Issuu on Google+

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

Sønderbro Skole, Københavns musisk-kreative profilskole, opfører Svanesøen, gendigtet som musical tilsat klassisk og gadens ballet.


Indhold 02 Svanesøen – ballet som musical 04 Højdevangen introducerer udskoling med faglige linjer og iPad. 08 Eleverne byder iPad velkommen og der bliver mere ro i klassen.

16 klfnet.dk Nyheder, information, gør det selv, sms.

peter garde

11 Specialist skal føre it ind i fagene, eleverne, lærerne og lederne. iPad har holdt sit indtog på de fire skoler i Amagersamarbejdet. Alle elever i 6. klasse og lærerne i overbygningsskolen har hver modtaget den lille plade, s.4.

17 Flere unge skal fuldføre uddannelse Ungdomskommission og dynamoskoler. 22 Valg til KLF’s bestyrelse Kandidaterne til bestyrelsesvalget. 34 BR-kommentar Dropouts – hvad gør vi? 38 Anne Vang til TR-møde

44 Modersmålenes dag

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 10 numre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22 KK’s mail kk@kk-klf.dk Redaktion Peter Garde, ansv. redaktør for KK og klfnet.dk Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 31 41 39 Mobil: 40 34 77 22 Fax: 33 31 41 69 Jan Klint Poulsen: Janklintpoulsen@gmail.com

peter garde

40 Historisk rejse på 100 mio. år i keramik FN’s modersmålsdag 21. februar blev markeret på Utterslev Skole, hvor familiemedlemmer til eleverne gav en halv times undervisning i deres modersmål, s.44.

Forside Foto: Peter Garde Layout Peter Garde

Oplag 4.892 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding Hjemmeside www.klfnet.dk Web-master: Jan Klint Poulsen Mobil: 51 94 03 46 Janklintpoulsen@gmail.com

Deadline til KK Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Annoncer Peter Garde tlf: 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Stof til KK Manuskripter bedes fremsendt på mail: kk@kk-klf.dk Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 19. marts Næste nummer KK 4 udkommer 18. april Deadline KK 4 er fredag 6. april (langfredag), se ovenfor


leder

Digitaliserede glæder og plager

U KK nr. 3 21. MARTS 2012 105. årganG

dviklingen af it i folkeskolens undervisning er på dagsordenen. Med ’Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-15’ afsætter stat og kommuner halvanden milliard kroner til at give folkeskolen et it-løft med særligt fagligt sigte på undervisningsmidler til dansk, matematik, sprog- og naturfag og desuden styrkelse af lokale it-strukturer som trådløse netværk. Sideløbende skal eleverne på den pædagogiske side klædes på til at kunne vurdere kvaliteten af det, de finder på nettet, og udtrykke sig og samarbejde gennem de nye medier, lyder det fra stat og kommuner. Trods tyve års lovprisning af computeren har de kønne ord ofte været større end budgetterne og de konkrete aftryk på skolerne. Det er som bekendt kolossale summer, der kan investeres i ny teknologi, og risiko for fejlindkøb har selvsagt lagt en dæmper på investeringerne. For bare fem år siden var iPad’en så godt som ukendt. Udviklingen går hurtigt, få kan følge rigtigt med og kun de færreste være fremsynede. På skolerne har problemerne især drejet sig om for få maskiner, utilstrækkelig vedligeholdelse og manglende driftsikkerhed. Men i de seneste år er der sket betydelige fremskridt med laptops til lærerne, bedre og flere maskiner på skolerne, trådløse netværk og smartboard i klasserne – også på de københavnske skoler. Og med digitaliseringsstrategien er der sat i ovnen til endnu et mærkbart løft. De elever, der går i folkeskolen i dag, er alle vokset op i en digital tid, og for de fleste er computeren og dens verden en selvfølgelig del af hverdagen, som deres fingre ubesværet danser rundt i. Helt så ukompliceret har det ikke været for de lærere, der i en moden alder har skullet hægte sig på udviklingen, og derfor har selv helt unge elever været dem fuldstændig overlegne i den digitale verden. I mange familier opleves skolen af samme grund som en umådelig gammeldags institution. En ny undersøgelse på landsplan fra KMD siger, at hver tredje lærer bruger digitale læremidler en eller flere

gange dagligt, mens godt halvdelen af lærerne sjældent eller aldrig benytter dem. En væsentlig årsag til det er, at lærernes muligheder for efteruddannelse længe har været utilstrækkelig, og folkeskolerne har ikke haft mulighed for at følge med udviklingen. Det er naturligvis udtryk for særdeles dårlig planlægning, når dyre maskiner indkøbes uden at de, der skal kunne betjene dem, lærer det – og desværre også udtryk for en tankegang, der har bredt sig, at efteruddannelse nærmest er en privat sag for de ansatte og ikke arbejdsgiverens forpligtelse. Skønt problemer med vedligeholdelse og it-adgangsveje ikke er løst alle steder, har diskussionen over årene bevæget sig fra mekanikken over på indholdet. I dag efterlyses i stigende grad en it-didaktik, der tager udgangspunkt i eleverne og det faglige, og som udvikles af lærerne ude på skolerne. Som det udtrykkes inde i bladet, har didaktikken i alt for lang tid været i eksil hos forlagsfolk og konsulenter, men nu er tiden inde til, at lærerne tilbageerobrer deres speciale. Fra et par københavnske skoler bringer vi nogle indtryk fra klasser, hvor elever og lærere er blevet forsynet med iPad. De vakse plader har i hvert fald skruet op for elevernes motivation og skabt både begejstring og mere ro i klasselokalerne. Svage elever tager flere noter, hedder det, mens mere bekymrede voksne begræder, at tabletterne samtidig skubber opøvelsen af en personlig håndskrift ud i mørket – skønt en alvorligere konsekvens er, at pladeskriveriet giver dårlige vaner i forhold til at lære den langt hurtigere blindskrift, og måske værre at mange forlagsproducerede læremidler ikke kan bruges på iPad. Eksperimenterne fortsætter på skolerne og heldigvis for det. De tekniske muligheder tilbyder både faglige løft og mere sjov. I specialundervisningen giver maskinerne nye muligheder, og for tidens store dyr i åbenbaringen, inklusionen, anses inddragelse af digitale læremidler nærmest for en forudsætning. pg


Når svanerne forlod deres sø og fejede hen over scenen i elegante trin og bølger, gav de opførelsen kraft og drama.

Svanesøen up to date Københavns musisk-kreative profilskole på Sønderbro gendigter og opfører balletten ’Svanesøen’ som musical i en engageret og usædvanlig flot gennemført opsætning. Tekst og foto: Peter Garde

2

D

a den kendte ballet ’Svanesøen’ havde premiere på Bolshoi Teatret i 1877, blev den en dundrende fiasko. Siden har balletten gået sin sejrsgang over hele

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

jorden – kun overgået af den seneste opførelse på Sønderbro Skole, Københavns musisk-kreative profilskole, der har gendigtet og genopført værket som musical. Nogle karakteristiske partiturer fra Tchaikovskyjs musik er trukket ud og frisket op, og mundrette replikker og sangtekster bringer tilskuerne godt gennem handlingen, der bygger på menneskelige temaer om kærlighed, glæde, sorg, magt, bedrag og retskaffenhed. Ved opførelsen på Sønderbro Skole leverede eleverne fra 8. og 9. klasse en perlerække af smukt udførte scener med dialog, sang og dans, solo og i grupper. Rollerne som hovedpersonen prins Siegfried og hans udkårne prinsesse Odette blev gennemført udtryksfuldt og disciplineret, og alle de mange på scenen gav sig selv fuldt ud med indlevelse og engagement. De medvirkende store drenge lavede opvisning med artistiske ballettrin fra nutidens street-dance, og når de hvide svaner forlod deres sø og trådte ud i store dansescener, var det så overvældende og så dygtigt gennemført, at det må siges at være den højeste musisk-kreative profil værdigt. Forberedelserne til opførelsen har kun stået på i to uger. Eleverne var inddelt i otte workshops, der har trænet hver deres del, fx dans, sang, skuespil, kustymer, scenografi osv. De otte gruppers arbejde blev samlet til én forestilling to dage før premieren, og så blev der ellers øvet de følgende 48 timer indtil opførelsen. – Vi har haft assistance af et par gæstelærere, mest venner og forældre i branchen. De har hjulpet med blandt andet koreografi og scenografi. Men frem for alt er det elevernes engagement, der har båret forestillingen igennem. De er vant til at stå på scenen ved morgensamlinger og kulturfester, og vi har gennem nogle år opført musicals. Eleverne er vant til at optræde, det er meget populært, lyder det fra tre lærere, der som hovedkræfter bag opsætningen har haft temmelig travlt, Stine Weitemeyer, Henrik Vesterløkke og Peter Hegård. Mens klapsalver fra en fyldt sal mødte de optrædende, delte skolelederne velfortjente roser ud til alle medvirkende. ■


KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

3


OVERBYGNINGSSKOLE

IT-LØFT

Der var kulørte spotlight og diskotekatmosfære i den store sal på Højdevangens Skole, da konstitueret skoleleder Lise Ammitzbøll bød flere hundrede børn og forældre fra lokalområdet velkommen til stormøde og workshop om den kommende overbygningsskole.

De bygger overbygning med en iPad i hånden Først fik elever og lærere i 4-skolesamarbejdet på Amager hver en iPad, og nu er byggeplaner og den faglige struktur på overbygningsskolen ved at falde på plads. En uges workshop for eleverne om de fire faglige linjer. Forældre og børn til stormøde om fremtiden. Tekst og foto: Peter Garde

4

E

n allé af blafrende fakler viser vej fra gaden og ind til den lange lave bygning med det lille klokketårn på taget. Højdevangen har inviteret forældre og børn til fyraftensmøde om skolens kommende forvandling til overbygningsskole, og den invitation besvarer lokalområdets beboere med massivt fremmøde. Indenfor i bygningen er der stuvende fuldt, da det første af skolens tre bands indtager scenen og giver et par rap-numre med arabisk touch som indledning til mø-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

det. Passende er det at mødes i netop denne bygning, for det er her, der skal bygges om og indrettes det spændende læringsog ungdomsmiljø, som børne- og ungdomsborgmester Anne Vang har stillet i udsigt. De indretningsmæssige planer er visualiseret på store illustrative plancher, der hænger langs væggene, og overbygningsskolens faglige struktur er også ved at tage form. Det er netop inddelingen i fire faglige linjer, som skolen vil præsentere denne sene eftermiddag, og som de kommende elever skal vælge sig ind på – elever der i år går i 6. klasse på de fire skoler, der indgår i 4-skolesamarbejdet: Dyveke, Gerbrand, Sundbyøster og Højdevangens Skole. Fra mandag til fredag i denne uge har 6. klasseeleverne fra de fire skoler deltaget i en fem dages workshop på den fremtidige overbygningsskole. Første dag blev de præsenteret for bygningerne og de kommende planer. De skulle diskutere og deltage i gruppearbejde om de faglige linjer, og hvordan det store ungdomsmiljø kan indrettes og fungere. De følgende fire dage deltog de én dag i en karakteristisk dag for hver en af de fire faglige linjer, som de kan vælge sig ind på.

Målrettet de unge i struktur og indhold Lise Ammitzbøll, konstitueret leder på Højdevangen, kan glæde sig over de mange fremmødte i den store sal, der fremtræder i kulørte spotlight og ungdommelig diskotekatmosfære. Hun byder velkommen både til mødet i dag og, forhåbentlig, til skolestart efter sommerferien: – De fleste børn i de små klasser er glade for at gå i skole, men glæden aftager ofte, når de bliver ældre. Sådan skal det ikke være. De store skal også være glade for at komme og lære noget, og derfor arbejder vi med at tilrettelægge fire faglige linjer, der skal tale til de store elevers interesse og vække deres motivation – også de skal have mulighed for at blive udfordret, sagde Lise Ammitzbøll. Overbygningen vil gøre en særlig indsats med matematik og engelsk, hvor eleverne i samarbejde med forældre og lærere skal vælge sig ind på et passende ni-


veau blandt flere. Der bliver ingen lektietvang, og på lavere niveauer bliver der færre elever på et hold end på de højere, hvor eleverne har nemt ved det faglige. Efterhånden som der sker fremskridt, kan en elev rykke til et højere niveau og måske påtage sig en afmålt lektiemængde. Også skoledagen bliver tilrettelagt på en ny måde. En dag om ugen er helliget den særlige linje, eleven har meldt sig ind på. De fire øvrige dage bliver der normalt skema med folkeskolens afgangsprøve som fagligt mål i horisonten, men som en nyskabelse kan eleverne vælge sig ind på morgen- eller eftermiddagshold. De tidlige startere kan få morgenmad før skoletimerne og lektiecafé om eftermiddagen, mens de, der er længere om at komme på benene, kan møde senere til timer – alt sammen naturligvis for at få så mange elever som muligt med på vognen. Eleverne får ikke eget klasselokale, men faglokalerne kommer til at afspejle de enkelte fag i højere grad end sædvanligt. Elevernes eget område bliver centreret i den lange bygning med lærings- og ungdomsmiljøet. For at sikre trivsel og tryghed får hver elev en kontaktlærer, der mødes med sine elever en gang om ugen for at evaluere og snakke om, hvordan det går.

Gangbro, hems og en trappe til at slænge sig på Til stor tilfredshed lykkedes det ret hurtigt at få fordelingen af lærere på de fire skoler til at passe med behov og ønsker. Tolv lærere søgte til Højdevangen og en af dem, der ønskede udskolingen, Dorte Rasmussen fra Sundbyøster Skole, fortalte forældrene, hvorfor hun har valgt at flytte til Højdevangen. – Jeg har prøvet at være klasselærer i en første klasse, og det skal jeg ikke igen. Jeg er først og fremmest udskolingslærer, og jeg vil gerne være med til at præge den skole, vi nu skal bygge op – det er både sjovt og fagligt udfordrende. Vi skal også sørge for, at jeres børn føler sig trygge, og at der altid er udfordringer til dem, sagde Dorte Rasmussen, der glædede sig til at tage fat på egne udfordringer.

Arkitekt Christian Nemming fortalte om tankerne bag ombygningen af den lange bygning, der indtil nu har rummet idrætssale. De ombygges nu til et stort læringsmiljø, hvor der skal være plads til fordybelse, samarbejde, afkobling og spisning. Med henblik på forskellige funktioner indrettes der blandt andet aktivitetsrum, multirum til projektarbejder, en stor foyer, køkken og lounge. Mellem rummene etableres blandt andet en gangbro, og i bygningens midte indsættes en indkudt etage med en bred trappe med tilhørende slænge-sig-areal ned til stueplan. En del af lærings- og ungdomsmiljøet er berammet til at stå færdigt på åbningsdagen 8. august, mens andre dele først afsluttes i foråret 2013. – Når I inden længe skal vælge linje, så skal i vælge ud fra den lyst og interesse, I har nu. Verden skal åbne sig for jer, så valget er jeres – I skal ikke vælge efter, hvilke veninder I gerne vil følges med, understregede Lise Ammitzbøll og nævnte i forbifarten, at det i særlige tilfælde godt kan lade sig gøre at skifte linje undervejs, men at det kræver mindst en detaljeret skriftlig ansøgning og en grundig snak, også med forældre og lærere. Efter stormødet gik tilhørerne på opdagelse i den store skolebygning, hvor elever og lærere i praksis demonstrerede et ungervisningsforløb på de fire faglige linjer, der har været tema for hele ugen. ■

Planen for den midterste del af den lange bygning, hvor der indrettes aktivitetsrum, gangbro, hems og trappe.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

5


OVERBYGNINGSSKOLE

IT-LØFT

I X-perimentariet undersøger de rensemetoder til forurenet vand.

Udskoling med fire faglige linjer 6. klasseeleverne fra de tre fødeskoler og overbygningsskolen mødtes til en uges workshop på Højdevangen for at snuse til de faglige linjer og lære bygningerne og hinanden at kende.

Tekst og foto: Peter Garde

Naturfagslærer Caroline Gyldenstjerne Sehested fra Gerbrandskolen sætter to grupper i gang med at lave spejdersnus.

6

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

D

er var stor aktivitet på Højdevangens Skole i ugen før vinterferien, da dens egne elever i 6. klasse tog imod 6. klasserne fra de tre andre skoler i 4-skolesamarbejdet på Amager – Dyveke, Sundbyøster og Gerbrandskolen. I fem dage skulle de ialt 170 elever være sammen til intro-uge, hvor udskolingsmiljøet og de fire faglige linjer blev introduceret. Fagligt spænder linjerne over det naturfaglige, sprog, geografi, samfund, kommunikation, idræt og sundhed, og der lægges vægt på både en praktisk og teoretisk indgangsvinkel – altid med en iPad som værktøjskasse ved hånden. • ’X-perimentariet’ har især naturfaglige elementer med både praktisk og teoretisk indfaldsvinkel. • ’Fortællinger 2.0’ lægger op til litteratur, skrivning, film og fortælling på alle måder. • ’Ud i verden’ er en sproglig, geografisk, global linje. • ’Idræt og velfærd’ lægger vægt på idræt, sundhed, ernæring og livskvalitet.

Intro-uge med workshop på linjerne Den første dag blev lokaliteterne taget i øjesyn, og der blev fortalt om indretning og kommende ombygninger. Eleverne arbejdede i grupper for at snakke sig ind på den hverdag og de nye udfordringer, de skal møde efter sommerferien. Der skulle også sås nogle frø, der kan spire til en følelse af medansvar og medejerskab. De følgende fire dage deltog eleverne en dag på hver af de fire linjer, så de ved hands-on erfaringer kunne gøre sig nogle overvejelser om, hvilken linje de hver især har lyst til. Lærerne kom i workshop-ugen fra alle fire amagerskoler og er dem, der samles på overbygningsskolen efter sommerferien. På nuværende tidspunkt har linjerne fået indhold, men som souschef Lars Nielsen, Højdevangen, siger: – Vi er nået frem til et afbalanceret og nogenlunde detaljeret indhold, men intet er låst fast, for vi vil gerne have, at eleverne kan se sig selv i det. Lærerne skal også være med til at bygge op, og nogle af dem kommer jo fra de tre andre skoler.


De laver spejdersnus I X-perimentariet har fysiklærer Filip Nicolaisen, Sundbyøster Skole, flere grupper i gang med at rense skrigende blåfarvet vand gennem kaffefiltre, sand, grus og vat, og undervejs gør eleverne erfaringer med rensemetodernes effektivitet – om de smagte på vandet bagefter var svært at få bekræftet. I den anden ende af lokalet er to grupper som led i undervisningsdifferentieringen i gang med lidt mere krævende udfordringer. De skal lave spejdersnus ved at neutralisere amoniakvand og saltsyre, og naturfagslærer Caroline Gyldenstjerne Sehested, Gerbrandskolen, holder skarpt øje med den åbne ild og sikrer, at alle har beskyttelsesbriller på næsen.

len, hvor de har GPS-kursus og konditionstest. Der bliver virkelig løbet igennem, og alle har sved på panden og en pulsmåler om brystet. Den sender trådløst til en bærbar, der projicerer hver enkelt eleves

Ud og lave film på iPad I Fortællinger 2.0 er der opbrud, for alle står klar med overtøj og iPad i hånden. De skal lave film og startede dagen med en brainstorm. Derefter arbejdede de med storyboard, og nu skal de ud i grupper og lave film med det overordnede emne ’Højdevangen’, et emne der tydeligvis kan gribes an på forskellig måde. Fem piger sitrer af spænding og producerer ideer på stribe, for de vil op på skolens loft og lave gyserfilm midt i al spindelvævet, spøgelser er der vist også deroppe, og det er næsten ikke til for deres lærer, Ulla Mouritzen, Sundbyøster Skole, at få et ord indført.

puls op på en storskærm og lagrer på iPad. – Hjertet reagerer langsommere end resten af kroppen. Det tager lidt tid, før hjertet pumper hurtigt, og først et stykke tid efter løbet, falder hjertet til ro, forklarer idrætslærer Claus Beck-Bang, Højdevangen, der efter løbet ordinerer strækøvelser på gulvet.

Ulla Mouritzen fra Sundbyøster er ved at klargøre gruppen, der vil op på loftet og lave gyserfilm.

Inden længe kommer håndværkerne og invaderer idrætssalen for at bygge om og indrette lærings- og ungdomsmiljøer, og til den tid og fremover vil skolens indendørs idræt forgå i de nærliggende Sundbyhaller. ■

Efter konditionstest og løb med en pulsmåler om brystet er der strækøvelser på gulvet.

Horisont-udsendelse på iPad Hos ’Ud i verden’ gløder iPad’erne, for her skal grupperne arbejde med et land. Nana fra Højdevangen og Kadra fra Gerbrandskolen søger informationer om Pakistan, da de skal lave en film om årets begivenheder i landet. De skal også lave faktaindslag om klima og politiske nyheder og have stablet et interview på benene, som de skal gennemføre på engelsk. En anden gruppe arbejder med Polynesien og Dennis Christiansen, der er lærer på Højdevangen, har travlt med at servicere ved bordene.

Konditest og strækøvelser ’Idræt og velfærd’ har indtaget idrætssa-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

7


IT-LØFT

Eleverne tager iPad til sig iPad i 7. klasse har givet mere ro i klassen. Med iPad er eleverne hele tiden på nettet og skal ikke booke tid i it-lokalet. Motivationen er steget ikke mindst til at producere og distribuere egne produkter. Nu er digitalkamera, videokamera, internet, tekstbehandling, billedredigering og e-mail altid ved hånden.

S

Tekst og foto: Peter Høstved

Tobias har ikke problemer med tastaturet, det er som på hans mobiltelefon.

8

ønderbro Skole og Utterslev Skole tester i skoleåret 2011-12, om iPad med fordel kan bruges i undervisningen i stedet for bærbare computere. – Det har givet mere ro i 7. klasserne, da alle 58 elever i skolens to 7. klasser fik udleveret hver en iPad i august sidste år, fortæller Nina Funder, der er klasselærer i 7. klasse på Utterslev Skole, og Pia Mølholm, leder af læringsmiljøet tilføjer: – Det er en forudsætning for et forsøgs succes, at eleverne får ejerskab til den hardware, der tilbydes fra skolens side. Selvfølgelig er de ældre elever i 8. og 9. klasse misundelige, men vi har fra skolens side valgt at starte helt fra bunden med en udskolingsklasse. – Vi skulle foretage et dybt greb i lommen på skolens budget, så vi har afsat

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

155.000 kroner, og det ville have været endnu dyrere, hvis ikke vi havde fået tilskud til indkøbet fra PIT, Pædagogisk IT. – Vi håber, at investeringen giver sig udslag i bedre og mere differentieret læring hos eleverne, og foreløbig ser det ud til, at eleverne bruger deres iPads som et naturligt værktøj i lighed med deres mobiltelefoner og penalhus. Vi har ud fra de foreløbige positive erfaringer allerede nu planer om at indkøbe iPad til resten af udskolingen i august 2012, siger Pia Mølholm

Det teknologiske redskab er klar Nina Funder fortæller, at undervisningen får en helt anden dimension, når it inddrages som en naturlig del af skolens hverdag. Det er ikke længere nødvendigt at booke bærbare computere og være afhængig af, om de er ledige, da vi hele tiden har adgang til nettet og dermed alle de tjenester, der tilbydes online til undervisningen. – Vi oplever, at elevernes iPad er meget driftssikre og altid tilgængelige med lang batteritid, så den fase med it-udstyr der ikke virker, har vi lagt bag os, og eleverne kan koncentrere sig om at bruge den som det teknologiske værktøj, den nu engang er i 2012. – Siden sommerferien har vi heldigvis kun haft et par fysiske uheld med elevernes iPad med to knuste skærme, og det var sort uheld, at de blev tabt på gulvet, fortæller Nina Funder.


Elevernes motivation er steget betydeligt og der er masser af software Skolens to 7. klasser samarbejder i dansk med Nationalt Videncenter for Læsning, hvor der anvendes en Faglig Literacy model. Når eleverne tager hul på ny litteratur, arbejder de med iPad’en i hænderneud fra fem faser: • Inspiration • Rekonstruktion • Tranformation • Konstruktion • Refleksion Udgangspunktet har været at øge elevernes skriftsprogskompetencer. Lærernes foreløbige erfaring er, at elevernes motivation til at skrive noter til undervisningen er steget betydeligt. Det er især de elever, der ikke tidligere har skrevet noter i timerne, der nu benytter det nye redskab, fordi det er nemt og tilgængeligt. Alle elever har i forvejen adgang til ElevIntra og de arbejdsrum, lærerne har oprettet i fagene. Til kommunikation bruger eleverne Skolekom og både små og store filer gemmes i Dropbox. – Eleverne har hurtigt vænnet sig til tastaturet på skærmen. De oplever det som tastaturet på deres smartphones blot med større taster. Vi har hørt voksne bekymre sig om elevernes skrivestilling på et fladt tastatur, og vi er opmærksomme på, at elevernes får den bedst mulige arbejdsstilling ved at skråtstille skærmen og dermed tastaturet, siger Nina Funder. Magle Nydal, matematiklærer i 7. klasse, fortæller, at eleverne endnu ikke har brugt de E-learning programmer, som Pædagogisk IT (PIT) har indkøbt, men de overvejer at bruge matematikprogrammet Pitropolis i år. Der er ikke flash på en iPad, men Adobe har meddelt, at de vil lade flash udgå til mobile enheder. Magle forventer, at forlagene vil redigere E-learning programmerne, så de fremover også kan afvikles uden flash. – Der findes en masse forskellige applikationer til iPad som fx formelsamlinger, spil og geometrirelaterede apps, der er brugbare i matematikundervisningen, så i opstartsfasen har vi masser af software til elevernes iPads, siger Magle Nydal.

Samarbejde med lærebogsforlag På Utterslev Skole er der interaktive tavler i alle klasselokaler, og det er muligt for elever og lærere at sende skærmbilledet fra deres iPad til E-tavlen, så alle kan være interaktive. Pia Mølholm fortæller, at skolen har introduceret E-bøger for eleverne, så de kan arbejde papirløst på deres iPad. De bruger Blue Line Reader til de E-bøger, som Utterslev Skole allerede har indkøbt, og skolen samarbejder med nogle lærebogsforlag om at udvikle læremidler, der egner sig som E-bøger. – Som leder af pædagogisk center har jeg en fremtidsvision om, at vi lokalt kan udlåne både faglitteratur, skønlitteratur og lærebøger som E-bøger via vores nuværende bibliotekssystem book-IT. Det vil gøre bogombytningen ved sommerferien noget nemmere, når vi kan sende læremidlerne trådløst til elevernes iPad, siger afdelingsleder Pia Mølholm.

Christian, Magnus og Fatma i 7. klasse læser og skriver tysk på deres iPad, mens deres lærer Nina Funder hjælper med de tyske gloser.

Producere og distribuere Eleverne i 4. klasserne på Sønderbro Skole har hver fået tildelt en iPad. Skolens administrative leder Marc Chewins oplyser, at der er indkøbt 43 iPads til elever og lærere i 4. klasserne, og 24 iPads til eleverne i specialklasserækken. Pengene er fra puljen til profilskoler, men også her skal der et dybt greb i lommen for at finansiere en engangsudgift på 167.500 kroner. – Som musisk-kreativ skole lægger vi KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

9


Programmer i skyen

Melike, Vlera, Nathalie i 4. klasse og deres lærer Christian Bruun. Pigerne har på tre dage lært at betjene deres iPad, så de kan optage og redigere en video.

10

især vægt på, at vores elever kan håndtere deres iPad som et redskab til bedre læring. Ved at bruge iMovie til en fremlæggelse i 4. klasse, lader vi eleverne arbejde med medierne, mens de lærer at bruge teknikken som et naturligt redskab. I dag er det ikke kladdehæftets små tegninger, der rykker, men muligheden for at kunne producere og distribuere eget produkt, forklarer klasselærer Christian Bruun. – Det er vigtigt for os, at en iPad er en motiverende faktor, den er ikke selve målet. Undervisningen kan ikke varetages af en iPad, men undervisningsrummet kan gøres større, da flere værktøjsfunktioner bliver tilgængelige. Digitalkamera, videokamera, internet, tekstbehandling, billedredigering, e-mail osv. er inden for rækkevidde i selve klasselokalet. – Eleverne arbejder benhårdt i skriveprocessen med fx dagbogen, da der kan vedlægges billeder, håndskrives bilag og på forholdsvis kort tid leveres portfoliolignende materiale, som udgør en glimrende dokumentation for læringen, uddyber Christian Bruun. De første måneder i forsøgsperioden er elevernes iPad blevet opbevaret på skolen i aflåste skabe. Eleverne får den udleveret, når de møder om morgenen, og de afleverer den, når de går hjem. Om natten bliver maskinerne opladet, og samtidig er de sikret mod tyveri.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

Vi møder Melike, Vlera og Nathalie fra 4. klasse på Sønderbro Skole. Pigerne har i løbet af tre dage lært at betjene deres iPad, så de kan optage og redigere en film om deres oplevelser. Pigerne fortæller, at når de i dansk har et forløb, afslutter de det ofte med at lave en tegneserie om den læste litteratur og lægge den ind i iMovie, så de andre elever i klassen kan se filmen. Eleverne i 4. klasse skal hver dag skrive en dagbog/logbog på deres iPad om dagens oplevelser og undervisning, så skolen har en godt grundlag til midtvejsevalueringen af forsøget. Sønderbros administrative leder og klassens lærere har hjulpet alle eleverne med at oprette en Google mail konto og Apple-id. Det giver adgang til skyen, hvor dokumenter, billeder, film osv. kan deles online. – Vi har valgt Google, da det giver adgang til dokumenterne i skyen uanset, om eleverne er hjemme eller på skolen. Desuden kan iPad ikke være med i serverkonsolideringen, og derfor var det nødvendigt at finde en struktur, der er uafhængig af tid og sted, forklarer Marc Chewins. Sønderbro Skole samarbejder med Søgårdskolen i Gentofte Kommune om brugen af iPad til specialklasserne. – Vi undersøger i øjeblikket markedet for nogle mere solide covers, da de skal kunne stå for en lidt hårdhændet behandling. Også med Utterslev Skole er der samarbejde om teknikken, da vi bruger samme teknologiske platform, afslutter Marc Chewins. ■

Fakta iPad fra Apple har 10 timers driftstid på batteriet. Skyen er betegnelsen for placering af data på servere på internettet, så data er tilgængelige overalt i verden med en internetforbindelse.


IT-LØFT

Ind i den digitale tid Dyvekeskolen har tilknyttet en specialist i digital læring for at brede it ud i alle fag og i alle sammenhænge. Alle på skolen skal inddrages – fra børnehaveklasse til ledere. Lærerne skal tilbageerobre didaktikken, der længe har været i eksil.

D

er blæser nye vinde på Amager. Efter ændringerne i skolestrukturen på det centrale område omkring Amagerbrogade er der etableret et 4-skolesamarbejde, hvor Gerbrandskolen, Sundbyøster Skole og Dyvekeskolen fra næste skoleår skal være fødeskoler, mens Højdevangens Skole skal være modtagende overbygningseller udskolingsskole for de tre. Som led i den store plan blev Dyvekeskolen i efteråret udpeget som digital profilskole, og en bygningsmæssig renovering er på trapperne. Den indre fornyelse med digitalisering af analoge tankegange er allerede introduceret, idet skolen har tilknyttet en digital specialist, cand.mag Søren Thomsen Bro, til at lede skolens sjæl ind i sin kommende digitale profil. Han spænder over både det tekniske og pædagogisk-didaktiske felt. – Begge dele er vigtige, og vi skal finde svar på, hvad it kan gøre for elever, lærere, undervisningen, skolekulturen og skoleudviklingen, og hvordan vi kan realisere mulighederne, siger Søren Bro. Tankerne og planlægningen er i fuld gang, og det udførende arbejde tager for alvor sin start, når de nye børnehaveklasser møder til august.

menhænge som muligt. Ud over den konkrete brug af it skal skolen udvikle en vision for, hvordan den vil se sig selv i fremtiden. Målet kan fx være, at alt undervisningsmateriale bliver digitalt, at der ikke er snærende grænser for it-tilgængelighed, og at fokus er på læring for alle skolens brugere ��� elever, lærere og ledelse. På den måde bliver it et middel til at nå skolens vision, der også skal være globalt orienteret. Også i den sammenhæng er it et nødvendigt redskab. – Når vi har fokus på læring, skal vi også have fleksible læringsrum, det være sig inden eller uden for skolens område. Vi skal skabe aktiverende og eksperimenterende situationer, indsamle og bearbejde data til eget brug eller for at vise det udadtil. Desuden skal vi arbejde med nogle tekniske kvalifikationer og almen digital dannelse som mellemmenneskelige og etiske værdier.

Tekst og foto: Peter Garde

Søren Thomsen Bro: – It er det redskab, som børn og voksne skal lære at bruge med henblik på at forholde sig reflekterende og blive en lærende person. Det skal vi og vores elever kunne for at fungere i dagens og fremtidens samfund.

Vision og konkrete forløb – Vi begynder det nye liv som profilskole nedefra samtidig med, at vi fortsat inddrager it så meget som muligt på de øvrige klassetrin, siger Søren Bro, der som en af sine opgaver skal vejlede lærerne i at inddrage digitale medier i så mange samKK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

11


Kulturforandring nu og i fremtiden

Eleverne er begejstrede for deres iPad som næsten erstatning for penalhus og kladdehefte.

– Hvad vil det egentlig sige at være god til digitale medier?, spørger Søren Bro retorisk og giver selv et hurtigt svar: – Det betyder blandt andet at kunne bruge it med henblik på at lære noget og forholde sig reflekterende og blive en lærende person. Det skal vi og vores elever kunne for at leve op til kravene i dag og for at være i stand til at fungere i fremtidens samfund. Derfor skal skolen udvikles på det digitale område, så den kan understøtte læringen for alle – elever, lærere og ledelse. Der er tale om nødvendige kompetencer, fordi kulturforandringen foregår omkring os, og den vil fortsætte. Søren Bro fortæller, at på Dyvekeskolen har de undersøgt, hvordan deres elever bruger it. Resultatet svarede til landsdækkende undersøgelser, der viser, at så godt som alle børnefamilier har en eller flere computere i hjemmet, og at eleverne bruger it flittigt uden for skolen. – Så er det da mærkeligt, at når børnene er i skole, så forsvinder computerne stort set – sådan lidt firkantet sagt. Eleverne er fascinerede af de sjove maskiner, det ville da være interessant at bringe dem ind i skolen og bruge dem her. – Det samme kan man sige om de nye smartphones. Både elever og lærere er vilde med dem. De tænder dem straks, det er frikvarter, men de er så godt som aldrig i brug i timerne. De er jo også små computere, hvorfor ikke bruge dem inde i timen? spørger Søren Bro.

Didaktikken er i eksil Søren Bro undrer sig over, at lærebøgerne dominerer på alle fronter i måske 90 procent af skoletiden, og at it nærmest er en

Søren Thomsen Bro har undervist it-vejledere på UCC og pd-studerende i it og medier både teknisk og pædagogisk-didaktisk. Cand.mag i dansk og historie, master i it og læring, tidligere gymnasie- og seminarielærer. 12

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

kuriøs tilkobling. – Læremidler redigeres af folk uden for skolen af fx forlag og konsulenter, og derfor lever didaktikken i eksil uden for skolen. Når det er folk uden for skolen, der laver undervisningsmidlerne, så bliver skolens fokus på it svækket. – Det er en stor udfordring, at der ikke findes så mange digitale læremidler, og hvis vi i meget højere grad skal inddrage it i undervisningen, er det nødvendigt, at lærerne selv er i stand til at tilrettelægge digitale undervisningsforløb – også ud fra et aktualitetssynspunkt, for digitale læremidler flytter sig hurtigt, mens bøger udvikler sig langsomt. – Altså, lærerne må tilbageerobre didaktikken, lyder opfordringen fra Søren Bro, der peger på, at ud fra en historisk synsvinkel er det ikke skolen, men erhvervslivet, der har været retningssættende for den samfundsmæssige udvikling – for overhovedet at overleve.

Vi skal lære af hinanden I dag er skolen ifølge Søren Bro udsat for et ekstremt pres af ofte modsatrettede krav. Der kommer løbende nye krav på så godt som alle områder, og skolen halser efter for at leve op til snart det ene, snart det andet. – Skolen er udsat for en kraftig fremmedstyring, men læring karakteriseres i høj grad af egenstyring. Derfor må den enkelte skole ind og præge målsætningerne og synliggøre det, den står for og det, man laver og vise, hvordan det virker, mener Søren Bro. I hverdagen må medarbejderne være åbne for intern gensidig iagttagelse, altså i overført betydning arbejde med åbne døre for at kunne følge, hvordan kollegerne gør og lære af hinanden. Det er en god idé at arbejde med portfolio for at bevare dokumentation til gensidig inspiration. Det kan give værdifulde informationer om, hvordan kolleger bruger it i forskellige fag, hvad der virker eller det modsatte. – Man kan jo sprede en masse ideer og information ved at kigge hinanden over skulderen – det er da en del af hele tankegangen og formålet med digitalisering, for


jesper fasterholt

Forudsætningen for en digitalisering af undervisningen er, at teknikken er tilgængelig, trådløse netværk skal være hurtige, stabile og kunne håndtere mange brugere.

it er jo netop et udbredelsesmiddel. Fra den enkelte skole kan det udvides til mange flere.

Træk kurserne ind på skolen – aktionslæring Søren Bro nævner en række betingelser, der skal være opfyldt for, at it for alvor bliver integrerede redskaber i undervisningen. Det har efter hans mening længe været en misforståelse, at man har sendt talrige lærere på kurser, for det hjælper ikke ret meget. – Dokumenterede undersøgelser viser, at når lærere har været på kursus, har de sikkert lært et eller andet, men når de er tilbage i skoleklassen, vender de tilbage til det gamle, som de altid har gjort. – I stedet skal man trække kurserne ind på skolen og praktisere en form for aktionslæring. Kursuslederen skal ind og i praksis stå ved siden af lærerne, lære dem programmerne at kende og lade dem indføre undervisningsplaner, dokumentation

og beskrivelser digitalt. Der skal foregå en oplæring ved at udføre de opgaver, som alligevel skal udføres i virkeligheden. Det vil både kvalificere lærerne som itbrugere og fastholde og synliggøre værdifuld dokumentation, der ellers lige så stille ville forsvinde. Det vil også tjene som videnbank for nye lærere, der vil kunne få en meget stor støtte og inspiration. Endelig nævner Søren Bro de grundlæggende forudsætninger for en digitalisering af undervisningen – teknikken skal være tilgængelig, trådløse netværk skal være hurtige, stabile og kunne håndtere mange brugere. – Der skal være nem adgang til programmer via web 2.0, så man undgår at skulle installere og rode med en masse cd-skiver. Computere og interaktive tavler skal holdes ved lige. Det skal være muligt at arbejde uafhængigt af tid og rum. – Først da bliver it et middel, der tjener pædagogikken og didaktikken, fastslår Søren Thomsen Bro. ■ KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

13


NATURFAG OG MATEMATIK

Forårsnyheder til din Forår og sommer 2012 udkommer en lang række nye læremidler til naturfag og matematik. Vi har både trykte og digitale ressourcer, der alle motiverer eleven og støtter læreren i den konkrete undervisningssituation. Husk at du kan besøge Geografforlagets på Skolemessen i Aarhus d. 18.-19. april, hvor du kan se alle vores nyheder.

På oPdagelse med XPlore

– Naturfaglig læring med progression fra 1.-9. klasse

Xplore

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og geografi.

Xplore Natur/tekNik

Natur·teknik 5

Systemet til 1.-6. klasse styrker den naturfaglige nysgerrighed og engagerer eleverne gennem aktiviteter, forsøg og digitale ressourcer. Xplore Natur/teknik er opbygget med progression til Xplore til overbygningen, så du som lærer kan sikre sammenhæng i den naturfaglige læreproces. Systemet består af elevbøger, elevhæfter, lærerhåndbøger, e-bøger og webportal.

ELEVBOG

Natur·teknik 1

Natur·teknik 1

ELEVBOG

Xplore

Xplore

Xplore Natur·teknik 2 Xplore

Xplore Natur/teknik 5 består af - en elevbog - en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver - en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv. NY Xplore Natur/teknik 5 Elevbog indeholder fem kapitler.

Hvert kapitel er inddelt i tre faser: - en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse - en fordybelsesdel med det faglige stof - en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-736-9 ISBN 978-87-7702-736-9

ISBN 978-87-7702-736-9 ISBN 978-87-7702-736-9

NY 9

NY

788777 027369

9

788777 027369

Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Biologi 9 ELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi. Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan

Xplore

Fysik · kemi 9

i geografi, biologi og fysik/kemi.

Xplore Xplore

Xplore

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse

Fysik · kemi 9

Fysik · kemi 9

ELEVBOG

Xplore

Xplore

Geografi 9

Xplore Xplore

Fysik · kemi 9 ELEVBOG

arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Biologi 9 består af

Xplore Fysik·kemi 9 består af

- en elevbog

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver

NY

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Biologi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

Xplore Fysik·kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering. Check bagsidetekst

ISBN 978-87-7702-732-1 BN 978-87-7702-732-1

ISBN 978-87-7702-732-1 ISBN 978-87-7702-732-1

NY

788777 027321

ISBN 978-87-7702-732-1 ISBN 978-87-7702-732-1

NY 9

788777 027321

NY ISBN 9

788777 027321

Xplore GeoGrafi, Xplore BioloGi oG Xplore fysik/kemi Xplore systemerne til 7.-9. klasse har fokus på progression og tværfagligt samarbejde gennem fællesemner. Læremidlerne er opbygget med en lettilgængelig tekst og mange illustrationer, der gør det faglige stof levende for eleverne. Systemerne består af elevbøger, e-bøger, elevhæfter og lærerhåndbøger.


undervisning go kort

MatematikTest

GO Kort til indskolingen og mellemtrinnet og GO Kort til overbygningen er vores nye digitale kortsamlinger til undervisning i en lang række fag. Indeholder over 300 forskellige kort, temasider, aktiviteter og værktøjer til kortlære.

Anvendelse

6. klasse

MatematikTest

Færdighed 6. klasse

MatematikTest

Lærerhåndbog 6. klasse

matematiktest

– Digitale og trykte adaptive test til 6. klasse MatematikTest består af en test i færdigheder og en test i anvendelse samt en lærerhåndbog. Testene findes både som trykte hæfter og som digitale test. De digitale MatematikTest indgår i Grundskoleabonnementet på GO Net. Både de trykte og digitale test kan anvendes som adaptive og almindelige tests.

digitale go atlas

Med e-bøgerne af GO Atlas får du en side-for-side gengivelse af de trykte atlas. I e-bøgerne får eleverne desuden mulighed for at zoome, lave kortudsnit og gemme eller printe til brug i egne opgaver.

www.geografforlaget.dk Lærernes forlag


Menuerne øverst på hjemmesidens forside er indgang til nyheder, informationer og selvbetjeningsmuligheder.

klfnet.dk Vi bringer løbende nyheder på hjemmesiden og aktuelle video-indslag – gamle ligger under ’aktuelt’-menuen. Find svar på mange spørgsmål på klfnet.dk og få korte nyheder på sms.

V

i bringer løbende nyheder og video på hjemmesidens forside. Efterhånden som der kommer nye, presses allerede offentliggjorte nyheder og videoindslag ned i ’Aktuelt’, hvor du kan finde dem. KLF’s hjemmeside indeholder svar på mange spørgsmål, som det tidligere var nødvendigt at ringe om. Prøv at tjekke hjemmesiden, måske er det nemmere at finde et foreløbigt eller det udførlige svar her. Bortset fra det er I naturligvis altid velkomne til at kontakte foreningen. Adgang til hjemmesiden giver hurtige svar, men også læselige. Det gælder også, når du åbner klfnet.dk på din iPad eller smartphone, for hjemmesiden er opbygget i responsivt design – det vil sige at skærmbilledet automatisk indretter sig efter din skærms format.

Hvor finder jeg din mailadresse? Forleden ringede en lærer, der ikke kunne finde KK’s mailadresse. Skulle andre komme i samme ulykkelige situation, er hjælpen her: Klik på ’KLF’, tredje menu fra venstre på menubjælken, og en ny menu folder ned med seks overskrifter: Vælg den nederste ’KK Københavns Kommuneskole’. Klik nu på KK, og du kommer ind på en side med alle navne, numre og adresser, og i spalten til venstre kan du åbne flere KK-informationer som udgivelsesplan, frihedsbrev og etiske regler. Oplysninger om KK findes naturligvis også i bladet: på omslagets side 2 – eller med andre ord, på bagsiden af forsiden.

SMS-tjenesten i gang igen Få nyheder fra Københavns Lærerforening på din mobiltelefon. Send teksten ’KLF’ til 1231. Det koster normal SMS-takst at melde sig til. Herefter er tjenesten gratis. Ønsker du at afmelde dig tjenesten, skal du sende teksten ’KLF STOP’ til 1231. ■ pg

16

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012


PÅ VEJ MOD UNGDOMSUDDANNELSE

Alle skal med Ungdomskommissionen: Folke- og erhvervsskoler skal arbejde sammen. Lærerne skal klædes bedre på. Praktisk øvelse til de unge. Tekst og foto: Peter Garde

M

ålet om at 95 procent af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse er endnu ikke nået. Derfor nedsatte børne- og ungdomsborgmester Anne Vang sidste år en ungdomskommission, der i februar i år kom med sine bud på, hvordan de unge kan bringes bedre gennem de krævende ungdomsår. Ungdomskommissionen foreslår en række initiativer i folkeskolen, i ungdomsuddannelserne, for de unges fritidsliv og for unge med særlige behov.

Initiativer i folkeskolen UEA: Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsundervisning.

Uddannelsesmessen i Forum, hvor eleverne kan besøge stande og snakke med fagfolk, bør være obligatorisk led i UEA-undervisningen.

I folkeskolen foreslår kommissionen en styrkelse af UEA-undervisningen i udskolingen med, hvad der svarer til to ugentlige lektioner. Emnerne kan tilrettelægges som to ugers undervisning på erhvervsskoler eller gymnasier for på den måde at knytte teori og praksis tættere. På erhvervsskoler er det deres lærere, der underviser de gæstende fra folkeskolen, og der lægges vægt på, at fagene tilrettelægges pædagogisk, så de appellerer til de unge. Planlægningen skal foregå i et samarbejde mellem lærerne på folke- og erhvervsskolerne. De to ekstra ugers undervisning skal indgå som led i den lovpligtige UEA-undervisning. Det foreslås i rapporten, at uge 47 skal være obligatorisk uddannelsesuge for 7.10. klasser på alle skoler, fordi den falder sammen med uddannelsesmessen i Fo-

rum, ’Uddannelse i Centrum’ (KK 19 s.25). Desuden vil man på alle skoler udnævne UEA-ambassadører, der efter at have deltaget i en kursusrække skal styrke kollegernes fokus på UEA-undervisningen fra 0. til 10. klasse og sørge for, at UEA bliver en del af årsplanlægningen. Der er også et forslag om at arrangere konkurrencer på skolerne inden for håndværksfaglige emner. Skolernes lærere skal så planlægge og gennemføre konkurrencerne, der fx kunne handle om, hvem der er bedst og hurtigst til forskellige praktiske færdigheder som at samle en flyttekasse, lappe en cykel eller kokkerere en bestemt dessert. Man forestiller sig efterfølgende, at de bedste klasser går videre til en afsluttende konkurrence ved uddannelsesmessen i Forum. Rapporten foreslår endvidere en mere bydækkende ordning med midlertidige tilbud af 4-6 måneders varighed til sårbare elever på 7.-9. klassetrin, der har brug for et lille skub i den rigtige retning eller en målrettet og fokuseret indsats.

Kurser til lærere Ungdomskommissionen foreslår, at mindst én lærer fra hver 8. klasse hvert år gennemfører en kursusrække for at øge kendskabet til de forskellige ungdomsuddannelser, og hvad de kræver af de unge for at gennemføre dem. Man forestiller sig et kursus over seks eftermiddage med besøg på forskellige ungdomsuddannelser og UU, Ungdommens Uddannelsesvejledning. Netop samarbejdet med UU forestiller man sig kan koble folkeskolens fag tættere til de kompetencer, der er brug for i håndværksfagene – fx matematik og kravene til en tømrer eller elektrikers færdigheder. Rapporten foreslår endvidere jobswopordninger for lærere mellem folkeskole og ungdomsuddannelser, så kendskabet til hinandens områder styrkes, og mulighederne for samarbejde, måske endda makkerskab, udvides. ■ Hele Ungdomskommissionens rapport findes på kk.dk/buf. En reportage fra præsentationen på Københavns Rådhus findes på klfnet.dk/aktuelt

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

17


PÅ VEJ MOD UNGDOMSUDDANNELSE

Klæ’r på til uddannelse I august sidste år begyndte Sortedamskolen som udskolingsdynamo. En af opgaverne lyder på at generere ny energi i uddannelsesvejledningen med det mål, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Udskolingslærerne skal være innovative og afprøve nye virksomme veje til at støtte de unge i deres uddannelsesvalg. Tekst og foto: Peter Garde

Uddannelse, Erhverv, Arbejdsmarked UEA-undervisningen foregår fra 0. til 9. klasse. Nye UEA-undervisningsmaterialer for alle klassetrin findes på uu.kk.dk

18

N

år eleverne lærer om Uddannelse, Erhverv og Arbejdsmarked, er der tale om det trin- og timeløse fag UEA-undervisning, der strækker sig fra 0. til 9. klasse, tidligere kendt som skolevejledning. Bestræbelserne på at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse har sat flere initiativer i gang. I Københavns Kommune blev tre skoler sidste år udpeget til udskolingsdynamoer. De skal være frontløbere og kvalitetsudviklere for UEAundervisningen – en af dem er Sortedamskolen. I august sidste år begyndte skolen som udskolingsdynamo. Den skal især være innovativ i forhold til UEA-undervisningen i udskolingen, og når den tid kommer være med til at sprede nye ideer og gode erfaringer til de øvrige københavnske skoler. – Formålet med det hele er at kvalificere eleverne til et uddannelsesvalg. Vi vil gerne give dem nogle værktøjer og redskaber til at finde vej i uddannelsessystemet, siger Charlotte McGregor Magnussen, der som udskolingslærer på Sortedamskolen er stærkt involveret i de innovative opgaver.

Nye planer for bredere indsats – Vi har sat nogle mål op for, hvordan vi kan give eleverne bedre redskaber, siger Charlotte Magnussen og kaster et blik på de allerede systematiserede planer på Apple-skærmen:

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

• Vi udbygger samarbejdet med ungdomsuddannelserne, • lærerne skal klædes endnu bedre på til UEA-orientering, • vi etablerer et kontaktnetværk, en database med virksomheder, hvor de unge kan komme i praktikbesøg, • og vi udarbejder en kanon for 0.-9. klasse, der præciserer, hvad vi arbejder med på de forskellige klassetrin. – Det hele er nyt for os, og vi har kun lige taget hul på arbejdet. Vi er i gang med at revidere nogle af de aktiviteter, vi allerede laver og flytte lidt rundt på dem. I 7. og 8. klasse er arbejdet temmelig bredt, mens det i 9. klasse bliver mere individorienteret, her er det den enkelte elev og dennes uddannelsesplan, der er i centrum.

Integrere UEA i andre fag Charlotte Magnussen fortæller, at skolens første dynamoår startede med et inspirationskursus, hvor alle udskolingens lærere var samlet i UU københavn. Her var det blandt andet de materialer, der er tilgængelige for UEA-undervisningen, der var på programmet. – Vi lavede også en aktivitetsplan, der kunne indgå i vores årsplan for udskolingen, nu vi er blevet udskolingsdynamoskole. UEA er jo et timeløst fag, og aktivitetsplanen synliggør UEA-projekter i forhold til de forskellige fag. Det er ifølge Charlotte Magnussen pri-


Lærer i udskolingen på Sortedamskolen, Charlotte McGregor Magnussen: – Formålet med det hele er at kvalificere eleverne til et uddannelsesvalg. – Vi vil gerne give dem nogle værktøjer og redskaber til at finde vej i uddannelsessystemet.

mært klasselærerne, der tager sig af UEAundervisningen, men den er også spredt ud til hele udskolingsteamet. Fx har udskolingslærerne tidligere i år afholdt en tværfaglig UEA-projektuge, der indebar, at lærerne i blandt andet samfundsfag og matematik bød ind med UEA-relevante emner. Som dynamoskole har Sortedamskolen fået tilført nogle midler, så den kan tilkøbe skolens UU-vejleder en ekstra dag på skolen, og det har givet hende mere tid til at indgå i projekter.

Krævende dynamofaglige dage på STX Sortedamskolen er i fuld gang med at udbygge samarbejdet med ungdomsuddannelserne. Skolens 9. klasseelever har netop været på besøg på dynamofaglige dage på Gefion Gymnasiumk (STX). – Før besøget bad vi vores elever lave et cv og en ansøgning, hvorefter vi lærere ud fra elevernes ansøgninger valgte, hvem der skulle ud hvor. På den måde blev ansøgningerne også en del af deres uddannelsesplan, og vi fik kædet det at kunne lave et cv og en ansøgning ind i hele projektet, fortæller Charlotte Magnussen.

– Eleverne fra 9. klasse er netop kommet hjem fra deres besøg i 1.g på Gefion. Her havde 1.g’erne et alment studieforberedende fag, der køres tværfagligt i dansk og historie. Tyve af vores 9. klasseelever deltog fordelt i 1.g klasserne. De fulgte undervisningen og var med i gruppearbejder for at få et grundigt indtryk af de gymnasiale arbejdsmetoder, hvad der kræves, og hvordan det er at være gymnasieelev. – Vores elever deltog på lige fod, så godt som de nu kunne, og vi skal i gang med at evaluere besøget. Vi sammensætter eleverne i fokusgrupper og interviewer dem, så vi får indtryk af, hvordan de har oplevet at være i 1.g, og hvilke udfordringer de har mødt. – Jeg kan allerede nu mærke på nogle af dem, at de glæder sig helt vildt. Jeg tror bestemt, at praktikbesøgene har været brugbare for dem. Vi skal nu overveje, om vi skal fortsætte med dynamofaglige dage i STX, og om eleverne kan bruge dem til noget i forhold til valg af uddannelsesveje. – Vi skal også høre, hvad lærerne på Gefion siger – har vores elever været deltagende, og har det givet mening for dem?

STX er studentereksamen – det almene gymnasium. HTX er højere teknisk eksamen – teknisk gymnasium. HHX er er højere handelseksamen – handelsgymnsium. EUD er forskellige erhvervsuddannelser fx håndværk.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

19


Godt udbytte af besøg af uddannelsernes elevambassadører – Vi har andre elever, der i næste uge skal i praktikbesøg på HTX, HHX og EUD. Her har de iøvrigt nogle elevambassadører, der tager ud på folkeskolerne og fortæller om deres ungdomsuddannelse. – De var hos os i september, hvor de lavede workshops og snakkede med vores elever om, hvad vil det sige at være studerende, fortæller Charlotte og fremhæver, at hendes 9. klasseelever især er interesserede i at høre, hvor meget tid de skal bruge på lektier, om de kan nå at passe et fritidsjob, gå til idræt, og hvordan det sociale liv er. – Det giver en særlig troværdighed, at det er en ung-til-ung-snak, at det er dem, der sidder i det, der fortæller, for de ved jo, hvad de snakker om. Det syntes vores elever var rigtig godt. Så besøg af elevambassadører skal bestemt være en tilbagevendende begivenhed.

Charlotte Magnussen: – Lærerne fra ungdomsuddannelserne fortalte om de forventninger og krav, som de stiller, og gav nogle bud på, hvem der kan leve op til dem, og hvem der ikke kan.

Lærere fra ungdomsuddannelserne besøger Sortedam Udskolingslærerne på Sortedam har haft dialogmøde med lærere fra ungdomsuddannelserne forud for den obligatoriske skole-hjemsamtale i 9. klasse, hvor klassens lærere skal vurdere elevernes uddannelsesparathed. – Lærerne fra uddannelsesstederne fortalte om de forventninger og krav, som de stiller. Hvem gennemfører, og hvad er det for elever, der typisk hopper fra uddannelsen, som ikke kan klare den? De samtaler gav os bedre forudsætninger for at vurdere, hvad det er, vi skal se på, når vi indstiller en elev. – Det drejer sig både om det faglige,

20

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

personlige og sociale, og det handler meget om elevernes kompetencer, modenhed og motivation. Det var meget brugbart for os at høre mere indgående om det, for tidligere har det i helt overvejende grad været det faglige niveau, der var afgørende. – Vi afholdt en tilsvarende workshop for forældrene, hvor vores uddannelsesvejleder og ungdomsuddannelsernes studievejledere også deltog. Her kunne forældrene snakke med lærerne fra ungdomsuddannelserne, og det har forældrene givet meget positiv respons på.

Skal selv finde erhvervspraktiksted Charlotte Magnussen fortæller, at før eleverne skulle ud i erhvervspraktik, afholdt de en UEA-projektuge, hvor de havde besøg af folk fra LO, der blandt meget andet fortalte om unges rettigheder. – Vi vil gerne trække folk udefra med viden og inspiration ind på skolen. Vi inviterer også forældre, der vil fortælle om deres uddannelsesvej, og hvad de har været igennem, siden de gik ud af folkeskolen. Det er faktisk ret spændende at høre om, og elverne er nysgerrige og bliver fanget af det. Man kan jo også booke rollemodeller. I projektugen arbejdede eleverne også med jobansøgninger, ligesom når de søger et fritidsjob ude i den virkelige verden. – Eleverne oplevede, at det gav god mening. De var på nettet og søgte informationer. De læste om uddannelsesforløb og varighed, lønniveauet i efterfølgende job, og de gjorde erfaringer med, at der er flere veje til at nå en uddannelse. Erhvervspraktikken er et selvvalgt forløb, hvor de selv skal skaffe praktikpladsen. I forbindelse med praktikken lavede eleverne en danskfaglig opgave med logbog. I den skulle de beskrive deres praktiksted og gøre rede for, hvilken uddannelse man skal tage for at kvalificere sig til jobbet, og hvor lang tid den tager. – Det er et stykke undersøgende feltarbejde, som eleverne senere skal fremlægge for deres lærer og resten af klassen. Charlotte Magnussen fortæller, at mange gode praktikpladser bliver fundet gennem personlige og familiemæssige kontakter:


– Eleverne synes, det er superspændende at skulle i praktik på et advokatkontor eller som fotojournalist, men de pladser er svære at finde. Det kræver gode kontakter, og derfor vil vi prøve at opbygge en praktikbank med forældre, der er villige til at modtage elever. Eleverne skal selvfølgelig stadig ind og lave hele forarbejdet med at undersøge og ansøge.

Til uddannelsesmesse i Forum En fast del af uddannelsesvejledningen er et besøg på uddannelsesmessen i Forum. Her går eleverne rundt ved standene og snakker med branchefolk, og i år deltog de i et særligt innovationprojekt. – De var også i Forum de foregående år, men i 9. klasse er en stor del af eleverne afklarede på, hvad de godt kunne tænke sig, så der skal ske noget ekstra, siger Charlotte Magnussen. – I innovationsprojektet kunne de arbejde med forskellige opgaver. Meget af det var refleksionsøvelser over den enkeltes muligheder og stærke sider. Hvis eleverne ikke selv ser mulighederne, hvor skulle de så vide det fra? – Det er ikke alle, der kan snakke med deres forældre om det, for ikke alle har fortællinger om arbejdslivet med hjemmefra. I de tilfælde går UU-vejlederen ind og tager hånd om eleven.

Opbygger UEA-kanon Udskolingslærerne på Sortedamskolen arbejder i øjeblikket med at opbygge en ’kanon’ – en forløbsbeskrivelse af, hvad der giver mest mening for de unge at beskæftige sig med på de forskellige klassetrin. – Vi efterlever trinmålene, men ud over dem er der de nye initiativer, som vi vil passe ind, når det giver mest mening for de unge. Det er vi i gang med at spore os ind på, fortæller Charlotte Magnussen. – UEA-undervisning er jo timeløs, så der står ingen steder, hvor lang tid der skal bruges på de enkelte klassetrin. Det går vi ind og vurderer. Vi bruger fx meget tid i 8. klasse på fritidsjobsøgning, cv og ansøgning. Så kan vi bruge mere tid i 9. klasse på uddannelsesplaner og mere individuelle opgaver og drømme. I kanontanken ligger der overvejelser om, hvor-

dan vi tilrettelægger, og hvor meget tid vi afsætter. Som timeløst fag må UEA ligesom andre timeløse emner kigge sig over skulderen, for der er også fagenes pensum, der kan presse og som skal nås. – Der skal ske en afvejning, men der foregår også en overlapning, når der fx er et stort fagligt indhold i en UEA-aktivitet, så er timerne givet godt ud til begge formål. Hvis eleverne er ude i et dansk-historisk fagligt projekt, og de får nogle historiebøger for gymnasiet, som de skal prøve kræfter med, så er der stor faglig mening med det. – Men iøvrigt holder vi nøje regnskab med, hvad timerne bliver brugt til, siger Charlotte og tilføjer, at UEA-materiale kommer til at ligge let tilgængeligt på skolebiblioteket, så det kan være til støtte for lærerne i vejledningsarbejdet på alle klassetrin.

Visioner i støbeskeen Udskolingslærerne er også optaget af nogle visioner, som de ser frem til at kunne konkretisere. – Vi tænker, at man måske kan udvikle valgfagsordningen og måske i samarbejde med UU-vejlederen danne pige- og drengegrupper, der ville have glæde af andre og flere virksomhedsbesøg. Det kunne også være initiativer for unge fra hjem, hvor der ikke bliver diskuteret så meget. Emnekredsen kan også udvides til at omfatte fx eksamensangst, for det kan være en hæmmende faktor for ikke så få unge, der skal videre ind i uddannelsessystemet. – Som dynamoskole er vi i gang med en proces, hvor der skal være plads til at lave om på tingene. Vi lærere skal evaluere og det skal vi også sammen med UU-vejlederen, ligesom vi gør det med ungdomsuddannelsernes lærere og vores elever. Erhvervspraktik og brobygning har været kendt og udbredt i mange år, men allerede i dynamoskolens første år er flere nye initiativer kommet oveni. – Alt i alt drejer det hele sig jo om en afstemning af forventninger og muligheder i elevernes uddannelsesvalg, som vi også arbejder med gennem en løbende dialog, siger Charlotte Magnussen. ■

Udskolingsdynamoer Fire skoler er udpeget til udskolingsdynamoer: Vesterbro Ny Skole, Kildevældsskolen, Sortedamskolen og fra næste skoleår Højdevangens Skole, der skal være dynamoog overbygningsskole. Sortedamskolen skal især arbejde med fleksibel holddannelse, styrket UEAundervisning og samarbejde med ungdomsuddannelserne.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

21


Vi har brug for nye kræfter Formand Jan Trojaborg blev genvalgt uden modkandidat ved opstillingsgeneralforsamlingen. To kandidater meldte sig til valget til næstformand, og 16 kandidater stiller op til bestyrelsesvalget. ’Vi har brug for nye unge kræfter i bestyrelsen’, lød budskabet fra formanden. Se video med alle kandidaterne og hør deres valgtaler på klfnet.dk

peter garde

Af Peter Garde

Stemmesedlerne ved valget til næstformand optælles 30. marts, og stemmerne for bestyrelsesvalget tælles 20. april.

22

S

ynd at så få medlemmer møder frem til opstillingsgeneralforsamlinger, for de har en særlig stemning. Her går alle kandidater på talerstolen og afleverer deres syn på tingenes tilstand set fra deres pind. Talerne er vidt forskellige, emnerne er udvalgt med omhu, og vægten lægges forskelligt. Man hører om et bredt spekter af glæder og sorger fra dagligdagen på skolerne, og alle kandidaterne har vovet et øje, kridtet skoene og bragt sig selv i spil ved at stille op til valg. Med KLF’s nye kommunikationsveje er det nu muligt for alle at høre de taler, som kandidaterne til bestyrelsesvalget holdt på opstillingsgeneralforsamlingen. Talerne blev lagt på KLF’s hjemmeside i slutningen af februar, og her finder du også et halvt minuts video med alle kandidaterne – se klfnet.dk

Indsats for indflydelse Af mangel på modkandidater måtte Jan Trojaborg finde sig i at blive kåret som formand for foreningen i den kommende tre års periode. Han takkede og gav et

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

kort rids af de større opgaver, som denne valgperiode har budt på. – Der har været nok at bekymre sig over, mente han og citerede Piet Hein: ’Det er utroligt, hvad man ikke kan, hvis man ikke prøver’ – og med modsat fortegn er moralen altså , at når man tager fat i problemerne, kan man somme tider nå et stykke. Således er arbejdstidsaftale A08 i det store hele gennemført, fusionen med DLF går planmæssigt, foreningens kommunikationspolitik er lagt om, bestyrel-

Kaare Smith

OPSTILLINGSGENERALFORSAMLING

Jan Trojaborg, genvalgt formand i den kommende tre års periode.

sens vederlag er nedsat, og en talstærk KLF-delegation havde pladser ved DLF’s kongres.

Rådhusets reformiver Jan Trojaborg omtalte også de mange reformer på skoleområdet, der udgår fra Københavns Rådhus, skønt borgmester Anne Vang ved sin tiltræden varslede mere arbejdsro for skolerne – faglighedsudvalg, specialreform og senest en ungepakke. De mange initiativer står noget i kontrast til den træghed, der findes i BUF i forhold til at inddrage og samarbejde med medarbejderne, en problematik der arbejdes med i KFF, de kommunalt ansattes fællesrepræsentation. Blandt de vellykkede hændelser i perioden nævnte Jan Trojaborg, at det var lykkedes at afværge, at tosprogede elever skulle busses rundt i byen, og at heldagsskolernes eksistens indtil videre er reddet.

Brug for nye kræfter i bestyrelsen Til slut sagde Jan Trojaborg, at han er klar til endnu en periode, da der er mange vig-


Husk at stemme til valgene til KLF’s bestyrelse. niels-vilhelm søe

Næstformandsvalg: 26.-28. marts. Bestyrelsesvalg: 16.-18. april.

tig opgaver, men at han på længere sigt gerne vil være med til at give ansvaret videre til andre: – Der er brug nye kræfter i bestyrelsen. Vi har brug for de unges energi – også hvis bestyrelsen i højere grad skal afspejle medlemskredsen, sagde han.

To kandidater til næstformand Ved opstillingsgeneralforsamlingen meldte to kandidater sig til næstformandsposten: Nuværende medlem af bestyrelsen Lars Sørensen fra Skolen i Ryparken og Henrik Persson, TR på Ålholm Skole. Posten er blevet ledig efter, at Ole Hein Christensen har trukket sig på grund af sygdom. Ole stiller op som menigt medlem af bestyrelsen, og der lød mange anerkendende ord for hans funktion i de otte år som næstformand. Ved valget til bestyrelsen skal der vælges fire kvindelige og tre mandlige med-

lemmer. Ifølge reglerne for kønskvotering skal det syvende medlem være en kvinde, hvis næstformanden er hankøn eller omvendt, således at der er fire af hvert køn foruden formanden, der selv vælger køn.

Valgdage Næstformandsvalget har afstemningsdage 26.-28. marts med stemmeoptælling fredag 30. marts. Valget af de øvrige bestyrelsesmedlemmer finder sted 16.-18. april med stemmeoptælling fredag 20. april.

Se video med kandidaterne På de følgende sider har hver kandidat skrevet en spalte med sit valgoplæg. QRkoden kan scannes af smartphones, som viser den video på et halvt minut, der blev optaget med kandidaterne ved opstillingsgeneralforsamlingen 23. februar. Videoen kan også ses på klfnet.dk ■

Se video med kandidaterne på de følgende sider. Du kan scanne QRkoderne med din smartphone, og kandidaten springer frem på skærmen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

23


KANDIDAT TIL NÆSTFORMAND

Kaare Smith

Lars Sørensen, Skolen i Ryparken Ansat i Københavns Kommune i 1989 først på Bellahøj Skole, siden Klostervængets Skole og senest Skolen i Ryparken. Tillidsrepræsentant fra 1996-98. Valgt til KLF’s bestyrelse fra 1998 – først i Fagligt Udvalg og de sidste seks år i Pædagogisk Udvalg. Repræsentant for KLF i samarbejde med DLF-kredsene i hovedstadsområdet om kursusaktiviteter. Kontakt til de lærerstuderende og til læreruddannelsesstederne

i hovedstadsområdet. KLF-repræsentant i inklusions- og budgetarbejdsgruppe. Valgt til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse fra 2012.

Lars Sørensen, Skolen i Ryparken, kandidat til næstformand

J

eg stiller op til næstformandsvalget i Københavns Lærerforening. KLF har brug for en næstformand med fagpolitisk erfaring og med kendskab og relationer til det politiske og administrative system og til de øvrige faglige organisationer i kommunen. Jeg vil arbejde for, at KLF får maksimal indflydelse på udviklingen i København og på landsplan, og for at der er overensstemmelse mellem den fagpolitiske indsats og medlemmernes forventninger og arbejdsvilkår. Med forvaltningens økonomitildelingsmodel hvor pengene følger eleverne og med profilstatus til udvalgte skoler, er der lagt op til konkurrence om eleverne. Undersøgelser viser, at samarbejde skolerne imellem skaber langt bedre resultater. Der er brug for et paradigmeskift fra markedsøkonomisk konkurrencetænkning til forpligtende samarbejde. Desuden er der brug for en forvaltning, der kender skoleområdet, har tillid til og er i dialog med skolens parter. Forvaltningen skal prioritere at støtte skolernes arbejde med pædagogisk og faglig udvikling. Vi har et markant efteruddannelsesefterslæb i København, og svaret er ikke ’Sommeruniversitetet’. Det er positivt, at politikerne i København med borgmester Anne Vang i spidsen er optaget af vort efteruddannelsesbehov. Men vi skal forlan-

24

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

ge, at en efteruddannelsesindsats planlægges i samarbejde med os, der underviser eleverne, og at vi også efteruddannes i fagene. Politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget er enige om, at flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning. Det er desværre oplevelsen, at inklusion ofte er lig med besparelse, og at der langt fra følger ressourcer, efteruddannelse og professionel sparring med, når vi skal inkludere elever. Det må aldrig blive den enkelte læreres problem – tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og leder må sikre, at arbejdet med inklusion er en fælles opgave og en fælles problemstilling for skolen. Der er grænser for inklusion. Den går der, hvor klassefællesskabet er i fare, og hvor den enkelte elev ikke længere får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Desuden er det helt galt, at den enkelte skole ikke tildeles økonomi svarende til antallet af elever, der skal inkluderes. Endelig skal KLF stå fast på, at den enkelte lærer og børnehaveklasseleder skal kompenseres for det store ekstraarbejde, der er nødvendigt, hvis inklusionen skal lykkes. Københavns Kommune har god økonomi, og det er derfor helt urimeligt, at vi bliver stadig færre lærere og børnehaveklasseledere til at varetage arbejdet med stadig flere elever. På mange skoler er der ikke længere økonomi til at fastholde det vejledende timetal til eleverne, og det er vanskeligt i undervisningen at tage udgangspunkt i den enkelte elev og opfylde de centralt stillede mål. En lang række skoler er nødt til at skære i special- og sprogcenter, og det giver store forskelle på det tilbud, der kan gives til elever, der har brug for støtte. Kommende skoleår bliver råderummet i kasse 3/den frie tid voldsomt beskåret. Det vil betyde mindre tid til eksempelvis efteruddannelse og lejrskoler. Jeg vil arbejde for at genskabe sammenhæng mellem de opgaver, vi forventes at løse, og de ressourcer vi tildeles. Ovenstående og meget mere vil jeg arbejde for, hvis jeg vælges som næstformand i Københavns Lærerforening. ■


Kaare Smith

KANDIDAT TIL NÆSTFORMAND Henrik Persson, Ålholm Skole Københavner, gift med Susan, skoleleder på Vesterbro Ny Skole. Læreruddannelse 1994 fra Frederiksberg Seminarium. Ansat på Ålholm Skole, lærer, TR, skolebibliotekar. Ansvarlig for de lærerstuderendes praktik. Medlem af KLF’s forretningsudvalg. Dirigent ved TR-møder og KLF’s generalforsamling. Distrikts TR i Valby, Vesterbro, Kgs. Enghave. Medlem af OASU (områdesamarbejdsudvalget). Medlem af afbureaukratiseringsgruppen.

Henrik Persson, Ålholm Skole, kandidat til næstformand

V

ores formand, Jan Trojaborg , opfordrede på generalforsamlingen københavnske lærere til at indtænke nyt blod og generationsskifte ved det kommende bestyrelsesvalg. Jeg ser mig selv som en del at det og tager derfor imod formandens opfordring ved at stille op som kandidat til næstformandsposten. I mine 10 år i TR-teamet på Ålholm Skole har jeg samlet den fornødne indsigt til at kunne begå mig i et politisk miljø, der kan være vanskeligt at navigere rundt i. Et politisk miljø, der ofte siger et og gør noget andet; en tendens, vi lærere alt for ofte har været vidner til. Ved indgåelsen af A08– en aftale, jeg i øvrigt bakker fuldt op om – sagde vi ja til en arbejdstidsaftale, der bygger på tillid, dialog og samarbejde. Endvidere hedder det sig: at aftalen muliggør en enkel, fleksibel og ubureaukratisk planlægning på skolerne...så arbejdsopgaverne kan tilpasses de aktuelle behov i undervisningen. Hvor mange af jer vil hævde, at disse ting har været styrende for den københavnske folkeskole i de sidste tre år? Det er i hvert fald ikke min opfattelse, snarere tværtimod! Først og fremmest har tillid, dialog og samarbejde manglet. KLF er gentagne gange blevet holdt uden for planlægningen; man behøver jo bare at nævne Faglighedsudvalget og senest Sommeruniver-

sitetet. Det kan vi som faglig organisation ikke leve med, og jeg vil kæmpe for, at det bliver anderledes. Vi skal være en ligeværdig samarbejdspartner for forvaltningen, der qua vores uddannelse har den nødvendige faglige indsigt til at træffe de rigtige og professionelle valg. Kun gennem et aktivt partnerskab kan vi skabe den gode københavnske folkeskole for børn, forældre, lærere og det øvrige København, som vi med stolthed ønsker at være en del af. KLF skal i de kommende år holde forvaltningen fast på, at de københavnske lærere skal have gode arbejdsforhold. Der skal udvises tillid til, at vi kan vores job; tillid til at det er os, der er de professionelle, men der skal også kraftige forbedringer af det øvrige arbejdsmiljø på dagsordenen. Hvorfor går vi ikke stolte rundt med rank ryg og skilter med, at vi er lærere: Stolte over vores daglige arbejde med børn og unge? Det gør vi ikke, fordi vi hele tiden bliver talt ned af politikere og presse. En anden årsag er desværre, vi ikke altid er stolte over det arbejde, som vi rent faktisk kan udføre inden for de forhånden værende rammer. Mange af os har en dagligdag i nedslidte bygninger, der ikke er blevet holdt tidssvarende de sidste 50 år. Vi underviser efter forældede materialer og med IT-udstyr, der ikke lever op til nutidige krav. Men KLF skal udfordre de rammer! Lad os som københavnsk folkeskole stå sammen om, at det vi gør faktisk er ret godt! De håbløse forhold, vi bliver budt, skal KLF kæmpe for at få ændret, og det vil jeg være med til. Vi skal ikke stiltiende se på, at vores kolleger slides ned psykisk. Lad os genskabe en stærk og respekteret faglig organisation; en samlet enhed, hvor medlemmerne bakker op om foreningens arbejde, og foreningen fortsat kæmper medlemmernes sag. Lad os få Frydendalsvej ud på lærerværelserne og lærerværelserne ind på Frydendalsvej. En sådan forening vil jeg gerne repræsentere og arbejde for at styrke. Gå ind på klfnet.dk og hør min opstillingstale, hvor jeg uddybende gør rede for mit kandidatur. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

25


KANDIDATER TIL BESTYRELSEN Inge Thomsen, Skolen på Islands Brygge

Jane Pilegaard, Nørrebro Park Skole KLF’s bestyrelse 1998-2004. Genopstillede ikke i 2004. TR/FTR til 2009. Genopstillede og valgt til bestyrelsen i 2008. Formand for foreningens faglige udvalg. Klasselærer for 6.b på Nørrebro Park Skole.

Kaare Smith

Kaare Smith

Medlem af KLF’s bestyrelse siden 2003, arbejder i KLF’s pædagogiske udvalg og blandt andet inklusionsarbejdsgruppen med tillidsfolk. Uddannet i 1995.

Inge Thomsen, Skolen på Islands Brygge

Jane Pilegaard, Nørrebro Park Skole

eg genopstiller og vil fortsat arbejde for: • En anstændig personalepolitik, hvor nye tiltag fra direktionen/politikerne som fx sommeruniversitet ikke udstikkes som direktiv, formidlet gennem dagspressen, men gennem dialog, hvor medarbejderne inddrages, inden de besluttes. Hvor demokratisk underskud vendes til overskud. Hvor der er tillid til skolens parter, så vi på skolerne blandt andet får lov at vurdere, hvilken efteruddannelse, der er brug for. • Forbedring af vilkårene for at drive god skole med tilfredse medarbejdere. Serviceniveauet og dermed kvaliteten i undervisningen er blevet ringere som følge af besparelser. Der er færre lærere til flere elever, øget arbejdsmængde og pres, stress og mindre arbejdsglæde. Flere opgaver i kasse 2, fx inklusion uden ekstra tid til forberedelse og samarbejde – ressourcerne følger desværre ikke de inkluderede elever ud i klassen. Der skal låg på den uudtømmelige stresskasse, og arbejdstidsaftalen skal ikke forringes yderligere. Man kan ikke blive ved år efter år at spare og så forvente øget kvalitet. • At det er lærerne og ikke andre faggrupper, som underviser i skolen. Ansæt de arbejdsløse lærere i skolen, frem for i diverse løntilskudsordninger. • At vi inden OK 13 ikke på forhånd giver op og sælger ud. Lønstigninger på 15% på direktionsgangene, lad os lære af det. Vi skal ikke betale hele gildet / krisen og sælge os for billigt, men være stolte af det vigtige arbejde vi udfører hver dag. • At KLF er en synlig forening, hvor der er sammenhæng og dialog mellem de forskellige led i foreningen, så KLF stadig er medlemmernes organisation og talerør. ■

t besparelser og politiske tiltag uden finansiering beskrives som udvikling og nytænkning, er det det rene pip og kvalmende retorik. KLF skal insistere på, at kvalitet i undervisningen hænger nøje sammen med tid til forberedelse og efterbehandling, og at opgaverne skal kunne løses inden for den aftalte arbejdstid. A08 er som udgangspunkt en god aftale, specielt fordi den sikrer sammenhæng mellem undervisning og forberedelse. Men der er grund til alarm særligt i forhold til inklusionsopgaven. Den er forbundet med en høj grad af skriftlighed, møder med andre faggrupper og forældre. Dertil den store opgave det er, at få undervisningen og klassefællesskabet til at fungere, hvor alle elever lærer og trives optimalt. Mit bud er, at der skal aftales en højere forberedelsesfaktor for lærere og børnehaveklasseledere, som har ansvaret for inklusionselever. Arbejdsrelateret stress er en hyppig årsag til sygefravær. Jeg har set adskillige dygtige kolleger smide håndklædet i ringen. Nedbrud i hjernen fordi opgaverne har været for mange over lang tid. Kombineret med et eget højt ambitionsniveau, er natten så endt med at blive for kort. Menneskeligt tragisk og et stort spild af kompetent arbejdskraft. Vi har et stort ansvar for at tage os godt af og hjælpe hinanden, alt det vi kan. Men det er vores arbejdsgivere, der har det øverste ansvar for et sundt arbejdsmiljø. Det ansvar skal KLF insistere på, at der konstant er et forpligtende fokus på, og at der handles på det. Jeg vil yde mit til, at KLF er en slagkraftig og dynamisk fagforening, hvor alle medlemmer oplever, at kontingentet er godt givet ud. ■

J

26

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

A


Kirsten Sørensen, Vigerslev Allés Skole siden 1993.

Eva Stemann Larsen, Sortedamskolen siden 2006, TR.

TR 2001-09. Bestyrelsesmedlem i KLF siden 2008. Medlem af Fagligt Udvalg. Medlem af inklusionsarbejdsgruppen og repr. i Kvindernes Bygning. Delegeret i Lærernes A-kasse.

2002-06 viceinspektør, Tingbjerg Skole. 1988-02 Rådmandsgades Skole, Nørrebro, TR. 1986-88 Stevnsgades Skole, Nørrebro. 1985-86 Munkekærskolen, Solrød. 1985 uddanet fra KDAS.

Kirsten Sørensen, Vigerslev Allés Skole

J

eg genopstiller til bestyrelsen, fordi jeg ønsker at fortsætte mit fagpolitiske arbejde. En tillidspost som bestyrelsesmedlem kræver politisk skarphed og is i maven, når der skal tages beslutninger, der har betydning for mange kolleger. Kontakten til medlemmerne er en forudsætning for det fagpolitiske arbejde. De temaer, som KLF skal rejse over for politikere og forvaltning, erfares dér hvor medlemmerne er. Jeg vil arbejde for, at flowet af viden og holdninger kan løbe i organisationen, mellem medlemmer og bestyrelse – ansigt til ansigt og i cyberspace. Skolevæsnet administreres af akademikere, der hverken har styr på læring, børn eller aftaler. Værst af alt så mener de ikke, at lærere og børnehaveklasseledere skal tages med på råd. Dette demokratiske underskud vil jeg arbejde imod, graden af ydrestyring er ydmygende og til stor skade for skolen og vores arbejdsmiljø. Arbejdstidsaftalen kræver en årvågen fagforening og ditto tillidsrepræsentanter. Både fra central og lokalt hold er der en tendens til at kræve mere arbejde uden afregning. Jeg vil i den kommende bestyrelsesperiode arbejde for, at fortolkningsretten mht. A08 hæves fra skoleniveau til det overliggende politiske niveau, så det ikke er den enkelte skoles økonomi, der bestemmer arbejdsbelastningen. At tale imod inklusion vil fra mange sider blive set som helligbrøde, men det vil jeg alligevel ufortrødent fortsætte med! Specialreformen er økonomisk motiveret, og en arrogant devaluering af lærere og børnehaveklasseledere på de specialiserede tilbud. Inklusion er skadelig for vores arbejdsmiljø. ■

Kaare Smith

Kaare Smith

KANDIDATER TIL BESTYRELSEN

Eva Stemann Larsen, Sortedamskolen

J

eg har altid ment, at lærerjobbet er et af de vigtigste i verden og brændt for at vi, der arbejder med det, skal have ordentlige løn og arbejdsforhold. Glade og veluddannede lærere er forudsætningen for at få tilfredse og dygtige elever. Jeg har været stærkt optaget af de hverv og daglige arbejdsfunktioner, som jeg har bestridt, været aktiv og målrettet – og gået foran. Hvorfor nu bestyrelsen i KLF? Lærerprofessionen er under pres. Hvordan kan jeg med min erfaring være med til at sikre, at vi som gruppe i København bliver hørt, set og forstået? Det kan jeg fordi: Jeg står for arbejdsomhed, samarbejde, har en direkte og åben facon og mod på at være med til at få politikere og forvaltning til at genfinde respekten for vores arbejde. Jeg vil med energi • arbejde for at sikre nærhed mellem medlemmer og forening, • kæmpe for at inklusionen af elever med særlige behov skal have et særligt fokus, så den kan foregå bedst muligt og med hensyntagen til de forskellige parter. Tid og uddannelse er nødvendig. • Arbejde for at sikre vedkommende og reel skoleudvikling i Københavns Kommune ved at foreningen følger forsøg / projekter til dørs med evalueringer og vurderinger af, hvad der skal smides væk (aflæres), og hvad der med fordel kan implementeres i videre skoleudvikling. Hvad virker? Dette fokus gælder alle områder. Det er vigtigt at holde øje med, hvad tiltagene koster og give vores bud på, om de er pengene værd. ■ KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

27


Else Johansen, Husum Skole

Kira Schlifer, Randersgades Skole

Tillidsrepræsentant siden 2007, tidligere TR-suppleant. Medlem af udviklingsgruppen. Medarbejderrepræsentant i SB på 5. år og i SU på 5. år. KLF’s forretningsudvalg på 3. år. KLF’s budgetarbejdsgruppe 2011-12.

Tillidsrepræsentant i 11 år og suppleant til KLF’s bestyrelse de seneste tre år.

Else Johansen, Husum Skole

J

eg stiller op til valg til bestyrelsen, fordi jeg gerne vil gøre en forskel. Politikerne skal klædes bedre på til at træffe beslutninger, der ligger så tæt på vores opfattelser og ønsker som muligt. Jeg vil gerne være en del af det politiske beslutningsgrundlag og være med til at påvirke indefra. Specielt vil jeg arbejde for at sætte fokus på fortolkningsmulighederne af vores arbejdstidsaftale, så det ikke kun er den økonomiske bundlinje, der er afgørende for vores arbejdsopgaver. Det har jeg tænkt mig at gøre ved at arbejde på synliggørelse udadtil og kæmpe for bedre forhold indefra. Vi er en fagforening! Men skal en fagforening primært være bagudskuende og forsvarende? Eller kunne vi være mere proaktive? Jeg vil arbejde for at få os frem i lyset, forstået på den måde, at vi skal oplyse politikere og i øvrigt hele Københavns befolkning om, hvad vi kan, og hvad vi gør, i stedet for at forsvare os når samme politikere synes, vi ikke gør nok, eller at vi ikke gør det godt nok. Alle har en holdning til skolen. Det er en udfordring, som er speciel for vores område. Det må vi forholde os til. Men det er os, der er uddannede til at varetage undervisning, og vi er dygtige til det. Vi er dygtige til relationsarbejde og til at varetage alle de andre funktioner, som er en del af folkeskolen. Vi skal have lærere ansat i folkeskolen. Ikke alle mulige andre faggrupper. Vi skal tage vores professionelle råderum tilbage. Vi skal have klarhed over fortolkningsmulighederne af arbejdstidsaftalen, og vi skal sørge for, at økonomi ikke bliver det eneste parameter vi bliver målt på. ■

28

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

Kaare Smith

Kaare Smith

KANDIDATER TIL BESTYRELSEN

Kira Schlifer, Randersgades Skole

H

vis jeg bliver valgt til KLF’s bestyrelse, vil jeg arbejde for at denne vision/drøm bliver en realitet for lærere og børnehaveklasseledere: ”Når vækkeuret ringer og en ny dag gryr, springer vi ud af sengen – sprængfyldte af forventninger til en indholdsrig og udfordrende arbejdsdag. På skolen bliver vi mødt af kolleger og ledelse, der har tillid til os, og vi har tillid til dem. Ledelsen inddrager os i relevante beslutninger, der har indflydelse på vores arbejdsliv og skolens udvikling. De hilser medledelse velkommen og formår at anerkende os for det store arbejde vi laver – i ord såvel som i handling. Dagen er travl, men der er god tid til at udføre arbejdsopgaverne – hvad enten det er undervisning, opgaver i tilknytning til undervisning eller diverse skoleakkorder. Samtidig føler vi os godt klædt på til jobbet, fordi vi løbende har fået efteruddannelse, som tager udgangspunkt i vores – og skolens reelle behov. Undervisningen går som en leg, på trods af et par livlige elever med særlige behov. Loftet på max. 24 elever, den relevante efteruddannelse samt støtten fra ressourcecenteret gør, at vi aldrig føler os alene med en inklusionsopgave. I spisefrikvarteret dukker nogle af pensionisterne op til det månedlige besøg – med hjemmebag, galopperende snakketøj og højt humør. Efter endt undervisning summer det af liv blandt de lærere, der har valgt at blive på skolen for at forberede sig, afholde teammøder og lignende. Mange vælger at blive, fordi der er gode fysiske arbejdsforhold – blandt andet grupperum, computere og massagestol. Når vi drager vi hjem, der det med en følelse af, at vi endnu en dag har gjort en forskel – for elever og kolleger. Godnat og sov godt!” ■


KANDIDATER TIL BESTYRELSEN Camille RaischUntereiner, Øresundsskolen

Nina Boertmann, Utterslev Skole Har varetaget forskellige funktioner på skolen, fx teamkoordinator og skemalægger. Jeg er praktiklærerog evalueringsvejleder. Koordinator for naturfagssatsningen i Bispebjerg Distrikt.

Kaare Smith

Kaare Smith

Arbejder til daglig som specialskolelærer på Østerbro Jeg har de sidste tre år været TR-suppleant og første suppleant til KLF’s bestyrelse.

Camille Raisch-Undereiner, Øresundsskolen

V

ed at stemme på mig, vil jeg arbejde for, at sikre de københavnske læreres vilkår de bedste betingelser de næste tre år! • At det i folkeskolen er uddannede folkeskolelærer der underviser. Jeg er virkelig bekymret for specialskolerne. Her står KLF overfor en stor udfordring. Kom nu for pokker! Nogen har sovet i timen og vi skal medvirke til, at i folkeskolen underviser uddannede folkeskolelærere, uanset om det er elever med en IQ på 120 eller en på 45, der skal undervises. Jeg vil ikke afprofessionaliseres i spareknivens navn. • At kasse 2 ikke fortsætter med at være et stort sort hul, hvor der med en generøs hånd bliver hældt opgaver ned i en lind strøm. Det er dybt problematisk, at andre opgaver bliver forvandlet til opgaver i tilknytning til undervisning for at pleje en trængt økonomi. • At inklusion handler om at knække koden ikke om at knække læreren, klassefællesskabet eller kvaliteten i undervisningen. • At lade lærerne gøre det, vi er uddannet til og tage ansvaret for kvaliteten i undervisningen. Vi er eksperter på vores egen faglighed, og det skal ikke hele tiden forsvares! • At stoppe den tydelige devaluering af vores erhverv, som raser i medierne. Tal om god eller dårlig undervisning i stedet for gode eller dårlige lærere – gode lærere kan sagtens lave dårlig undervisning, hvis de ikke har de rette vilkår at drive undervisning i! Jeg vil sammen med resten af KLF’s bestyrelse arbejde for, at bevare realismen i den københavnske skoleverden og sikre, at det er den, der danner grobund for det videre arbejde med den skolepolitiske dagsorden. ■

Nina Boertmann, Utterslev Skole

J

eg stiller op til KLF’s bestyrelse med henblik på at blive valgt ind som suppleant og deltage i Danmarks Lærerforenings kongres som delegeret. Jeg mener, at jeg vil være en god delegeret. Jeg er forholdsvis ny tillidsmand og har gennemgået Danmarks Lærerforenings tillidsmandsuddannelse sammen med tillidsrepræsentanter fra hele landet. Jeg har derfor allerede nu et godt netværk ude i landet. Gennem min TR-uddannelse har jeg god indsigt i de særlige forhold, der gør sig gældende i store byer. De er forskellige fra skoler ude i landet, for eksempel den høje klassekvotient i København, konkurrencen med de private skoler og den store andel af tosprogede elever. Det er forhold som jeg gerne, sammen med KLF, vil være med til at fastholde fokus på. I mit arbejde som tillidsmand har jeg været særlig optaget af vores arbejdstidsaftale, der sætter vores arbejde under pres med fare for det grænseløse arbejde, men også af inklusionsopgaven og brugen af ledige til at løse skolens opgave. Et andet problem er de meget forskellige økonomiske betingelser der gør sig gældende på de københavnske skoler. Hvorfor er det de elever, der går på skolerne nu, der skal bøde for fortidens budgetoverskridelser? Jeg vil opfordre dig til at finde de kandidater, du mener skal sidde i bestyrelsen, og så også give mig en stemme, så jeg bliver suppleant og delegeret. På forhånd tak for din stemme. ■ KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

29


KANDIDATER TIL BESTYRELSEN Ole Hein Christensen, Engskolen Læreruddannelse 1986. LL’s bestyrelse 85/86. Lærer på Engskolen fra 88 og TR 19952000. KLF’s bestyrelse siden 2000, hovedstyrelsesmedlem i DLF 2004-11, næstformand for KLF 20042012.

Kaare Smith

Kaare Smith

Lars Sørensen, Skolen i Ryparken

Lars Sørensen, Skolen i Ryparken

Ole Hein Christensen, Engskolen

ars Sørensen stiller op som næstformand i foreningen. Hvis han vælges til den post, bortfalder hans opstilling som menigt medlem af bestyrelsen. Vælges han ikke til næstformand, er han kandidat ved bestyrelsesvalget 16.-18. april. Vi henviser her til Lars Sørensens valgoplæg side 22. pg

ed generalforsamlingen i februar genopstillede jeg ikke som næstformand for KLF. Ikke fordi hvervet keder mig, eller jeg føler, at missionen er fuldført – tværtimod, udfordringerne har aldrig været større. Men min helbredsudvikling (cancer) de seneste år har gjort, at jeg ikke længere kan udfylde hvervet på fuldt forsvarlig vis. Imidlertid har mine mange år i foreningen givet mig en hel del viden og mange erfaringer, som jeg gerne vil videregive til nyttig anvendelse for foreningen og vores medlemmer. Det er jeg meget villig til at gøre som ’menigt’ bestyrelsesmedlem. I KLF og DLF har jeg stort haft alle tænkelige opgaver. Primært har jeg prioriteret den kommunale velfærd, om skolernes og vores forvaltnings udvikling og grundlæggende om muligheden for at kunne tilbyde alle elever en anstændig undervisning. Den offentlige og kommunale økonomi har her været et væsentligt centralt omdrejningspunkt i mit arbejde. Dels ved grundigt at analysere udviklingen, begrænsninger og muligheder, og dels ved at inddrage så mange forskellige interessenter som muligt. Vi har i de senere år forhindret de værste ’politisk vedtagne katastrofer’, men der er lang vej endnu. Ud over et ideligt fokus på økonomien vil jeg arbejde for: • at nye initiativer meget mere iværksættes buttom-up end top-down, • at alle accepterer og har forståelse for de nye initiativer, og at de kun sættes i gang ved en tilsvarende nedprioritering af andre projekter, • at der er plads til forskelligheder i nye projekter, men lige økonomiske vilkår. Med disse få ord opfordrer jeg jer til at stemme på mig ved bestyrelsesvalget til KLF i april. ■

L

30

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

V


Jamal Bakhteyar, Strandparkskolen

Jan Maslak, Vesterbro Ny Skole

Lærer på Kildevældsskolen 19972001 og derefter Strandparkskolen. Medlem af KLF’s bestyrelse, Pædagogisk Udvalg og Koloniudvalget. CV Ungdomsvejleder 2001-04, Formand for faglig forening FMTL, næstformand i NOVUM.

10. klassecenter, og indskolingsklasse. Medlem af Fagligt Udvalg. Sekretær for bestyrelsen. Gennem årene været formand for Fagligt Udvalg og Pædagogisk Udvalg samt mange andre tillidshverv, hovedansvarlig for arbejdsmiljøområdet i KLF.

Jamal Bakhteyar, Strandparkskolen

J

eg genopstiller til KLF’s bestyrelse og vil fortsat bidrage til at gøre folkeskolen i København til en attraktiv arbejdsplads. Udvikling og trivsel blandt lærere og børnehaveklasseledere og anerkendelse fra ledelsen giver overskud og er med til at forbedre arbejdsmiljøet. Forvaltningens top-down politik, fx beslutning om at bruge resurser på sommeruniversitetet, er uacceptabel og skal modarbejdes af KLF. KLF skal sikre, at beslutningerne tages på baggrund af de rigtige fakta og forhindre, at ukorrekte oplysninger bruges i beslutningsprocesserne. Forvaltningen skal overholde løftet om at inddrage KLF, inden de vigtige beslutninger tages. Når der kommer nye arbejdsopgaver, skal andre prioriteres bort. Tid til forberedelse og samarbejde skal bevares. KLF må forlange, at arbejdsgiversiden tager ansvar for deres del af arbejdstidsaftalen. Det lykkedes KLF at bevare sine to pladser i DLF’s Hovedstyrelse. KLF’s strategi skal fortsat være at sikre de bedste vilkår for sine medlemmer. KLF’s kommunikationsstrategi skal sigte mod mere synlighed, og foreningsdemokratiet skal øges ved at inddrage medlemmerne. Arbejdet med inklusion, specialreform, integration og tosprogsområdet kræver bevågenhed fra bestyrelsen. KLF skal altid holde øje med udviklingen og arbejde for at forbedre kvaliteten af undervisningstilbuddet, både hvad angår specialundervisning på almenskoler og vidtgående specialundervisning på specialskoler. Jeg vil fortsat bidrage til bestyrelsesarbejdet med mit kendskab til specialundervisning og integration. Jeg har masser af lyst, energi og overskud til arbejdet i bestyrelsen. ■

Kaare Smith

Kaare Smith

KANDIDATER TIL BESTYRELSEN

Jan Maslak, Vesterbro Ny Skole

S

ikre lærere og børnehaveklaseledere. Mine indsatsområder: Sikre kvalitet i undervisningen og efteruddannelse til lærerne. Stadig flere lærere /børnehaveklasseledere sygemeldes på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø = for høje klassekvotienter og inklusionsopgaver på umulige vilkår. KLF skal fortsat satse på forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Afvise angrebene på lærernes arbejdstid. Have fokus på balancen mellem resurser og opgaver. Hvis rammevilkårene for inklusionsprocessen ikke er på plads, kan det udvikle sig til en giftig cocktail for elevernes undervisningsmiljø og lærernes arbejdsmiljø. Inklusion er en illusion, hvis normalområdet ’udsultes’ økonomisk. KL mener, at kvalitet i kommunerne = lærerne skal undervise mere. Nej, kvalitet er, når eleverne får flere timer. Arbejde for at krav om dokumentation og kontrol af lærerne begrænses. Sikre reallønnen for medlemmerne. Lønnen skal være centralt fastsat. Hovedkravet ved OK13 skal fortsat være løn ved at aftale generelle, procentvise lønstigninger. Nej til løn til lokale lønforhandlinger. At sikre lærerprofessionen med læreren som den afgørende nøgleperson. Lærerne varetager undervisningen. Der er en afgrund mellem lærernes behov for efteruddannelse og de faktiske muligheder. Det skal vi gøre noget ved. Dygtige lærere giver dygtige elever, så enkelt er det. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at formindske den arbejdsløshed, der lige nu er blandt lærere. Vi skal kræve, at uddannede lærere ansættes i alle lærerstillinger. Vi skal sikre tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter ordentlige vilkår hver for sig og sammen. ■ KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

31


Rolf Kristian Knudsen, Bavnehøj Skole

Thomas Roy Larsen, Langelinieskolen

Læreruddannelse 1998. Merkonom (ledelse, organisation, kommunikation, erhvervsøkonomi) 2010. Korsager skole 19982003, mødeleder. Lærkeskolen, Stenløse 2003-2007. Bavnehøj skole fra 2010.

– siden 2002. TRsuppleant og TR siden maj 2003. Medlem af skolens forretningsudvalg, SU, økonomiudvalg og 2 byggeudvalg. Mange år i skolebestyrelsen. Fællestillidsmand Indre By/Østerbro.

Rolf Kristian Knudsen, Bavnehøj Skole

U

dviklingsretten til undervisningen i folkeskolen skal tilbage til os lærere. Selv i en krisetid skal vi kigge indad. Vi er nødt til at få gang i en intern debat om, hvordan vi får udviklet folkeskolen i retning af et højere fagligt niveau. Som det er nu, kommer alle nye tiltag i folkeskolen udefra, men de burde komme fra os lærere, som allerede arbejder på skolerne. Det er nødvendigt at vi får udarbejdet en mediestrategi, så vi fremstår stærkt i mediebilledet og dermed vinder udviklingsretten til undervisningen i folkeskolen tilbage til os lærere. KL har meldt ud, at lærerne skal undervise flere timer. Kravet er som sådan ikke urimeligt set i lyset af landets økonomiske udfordringer, men så må de også melde ud, hvilke andre arbejdsopgaver de ikke ønsker udført. Det er åbenlyst for enhver læreransat, at kommunen og forvaltningen vil gøre alt for at knibe hver en dråbe lærersved ud af arbejdstidsaftalen. Det er lige så åbenlyst, at medlemmerne af den kommende bestyrelse for KLF skal være parat til at yde en arbejdsindsats af de større, for at byde kommunen trods. Vores job bliver ikke kun truet fra kommunal side, men også fra privat- og friskolernes side. De københavnske folkeskoler bløder elever og dermed også penge. Det er en ulige kamp vi kun kan vinde, hvis vi bliver i stand til at påvise, specielt i medierne, at vi kan matche det faglige niveau på privatskolerne. Den ulige konkurrence kommer ikke kun af privatskolernes mulighed for at vælge svage elever fra, men også af at vi i stigende grad skal løse opgaver, som ikke er af undervisningsmæssig karakter. ■

32

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

Kaare Smith

Kaare Smith

KANDIDATER TIL BESTYRELSEN

Thomas Roy Larsen, Langelinieskolen

J

eg er lærer på en helt almindelig folkeskole. Jeg stiller op til KLF’s bestyrelse, fordi jeg gerne vil arbejde for: • At dialogen og samarbejdet med forvaltningen bliver genoptaget. Udviklingen har været, at KLF er blevet sat på sidelinjen, når der skal træffes vigtige beslutninger. Vi skal tilbage til bordet og holde politikerne op på deres løfter. Slut med hovsaløsninger og top-down styring! • At forvaltningen respekterer A08. En professionsaftale betyder frihed og tillid. Tillid til lærerne og respekt for deres arbejde. Kasse 2 er ikke bundløs! Nye opgaver betyder, at andre forsvinder. • At forvaltningens ønske om øget samarbejde med andre faggrupper bringer nye opgaver ind i folkeskolen og ikke erstatter nuværende læreropgaver. Skolepædagoger, løntilskudsmedarbejdere og andre skal ikke ind og overtage læreropgaver. Det skal jeg nok kæmpe for! • At KLF igen bliver synlig i den offentlige debat efter indslusningen i DLF. Det er ikke meget, man efterhånden ser til KLF i medierne. Vi skal igen være synlige og aktive i debatten. Det er KL der sætter dagsordenen i skoledebatten. Vi forsvarer os kun! • At fremtidssikre KLF. Tage hul på debatten om, hvorfor man skal være medlem af en fagforening? Hvorfor er det vigtigt? Jeg mener, at vi skal være proaktive og komme i gang. Vi skal have nye og kommende lærere med i fællesskabet. Så stem på mig, hvis du ønsker nyt blod i bestyrelsen. Jeg er en kandidat med mod og en faglig ballast. Jeg vil sætte fokus på de enkelte skolers behov, og ikke lade forvaltningen behandle os som en samlet størrelse. ■


KANDIDATER TIL BESTYRELSEN Lars Nørgaard Andersen, Hanssted Skole.

Lars Nørgaard Andersen, Hanssted Skole

F

orandring og fornyelse – er det, vi behøver i KLF’s bestyrelse, og det vil jeg forsøge at være garant for sker, hvis jeg bliver valgt. Mange nuværende bestyrelsesmedlemmer har siddet i meget lang tid, et par i op mod tyve år, vi trænger til udskiftning. En regel om at man kun kan genvælges to gange – så vil man kunne sidde i ni år – vil hjælpe med hertil. Lærerjobbet er under kraftig beskydning i disse år, nyt blod vil være en fordel. Vores såkaldte arbejdstidsaftale med arbejdsgiverne har jo vist sig at kunne ændres, ensidigt, fra kommunens side - men ikke fra vores! Det er selvfølgelig helt uacceptabelt. En aftale er mellem to parter, og der skal to til at ændre den, hvis man kan blive enig om ændringerne. Det synspunkt, vil jeg gøre mit til, bliver KLF’s i fremtiden. Det påtvungne såkaldte ’sommeruniversitet’ vil lægge al anden efter-videreuddannelse brak på mange, om ikke alle, skoler de kommende år. Det vil være til skade for alle i BUF, og KLF bør følge nøje op på konsekvenserne af den tvungne efter-videreuddannelse. Kommunen er jo generelt tung at danse med i disse år: nedskæringer, problematisk, kvajet skole-’udvikling’ på Amager og manglende indsigt og lydhørhed hos embedsapparatet, er kun nogle af tegnene på dette. På nogle skoler har vi kolleger, som tumler med umanerligt træske ledere, der gør livet unødigt surt i en ellers ofte presset hverdag. KLF bør kende sin besøgelsestid også her, og minde høj som lav i forvaltningen om det gode gamle fyndord: ’Ledelse er dialog!’ Jeg vil arbejde for at foreningen altid, træder til og kender sin besøgelsestid. Forandring og fornyelse – i KLF’s bestyrelse! ■

Lærer og tillidsrepræsentant, medlem af samarbejdsudvalget på skolen. Medlem af budgetgruppen i KLF.

Kaare Smith

Kaare Smith

Tidligere Tingbjerg Skole, TR i en periode. Tidligere TR-suppant og i perioder formand for pædagogisk råd på Hanssted. Diverse andre poster fx. medarbejderrepræsentant i skolebestyrelsen.

Kjell Nilsson, Den Classenske Legatskole

Kjell Nilsson, Den Classenske Legatskole

L

ærerne skaber den gode skole i København. Kvaliteten i folkeskolen er fuldstændig afhængig af, at lærerne har mulighed for at give den bedste undervisning til alle elever. Vi tager med glæde imod de 1.000 nye elever, der er kommet i skole i København i de sidste par år. Vi hjælper klassen med at tage godt imod en ny kammerat, lærer de nye børn at kende og holder møde med deres forældre. Vi lærere i København elsker at undervise og glæder os over det stigende timetal, der gives til folkeskolen i år. Vi vil meget gerne have ret og mulighed for at efteruddanne os og bruge tid på udvikling af undervisningen og gerne på et sommeruniversitet. Vi vil også gerne give flere børn mulighed for at gå i den almindelige skole – altså påtage os det store ansvar, der ligger i udviklingen af en rummelig folkeskole, som kan inkludere flere børn end førhen. Vi elsker kort sagt at være lærere. Det er sådan, jeg har det, og hvis I vælger mig, vil jeg arbejde for, at alle lærere i København får mulighed for et godt arbejdsliv. Desværre er balancen mellem de opgaver, vi skal løse, og de ressourcer, vi har til rådighed, tippet til den gale side. Når politikerne lover en ny og bedre skole samtidig med, at de skærer antallet af lærere ned med ca.100, så vil det gå galt. Mange forældre kommer til at tage deres børn ud af folkeskolen, når de oplever, at lærerne brænder ud og går ned med stress, og deres børn bliver ’passet’ af en evigt skiftende strøm af tilfældige løntilskudsmedarbejdere. Kampen for lærernes arbejdsbetingelser og kampen for den gode skole hænger sammen. Vælger I mig til bestyrelsen, vil jeg gå aktivt ind i kampen. ■ KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

33


Br- KOMMENTAR

Dropouts – og hvad gør vi ved det?

Af Jesper Christensen, Socialdemokraterne, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

Unge, der dropper ud af folkeskolen, eller som kun har 9.-10. klasse er samtidig dem, der klarer sig dårligst på arbejdsmarkedet og er overrepræsenteret i overførselssystemet. Det er et problem for den enkelte, det er et problem for samfundet, og det skal vi gøre noget ved.

I

begyndelsen af marts deltog jeg i en konference i Bruxelles om ’Reducing Early School Leaving: efficient and effective policies in Europe’. At 375 deltagere havde fundet vej til konferencen vidner om, at sagen har stor bevågenhed overalt i Europa. Medlemslandene har da også forpligtet sig til at reducere antallet af ’unqualified school leavers’ til mindre end 10 pct. i 2020. Den europæiske dagsorden flugter fint med den københavnske: Vi skal have en folkeskole, der ruster de københavnske unge til at tage en ungdomsuddannelse, og vi skal ruste dem til livsduelighed.

Ungdomskommissionens initiativer Ungdomskommissionen fremsatte i februar en lang række forslag på løsninger, som skal få alle med i uddannelsessystemet. Det er en stor palet af initiativer, hvor den gennemgående farve er samarbejde. Hvis vi skal lykkes med at få alle med, skal vi udfolde både præventive og kompensatoriske strategier. Der skal sat-

34

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

ses mere på initiativer, der forebygger fravær og manglende trivsel og på initiativer, som kan kompensere dårlig skolegang. Det sidste skal snarere være undtagelsen end reglen. Der er unge, som ikke trives i folkeskolens læringsmiljø. De pjækker, og for nogle betyder det lange perioder uden skolegang. Det skønnes, at mellem 120 og 130 unge har brug for anden skolegang af midlertidig karakter. I København har vi tilbud af midlertidig varighed for elever på 7.-9. klassetrin. Folkeskolerne i Valby har fx sammen med ungdomsskolen oprettet en ’ungeklasse’. Ungdomskommissionen foreslår, at modellen rulles ud til alle bydele. Formålet er at vende pjæk og manglende trivsel til afklaring og udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. Vi ønsker ikke at opbygge parallelle systemer. Derfor skal tilbuddene være af midlertidig karakter på 4-6 måneders varighed. Målet er, at eleverne kan vende tilbage til folkeskolen. Og meget gerne vende tilbage til deres gamle klasse. Det forudsætter, at folkeskolerne har strategier for, hvordan eleverne kan komme tilbage til almindelig skolegang, og hvad der skal til. Nogle elever har efter folkeskolen brug for yderligere undervisning, som kan forbedre deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der har vi i København gode tilbud: produktionsskoler, ungdomsskolens heltidsundervisning, 20/20-modeller på 10. klassetrin, EGU m.v. Det er skoleformer og et fintmasket net, som mange lande misunder os. Der er udfordringer i form af at styrke samarbejdet mellem de enkelte aktører. Tilbuddene er forankret i forskellig lovgivning. Nogle er statsligt finansieret, mens andre er kommunalt finansieret. Det er barrierer, vi må se at komme ud over. Alt i alt kan vi i Danmark og i København i særdeleshed være ganske stolte over vores skoler og det menneskesyn, der ligger bag. ■


Henrik Persson, Ålholm Skole

V

i vil gerne opfordre alle til at stemme på Henrik Persson som næstformand i KLF’s bestyrelse. Det vil betyde en meget energisk, arbejdsom og bredt orienteret person på posten. Vi har i næsten 10 år haft glæden af Henrik som vores tillidsmand og kollega. Han er en dygtig lærer på en almindelig folkeskole, og han er en fantastisk tillidsmand på et udfordrende lærerværelse! Vi vil savne Henrik, både som kollega og som tillidsmand, men vi er sikre på, at han vil varetage alle vores fælles interesser på fantastisk vis i KLF. Fra A-Å vil vi gerne give jer et billede af Henrik Persson,som vi kender ham: Ansvarsbevidst, Bemærkelsesværdig, Civil courage , Debatterende, Engageret, Fræk, Grundig, Handlekraftig, Ildhu, Jordforbindelse, Kundskaber, Løsningsorienteret, Målrettet, Nærværende, Objektiv, Perfektionist, Quick, Resultatorienteret, Seriøs, Tillidsmand, Undersøgende, Vidende, X-pert, Ydende, Zoomende, Ærlig, Økonomisk, Årgang 1968. Henrik kan på en dygtig og seriøs vis tilføre KLF nyt blod. Vi anbefaler jer at sætte kryds ved Henrik Persson til det kommende næstformandsvalg i KLF. Venlig hilsen Marianne Gaalaas, på vegne af lærerkollegiet på Ålholm Skole

Lars Sørensen, Skolen i Ryparken

J

eg anbefaler dig at stemme på Lars Sørensen som næstformand for KLF. Jeg mener, han vil blive en gevinst for foreningen på denne post. Lars har mange kvaliteter. Klare politiske holdninger. Han har stor fagpolitisk erfaring. Han har siddet i bestyrelsen og ved, hvad det kræver på posten som næstformand. Så er han både god til at se muligheder og til at

Inge Thomsen, medlem af KLF’s bestyrelse, stiller for Lars Sørensen Vi støtter Lars Sørensens kandidatur som næstformand i KLF. ars Sørensen har været vores rigtig gode kollega i 5 år. Igennem årene har vi sat pris på hans store viden inden for det fagpolitiske, som han altid har brugt konstruktivt. Han fremfører altid sine synspunkter sobert, roligt og alt er velovervejet. Lars er desuden et ualmindeligt rart menneske, som har været meget værdsat i de teams han har indgået i. Vi er sikre på, at Lars vil være en garant for, at vi får de bedst opnåelige arbejdsvilkår, og han vil arbejde for, at vores profession ikke bliver truet af andre faggrupper. Lars står for viden, fremsyn og integritet. Vi kan derfor på det varmeste anbefale alle at stemme på ham som næstformand i KLF.

L

Torben Casey Andersen, TR, og Morten Juncker Eriksen, TR-suppleant, og 35 lærere på Skolen i Ryparken

støtteerklæringer til bestyrelsesvalget Kira Schlifer, Randersgades Skole

S

å kan det ikke blive bedre! På Randersgades Skole har vi en tillidsrepræsentant, Kira Schlifer, som hver dag arbejder for at forbedre forholdene for lærere både lokalt og i KLF-sammenhæng. Hun kommunikerer klart og tydeligt, man er aldrig i tvivl om, hvor man har hende, hun går altid efter sagen og er samtidig meget lydhør over for andres holdninger. Hun har en vision, en drøm om det go-

KLF’S EMAIL: klf@klfnet.dk

støtteerklæringer til valg af næstformand

samarbejde. Han har benene på jorden og ved, hvad der rører sig, og hvad der er vigtigt for lærerne på skolerne. Han vil kæmpe, arbejde og forsvare gode løn- og arbejdsforhold for helt almindelige lærere. Han vil helt sikkert gøre en forskel.

KLF’S HJEMMESIDE: klfnet.dk

VALG I klf

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE ��� NR 3 • 21. MARTS 2012

35


Af Margit Schaleck

For 50 år siden Frivilligt soldaterarbejde Københavns Skoledirektion har ved cirkulære tilladt, at elever over 11 år deltager ved mærkesalg den 15. maj 1962 til fordel for det frivillige soldaterarbejde. Det er dog en selvfølgelig forudsætning, at der ikke fra skolens side lægges pres på eleverne. Man anmoder skolelederne om at gøre de elever, der deltager i indsamlingen, opmærksom på, at der ved salg af mærker på statsbanernes område kræves, at pågældende sælger har: 1) fornøden skriftlig tilladelse fra statsbanerne (1.distrikt). 2) bærer et særligt emblem for togsalg. 3) har gyldig rejsehjemmel. KK, nr.11, marts 1962

For 25 år siden Aids-konsulent Skoledirektoratet har med virkning fra 1.marts.1987 udnævnt overlærer Merete Lindholm til AIDS-konsulent i Københavns kommunale skolevæsen. Konsulenten skal i samarbejde med administrerende skolelæge holde sig bredt orienteret om sygdommens udvikling og forebyggelse, udarbejde undervisningsmaterialer, afholde kurser og være skolerne behjælpelig ved løsning af informationsopgaver. Merete Lindholm blev ansat i skolevæsenet i 1972 med tjeneste ved kolonien Kallehave Strand og senere ved Stockholmsgave og Fælledvejens Skole. I 1980 blev hun overlærer ved Rosenvangsskolen. KK, nr. 9, marts 1987

36

de lærerliv, hvor lærere mødes med tillid og anerkendelse og bliver lyttet til, og hvor lærere har indflydelse på beslutninger om alt, hvad der vedrører deres arbejde. Denne drøm vil hun arbejde utrætteligt for at gøre til virkelighed. Vil vi gerne af med hende? Aldrig i livet, men når hun nu vælger at stille op, bliver vi nødt til at pointere den kvalitet, det er at have et sikkert blik på læreres arbejdsforhold, og derfor skal I selvfølgelig sætte jeres stemme ved Kira Schlifer. Lone Bang og Bente Melgaard, Randersgades Skole

Thomas Roy Larsen, Langelinieskolen

F

ølgende kolleger på Langelinieskolen vil varmt anbefale at stemme på Thomas Roy Larsen til det kommende bestyrelsesvalg i KLF. Thomas har været TR på skolen i flere år og har med sin behagelige, fleksible måde været med til at føre skolen sikkert gennem nogle svære år, ved at skabe løsninger til fælles bedste. Thomas står ved sit ord og er ikke bange for at sige sin mening eller stille spørgsmål til trufne beslutninger. Så sæt dit kryds ved Thomas ved valget! Per Flodin, på vegne af 19 kolleger, Langelinieskolen

KK Søg og find i KK’s database Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database. Klik ind på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk – klik ’Artikelsøgning’.

ledige lejemål i KLF’s ejendomme Ansøgere til en af foreningens lejligheder bør jævnligt tjekke KLF’s hjemmeside: klfnet.dk Lejlighederne vil være opslået i 14 dage på hjemmesiden. Det gælder også i som-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

Der er flere effektive søgemuligheder i KK’s artikeldatabase.


merferien. Principperne for udlejning findes også på hjemmesiden.

Pensionistafdelingen Afdelingsmøde og generalforsamling Tirsdag 10. april i foreningens hus Frydendalsvej 24. Afdelingsmøde kl. 11-12 Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder til sædvanlige priser. Årsmøde kl. 12 Med følgende dagsorden: Valg af dirigent og referent Beretning Forslag til ændringer af forretningsorden for pensionistafdelingen Valg af bestyrelsesmedlemmer Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, sendes til KLF’s kontor til undertegnede senest 30. marts.

Seniorkoret Synger onsdagene 11. april, 9.maj, 23. maj og 6. juni. Marcus Marcussen, pbv.

Pensionerede børnehaveklasseledere Udflugt Tak for en hyggelig dag til deltagerne i turen til Københavns Bymuseum 1. februar. Forårets tur er torsdag 12. april, hvor vi mødes kl. 11 på hjørnet af Nørre Voldgade og Gothersgade. Vi skal besøge Davids Samling, Kronprinsessegade 30, 1306 K. Her kan vi opleve museets islamiske samling, som er museets væsentligste, men også en ældre europæisk og nyere dansk samling. Da man ikke må spise på museet, kan vi spise vores medbragte madpakke i Kongens Have. Alle er velkomne – også I nye pensionister. Vi har nogle rigtig hyggelige timer sammen. Mange forårs hilsener Isobel Hansen, isobelhansen@gmail.com

Låneforeningen Ekstraordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling i Låneforeningen for lærere tirsdag 10. april kl. 15 på Frydendalsvej 24. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Vedtægtsændringer Låneforeningen for lærere.

Ivan Jespersen

Lærernes Kunstforening Besøg i kunstnerbyen Utterslev Foreningen inviterer medlemmerne og eventuelle ledsagere til besøg i Kunstnerbyen i Utterslev. Vi mødes torsdag 19. april kl. 18.30 Grønnemose Alle 21 B . Planen er at besøge Henrik Pryds Beck, maleren og grafikeren der lavede årets nytårstryk, og Preben Franck Stelvig, ligeledes maler og grafiker og en af de fire, der lavede tryk til foreningens 50 års jubilæum, endvidere Poul Agger, også en af de fire med jubilæumstrykkene. Alle tre erfarne kunstnere, der har udstillet i ind- og udland i mange år. Der er tre størrrelser atelierhuse, så det er interessant at se alle 3 typer. Der er ingen tilmelding og ingen betaling, men der vil sikkert være et par fristende tilbud, så tag tegnebogen med.

Lærernes Kunstforening.

Bendt Petersen, pbv

noter Inklusion på den feje, ansvarsforflygtigende måde Kommunaldirektør i Furesø Kommune og tidligere formand for Børne- og Kulturchefforeningen, Klaus Majgaard, sagde 12. februar til Berlingske, at man i hans tid som kommunal chef har håndteret opgaven med at inkludere vanskelige børn i klasserne på ’den feje, ansvarsforflygtigende måde’. – For at bremse udgifterne til specialundervisning ønskede vi at beholde de KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

37


Anne Vang møder tillidsrepræsentanterne Børne- og ungdomsborgmesteren gjorde rede for sit syn på inklusion og gav klare kontante svar på spørgsmål og kommentarer.

Tekst og foto: Peter Garde

D

et ekstraordinære møde for tillidsrepræsentanter 27. februar havde to højaktuelle punkter på dagsordenen: specialreform og sommeruniversitet – begge emner med et vist konfliktpotentiale. En hovedansvarlig for begge initiativer er børne- og ungdomsborgmester Anne Vang, der, ledsaget af BUF’s administrerende direktør Else Sommer, vovede sig ind i fagfolkenes højborg, auditoriet på Peder Lykke Skolen, og gennemgik baggrund og forudsætninger for, at netop de to emner står højt på dagsordenen i den københavnske skoleverden.

Vi sparer ikke, vi investerer Om specialreformen sagde Anne Vang, at det er vigtigt, at vi har en fælles forståelse af, hvad inklusion er – nemlig at inkludere alle børn i børnefællesskaber, hvad enten det foregår i almen- eller specialområdet. Hun tog afstand fra den ”lidt grimme måde”, som hun sagde, Kommunernes Landsforening har omtalt emnet – som om det drejede sig om at tilbageerobre ressourcer, som specialelever har taget fra almenområdet. Anne Vang understregede, at hvis et barn ikke kan fungere i almenskolen, skal det hurtigt have det rigtige specialtilbud, for nogle børn har brug for at blive inkluderet her. Men for de børn, der kan fungere i et almindeligt skoletilbud, er der lavet nogle foranstaltninger, der skal være med

38

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

til at gøre inklusionen mulig. Dels ressourcecenteret med socialrådgiver og skolepsykolog, dels tilknytning af en specialpædagog på hver skole efter Dorthe-modellen på Sundbyøster – se KK 01/12. – Politisk kan vi beslutte hvad som helst, men det afgørende for om det fungerer, sker ude på skolerne, sagde Anne Vang og opfordrede tillidsrepræsentanterne til at tage skolepædagogerne til sig og bruge dem. Hun pegede desuden på nogle efteruddannelsesmuligheder inden for BUF-akademiet og nævnte, at på læreruddannelsen har det været muligt at fravælge specialpædagogik, men på arbejde er det ikke muligt at fravælge lidt specielle børn. Det øvrige beredskab omkring en skole fx inklusionskoordinatorer og kompetencecentre fortsætter med at kunne bidrage til løsninger. Der er bevilget et øget antal støttetimer til børne- og fritidsinstitutioner for at gøre flere børn skoleparate, og man arbejder med indretning af fx skillevægge og belysning til gavn for bestemte børn. – Vi investerer og forsøger at forebygge morgendagens specialbørn, ikke som en spareøvelse, men for at inkludere, fastslog Anne Vang.

Kritiske spørgsmål Mange spørgsmål og kommentarer fra tillidsrepræsentanterne meldte sig efter borgmesterens indlæg, men tiden var knap. Blandt andet var det indtrykket ude på skolerne, at der blev skåret ned på lærere og deres varme hænder, mens der blev skruet op for alle mulige kompetencekasketter, der bevæger sig på dobbelt sikkerhedsafstand af børnene, til hvilket Anne Vang svarede, at bestræbelserne går ud på at klæde den almindelige lærer på til at klare udfordringerne. Som en kommentar til skolepædagogen blev det nævnt, at en pædagog er uddannet til fritidsopgaver, mens lærere er uddannet til læring, altså en skoles opgave. Generelt gik Anne Vang ikke ind for fx tolærerordninger. ■ Mere fra TR-mødet om sommeruniversitetet på: klfnet.dk/Aktuelt


urolige elever i klasserne. Vi begyndte helt oppe med den såkaldte Salamancaerklæring, hvor børns ret til at blive inkluderet er nedfældet. Derfra arbejdede vi med, at skolerne blev belønnet for at rumme urolige elever. – Hvad vi aldrig afklarede med ledere, lærere og forældre, var, hvad de egentlig skulle stille op, når et af de urolige børn kastede en hæftemaskine i nakken på en af de stille piger. Skulle de læse op af Salamanca-erklæringen eller hvad?, sagde Klaus Majgaard. – Vi sendte aben videre ned i systemet på den feje ansvarsforflygtigende måde. Den Offentlige Sektor

MC-træf på PLYS

Kursus for foreningens pensionerede medlemmer på Sinatur Hotel Frederiksdal 7. - 8. maj 2012 Københavns Lærerforening afholder kursus for foreningens pensionerede medlemmer: Tid: Kurset starter mandag 7. maj kl. 15 og slutter tirsdag 8. maj kl. 12 med efterfølgende frokost. Sted: DLF’s kursusejendom ’Sinatur Hotel Frederiksdal’, Frederiksdalsvej 360, 2800 Lyngby, tlf. 45 85 43 33, www.frederiksdal.dk Kursets omdrejningspunkter er: Mandag 7. maj: Musisk indslag og gensidig orientering Tirsdag 8. maj: Oplæg ved Hardy Hansen og sejltur på Furesø Tilmelding: På nedenstående kupon til KLF’s kontor, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C eller pr. mail til Dorthe Rasmussen dora@dlf.org senest fredag 30. marts.

Med venlig hilsen Henrik Schou Nielsen, inklusionskoordinator, Område Indre By/Østerbro ac08@buf.kk.dk og Lennart Kjellerup, skoleleder, Peder Lykke Skolen, Brydes Alle 25, 2300 S, lekjel@buf.kk.dk DE A DL I NE T I L K K 4 DE R U DKO MMER 18. APR I L E R FR EDAG 6. AP RIL ( L AN G F R EDAG )

Ophold og mad dækkes af foreningen. Transporten sørger du selv for. Tilmeldingen er bindende, og udeblivelse uden afbud medfører opkrævning af kursets kostpris. Meddelelse om optagelse forventes udsendt i uge 16. Såfremt kurset bliver overtegnet, vil foreningens almindelige optagelseskriterier blive brugt.

MC-glade i BUF/KLF mødes på Peder Lykke Skolen i forbindelse med den traditionsrige åbning af bakken. Traditionen er, som du måske ved, at flere tusind kører fra Nørrebrogade i fælles flok. Vi vil gerne invitere interesserede MCister i KLF/BUF til en lille forfriskning på Peder Lykke Skolen 29. marts fra kl. 16, hvorefter vi kører til Nørrebrogade og Bakken i samlet flok. Giv besked om dit fremmøde via en mail.

Tilmelding til Kursus for foreningens pensionerede medlemmer 7.-8. maj 2012 på Sinatur Hotel Frederiksdal

Medlemsnr: _______________ eller fødselsdag _______________ Navn: _______________________________________________________ Privatadr: ___________________________________________________ Jeg ønsker at dele værelse med: ___________________________ Sæt X: Ønsker vegetarmad: ____

men spiser fugl ____

fisk ____

Tilmeldingen skal være foreningen i hænde senest fredag 30. marts 2012

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

39


Ad hærvejen gennem tiderne Festdag på Holbergskolen, der har modtaget et usædvanligt læremiddel. Det er et par meter højt, og det er hverken bogligt eller digitalt.

Den gavmilde giver er Ny Carlsbergfondet, og på en rivende kold dag med smilende sol blev kunstværket afsløret. Relieffet er et ud af 12 kunstværker, som Statens Kunstfond indbød forskellige danske kunstnere til at lave med henblik på at blive opstillet langs Hærvejen på den Jyske Højderyg. Landets ældste hovedfærdselsåre er iøvrigt ikke opkaldt efter kæmpende hære, idet ordet egentlig betyder ’mængde’. Der har altså vandret en mængde mennesker og dyr ad vejen, handelsfolk, bønder, pilgrimme, okser, heste og sikkert også soldater. Vejen gik fra Nordjylland og videre ned gennem Tyskland, og nogle rejsende er fortsat helt til Rom eller Santiago de Compostela i Galicien. Relieffet, der er fremstillet på Tommerup Teglværk, som har en særlig ekspertise i at brænde store formater, er lavet i fire eksemplarer, tre til hærvejen og et til Holbergskolen.

En tidsrejse på cirka 100 mio. år

Skoleleder Søren Ellesøe og keramiker Ursula Munch-Petersen præsenterer skolens nye kunstværk i en fyldt og frostkold skolegård.

E

n usædvanlig appelsin dumpede ned i turbanen på Holbergskolen, da den sidste år fik tilbudt en større udendørs udsmykning i form af et relief udført af keramiker Ursula Munch-Petersen.

Tekst og foto: Peter Garde

Hjemkundskabslærer Ole Poulsen stod bag skabelsen af en ti meter lang hærvejskage befolket med kulørte vandringsmænd og kvinder.

40

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

Ursula Munch-Petersen har i relieffet opbygget en tidstavle, hvor hun inddrager elementer fra den Jyske Højderyg gennem et forløb på omkring 100 mio. år. Relieffet består af tolv tavler, der forneden begynder med kridttiden, for kridtet ligger under hele Danmark. Hver tavle beskriver nogle karakteristiske træk fra perioden. Efter kridttiden følger istiden, fiskerjægerstenalder, tragtbægerkultur, bondestenalder, bronzealder, keltisk jernalder, romersk jernalder, vikingetid, middelalder, oplysningstid og som den sidste øverst og kronen på værket, nutiden. Kronen på værket har vist dobbelt betydning, for ud over at skinne gyldent og majestætisk viser relieffet en bunke funklende kroner – eller er det euro? Desuden prydes den øverste tavle med vores nyeste ikoner @, www, sol og måne som symboler på nutidens rationalisme og tiltro til videnskaben – som Ursula Munch-Petersen skriver i sin forklarende tekst: ’Penge og magt har altid fulgtes ad, men i globaliseringens tid er pengemagten blevet mere og mere abstrakt, så at penge, varer og ydelser langfra altid svarer til hinanden.


Den kloge snyder den dumme, og det giver globaliseringen gode muligheder for.’ Til den uforbeholdne tro på fornuft og videnskab har keramikeren også en kommentar, en meget skolerelevant, som hun lader religionshistorikeren Vilhelm Grønbech (1873-1948) lægge ord til: ’Man saver livets træ op i rummeter – alt blir målt og vejet.’

Keramiker Ursula Munch-Petersens store relief, Hærvejens tidstavle, der nu pryder muren ind mod skolegården på Holbergskolen.

Værket har fundet sin rette plads Ved afsløringen af værket på Holbergskolen udtrykte skolens leder, Søren Ellesøe, stor glæde over at modtage så fint et værk fra Ursula Munch-Petersen og så stor en gave fra Ny Carlsbergfondet. Ursula Munch-Petersen glædede sig over, at relieffet kom op at hænge netop på en skole og medbragte endnu en gave til skolen – Claus Deleurans tykke tunge danmarkshistorie som tegneserie – en bog der har været til stor inspiration for hende. – Jeg håber, at både bogen og relieffet kan gøre jer interesseret i historie, for det er rigtig spændende at sætte sig ind i, hvad der er foregået i vores fortid. Det har været en fantastisk sjov opgave, og jeg er glad for, at I har villet have det her på skolen, sagde Ursula Munch-Petersen. Som repræsentant for Ny Carlsbergfondet sagde Maria Fabricius, at hun fandt, at relieffet har fundet sin rette plads: – Det er en fin, sjov og underfundig illustration af de historiske og naturhistoriske lag, med afsæt i arkæologien og plante- og dyrelivet langs hærvejen. Man kan kalde det en 3D udgave af de rullegardiner med landkort, som man brugte, da jeg gik i skole, sagde Maria Fabricius. Efter afsløringen af ’Hærvejens tidstavle’ blev alle inviteret på hærvejskage i den anden ende af skolegården. Chefkonditor var skolens mangeårige hjemkundskabslærer Ole Poulsen, også tidligere modtager af KLF’s ’Gyldne Pegepind’ – opskriften på ti meter hærvejskage er ifølge Ole: – 10 kg marcipan, 10 kg rørsukker, 10 kg økologisk smør, 5 kg økologisk hvedemel, 200 æg og tillige 3 kg sukkermarcipan indfarvet med plantefarver til de små figurer, der den dag i dag vandrer på hærvejen. ■

Udsnit af tredje billedtavle nedefra: Tragtbægerkultren, dyssetid og den slebne flints tid, år 4200-2400 før vor tidsregning.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

41


søren freiesleben

Borgmester Anne Vang fortæller om sin vej ind i politisk arbejde.

Kursus for kolonilærere Af Vibeke Fraenkel, konsulent, Københavns Lærerforenings Kolonier

K

olonierne inviterede kolonilærere på weekendkursus 24.-25. februar på Hotel Frederiksdal. Den store tilslutning med 87 deltagere vidner om, at mange betragter denne årligt tilbagevendende begivenhed som et rigtigt godt forum for opdatering med hensyn til Koloniernes virksomhed, erfaringsudveksling og kollegialt samvær i smukke rammer. De indbudte oplægsholdere i år var børne- ungdomsborgmester Anne Vang, samt psykologerne Mette Nielsen og Diana Jørgensen fra PPR Nørrebro.

Lærere har en finger med

Psykologerne Mette Nielsen (tv) og Diana Jørgensen fra PPR Nørrebro fortalte om børn med adhd, som i stigende antal er med på sommerkolonierne.

42

søren freiesleben

Anne Vang havde lovet at give et causeri om sin vej til den post, hun har i dag. Glædeligt og ikke spor overraskende var en lærer involveret – ud over forældrene, som også er lærere. Som 16-årig tilbragte Anne Vang et år i Frankrig. På grund af noget sprogforvir-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

ring, da der skulle vælges retning i den franske skole, blev hun placeret på den samfundsfaglige linje i stedet for som oprindelig tænkt på den matematiske eller biologiske. Det valg blev en politisk øjenåbner. For på samfundsfagslinjen mødte hun en meget inspireret lærer, hvis politiske kæphest var chancelighed. Det kunne den unge gymnasieelev relatere til, især vakte oplysningen om forskellene i børns ordforråd afhængigt af socialgruppe genhør. Anne Vang blev politisk vakt, og besluttede sig for ved hjemkomsten til Danmark at melde sig ind i et politisk parti. Et valg hun også rent uddannelsesmæssigt har fulgt op ved at tage en kandidatgrad i statskundskab. Men den franske lærer er ikke blevet glemt undervejs. Som børne- og ungdomsborgmester ønsker Anne Vang stadig, at chancelighed skal være et hovedtema for hendes politiske virke, hvor hun ser netop skolen og børneinstitutionerne som oplagte redskaber.

Børn med adhd på koloni Psykologerne Mette Nielsen og Diana Jørgensen gav et oplæg om børn med diagnosen adhd– en gruppe børn der vokser i antal, og som derfor også udgør en større udfordring på sommerkolonierne. I et meget veltilrettelagt og sagligt oplæg blev der blandt andet gjort rede for kriterierne for diagnosen – forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. Og lige så vigtigt blev det slået fast, at en børnepsykiatrisk diagnose er et øjebliksbillede af et barns tilstand og ikke en statisk og uforanderlig tilstand. Det giver grobund for håb og fremskridt. Indlægget var krydret med mange dagligdags eksempler på, hvordan et barn med adhd oplever verden omkring sig, og hvordan vi som voksne med ganske få justeringer faktisk kan medvirke til at gøre tilværelsen meget mere tryg og overskuelig for netop denne gruppe børn. Lørdag formiddag orienterede Kolonikontorets konsulenter, Søren Freiesleben og Vibeke Fraenkel, generelt om kolonierne, den økonomiske udvikling, deltagerantal, ombygninger samt fremtiden. ■


4,45% Billån

Kan du spare penge på dit billån? Nu har KLF sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig få et billån hos Lån & Spar med en meget lav rente på kun 4,45 %. Hvis du har et dyrt billån et andet sted, kan du flytte lånet til Lån & Spar og spare penge hver eneste måned. Og du behøver ikke at flytte alle dine konti.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Du kan også låne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af KLF.

Se et låneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr. Lånebeløb 200.000 kr. Månedlig ydelse 2.164 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,57 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 4.950 kr. Samlede renter i perioden 50.231 kr. Tilbagebetaling i alt 259.681 kr. Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 13. februar 2012. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

KLF_120227_Billån-billede_152x217.indd 1

, kun

variab

*

el ren te

Ring til Lån & Spar på 3378 1904 og få at vide hvor mange penge du kan spare. Måned efter måned. Du skal blot oplyse os ganske få ting. Ringer du på hverdage mellem 9 og 17, får du svar med det samme. Du kan også læse mere om billån på www.lsb.dk/klf Her kan du også lave dine egne beregninger på billån.

i samarbejde med

01/03/12 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012 10.14 43


Eyyüphan Sarikurt dirigerer forsamlingen og holder rytmen på tromme, mens Asim Özdemir akkompagnerer på seksstrenget saz.

Modersmålenes Dag Tekst og foto: Peter Garde

Alle klasser på skolen markerer Modersmålets Dag. I indskolingens bygning er der ophængt flag fra hele verden.

44

A

lle eleverne i indskolingens bygning på Utterslev Skole er samlet i fællesområdet. De sætter sig på gulvet under de udspændte snore med flag fra alverdens lande. – I dag er en særlig dag, for det er FN’s modersmålsdag, siger lærer Eyyüphan Sarikurt og byder velkommen og god morgen til eleverne og deres forskellige modersmål. – Nogle børn har mere end ét modersmål, hvordan kan det nu være?, spørger Eyyüphan ud i forsamlingen, og det kommer der et par udmærkede forklaringer på – de første måske lidt famlende og hjemmestrikkede, men de sidste nærmer sig det, man kan kalde definitioner. For at smage lidt på de mange sproglige muligheder, skal eleverne byde ind med, hvad ’hej’ eller ’god morgen’ hedder på forskellige sprog – ’hello’ og ’salaam’, ’hola’ og ’guten Morgen’ lyder det fra alle sider. Eyyüphan fortæller om Unesco og arbejdet for at forbedre undervisning og uddannelse i verden. Og om sprogene, der er en fælles værdi for klodens beboere. Afrika er måske den verdensdel, hvor der er flest forskellige sprog. Her kan man møde

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

ét sprog i én landsby og et helt andet i den næste. Men hvorfor er sprogene så vigtig for os? – Ellers kunne vi ikke tale sammen og forstå hinanden, lyder et svar fra en pige, og det har hun jo ret i, omend det ikke er nogen garanti for kollektiv forståelse. – Ja, så ville vi have det lige som dyrene, men har de egentlig ikke noget sprog? spørger Eyyüphan, og den udfordring sætter gang i reflektioner og fingre, der ryger i vejret, for mange elever har gjort sig tanker om det og bemærket, at der kan foregå megen kommunikation både mellem dyr og mennesker uden brug af talesprog. Fællessamlingen afsluttes med en sang, der bliver akkompagneret af dagens gæst, Asim Özdemir, der medbringer en tyrkisk seksstrenget saz og desuden en trætromme fra Ghana, som Eyyüphan sætter rytme med.

Lektioner i spansk og somali Efter en fælles sang om universet går eleverne til deres klasser, hvor gæstelærere står klar til at give to gange en halv times lektion i for skellige sprog. I 2.a giver Ricardo, der er far til en af drengene og født i Argentina, en lille introduktion til spansk. Han fortæller, hvor i verden sproget er modersmål, og efter ham giver Hamsa, opvokset i Odense og onkel til en pige i klassen, en lektion i somali: – Magaa? spørger han en lidt desorienteret pige. Det betyder, hvad hedder du? – Så svarer du, baa laidahaa og så dit navn, hjælper Hamsa, og sådan er det bare derudaf med modersmål, fx hedder det kov, labo, sadeh, afar, shan, når man tæller til fem. 2.a fuldender modersmålmodulet den formiddag med at fordele sig i grupper med forskellige sprog og fortælle om hinandens sproglige oplevelser. Alle klasser på Utterslev Skole markerde FN’s modersmålsdag 21. februar. Dagen blev indstiftet i 1999, og verdensorganisationen opfordrer landene til ’at fremme bevarelse og beskyttelse af alle sprog, der anvendes af verdens folk’, fordi hvert sprog er en unik kilde til at kunne forstå, skrive og udtrykke virkelighed. ■


adresser

Om KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2012

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

E-mail: klf@klfnet.dk Hjemmeside: www.klfnet.dk

KK 4: 18. april/uge 16 sidste frist: 6. april (langfredag) KK 5: 23. maj/uge 21 sidste frist: 11. maj KK 6: 20. juni/uge 25 sidste frist: 8. juni KK 7: 22. august/uge 34 sidste frist: 10. august KK 8: 19. september/uge 38 sidste frist: 7. september KK 9: 24. oktober/uge 43 sidste frist: 12. oktober KK 10: 21. november/uge 47 sidste frist: 9. november

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, email: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, email: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, email: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, email: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

Annoncer Materialet skal være redaktionen pi hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Nye annonceformater og priser i 2012 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 057 x 215 mm: 1.555 kr. 1½ spalte 087 x 215 mm: 2.155 kr. 2 spalter 117 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 057 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.555 kr. 1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.222 kr. Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2012 300 kr. inkl. moms.


Klik ind på KLF’s nye hjemmeside. Her kan du finde nyheder fra den københavnske skoleverden, kursusopslag, aktuel information, faglige oplysninger, seneste KK og videoer ude fra skolerne. Den nye hjemmesider er stadig under udbygning, så der kommer mere til i den kommende tid. fi n d T i d l ig e r e n um r e af K K: www.issuu.co m S øg: K K Køb e n h av n s Ko mmu n e sko l e

S E K K PÅ N E T T E T

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klfnet.dk – klik på billedet af KK’s forside.

IV

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 21. MARTS 2012

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Besøg KLF’s nye hjemmeside www.klfnet.dk


KK 03-2012