier fra den omkringliggende ghetto, Akcieparken, tilknyttet. Ud af 50 børnehaveklassebørn startede der på Ålholm Skole kun 8 etnisk danske børn i 2005. Men med et skoledistrikt med 65 procent etnisk danske elever var der virkelig grobund for gennem københavnermodellen at få vendt udviklingen. Og det er lykkedes. Efter sommerferien starter der på Ålholm Skole 54 børn, hvoraf 40 er etnisk danske. Fra at vi for nogle år siden kun havde 31 pro-


JESPER FASTERHOLT

Men vi kan på ingen måde hvile på laurbærrene. Det kræver fortsat hårdt og insisterende arbejde, og vores positive udvikling er stadig sårbar og skrøbelig. Derfor ville det være katastrofalt for vores skole, såfremt man beslutter, at projekter som vores ikke er valide, og dermed ikke værd fortsat at støtte – da de jo ikke er evidensbasserede i en følgeforskningsrapport.

Fra individuel plante til en del af fællesskabet. Med et skoledistrikt med 65 procent etnisk danske elever var der virkelig grobund for gennem københavnermodellen at få vendt udviklingen. Og det er lykkedes – et klart stigende antal ’danske’ børn fra grunddistriktet starter i Ålholm Skole.

cent af vores elever fra grunddistriktet, er vi med den kommende årgang oppe på, at 58 procent af eleverne i vores grunddistrikt vælger Ålholm Skole. bemærk de markante resultater At nå så langt har været et kæmpe arbejde, og vi kunne på ingen måde have vendt udviklingen uden de ressourcer, som vi har fået via Københavnermodellen: Opsøgende arbejde i børnehaver, mange netværksarrangementer for kommende skolestartere, teaterprojekter, foldere og brochurer om skolen mangfoldiggjort i hele lokalområdet, udvidet brobygningsarbejde med vores tilknyt-

tede børnehaver, deltagelse i Valby Kulturdage, skolens markedsdag med optog fra Tingsteder, forfatterforedrag og Ålholm Skole som åbent folkeuniversitet med foredrag for forældre er bare nogle af de mange projekter, vi gennem de sidste fem år har arbejdet målrettet med for at markedsføre skolen. Vi er rigtig glade for vores skole og meget stolte over, at vores arbejde i den grad har givet resultater. Fra at vi de første par år kun mødte forældre med meget stor skepsis og bekymring over, at deres barn tilhører Ålholm Skoles distrikt, møder vi nu langt flest forældre, der med ro i maven fortæller os, at de glæder sig til deres barn starter på skolen.

de har valgt den lokale folkeskole Vores vision er, at vi de næste par år med stadig større selvfølgelighed vil opleve, at der hvert år den første skoledag i august i vores skolegård ses et mangfoldigt udsnit af befolkningen i Valby; arabisk-danske Hussein står der med sin mor, Emma står der med sin lillebror Gustav og deres mor, Peter og Mark er der med deres far og lille Nesrin med begge sine forældre. Trods den umiddelbart store forskel på mange i skolegården, har de én væsentlig ting til fælles – de har valgt den lokale folkeskole til deres barn. Det har de gjort i lighed med langt de fleste andre Valbyborgere. Og de har gjort det med den største selvfølgelighed, fordi de føler et stort tilhørsforhold til deres lokalsamfund og dermed også den lokale folkeskole, som de føler sig trygge ved og som i lighed med Valby som bydel afspejler en spændende og mangfoldig sammensat befolkning. Og det projekt har vi stadig brug for politisk opbakning og Københavnermodelmidler for at fastholde! ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

17


KOMMENTAR

adhd diagnose udenpå og menneske indeni Kommentar til den senere tids indlæg i KK om ADHD fra Lars Henrik Pedersens og Ib Hedegaard Larsen.

af Liselotte Bach Juncker, lærer

J

eg har læst diverse artikler, kommentarer og svar, som Lars Henrik Pedersen (LHP) og Ib Hedegaard Larsen (IHL) i år har skrevet til KK. Jeg er selv lærer i København og har i en del år været enlig mor til 5 børn, hvoraf de to har fået stillet en diagnose. I 14 år var jeg gift med deres far, som havde nøjagtigt de samme symptomer. Jeg var enlig mor i 9 år, før mine drenge fik deres diagnoser. Deres farbror, som bor i en helt anden by, har samme symptomer og hans søn er også diagnosticeret. Det kan man vist ikke kalde kulturelt bestemt, men snarere genetisk bestemt. Den ene af mine drenge har F 95.2 og F 90.0 – Tourette syndrom og ADHD som opmærksomhedsforstyrrelse, den anden har F 95.2 og F 90.1 – Tourette syndrom og Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelser. jeg ku’ nok ikke opdrage Begge mine drenge gik på Lergravparkens Skole. Jeg er selv kommet til ledelsen og meldt ud, at jeg 18

var sikker på, at der var grundlag for en diagnose. Da souschefen sagde, at vi bare kunne sende dem over i specialcentret, så kunne vi hurtig finde ud af, om de fejlede noget, fik jeg min egen læge til at henvise dem til Bispebjerg Hospital til udredning. Der skal både læger og psykologer til for at stille diagnosen. Ligeledes indstillede skolelederen dem først til PPR, da de var udredt. Jeg har en stor fed mappe med papirer fra alt det, mine drenge har været igennem. Heri er flere subjektive breve fra skolelederen, hvor han indirekte skriver, at det er mig, der ikke kan opdrage min dreng: de ser ikke en dreng med Tourette, men en dreng der burde opføre sig bedre. Jeg har i 2 år kæmpet for mine drenge mod en skoleleder og en souschef, der ikke samarbejdede omkring mine drenge. De var bare uopdragne, for jeg var jo enlig mor til 5 børn, så jeg kunne jo nok ikke opdrage dem. Det skal lige siges, at jeg altid har været aktiv på mine børns

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

skole. Jeg har været kontaktforælder, siddet i skolebestyrelsen og deltaget i diverse aktiviteter omkring mine børn og skolen. Det sidste år mine drenge gik på skolen i henholdsvis 6. og 8. klasse, havde jeg et fint samarbejde med deres klasselærere. De vidste, at mine drenge skulle udredes og kendte de massive problemer, de havde i skolen, og de håndterede dem derefter. Men når man har en ledelse over sig, der ikke samarbejder, så er det svært at få det hele til at fungere. Mine drenge går i dag på en behandlingsskole uden for København, hvor de er på skolen kl. 8-18 hver dag. De er begge medicineret og omgivet af professionelle lærere og en ledelse, som har forstand på at håndtere dem rigtigt. skolen var ikke med I de artikler og indlæg, jeg har læst, må jeg jo konstatere, at LHP ved, hvad han snakker om. Som forælder kan jeg fortælle, at børn med ADHD har en skoledag, der drukner i konflikter, skæld ud og nederlagsfølelser. Jeg har flere breve fra forskellige lærere på Lergravparkens Skole, hvor man gør mig opmærksom på, at nu har mine drenge gjort det, og nu har de gjort det, og de beder mig tale med drengene. Skolens lærere fik ikke at vide, at mine drenge havde diagnoser, som skolelederen ellers skulle have lagt ud på lærerintra – det blev aftalt på et møde med BUF, PPR, skolelederen, socialcenteret og mig. Jeg ved det, da jeg har henvendt mig til nogle lærere, som aldrig har set det på lærerintra. grundlag for diagnose Til IHL’s kommentar i KK 3 vil jeg godt tilføje, at til det forældrene


niels-vilhelm søe

Emil var sød, sjov, urolig, uregerlig og havde formentlig ADHD i mild grad – måske var hans liv blevet lettere med lidt medicin. fortæller til psykiateren, når deres barn bliver udredt, bliver der også indhentet oplysninger fra andre steder, hvor ens barn har gået, så som vuggestue, børnehave, fritidshjem, skole, og hvad der ellers måtte være af steder, ens barn har haft kontakt til. Det er ud fra alle disse beskrivelser og de undersøgelser hospitalet laver, at man finder diagnosen. Der kan jo kun findes en diagnose, hvis der er overensstemmelse mellem de forskellige udsagn, for det er jo dem, der fortæller, hvordan barnet er. Hvis det kun er forældrene, der har problemerne, så er der nok noget galt hjemme, men er der samstemmende problemer med adfærden overalt, hvor barnet færdes, så er der jo nok noget om diagnosen. adhd-problemer I den del af hjernen der sidder bag panden, har vi nogle frontallapper. Disse frontallapper fungerer som

hjernens general. De tager højde for, hvor vi kom fra, finder ud af, hvor vi gerne vil hen, og planlægger, hvordan vi skal kontrollere os selv for at nå dertil. I disse frontallapper sidder nogle bremser, som gør, at vi ikke bliver overvældet af sanseinformationer. De tillader os den luksus at have tid nok til at overveje vores muligheder, før vi reagerer. Hos personer med ADHD fungerer frontallapperne ikke optimalt. De mangler i et eller andet omfang disse bremser. De er uopmærksomme og ude at stand til at bremse distraherende indtryk. De er impulsive og ude af stand til at bremse indre tanker. Derudover har personer med ADHD problemer med organisering, hvilket er et kæmpestort handicap for dem, og det er indbygget i definitionen på ADHD. Faktisk er det umuligt, hvis man ser på de diagnostiske kriterier, at have ADHD uden et element af manglende organisering.

medicin giver ro Begge mine drenge får hver morgen Medikinet CR, og den ene får en pille om eftermiddagen, for at vi kan håndtere ham, når han kommer hjem fra skole. Hvis de glemmer at få pillen, har de ingen abstinenser, så der er ikke tale om vanedannelse. Når mine drenge får deres medicin, falder der ro over dem, de farer ikke rundt og stresser resten af familien, de kan bedre koncentrere sig, og der bliver færre konflikter. Alt det kan jeg udtale mig om, da jeg har et godt samarbejde med deres behandlingsskole. Og jeg ved det, da jeg er sammen med mine drenge på fridage og i weekender, med og uden piller. Mine drenge går ikke apatisk rundt og er påvirket af medicinen, de får den ro i kroppen, som de har brug for. De snyder heller ikke med medicinen og lader være med at tage den. De er selv klar over, at de har brug for den og hvornår. De er meget bevidste om både medicinering, og hvad deres diagnose betyder for dem. præger hverdagen Der bliver lagt meget vægt på, hvordan ADHD skal håndteres i skolen, og hvordan det påvirker både lærere og de andre elever. Det er sjældent, at man taler om, hvordan det påvirker hjemmet. Men når en person i hjemmet har ADHD, mærker hele familien konsekvenserne af det. De mange konflikter og det slid, der er på forældrene, og alle de frustrationer de lider under på grund af barnets adfærd. Når man har et barn med Tourette og ADHD, skal hele ens hverdag være præget af organisering og struktur. Man skal sørge for i god tid at fortælle sine børn, hvis

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

19


nu får de hjælp På specialskolen er der sket en stor og positiv forandring med mine børn. De savner deres klasselærere og -kammerater, men nu slipper de for en masse skæld ud, irettesættelser og nederlag pga. af lærere, der ikke har kendskab til deres diagnoser. I dag får de den professionelle hjælp, som de har brug for, for at de kan få en så normal hverdag som muligt. Man skal se et barn med ADHD som det menneske, det er, og ikke på diagnosen, for det giver en forkert opfattelse af barnet. Som psykologen sagde til mig: Du har nogle søde, høflige og velopdragne drenge, de har bare en diagnose, der overskygger det. ■

Svar fra Lergravparkens Skole: Vi har ikke mulighed for at kommentere konkrete sager. Med venlig hilsen Ledelsen 20

peter garde

der sker ændringer i planlægningen, for ellers kan de ikke håndtere det. Som forældre er man meget bundet – man skal hele tiden være med sine børn, og man skal følge den daglige struktur. Grunden til, at så mange børn i dag får stillet diagnoser, er nok, at kendskabet til lidelserne er meget større. Da jeg gik i skole, havde man ikke den viden. Børn med en påfaldende adfærd blev betragtet som dumme eller uopdragne. I dag stilles der flere krav til eleverne. De skal igennem forskellige test, og undervisningen er mere kreativ med åbne opgaver, noget sårbare børn har svært ved at klare. Ofte kan disse børn kan ikke rummes i en almindelig folkeskoleklasse uden en masse støtte og et tæt samarbejde.

Lisbeth Palm Olesen blev tiljublet, da hun trådte ind i skolegården og måtte gennem talrige knus fra glade elever – sikken en modtagelse.

NY SKOLELEDER PÅ DYVEKESKOLEN

A

lle skolens elever og medarbejdere tog opstilling langs Røde Mellemvej for at tage imod Dyvekeskolens nye leder, Lisbeth Palm Olesen, der ankom standsmæssigt i hestetrukken karet. Den nye skoleleder blev afhentet på Sundby Station af Christian IV og Dyveke, der havde iført sig deres nydeligste kongelige klæder. Med på turen gennem områdets haveforeninger var børne- og ungdomsborgmester Anne Vang. Årets første varme sommersol tilsmilede de mange glade børn med flag i hænderne, der havde taget opstilling langs ruten. På vejen nedad bydelens hovedstrøg, Røde Mellemvej, lød der hurraråb, og ved ankomsten til skolen sendte eleverne heliumballoner mod himlen. I gymnastiksalen optrådte elever blandt andet fra specialklasserækken, og Anne Vang lykønskede skolen med ikke bare den nye skoleleder, men også

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

med, at Danmarks Bedste Lærer netop var fundet på netop denne skole – side 14. Lisbeth Palm Olesen har været lærer og TR på Ålholm Skole og medlem af KLF’s bestyrelse i 6 år blandt andet som formand for Fagligt Udvalg. I 2008 blev hun afdelingsleder og souschef på Dyvekeskolen. Sidste år blev hun konstitueret skoleleder, og hendes fortsatte funktion som chef blev altså på festlig vis bekræftet i forrige uge. ■ pg

Den nye skoleleder føres i hestetrukket karet gennem lokalområdet.


DEBAT

s: børnene er i fokus Replik fra overborgmesteren og børne- og ungdomsborgmesteren til debatindlæg i KK.

D

en seneste tids mange indlæg i KK om folkeskolen er ikke tilfældig. Området har længe været under pres, og det skaber meget naturligt bekymring, også her i spalterne. Derfor vil vi gerne understrege, at der ikke er ændret på det faktum, som vi slog fast allerede i valgkampen. Børnene har førsteprioritet. Vi ser folkeskolen som grundstenen for de nye generationer, som kommer til at forme Danmark. Folkeskolen er stedet, hvor vi knytter de bånd, der holder sammen på vores velfærdssamfund. Og den københavnske folkeskole har på mange områder et højt niveau – det ved I bedre end nogen. Men der er også områder, hvor vi ikke gør det godt nok, og derfor vil folkeskolen være et af de områder, som fylder mest frem mod forhandlingerne om næste års budget. Vi har allerede meldt klart ud, at vi ønsker flere timer i dansk og matematik, og helt overordnet ønsker vi at skabe ro på børneområdet. Det er selve forudsætningen for at løfte kvaliteten. Det gør vi med en langsigtet økonomisk plan, som blandt andet én gang for alle skal gøre op med den gæld, som Børne- og Ungdomsforvaltningen har opbygget. Vores budskab er, at vi står ved ansvaret for at løfte den køben-

havnske folkeskole. Men vi understreger også, at det er et tungt løft. Vi kan ikke løse problemerne med et snuptag. Og vi kan ikke gøre det uden jeres hjælp. Det er en opgave, som vi må stå sammen om for at løse tilfredsstillende. Frank Jensen, overborgmester, og Anne Vang, børne- og ungdomsborgmester

færre penge til større handicap Kære Anne Vang i ser med glæde i KK 7, at du har takket ja til at besøge Strandparkskolen. Det er glædeligt, at der er en politisk velvilje til at indgå i en debat med og om specialskolen. Så nu iler vi videre med en invitation til, at du også besøger os, Friluftsskolen, en specialklasserække ved Skolen ved Sundet. Vores elever er elever med et bevægehandicap, men vores profil er temmelig takket, da grundhandicappet tit fører mere med sig så som koncentrationsbesvær, autismelignede adfærd og børn i sorg og krise. Børnene bliver visiteret fra samme sted og af samme visitationsudvalg til såvel os som til Strandparksskolen, så de argumenter Strandparksskolen sikkert har forsynet dig med, gælder også her. Blot skal vi nævne, at vi føler os klemt på yderligere vis, idet vores elevgruppe bliver betragtet som normalskole, mens virkeligheden er noget helt andet. Vi står også med specialskolens særlige problematikker og specialskolens elever, men betragtes i rigtig mange (uvidende?) sammenhænge som en næsten-normalskole.

V

Af Margit Schaleck For 50 år siden Kolonierne På KKL’s kolonier, dels egne dels lejede, kan i år skaffes plads til 106 pige- og 3 drengehold. De 106 hold omfatter 5.266 piger. Man har børn på venteliste, men regner med at få alle ud, idet der erfaringsmæssigt indløber mange afbud de sidste dage. Den 22. juni afrejser de første drengehold til KK’s kolonier. Ligesom hos KKL har man, foruden de 90 hold med i alt 4.500 drenge, nogle hundrede børn på venteliste. Man regner dog med, at dette antal svinder stærkt. KK, nr. 22, juni 1959 For 25 år siden Fra skoledirektionsmødet Skoledirektøren orienterede om lovforslaget om amtskommunens overtagelse af statsgymnasier m.v.. Københavns kommune skal overtage Nørre Gymnasium, Metropolitanskolen,Vestre Borgerdyd og Østre Borgerdyd Gymnasier og Vesterbro Statskursus. Børne- og ungdomsorganisationernes samråd i København har ansøgt om at måtte benytte skolernes opslagstavler. Ansøgningen kunne ikke imødekommes. KK, nr. 21, 1984

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

21


Vupti! – mad på bordet

V

upti! – så er der mad på bordet. Sværere er det ikke, når man følger kogebogen af samme navn med madopskrifter, som man kan arbejde med sammen med børn. Bogen indeholder 45 opskrifter på lækker hverdagsmad inden for forretter, hovedretter, salater, tilbehør, brød, sødt og ideer til minefeltet madpakker. Forfatter og kogekone er Anne Jul Nielsen, der er lærer på Utterslev Skole og som tidligere har udgiver Haps! – også i Gyldendals børnekogebogsserie, der tillige omfatter Mums! og Smask! – hvad bliver det næste?

dansk i 2. klasse Vupti! indeholder en række gode ideer, der fremstår enkle og lige til at gå til. Opskrifterne er meget instruktive og lette at følge. Ingredienser og arbejdsgange er overskueligt beskrevet, og de mange særdeles gode foto gør bogen indbydende. KK har haft ’Vupti’ til udtalelse i en 2. klasse på Vesterbro – inden 22

for danskfaget og ikke hjemkundskab – og her lød der anerkendende kommentarer. Eleverne sagde, at de fik lyst il at lave mad, når de kiggede i bogen, og at maden så meget lækker ud. At kunne læse en opskrift er en del af pensum allerede fra 2. klasse, og det forlyder fra dansklæreren, at bogens vupti-opskrifter udmærket kan indgå i undervisningen her i slutningen af skoleåret. Men – hvad betyder ’vupti’?, blev der spurgt. Her kom læreren på opgave, men klarede det uden brug af ordbøger. Også for en voksen, der bliver helt træt ved tanken om at lave mad efter opskrift, virker bogen inspirerende, og flere retter kan – også fordi de indeholder små sjove variationer af det kendte – nok inspirere til afprøvning. Det bemærkes, at en lille klat smør og en sjat fløde ikke er fuldstændig bandlyst – man skal jo heller ikke være fanatisk, men olivenolie har dog holdt sit overbevisende indtog. maddag hjemme En god lille opfordring i bogen er at lade børn have en maddag hjemme, hvor de er med i køkkenet. Det vil på mellemlangt sigt give børnene en glæde ved at have erhvervet sig brugbare og anerkendelsesværdige kompetencer, og forældrene kan jo se frem til en ugentlig dag lidt mere i kulissen. Gennem hele bogen lægges der vægt på hygiejne. I opskrifterne er der markeret med en lille vignet, hvornår det er en god idé at vaske hænder – og det er det jo altid efter arbejde med æg og kød. ■ pg

Vupti!, kogebog for børn, af Anne Jul Nielsen, Gyldendal, 128 sider, 169,95 kr.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

Man får hurtigt ved selvsyn øje på børnenes fysiske udfordringer / vanskeligheder, men de udfordringer, der ellers kan være for det enkelte barn, kræver et tværfagligt og specialpædagogisk miljø, der sammen ser og afprøver de muligheder, der kan forløse og udvikle det enkelte barns potentialer. Det er vi dygtige til – er professionelle og ambitiøse på både børn og voksnes vegne, men vi oplever udelukkende, at ressourcerne bliver mindre, samtidig med at elevernes handicap og diagnoser bliver mere krævende. Så velkommen på Friluftsskolen – og på gensyn. Vi glæder os til at høre fra dig. Venlig hilsen René Aistrup, tillidsrepræsentant, og Malene Brandt, TR-sup., på vegne af lærerne ved Friluftsskolen

Med bue og pil

I

år har vi sparet 150 stillinger væk. Vi står foran besparelser på 300-400 millioner kroner. Jeg kan ikke mindes, at vi er blevet ramt så hårdt, kan ikke mindes, at vi har blødt så kraftigt, som vi gør i disse år. Det vil vi ikke finde os i, og så råber vi stop – eller gør vi? I uge 16/17 iværksatte mange af skolerne vidt forskellige og kreative aktioner til kamp mod besparelserne på opfordring fra KLF – stor respekt for de mange kræfter, man lagde på skolerne. Den 2. juni blev der fulgt op med demonstration foran Christiansborg. Men undskyld mig; hvad er det for våben, vi kæmper med? I 1500-tallet indtog spanierne Sydamerika og slettede hele civilisationer. De stakkels aztekere kæm-


pede forgæves mod overmagten, ikke fordi de ikke var nok i antal, men fordi fjenden brugte våben, der var aztekernes langt overlegne. Så er vi her igen. Vi kæmper med seminarieuddannede fuldtidsarbejdende lærere og er oppe imod politikere, spindoktorer, journalister og kommunikationsrådgivere og -eksperter. Modstanderne er uddannet og de bruger al deres tid, vi kan – når vi har haft den sidste forældresamtale, rettet den sidste stil, skrevet den sidste indberetning – sætte os ned og lige komme på nogle sjove indslag. Det nytter ikke noget, at vi en uge om året sætter fokus på problemerne ved at lave en række sjove aktioner. Hvis vi vil noget, er vi nødsaget til at kæmpe med de rette våben. Vi bør ansætte en kommunikationsrådgiver, og ja, jeg ved godt, at foreningen fattes penge, men vi har ikke råd til at lade være. Vi skal præge medierne 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Jeg vil ikke, når min lærertid er omme, kigge i historiebøgerne og se billeder af den københavnske folkeskoles udslettelse, fordi vi ikke havde lært af historien. Thomas Damgaard, Peder Lykke Skolen Svar fra formanden: Det ville være skønt, hvis vi kunne præge medierne døgnet rundt, men det rækker hverken penge eller mandskab til. Det betyder ikke, at vi – og det er både DLF og KLF – ikke anstrenger os ret meget for at blande os og komme med vores både konstruktive og kritiske bud. DLF’s formand Anders Bondo Christensen er stort set i medierne hver

dag, og mange andre organisations- og skolefolk er på banen meget, meget tit. Men du har da ret i, at vi er oppe imod meget store og stærke kræfter, som vi aldrig vil kunne matche. I dag råder DLF over et informationskontor med 6 medarbejdere, mens vi i KLF må begrænse os til formandskabets indsats i.f.t. pressen. Økonomien rækker desværre ikke længere. Det betyder dog ikke, at vi ikke gør noget. Pt. er bestyrelsen ved at vurdere, om vi skal gøre forsøgsprojektet KLFTV til noget permanent. I disse overvejelser indgår også, hvordan vi yderligere inddrager de nye sociale medier. Du og alle andre medlemmer kan således bidrage aktivt ved at ’Bliv fan af Københavns Lærerforening’ og derved automatisk få tilsendt de seneste nyheder fra foreningens egen tv-kanal. Du kan så sende de aktuelle klip videre til kolleger og bekendte, hvorved vores budskaber når vidt omkring. Med hensyn til kampen mod nedskæringer i København arbejder den nedsatte budgetaktivitetsgruppe ihærdigt, og der planlægges en række aktiviteter, som skal løbe af stabelen i august og september. Så helt bovlamme er vi ikke. Du har ret i, at folkeskolen såvel i København som nationalt er under et voldsomt pres lige som en række andre af velfærdssamfundets institutioner. Derfor var vi også en del, der deltog i den flotte demonstration på Christiansborg Slotsplads 8. juni. Der kommer nok flere manifestationer, og dér håber jeg, at også flere lærere vil møde op. Jeg vil heller ikke sidde på plejehjemmet til den tid og tænke på, at vi bare så passivt til, mens fol-

gode ideer året rundt

D

en der søger ideer til emnearbejder for indskolingselever med hovedvægt på aktiviteter til hænderne, kan finde mange gode forslag i en ny bog, ’Året Rundt’. Bogen er inddelt i en række kapitler som skolestart, lande, jul, vilde dyr, middelalder, forår, efterår – og sandelig også klassens sociale liv. En pointe ved aktivitetsforslagene er den tværfaglige bredde – billedkunst, sang, musik, aldersrelevant skrivning, sociale lege, fremmede kulturer, hjemkundskab og historisk stof inddrages overskueligt og inspirerende. Bogen kunne være udgangspunkt for et års arbejde i en klasse, men kan også med fordel bruges som idékatalog. Der er eksempler på korte og længere forløb, men den enkelte lærer kan nemt bruge bogens forslag som afsæt og derefter plukke, udbygge og præge indholdet efter egne ønsker. Der er kortfattet information om fakta, arbejdsgange, materialer og opskrifter, og bogen er rigt illustreret med elever i arbejde. Forfattere er Rikke Kaels Jakobsen og Lisbeth Lauridsen, sidstenævnte er børnehaveklasseleder på Brønshøj Skole og har tidligere bidraget med flere fine bøger om billedkunst for alderstrinnet. ■ pg ’Året Rundt’, ideer til emner for 4-10 årige, Dafolo, 126 s, 239 kr. ex. moms.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

23


BERLINERLEJLIGHEDEN ER NÆSTEN OPTAGET RESTEN AF ÅRET! Så hvis du vil leje KLF´s skønne lejlighed i Prenzlauer Berg, skal du skynde dig at ringe til Kolonerne på 3325 4425 Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

keskolen blev invalideret. For at undgå dét kræver det alles indsats. Samfundsmæssige forbedringer kommer kun ved en bred aktiv indsats fra de mange. Jan Trojaborg, formand Svar fra redaktøren: Tak for dit velkomponerede indlæg med det sigende aztekerbillede. Det sker somme tider, at det man er allermest blind for, er det, der er lige til at række ud efter. Du sidder nu med KK i hænderne, og her har du din direkte linje til kolleger, skoleledere, distriktschefer, Børne- og Ungdomsforvaltning, politikerne i Københavns Kommune og de landsdækkende medier. De modtager alle KK. KK er din direkte og ucensurerede vej til indflydelse. Den mulighed udnytter de københavnske lærere alt for lidt – set over en årrække stadig mindre. Du kan selv skrive debatindlæg, kommentarer og artikler, og du kan kontakte redaktionen, for vi rykker gerne ud med velskrivende journalister, når der er noget i vores skoleverden, der trænger til at blive fortalt. Vi har adskillige eksempler på, at omtale i KK har haft stor konkret effekt. Men også en løbende debat i bladet er med til at påvirke og sætte spor de steder, hvor vi 24

som lærere i København gerne vil høres. Somme tider kan du læse artikler i morgenaviserne, som de har fundet i KK og derefter selv videreudviklet. Fint nok at du efterlyser nutidig handlekraft af foreningen. Fint nok at du efterlyser en kommunikationsrådgiver. Men glem ikke også at tage sagen i egen hånd – det kan man ikke ansætte folk til. Hvis ingen skriver, og alle tier, må Københavns Kommune jo tro, at alt er i den bedste orden på de københavnske folkeskoler. Peter Garde, redaktør

Personalia 40 års jubilæum 21. juli 2010 Overlærer Finn Vikke, Gerbrandskolen. 1. august 2010 Overlærer Lone Loch, Tove Ditlevsens Skole; afdelingsleder Per Dyrlev Madsen, Sankt Annæ; overlærer Knud Erik Boelman, Sundbyøster Skole; afdelingsleder Lise Høi, Bellahøj Skole; overlærer Kirsten Rostholm Poulsen, Brønshøj Skole. 25 års jubilæum 1. august 2010 Afdelingsleder Henrik Frode Andersen, Tove Ditlevsens Skole; overlærer Susanne Gatzwiller, El-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

lebjerg Skole; overlærer Lene Annette Nielsen, Hyltebjerg Skole; overlærer Svend Erik Hansen, Frederiksgård Skole; overlærer Peter Andreas Fenger, Tove Ditlevsens Skole; overlærer Lars Bjørn-Henriksen, Tove Ditlevsens Skole; overlærer Erik Holm, Vanløse Skole; overlærer Anita Thulin Jensen, Bellahøj Skole; overlærer Lene Karen Skytte, Grøndalsvængets Skole. 25. august 2010 Overlærer Dorte Skjoldby, Ålholm Skole.

seniorafdelingen Helsingørtur med ledsager Seniorafdelingen indleder sin 36. sæson tirsdag 24. august. Turen går til Øresundsakvariet med omvisning i flere hold. Kl. 12.30 videre til Danhostel, Helsingør Strand, hvor frokosten og kaffen venter os. Kl. 15 går turen hjemad. Turen inkl. bus, frokost, kaffe og øl eller vand til maden koster 150 kr., som betales i bussen. Bussen afgår fra hjørnet af Frederiksberg Allé og Frydendalsvej kl. 9. Bemærk påstigningssted. Hjemkomst samme sted ca. kl. 16. Tilmelding helst nu og senest 20. august på tlf. 33 22 33 22 KLF’s kontor. Maksimum 75 deltagere. Ved forfald ring venligst afbud. PS: Seniorkoret: Første sangdag 18. august. God sommer, med venlig hilsen, Johs Huss d e a d l i n E KK første nummer efter sommerferien er kk 12, der udkommer 25. august, deadline er fredag 13. august.


12275

Dansk Fra forskning til undervisning

et materiale af staveforsker Holger Juul

Sikker Stavning

af Holger Juul, ansat på Center for Læseforskning

Pris pr. hæfte

kr. 49,ex moms

Sikker stavning til 2. klasse træner det helt grundlæggende: at kunne repræsentere talte ord ved hjælp af bogstaver. Målet er at eleverne rutinemæssigt får alle ordenes lyde med, når de skriver. Hæfterne til 3. klasse fortsætter arbejdet med ordenes lyde, bl.a. lange og korte vokaler. Samtidig øges fokus på at opdele ord i betydningsdele, og der lægges større vægt på korrekt stavning. Filosofien i Sikker stavning er, at man kun bliver god til at stave ved at øve sig. Derfor er opgavemængden i Sikker stavning større end i de fleste andre stavematerialer. Diktatarkene findes i tre udgaver med forskellig sværhedsgrad. Alle eleverne har samme faglige fokus uanset sværhedsgraden. Sikker stavning til mellemtrinnet Sikker stavning til 4. klasse udkommer foråret 2011. Hæfterne til 5. og 6. klasse er under forberedelse.

12275 GYL Ann_Sikker stavning_KK nr. 10_149x215.indd 1

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010 25 26/05/10 15.25


Du kan roligt slappe af – renten bliver ved med at være høj Høj rente på din lønkonto På din LSBprivat® Løn får du 5 % i rente på de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25 % på resten. Begge rentesatser er variable og gældende pr. 15. april 2010. 5 % i rente på din lønkonto er suverænt Danmarks højeste, og den bliver ved med at være høj. KLF og Lån & Spar har nemlig et samarbejde, som giver værdi for begge parter.

Det er nemt at skifte bank Kravene for at få LSBprivat® Løn er, at du er medlem af KLF og samler hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat® Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Vi gør det til gengæld nemt for dig at skifte bank. Du skal blot investere en time til et møde, så klarer vi resten – også kontakten til din nuværende bank. Online: Klik ind på www.klfbank.dk. På forsiden vælger du ”book møde”, så kontakter vi dig. Ring:

26

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

Ring på 33 78 19 04 og aftal et møde – eller hold mødet telefonisk, så behøver du ikke at bruge tid på transport.


bESTYRELSESMØDE af jan maslak

Møde 27. maj 2010 BUF’s budget 2011

KLF’s budgetgruppe aflagde rapport om sit arbejde pr. 17. maj. Bestyrelsen tiltrådte, at der oprettes en hjemmeside med domænenavnet ’undernedskæring.dk’, at der oprettes en SMS-kæde, så man med kort varsel kan kontakte tillidsrepræsentanterne. Bestyrelsen tiltrådte kampagneforslaget ’For en bedre københavnsk folkeskole 2010/11’. Kampagneforslaget var bilagt en detailleret tidsfølgeplan med indholdsbeskrivelse for aktiviteter for arbejdet på begge sider af sommerferien.

Det blev besluttet at afholde ekstraordinært TR-møde 17. august kl. 15.30-18.00. KLF’s årsregnskaber

Sekratarietchefen gennemgik foreningens årsregnskab for 2009. Der forelå et overslag, der sammenligner Særlig Fond i DLF og KLF målt pr. medlem. Der er tale om et øjebliksbillede. Det er tallene pr. 31.12. 2010, der vil være afgørende for en sammenligning mellem DLF og KLF. Bestyrelsen tog årsregnskabet til efterretning. Årsregnskabet indstilles til godkendelse på den ordinære generalforsamling. specialundervisningskursus

om specialundervisning – hvad skal vi være opmærksomme på?’ Det er et endagskursus, og målgruppen er tillidsrepræsentanter. Der udbydes 5 kurser i efteråret 2010 og 6 kurser i foråret 2011, datoer følger senere. ■

KLF’s sekretariat I sommerferien KLF’s kontor holder delvist sommerlukket i juli måned. Medlemsadministrationen har dog åbent alle dage. Hver mandag i juli vil der efter forudgående aftale være mulighed for at træffe en konsulent.

DLF udbyder ’Regionalt kursus

KLF’S EGEN BILFRI Ø

TR-udsendelser udsendt siden sidste KK Nr. 89 09/10 Fejl på hver tredje lønseddel Nr. 88 09/10 Demonstration 8. juni, program Nr. 87 09/10 Opgørelse af arbejdstid, vejledning af arbejdstid Nr. 86 09/10 Demonstration 8. juni mod besparelser Nr. 85 09/10 Demonstrationen 2. juni for velfærden Nr. 84 09/10 DLF’s kurser 2. halvår 2010 Nr. 83 09/10 Løntilskudsjob i folkeskolen – ansøgning inden 1. juni 2010

Giv dine børn en enestående ferieoplevelse på KLF’s egen bilfrie ø Torø

L edige lejemål i K L F’s ejendomme

Ledige lejligheder på nettet • www.klf-net.dk Ledige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver fremover kun opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK. Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke hjemmesiden.

ER DU TIL STORBYFERIE? BUDAPEST !

Se fotos og tv-klip på www.klf-net.dk

se klf – tv fra torø

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

Pragtfulde termalbade? Lindrende massage til en billig penge? Pragtfulde restauranter med levende musik? Sejlture på Donau? Så lej KLF’s nye storslåede lejlighed i Budapest der har plads til 8 personer. Se fotos og priser på www.klf-net.dk Udlejningen er begyndt – ring inden det er for sent til Kolonierne på 3325 4425.

For kun 3.500 kroner/uge får du en pragtbolig med plads til 7 personer, alle moderne faciliteter og en herlig udsigt over Lillebælt. Vælg mellem 3 skønne strande – alle i gåafstand. ½ times kørsel til Egeskov slot og 1½ time til Legoland. Ring flux til Kolonierne på 3325 4425.

27


Faglig kommentar

martin foldgast

KRISE? HVIS KRISE?! D

en siddende regering har sendt en regning ud i form af genopretningspakke og konvergensstrategi. Regningen er ikke sendt til de multinationale selskaber, der har unddraget sig skat i umindelige tider, den er ikke sendt til banker eller børsspekulanter, der også uden diverse støttepakker og skattelettelser ville have haft råd til at spytte lidt i kassen! Nej regningen er sendt til den almindelige lønmodtager og til de svageste grupper i samfundet. Velfærden er under kraftigt angreb, og har været det siden den borgerlige regering trådte til i 2001. Deres mål har været og er det stadig, at indføre en minimalstat hvor liberalistiske principper er de bærende, undtaget er i sagens natur banksektoren, for dem gælder ikke ’lad falde hvad ikke kan stå’. Som lærere er vi dag-

28

ligt tvunget til at være vidne til, hvordan skolen er ved at forbløde. Øgede krav er ikke blevet fulgt af øgede bevillinger, således viser en netop offentliggjort undersøgelse foretaget af Kommunernes Revision, at de kommunale skolers budgetter er reduceret med 6 procent siden 2002. Som ansatte i den i den kommunale skole møder vi et stigende antal forældre og børn, der lever i armod og mistrivsel. Regeringens forslag om nulvækst i kommunerne, hænger så dårligt sammen med denne udvikling. Kan vi som professionel leve med at møde børn, der ikke får den støtte og hjælp, som de har brug for – støtte til at klare skolens faglige krav og støtte til at klare livet som helhed? Det helt centrale spørgsmål er, om vi skal godtager præmissen krise, som

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 11 • 16. JUNI 2010

niels-vilhelm søe

af kirsten sørensen, medlem af klf’s bestyrelse

Mon ikke der snart skal helt andre boller på suppen i dette Helvedes Køkken. den fremstilles af regeringen. Eller om vi er nødt til at se i øjnene, at der er tale om et grundlæggende økonomisk

strukturelt problem – og at der i virkeligheden skal helt andre boller på suppen! ■


Adresser Københavns Lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30 Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87 Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: ole.hein@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: j.pilegaard@get2net.dk Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

Om KK Udgivelsesplan 2010

KK 12: 25. august/uge34 sidste frist: 13. august KK 13: 8. september/uge 36 sidste frist: 27. august KK 14: 22. september/uge38 sidste frist: 10. september KK 15: 6. oktober/uge 40 sidste frist: 24. september KK 16: 27. oktober/uge 43 sidste frist: 15. oktober KK 17: 10. november/uge45 sidste frist: 29. oktober KK 18: 24. november/uge47 sidste frist: 12. november KK 19: 8. december/uge49 sidste frist: 26. november Annoncer Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12). Annonceformater og priser i 2010 (ex. moms)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

Abonnement 2010

400 kr. inkl. moms.


MatEMatiK · BH.KL.-9. KLassE

• • • •

Faglighed og den gode historie Forståelse før træning Varierede arbejdsformer Faglig læsning

NYHED Nu kommer KonteXt til børnehaveklassen Kontext i bh.klassen er opbygget i 10 faglige emner med en klar struktur, der tager hensyn til at børnehaveklassen er brobygningen mellem børnehave og skoleliv.

Elevbog og værkstedsbog udkommer i juni 2010. Gennemse bøgerne på alinea.dk/kontext.

(15169) KK11-2010

Lærervejledningen er klar til skolestart 2010.

Læs mere på alinea.dk/kontext

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

I KonteXt er de matematiske sammenhænge knyttet til de gode historier, som præsenteres i hverdagssprog. Fra hverdagens matematik føres eleverne ind i matematikkens mere formelle verden, inden de via aktivitetssider og breddeopgaver bliver trænet og opnår automatiserede færdigheder.

KK 11-2010  

kØBenHavns koMMuneskole Nr. 11 • 16. juni 2010

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you