Page 1

K Ă˜ B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

N r. 9 • 1 9 . m a j 2 0 1 0

heldagsskole


Heldagsskole I historietimen snakker klasselærer Lise Olsen med sin 4. klasse om middelalderen, dens krige og korstog.

peter garde

02

HELDAGSSKOLE

peter garde

Indhold

Produktionskøkken En milepæl i heldagsskoleforsøget blev nået, da Klostervænget i efteråret indviede det nye produktionskøkken med Amalie Ørsted som kok. Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Peter Høstved: E-mail: pho@katrinedal.dk Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafiske A/S Nørrebrogade 14-16 7000 Fredericia

06 12 14 16 19 22 26 29

Det 5-årige heldagsskoleforsøg Skoleleder og tillidsrepræsentant gør uofficiel mini-status over ups and downs godt halvt inde i forsøgsperioden. UU-vejlederen: ”Ungdomsuddannelse er succeskriteriet, og vores elever klarer sig overraskende godt.” Tillidsrepræsentanten: ”Jeg havde hellere set en fælles akkord for pædagoger og lærere. Det ville have begrænset bureaukratiet .” Integration eller innovation Hvad er en heldagsskole – et integrationsredskab eller en innovativ skoleform for fremtiden? Målet eller midlet Der er ingen løbende evaluering af processen i heldagsskoleforsøget, kun målbare resultater vurderes til slut. Fup og fakta Om lærerfravær og aflyste timer – bevidst manipulation eller uvidenhed? Fjeren der blev til fem høns i pressen. Kommentar Bare jeg nævner ordet a-kasse... Debat

Forside: For et par år siden besluttede BR, at det københavnske skolevæsen skulle lave et 5-årigt forsøg med heldagsskoler. Vi besøger blandt andet 4. klasse på Klostervængets Heldagsskole og hører mere om, hvordan det går med forsøget. Foto: Peter Garde

28 40

BR-kommentar

Faglig kommentar Arbejdsmiljø?

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet. Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 17. maj Deadline KK 10: fredag 21. maj, se ovenfor


leder

HELDAGSSKOLEN HALVVEJS

H

KK nr. 9 19. MAJ 2010 103. årganG

vordan går det med heldagsskoleforsøget? Det er nu godt og vel halvvejs inde i den 5-årige forsøgsperiode. Forsøget er barn af den nye og løfterige start, som de daværende borgmestre, Bo Asmus Kjeldgaard og Ritt Bjerregaard i 2006 ville give det københavnske skolevæsen gennem projekt Faglighed For Alle. Budskabet var, at ved at etablere heldagsskole på Hillerødgades Skole, Tingbjerg Skole og Klostervængets Skole skulle der skabes bedre forhold især for lokalområdernes mange tosprogede elever, der har svært ved at bryde ud af deres sociale og uddannelsesmæssige tradition – ’en skole, hvor læring, leg og fritid spiller sammen’, som den daværende børne- og ungdomsborgmester udtrykte det. Skolerne fik ikke lang tid til at forberede overgangen fra almindelig folkeskole til heldagsskole – man kan næsten sige, at båden blev bygget, mens den vuggede på de oprørte vande. Snart viste det sig, at pengene ikke rakte til de ambitioner, som politikerne havde opstillet, hvilket medførte et overforbrug, som skolerne efterfølgende afdrager på. Og i år er det velmente heldagsskoleforsøg så blevet velsignet med endnu et sparekrav på en halv million kroner pr. skole. Sideløbende med besparelser på driften er der udført betydelige bygningsforbedringer, og senest har skolerne kunnet indvi produktionskøkkener og indbydende kantineforhold, fordi kost og sundhed skal være en integreret del af skolelivet. De tre skoler har udviklet sig forskelligt inden for heldagsskolekonceptet og organiseret aktiviteterne, så de passer til deres lokale forhold. Vi har besøgt Klostervængets Heldagsskole, og på de følgende sider beskriver vi, hvad der optager skolen på forskellige områder nu godt og vel midt i forsøgsperioden. Beklageligvis har Børne- og Ungdomsforvaltningen ikke investeret i at følge forsøget systematisk med en løbende, neutral, ekstern evaluering af processen. Det giver betydelig usikkerhed om, hvilke udfordrin-

ger skolen har stået overfor, hvordan den har taget hånd om dem, og i hvor høj grad de er klaret, på hvilken måde og med hvilken effekt. Den side er overladt til deltagernes erindringer, og meget værdifuld erfaring går på den måde tabt – både for deltagerne i forsøget og for andre, der kunne drage nytte af den. Dertil kommer, at beskrivelserne ikke kan fremstå som uvildige. Det er meningen, at forsøget skal evalueres hen mod slutningen på grundlag af målbare data. Her kan prøveresultater, klassekvotienter, udgifter (det er dem, vi andre kalder investeringer), elevtal og søgning bankes ind i nogle regneark. Er det, hvad der står tilbage efter fem års engageret pædagogisk indsats, er det for utilstrækkeligt for en reel evaluering. Lad os nævne bare ét eksempel fra skolens to første år som heldags. En del af eleverne er længere tid om at opnå det faglige niveau og de sociale kompetencer, som forventes efter 9. klasse. De har brug for lidt mere tid og ekstra voksenstøtte i en periode. Men et eller to år senere er elevernes gymnasiefrekvens på højde med landsgennemsnittet. Også andre ungdomsuddannelser gennemfører eleverne, hvis de får en lille ekstra hånd fx i form af en mentor. Succes’en er altså inden for rækkevidde, men den kan ikke alene beskrives med nogle regneark om forløbet 1.-9. klasse. Med eller uden heldagsskoleforsøg findes de vigtigste resultater i den langsigtede, engagerede pædagogiske proces. Med de nedskæringer, der er trukket hen over heldagsskoletanken, er det næppe muligt at evaluere det projekt, der fra starten blev søsat, for væsentlige dele af forsøget er allerede sparet væk. Fx er fritidsklubben, der skulle trække de unge væk fra gaderne om aftenen, sparet væk, og skolen erfarer nu, at resultatet af den beslutning er, at de store børn i stedet tiltrækkes af det spændende liv i gadebanderne. Heldagsskoler koster mange penge, men måske vil det være dyrere uden. pg KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

1


heldagsskole Efter en snak om de sider, eleverne har læst hjemme, fortsætter de med at besvare en række opgave skriftligt. Den ligner enhver anden 4. klasse, hvor de fleste gør sig umage med arbejdet uden at stille højrøstede spørgsmål til de voksnes ret til klasseledelse.

Engelsklærer Arly Christiansen har sat ordkort med engelske gloser for frugter, grønt og færdige retter på væggen – ordbillederne er på plads.

faglighed og sund mad Klostervænget er godt halvvejs inde i det 5-årige forsøg som heldagsskole. Det var en milepæl i forsøget, da skolens produktionskøkken blev indviet i vinter. tekst og foto: peter garde

D

uften af forår ligger i luften, da 4. klasse kommer op fra frikvarter til historietime med klasselærer Lise Olsen. Eleverne har nok fået løbet og rørt sig, for hurtigt falder der ro over forsamlingen. Det er skiftetid fra boldbane til stol og bord, fra kølig til lun årstid og fra nutid til middelalder, der er emne i dagens historietime. ’Alle tiders middelalder’ er grundbogens optimistiske titel, men mon 2

den nu også var så alle tiders? Eleverne har blandt andet læst om korstogene, hvor krig og lidelser var afkast af at være fast i troen. – Dengang troede man, at man ikke kunne tro på noget andet, have en anden religion – det ved vi heldigvis i dag, at man godt kan, perspektiverer Lise Olsen, men ingen af de små elever finder på at trække paralleller til hændelser, der har givet problematikken ny aktualitet.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

pizza på engelsk Historielektionen glider uden frikvarter direkte over i næste time, og engelsklærer Arly Christensen overtager, mens Lise siger tak for i dag. Hvad vil en tjener på en restaurant i England sige til dig, når du sætter dig ved et bord? spørger Arly, for det emne, klassen arbejder med i øjeblikket, er engelske ord og vendinger i forbindelse med mad, retter og råvarer. Der kommer flere udmærkede bud på Arlys spørgsmål, og da han går over til væggen, hvor en masse ordkort er sat op, viser det sig, at ordbilledlæsningen er ganske godt på plads hos eleverne. Hen mod slutningen af timen kniber det med koncentrationen, og nu er det også lige før, de skal spise frokost. Og apropos frokost, fortæller Arly Christensen, at om et par uger skal de lave nogle af de retter, som de har lært opskriften til på engelsk. De skal med andre ord inddrage praktisk-musiske aktiviteter i boglige fag, og det er netop en vigitg pædagogisk målsætning for undervisningen på heldagsskolen. Varm frokost Klostervænget er nu godt halvvejs inde i det 5-årige forsøg som heldagsskole. Da det startede, var der kun et halvt års tid til at forberede det, men meget er kommet godt i gang, og heldigvis er der stadig nok at se til.


Klasselærer Lise Olsen kan konstatere, at de fleste elever har læst siderne hjemme og kan besvare opgavearket. – Det er fint nok at være alene i en uge somme tider. Så foregår det mere stilfærdigt. Eleverne er til gengæld en god hjælp, når de er i køkkenet. Jeg skal ganske vist holde styr på lidt mere, for jeg skal jo holde dem i gang, men det plejer at gå fint, fortæller Amalie. Sumaia og Gazala fra 6. klasse har netop vasket nogle skåle og melder villigt klar til nye opgaver. Der skal skæres agurkepinde og straks er de i gang. Ahmed fortsætter med at anrette biksemaden på store fade, og afslutter med at strø et bjerg af karse over den – ren forårsfryd for øjet. De elever, der arbejder i kantinen, er også med til at lægge menuplan for den følgende uge, og det giver lejlighed til snak om mad og sundhed. En hjemkundskabslærer er tilknyttet kantinen en time pr. dag,

og det er meningen at inddrage mere undervisning i produktionen efter sommerferien. positiv modtagelse Det er fredag, og derfor er der buffet i kantinen. Det vil sige flere forskellige retter i forskellige mængder, fordi der bliver ryddet op i rester fra de foregående dage. Klokken 11.30 kommer første hold og spiser. Det er mest Amalie og elever fra køkkenholdet, der serverer, mens de ventende danner en prisværdigt velorganiseret kø i ventetiden. Mere end halvdelen af skolens elever er tilmeldt madordningen, der koster 180 kr. pr. måned med søskende rabat på 10 kr. pr. bror eller søster. Det er et mål at øge antallet af elever, der deltager i madordningen, men indtil nu har den kun været i gang i 3-4 måneder.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

I november sidste år nåede skolen en milepæl i udviklingen til heldagsskole, idet skolens nye produktionskøkken stod klar og blev indviet. Her bliver der lavet mad til alle på skolen under ledelse af Amalie Dynnes Ørsted, der som kun 28-årig uddannet kok har fundet sit ønskejob – at arbejde med mad og børn på samme tid. – De er supergode til at gøre rent og rydde op, de skal bare lige sættes i gang, siger Amalie om sine fire hjælpere fra 6. klasse, og opfordrer Ahmed til at tage den sorte lavasten og skrubbe storkøkkenpanden grundigt, efter at biksemaden har været på visit. To uger ad gangen kommer fire elever fra 5. til 8. klasse og hjælper i køkkenet, tredje uge er der ikke elever, derefter kommer igen elever i to uger, og sådan fortsætter cyklussen.

3


4

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010


Godt halvdelen af lærerne spiser også i kantinen for 200 kr. pr. måned for fem dage om ugen. Amalie Dynnes Ørsted glæder sig over den positive modtagelse hun og hendes projekt har fået på skolen, og hun føler sig kommet i møde og inddraget som en værdsat del af skolen. Blandt hendes positive oplevelser er et møde med eleverne i 9. klasse, der vist mente at have nogle beklagelser. Men de lagde ud med at rose alt det, de var glade for – hvorefter klagerne udviklede sig til en saglig evaluering af kantinens tilbud. – Det møde var jeg glad for, for eleverne var meget velformulerede. De tog ansvar og gav konstruktiv kritik. Jeg kunne sagtens bruge det, de sagde til mig, siger Amalie. – Anderledes er det, hvis noget går helt galt – fx hvis jeg uheldigvis har lavet for lidt mad. Det glemmer eleverne ikke – heller ikke jeg, for jeg får det at høre mange, mange gange, fortæller Amalie, mens oprydningen efter første hold er i fuld gang. Om lidt kommer andet hold.

Amalie Dynnes Ørsted er uddannet kok og henter inspiration til maden fra Danmark, Mellemøsten og andre dele af verden. tur, hvor de unge overholder almindelige regler for samvær, og hvor vi sidder sammen omkring spisningen, fordi den er en del af fællesskabet. – Madprojektet tog sin begyndelse som en del af Faglighed For Alle, og Københavns Madhus har

været meget inddraget i forberedelserne, fortæller Erdogan, der er med i den madgruppe på Klostervænget, der holder møde hver tirsdag for at løse eventuelle problemer og sikre, at projektet kører på skinner. 

del af fællesskabet Kantinen er indrettet i to etager. Køkkenet ligger i stuen, hvor også de små klasser spiser, mens de store spiser på første sal. Begge grupper kommer i to hold. Oppe hos de store er det afdelingsleder Erdogan Adanir, der fordeler maden på tallerkenerne. Også her er der styr på køkulturen. – Vi vil gerne skabe en madkul-

’Eat or die’ som der står på t-shirten – tydeligere kan formålet med kantinen vel ikke begrundes. Ahmed er ifølge kok Amalie Ørsted ferm i køkkenet.

Afdelingsleder Erdogan Adanir bestyrer buffetten for de store elever. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

5


heldagsskole Et lyst sind er ikke af vejen, når man som Karen Margrethe Grønlund er leder på Klostervængets Heldagsskole. Hendes kontor er prydet med trofæer fra mange besøg i landsbyer og på skoler i Vestafrika.

FREMSKRIDT MEN stadig PROBLEMER Heldagsskolen bygger på faglighed, integration af undervisning og fritid, gratis fritidstilbud og sund skolemad. Målgruppen i forsøget er tosprogede elever. tekst og foto: peter garde

andre lande har jeg ople–Iflere vet, at skolefolk ser lettere

uforstående på mig, når jeg omtaler Klostervængets Skole som et 6

spændende nyt forsøg med heldagsskole i København. Heldagsskoler er nemlig en selvfølge for mange europæere og amerikanere,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

og ofte har de flere undervisningstimer og mere idræt i løbet af dagen, end vi kan tilbyde, fortæller Karen Margrethe Grønlund, der er skoleleder på Klostervængets Skole. Hun og de øvrige medarbejdere har nu knoklet i godt to et halvt år på at føre heldagsskoletanken ud i livet, og der er lige så lang tid til, at den femårige forsøgsperiode slutter. Men skolelederen er ikke i tvivl om, at forsøget til den tid bør omdøbes til varigt tilbud, men økonomi og tilbud skal følges ad. Københavns Kommune har inden for de sidste par år startet to andre heldagsskoler, Tingbjerg og Hillerødgade, og for alle tre skolers vedkommende hedder det i


det politiske grundlag, at de er placeret i byområder, ’der er præget af etnisk og social polarisering. Mange børn i disse områder har brug for særlig støtte til udvikling af sprog, omverdensviden og sociale kompetencer’. Hovedelementerne i heldagsskoleforsøgene skal bygge på faglighed, tæt integration af undervisning og fritid med fokus på det enkelte barns udviklingsperspektiv, gratis fritidstilbud til alle og billig, sund, økologisk skolemad. Skolerne fik kun godt et halvt år til at forberede sig på den nye funktion, dog fik Tingbjerg Skole et ekstra år. Den knappe forberedelsestid illustreres af, at først efter to-tre år har skolerne kunnet indfri en af de bærende søjler i projektet – kost- og sundhedsprofilen med indvielse af nye køkkener og spisefacilitater. grundig forberedelse Efter den hurtige kickstart på heldagsskolen, har Karen Margrethe Grønlund et par anbefalinger, hvis kommunen ønsker at starte flere skoler af slagsen: – Man skal nok sørge for, at der er mere tid til at planlægge alle vilkår inden for den vedtagne økonomi, for hvis man stiller mere i udsigt end det, man senere kan indfri, så risikerer man at skabe et utroværdigt billede af skolen. – Det gælder alt fra den fysiske udformning over relevante materialer, der kan tilgodese elever, som opholder sig i institutionen i mere end 12 timer og til aftalestoffet i forhold til de forskellige faggrupper, siger Karen Margrethe Grønlund. Hvad angår faggrupperne har hun oplevet, at det hele ikke glider af sig selv, fordi gamle fagkulturer på godt og ondt medbringes sam-

tidig med, at heldagsskolevirksomheden i nogle henseender har brug for at indrette sig på nye og egne vilkår. Hun er derfor meget tilfreds med, at skolernes nye borgmester har tilkendegivet, at hun ikke vil komme rendende med en masse initiativer oppefra – heldagsskolen har brug for at vokse nedefra på de områder, hvor det er muligt. – Jeg har stor glæde af at lytte til de mange inspirerende mennesker, der vil en masse her på skolen. Vi har blandt andet arbejdet meget målbevidst med trivsel og udvikling for elever, lærere og forældre. Det er et bredt område, der inddrager alle. kan man overhovedet lave en ’ny’ skole? På Klostervænget har medarbejderne været optaget af at få samarbejdet mellem pædagoger og lærere til at fungere – det er traditionelt et minefelt, fordi lærere medbringer en masse skolekultur i deres professionelle rygsæk, og pædagoger gør det samme i for-

hold til fritidsdelen. – Der er så mange regler og traditioner, at man kan spørge, om det overhovedet er muligt at oprette en ny – altså en helt ny skole, der kan matche en ny – og helt ny minoritetsbefolkning med helt andre normer og traditioner, og som bor relativt isoleret i ghettolignende bebyggelser. Hvad angår samarbejdet på medarbejdersiden har det været afgørende at inddrage alle så meget som muligt i skolens aktiviteter som helhed. Alle deltager i den ugentlige klassekonference, alle er med på pædagogiske weekender, og alle har et medansvar, når de deltager i undervisning eller socialiserende aktiviteter. Det har været en særlig opgave at sikre pædagogerne fagligt begrundede funktioner i skolelivet, fordi det er ikke en del af en dansk skoletradition at udnytte pædagogernes særlige kompetencer. – Det synes jeg, vi er kommet langt med, fordi pædagogerne er deltagere i socialiseringsarbejdet, i leg og læring, bindeled mellem

Er det overhovedet muligt at opbygge en helt ny skole, der kan matche en ny minoritetsbefolkning med andre normer og traditioner? KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

7


fritid og skole, mellem forældre og skole, konferencerne, elevråd, udarbejdelse af årsplaner, elevplaner og som kontaktpersoner mellem skole og hjem. samme krav til eleverne – I forhold til eleverne slås vi fx med, at vi har talrige projekter i gang for at stimulere og give oplevelser, men samtidig skal vores elever honorere de samme krav inden for den samme tid, som alle andre elever. – Det er også vigtigt, at vi tilbyder andre læringsstile end det talte og skrevne ord, fordi den metode preller af på en stor del af vores elever, der også hører til de mest oplevelsesfattige i dette land – de skal på alle måder stimuleres. – Vores elever skal mærke og erfare via sanserne, og det arbejder vi meget med fx ved at inddrage krop og bevægelse i undervisningen. – Vi prøver derfor også at tænke i andre baner som fx oplevelser, lejrskoler, praktisk-musiske projekter, teaterarbejde, kropsudfoldelse, brobygning, praktikperioder på teknisk skole – ja alle mulige ideer, der kan tilgodese forskellige elevers forskelligartede behov. Alle fag skal simpelthen inddrage det praktisk-musiske. I forgangne julemåned havde de store elever for eksempel travlt med et omfattende erhvervsprojekt – de forhandlede juletræer. Der blev savet og banket juletræsfødder, modtaget bestillinger, skrevet ordresedler, målt højder og bragt ud til kunderne med høflig attitude. – I den periode var der en smittende trivsel og mere ro på skolen, husker Karen Margrethe. –Det er en rigtig svær situation at sætte eleverne i, fordi vi på den ene side har en gruppe elever, der 8

Da Klostervænget holdt fest til glæden, mødte forældre og børn talstærkt frem til en festlig aften med musik, dans og hjemmelavede retter. har brug for alternativ faglighed, men det måles ikke og tæller ikke med. – Hos os er fagligheden altid til diskussion. Hvordan udvikles den enkelte elev alsidigt og personligt? VÆGT PÅ FAGLIGHED Synspunktet betyder ikke, at skolen ikke lægger vægt på det fagfaglige – det gør den i høj grad. Ikke mindst på læseområdet bliver der gjort en kæmpe indsats. Alle lærere og nu også pædagogerne modtager løbende vejledning i dansk som andetsprog, og skolens netop tiltrådte souschef, Karen Esrom Christensen, som er en af de konsulenter i det tidligere Kontor for Integration og Mangfoldighed i BUF, der blev sparet væk, da kontoret blev nedlagt, har den faglige kompetence til at forestå den fortsatte udvikling. – Dansk som andetsprog er ekstremt vigtigt. Vi tester alle vores elever og eksperimenterer med at kombinere arbejdet i sprog- og specialcenter, fordi det er så svært

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

at pege på præcise årsager til faglige problemer. – Vores læseresultater er virkelig positive, og ved sidste test lå en klasse over landsgennemsnittet. Vi gør også meget ud af højtlæsning og faglig læsning og har løbende projekter i gang som fx turbodansk, teaterarbejde og skoleskak. – Det sproglige rykker helt tydeligt, og medvirkende er det nok, at eleverne taler dansk i flere timer hver dag, fordi vi er en heldagsskole og så det store fokus på læsning. De ekstra midler, Klostervænget modtager i kraft af sin heldagsskolestatus, gør det muligt at tilbyde lidt flere lektioner. De udnyttes blandt andet til it, bevægetimer i de små klasser, mere idræt til de store og en særlig lokal opfindelse, bonustimer, hvor medarbejdere stimulerer eleverne gennem oplevelser – det være sig ture, spil, bevægelse og andet. – Vi har også gjort op med det i landet udbredte mantra, at børn ikke kan lære noget efter kl. 14.


Det kan de altså godt. Det kommer an på, hvilken metode, man tager i brug, for hvis man laver afvekslende og spændende undervisning, der inddrager deres virkelyst og deres krop, så går det udmærket. Desuden er kompetent klasseledelse en forudsætning for vellykkede timer, siger Karen Margrethe Grønlund. DEN FØRSTE SOCIALISERING Den grundlæggende faglighed bygges op i børnehaveklassen og i fritidsdelen, hvor socialiseringsarbejdet fylder meget. – Nogle af vores børn skal lære at holde på en saks og en lineal, andre kan som relativt nyankomne ikke ret meget dansk. De små elever skal finde ud af, hvad regler er og lære at følge en kollektiv besked – kompetencer som en del af vores elever ikke har haft brug for i deres tidligere hverdag og derfor ikke har tilegnet sig, er Karen Margrethe Grønlunds erfaring. – Danske børn kender som regel 20-30 børnesange, med hvad der indgår af sproglig og musikalsk træning, men syd for Tyskland er børnesange et sjældent kendt begreb. Derfor går jeg ind med min baggrund som musiklærer med ugentlig morgensang. – I 1. klasse aflægger vi hjemmebesøg hos alle familierne, fordi det opbygger en nærhed i skole-hjemkontakten, som vi har gavn af på længere sigt. Jeg har selv hentet børn i hjemmet, hvor moren ikke kunne overkomme at få dem sendt i skole. Desuden tager vores socialmedarbejder ofte på hjemmebesøg, især hos de store elever. Fra eleverne er små og hele vejen gennem skoleforløbet arbejder lærerne med deres kommunikative kompetencer. – De skal lære at danne sig en

mening og give udtryk for den på en hensigtsmæssig måde. Derfor har vi et ugentligt møde i alle klasser, hvor der blandt andet skal tages beslutninger, som skal formidles til hele skolen – først når det kommer ud til alle, er der jo tale om en demokratisk proces, understreger Karen Margrethe. FORÆLDRE IND PÅ SKOLEN Klostervængets Heldagsskole bestræber sig også på at motivere forældrene til at komme på skolen til forskellige arrangementer. Der har været møder med emner som: forældreopgaver når man har mindre børn, matematik på computer, ture til Zoologisk Have, sådan holder man børnefødselsdag i Danmark, en god madpakke, om børneopdragelse, rammer for svømning og idræt og tilrettelæggelse af ramadan i forhold til skolegang. Karen Margrethe Grønlund har lavet nogle spil, hvor kort med forskellige værdiudsagn bliver fordelt i en forældregruppe, og så skal forældrene tale sig til rette om at udvælge de tre vigtigste udsagn. – Alle vores initiativer går ud på at invitere forældrene indenfor på skolen og sætte samtaler og diskussioner på programmet. Det er led i en demokratiforståelse, der er vigtig som borger i landet. Samtidig kommer nogle af emnerne nok børnene til gode. – Men desværre er det meget svært at få forældrene til at møde op til emneprægede møder. Til gengæld møder de talstrækt op, når vi skal tale om deres børn, fortæller Karen Margrethe Grønlund. Skolen er lige nu i gang med at planlægge en emneuge, der i så høj grad som muligt skal tage udgangspunkt i familiernes oprindelige hjemlande.

Klostervængets Heldagsskole

Skolen har 233 elever fordelt på 13 klasser. Der er 39 lærere og 12 pædagoger ansat på skolen. Der er 1 skoleleder, 5 afdelingsledere og 1 administrativ leder. Skolen er åben åben på alle hverdage fra kl. 7.00 - 18.00. Der er undervisning fra kl. 8.10 - 14.50. Fritidsdelen er åben fra kl. 14.50 - 17.00, og klubben er åben indtil kl. 18.00. Lektiehjælp til alle elever fra 2.-9. klasse. KKU-Østerbro, altså ungdomsskolen, har 7 ungdomsskolehold. – Mange af vores elever har et meget begrænset kendskab til familiens, måske bedsteforældrenes hjemland. Det vil vi gerne gøre til et fælles projekt. – Det kan gøres med alle mulige materialer om land og by, flora og fauna, mad og andre emner, der også kan involvere forældrene. Her gør skolens tosprogede lærere god fyldest. 

Gennem hele skoleforløbet arbejder lærerne med elevernes kommunikative kompetencer.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

9


heldagsskole

problemer MEN stadig fremskridt Højt på heldagsskolens dagsorden står arbejdet med relationer og dialog, for eleverne skal lære demokratiske leveregler. En del af de problemer skolen må arbejde med har udgangpunkt i boligpolitikken. Stramninger i udlændingepolitikken har øjeblikkelig negativ effekt i skolen. tekst og foto: peter garde

K

lostervængets Skole er ikke en del af det traditionelle billede af en Østerbro-skole. Eleverne kommer hovedsageligt fra Nørrebro, hvor skoledistriktet strækker sig ind over den Grønne Trekant over for Mjønerparken. En stor del af befolkningen matcher det politiske grundlag for at placere en heldagsskole i området, fordi ’mange børn har brug for særlig støtte til udvikling af sprog, omverdensviden og sociale kompetencer’. Hovedhjørnestenene i skolens arbejde er ifølge skoleleder KarenMargrethe Grønlund at arbejde med relationer og dialog, for det får mange af eleverne ikke andre steder end i skolen. De skal lære demokratiske leveregler, og de skal lære at argumentere og danne sig egne meninger. Som en mor fra Balkan sagde til skolelederen for et par år siden: ’Hvis jeg havde gået i dansk skole, havde jeg i 1990erne haft forudsæt-

10

ninger for at sige nej til borgerkrig til landsbyens ældste’. – Det tog jeg som et stort kompliment til dansk skole, konstaterer Karen Margrethe Grønlund. rå adfærd og trusler Selv om skolen har arbejdet ihærdigt i to et halvt år på at opbygge heldagsskolekonceptet og på mange områder er nået langt, så bliver der hver dag brugt meget tid og mange kræfter på næsten grænseløse opgaver. – De fleste af vores elever kommer fra ghettolignende byggerier, og de tager det miljø med sig i skole, som de kommer fra. Vi har måske ikke så mange flere problemer, end skoler andre steder i byen, men dem vi har, virker alvorligere og mere rå. Vi har oplevet ildspåsættelser, hærværk, trusler og vold omkring os, og det er svært som skole at gribe ind over for den slags.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

– Et stenkast, trusler og grimt sprog kender skolens medarbejdere til. Det fylder meget i hverdagen, siger Karen Margrethe Grønlund og giver udtryk for, at der er mange gode folk i gang med sociale integrationsprojekter, men de er for diffuse og ukoordinerede. – Vi når ikke at navigere og opnå resultater, før der kommer noget nyt, og alt for sjældent er en indsats rettet mod enkelte meget trængende familier. – I nogle familier er der meget lille forståelse for nogle af de krav, man som skole kan stille til forældre og børn, og det medfører, at det kan være svært at etablere et ordentligt læringsmiljø i klasserne. – Både lærerne og jeg selv har oplevet at blive skældt hæder og ære fra med sprogets værste gloser af børn og forældre, og selv når der har været tolk på, har det ikke været muligt at stable en fornuftig samtale på benene. Der er ingen respekt, og alt er til diskussion, fortæller Karen Margrethe Grønlund, og Lise Olsen, der er lærer og tillidsrepræsentant, tilføjer: – Vi kender også truslerne om, at den, vi taler med, siger, at han skam ved, hvor vi bor. Det værste er næsten de diskussioner, hvor vi fornemmer, at en familie er overbevist om, at vi kun vil den det værste. Jeg tror, nogle af vores forældre mener, at alle danske er imod dem – også os på skolen. Den meget vanskelige gruppe forældre og børn er desuden følsom over for de ting, der sker i samfundet. – Når der sker politiske stramninger på udlændingeområdet, mærker vi det hurtigt. Folk snakker jo sammen i miljøet, og børnene bærer stemninger og holdninger med hen i skolen.


suges ind i bander Heldagsskolen er et projekt, der blev slået rimelig stort op før sin start, men meget lidt var på plads, da det fem-årige forsøg startede. Blandt andet havde politikerne ikke overblik over økonomien, og stor var opstandelsen, da budgetter blev overskredet. Men budgetoverskridelsen skyldtes ikke et overforbrug på skolen, men en underbudgettering fra politikerne, så der ikke var penge til de initiativer, som de selv havde besluttet at sætte i gang. Ikke desto mindre er de tre heldagsskoler efterfølgende blevet pålagt at spare – først lød kravet på op mod halvanden million kroner på hver skole, men siden er det reduceret til omkring en halv. Besparelserne har imidlertid alvorlige konsekvenser. På Klostervænget har det medført, at skolens klub, som kvarterets rødder rent faktisk brugte og kunne lide at komme i, har måttet lukke om aftenen – netop i de timer hvor ønsket var at trække de unge væk fra gaden og ind i varmen. Lise Olsen: – Når klubben lukker om aftenen, mærker vi det i skoletiden. Når de ikke kan benytte det organiserede fritidstilbud, så lokker rødderne og banderne – de unge kan simpelthen ikke lade være. De bliver nærmest suget ind. På den måde kommer nogle af dem, som klubben ellers havde godt fat i, i dårligt selskab. Det kan vi som skole ikke stille ret meget op imod. – Hvis politikerne virkelig vil noget med integrationen, så skal der ske en langt mere målrettet indsats. –Vi har ingen integrationsmedarbejder – måske skulle vi have et større antal i en periode, tilføjer Karen Margrethe, der skam værd-

Skoleleder Karen Margrethe Grønlund (tv) beklager, at besparelser har lukket skolens fritidsklub, og tillidsrepræsentant Lise Olsen (th) ser, at når klubben er lukket, bliver de klubløse hurtigt suget over i bander. Der er brug for en langt mere målrettet integrationsindsats, lyder beskeden. sætter de muligheder, skolen har med en socialrådgiver og en socialmedarbejder, det er bare ikke tilstrækkeligt, lyder det fra skolelederen, der også beklager, at der ikke er ofret ekstern evaluering på så stort et forsøg (mere side 19). faglighed vejen frem Skolen har nu fået et samarbejde i gang med Østerbro Ungdomsskole om fælles tilbud om eftermiddagen –fx skak, dans, bordtennis, street art, pigeliv, teater og computerspillet counter strike. – Skak rummer iøvrigt en række gode elementer, som vores elever nyder godt af. Spillet spreder ro, og det træner spillerne i at fokusere og koncentrere sig. – Vi prøver at få de unge til at komme regelmæssigt i klubben ved at tilmelde sig en ungdomsskoleaktivitet, men de er ikke meget for at forpligte sig, siger KarenMargrethe. Pædagogerne søger at danne re-

lationer og støtte de unge i at deltage ud fra det håb, at der kan vokse et fællesskab ud af fælles aktiviteter. Karen Margrethe Grønlund synes, at skolen har en stor opgave i at få de danske familier i tale, og desværre må skolen se mange ressourcestærke tosprogede familier gå andre veje. – Vi går ikke på kompromis med fagligheden. Vi skal være fagligt ambitiøse og løfte vores elever. Det er vejen til at tiltrække flere børn. Det gode rennomé skal brede sig som ringe i vandet, så skal det nok komme. – Skolen vægter også dokumentationen højt. Vi er godt på vej med en fast etableret evalueringskultur med port folio, elevplaner med mere. – Vi synes selv, at vi er godt på vej. Vi arbejder i hvert fald hårdt for sagen, fastslår Karen Margrethe Grønlund. 

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

11


heldagsskole

UU-vejleder Jeannett Skov oplever for mange eksempler på, at erhvervsskolerne ikke er modne til at modtage de somme tider uregerlige drenge – ’er skolerne overhovedet ungeparate?’ spørger hun.

succeskriteriet er en ungdomsuddannelse Selv om mange elever på Klostervængets Heldagsskole udfordres af sociale og økonomiske forhold, klarer de sig godt efter 9. klasse. En mentor kan forebygge frafald på ungdomsuddannelserne, og et par år efter endt skolegang er gymnasiefrekvensen på knapt 50 procent – og dermed tæt på landsgennemsnittet. tekst og foto: peter garde

grundlæggende har alle –Helt eleverne på Klostervængets Heldagsskole en ambition om 12

at gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolens afgangsprøve, fortæller skolens uu-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

vejleder Jeannett Skov, og det lykkes i imponerende omfang. For eksempel går cirka halvdelen af en klasse i gymnasiet et par år efter, de har forladt 9. klasse, og det svarer nogenlunde til landsgennemsnittet. Det ses af skemaet overfor – 12 af 23 elever fra afgangsklassen i 2008 går i gymnasiet nu to år efter, mens 7 af 29 fra 2009 fortsætter i gymnasiet. Det tal forventes altså at stige efter 10. klasse, som 17 elever afslutter til sommer. – Men lige så vigtigt er det, at de øvrige elever fortsætter i en erhvervsuddannelse, og kun en enkelt fra hver årgang er endnu ikke kommet i gang med et uddannelsesforløb. – Set i det lys, at den største del af skolens børn kommer fra socialt og økonomisk vanskelige kår og oftest også fra helt uddannelsesfremmede familier, så synes jeg, det en særdeles pæn uddannelsesstatistik, siger Jeannett Skov. STØTTE FRA MENTOR – De fleste af skolens afgangselever vælger at tage et 10. skoleår med. De føler sig ikke klar til en ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse, men med lidt forsinkelse kommer de stort set alle i gang efter et år eller to – omend med en hel del frafald undervejs. Det viser vores undersøgelser af, hvad tidligere elever er i gang med, fortæller Jeannett Skov. – Og ser vi på den årgang, der gik ud af skolen for fem år siden, er kun 2 ud af 40 ikke i uddannelse i dag. – I 9. klasse går alvoren op for dem. De indser, at skoleindsatsen de foregående par år måske ikke har været tilstrækkelig, andre har brug for at blive bedre sprogligt, mens andre igen håber, at et 10.


klasseår kan kvalificere dem til et gymnasialt forløb. – Men alle har de lyst til en uddannelse. Det er virkelig blevet banket ind i de unge, at uden uddannelse går det ikke, og det har de taget til sig. Og heldigvis viser især drengene stor interesse for de traditionelle håndværksuddannelser. – Når der startes på en erhvervsuddannelse er behovet for en personlig støtte – en mentor af en slags – nødvendig for flere af eleverne. Ikke fordi de fagligt er ringere stillet end andre på uddannelsen, men fordi de som de første i deres familier befinder sig i et

uddannelsesrum, hvor ingen i familien har været tidligere. – Det indebærer, at erfaringsudveksling om det at være i et uddannelsesforløb, gode råd fra forældre til børn om at være på en arbejdsplads – ofte er ikke-eksisterende. – Vores elever er meget alene om alt for meget, og det gælder altså også i uddannelsessituationen. Forældrene vil meget gerne bakke børnene op. Viljen er bestemt til stede, men da de ikke selv har været i uddannelse og oftest aldrig har set en erhvervsskole indefra, bliver hjælpen og støtten begrænset.

skoleåret 2007-2008 Status april 2010

23 elever afsluttede 9. klasse på Klostervænget i sommeren 2008 • I dag er 12 af dem i gang med et gymnasieforløb • I dag er 5 af dem i gang med EUD (erhvervsuddannelse) • I dag er 3 af dem i gang med en 10. klasse • I dag er 1 af dem i ordinært arbejde • 2 opholder sig i udlandet med ukendt adresse Skoleåret 2008-2009 Status april 2010

29 elever afsluttede 9. klasse på Klostervænget i sommeren 2009 • I dag er 7 af dem i gang med et gymnasieforløb • I dag er 3 af dem i gang med en EUD (erhvervsuddannelse) • I dag er 17 af dem i gang med 10. klasse (én i et forløb for blinde) • I dag går 1 af dem på produktionsskole • 1 af eleverne er flyttet til Kenya Skoleåret 2009-2010 Status april 2010:

19 elever afslutter 9. klasse sommeren 2010 • 5 elever er indstillet som egnet til gymnasiet, og 14 elever fortsætter i et 10. klasseforløb. Cirka halvdelen af eleverne fra 9. klasse på Klostervængets Heldagsskole går i gymnasiet et eller to år efter 9. klasse. Det svarer nogenlunde til landsgennemsnittet. 12 af 23 elever fra afgangsklassen i 2008 går i gymnasiet nu snart to år efter, mens 7 af 29 fra 2009 fortsætter i gymnasiet. Det tal forventes altså at stige efter 10. klasse, som 17 elever afslutter til sommer, mens andre måske har brug for endnu et år til at blive klar.

muligheder på erhvervsskolerne Jeannett Skov mener, at meget frafald på erhvervsuddannelserne kunne undgås, hvis de unge blev sikret en besindig, anerkendende, varm og stabil voksenperson, der virkelig vil de her unge. – Vores unge er utroligt afhængige af at have en fast relation, der interesserer sig for deres velbefindende, viser interesse for deres hverdag og deres baggrund – og spørger til, hvad de har lavet i weekenden, siger Jeannett Skov. – Jeg har netop et eksempel med en ung fyr, der klarede sig dårligt til afgangsprøven, og som i det hele taget viste alle tegn på ikke at være uddannelsesparat. Jeg var temmelig bekymret for ham. Hans held var at blive modtaget på en teknisk skole, der magtede mødet med en noget utilpasset, forvirret og forsømt knægt. – Ydermere fik han tildelt en enestående mentor, der på alle måder forstod drengens behov for opmærksomhed og ikke mindst anerkendelse. Han klarede grundforløbet på de afsatte 20 uger og fik efterfølgende læreplads. – Desværre har jeg for mange eksempler på det modsatte forløb. Det er alt for tilfældigt, om erhvervsskolerne er modne til at modtage disse 15-16 årige – ofte uregerlige – drenge, om erhvervsskolerne overhovedet er ungeparate? Og er de ikke det, falder i hvert fald mine unge fra, fortæller Jeanett Skov og fortsætter: – Det sociale kit med fællesskaber og sociale arrangementer er også en mangelvare på de tekniske skoler, hvor grundforløbene er korte, og hvor der derfor ikke investeres så meget i den sociale del af et uddannelsesforløb. Det går især ud over de ikke så uddannel-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

13


sesstærke unge. –I forhold til at fastholde skolens unge i uddannelsessystemet er det heller ikke uvæsentligt, at kampen om lærepladser lige nu er ekstrem. Jeg har eksempler på adskillige unge, der har taget det ene grundforløb efter det andet i håb om, at bare ét af forløbene fører til den eftertragtede læreplads. – Det er desværre gift for inklusionen af vores marginaliserede unge og gift for lysten til at uddanne sig, hver gang en af de unge kommer hjem i boligkvarteret og har opgivet uddannelsen på grund af mangel på læreplads, fastslår Jeannett Skov. LUKKEDE SAMFUND Eleverne på Klostervænget går på en næsten rent tosproget skole. De vil efter endt skolegang gerne ind i nogle uddannelsesforløb, hvor de kan møde etnisk danske unge, men de er samtidig også bange for det møde. – De bor og lever til dagligt i et boligkvarter med nøjagtig de samme børn, som de går i skole med. Og adskillige af vores palæstinensiske børn og familier kommer oprindeligt fra den samme flygtningelejr i Beirut, hvilket betyder, at de også er sammen i de lange sommerferier. – Det kan derfor være rigtigt

svært for skolens tidligere elever pludselig at befinde sig på et uddannelsessted, hvor lærere, klassekammerater, uddannelsen – ja, alt er nyt, og så oven i det være den eneste eller en af de få tosprogede i klassen. – En pige, der går i gymnasiet, fortæller, at hun som eneste tosprogede i klassen forventes at kunne svare på og forsvare alt, hvad der stilles af spørgsmål om tørklæder, religion, bandekrige mm. Det er ikke nemt at være pioner! – Vores unge fra Klostervænget gør ofte tingene i flok. Set fra den positive vinkel er de meget kollektivt indstillet. Det giver af og til nogle pudsige situationer. – Når bare én fra boligkvarteret har succes med at komme i gang med en uddannelse – fx maleruddannelsen – så kan jeg være sikker på, at der dagen efter står fem af hans kammerater på mit kontor og ønsker at komme ind på samme uddannelse. Kammeratskabseffekten er stor, også når det gælder uddannelsesønsker. Og de fortæller selv, at det giver høj status på gaden og i boligkvarteret at være i gang med en uddannelse. At komme hjem om eftermiddagen i arbejdstøj og måske oven i købet i firmabil – det giver virkelig points. 

Forældrene vil gerne bakke de unge op, men de ved ikke, hvad der skal til. 14

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

heldagsskole havde gerne set, at alle, –Jegpædagoger og lærere, mødte

ind i tidsrummet mellem kl. 8 til og 17, da vi gik over til at være heldagsskole. – Det ville have begrænset bureaukratiet og givet alle medarbejdere de samme vilkår, siger Lise Olsen, der er tillidsrepræsentant på Klostervængets Heldagsskole. De forskellige vilkår er en årsag til, at der skal bruges mange kræfter på samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Pædagogerne møder normakt kl. 12, og derfor er det oftest kun mellem kl. 12 og 15, at de to personalegrupper har eleverne sammen. Og når der er møder, må lærerne vente til kl. 17, når pædagogerne har fri. Det er et af vilkårene her på heldagsskolen. – Standardløsningen er, at som lærer kan man bare forberede sig imellemtimerne, men det accepterer jeg ikke. Jeg vil gerne selv bestemme, hvor og hvornår jeg gør det, siger Lise Olsen. afstemme forventninger Som tillidsrepræsentant har en af de svære opgaver været at få samarbejdet til at fungere, for pædagoger og lærere kommer med hver deres forestillinger om, på hvilke vilkår deres arbejde skal foregå. – I nogle klasser går det rigtig godt. Det afhænger meget af, om de indbyrdes forventninger er afklaret, og kemien mellem mennesker har selvfølgelig også stor betydning. Vi arbejder hele tiden på at få det til at fungere bedre. – Der ligger en god udfordring i at diskutere tingene igennem, og det er jo netop i sådanne diskussioner, det bliver spændende og får


de havde fundet en fælles akkord, vi kunne arbejde ud fra. Det ville i hvert fald have været med til, at vi bedre kunne afklare forventninger til hinanden. Om kontakten til KLF fortæller Lise Olsen, at hun har deltaget i et økonomimøde, og at Pædagogisk Udvalg lige har været på besøg på skolen. – Jeg synes, at forbindelsen til foreningen har været lidt tynd. Der var tale om at lave et netværk mellem heldagsskolerne, men det er ikke rigtig blevet til noget – jeg ville gerne have haft et netværk, som foreningen er tovholder på, siger Lise. Lise Olsen, lærernes tillidsrepræsentant på Klostervængets Heldagsskole.

ny TR på krævende post KLF og LFS skulle hellere have forhandlet en fælles akkord for pædagoger og lærere. Det ville have begrænset bureaukratiet og givet alle medarbejdere de samme vilkår.

tekst og foto: peter garde

udfordret egne holdninger og meninger. I øjeblikket er Lise og hendes 4. klasse ramt af ikke at have nogen pædagog. Ved forsøgets start var der en pædagog til hver klasse, men det har besparelser sat en stopper for. Derfor må pædagoger og lærere i 3.- 6. klasseteamet fordele pædagogtiden til de børn og klasser,

der har mest brug for pædagogernes kompetencer. bedre med fælles akkord – Begge parter er bundet af nogle rammer og aftaler, der binder og begrænser fleksibiliteten, mener Lise Olsen. – Det havde været rigtig godt, hvis KLF og pædagogernes fagforening, LFS, på en eller anden må-

udfordrende hverdag Lise Olsen startede som tillidsrepræsentant samtidig med heldagsskolestarten, og det var efter hendes mening både godt og skidt. – Det var den afgåede tillidsmand, der havde lavet alt benarbejdet og deltaget i forhandlingerne, før han gik på pension. – Han har gjort et kæmpe stykke arbejde, og var inde i det hele. Jeg syntes, det var en stor opgave at binde an med, da jeg overtog, siger Lise Olsen og tilføjer: – På den anden side, var der ikke noget gammelt stof, der først skulle ’aflæres’, så på den måde tror jeg også, det har været godt at være helt ny på posten. – Det er en hård og udfordrende hverdag, men vi prøver os frem, og heldigvis er her gode kolleger som knokler og bakker hinanden op, og det er netop en af hjørnestenene her på skolen. Lise Olsen har haft posten i to et halvt år og mangler kun sidste modul på KLF’s uddannelse for tillidsrepræsentanter. 

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

15


heldagsskole

INTEGRATION ELLER INNOVATION Hvad skal heldagsskolen kunne?

Heldagsskoler er til debat og nogle politikere har opfordret til at oprette flere heldagsskoler på landsplan. I København afprøves heldagsskoleformen på skoler med mange tosprogede elever. Men hvad er en heldagsskole? – et integrationsredskab eller en innovativ skoleform for fremtiden? af annemarie martensen, stud. mag., trainee ved klf

S

tatsminister Lars Løkke Rasmussen beskrev for nylig i Berlingske Tidende, hvordan hans fremtidige holdning til skolepolitik blandt andet indebærer ’flere heldagsskoler, hvor skole og fritid integreres i en længere skoledag’. Udtalelsen har været med til at skabe forvirring omkring, hvad en heldagsskole er, og hvad den skal indeholde. En rundspørge foretaget af UCC hos 71 kommuner tydeliggør, at der er stor usikkerhed om, hvad en heldagsskole er, om der er forskel på en heldags- og en helhedsskole, og hvad statsministeren helt præcist mener med at tænke skole og fritid mere sammen. Forvirringen opstår blandt andet, fordi ordet heldagsskole i man-

16

ge år har været betegnelsen for specialskoler med særligt fokus på børn med trivsels-, adfærds- og kontaktvanskeligheder. I nyere tids debat er det dog ikke specialskoler, men almindelige skoler hvor lærere og pædagoger i en udvidet skoledag samarbejder omkring børnenes udvikling. heldagsskolerne København har tre heldagsskoler, henholdsvis Hillerødgade på Nørrebro, Klostervænget på Østerbro og Tingbjerg Heldagsskole. Alle tre skoler har det til fælles, at de er placeret i områder præget af social polarisering med mange etniske minoriteter, og skolerne havde før forsøget oplevet problemer med faldende elevtal og manglende

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

søgning til fritidspædagogiske tilbud. Derfor startede man i 2007 en 5-årig forsøgsperiode med heldagsskoler med udgangspunkt i programpakken Faglighed for Alle. FFA lagde blandt andet vægt på, at skolerne nu som heldagsskoler skulle have gratis fritidstilbud, sund skolemad og en integration af undervisning og fritid med fokus på det enkelte barns udvikling. Selv om skolerne er en del af samme forsøg, har rammesætningen fra starten først og fremmest været en rettesnor, der samtidig har opfordret skolerne til at udvikle lokale profiler. Hillerødgade har fx fra starten valgt at fokusere på sundhed, og skolen har stor succes med sin madordning med en deltagelse på 85 procent. Klostervænget arbejder ud fra princippet ’fra det lokale til det globale’, et fokus i bogstaveligste forstand på løbende at udvide elevernes horisont. I Tingbjerg har man fået lærernes og pædagogernes fælles kompetencer i spil ved at have et team med en klasselærer og en klassepædagog tilknyttet indskolingsklasserne. De tre profiler er kun eksempler på nogle af de initiativer, man har taget på de tre skoler, men det er interessant, når diskussionen går på, hvad en heldagsskole er og skal kunne. lang dags muligheder På de københavnske heldagsskoler er stemningen omkring det at være en heldagsskole positiv. – Tankemæssigt ligger det meget i tråd med, hvad personalet allerede har tænkt ville være godt – nemlig at have god tid til under-


niels-vilhelm søe

De københavnske heldagsskoler er placeret i områder med mange familier med etnisk minoritetsbaggrund.

visningen, mulighed for at tilbyde fritidsaktiviteter om eftermiddagen og mulighed for at man kan komme her om morgenen, forklarer skoleleder på Hillerødgade, Merete Søgård. Netop den ekstra tid går igen som en klar fordel hos alle tre skoleledere. – Lige pludselig har vi tid til at gå ud i skolegården og måle op i stedet for bare at sidde og gøre det i en bog, fortæller Joy Frimann Hansen, der er skoleleder på Tingbjerg Skole. – På den måde kan man få flere børn med, fordi man kan lære på andre måder. Hun påpeger samtidig, at fordi børnene ikke længere går hjem ef-

ter frokost, men også er der om eftermiddagen, har lærere og pædagoger fået meget bedre betingelser for at løse de konflikter, der er opstået i dagens løb, på en ordentlig måde. Heldagsskolerne har en undervisningsuge med 35 obligatoriske timer – det vil sige undervisning hver dag fra 8 til 15. Det er en lang skoledag, især for de små børn. Derfor er dagen også tilrettelagt, så der både er plads til bevægelse og lektielæsning. Som Merete Søgård siger: – Når man har været her 7-9 timer, så skal man ikke hjem og lave ret meget andet end at fortælle sine forældre, at man har haft en god dag i skolen, forhåbentligt.

Fremtidens skoleform Daværende undervisningsminister Bertel Haarder udtalte i januar, at han havde sagt ja til alle ansøgninger om heldagsskoler og troede på det som en model, man kunne bruge i højere grad fremover, og politisk har der længe været mange fortalere for heldagsskolen som fremtidens skoleform. Det, som blandt andre Bertel Haarder og Lars Løkke er fortalere for, er ikke nødvendigvis et øget timetal skolemæssigt, men mere en glidende overgang mellem skoledelen og fritidsdelen. Et synspunkt, der skiller vandene. Pædagogernes fagforening, LFS, går stærkt ind for, at skole og fritid skal være adskilt og har fra starten

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

17


været stærke modstandere af heldagsskoler. Samtidig ser mange forældre positivt på en sammensmeltning af skole og fritid. I en megafonundersøgelse lavet for Politiken svarede 64 procent af de adspurgte forældre, at de ser heldagsskolen som en god idé, og 46 procent erklærede sig villige til at betale et beløb svarende til skolefritidsordningen for at få deres barn i heldagsskole. På Tingbjerg Skole ser man også en klar fordel i samtænkningen af børnenes hverdag. – Tanken om at få pædagogerne mere med i skolen, uanset om det er en heldagsskole eller ej, men tænkt ind i en sammenhæng, der giver mere helhed i børnenes hverdag, det tror jeg er rigtig godt, siger skoleleder Joy Frimann Hansen. Selv om der er en vis forældreopbakning til heldagsskoletanken, er der også mange forældre, der er skeptiske over for den udvidede skoledag. – Der er ingen tvivl om, at alle tre heldagsskoler har mistet børn. Især forældre med mindre børn synes, det er for længe, de skal gå i skole, siger Karen Margrethe Grønlund, skoleleder på Klostervængets Skole. Søren Hegnby, der er ansvarlig chef i Børne- og Ungdomsforvaltningen, vurderer i den sammenhæng, at heldagsskoleformen i sin nuværende form matcher behov og ønsker hos en stor del af forældre og børn i udsatte byområder, men er skeptisk over for, om den på samme måde matcher behov og ønsker i mere priviligerede miljøer. En obligatorisk skoledag på 7-8 timer helt fra børnehaveklassen er meget utraditionel i den danske skole, og for længe for mange forældre. 18

Lektor ved DPU Lars Holm har i sin undersøgelse af heldagsskolerne i Odense gjort opmærksom på, at timetallet ikke behøver at være så højt. – Det i sig selv at sætte timetallet op i skolen giver ikke nødvendigvis det markante faglige resultat, som mange efterlyser, og som mange politikere forestiller sig, heldagsskolen kan levere, konstaterer han. I stedet lægger Lars Holm vægt på, at samarbejdet mellem pædagoger og lærere, klassestørrelse og skolens generelle læringsmiljø og undervisningspraksis er nogle af de ting, der er afgørende for skolens succes. Forhold der ikke er specifikke for heldagsskoler.

ne egentlig er imod kommunes egen målsætning om en øget spredning af elever. Det, at skolerne overvejende har tosprogede elever, har til gengæld samtidig gjort det muligt for skolerne at målrette undervisningen mod denne gruppe, blandt andet med øget fokus på dansk som andetsprog. Helt konkret har det øgede antal timer, børnene nu snakker dansk med hinanden også gjort en mærkbar forskel i deres sproglige udvikling. Heldagsskolerne har derfor været en vigtig brik i forhold til sproglig integration, og spørgsmålet er, om heldagsskoleformen er relevant for andre demografiske områder?

relevant med flere? Siden Lars Løkkes efterlysning af flere heldagsskoler på landsplan har ingen skoler ansøgt om at blive heldagsskole. Den væsentligste årsag til det er økonomien. Heldagsskoler er dyre for kommunen, der både giver øget tilskud til lønninger og madordninger og samtidig mister indtjeningen til fritidshjemmene i området, fordi det ikke er lovligt at opkræve penge for fritidstilbud i skoleregi. Da de hidtidige forsøg med heldagsskoler har været placeret i områder med mange familier med etnisk minoritetsbaggrund, har blandt andet skolerne i København og Odense fået økonomisk tilskud fra Integrationsministeriet. Skulle heldagsskoletankegangen derfor udbredes til skoler med en mere gennemsnitlig elevsammensætning, ville det kræve en økonomisk opbakning andetsteds fra. En vigtig pointe er, at heldagsskoler i nyere tid kun har været forsøgt i områder med mange tosprogede elever, da heldagsskoler-

Innovative skoler Der tales meget om innovation i dag, og det giver points, hvis man kan bevise, at man er innovativ. Innovation i forhold til skoleform behøver kke betyde, at man skal opfinde en radikal ny skoleform, før man kan kalde den innovativ. Innovation er i den mest basale forståelse en ny kombination af velkendt viden. Sætter man pædagogers kompetencer i spil sammen med lærernes, kan det derfor meget vel have et givtigt og innovativt udfald. En gevinst man blandt andet er blevet meget bevidst om i Tingbjerg: – De to fagligheder kan lære meget af hinanden, og jeg tror, at man kan få meget glæde af pædagogernes faglighed omkring at se det hele barn, i stedet for at se dem som elever, siger Joy Frimann Hansen og understreger, at hun ser den større helhed i børnenes hverdag som en positiv udvikling. Samtidig mener hun, at man skal være bevidst om, hvad man ønsker at opnå ved at oprette en

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010


heldagsskole – man behøver ikke heldagsskolen som ramme for at skabe et tættere samspil mellem pædagoger og lærere. Samarbejde og vidensdeling mellem lærere og pædagoger er fundamentalt i heldagsskolen, og det øgede timetal muliggør, at de fælles kompetencer kan komme i spil og give eleverne en mere alsidig undervisning. På landsplan er der samtidig mange eksempler på skoler, der har et tæt og givtigt samarbejde mellem pædagoger og lærere, uden at skolen er en heldagsskole med ekstra ressourcer til det. Før kommunerne beslutter at oprette flere heldagsskoler, er det vigtigt, at de afstemmer deres forventninger til skoleformen. Et øget timetal er ikke direkte lig med et højere fagligt niveau, og indskrænkningen af børnenes frie ikke-voksenstyrede tid har en betydning. Om heldagsskolen egner sig bedst som integrationsredskab, eller det er en skoleform, der burde udbredes mere, er stadig spørgsmålet. Men det er sikkert, at forsøg med heldagsskoler er uundværlige, hvis vi skal bibeholde et skolevæsen i stadig udvikling.  På andet år har KLF et samarbejde med Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, Amager. KLF stiller sig til rådighed sammen med virksomheder og andre organisationer for en tomåneders praktik for en bachelor, der er i gang med en overbygningsuddannelse i innovation. Det halve semestermodul afsluttes med en eksamen. Praktikken skal både give udbytte for den studerende og tilføre virksomheden reel værdi. pg

heldagsskole

MÅLET ELLER MIDLET Heldagsskoleprojektet i København blev skudt i gang i skoleåret 2007/08, og det er nu godt halvvejs i den 5-årige forsøgsperiode. Om projektet skal forlænges, gøres permanent eller afvikles afhænger alene af forvaltningens evaluering, der forventes at starte i 2011. Men en betydelig mangel i forsøget er en neutral, løbende, ekstern evaluering af processen.

af annemarie martensen, stud. mag, trainee ved klf

D

a politikerne for et par år siden besluttede at oprette heldagsskoler i Københavns Kommune, var det en helt ny måde at tænke skole på – flere undervisningstimer, mulighed for sund mad på skolerne og gratis fritidstilbud for alle skolens elever. København har længe stået alene med det mest ambitiøse heldagsskoleprojekt af alle. På landsplan findes cirka 11 heldagsskoler, men kun de københavnske tilbyder skoleformen for alle klassetrin. Derudover har Københavns Kommune postet en stor portion penge i projektet, og både pædagogernes fagforening, LFS, og KLF har forhandlet sig frem til fordelagtige løn- og ledelsesvilkår for de ansatte. Med så stort økonomisk og visi-

onært engagement kan det derfor undre, at ambitionerne indtil videre ikke har rakt til en egentlig dokumentation af, hvad heldagsskolen kan opnå. Evaluering er naturligvis tænkt ind i projektet, men en egentlig ekstern vurdering, der ikke er foretaget af skolerne selv, kommer først til at finde sted i projektets slutfase. Dermed planlægger Københavns Kommune at evaluere hele projektet ved en gennemgang af en række faktuelle oplysninger fra start til slut – fx elevtal og karaktergennemsnit. Der bliver for heldagsskolerne ligesom for alle andre folkeskoler udarbejdet såkaldte kvalitetsrapporter med data fra forskellige spørgeskemaundersøgelser plus en række faktuelle oplysninger såsom

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

19


elevtal og karaktergennemsnit. I kommunens rammesættende notat for heldagsskolerne angives det, at disse kvalitetsrapporter skal bruges som en løbende evaluering. Samtidig skal skolerne selv følge børnenes faglige og personlige udvikling på lige fod med andre skoler, og endelig vil der i 2011 blive tilkoblet ekstern evaluator til at gennemgå disse data og vurdere projektets holdbarhed. Resultatet eller vejen dertil? Forvaltningen lægger op til en summativ evaluering af heldagsskolerne. Generelt foregår en evaluering som regel enten som en summativ eller en formativ evaluering. Den summative er den endelige sum, slutstregen og svaret på spørgsmålet: er karaktergennemsnittet steget eller faldet? Den formative er derimod den refleksive løbende evaluering, der ser på resultatet af ændringer undervejs og forholder sig til andres erfaringer på området. Med andre ord, hvorfor er karaktergennemsnittet steget eller faldet? Hvor den summative evaluering er en vurdering af resultatet, er den formative evaluering en vurdering af processen. Det problematiske i en ren målrationel evaluering er, at man fx kan pege på, om elevtallet er gået op eller ned. Hvorvidt det er på grund af god/dårlig undervisning, godt/dårligt læringsmiljø, ledelse, faciliteter, forældresamarbejde eller noget helt andet, kan man ikke dokumentere eller konkludere noget om, kun gisne. hvilken evaluering? Kontorchef i BUF, Søren Hegnby, 20

der i sin tid var med til at udforme heldagsskolerne, er som områdechef for heldagsskolerne ansvarlig for evalueringen. Han havde gerne set, at der var blevet evalueret fra starten, men det var der ikke penge til. Skoleleder på Klostervængets Skole, Karen Margrethe Grønlund så også gerne, at der fra starten havde været et eksternt element i evalueringsprocessen, hvilket hun har gjort opmærksom på flere gange. Tilsvarende har Hillerødgades Skole en bekymring i forhold til den sparsomme evaluering, der har været hidtil. Souschef Morten Nielsen pointerer: – Man kan pege på nogle udviklingstendenser eller nogle faresignaler, men det bliver meget løst. Skoleleder Joy Frimann Hansen, Tingbjerg Skole, har primært savnet en klarhed omkring, hvordan man vil evaluere projektet til slut. Det skyldes blandt andet, at der ikke har været en fast ramme for, hvilke informationer skolerne selv skulle sørge for at indsamle. Da projektet er en 5-årig satsning på at prøve noget helt nyt, er det bemærkelsesværdigt, hvor visionær man kan være omkring en hel ny skoleform uden at øremærke nogle penge til en løbende evaluering og etablering af et rammesat netværk skolerne imellem. Dermed ikke sagt, at skolerne ikke selv har tæt føling med deres egen udvikling, frem- og tilbageskridt. Skolerne har gjort sig mange erfaringer, der er væsentlige og nyttige i en vurdering af projektet. Men når det kun er skolerne selv, der ved, hvordan det går, så bliver det som dokumentation lige så troværdigt, som når Århus Skolevæsen kundgør, at Århus Skole-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

væsens elevspredning er en kæmpe succes. Dokumentation kræver eksplicitte kriterier og en neutral instans til at vurdere materialet. Erfaringer fra Odense I Odense havde man fra heldagsskolernes start tilknyttet et forskningsprojekt. Det bestod i et samarbejde mellem Odense Kommune og DPU. Lektor på DPU, Lars Holm, var en af projektlederne, og han henviser i sin statusrapport over Vollsmoses heldagsskoler blandt andet til undersøgelser og evalueringer i Tyskland og Østrig. De viser, at der ikke kan konstateres umiddelbart forbedrede læringsresultater hos eleverne som følge af den udvidede skoletid, med mindre man ser på enkelte skoler hver for sig. Med andre ord er en heldagsskole ikke lig med bedre resultater. Det kommer i høj grad an på indholdet og undervisningsformen på de enkelte skoler, hvilket kun taler yderligere for, at man løbende beskæftiger sig med disse forhold på skolerne og ikke kun slutresultatet. Rapporten om heldagsskolerne i Vollsmose har været flittigt læst blandt andet på Klostervænget, hvor skoleleder Karen Margrethe Grønlund siger: – Vi bruger Lars Holms evaluering, for vi har ikke selv nogen. I Odense omfatter heldagsskolerne imidlertid kun indskolingen, og ifølge Lars Holm kan man ikke umiddelbart drage en parallel. – Man må forholde sig til de uddannelsesmæssige problemer lokalt. Det kan godt være, at man i nogle sammenhænge kan argumentere for en heldagsskole, men modellerne for heldagsskolerne i


Odense er ikke nødvendigvis overførbare til for eksempel København eller andre kommuner. Når Lars Holms arbejde alligevel kan bruges af fx Klostervængets Skole, er det ikke som skabelon eller handlingsplan, men som et erfaringsgrundlag og værdifuld vidensdeling. Formålet med at have dokumenteret viden om de erfaringer, man har gjort sig er – ud over selv at kunne trække på denne viden fremover – netop også muligheden for at dele den med andre. Udokumenterede meninger kan rumme gode og brugbare erfaringer, men mangler den autoritet, der kan afvise et argument om, at det kan enhver jo komme og sige. tyndt netværk Selv om heldagsskoler kan være en dyr fornøjelse for kommunerne, kan mange erfaringer deles, så alle ikke behøver at opfinde de samme dybe tallerkner. Det gælder også indbyrdes for de københavnske heldagsskoler. Karen Margrethe Grønlund så meget gerne, at der fra starten var et mere etableret netværk heldagsskolerne imellem. – Vi druknede lidt i vores egen logistik, struktur- og organiseringsproblemer. Jeg kunne godt have ønsket mig, at vi havde kunnet dele vores erfaringer og undgå at lave de samme fejl og sparre omkring – hvordan gør I? Hvis der havde været en løbende rammesat evaluering af skolerne, kunne man forestille sig, at man i langt højere grad ville have fået italesat gode og dårlige erfaringer både på skolerne og imellem skolerne. Der har været tiltag i retning af et netværk mellem de tre heldags-

skoler, ligesom skoleledere og personale på skolerne naturligvis også er i kontakt med hinanden. Men i forhold til, at der er tale om en ny og uafprøvet skoleform, er det næppe tilfredsstillende, at man ikke har tænkt erfaringsudveksling og en løbende evaluering ind i projektet som fastsatte elementer. Hvad venter i fremtiden? Næste år står skolerne over for den summative evaluering, der vil blive udført af en ekstern enhed. Evalueringen vil blandt andet skulle forholde sig til, om projektet skal fortsætte, gøres til en permanent løsning eller stoppes. Søren Hegnby gør opmærksom på, at der er to væsentlige faktorer, man vil se på i en vurdering af dette. – Det ene er – skaber det bedre faglige resultater? Hvis ikke det gør det, så dur det jo ikke. Det andet element er, at børnetallet skal stige på heldagsskolerne. Alle tre skoler har haft faldende elevtal i mange år, og det er ikke stoppet ved, at de er blevet heldagsskoler. Især i forbindelse med en forsøgsperiode, burde evalueringens fokus mere have været på processen end på resultatet, og hvad der i processen har ligget til grund for resultaterne. Desværre vil det nok vedblive at være gængs praksis mange år endnu, for allerede Holberg var i sin tid inde på noget af det samme: ’De siger, at Jeppe drikker, men ikke hvorfor han drikker’. 

Hillerødgades Heldagsskole med den nybyggede kantinebygning ud i skolegården – skolens nye samlingssted.

Klostervængets Heldagsskole ligger ganske vist på Østerbro, men dens elever kommer næsten alle fra Nørrebro.

Tingbjerg Heldagsskole er opført 1964-70 på engarealer ved Utterslev Mose, der i 1950erne var udlagt til kolonihaver. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

21


FUP OG FAKTA OM LÆRERFRAVÆR OG AFLYSTE TIMER Bevidst manipulation eller uvidenhed? Vurdér selv. Her er historien om, hvordan 4 minutter om ugen med mediernes hjælp blev til en hel skoledag.

af OLE HEIN CHRISTENSEN, KLF’S NÆSTFORMAND

S

idste søndag i april kom den københavnske folkeskole i mediernes søgelys. I Berlingske Tidende kunne man læse, at eleverne i København kun går i skole fire dage om ugen på grund af højt lærerfravær. ’Nyheden’ spredte sig hurtigt til flere medier, og mange politikere – specielt fra de borgerlige partier – stod i kø for at komme med fordømmende udtalelser i den anledning. Men hvad var anledningen til historien, og hvordan blev den fulgt op? Journalistisk research Allerede tirsdag inden den famøse søndag blev jeg ringet op af Bjarne Steensbeck (BS), journalist på Berlingske, der udbad sig en kommentar til, at lærerne i København er fraværende 4,46 lektioner om ugen. Historien var interessant og usædvanlig, angiveligt fordi det var elevernes formand Troels Boldt Rømer, der klagede over for mange vikartimer og krævede respekt for elevernes tid. Min umiddelbare reaktion var, at det da var positivt, at eleverne 22

reagerede på situationen, men at jeg umiddelbart syntes, at der var tale om et meget højt tal. BS responderede, at tallet var hentet i Københavns Kommunes kvalitetsrapport fra 2009, hvorpå jeg så kunne forklare ham, at der så var tale om det totale lærerfravær inklusive barselsorlov, efteruddannelse mm. BS spurgte så, om man på den baggrund kunne sige, at eleverne i København har en 4-dages uge. Dér måtte jeg skuffe ham, idet jeg kunne forklare, at der i rigtigt mange af de timer, hvor den skemalagte lærer ikke er til stede, finder yderst kvalificeret undervisning sted, og at der er stor forskel på vikardækningen ved barselorlov og ved akut opstået sygdom. Siden hen talte jeg i løbet af ugen én gang til med BS samt med Bodil Jessen også fra Berlingske og forklarede det samme. Alligevel valgte Berlingske ukritisk at bringe historien om 4-dages uge i København. Så meget for den journalistiske research, men hvad skete så siden?

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

PÅ 2. KLASSE Historien om de københavnske elevers 4-dages uge blev samme dag fulgt op med udtalelser og debat i såvel TV som radio. Blandt andet fik jeg fornøjelsen af at debattere emnet direkte med Rasmus Jarlov, konservativt medlem af Børne- og Ungdomsudvalget og af Folketinget, i TV2-News samme aften. Også her fremhævede jeg, at de 4,46 lektioner dækkede det totale fravær, men alligevel kom debatten primært til at handle om lærernes høje sygefravær og den slappe skoleledelse, der ikke gjorde noget ved det. Berlingske Tidende fik med denne mere eller mindre bevidst manipulerende anvendelse af tallet 4,46 en kickstart til avisens planlagte tema ’PÅ 2. KLASSE’, der i ugerne efter bragte artikler af større eller mindre lødighed om folkeskolens forfald. Emnet var blevet landspolitisk, og samtidig blev det høje lærerfravær i København en så cementeret sandhed, at det af en faktaboks i avisen 6. maj fremgår: At de københavnske skoler har 4,6 aflyste eller vikartimer pr. uge pr. klasse. Politiken kom også med I de første mange dage var det primært Berlingske, der fulgte op på emnet med artikler om, at hver tredje elev har færre timer end lovens minimum, at nogle skoler arrangerer hjemmearbejdsdage for eleverne, at skolelederne ikke er tilstrækkeligt uddannede og burde hentes i erhvervslivet i stedet, at resultatløn til skolelederne vil nedbringe sygefraværet etc. Men 5. maj fulgte Politiken trop med uddannelsesredaktør Jacob Fuglsangs ugentlige uddannelsesanalyse. Under overskriften ’Ondt i pjæktarmen er symptom på syg


Hvad kvalitetsrapporten fortæller Hvem der lige pludselig synes, at det er interessant at hive et enkelt tal (de 4,46 lektioner) ud af en kvalitetsrapport, der blev offentliggjort for over et halvt år siden, og sætte det i avisernes overskrifter, skal jeg lade være usagt. Men det er ærgerligt, at vedkommende eller nogle andre ikke har gjort sig den ulejlighed at læse, hvad der ellers står i rapporten – oven i købet på samme side. Af kvalitetsrapporten fremgår rigtig nok, at eleverne i 4,46 lektioner om ugen ikke blev undervist af den skemalagte lærer i sidste skoleår. Men det fremgår også, at 33 pct. af lektionerne blev vikardækket af uddannede lærere, at 56 pct. blev læst af ikke-læreruddannede, at 9 pct. blev dækket ved at frigøre lærere fra special- og støttetimer, mens det kun i 2 pct. af tilfældene blev nødvendigt at aflyse undervisningen og sende ele-

udklip KK

kultur’ hedder det i brødteksten blandt andet: Timeaflysninger er et af folkeskolens største problemer i en kultur præget af dårlig ledelse og mangel på respekt for elevernes undervisning. Og videre i selve teksten med ukritisk henvisning til artikelserien i Berlingske Tidende: I københavnske skoler er gennemsnittet af aflyste timer så højt, at det svarer til, at hver klasse har knap fem timer om ugen, der enten aflyses eller erstattes med vikarer. Det betyder, at eleverne reelt kun har timer, som svarer til en firedages skoleuge. Immervæk nogle store ord, når fakta er, at hjemsendelse af elever på grund af lærerfravær kun sker i gennemsnitligt 4 minutter om ugen i København.

Kun to procent af timerne – svarende til 4 minutter om ugen – bliver helt aflyst. Det er langt fra myten om, at elever i københavn har en 4-dages uge. verne hjem. De 2 procent svarer til 4 minutter om ugen. Der er altså meget, meget langt til den snart gængse opfattelse, at eleverne i København har en 4-dages uge. Vi skal ikke negligere problemet Dette er ikke skrevet for at negligere, at det naturligvis er problematisk, at eleverne oplever, at de har for mange vikartimer og spilder for meget tid. Vi bør selvfølgelig tage det problem seriøst og finde en så tilfredsstillende løsning som muligt. Det er klart, at en nedbringelse af lærernes sygefravær er en del af løsningen. Det har der da også været fokus på igennem længere tid, og nogle af de mange initiativer, der har været iværksat, ser nu også endelig ud til at have båret frugt. I alt fald er sygefraværet blandt lærerne ifølge Økonomiforvaltningens seneste tal faldet med over to dage fra 2007 til 2009. Herudover handler det om, at få

en kvalificeret vikardækning i de situationer, hvor man på forhånd ved, at en lærer er fraværende. For lærere på barselsorlov giver det sig selv. Her ansætter skolerne typisk lærere, der kan varetage den barslendes skema i hele perioden, og således sikre en kvalificeret undervisning. Også for lærere på efteruddannelse og med anden kendt fravær burde det være muligt at planlægge sig ud af situationen. Vi har tidligere arbejdet med en teammodel, hvor teamets lærere dækkede hinanden ind, men den er stort set ikke-eksisterende mere på grund af skolernes meget stramme økonomier. Med lidt mere luft i økonomien og med de rette aftaler, tror jeg godt, at vi kunne ændre elevernes opfattelse af, at mange af vikartimerne er spildtid. Lad os dog forsøge det, frem for en ørkesløs, ukonstruktiv debat, der bygger på en total skævvridning og proportionsforvrængning af ét enkelt tal fra kvalitetsrapporten. 

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

23


U

ngdommens Vårsalong er en censureret kunstudstilling for unge 13-19-årige fra skoler og klubber i større danske byer, i Malmø og for første gang deltager også Færøerne. Det er 12. år i træk, at der arrangeres Vårsalong. Årets tema er ’Det, jeg drømmer om’, og de 220 udstillede værker er udvalgt af en professionel jury blandt 600 indsendte. Her finder man drømme udtrykt gennem talrige forskellige materialer, maleri, foto, collage og tegning, og de unge fra Færøerne har blandt andet bidraget med billeder i stormasket strik – strikket med kosteskafter. Den store udstilling blev åbnet ’Mellem drøm og virkeligheden – hvor fantasi og virkeligt liv blander sig’.

unges vårsalong Censureret kunstudstilling med 220 værker af 13-19 årige i Københavns Rådhushal. tekst og foto: peter garde

Foto: ’Vi holder sammen’, nr. 2 i en serie på 4 udført af 6 elever. af børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, der udtrykte stor glæde ved at møde så mange unge menneskers drømme omsat til billedsprog. – Jeg tror, det er en stor ære for jer unge kunstnere at udstille her, men i høj grad også for Rådhuset at få lov til at danne ramme for så mange drømme. Jeg kan se en stor mangfoldighed i værkerne, men også en enshed, for vi deler alle 24

’Forårsdrømme’, oliepastel, af Linda Asgersen, Klub Lavuk, Østerbro.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010


peter garde

drømme til livet og tanker om de besværligheder, vi møder. – Der er forårsdrømme, som vi nok alle har og fælles drømme for livet, men der er også særlige og finurlige personlige drømme udtrykt i billederne, sagde Anne Vang og komplimenterede Ungdomsskolen for at give de talentfulde unge rum og lejlighed til at udtrykke sig kreativt. Ideen bag Vårsalongen er gennem kunsten at styrke fællesskab og kultursamarbejde, kreativitet og mangfoldighed blandt unge i de nordiske lande. Udstillingen er arrangeret af Københavns Kommunes Ungdomsskole og Konst/Design i Ørestad.

Vårsalongen blev åbnet med skøn arabisk sang og trommespil af Simone (tv) og Yasmin (th) fra BazarMusicShop på Ydre Nørrebro.

arabisk vårsalong-musik

B

’Bogdrømme’, af Ahu Maria Fassihi Kolli, 8.u, Holbergskolen. Værkerne er ophængt i Rådhushallen til og med 8. maj, hvorefter de flyttes til Malmø Rådhus 20.-26. maj, alle dage kl. 12-16. 

Strikket strikværk fra Færøerne.

azarMusicShop er en selvejende musikfritidsklub, der har til huse i Bragesgade ved Nørrebrohallen. Her inviteres unge med interesse for musik indenfor, og adskillige klubmedlemmer udvikler sig til dygtige musikere, der for eksempel medvirker i film, musikarrangementer og pladeudgivelser. – Bazar MusicShop har eksisteret i to et halvt år, og efterhånden er der en hel del unge, der stabilt kommer i klubben, fortæller projektleder John Brøndum og understreger, at det er unge med alle mulige etniske baggrunde, altså udenlandske såvel som dansk. – Der er 25 unge virkelig hardcore musikere, der er ved at udvikle sig til udøvende på højt niveau. Vi kan hjælpe dem med at lære at skrive nogle gode tekster og desuden det musiskalske, og vi forventer, at de arbejder virkelig seriøst, fortæller John Brøndum, der har en baggrund med musikformidling.

– Vores indstilling er at accepterer de unge som musikere, og vi arbejder med dem på ligeværdige betingelser. I klubben er de musikere, og alt hvad de ellers er, er lige meget dér. – Ofte mener folk, at der skal arrangeres karate og boksning for at tiltrække unge, men der findes også andre – måske mere stilfærdige og med særlige interesser, siger John Brøndum. Klubben har iøvrigt samarbejde med en skole i New York, der arbejder med at integrere rap-musik i matematik- og sprogundervisningen – et udviklingsarbejde der medførte, at Michelle Obama har besøgt skolen. De fleste unge i BazarMusicShop kommer fra Nørrebro-området. Når klubbens medarbejdere får tid og lejlighed til det, vil de kontakte folkeskolerne i lokalområdet med henblik på et samarbejde. Klubben støttes af Københavns Kommune og flere fonde.  pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

25


kommentar

BARE JEG NÆVNER ORDET A-KASSE... af jens peter hansen

L

ad mig komme med en indrømmelse. Da jeg i begyndelsen af 90’erne blev medlem af akassen var det ikke af solidaritet, ja, det var såmænd heller ikke for at gøre dyd af en nødvendighed, det var af ren og skær egoisme. Hvis jeg nemlig blev medlem, kunne jeg få efterløn. Almindeligvis var tjenestemænd ikke medlem af en a-kasse, da man enten skulle tage af kassen eller tage på pigerne/drengene for at blive fyret. Og hvis man endelig blev det, kunne man såmænd nå at blive medlem af en sådan, da man jo fik ventepenge. Det kostede naturligvis at være medlem, men de fleste mente nu, det var en god investering, som kom rigeligt igen. Som mange vil kunne huske blev ordningen for tjenestemænd, der gik på pension og var født efter 30. juni 1944, imidlertid slemt forringet af Poul Nyrup i slutningen af 90erne, men hvis man holdt lidt ud, til man blev 62, var ordningen da til at leve med. Det gjorde jeg så. Jeg har troligt betalt til a-kassen og til efterlønsordningen, da den også skulle finansieres, men jeg medgiver, at jeg meget sjældent har skænket den en tanke, før jeg altså skulle på efterløn. Og så mente jeg jo, at a-kassen og fagforeningen sådan stort set var det samme. Det var og er det ikke, fandt jeg ud af. 26

genså ddr i a-kassen Tillid er godt men kontrol er bedre, var et bonmot, jeg mente hørte hjemme i Arbejder og Bonde-republikken, også kaldt DDR, og derfor afgået døden sammen med denne noget gråmelerede statskonstruktion. Jeg skulle opdage at princippet levede videre i bedste velgående i a-kassen. Hele kontrolsystemet for at opnå retten til efterløn og ikke mindst for få gavn af den såkaldte 2-årsregel består i en række dokumentationer af ansættelsesforhold og lønsedler, og gud nåde og trøste den, der ikke har check på lønsedlerne. Når man er kommet så langt kunne man ånde lettet op. Troede jeg. Men nej. Da jeg havde fået et aftrædelsesbeløb, skulle dette fratrækkes efterlønnen. Jamen det kunne da ikke passe, mente jeg. Sådan var reglerne, sagde a-kassen og jeg kunne jo bare klage. Det gjorde jeg og vandt sagen. Tillykke, skrev a-kassen, som en John Cleese-replik i et vanvidsøjeblik på Fawlty Towers. Ikke flere ulykker, tænkte jeg. Alt måtte nu køre på skinner. Jeg skulle blive klogere. sådan ér det bare Jeg havde nogle få timer på skolen, og disse skulle fratrækkes min efterløn, time for time som det hed, en ordning som skulle holde på

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

det gamle guld, og hvor man optjente timer til den skattefri præmie. Når man havde arbejdet 481 timer, havde man tjent en præmie på godt 10.000 kr. Da det nu var Lærernes a-kasse, tænkte jeg, at man dér så let som ingenting kunne regne ud, hvordan mine undervisningslektioner skulle omregnes til tid. Jeg indberettede derfor troligt hver måned mine lektioner til a-kassen. Jeg blev imidlertid lidt urolig, idet jeg ikke helt forstod efter hvilket princip, man omregnede min undervisningstid. Jeg ringede og fik som svar, at sådan var det bare. Et halvt år senere så regnskabet helt anderledes ud, og som svar fik jeg igen samme arbitrære forklaring. Sådan ér det bare. Efter et årstid blev der foretaget en ny omregning, og jeg måtte tage til takke med, at sådan var reglerne altså nu. du kan bare klage I de to et halvt år jeg fik efterløn, har jeg fået 36 udbetalinger. Der har været fejl i næsten halvdelen af dem. Fejl som a-kassen har lavet. Fem gange har jeg ikke fået udbetalt penge, før jeg har ringet og spurgt, hvor gysserne blev af. Meget venligt har man fortalt mig, at det da vist var en fejl, men at de havde så meget at lave. Især med at overføre penge. Nåh, men i slutningen af 2009 nærmer jeg mig min folkepensionsalder, som falder i januar 2010. Jeg sender derfor alle mine lønsedler ind til a-kassen, for at de kan fortælle mig, hvor mange skattefri portioner jeg har optjent, mens jeg har været på efterløn. Selv mente jeg, at der skulle være nok timer til 2 portioner. Jeg rykker for svar, da jeg, hvis jeg skulle mangle nogle få timer i at få en


portion, formentlig nemt kunne få nogle vikartimer på min skole. a-kassen fortæller glædeligt at jeg har rigeligt til to portioner, men at der er langt til den tredje. Lige hvad jeg havde regnet med. På min fødselsdag kommer der et brev fra a-kassen, hvor der står: Til lykke du har optjent én portion og mangler 50 timer i at få den næste. Jeg bliver noget konsterneret over denne meddelelse, da jeg jo lige har fået at vide, at jeg havde optjent to og ikke én portion. Jamen jeg kunne bare klage. Det gjorde jeg så. lang tids vedholdende pres Det viste sig selvfølgelig, at de forskellige omregningsmetoder var forkerte, og at jeg derfor var berettiget til to portioner. Dette krævede dog ganske lang tids vedholdende pres på a-kassen, som nok kunne se, at der var noget galt, men ikke hvad der var galt. De takkede for samarbejdet og ønskede mig et godt videre liv. Jeg kunne ikke sige tak i lige måde. Når jeg taler med andre, der er eller har været i forbindelse med a-kasser, bliver deres blik flakkende, og deres livsledsagere beder mig om at lade være med at nævne den institution, da de er bange for, at han/hun mister besindelsen og begynder at hyperventilere. Om det er reglerne, der er for komplicerede eller de ansatte, der mangler kompetencer, det ved jeg ikke, men jeg er lykkelig over at være sluppet ud af dette fejlfyldte cirkus. Desværre ser det ud til en del lærere ufrivilligt bliver nødt til at snakke med a-kassen i år. Jeg håber deres erfaringer bliver korte og bedre end mine. 

vi har begået flere fejl Lærernes a-kasse besvarer og undskylder – og tilkendegiver at ville lærerne det godt. Kære Jens Peter Hansen u har ret. Vi har begået flere fejl end godt er undervejs, i de år du har modtaget efterløn. Det er vi også selv utilfredse med. Ved bevillingen foretog vi fradrag for en særlig fratrædelsesgodtgørelse til tjenestemænd i Københavns Kommune, der i god tid oplyste, at du ønskede at gå på pension. Normalt medfører fratrædelsesgodtgørelser altid fradrag. En klage til Arbejdsdirektoratet, der er den myndighed, der udsteder de regler og den praksis, vi i a-kassen skal følge, endte med, at lige netop denne type godtgørelse ikke skulle fradrages. Den afklaring er vi lige så glade for, som du er. Efterlønsreglerne er, som du selv er inde på, både komplicerede og bøvlede med deraf indbyggede muligheder for fejl – også fra akassen. Dertil kommer at reglerne løbende ændres for at fremme forskellige formål, herunder fx nye regler der skal gøre det endnu mere attraktivt at arbejde, mens man er på efterløn. På papiret lyder det

D

flot, men det komplicerer virkeligheden flerfoldigt. Når det gælder beregning af skattefripræmie med følgende krav om løndokumentation, er det heller ikke altid noget, der kan regnes ud med fingrene på den ene hånd. På den ene side vil vi gerne formidle et hurtigt resultat, og på den anden side skal det være korrekt. Det er altid ærgerligt, når de ender ikke umiddelbart mødes, men normalt rammer vi plet pga. vores viden om lærernes forhold. Vi betragter lærerjobbet som det absolut vigtigste job i verden. Vi arbejder kun for lærerne og vil gøre alt, hvad vi kan for at stille dem bedst muligt i forhold til akassereglerne og herunder også efterlønsreglerne. Derfor vil jeg afslutningsvis undskylde, at din efterløn ikke er blevet udbetalt korrekt og til tiden hver gang. Venlig hilsen Jens Peter Trandum, HR og kommunikationschef, Lærerens a-kasse

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

27


br-kommentar

FORSTÆRKET INTEGRATION MED TIDLIG INDSATS eget foto

AF trine schaltz, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, br

E

fter fire års pause er jeg vendt tilbage til børne- og ungdomsområdet. Jeg har konstateret, at en del af de problemer, der var på området for fire år siden, stadig er aktuelle på trods af, at der har været stor vilje til at løse dem. En af de helt centrale problemstillinger er fortsat, at alt for mange unge ikke får en ungdomsuddannelse, og her ses en klar social og etnisk slagside. Vi har i SF lanceret et udspil, som vi har kaldt ’Forstærket social og etnisk integration i daginstitutioner og skoler’. Vi ønsker med udspillet at gøre op med forestillingen om, at ansvaret for vellykket integration hviler på folkeskolen alene. Hvis det skal lykkes at få vendt den negative spiral, så er det nødvendigt at starte tidligere.

fra institution til skole I København har vi ikke bare opdelte skoler, i nogle bydele har vi også opdelte daginstitutioner. Hvis forældre og børn skal lære hinanden at kende, så skal de også møde hinanden og have en hverdag sammen. Får man opbygget en relati28

Trine Schaltz, SF, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

on i vuggestue og børnehave, vil det være mere naturligt at fortsætte sammen i den nærmeste folkeskole. Derfor mener vi, det er vigtigt at have det aspekt med, når børn tilbydes plads i daginstitution. Hvordan det bedst kan gøres, skal der arbejdes videre med, og det er helt naturligt at inddrage forældrene i at finde løsninger. En af gevinsterne ved at få mere blandede daginstitutioner er den sproglige stimulering, der helt naturligt finder sted, når tosprogede børn i højere grad møder dansksprogede. Børn lærer meget af hinanden, men vi mener derudover, at der skal endnu mere fokus på sprogudviklingen i børnehaven. Det er en opgave, pædagogerne skal have tid til at udføre, men vi mener, det vil være en nødvendig investering, når vi vil have en tidlig indsats.

vurdere, hvilke børn der har sproglige vanskeligheder, og de børn skal sprogtestes. Nogle af børnene skal derefter henvises til skoler med mange sprogligt stærke elever, hvis det viser sig, at der i den skole, de hører til, er mange børn med sproglige vanskeligheder. Vi foreslår, at det er sproget, der er bestemmende for, hvordan klasserne sammensættes, fordi sproget er målbart og en vigtig indikator. En henvisning er ikke tvang, men den skal være velbegrundet, og der skal bruges tid på at tale med forældrene om, hvorfor man mener et andet tilbud end den nærmeste skole, vil være et bedre tilbud til barnet.

sproget vigtig indikator Vi har sat som et mål, at ingen folkeskole skal have mere end 1/3 elever med sociale eller sproglige vanskeligheder. Derfor mener vi, at pædagogerne i børnehaven skal

det sociale aspekt Henvisningen skal følges op af særlig fokus på sproglig udvikling, men også med en særlig indsats for, at de henviste børn og deres forældre kan integreres i den klas-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010


se og skole, de er henvist til. Det sociale aspekt må ikke undervurderes. I første omgang iværksættes nogle særlige tiltag på Bispebjerg og Nørrebro, fordi det ikke er muligt at løse den skæve sociale og etniske fordeling på skolerne inden for bydelen. Forvaltningen vil til august komme med forslag til initiativer, hvor de ovennævnte forslag skal indarbejdes så vidt muligt. Men helt centralt i det videre arbejde bliver at inddrage forældre, pædagoger, lærere og lokalområde. Ændringerne skal gro nedefra, hvis det skal lykkes at få vendt udviklingen – og det skal det. 

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Giv dine børn en enestående ferieoplevelse på KLF’s egen bilfrie ø, Torø For kun 3.500 kroner/uge får du en pragtbolig med plads til 7 personer, alle moderne faciliteter og en herlig udsigt over Lillebælt. Vælg mellem 3 skønne strande – alle i gåafstand. ½ times kørsel til Egeskov slot og 1½ time til Legoland. Ring flux til Kolonierne på 3325 4425. Se fotos og tv-klip på www.klf-net.dk

se klf – tv fra torø

DEBAT

Billedkunstfaget Svar fra børne- og ungdomsborgmesteren på debatindlæg i KK 8, ’Stryk hellere billedkunstfaget’. Kære Lykke Andersen og Ulla Fog

I

har i KK nr. 8 i et indlæg udtrykt bekymring ved den beskæring af faget billedkunst, som I opfatter er kommet til udtryk ved vedtagelsen af budget 2010. I kalder det et skridt mod helt at fjerne faget billedkunst, og I argumenterer for, at faget tværtimod, i lyset af vigtigheden af at styrke Danmark som innovativt og kreativt samfund, burde styrkes og opprioriteres. Jeg er enig med jer i, at de kompetencer, faget billedkunst indeholder, er meget vigtige for at styrke Danmarks innovative og kreative side, og jeg er glad for, at I står vagt om dette. Men der er faktisk ikke med budget 2010 sket nogen besparelse på de københavnske elevers timetal. Bortfaldet af de særlige FFA-timer i idræt opvejes af et øget timetal i historie og dansk. Den samlede københavnske timeudmelding inden for de praktiske/musiske fag svarer endda nøje til ministeriets vejledende timetal – det har vi desværre ikke kunnet opnå inden for de øvrige faggrupper. Det er rigtigt, at timetallet i den vejledende timefordelingsplan for billedkunst er mindre i 2010/11 end året før, mens vi har forsøgt at tilgodese idræt, som ellers ville blive reduceret med to lektionerMen timetallet er netop kun vejle-

dende. Skolen kan frit flytte rundt på timerne inden for den praktiskmusiske fagblok, fx mellem musik og billedkunst. Det, at de kommunale mimimumstal falder bort, giver yderligere skolelederen en mulighed for at kunne prioritere fx billedkunst højere, idet der nu er mulighed for at flytte et antal lektioner både på tværs af fagblokkene og inden for blokkene, så længe de statslige minimumskrav holdes. Det vil dog stadig være en udfordring at sørge for, at små fag som fx billedkunst ikke bliver stedmoderligt behandlet i skolens dagligdag. Her kan I se på, hvordan kommunens musisk-kreative skole, Sønderbro Skole, søger at tage hånd om denne udfordring. På Sønderbro Skole planlægger man et to timers fag som billedkunst på den måde, at eleverne i to kvartaler får fire ugentlige timer, som så lægges på en og samme dag. På den måde styrkes muligheden for kreativ faglig fordybelse. Jeg forestiller mig, at man kunne gøre noget lignende, når det handler om, at klassen ellers ville have en ugentlig lektion. Venlig hilsen Anne Vang

skolebibliotekarerne er glemt

S

å har I gjort det igen. Eller så har vi gjort det igen – regnet med KLF. Igen har KLF vist, at det er en forening, der tilgodeser det store flertal på bekostning af minoriteterne. At det skete i forbindelse med

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

29


Af Margit Schaleck For 50 år siden København Kommunes jubilarfest I maj deltog årets 890 jubilarer blandt tjenestemænd og lønarbejdere i en fest på byens rådhus. Med institutionschefer, borgerrepræsentations- og magistratsmedlemmer var det en forsamling på ca. 2000 mennesker, der blev budt velkommen af borgmester Urban Hansen. Efter hurrarråb og ”Der er et yndigt land” var der teanretning, senere underholdning ved operasanger Ib Hansen og Raquel Rastenni, og så dansedes der til Teddy Petersens orkester lige til kl. 23.30. KK, nummer 17, maj 1960 For 50 år siden Meddelelse til skolebibliotekarerne fra skolebiblioteksinspektør Ove Rejnholdt Nielsen: Det vil i indeværende år kun være økonomisk muligt centralt at anskaffe i gennemsnit hver 7. titel på materialevalgslisten, hvor det i de foregående år var ca. hver 4. titel. Det er en katastrofal udvikling, når man tager i betragtning, at titeludbuddet er i stigning, og det kvalitetsmæssige niveau ikke på nogen måde er forringet. KK, nummer 20, maj 1985

30

OK 08 er en gammel historie; ved den lejlighed fik vi ren besked. Ingen kommunal akkord til os, det var der ikke timer til. Men denne gang følges ord og handling ikke ad. På generalforsamlingen i oktober fik Danmarks Skolebibliotekarer, lokalkreds København, vedtaget en resolution. Generalforsamlingen opfordrede KLF til at arbejde for at udarbejde en central aftale, som kan sikre både en god betjening af brugerne og anstændige arbejdsvilkår for den, der har timer på det pædagogiske center. Resolutionen blev ikke kun vedtaget af salen, der var indtil flere hænder i vejret ved bestyrelsesbordet, flot så det ud. Og i den efterfølgende debat med Jan Maslak og Jan Trojaborg sagde jeg ’ja tak!’ til at bidrage til en kommende evaluering af arbejdstidsaftalen. Skulle det knibe med hukommelsen kan man finde det i referatet af generalforsamlingen på KLF’s hjemmeside. Siden har der været helt stille fra KLF, og mail-henvendelser først til foreningen siden til formanden er ikke blevet besvaret. Evalueringen er lavet uden det lovede samarbejde. Helt glemte er vi dog ikke. I evalueringen kan man læse, at bibliotekarer og itvejledere oplever aftalen ’som meget forringet’, og ’husk, at der skal beregnes tid i kasse 3 til hele opgaven – herunder fx klargøring og efterbehandling’. KLF, nemmere kunne I umuligt slippe gennem denne opgave! Der står jo ingenting! På hvilken måde forringet? Hvilken klargøring og efterbehandling? Hvor er det beklageligt, at KLF overhovedet ingen ambitioner har på vores arbejdsområde, et arbejdsområde som berører alle skolens medarbejdere og elever, som er af

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

afgørende betydning for hele skolens udvikling og som dagligt udfordres af tidens pædagogiske dagsorden. Måske er problemet, at I både mangler ambition og indsigt. Vi stiller os stadig til rådighed for udarbejdelse af en seriøs evaluering og ikke mindst en visionær akkordbeskrivelse. Anna Bach, Øster Farimagsgades Skole, formand for Danmarks Skolebibliotekarer lokalkreds København Svar fra formanden: Hvis KLF skulle overse såkaldte minoriteter, ville det være beklageligt. At vi ikke altid kan tilfredsstille alle gruppers ønsker, kan godt ske, men foreningens bestræbelse er bestemt så vidt muligt at tilgodese alle, samtidig med at vi anlægger et helhedssyn. Det gælder også udfordringerne for det pædagogiske center og bemandingen her. Professionstanken gennemsyrer den arbejdstidsaftale, der blev indgået ved OK 08. Hovedpunkterne var et maximum for antallet af lektioner pr. uge for den enkelte lærer. Det var en bedre fordeling af undervisningsopgaven, og det var mindre optælling og dermed færre akkorder samt vægten lagt på aftaler på hver skole for at tilgodese de lokale forhold. Da der er betydelige forskelle på vilkårene i de pædagogiske centre i København mht. åbningstid, bemanding mv., blev der ikke indgået en central akkord i 2008. Anna Bach har ret i, at KLF’s generalforsamling i oktober 2009 vedtog den omtalte resolution, og det har bestyrelsen da heller ikke glemt. Imidlertid har det ikke været muligt i år at ændre andet end småting i den nye arbejdstidsaftale. En evt. akkord vil således først


FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE KBH-FRB Tlf. 38 86 16 70 • www.fskf.dk • Skoleåret 2010 - 2011 • Foreløbig plan Projekter • Kursus: Farlige forbindelser i 1700-tallet v. prof. dr. phil. Erik A. Nielsen, lektor Bodil Ejrnæs og prof. mag. art. Uffe Østergaard.

Målgruppe

Afviklingstidsrum

Lærere og præster

Onsdag 25. august kl. 13-17

• Følelse og fornuft: Farlige forbindelser i 1700-tallet. • Kunsten i kirken og på nettet – et undervisningsoplæg i

8.-10. kl.

September

anledning af Religionernes Dag.

1.-10. kl.

13.-17. sep.

for Kunst.

1.-3. kl.

Sep.-okt.

• Kursus: Gilgamesh – verdens ældste epos i ord og toner

Lærere, præster og organister 4.-6. kl.

Tirsdag 26. oktober kl. 14-17 Okt.-nov.

• Dødens uigenkaldelighed? – et musikalsk forløb om

8.-10. kl.

November

• Hellig tre konger – et jule- og teaterprojekt. • Et møde med den danske salme 2011 Tema: Gudsbilleder.

2. kl. 3.-6. kl.

December Dec.-feb.

• 2000 år på 60 minutter – teaterprojekt om kirkens historie. • Sundhedisme! – Er sundhed blevet en religion?

6.-7. kl. 8.-10. kl.

Januar do

• Tilgivelse – et drama og dilemmaprojekt.

1.-3 kl.

Feb.-mar.

• Må man tegne Gud? – om billedforbudet i jødedom,

6.-7. kl.

Mar.-apr.

• At sidde på bænk med! – om venskab og fællesskab.

4.-5. kl.

April ( kun Frb.)

• Kursus: Kroppen fortæller pinsen v. religions- og dansepæda-

Lærere og præster 1.-3. kl.

4. el. 5. maj kl. 13-17 Maj

4.-5. kl.

Juni (kun Kbh.)

• Når søskende strides – i samarbejde med Statens Museum

v. komponist Per Nørgaard og cand. mag. Esben Tange. • Allehelgen og Halloween – at mindes de døde og skræmme det onde. opfattelsen af døden i mesopotamisk, græsk og kristen mytologi. Gilgamesh, Orfeus og Jesus i de dødes rige.

– et projektforløb i samarbejde med Ungdomsbyen.

kristendom og islam.

I samarbejde med Frederiksberg Billedskole. gog Lone Madsen. Tunger af ild! – et pinseprojekt.

• At sidde på bænk med! – om venskab og fællesskab. I samarbejde med Billedskolen i Tvillingehallen.

Yderligere beskrivelse af de enkelte projekter vil fra omkring 1. juni fremgå af hjemmesiden: www.fskf.dk og af den årsplan, som udsendes til alle lærere i København og på Frederiksberg i slutningen af maj. Det er via blanketten heri, man melder sig til de enkelte projekter. Kurser opslås dog også i KK og andre relevante steder. NB: Årsplanlægning. Ved nogle af skoletjenestens projekter er det begrænset, hvor mange klasser der kan deltage, men alle, der tilmelder sig et projekt, vil have mulighed for at få tilsendt det til projektet hørende undervisningsoplæg. Derfor vil der altid være mulighed for at gennemføre en undervisning i relation til de annoncerede projekter. Af den grund kan man roligt skrive et ønsket projekt ind i sin årsplan. FOLKEKIRKENS

SKOLETJENESTE

KBH.-FRB.

LOLLANDSVEJ

40

A

2000

FREDERIKSBERG

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

31


kunne indgås med virkning for skoleåret 2011/2012. Om det kan lade sig gøre, er det i sagens natur ikke muligt at sige nu – andet end at det bliver svært, idet indgåelse af centrale akkorder ikke rigtigt harmonerer med ånden i aftalen. Bestyrelsen er godt klar over, at det ikke har været nemt for skolebibliotekarerne at kunne fortsætte med tidligere års standard, og adskillige har fået flere undervisningslektioner. At skolerne endnu en gang er udsat for besparelser gør det ikke nemmere, for hver skole må indgående drøfte, hvor mange ressourcer, man vil bruge på det pædagogiske center. Denne væsentlige diskussion skal kædes sammen med opstilling af mål og visioner for centret. Måske har alle skoler ikke taget dén grundige diskussion, hvorfor Anna Bach og hendes kolleger kan være kommet i klemme. Ved overgangen til den nye aftale i 2009 kom skolebibliotekarerne i visse tilfælde til at opleve en lønnedgang, idet det udvidede undervisningsbegreb forvandt. Det betød en lønnedgang for skole- bibliotekarer med undervisningsgodtgørelse. Det har vi rettet op på ved at forhøje tillægget til skolebibliotekarer fra 11.200 kroner til 15.000 kroner – i grundbeløb. Det er således ét eksempel på, at vi skam ikke glemmer ’minoriteterne’. At vi ikke skulle have ambitioner på vegne af det pædagogiske center er helt forkert, for vi lægger meget stor vægt på dét, der naturligt bør være skolens pædagogiske omdrejningspunkt. Bestyrelsen har indledt en evaluering af arbejdstidsaftalens første år og udbygger den efter sommerferien i samarbejde med TR’erne. Vi takker for tilsagnet om, at skolebibliotekarerne stiller sig til rå32

dighed og vil naturligvis også indbyde jer til et møde, for vi har bestemt ikke i sinde ’at slippe nemt gennem denne opgave’, men bestræber os på at kvalificere aftalen mest muligt og dermed tilgodese alle grupper i foreningen. Jan Trojaborg

København ligeglad med børn

N

år der er kommunal valgkamp, så er der ingen ende på velviljen og de politiske udmeldinger om, at ’København skal være børnenes by’. ’Og så skal det være slut med dårlige undskyldninger om, at vi ikke har råd til at give børnene ordentlige vilkår.’ Således skrev Københavns nye overborgmester, Frank Jensen, på sin hjemmeside lige før kommunalvalget i 2009. Men så bliver det hverdag igen. Og så fordufter alle de gode intentioner. Efter sommerferien kommer der flere elever og færre lærere på skolerne i København. For nu skal der jo spares. Et trecifret millionbeløb på børne- og ungdomsområdet. Det betyder, at eleverne på de københavnske skoler vil opleve: Færre undervisningstimer, høje klassekvotienter, færre penge til undervisningsmidler, bygningsvedligeholdelse og inventar, færre og ringere støttemuligheder til elever med særligt behov såsom undervisning i dansk som andetsprog, læse- og matematikhjælp samt lektiecafé. Ringere integrationsmuligheder, ingen tolærer-timer i indskolingen, færre delehold i kreative fag, ingen eller færre

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

lejrskoler og ekskursioner... Vi har ambitioner om at drive en visionær skole med høj kvalitet i undervisningen. Skolen skal emme af glade børn, der arbejder og bliver dygtige. Vi har samtidig en forventning om, at de politisk ansvarlige har klare definerede mål for skolerne og godt ved, at man ikke kan få det hele for det halve. Så – børnene først og væk med besparelserne! Med venlig hilsen Bodil Mul, på vegne af lærerne i Distrikt Brønshøj-Husum-Vanløse på Bellahøj Skole, Brønshøj Skole, Korsager Skole, Tingbjerg Skole, Husum Skole, Katrinedals Skole, Vanløse Skole, Frederiksgård Skole, Kirkebjerg Skole og Hyltebjerg Skole.

Forudsigelige OK-krav

D

er er ikke mange overraskende krav i hovedstyrelsens oplæg til OK 11. Kravet om at fastholde/forbedre reallønnen er vigtigt. Men selv om både skolen og lærerne er pressede, så er det temmelig forudsigelige og afdæmpede krav, der diskes op med. Det kan skyldes den økonomiske situation og de netop vedtagne meget billige overenskomster på det private arbejdsmarked. På den baggrund er det måske ikke så tosset at støtte ideen om at forlænge den nuværende overenskomst et år. Det er jo heller ikke overenskomstens løn- og pensionsforhold, som skaber de store problemer for lærerne. Det er dagligdagen. Alt for mange kolleger har et presset


Klasseprojekt 2010/2011 • tre dage for fuld musik • et gratis tilbud for alle 1. - 6. klasser • brochure og tilmelding udsendes til alle kommunens folkeskoler i uge 20 Københavns Kommunes musiKsKole w w w.musikskolen.kk.dk KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

33


Medlemmer af Enhedslistens lærerforum Lars Gunnersen, TR, Nørebro Park Skole, kreds 11, Sanne Almgaard, kreds 13, Annette Dinsen, kreds 18, Lene Rygaard, kreds 10, Peter Jyhne, kreds 25. 34

billedskolen Billeskolen i Tvillingehallen efterår 2010

billedskolen

arbejdsmiljø med ’rummelighed’ som et kommunalt spareprojekt, stigende klassekvotienter og stigende faglige krav samtidig med, at politikerne skærer på elevernes undervisningstimer. Endeløse krav om dokumentation, test og eftersyn – fulgt op af fortsat politisk mistillid til skolen og lærerne. Som lærere, der har valgt at gå ind i et parti, ved vi godt, at det først og fremmest er en politisk kamp at stoppe nedskæringsfilosofien og markedsgørelsen af skolen. Men vi kunne godt tænke os, at fagforeningen stillede krav, som har større betydning for lærernes dagligdag. Her er arbejdstidsaftalen vigtig. Alt for mange kredse og lærere presses til at acceptere for dårlige vilkår. Det kan ikke fortsætte med, at lærernes grundlæggende arbejdsvilkår skal være til jævnlig forhandling i økonomisk trængte kommuner. Vi må have en aftale, som sikrer alle lærere ensartede, ordentlige vilkår i forhold til undervisningsopgaven, skolens kerneopgave. På denne måde kunne man måske bekæmpe stigningen i stress og nedslidning. Hvis OK11 ender med, at overenskomsten forlænges et år – og vi så til gengæld får et klart offensivt arbejdstidskrav på bordet i 2012, så ville det måske ikke være så dårligt.

Ny folder med tilbud om billedprojekter for skoleklasser på Billedskolen i Tvillingehallen udsendes i maj måned. Alle har mulighed for at tilmelde sin klasse til et spændende billedprojekt, hvor eleverne arbejder i et værksted under vejledning af en af Billedskolens erfarne undervisere. Tilmelding på hjemmesiden: www.billedskolen.kk.dk Se også efter inspirationskurser i billedkunst på Billedskolens hjemmeside.

Drejerens Hus Næsten gratis lejrskole

I kan nå det endnu: at søge om lejrskole med transport og forplejning betalt i næste skoleår (10/11). Der kan søges for 1-6. klasse. Ophold af 4-5 dages varighed prioriteres. Husk antallet er max. 21 deltagere inkl. lærere. Det er muligt at dele en klasse i 2 hold, fx manonsdag, ons-fredag. Ansøgningsskema hentes på fondens hjemmeside. www.drejerenshus.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

De udfyldte ansøgningsskemaer, der skal indeholde nøjagtige oplysninger om opholdets længde og antal personer, sendes så hurtigt som muligt, så får I besked. Ansøgningsskemaer sendes til: Forretningsfører Ditte Hede, Mylius Erichsens Allé 57, 2900 Hellerup, tlf.: 39 69 10 13, E-mail: ditte. hede@skolekom.dk www.drejerenshus.dk

Lærernes kunstforening

Farvelitografi af Susanne Rubin er årets tryk fra Kunstforeningen.

Åbent hus Lærernes Kunstforening indbyder til Åbent Hus onsdag 2. Juni kl. 15-19 i depotet på Tingbjerg Skole indgang fra Skolesiden. Hvad kan vi lokke med? Tre ting. 1. De normale priser på vores prisliste er alt for billige! Alligevel giver vi 25% rabat. 2. Vi har ca. 70 indrammede billeder beregnet til gevinster ved de to lodtrækninger. De fleste er solister dvs. vi har kun det samme eksemplar. Kom og køb, selv om der ikke er rabat på solister. 3. Vi har stadig plakater og kataloger til foræringspriser. Er du ikke medlem? Så meld dig ind hos skolens repræsentant eller til Åbent Hus. Det koster kun 100 kr. – lidt mindre end tre glas latte. Vi glæder os til at se Jer! Bendt Petersen, pbv.


12212

NYHED i-bog til iwb og pc

Matematik

Nyt matematiksystem

Få gratis taltavle på gyldendal-uddannelse.dk

– MatEMatik for 1. kLassE Klassisk matematiksystem med fornyelse MULTI forener traditionelle matematikfaglige færdig­ heder med moderne arbejdsformer og medier. Eleverne får matematikforståelse og er aktive via gode matema­ tikaktiviteter, og der er masser af træning og opgaver. MULTI giver mange veje til læring Eleverne lærer matematik ved at veksle mellem teori, aktiviteter, træning og vedligeholdelse i en gennem­ tænkt progression. Der inddrages forskellige arbejds­ former, og der er fokus på at anvende nye medier, særligt iwb. Nye mål og nye medier MULTI er målrettet Fælles Mål 2009. I lærervejlednin­ gen er hvert kapitels faglige mål knyttet til relevante trinmål og kompetencer. Med MULTI 1A – i-bog er der nem adgang til digitale resurser til iwb og pc, fx inter­ aktive opgaver, videoklip og lyd.

Se uddrag af bogen online

MULTI 1A

Elevbog: NYHED kr. 44,i-bog: udkommer maj - kr. 299,- pr. år pr. klasse Lærervejledning: udkommer maj - kr. 199,Kopimappe: udkommer maj - kr. 299,-

MULTI 1B udkommer efteråret 2010

12212 GYL Ann_MULTI_KK nr. 9_149x215.indd 1

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19.28/04/10 MAJ 2010 15.3035


seniorafdelingen

BERLINERLEJLIGHEDEN ER NÆSTEN OPTAGET RESTEN AF ÅRET!

Generalforsamling I forbindelse med sæsonens sidste afdelingsmøde tirsdag 13. april afholdtes i en fuldstændig fyldt sal den årlige generalforsamling, hvor Helge Rudal valgtes til dirigent og Erik Houlberg til referent.

Så hvis du vil leje KLF´s skønne lejlighed i Prenzlauer Berg, skal du skynde dig at ringe til Kolonerne på 3325 4425 Se foto og priser på www.klf-net.dk samt video på KLFTV på hjemmesiden under ’ferieboliger’.

Beretning ved formanden

Pristallet er gået i stå, det er da godt for noget. KLF’s bestyrelse er indstillet på, at den store generalforsamling afkortes og kun angår relevante ting. Generalforsamlingen efterfølges af en fest med det, der ikke hører til en generalforsamling. Frydendalsvej 20 og 24: Lejeren i nr. 20 er flyttet, men lejligheden måtte ikke nedlægges, men er ombygget og udlejet efter lodtrækning. Bestyrelseslokalet er flyttet til nr. 20, og bestyrelseslokalet i nr. 24 indrettes til kontorer for Frederiksberg Kommunelærerforening. Det giver indtægter, så vi kan holde kontingentstigninger nede. Jeg har haft møder med Frederiksbergs og Østsjællands Seniorafdelinger. Jeg har lovet dem gode råd, men vil ikke indblande dem i vore møder og ture – men lovet, at de kan bruge vort lokale, når vi ikke bruger det. I øvrigt er seniorformanden min gamle elev, så vi er gode venner. Til sammenligning: på Frederiksberg er der til sammen 800 seniorer og aktive medlemmer, mens der i KLF er 5055 medlemmer heraf 1170 seniorer eller lidt over 23 procent. Kun to har meldt sig ud efter pensionering. Hvordan med vores lejligheder? Lejlighederne bliver ikke solgt, og udlejningen bliver hos os. Kun hvis ingen fra KLF søger, tilbydes de Frederiksberg. 36

En god nyhed, et nyt initiativ for tidligere børnehaveklasseledere. I spidsen er Isobel Hansen, Birthe Jansson, Else Jensen og Lone Jensen. Initiativer selv og sammen med os. Vi hjælper hinanden, vi mødes også på Frederiksdal. Og tænk på Seniorkoret, kæmpesucces’en. For ikke at glemme succes’en på Utterslev Skole, it-kursus under Pia Mølholms dygtige vinger. Dertil sommerture, udenlandsrejser, aftener med Lise Egholm og Bent Frøhlke og meget mere. Men alt dette, fordi kærlige hænder holder under os. Tusind tak til KLF’s bestyrelse og faglige udvalg og KK. Og det allervigtigste, tak til jer for jeres trofasthed og arbejde. Efterfølgende debat

Der blev fra mange, mange sider gjort indsigelse mod Seniorafdelingens bestyrelses vending i sagen om tilslutning til DLF. Bestyrelsen forsvarede sig med, at de havde

tænkt mere på de aktive kollegers fremtid, men måtte tage imod megen kritik. Den eventuelle beskatning ved overdragelse af KLF’s ejendomme til hovedforeningen var bekymrende, specielt med tanke på fremtidigt kontingent. Der blev rejst kritik af manglende optagelse af nye medlemmer i Seniorkoret. Der burde gøres plads til alle ansøgere. Sagen tages op med dirigenterne. Valg

Til bestyrelsen for Seniorafdelingen valgtes: Johs Huss, formand; Alice Fischer, næstformand; Erik Brunsgård, Kjeld Dahl og Hanne Billing. Til fagligt udvalg valgtes: Alice Fischer, Erik Brunsgård, Kjeld Dahl og Hanne Billing. Johs Huss kK’s mail: kk@kk-klf.dk

ER DU TIL STORBYFERIE? BUDAPEST ! Pragtfulde termalbade? Lindrende massage til en billig penge? Pragtfulde restauranter med levende musik? Sejlture på Donau? Så lej KLF’s nye storslåede lejlighed i Budapest der har plads til 8 personer. Se fotos og priser på www.klf-net.dk Udlejningen er begyndt – ring inden det er for sent til Kolonierne på 3325 4425.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010


Xplore Xplore er tre nye parallelle naturfags­ systemer fra geografforlaget til geografi, biologi og fysik/kemi i 7.­9. klasse. Xplore lægger vægt på: – faglig læsning med en let tilgængelig tekst og tilhørende uddybende illustrationer i et enkelt og overskueligt layout. – gennemprøvede opgaver, forsøg og eksperimenter i det tilhørende elevhæfte. – at opfylde trin- og slutmål i Fælles Mål 2009, herunder at give mulighed for samarbejde mellem naturfagene. Hvert Xplore system består af en elevbog, et elevhæfte, en lærerhåndbog og en tilhørende hjemmeside.

TrE nyE parallEllE naTurFaGSSySTEmEr

BestiL gratis eLevBøger tiL skoLen Et prøvekapitel fra hver af de to elevbøger, Xplore Fysik/kemi 7 og Xplore Biologi 7, er på vej til din skole, så du kan orientere dig i materialerne. Din skole kan desuden gratis rekvirere ét eksemplar af hver af disse to elevbøger, der udkommer i juni 2010. Se hvordan i det skema, som følger med prøvekapitlerne. Xplore Geografi 7 Elevbog er udkommet.

Lærernes forLag

Bestil elevbogen KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9og • 19. se MAJudgivelsesplan 2010 37 på www.geografforlaget.dk


Du kan roligt slappe af – renten bliver ved med at være høj Høj rente på din lønkonto På din LSBprivat® Løn får du 5 % i rente på de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25 % på resten. Begge rentesatser er variable og gælder pr. 5. februar 2010. 5 % i rente på din lønkonto er suverænt Danmarks højeste, og den bliver ved med at være høj. KLF og Lån & Spar har nemlig et samarbejde, som giver værdi for begge parter. Det er nemt at skifte bank Kravene for at få LSBprivat® Løn er, at du er medlem af KLF og samler hele din privatøkonomi

38

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

hos os. LSBprivat® Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Vi gør det til gengæld nemt for dig at skifte bank. Du skal blot investere en time til et møde, så klarer vi resten – også kontakten til din nuværende bank. Online:

Klik ind på klfbank.dk På forsiden vælger du “book møde”, så kontakter vi dig.

Ring:

Ring på 33 78 19 04 og aftal et møde – eller hold mødet telefonisk, så skal du ikke bruge tid på transport.


Trommeslager søges Vi er en gruppe musiklærere fra København, der søger en rutineret trommeslager til et jazz/funk-band. Gruppen består af sangerinde, guitar, el-bas, keyboard/organ. Vi øver tirsdage og har fast øvelokale/ studie i København. Vores numre er på plads til den næste personalefest mm. Henvendelse til Jan Peter Rasmussen 26 28 03 07, mail: pr@dyveke.dk Lærerkalenderen 2010/2011 DLF’s lærerkalender og KLF’s lille håndbog 2010/11 er udsendt til tjenestestederne i uge 20, hvor du kan få dem udleveret af din tillidsrepræsentant.

Pensionister og medlemmer uden fast tjenestested kan afhente deres eksemplar i KLF, Frydendalsvej 24, mandag - fredag kl. 10-14. Er du forhindret i dette, kan du ringe til KLF’s sekretariat ligeledes mandag-fredag 10-14 og få et eksemplar tilsendt.

Søg og find i KK’s database Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk – klik på Artikelsøgning over forsidebilledet.

TR-udsendelser udsendt siden sidste KK Nr. 79 09/10 Orientering om Stormødet mod besparelser 20. maj i Fredericia Nr. 78 09/10 Orientering om skolernes budgetaktiviteter Nr. 77 09/10 Pressemeddelelse om nedskæringerne på skoleområdet Nr. 76 09/10 Fejlen i lønudbetaling for forudlønnede på personlig ordning Nr. 75 09/10 Skolernes budgetsituation Nr. 74 09/10 Kalender for debatten om krav til OK 11 i KLF L ed i ge lejemå l i K L F’s ejendomme

Ledige lejligheder på nettet • www.klf-net.dk Ledige lejligheder i Københavns Lærerforenings ejendomme bliver fremover kun opslået på foreningens hjemmeside www.klf-net.dk – og ikke i KK. Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke hjemmesiden. Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Dette gælder også i sommerferien. Det betyder blandt andet, at ledige lejligheder kan annonceres straks og ikke behøver at afvente udgivelsen af næste KK. Der vil gælde de samme principper for udlejning som hidtil.

K L F ’ S H J E M M E S I D E : w w w. k l f - n e t . d k KLF’S E-MAIL: klf@klf-net.dk

Gabriel Jensens Ferieudflugter

Noter

Ture og aktiviteter GJF har nu udsendt sommerprogrammet for 2010, der indeholder ture til lejren i Dragør og en lang række aktiviteter, der afholdes forskellige steder i byen. Blandt de mange tilbud er der ridning, rollespil, gokart, skattejagt på fortet, billedskole og musikskole. Andre foregår i det våde element som kajak, optimistjolle og vandaktiviteter. Der er desuden tilbud om rollespil, laseraktion, highschool musicaldance, yoga, robot/computercamp, fægtning, Zumba fitness, teater, cirkus og forfatterværksted. Billetter til aktiviteterne – pris 20 kr. pr. stk., sælges ved bagindgangen til Københavns Rådhus 26.-27. maj og 1. juni kl. 15-18. Der er godt 1.800 billetter, som sælges efter først mølle princippet, og ved at man selv møder op. Overskydende billetter vil efter 1. juni kunne købes på GJF’s kontor, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

39


Faglig kommentar

martin foldgast

ARBEJDSMILJØ? af JAne pilegaard, medlem af klf’s bestyrelse

KK 7 peger Rasmus Jarlov (C) medlem af Børneog Ungdomsudvalget blandt andet på, at der kan spares penge, hvis der investeres i et godt arbejdsmiljø. Det fremgår af KK 8, at Rasmus og jeg uenige på en række områder, men i forhold til investering i arbejdsmiljøet, er vi enige. Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for engagerede medarbejdere. Et godt arbejdsmiljø skaber større produktivitet og forbedrer ydelserne til gavn for byens børn og unge. Det er en kendsgerning. Det er også en kendsgerning, at det er arbejdsgivers pligt at prioritere og sikre forudsætningerne. Den pligt er forsømt siden efterårets besparelse, hvor arbejdsmiljøorganisationen i København blev bombet tilbage til ruder konges tid. Virksomhedsaftalen på området har efterfølgende ikke været det papir værd, den er skrevet på. Arbejdsmiljørepræsentanternes arbejde er foregået af egen kraft, og har i høj grad manglet central opfølgning og opbakning. Nu skal en ny virksomhedsaftale skives, så den passer til en ny struktur. Det vil være oplagt at inddrage AMR og KLF i arbejdet. Der er behov for opdatering og efteruddannelse af AMR på en række områder. Men der er også et markant behov for, at arbejdsgiver stiller meget skarpt på, at der bliver overensstemmelse mellem mål og krav i en tid, hvor elendig økonomi sætter en stopper for mulighedernes kunst. Dialog og sparring i arbejdet mellem parterne er afgørende for at sikre grundlag og retning for arbejdsmiljøet i fremtiden. Antallet af lærere, som ender på invalidepension, er steget markant de seneste år. Sygefraværet er højt – også for ledere. Det er dyrt, men ikke mindst drejer det sig om medmenneskelighed og omsorg. Fuld-

40

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 9 • 19. MAJ 2010

niels-vilhelm søe

I

Godt arbejdsmiljø – færre sygedage. Der kan spares penge, hvis der investeres i et godt arbejdsmiljø, det skaber større produktivitet og forbedrer ydelserne. stændig afgørende for, at vi kan trives, give, yde og modtage i livet / arbejdslivet. Alt hvad der er arbejdsrelateret årsag til sygdom skal og kan minimeres. Det bør være den helt afgørende dagsorden. 


Adresser Københavns Lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30 Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87 Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Søndre 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: ole.hein@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: j.pilegaard@get2net.dk Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

Om KK Udgivelsesplan 2010

KK 10: 2.juni/uge 22 sidste frist: 21. maj KK 11: 16. juni/uge 24 sidste frist: 4. juni andet halvår KK 12: 25. august/uge34 sidste frist: 13. august KK 13: 8. september/uge 36 sidste frist: 27. august KK 14: 22. september/uge38 sidste frist: 10. september KK 15: 6. oktober/uge 40 sidste frist: 24. september KK 16: 27. oktober/uge 43 sidste frist: 15. oktober KK 17: 10. november/uge45 sidste frist: 29. oktober KK 18: 24. november/uge47 sidste frist: 12. november KK 19: 8. december/uge49 sidste frist: 26. november Annoncer Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12). Annonceformater og priser i 2010 (ex. moms)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%. Abonnement 2010

400 kr. inkl. moms.


kristendomskundskab 1.-3. kLasse

Under samme himmel – Kristendom og andre religioner Med udgangspunkt i kristendommen og de bibelske fortællinger kommer materialet grundigt rundt om de centrale kundskabsområder og trinmålene. Allerede fra 1. klasse er de andre store religioner: islam, jødedom, hinduisme og buddhisme integreret i materialet, hvor det er naturligt. Bøgernes smukke illustrationer understøtter teksten, så eleverne spores ind på den undren og refleksion, der er central i faget.

På alinea.dk kan du gennemse bøgerne 1 og 2. under samme himmel-systemet opfylder trinmålene for indskolingen.

Køb nu og spar 20% Køb et klassesæt af Under samme himmel til indskolingen. Bestil senest d. 9. juli 2010 og spar 20% på den samlede pris.

(15124) KK 9/2010

Send email til skoleservice@alinea.dk Mærke: USH123

NYHED 2. klasse

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Id nr. 42142 Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

• 1. klasse er udkommet • 2. klasse er klar til skolestart 2010 nYHed • 3. klasse udkommer primo 2011

KK 09-2010  

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE N r. 9 • 1 9 . m a j 2 0 1 0

Advertisement