Page 1

K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E

Nr. 14 • 21. september 2011

ARBEJDSMILJØ PERSONALEPOLITIK STRESS ELEVTRIVSEL KONFLIKTLØSNING


02 04 06

Skolehaverne Selv om sommersæsonen går på hæld, blomstrer de stolte kavalerer i mange farver og signalerer ideelt arbejdsmijø. Men haverne har deres egne dramaer. Lav en personalepolitik på skolen Stress er et fælles anliggende på arbejdspladsen og ikke et individuelt problem. Derfor bør den enkelte skole udarbejde en personalepolitik, der omfatter trivsel og stress. Stress på klftv.dk Læge Peter Qvortrup Geisling fortæller om stress, og hvad du kan gøre ved den – på klftv.dk

Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22 Redaktion: Peter Garde (ansv.) Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf. 33 31 41 39 • Fax 33 31 41 69 E-mail: kk@kk-klf.dk

Københavnerbarometer Elevers trivsel.

KK og digitale medier Nyt fra 2012.

BR-kommentar

PETER GARDE

08 12 22 26 36

Stress kommer snigende, Pia har prøvet det.

16 24 27

Konfliktløsning Konflikters udviklingspotentiale.

Kommentar Om faglighedsudvalget.

Debat

Faglig kommentar Hvilken faglighed? – alvorligt anslag mod lærernes kompetencer.

Forside: Symptomerne kommer snigende, hvis man bliver ramt af stress. Først kunne Pia ikke huske, så blev det svært at sove om natten, der kom uro i kroppen, og så blev det hele uoverskueligt. Foto: Peter Garde

NIELS-VILHELM SØE

PETER GARDE

INDHOLD

Stof til KK: Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen. Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på cd vedlagt udskrift.

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23 E-mail: tonny_hansen@hotmail.com Peter Høstved: E-mail: peterhoestved@gmail.com

Annoncer: Peter Garde tlf. 33 31 41 39 Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Layout: Peter Garde Tryk: Elbo Grafisk A/S Essen 22 6000 Kolding

Oplag: 5.029 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 19. september Deadline KK 15: fredag 23. september, se ovenfor


LEDER

STRESS, TRIVSEL OG TRÆNGSLER

E

KK NR.14 21. SEPTEMBER 2011 104. ÅRGANG

t godt arbejdsmiljø er forudsætning for, at de ansatte fungerer bedst muligt, mens et dårligt arbejdsmiljø er ødelæggende både for de ansatte personligt og for den ydelse, de skal levere. Alligevel går det langsomt nogle steder med at lave nødvendige forbedringer. Ord og hensigter er ikke nok, der skal følges op og iværksættes! I denne tid, hvor den offentlige sektor er voldsomt presset på økonomien, ser vi, hvordan arbejdsgivere presser de ansatte til det yderste. Det er på sin vis forståeligt, fordi de offentligt ansatte arbejder for mennesker, der på den ene eller anden måde har brug for dem – tjenestemænd kaldte man dem engang. Men de københavnske trivselsundersøgelser viser klart, at der for lærernes vedkommende er for mange opgaver til for få ressourcer, og medarbejderne er ofte efterladt alene i denne stressklemme. Det er ikke i orden, når kravene overskrider grænserne for menneskelig ydeevne. Så bliver folk syge – en situation som desværre først bliver taget rigtig alvorligt på chefniveau, når antallet af sygedage gøres op. En stresset sjæl bliver ikke gjort op i tal, så den ser man ikke, men når antallet af sygedage blinker rødt på bundlinjen, falder hammeren. Jævnligt bliver KLF’s konsulenter kontaktet af lærere, der føler sig stressede og nedkørte. Arbejdsbyrden er vokset den enkelte over hovedet, og så kommer de lammende symptomer på en stresstilstand snigende ind i kroppen. Det medfører ofte langvarig sygdom. Før det går så galt, kan meget gøres, men bliver det ikke altid, for ofte går en stressramt person stille med sin tilstand, hvor netop kontakt med kolleger og ledelse er påkrævet. Stress er ikke et individuelt problem, men en udfordring for fællesskabet. Erfaringer med stressramte lærere viser blandt andet, at netop lærere kommer lettere i gang med en normal hverdag, hvis der bliver taget hånd om

dem, og de bliver mødt med kontakt og accept. Derfor skal der være en langt større åbenhed om stress, end tilfældet er i dag, hvor det oftest er tabu. I det Rampaprojekt, som DLF drev for nogle år siden, var socialrådgiverens og psykologens erfaring, at lærere kan hjælpes hurtigere til hægterne end andre faggrupper, fordi de brænder for deres virke og oplever, at deres arbejde er dybt meningsfuldt. Den enkelte skole kan komme langt med at forebygge stress, hvis lærere og ledelse sætter sig for at udarbejde en personale-, trivsels- eller stresspolitik. Her skal det nøje præciseres, hvordan kolleger og ledelse skal forholde sig, når en medarbejder kommer i knibe. Alle ressourcepersoner og interesserede kan inddrages i at udforme politikken. Der påhviler også ledelsen en særlig forpligtelse til at tage vare på medarbejderne og til at skabe en kultur på skolen med opmærksomhed, accept og tolerance. Der skal være rum for at tale og for at skabe en atmosfære af åbenhed omkring livet på arbejdspladsen og en imødekommenhed over for kritik, for det er ad den vej, man kan opsamle viden om medarbejdernes trivsel og trængsler. Når ledere er sårbare over for kritik og undviger at lytte til medarbejdergruppens puls, er det et levn fra cirkulærestyringens kommandokultur. Den slår ikke til i dag, hvor dialogisk ledelse, engagement og usentimental omsorg for de ansatte er vejen til gode resultater. Desværre er der ledere, der er særlig optaget af at orientere sig mod deres chefer ligesom de øverste chefer i forhold til politikerne, mens de i mindre grad drager omsorg nedad i organisationen for medarbejderne og deres ve og vel. Det er ikke klogt, det får hverken skoler eller medarbejdere til at blomstre. Vi ser nærmere på stress og arbejdsmiljø på de følgende sider og håber, at det kan inspirere til fornyet indsats. pg


M

EFTERÅRET ER ANKOMMET Skolehaverne runder sommeren af med møgspredning og bålmad efter et halvår med naturens gaver og et uønsket besøg af en lystmorder.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

Camilla Friedrichsen, leder af skolehaverne i Lersøparken, med et af de mange nye skud på havernes stamtræer. Camilla modtog sidste år KLF’s hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’. 2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

an kan se det på solsikkernes holdning. Efteråret har meldt sin ankomst. Temperaturen daler, lyset skifter, og farverne ændres. Tak for i år, siger skolehaverne og ledsager deres farvel og på gensyn med en naturens gaveregn. Børnene har slæbt kartofler, løg, bønner og andre gode ting hjem fra de små jordstykker, som de har fulgt og arbejdet på fra den dag, frøet blev sået og knolden lagt i jord. Rundt omkrig står hindbærbuske med enkelte lysende røde bær, og langs hegnet inviterer brombærbuskene på smagsprøver. Æble- og pæretræernes grene er endnu tunge af spisefærdige frugter, og de blå blommer er spændte af sukkersød saft. – Det er et fantastisk pæreår, de har i hvert fald ikke manglet vand. Jorden har opsuget utrolige mængder, men enkelte steder er der stadig små søer, konstaterer Camilla Friedrichsen, der er leder af skolehaverne i Lersøparken. Hun varsler problemer for den asfalterede del af byen, hvis grønne områder med naturligt afløb bliver færre i samme takt, som heftige skybrud bliver flere.

GAVEN TIL HAVEN OG DET MODSATTE Nogle få elever mangler endnu at fuldende høsten, og der er kun to gange tilbage. – Den ene dag skal de sprede møg, og sidste dag laver vi mad på bål, fortæller Camilla. I et hjørne af det frodige grønne område ligger 160 kubikmeter hestemøg – en eftertragtet vare, hvis værdi på markedet er steget kraftigt, fordi mange gårde er gået over til at sprede træflis i foldene i stedet for halm. Det er ikke nogen god idé ud fra et gødningssynspunkt, fordi flisen er længere tid om at nedbrydes. Det øger efterspørgslen på den rene vare. – Hestemøg er gaven til haven. Det er det rene guld, siger Camilla og sender varme blikke over til sit bjerg. – Når først børnene har sagt puha og adrrr et par gange, så bliver de helt vilde med at læsse det på trillebøren og køre rundt med det. Ungerne får brugt sig selv og rørt sig. Det er svært at sætte en finger på arbejdsmiljøet midt i denne naturens overflod, men alt er alligevel ikke kun lykke. Som i andre sammenhænge er uacceptabel adfærd en byrde for omgivelserne og årsag til mange bekymringer – som for eksempel når en mår er kravlet op i et


træ, ud på en gren, har ladet sig falde ned på det trådnet, der danner tag over hønsegården og derefter snoet sig ned gennem et lille hul. Den forlader først hønsenes ellers hyggelige boplads, når den har bidt hovedet af dem alle. – Den æder ikke en eneste, den skiller bare hovedet fra kroppen, siger en fortørnet Camilla og fremviser en udstoppet lystmorder til skræk og advarsel for høns og børn – og kaninerne, der er hønsenes nabo. Håndsnilde folk har nu lavet en elektrisk lem til hønsehuset, så når der er vinket godnat til beboerne, og de er gået indenfor ved solnedgangstid, kan lemmen fjernbetjenes og sikre tryghed i eget hjem. Desuden patruljerer ræve jævnligt og tjekker, om nu alle døre er lukket. VINTERSKOLEHAVE Til vinter fortsætter aktiviteterne. Som noget nyt blev skoleeleverne sidste år inviteret til vinterskolehave. Der er tale om enkeltdagsbesøg, hvor man kan vælge sig ind på 7-8 forskellige temaer som fx frø-spiring-planter, fugle, hvader-der-inde-i-en-høne, grøn sløjd, bue-og-pil, brødbagning og bålmad. – Nogle af sommerskolehavebørnene bliver temmelig overraskede, når de ser, hvordan deres have ser ud i knasende frost og med 10 cm sne – så fylder vi faglig viden på de mange spørgsmål, fortæller Camilla, der producerer sine egne materialer til flere af vintertemaerne. I år er fx en lille mark tæt bevokset med to en halv meter høje pileskud. De blev sat som små stiklinger i april og er hurtigt skudt i vejret. – Dem skal vi bruge til at lave buer og pile af. Det er et meget populært tema, siger Camilla, der på 14 dage fik besat alle vinterskolehavedagene i den kommende vinter. – Vi har forresten også fundet en sjælden næsehornsbillelarve, indskyder hun begejstret. Den er fem år om at udvikle sig til bille. Den har sådan en lille opstopper, en hornlignende struktur, så den ligner et næsehorn. Men hvorfor så stor begejstring, hvilken gavn gør denne lille skarnbasse?, spørger jeg med valgkampens nytte- og økonomifikserede debatter i baghovedet. – Gavn? Den gør verden til et sjovere sted at være, den er en berigelse for naturens mangfoldighed, lyder svaret fra Camilla Friedrichsen. O

En gård i Nordsjælland har leveret hestemøg, som børnene i øjeblikket spreder til gavn for næste års afgrøder.

Måren er en af havernes nye, men ikke inviterede gæster. Den kan sno sig gennem et hul på størrelse med en 5-krone.

Eleverne har høstet deres skolehave. Nu kan de nyde godt af gaveregnen fra træer og buske. Træernes grene tynges af æbler, pærer og blommer, langs hegnet er der brombær og hindbær. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

3


ARBEJDSMILJØ

LAV EN PERSONALEPOLITIK PÅ SKOLEN Jævnligt bliver KLF’s konsulenter kontaktet af lærere, der er ved at gå ned med stress. Mange oplever det som et individuelt problem, og det er farligt for helbredet. Stress er et fælles anliggende på arbejdspladsen, og derfor bør den enkelte skole udarbejde en personalepolitik, der omfatter trivsel og stress, forebyggelse og konkrete procedurer for, hvordan ledelse og kolleger skal forholde sig, når stress rammer den enkelte. AF JAN KLINT POULSEN

V

irksomheder, der har en politik for stress, hjælper stressramte medarbejdere hurtigere tilbage på jobbet. Alligevel har de færreste virksomheder udarbejdet en stresspolitik, og på skolerne i København er tilfældet det samme. Langt de fleste skoler henviser til Københavns Kommunes overordnede personalepolitik, herunder stresspolitikken. Det er dog de færreste medarbejdere, der kender til indholdet af kommunens politik på det område. Hvis en personalepolitik skal virke, og hvis den skal have sit eget liv på en skole, skal den tage udgangspunkt i den konkrete arbejdsplads. Den lokale arbejdskultur, måden vi gør tingene på, skal afspejles og forankres i en lokal personalepolitik. Ellers er den ikke brugbar. 4

VI SKAL TAGE HÅND OM HINANDEN Københavns Lærerforening har ikke et præcist tal på hvor mange medlemmer, der har været sygemeldt med stress eller ringer til foreningen med stressrelaterede spørgsmål. Men foreningens konsulenter oplever mange medlemmer med spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig til det massive arbejdspres, eller hvad man skal stille op, hvis man ikke magter sit arbejde på grund af stress. Konsulent i Københavns Lærerforening, Vinni Hertz, mener, at det er vigtigt at få analyseret problematikken og få defineret stress mere konkret. Der er forskel på at have travlt i perioder og på den negative belastning, hvor opgaverne vokser over hovedet på én. – Nogle medlemmer ringer ind

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

til foreningen og er allerede mere eller mindre udbrændte. Belastningsgraden har været for stor, og man er sygemeldt eller på vej til en sygemelding, fortæller Vinni Hertz. – Her er det vigtigt, at man ude på skolerne beslutter at tage hånd om hinanden, så man ikke kommer derud. Vi har forskellige grænser, og dem skal man respektere. KONTAKTEN ER VIGTIG Hverdagen er tæt besat af undervisning, elever og forældre, og derfor glemmer vi i nogle tilfælde at tage hånd om os selv og vores kolleger. Vi ser ikke nødvendigvis, at nogen blandt os er ved at brænde ud, selv om kendetegnene på stress efterhånden er almindeligt kendt. Cirka 35 procent af de danske virksomheder har en stresspolitik. Her er erfaringerne, at stressramte kolleger, der er sygemeldte, hurtigere vender tilbage til arbejdspladsen, når der er en handlingsplan for, hvem der gør hvad, når en medarbejder ikke magter jobbet. Et af de vigtigste elementer i en god stresspolitik er kontakten. Medarbejdere, der oplever interesse for deres situation og som bliver kontaktet af en kollega eller leder under sygmeldingen, vender hurtigere tilbage til en almindelig arbejdshverdag. EN STRESSPOLITIK VIGTIG Jeannet Bonnichsen, der er direktør og psykolog i Center for Stress og Trivsel, anbefaler, at en stresspolitik indeholder et gennemarbejdet forløb, hvor forebyggende tiltag er tydeligt beskrevet. Ligeledes bør der være konkrete procedurer for, hvordan ledelse, kolleger og medarbejdere selv skal forholde sig, når stress rammer den enkelte.


KAARE SMETH

FÆLLES, IKKE INDIVIDUEL SAG Jan Trojaborg, formand for KLF, påpeger, at presset på skolerne fra politikere og forældre viser sig tydeligt i den kendsgerning, at om-

Jan Trojaborg, formand for KLF.

kring 25 procent af de københavnske skoleledere på et tidspunkt har været stressramt. – Skolen er blevet en politisk kampplads, og dét sammen med den manglende balance mellem krav og ressourcer er store belastninger. Det sidste ses tydeligst i, at et tocifret antal skoler i byen har betydelige underskud på budgettet. – Det er afgørende vigtigt for et godt arbejdsklima på skolen, at ledelsen går i spidsen og anlægger en god tone, er opmærksom over for kollegerne og giver dem nyttig feedback og aktivt inddrager lærernes ressourcepersoner, tillidsog arbejdsmiljørepræsentanten. – Det vil også væsentligt forbedre arbejdsmiljøet, hvis alle skoler i langt højere grad drager nytte af samarbejdsudvalgene, hvor der er brug for meget mere dialog og oplysning om alle skolens forhold, herunder økonomien, mener Jan Trojaborg. At der er betydelige arbejdsmiljøproblemer i skolen ses tydeligt i kommunens Trivselsundersøgelse, hvor trivslen for de ansatte på skolerne ligger væsentligt under andre faggrupper. Jan Trojaborg opfordrer skolerne til at udforme en personalepolitik, hvor ønsket om god trivsel sættes i højsædet. – Det er væsentligt, at arbejdsklimaet opleves som et fælles anliggende, så det undgås, at den enkelte opfatter sin evt. egen manglende trivsel som et personligt problem. LAV EN PERSONALEPOLITIK Vinni Hertz anbefaler at man tager sig tid til at udarbejde en politik på området. En god idé kan være, at man tager væk fra skolen for at få talt sammen uden for de normale skolerammer.

– Her kan man i fællesskab drøfte, hvad der kendetegner en god arbejdsplads, og hvilke forventninger vi har til hinanden. Det kan være en god idé, at alle får mulighed for at skrive deres værdier op på små lapper, og at man i grupper drøfter holdningerne bag. – På den måde får man sat ord på de ting, der betyder noget for den enkelte medarbejder og kollega. Arbejdet med en personale-, trivsels- eller stresspolitik kan være et langstrakt projekt, som ikke kan færdiggøres hurtigt, hvis den skal have værdi. – Det er vigtigt, at der hele tiden er nogen, der har ansvaret for at følge op på, hvad der besluttes, så man kommer videre. Ellers havner man i den situation, når man endelig er samlet, at man vil det hele på én gang. – Man er nødt til at have en lille gruppe – om det er ledelsen, tillidsrepræsentanten eller om det bare er nogle kolleger, der er interesserede – til at prioritere dét, man vælger. Sådan at alle kan se, at de rent faktisk får noget ud af det. O

PETER GARDE

Løn- og HR-firmaet Multidata har udarbejdet en undersøgelse blandt 163 virksomheder i Danmark fra forskellige brancher. Her viser tallene, at virksomheder med en stresspolitik har større succes med at få sygemeldte medarbejdere tilbage i arbejdet end virksomheder uden. Ifølge Multidatas undersøgelse vender dobbelt så mange ansatte fra virksomheder med en stresspolitik tilbage fra en langtidssygemelding end i virksomheder uden en politik på området. FTF foretog i 2008 en såkaldt lederpejling blandt 4.000 ledere i det offentlige. Resultatet viste ikke overraskende, at to ud af tre skoleledere mener, at de har for meget at lave. Presset på skolelederne er ikke blevet mindre med årene. Heri ligger faremomentet, at hverdagens alt for mange opgaver tager fokus fra vigtige opgaver som udarbejdelse af en lokal personaleeller stresspolitik.

Vinni Hertz, konsulent i KLF.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

5


E

mnet var stress, da vi aflagde besøg i konsultationen hos TV-lægen, Peter Qvortrup Geisling, der som læge og journalist har beskæftiget sig indgående med ’det næste årtis store folkesygdom’, stress. Det blev til to indslag som kan ses på klftv.dk hvor du også kan finde et tema-site om sygdommen. ALARMERENDE SYMPTOMER Peter Qvortrup Geisling fører på pædagogisk vis seerne ind i stressens anatomi. Hvorfor får vi stress? Hvad kan vi gøre ved det? Hvis ansvar er det? – Man bør jævnligt give sin krop et serviceeftersyn, lyder et af rådene fra Peter Qvortrup, der under-

STRESS PÅ KLFTV Et enkelt hormon styrer næsten det hele. Det hedder kortisol, og det er det farlige stresshormon. Den overbelastede hjerne beder binyrerne om at danne det, og når kortisol kommer tilbage til hjernen med blodet, begynder symptomerne på stress at dukke op. Du finder videoer om stess på klftv.dk eller via KLF’s hjemmeside: klf-net.dk – klik på sort felt i højre spalte. AF JAN KLINT POULSEN

’Hvis man går en tur på en sti i naturen, på asfalt eller på fortovet i sikker afstand fra bilerne, er man på sikker grund. Jorden føles fast under én, og man kan bruge energien og tankevirksomheden til at spekulere over løsninger på problemer, glædes over fuglefløjt eller nyde synet af dem, man følges med. Hvis man går en tur på isflager, der er ved at smelte og knække over, skal man bruge al sin koncentration på at se, hvor man nu skal træde, man er ofte bange, og hele ens tankevirksomhed er fokuseret på at springe fra isflage til isflage. Fornemmelsen er den samme for en person, der er meget stresset. Vedkommende har ikke overskud til at se på naturen, høre på partneren eller lytte til chefen eller kollegerne.’ Lis Lyngbjerg Steffensens i bogen ’Ledelse og Stress’

streger at de tre væsentligste symptomer på stress er søvnløshed, en tristhed man ikke kan forklare og hukommelsesbesvær. Der er dog mange andre både psykiske, fysiske og adfærdsmæssige advarselstegn, som man skal være opmærksom på.

Læge Peter Qvortrup Geisling fortæller om stress på klftv.dk 6

INDRE OG YDRE KRAV – Forstil dig, at hjernen bliver tæppebombet med alt for mange

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

krav i alt for lang tid. Det kan være noget, man selv roder sig ud i, eller det kan være noget man bliver presset ud i. Der er mange mennesker, der vil det hele, siger Peter Qvortrup og tilføjer: – Nogle mennesker har en stor ansvarsfølelse, og det er godt nok at have det, men det kan altså også blive for meget. Forstil dig så, at hjernen er blevet presset i måneder, halve og hele år. Så opstår der


en reaktion hos mennesker. – Dyrene har den samme reaktion – via hormoner der sendes fra hjernen ud i kroppen gennem blodsystemet til binyrerne, der så danner stresshormonet kortisol, som sendes tilbage til hjernen. – Når hjernen er forgiftet af dit eget stresshormon, så er det, at alle symptomerne på stress dukker op. FOR MANGE STRESS-RAMTE Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er danskerne blevet mere stressede. Den seneste undersøgelse fra 2011 viser, at 12,8 procent af danskerne føler sig stressede. Det er en markant stigning fra tidligere år. Palle Ørbæk, direktør i det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø, vurderer, at op mod 300.000 danskere lider alvorligt af stress. Stress betyder op mod en million fraværsdage, som koster samfundet 14 milliarder kroner om året. Især de 25-44 årige kæmper med stress i deres dagligdag. TA’ SAGEN I EGEN HÅND Peter Qvortrup Geisling betegner behandlingen af stress i Danmark som tilfældig og mener samtidig, at for mange læger ikke tager stress alvorligt. – Behandlingen af stress er ganske lemfældig rundt omkring. Det er simpelthen tilfældigt, om folk er sygmeldt med stress, eller hvor længe de er sygmeldt, og hvilken hjælp de får, hvis de har stress. Derfor skal folk gribe deres eget liv, mas igennem og få en henvisning til en psykolog, eller bestil selv tid hos en, og kom på en rejse, hvor du gir’ dit liv et serviceeftersyn. For TV-Lægen begynder diskussionen om, hvem der har ansvaret, hos det enkelte menneske, som skal mærke efter symptomerne på stress.

I bogen ’Førstehjælp til dit arbejdsliv’ lister Peter Qvortrup Geisling følgende advarselstegn op: FØLELSESMÆSSIGE ADVARSELSTEGN: • Apati. Tristhed. Ulyst. Ingen glæde ved at holde fri. • Bekymring. Rastløshed. Indre uro. Uforklarlig angst. Usikkerhed. Let til at græde. Man føler sig tit værdiløs. • Irritabilitet. Man er på vagt. Arrogant. Påståelig. Vred. Nedsat humoristisk sans. • Føler en psykisk træthed. Har hukommelsesbesvær og svært ved at koncentrere sig. ADFÆRDSMÆSSIGE ADVARSELSTEGN: • Man holder sig for sig selv. Er indesluttet og undgår ansvar. • Man går til yderligheder. Har et øget brug af stimulanser, eksempelvis kaffe, cigaretter, alkohol og stoffer. Hyperventilerer ofte og dyrker overdreven sport. • Nedsat præstationsevne. Mange sygedage. • Problemer på arbejdspladsen. Manglende hygiejne. Manglende overblik. Er ubeslutsom. Indgår mange konflikter. Er vred. Følelseskold. Går dårligt klædt. • Stifter gæld. Involveres i lovovertrædelser som butikstyverier og trafikforseelser. FYSISKE ADVARSELSTEGN PÅ LANGVARIG STRESS: • Hovedpine. Smerter. Svimmelhed. Spændinger i nakken. • Nervøse tics. Rysten på hænderne. Hjertebanken. • Hyppige infektioner. Forværring af kronisk sygdom. Fysisk træthed. • Begynder at behandle dig selv med håndkøbsmedicin. • Søvnløshed. • Ændring i appetitten. Kvalme. Hyppig vandladning. Mavesmerter, diarré eller forstoppelse. Seksuelle problemer.

– Man diskuterer meget, om det er samfundets skyld, eller om det er chefens skyld. Noget af det er politikernes ansvar, og noget af det er chefens, men meget af det er ens eget ansvar. Vi er alle sammen nødt til at mærke efter, hvordan ’jeg’ har det. Ifølge Peter Qvortrup Geisling kan den stressede krop få ro igen, når man gør noget ved de forhold i ens liv, som skaber stressen. Så kan man komme af med alle symptomerne.

Det tager kroppen halvt så lang tid at vende tilbage til normalen, som den brugte på at blive stresset. Men et sygdomsforløb kan vare fra 14 dage til halve og hele år. Netop derfor er det vigtigt, at man lytter efter kroppens signaler og siger fra i ordentlig tid. O

På klftv.dk kan du finde relevante stress-links, møde Peter Qvortrup Geisling og se andre videoer om stress.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

7


ARBEJDSMILJØ

STRESS KOMMER SNIGENDE Stress er tabu, men stress må ikke være tabu. Det er vigtigt at tale med andre, hvis man bliver ramt af stress. Enhver kan blive ramt – stress kommer snigende, og man skal være opmærksom, for den kan medføre et langt sygdomsforløb, hvis man ignorerer den. Pia blev ramt af stress sidste år – pludselig kunne hun ikke mere. Hun fortæller sin historie i håb om, at andre kan have gavn af hendes erfaringer og for at skabe større åbenhed om emnet.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

D

et var lige efter sommerferien sidste år, at jeg fornemmede, at der var noget galt, og fra midten af oktober til nytår var jeg sygemeldt, fortæller Pia Langaa, der er lærer på Lykkebo Skole. – Jeg begyndte at mærke nogle symptomer, for eksempel kunne jeg ikke huske. Selv om jeg skrev ting ned, glemte jeg dem. Jeg kunne ikke sove om natten og havde nærmest angstanfald. Jeg havde hele tiden uro inde i kroppen og der var flere fysiske symptomer. – Jeg kunne ikke finde grænsen mellem arbejde og fritid. Arbejdet fyldte alt for meget, og jeg tog det

8

hele med ud i sociale sammenhænge. Jeg snakkede om mit arbejde hele tiden, og det synes jeg ikke, at jeg har gjort før. Tidligere kunne jeg lægge det fra mig, når jeg kom hjem. – Der var naturligvis arbejdsopgaver, som jeg skulle lave hjemme. Sådan er dét, men det skal jo ikke fylde hele døgnet. Hvad fyldte, faglige udfordringer, vanskelige elever eller hvad? – Det er vanskelige elever, der fylder. De trak tæppet væk under mig. Det var enormt krævende, og da jeg var klasselærer i to klasser, blev det simpelthen for meget.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

– Der var ekstra pres på det administrative skrivearbejde med underretninger, breve og mail frem og tilbage til psykologer, socialrådgivere og det ene, andet og tredje. Det var omfattende. Det tog lang tid, somme tider et par dage at gøre noget færdigt. – Og så var der alle møderne med forældre, socialrådgivere, skolepsykologer, psykiatere på Bispebjerg Hospital. Der var seks meget vanskelige elever i 1. klasse, og et par stykker i 4. klasse, og der fulgte mange møder med. Skulle du så cykle til møder fra skolen ud til Bispebjerg Hospital? – Ja, det er en del af det, og det er på forhånd indregnet i arbejdstiden. Der kommer flere og flere af den slags opgaver. Det har vi slet ikke haft i samme omfang tidligere, Hvad skyldes det? – Vi skal rumme flere og flere udsatte børn i folkeskolen. Før i tiden blev de placeret i specialskoler, men det gør de ikke mere. Vil det sige, at du konkret kan mærke større inklusion? – Absolut, og i den grad. Det er ikke kun mig, det gælder også mine kolleger. – Vi får ingen efteruddannelse, så vi er ikke rustede til at kunne magte de børn. Det er typisk børn med ADHD og autisme. Og så er det generelt børn fra hjem, hvor der ikke bliver sat nogen grænser. Det er dem, der sætter dagsordenen i hjemmet, ikke forældrene. Der er mange udsatte børn i vores område, og der er meget, vi skal rumme. – Vi har 50-60 procent tosprogede børn, og det kræver sin lærer, fordi de ikke har de store ressourcer hjemme. Mange forældre taler ikke dansk, og det vanskelig-


Stress er ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden, den kom snigende. Alle havde meget at se til på skolen, og stemningen var ikke for god. Alle var trætte, simpelthen trætte, fortæller Pia om tiden før det gik galt.

gør kommunikationen. – Når jeg skriver hjem via forældreintra, der iøvrigt fungerer udmærket, er det meget tidkrævende. Den skriftlige kommunikation er en stor ekstra arbejdsbyrde, vi har fået oveni. – Generelt kan jeg mærke, at arbejdsbyrden bliver større og større. Det kræver stadigt mere at være lærer. Også fordi vi ikke får efteruddannelse. Vi bliver ikke rustet, og vi får ikke tilført nogen ressourcer. Ressourcetimerne, som vi havde for nogle år siden, hvor dansk og matematiklærer var hos hinanden på skift, gjorde en kæmpe forskel. Dem har vi desværre ingen af. Alt er sparet væk.

KALDTE PÅ HJÆLP MEN FIK INGEN Hvad gjorde du, da du kunne se, at du ikke var til at gå på arbejde? – Det var ikke noget, der kom fra den ene dag til den anden, det kom snigende. Fik du snakket med nogen? – Ja, sådan generelt, det var sådan, at vi havde alle sammen meget at se til på skolen. Der var en noget dårlig stemning på lærerværelset, og folk gik og snerrede. Vi var trætte, simpelthen trætte. Var der nogen, der tog hånd om jer, fx en skoleleder? – Nej, det var der ikke. Hvad jeg også syntes var lidt skræmmende var, at jeg havde været inde og tale med min skoleleder rigtig mange

gange og sagt, at jeg havde brug for noget hjælp, og han blev ved med at love mig det, men der skete bare ikke noget. Hvilken hjælp ville du gerne have haft? – En person, der kunne være i klassen sammen med mig og støtte de svageste, som havde brug for hjælp, for at få lidt mere ro på klassen. Sagde du det til den skoleleder? – Ja, og jeg ved at min kollega, der havde dem i børnehaveklassen, simpelthen også har råbt og skreget for at få noget hjælp til klassen, men der skete ikke noget. Skolelederen blev ved med at love, at der kom en person en uge efter, og en uge efter, og en uge efter,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

9


men der skete ikke noget. Jeg kunne efterhånden ikke se lyset for enden af tunnelen, og så knækkede filmen bare. Spurgte du skolelederen, hvorfor der ikke kom nogen? – Ja, og han lovede og lovede og lovede, og så kunne jeg ikke mere. – Det koster endda ikke skolen noget at hente hjælp, fx klasseassistenter, for de er i løntilskudsjob. Hvorfor fik vi ikke fat i sådan en. – Vi har siden haft flere klasseassistenter på skolen, og vi har det stadig, men de kom først efter jeg blev syg. – Jeg havde også en anden kollega, der gik ned med stress samtidig med mig. FØRST ALENE, SÅ PSYKOLOGSAMTALER Havde du kontakt med skolen i den periode, du var sygemeldt? – Nej. Ringede skolelederen til dig og spurgte, hvordan det gik? – Nej. Så du passede dig selv? – Ja, jeg var overladt til mig selv, bortset fra, at jeg fik rigtig mange søde hilsener, sms’er og mail fra mine kolleger. Men ledelsens mail var kun arbejdsrelaterede, så dem valgte jeg at ignorere. Der var ikke noget med en hilsen og et par pæne ord. Gik du til lægen? – Ja, jeg skulle have en lægeattest. Og jeg fik via BUF bevilget psykologsamtaler, da jeg havde været syg i en måned. På det tidspunkt troede jeg, at jeg var klar igen, så jeg gik på arbejde. Men jeg kunne hurtigt mærke, at jeg slet ikke var parat. – Den administrative leder fortalte mig, at jeg kunne få nogle psykologsamtaler gennem SOS, og jeg blev henvist til en psykolog på 10

Frederiksberg, hun var fantastisk. Hvor mange timer fik du? – I første omgang fire. Hun søgte om fire mere, og dem fik jeg også. De var simpelthen guld værd. AFKLARING OG GOD HJÆLP – I første omgang fik jeg afklaret, at det ikke var min skyld, at der var rigtig mange i min situation, og at det ikke var mig, der var noget galt med. Det havde jeg rigtig meget brug for at få at vide. Jeg gik og troede, at det var mig, den var gal med. At det var mig, der ikke kunne tåle mosten, og det syntes jeg, var svært. – Psykologen var god til at give mig nogle forskellige redskaber og til at se helt realistisk og nøgternt på det. – Hun bad mig skrive mine arbejdstimer ned, hvad jeg bruger på samarbejde med forældrene, på ugeplaner, på forberedelse, på møder og skrivelser. Det var en kæmpe hjælp at se det på papir. Jeg brugte 56 timer om ugen, – Det var godt for mig at få bekræftet, at der faktisk var en årsag til, at jeg var gået ned med stress. JEG HAVDE GLEMT AT SIGE FRA Var der nogle ting, du skulle huske at gøre, som du havde glemt i den periode, hvor du var så presset? – Ja, det handlede om at sige fra og passe på mig selv. Simpelthen at sige, at det her kan jeg ikke. Nu ved jeg, at det er ok at sige fra. Hvad kunne du have sagt fra til? – Nok mest min egen pligtfølelse og mit engagement i eleverne. Nu har jeg læret, at der fx godt kan gå et par dage, før jeg svarer på en henvendelse, og jeg kan også sige til mig selv, at jeg behøver altså ikke hele tiden at være på og

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

være så perfekt. – Jeg lærte at minde mig selv om, at det er altså er et arbejde, og jeg skal også kunne lægge det fra mig, når jeg kommer hjem. Det var psykologen god til at skille ad sammen med mig. Det hjalp mig meget. – Jeg følte også, at her var der en person, der bare viste mig interesse, og som gav mig luft, så jeg fik vendt tingene. Det betød meget. Ikke mindst fordi jeg havde siddet dér og følt mig isoleret i halvanden måned. – Jeg havde da både mine veninder og min familie, men jeg havde ikke forbindelsen til arbejde eller ledelsen, som jeg også havde brug for. DELTID, HJÆLP OG BEDRE ARBEJDSFORDELING Glædede du dig så til at komme i gang efter juleferien? – Nej, det gjorde jeg ikke, men jeg havde lavet en aftale med min chef om, at jeg skulle starte på nedsat tid. Det havde jeg selv foreslået, og det var en god idé. I seks uger var jeg på deltid, og det var virkelig vigtigt for mig at starte stille og roligt op. – Efter vinterferien startede jeg på fuld tid igen, og da fik jeg en assistent i 1. klasse. Han var uddannet lærer og supergod. Det var en stor hjælp, men han er desværre holdt op, for klasseassistenter kan desværre kun være i gang på den måde i et halvt år. – Efter sommerferien fortsætter jeg med min 1. klasse, men jeg skal ikke fungere som klasselærer her. Det er simpelthen for stor en arbejdsbyrde at være det i to klasser. – Det er noget, vi efterfølgende har talt meget om, for det er en stor arbejdsbyrde at være klasse-


lærer. Ret mange af os var klasselærer i to klasser, og det er simpelthen for meget. Hvorfor den skæve fordeling, der er flere lærere, end der er klasser? – Mange ønsker ikke klasselærerfunktionen. Ofte er det jo dansklæreren, der har den funktion. Vi får 75 timer om året for at være klasselærer, og det rækker som en skrædder i helvede. Der må da være nogen på skolen, der kan sørge for en bedre fordeling af opgaverne? – Det er først efter, at vi har fået vores nye pædagogiske leder, at der er sket noget. Hun har taget fat i rigtig mange gode ting, blandt andet den – vi skal ikke være klasselærer i mere end én klasse ad gangen. Og det bakker kollegerne op om. STOR STØTTE FRA KOLLEGER – På lærerværelset har vi det godt sammmen og er gode til at hjælpe hinanden. Hvis ikke det havde været for kollegerne, så er jeg ikke sikker på, at jeg var kommet tilbage. Det har været altafgørende at have gode kolleger. – Mens jeg var syg, var det uvurderligt for mig at få den anerkendelse og støtte fra kollegerne. De skrev til mig og tilbød sig, hvis jeg ville snakke med dem eller se dem. Jeg brugte navnlig min teammakker omkring 4. klasse. – Men i starten af sygeperioden kunne jeg ikke overskue noget som helst og isolerede mig. Jeg skulle bare have fred og ro. Det var først efter en månedstid, at jeg havde overskud til at være lidt social. Indtil da kunne jeg simpelthen ikke møde folk, så tudede jeg straks. JEG KAN LIDE AT VÆRE LÆRER – I dag synes jeg, at jeg er blevet

meget bedre til at sige fra, og jeg øver mig stadig på at blive bedre. Jeg øver mig i ikke at arbejde efter kl. 17, og min computer er slukket i weekenden. – Jeg har heller ikke udleveret mit telefonnummer i 1. klasse. Det er min privattelefon, som jeg ikke får tilskud til fra forvaltningen, så den er privat. – Forældrene kan enten ringe til skolen og lægge en besked eller skrive til mig via forældreintra. Hvad ser du frem til, når du starter igen efter sommerferien? – At se børnene og at engagere mig i dem. Jeg kan godt lide at undervise. Jeg kan lide at være lærer, men vi mangler ressourcer for at klare opgaverne og især til de ofte vanskelige børn. Det kræver meget overskud at være lærer, og der kræves hele tiden mere arbejdsmæssigt.

stress og alvorlig sygdom? – Der skal meget mere fokus på problemet, og det skal ikke være tabu – men det er det. Alle skal vide, at det ikke er, fordi man er svag eller dårligt fungerende, at man går ned med stress. – Jeg betragter mig selv som både stærk, social og velfungerende, men når arbejdsbyrden bliver for stor, kan det ske, at man ikke kan se ud på den anden side. Selv små ting i hverdagen bliver uoverskuelige. – Der er så meget fokus på børnens tarv, og kravene til lærerne stiger, men der bliver ikke givet flere ressourcer til, at lærerne kan leve op til forventninger og krav. Det hænger ganske enkelt ikke sammen. – Desuden mener jeg, at ledelsen skal være meget mere inde over og tage ansvar og støtte. O

MEGET MERE FOKUS PÅ STRESS Hvad kan der gøres ved truslen om, at lærere kan blive ramt af

Se video med Pia og om stress på klftv.dk eller via KLF’s hjemmeside: klf-net.dk

I starten af sygeperioden havde Pia kun brug for fred og ro og isolerede sig. Først efter en månedstid kunne hun møde andre mennesker. Under sygefraværet betød støtten og mange små hilsener fra kollegerne meget. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

11


ELEV • TRIVSEL

KØBENHAVNER BAROMETER 2011 I en spørgeskemaundersøgelse har mere end 13.000 københavnske skoleelever svaret på, hvad de synes om at gå i folkeskolen, hvordan stemningen er i klassen, om de mobber eller bliver mobbet og mange andre ting fordelt på fx køn, alder og sproggruppe. Undersøgelsens værdi ligger i, at skolens medarbejdere bruger resultaterne til noget.

AF NINA RAASCHOU OG THOMAS FREDERIKSEN, PÆDAGOGISK FAGLIGHED OG LARS THEILGAARD, SUNDHED OG INDKØB

H

vad er Københavnerbarometeret? Københavnerbarometeret er en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, som alle elever i kommunens 4.-9. klasser i foråret 2011 gennemførte for fjerde år i træk. I 2011 har 13.120 elever besvaret, hvilket giver den hidtil højeste besvarelsesprocent på 80. Undersøgelsen opfylder en lang række forskellige formål, fx at levere viden til skolens lærere og ledere og data til Kvalitetsrapporten. Flere og flere instanser i kommunen henvender sig til os, som står bag Københavnerbarometeret, når de vil kende elevernes oplevelse af et eller andet. Ved at bruge Københavnerbarometeret i stedet for at sende flere spørgeskemaer ud håber vi at belaste skolernes hverdag mindre. 12

Således gør fx Sundhedsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, EAT og nogle forskere brug af denne mulighed, ligesom Børne- og Ungdomsudvalget også har bedt forvaltningen om at undersøge forskellige emner via barometeret. Sundhed og trivsel hænger tæt sammen, og derfor er der i 2011 medtaget flere spørgsmål om elevernes sundhed, således at Københavnerbarometeret også indgår som et redskab til at monitorere de københavnske elevers sundhed. HVAD FORTÆLLER ELEVERNE? Undersøgelsen viser kontinuerligt, at langt de fleste elever er glade for at gå i den københavnske folkeskole, og langt de fleste oplever, at de trives godt, har et godt helbred, og at skolen er et trygt sted at være.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

Så godt som alle har en god ven i skolen. Mobningen har mindre omfang end landsdækkende undersøgelser viser. Digital mobning er noget, som kun en meget lille del af eleverne har kendskab til. Mange elever giver udtryk for, at der er for meget uro i klassen. Seks ud af ti oplever, at det som regel ender godt, når nogen har været uvenner. På en del spørgsmål, der handler om oplevelse af undervisningens kvalitet, viser alle årene, at der er plads til forbedring. Lige mange drenge og piger i 2011 oplever, at de lærer meget i skolen. Det generelle billede er meget stabilt, med kun nogle få procentpoints udsving siden 2010. Det er gået en lille smule tilbage med den generelle tryghed siden sidste år. Men en smule færre er bange for at blive slået, og også færre er faktisk blevet slået i skolen. Der er fremgang på en række områder, som handler om oplevelse af undervisningens kvalitet: flere synes, de lærer meget, flere har lyst til at lære, flere oplever, at undervisningen er spændende. FORSKELLE MELLEM GRUPPER Når man dykker ned i tallene og ser på forskellige gruppers oplevelser, viser der sig forskelle mellem piger og drenge, store og små, etsprogede og tosprogede og mellem forskellige sproggrupper. Fx sådan: • Flertallet oplever stemningen i klassen som god. En etsproget dreng i 9. klasse har den mest positive oplevelse af stemningen, og en tosproget dreng i 4. klasse den dårligste • Knap hver tiende elev har på en række områder en negativ oplevelse. Der er flere drenge end piger, som synes dårligt om at gå i


JESPER FASTERHOLT

skole for tiden. • Der bliver slået, mobbet og truet markant mere i 4. klasse end i 8.-9. klasse, ligesom det er her, flest elever synes, der er alt for mange konflikter. Men det er også i 4. klasse, eleverne har nemmest ved at se meningen med undervisningen, og to tredjedele synes, de lærer meget. • Mobningsprocenten for tosprogede elever er 13, mens den for etsprogede er 8. Der er også flere tosprogede end etsprogede elever, som giver udtryk for at de selv mobber. • På flere områder er drengene mere tilfredse end i 2010. Det gælder fx glæde ved at gå i skole. Flere drenge synes, de lærer meget i skolen. • I 2010 konstaterede vi, at de elever, der var tosprogede og især de, der tilhørte de mindste sprog-

sproggrupper oplever dog læreren som mere retfærdig og konfliktløsning mere positivt i 2011, end de gjorde i 2010. • Den generelle trivsel og egenvurdering af helbred falder med alderen. Også sundhedsadfærden ændrer sig i den gale retning op gennem skoletiden – fx motionsvaner og om man spiser morgenmad. grupper som fx somali, punjabi, kurdisk, spansk og især kinesisk, var mere utrygge, havde færre venner, blev mobbet, truet og slået mere og på flere områder trivedes dårligere end de etsprogede elever. Det gælder stadig, og på flere trivselsområder, fx om at have en ven og omfanget af utryghed hos de tosprogede elever, er det gået tilbage siden 2010. De mindste

HVAD KAN I BRUGE DET TIL? Grisen bliver ikke tykkere af at blive vejet, og eleverne trives ikke bedre, bare fordi deres trivsel bliver målt. Men det, vi måler, får opmærksomhed. Undersøgelsen får først rigtigt værdi, når alle vi, der er i og omkring folkeskolen, lærere, elever, ledere, sundhedspersonale, politikere og forvaltning, taler med

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

13


hinanden om det, eleverne fortæller gennem undersøgelsen: kan vi genkende det billede, undersøgelsen tegner? Kan vi fx genkende, at de store synes mindre om at gå i skole end de små, at flere synes, de lærer mere end sidste år, at de etsprogede piger har størst tillid til lærerens retfærdighed og de spanskog kinesisktalende elever mindst, at eleverne fra de mindste sproggrupper bliver mobbet mest, osv. osv.? Hvordan er naboskolens mobningsprocent, og hvorfor er der forskel? Hvorfor mon vi er gået tilbage eller frem fra sidste år? Hvordan ser trivslen ud på lige netop vores klassetrin? Kan vi genkende billedet eller ej, og giver drøftelsen anledning til, at vi gør noget nyt, ranker ryggen, retter

HVIS DU VIL VIDE MERE… Læs mere på www.bufnet.kk. dk/kb Her ligger alle skolerapporterne, hele byens resultat og et notat, der går i dybden med yderligere analyse, og hvor forskelle og ligheder i oplevelsen beskrives hos piger/drenge, små/store, etsprogede/tosprogede og forskellige sproggrupper. Her ligger også forslag til, hvordan I på skolen kan nyttiggøre jeres Københavnerbarometer. Din skoleleder har skolens rapporter på klassetrin og elevernes forslag om, hvad de kunne tænke sig at ændre. Vi opfordrer jer til at dykke ned i de spændende tal i notatet og tale med hinanden om indholdet

14

fokus et nyt sted hen? Med andre ord er det dialogen om undersøgelsen som spejl af ’virkeligheden’, der er interessant. At holde elevernes fortælling op imod sin egen eller teamets. Undersøgelsen kan også bruges til at af- eller bekræfte bestemte opfattelser eller fortællinger. Fx har det overrasket os, at kun 6 procent af eleverne har været udsat for det, man kalder digital mobning, og at skolens lektiecafé på ugebasis kun bruges af en lille andel elever. Andre kan blive overrasket over andre resultater. NYE UDFORDRINGER I sine første leveår mødte undersøgelsen udbredt skepsis fra lærere og ledere. Var der hold i undersøgelsen, kunne man stole på elevers udsagn, var folkene i forvaltningen overhovedet kompetente til at lave den slags? Det har været vigtigt for os i processen at samarbejde med og lægge øre til forslag fra faglige organisationer og forskere om undersøgelsens udformning, og samtidigt at gøre, hvad vi kunne for at understøtte skolerne i udførelsen. I dag er undersøgelsen bredt accepteret som et af kommunens værktøjer. Desuden er vi stolte over, at OECD i en publikation om evaluering i det danske uddannelsessystem i 2010 flere gange roste Københavnerbarometeret. Men der viser sig hele tiden nye udfordringer. Vores næste udfordring bliver at finde ud af, hvordan vi realiserer den politiske beslutning om, at Københavnerbarometeret 2012 skal suppleres med spørgsmål om oplevelse af vold i elevernes hjem. O

Københavnerbarometeret i fuld længde findes på: bufnet.kk.dk/kb

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

Af Margit Schaleck FOR 50 ÅR SIDEN Ministerskifte At statskonsulent Kr. Helveg Petersen afløste Jørgen Jørgensen og blev undervisningsminister var ingen overraskelse, og skolens nye minister nyder på forhånd stor respekt og anseelse blandt skolens folk. Spændingen på området gjaldt derimod, hvorvidt og hvordan undervisningsministeriet ville blive delt. Den endelige fordeling af sagsområderne mellem undervisningsministeren og kulturminister Julius Bomholt vil først efter yderligere forhandlinger blive fastlagt ved kongelig resolution. KK, nr. 26, september 1961 FOR 25 ÅR SIDEN Kort og billeder Som følge af aftalen mellem Københavns Lærerforening og skoledirektoratet om øget åbningstimetal på skolebibliotekerne bortfalder honoraret med virkning fra 1. august 1986 til de lærere, der har ført tilsyn med ”kort og billeder”. Tilsynet omfattede ordningsarbejde med dias, vægkort, anskuelsesbilleder m.v. Fremover placeres registrerbare dele, som er aktuelle og dermed relevante i undervisningssammenhænge på skolebiblioteket. KK, nr. 23, september 1986


13353

Tysk og engelsk

Komplette, digitale prøvesæt

Klar til prøverne

MÅLRETTET PRØVETRÆNING Med Webprøver til tysk og engelsk kan eleverne teste deres niveau i lytte- og læseforståelse, sprog og sprogbrug samt øve sig i skriftlig fremstilling. Eleverne får umiddelbar feedback på deres besvarelser, og både elev og lærer har adgang til prøveresultaterne. ELEVMOTIVERENDE Webprøver til tysk og engelsk sparer læreren for tidskrævende rettearbejde, og eleverne får mulighed for at arbejde i et motiverende digitalt format. Prøverne har et lettilgængeligt design, som både lærer og elev med lethed vil kunne springe ud i.

WEBPRØVER TIL TYSK (fem prøvesæt): Kr. 225,- pr. år, pr. klasse på 9. klassetrin. Der betales altid for alle skolens klasser på 9. klassetrin.

WEBPRØVER TIL ENGELSK (ti prøvesæt): Kr. 371,- pr. år, pr. klasse på 9.-10. klassetrin. Der betales altid for alle skolens klasser på 9.-10. klassetrin.

- veje til viden www.gyldendal-uddannelse.dk Tlf. 33 75 55 60

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

15


KONFLIKTLØSNING

KONFLIKTER SKAL PASSES OG PLEJES Kravene og tempoet i arbejdslivet og udviklingen i samfundet gør det nødvendigt, at vi lærer at løse vores egne konflikter, så de bærer frugt. Vi skal værne om dem, fordi de rummer et stort udviklingspotentiale, der kan akkumulere ny energi til gavn for motivation og fremdrift. Niveauet af uløste konflikter har større indflydelse end noget andet på, om medarbejdere vælger at gå på efterløn. Konsulent i KLF, Anne Lindegård har skrevet masteropgave om konfliktløsning i et arbejdsretsligt system. Hun beskriver her nogle aktuelle udviklingstendenser.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

H

vad er det i tiden og i samfundet, der gør, at vi skal finde nye måder at løse konflikter på? – Der har altid været konflikter så længe, der har været mennesker, og derfor også en måde at løse dem på, men tilværelsen har ikke formet sig ens for menneskeheden op gennem historien. – Det at vi nok skal lære at løse konflikter på en ny måde – eller måske bruge en gammel metode – det har måske noget at gøre med den måde, som som vi lever vores 16

liv på, de krav der stilles til os på arbejdsmarkedet, og ikke mindst den hastighed, som vi er nødt til at finde løsninger. – Vi bliver i stigende grad udsat for forandringer, processer og krav om at gøre ting på nye måder. Bare hele den teknologiske udvikling, vidensamfundets ændrede måder at eksponere ny viden på, alt det fordrer, at mennesker også på deres arbejdsplads er nødt til at reagere hurtigere. De har brug for noget, der her og nu kan forandre en situation for dem.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

DET ARBEJDSRETSLIGE SYSTEM – Det traditionelle konfliktløsningssystem på arbejdsmarkedet er langsommeligt. Det er skabt for hundrede år siden og er opstået på et kollektivt grundlag. Det, at man venter på en arbejdsretslig afgørelse på en konflikt, er godt nok i nogle tilfælde, men der er mange situationer i hverdagen, der ikke kan løses ad den vej, for inden de overhovedet når at komme gennem systemet, så er de passé, og noget andet er i gang. – Vi ved også, at konflikthåndtering på arbejdsmarkedet betyder ekstremt meget for motivationen hos medarbejderne og dermed for udviklingen af arbejdspladsen. – Motivation og udvikling er to begreber, der er tæt knyttet til hinanden, sammen med lederens evne til at være leder herunder lederens evne til at tage sig af konflikter. Det har indvirkning på medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen, om en kollega er syg eller har det godt og er motiveret. ULØSTE KONFLIKTER JAGER FOLK FRA JOBBET Anne Lindegård henviser til en undersøgelse af, hvad der vejer tungest, når folk beslutter at gå på efterløn. – Det, der har størst betydning, er niveauet af uløste konflikter på arbejdspladsen. Det er den væsentligste faktor, når folk vælger, om de skal forlade arbejdsmarkedet. I en tid hvor vi trods nogle konjunktursvingninger kommer til at vægte fastholdelse på arbejdsmarkedet, så er der bestemt et incitament for konflikthåndtering her. Du nævner i masteropgaven, at konflikter ikke i sig selv er et problem, at de kan være et udviklings-


potentiale, men konflikter kan jo også lamme? – Problemet er ikke, at konflikten lammer. Det er, at den ikke bliver håndteret. Det er det, der lammer. – Hver gang vi bliver provokeret af noget, der vækker os og får os til at tænke nyt – noget der får os til at se med nye øjne, blive vrede, blive glade, til overhovedet at mærke, at der sker noget som helst – så er det en drivkraft og en tilførsel af energi. – Konflikten kan vende den tunge ende opad eller nedad, alt efter om den bliver håndteret eller ej. Vores arbejdspladskultur er ikke ret trænet i at håndtere konflikter, og det er en hæmsko i en arena, hvor man vil møde mange konflikter. Det autoritære system er i vid udstrækning brudt sammen eller afskaffet, fordi det er ineffektivt. Er der opstået et tomrum? – Nej, men dér hvor fx en medarbejdergruppe engang kunne være enige om, at chefen var skyld i alle dårligdomme, skabte det ikke en splittelse mellem medarbejderne, måske snarere et sammenhold. Men i dag er mange beslutninger, på godt og ondt, lagt ud i teamene ud fra det synspunkt, at de ved bedst. – Tankegangen er, at beslutningskompetencen skal ligge hos dem, der skal håndtere beslutningerne i virkelighedens verden. Det betyder også, at konflikterne er flyttet derud. – Når en gruppe mennesker bliver uenige og ikke får talt om det eller trækker uenigheden for langt, så den i sig selv skaber en konflikt, så må de selv løse den, men det har de måske ikke redskaberne til. Det kan være en direkte farlig situation.

’Når vi bliver provokeret af noget, der vækker os og får os til at tænke nyt, blive vrede, blive glade, til overhovedet at mærke, at der sker noget som helst – så er det en drivkraft og en tilførsel af energi.’ siger Anne Lindegård, konsulent i Københavns Lærerforening og master i konfliktløsning.

– I KLF ser vi folk, der er blevet syge af konflikter, der ikke er blevet håndteret. Jeg har set mange eksempler på uløste konflikter i teamene, der har haft alvorlige konsekvenser. Vi må somme tider lave pensioneringsordninger for medlemmer som følge af konflikter. Eller konflikter kan have så store psykiske konsekvenser, at det ender med afsked. MANGE VEJE TIL LØSNING – Der er en vifte af mulige handlemåder, som man kan vælge mellem. Nogle konflikter skal fx afgøres ved, at man slår op og ser, hvad reglen i en lov eller en aftale tilsiger. Andet skal afgøres ved, at man spørger en overordnet med beslutningskompetence, andet

igen skal afgøres ved, at man går i dialog og sammen finder en løsning. – Nogle konflikter kan man ikke håndtere selv, fordi der er for mange følelser i klemme, og – hvis vi nu bliver i lærerfaget – så er det i høj grad et fag, der er præget af, at man anvender sin professionalisme og personlighed i tæt forbundethed med andre. – Det vil sige, at hvis der er en kritik eller en uenighed, så er der også en stor sårbarhed, og det medfører, at en konflikt bliver farligere. Jo farligere en konflikt er, og jo mere den truer ens personlighed og identitet, desto mere kan man have gavn af hjælp i form af en uvildig styring. – I sådan en situation kan der

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

17


KONFLIKTMÆGLING

• En forståelse for konflikter som et livsvilkår. Konflikter er hverken gode eller dårlige. Hvorvidt de er konstruktive eller destruktive, afhænger af måden, de bliver mødt på, • en tillid til, at parterne bedst ved, hvad der er godt for dem, dvs. at de ses som ’eksperter på deres eget liv’, • en accept af, at der er flere virkeligheder, • at dialog er ønskelig i enhver konflikt og midlet til at nå målet, • en tillid til, at det er muligt at nå frem til gensidigt tilfredsstillende løsninger, hvis parterne vil, og endelig, • at individualitet og relation hænger sammen. ’Konfliktmægling – en refleksiv model’, af Vibeke Vindeløv, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2008.

være brug for, at en kompetent tredjeperson kan være med til at lede en proces, hvor dem, der har konflikten, går i dialog med hinanden. Det kan være et nyttigt redskab. – Konfliktmægling handler om at hjælpe mennesker til, at de selv finder en løsning på deres egen konflikt. De personer, der er i en konflikt, så at sige ejer konflikten, og derfor ejer de også løsningen. – De kan have brug for og nytte af at have en neutral tredjepart, der hjælper i en proces, hvor de finder deres egen løsning. De har selv ansvaret.

18

VI UNDVIGER KONFLIKTER Hvad hvis de kræver retfærdighed og ikke kan påtage sig et ansvar? – Konfliktmægling er et redskab for normale mennesker. Den fungerer ikke med en syg eller meget afvigende person, for de kan ikke tage vare på sig selv. Fungerer den kun inden for en bestemt kulturkreds – fx en dansk? – Nej, den er ikke kulturbestemt og slet ikke særlig dansk. Vi er i vores kultur bestemt ikke gode til konflikter. I mange situationer vælger vi at gå væk fra dem. Vi er ofte meget konfliktundvigende. – Hvis der er en konflikt på en arbejdsplads, taler man ofte uden om den, i stedet for, at de involverede parter taler direkte med hinanden om det, der er sagens kerne. Det har vi ikke særlig let ved. Og det er farligt. – Jeg tror, vi er nødt til at ændre på nogle af de andre faktorer, der gør det vanskeligt at være både leder og medarbejder på en arbejdsplads, hvor man er afhængige af hinanden, af et godt samarbejde indbyrdes, og hvor man er afhængig af både den udfordring og den tryghed, som ligger i, at konflikter ikke er farlige.

at man kan bære provokationer? – Nej, ikke kærlighed, der skal respekt, dialog og tryghed. Somme tider er der elementer af kærlighed, men det er noget andet. Det har ikke noget at gøre med venindeteam, for de kan være nogle af dem, der holder allermest orden på, at man ikke overskrider måske uudtalte grænser, for så bliver det jo farligt. – Noget af det, der kan præge såkaldte kærlighedsteam, er ikke frihed, men hold dig i din box, og lad være med at forandre dig.

AFGØRENDE I TEAMARBEJDE Er det noget, der har betydning i teamene på skolerne? – Ja, meget. De velfungerende team har fået en måde at håndtere konflikter på. De holder ikke hinanden i skak – de provokerer hinanden. Altså konstruktive provokationer, for de er ikke bange for at støde mod hinanden. – De kan godt håndtere uenigheden, og de ved måske også, at hvis de bliver uenige, så er det ikke helt så farligt. Men det har vi jo ikke lært noget om andre steder. Skal der et gran af kærlighed til,

”Det ligger uden for mæglingens grænser, at mægler kommer med forslag til løsninger eller evaluerer fremsatte løsningsforslag. Det ligger også uden for mæglingens grænser at bevæge sig ind i terapeutisk virksomhed med parterne. Og endelig ligger det uden for mæglingens grænser overvejende at anvende separate møder, fordi de umuliggør dialog.”

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

UDFORDRER LEDELSESRETTEN Konflikter i det arbejdsretslige system? – Det arbejdsretslige konfliktløsningssystem, som vi har det, er langsommeligt. Derfor du’r det ikke i forhold til arbejdspladsernes behov, for de er omskiftelige og hurtige. Hvis man ser magt- og beslutningsmæssigt på det, så hører det under ledelsesretten. – Det er klart, at en aktiv kon-

DET LIGGER UDEN FOR MÆGLINGENS GRÆNSER

Vibeke Vindeløv, professor


fliktpolitik med brug af mægling udefra, udfordrer ledelsesretten. Men ledelsesretten mestrer det sjældent. Samtidig er der tale om en videreudvikling af den selvstændighed, man gerne vil profitere af, og som konsekvens af den må man kunne løse sine egne konflikter, og det kan læres. – Der er tale om et menneskesyn, et demokratisyn, og et ejerskabssyn. Konfliktmægling er også anvendeligt på andre niveauer, men det skal bygge på frivillighed og på dialog, og man bruger det på mange niveauer som fx i retssystemet. I fx norsk lovgivning er der et krav om, at retsmægling skal være forsøgt i civilsager, før de kan føre til domfældelse. FRIVILLIGHED MEN PLIGT TIL AT TAGE ANSVAR Hvis det er vigtigt at inddrage konfliktmægling på en skole, hvordan skal man så tage fat. Er det tillidsrepræsentanterne, der skal uddannes eller teamene, eller skal vi tilkalde mæglere udefra, når noget går i hårdknude? – Det er altid godt, at så mange som muligt er uddannet, og gerne samtidigt på en arbejdsplads, fordi det legaliserer, at man italesætter konflikter, og man får skabt et fælles sprog omkring konflikter. Det i sig selv fremmer en kultur, der er aktiv i forhold til konflikter. Her drejer det sig om uddannelse og italesættelse og om aktivt arbejde omkring konflikter. – Det handler desuden om ledelsens og tillidsrepræsentantens håndtering. Enhver person kan gå ind og være behjælpelig i en konfliktsituation, men hvis man taler egentlig mæglingsassistance, som begge parter ønsker på baggrund af frivillighed, så mener jeg, at det vil være mest gavnligt at få en

uvildig tredjepart udefra. – Der kan godt være en person på arbejdspladsen med de samme kompetencer, men vedkommende bliver muligvis anset for inhabil af parterne og af den øvrige arbejdsplads og risikerer derved at blive part i konflikten. – Alle mennesker ser verden i deres eget lys, og verden ser meget forskellig ud alt efter, hvorfra man ser den. Hvis man skal værne om, at parterne har retten til deres egen konflikt og dermed også retten til at finde deres egen løsning, så skal man lade dem være i fred med det. I en aktiv konfliktkultur har de også pligt til at tage ansvar og hånd om deres konflikt. Det er nemt at sige og svært at realisere i praksis. Der er mange andre interesser i spil, for nogle vil i en konkret situation have interesse i at lade være med at gøre noget, eller finde alliancepartnere og skabe en konflikt i en større gruppe og understøtte andre ting af personlig interesse. Det er netop her, kulturen på en arbejdsplads skal sætte ramme for, hvordan man ønsker at takle konfliktsituationer. GENOPBYGNING ELLER ADSKILLELSE Hvad er en lykkelig udgang på en konflikt, en konfliktløsning? – Det er, at dem der har en konflikt, selv finder frem til noget, der for dem virker som en god løsning. Hvis vi tager udgangspunkt i et team, hvor kollegerne har misforstået hinanden, og hvor den ene har sagt noget, den anden er kommet til at tænke over, snakken er gået, og nogle sidder tilbage med en dårlig fornemmelse... – Den situation skal naturligvis bearbejdes, så de implicerede får vendt misforståelsen og udredt

nogle følelser. Det fører videre til en afklaring – jeg vidste slet ikke, at jeg gjorde dig så ked af det, alle de ting der fører videre til forståelse, genopbygning af tillid, dialog og udvikling af, at man ser potentiale i hinanden. – Men en lykkelig konfiktløsning kan også være, at man siger, at nu forstår jeg godt, hvad der er sket med dig i den her situation, men det er også blevet klart for mig, at vi to skal ikke arbejde sammen. Har man så løst konflikten? – Det kan man godt have gjort ved, at jeg har forstået dig, det gjorde jeg ikke før. Det er den professionelle side af samarbejdet. Der er noget, der fungerer og noget, der ikke fungerer. Det er ikke en fallit at erkende det. Det kan være en fallit at blive ved med at løbe panden mod en mur. – En konklusion kan godt være, at jeg er blevet klar over, at jeg ikke skal kæmpe med dig, jeg kan godt respektere dig, men du og jeg skal bruge vores kræfter hver for sig og ikke sammen. – Der er ikke nogen pligt til, at alle skal kunne arbejde sammen, men derfor kan man godt respektere hinanden og forvente noget af hinanden og diskutere, være enige og uenige. Alle egner sig jo heller ikke til at være gift med hinanden eller tage på rejse sammen, fastslår Anne Lindegård. O

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

19


KONFLIKTLØSNING

DER SKAL OPBYGGES EN AKTIV

KONFLIKTKULTUR I en god konfliktkultur ser man ikke konflikter som et onde, men som en mulighed for at blive provokeret til at lære nyt. Her påhviler der lederne et stort ansvar. Hvis man ikke tør eller magter at tage fat i konflikter, hvad enten man er leder eller medarbejder, så ender man med at jage nogen væk ved at gøre dem syge, ved at gøre dem uduelige i deres arbejde eller ved at ødelægge deres livskvalitet. Uløste konflikter tapper lærere og skoler for energi og kan ødelægge både helbred og arbejdsliv for de ansatte, er Anne Lindegårds erfaring fra jobbet.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

D

u har nævnt ledelsens store betydning for konfliktkulturen på en arbejdsplads som skolen – er lederne klædt på til opgaven? – Mine erfaringer fra arbejdet siger, at der er vekslende kvalitet, og det har mange forskellige årsager. – Der blev lavet en undersøgelse, hvor medarbejderne blev spurgt, hvilken konpetence blandt femten, som de mente var vigtigst, at deres leder havde. Her proriterede medarbejderne evnen til at løse konflikter. – Medarbejderne blev også spurgt om, hvad deres leder havde sværest ved, og her var svaret også –

20

at løse konflikter. Der er altså et felt her, der får lov til at klare sig selv. På lederuddannelsen i Københavns Kommune indgår konfliktløsning, men der skal tilsyneladende gøres mere ved det emne – hvad skal der til? – Der skal nok mange ting til. De skal vide noget om konflikters natur, men det er ikke nok at læse i en bog. Man er også nødt til at sætte sig ind i en bestemt model og have en forståelse af den og kunne mestre opgaven. – Et menneske skal også personligt udvikles til at turde gå ind i en konflikt og se den som et poten-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

tiale og være med til at udvikle en aktiv konfliktkultur på en arbejdsplads. Vigtigt er det også, at en leder får tiden til at gøre det, og at lederen prioriterer opgaven. – I dag har lederne travlt med at besvare diverse kontoropgaver til forvaltningen. Det tager meget tid, og det er blandt andet det, de bliver bedømt på af deres chefer. De bliver også bedømt på, om de har en økonomi, der hænger sammen. – Det betyder, at de ressourcer tages fra opmærksomheden på, hvad der foregår i en personalegruppe, og netop det er ekstremt vigtigt for, om konflikter er noget, man lever med, noget man ser potentiale i, og noget man håndterer og tør håndtere i tide – i stedet for at de får lov til at ulme og udvikle sig vildt og negativt. BRUG FOR LEDERENS INDSATS I AKTIV KONFLIKTKULTUR Er det ikke et helt livssyn? – Jo, det er en værdisætning og et livssyn. Men vi er alle, medarbejdere som ledere, produkter af det samfund, der har svært ved at håndtere konflikter. – Når det er sagt, prioriterer nogle ledere ikke opgaven nok. Man er jo nødt til at oplade sin røst og gå ind i det. Ledere er vigtige, fordi de sætter nogle aftryk, der går hele vejen ned gennem organisationen? – Det må man sige. De har brug for at skabe en aktiv konfliktkultur – det er den proaktive del af konflikthåndtering. Den danner grundlaget for et åbent og aktivt syn på konflikter, hvor man ikke ser dem som et onde, men som en mulighed for at blive provokeret til at lære noget nyt. – Når konfliktkulturen er etableret, kan det medføre, at nogle vil sige, at sådan et sted vil jeg ikke


være, fordi det er for hårdt for mig, eller det bryder jeg mig ikke om, eller det betyder, at jeg ikke kan få min vilje på den måde, jeg plejer. Jamen, så må de pågældende flytte et andet sted hen. – Man kan mene, at det er vel nok forfærdeligt, at man jager nogen væk. Men hvis man ikke har en aktiv konfliktkultur, hvis man ikke tør eller magter at tage fat i konflikter, hvad enten man er leder eller medarbejder, så ender man med at jage nogen væk ved at gøre dem syge, ved at gøre dem uduelige i deres arbejde eller ved at ødelægge deres livskvalitet. Også det produkt, man har ansat dem til at levere på et forholdsvis højt niveau, går man glip af. – Især lærerfaget, der benytter sig af dialog og som fordrer, at man er dygtig til at indgå i samarbejde med elever, forældre og mange andre parter på ens eget ansvarsniveau, dér vil der opstå konflikter.

– Hvis man ikke kan løse dem, sker der et ressourcespild både på den menneskelige og den økonomiske side, og hvem er tjent med det? – Men hvis man vil kunne løse konflikter og være aktiv i sin konfliktkultur, er det en vanskelig opgave, og der findes ingen tryllemidler. KULTUREN UD PÅ SKOLERNE Hvordan får vi en god konfliktkultur bredt ud på skolerne, skal det være en del af TR-uddannelsen? – Ja, i hvert fald det med at forstå betydningen af en aktiv konfliktkultur, men også i den forstand, at tillidsrepræsentanten skal kende sine egne muligheder og begrænsninger, for TR er en kasket, en magtfaktor, og man er placeret et bestemt sted med både muligheder og forhindringer. Ofte vil en udefra kommende kompetent tredjepart være at foretrække. Det er dyrt at hente hjælp udefra?

Anne Lindegård: ’En konflikts udviklingspotentiale er udnyttet, når de konfliktende parter lander et sted, hvor de kan tage et nyt afsæt og skabe samarbejde, dialog – eller komme videre på en ordentlig måde hver for sig.’

– Det kan blive meget dyrt at lade være. Det medfører ind imellem sygemeldinger og fald i produktivitet. Børnene skal jo opnå gode resultater i skolen, og det skal vi gøre så godt som muligt, naturligvis. Men hvis energien går til alt mulig andet, så bliver det dyrt. MANGE ULØSTE KONFLIKTER BEHANDLES I KLF Hvis det kniber – hvem kan man ringe til? – Arbejdsmiljø København er rigtig gode. De går gerne ind i asymetriske konflikter, dvs mellem fx ledelse og en flerhed af medarbejdere. – Der er også konflikter, der fylder rigtig meget i KLF’s sekretariat. De tager tid, og de tapper skolerne for energi, og det ødelægger desværre mange mennesker. Hvornår er en konflikts udviklingspotentiale udnyttet? – Det er den, når de konfliktende parter lander et sted, hvor de kan tage et nyt afsæt og skabe samarbejde, dialog – eller komme videre på en ordentlig måde hver for sig. – Man bliver et stærkere og modigere menneske af at gå gennem en konflikt. Det kan man profitere af resten af livet både professionelt og privat. – Hver gang man er kommet gennem en konflikt og er kommet ud et sted, er man blevet klogere og mere vis på sig selv og fået et bredere udsyn, det giver mere sikkerhed, lyder det fra KLF’s konsulent Anne Lindegård. O

’Konfliktmægling – nøglen til fremtidens konfliktløsning på det kommunale arbejdsmarked?’, masteropgave af Jette Gade og Anne Lindegård, Københavns Universitet, 2010.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

21


K

Ø

B

E

N

H

A

V

N

S

K O M M U N E S K O L E

NU SOM MÅNEDSMAGASIN Nye tider – nye skikke. De digitale medier er over os. KLF satser på mangfoldig kommunikation og kommer med på beatet. KK skal fremover udkomme én gang om måneden − frem for som nu hver 14. dag − i et spændende samspil med en fornyet hjemmeside og de sociale medier.

AF JAN TROJABORG, FORMAND FOR KLF

F

acebook, Twitter, smartphones, apps – you name it – flere og flere er på, live all the time. Er der så nogen grund til at bibeholde et hæderkronet organ som KK med selvstændig plads i Borgerrepræsentationens presseloge og med 104 år på bagen? Ja, for KK kan gå i dybden og give baggrund, og så kan man have det med sig overalt og være uafhængig af netværk, strøm og batterier. Og så er bladet en personlig hilsen fra foreningen til hver enkelt medlem med budskabet: du er en del af det store fællesskab, og vi har noget at fortælle dig. I øvrigt går det også til andre 22

trofaste læsere og bidragydere som politikere, forvaltning og Skole og Forældre. Det store MEN er den eksplosive vækst og brug af de nye digitale og sociale medier, der kæder folk sammen på nye lynhurtige måder, der giver mulighed for umiddelbar feedback. Bestyrelsen har derfor i lang tid drøftet, hvordan foreningen bedst kommer i kontakt med såvel medlemmer som omverden og vice versa. ØKONOMISKE UDFORDRINGER Københavns Lærerforening er nu langt inde i fusionsprocessen med DLF, og det betyder, at vi skal

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

slanke vores økonomi. Når vi når frem til 2017, er vores kontingentbidrag til Vandkunsten (DLF) steget med 5 mio. kroner om året til i alt 10 mio. kroner. Selv om der er nogle år til, skal vi allerede nu begynde at begrænse de faste driftsudgifter, der for KK’s vedkommende er på 2,1 mio. kroner ud af et samlet budget på 25,5 mio. kroner. Ved at reducere antallet af udgivelser fra 19 til 10 pr. år vil der kunne spares cirka 500.000 kroner på trykkeudgifter og porto. KOMMUNIKATIVE UDFORDRINGER Nogle er på Facebook hver dag og måske endda i mange timer. Andre kunne ikke drømme om at få en profil dér. Folks måder at hente viden og nyheder er vidt forskellige afhængig af alder og temperament. Hvor KK for 10 år siden havde en enestående trofast læserskare, der brugte lang tid på at sluge bladet, er billedet i dag mere broget. Der er stadig de vedholdende, men der er også de yngre kolleger, der i højere grad orienterer sig via andre medier. Samtidig med ændrede læsevaner er der også sket en kolossal hastighedsforøgelse, hvor der fx sendes nyheder døgnet rundt minut for minut. Som formidler skal man derfor operere med to begreber, det dagsaktuelle og de tidsaktuelle. Den virkelighed forholder Danmarks Lærerforenings sig selvfølgelig også til. Derfor kommer ’Folkeskolen’ fremover kun hver 14. dag i samspil med en levende og fornyet hjemmeside med de sociale medier knyttet til. Den kurs følger vi også. Debatsiderne vil nok fortsætte i


KLF har i en forsøgsperiode udviklet hjemmesider, facebook sider, sms-funktioner, videoindslag på KLFTV og senest også podcast. Alle elementer skal til næste år spille sammen med en levende hjemmeside som digitalt udgangspunkt og KK som månedsblad. en årrække, men behovet for en hurtig tovejskommunikation må tilfredsstilles via medier som Facebook og Twitter og en interaktiv hjemmeside. DEN KØBENHAVNSKE LØSNING Lige som vi har vores egen bank – KLFbank – har vi i halvandet år haft vores egen tv-kanal KLFTV med et budget på 100.000 kroner om året. Med 9 færre KK’er sparer vi som nævnt 500.000 kr. om året. Dermed har vi 600.000 kroner til rådighed. Sparemålet på det kommunikative felt er sat til 250.000 kroner, således at der fra 1. januar 2012 vil være 350.000 kroner til aflønning af freelance bistand og til den nødvendige teknik. KK’s redaktør Peter Garde skal både forestå omlægningen af KK og sammen med Frydendalsvej 24 udarbejde de platforme, der kan kombinere KK med video, hjemmeside og de sociale medier bistå-

et af freelancere, hvilket vil ske glidende fra årsskiftet. NY HJEMMESIDE Der er nu igangsat et arbejde med at udvikle en fornyet tidssvarende og levende hjemmeside. Her skal der fortsat kunne findes de oplysninger, der ligger på den nuværende side. Der skal også være aktuel information, små artikler produceret af KK, reportager fra begivenheder i byen, KLFTV med live indslag fra særlige begivenheder mv. Der kommer med andre ord mere liv i kludene. Ved hjælp af de sociale medier skabes der interaktiv kontakt til medlemmer og interesserede, så der både bliver plads til debat og dialog, solid faglig og politisk information og grundig journalistik. Sms-servicen sættes i svingninger, lige som emails fx i form af nyhedsmails får liv.

KOMMUNIKATIONSPOLITIK Denne skelsættende beslutning om omlægningen er ikke taget fra dag til dag. Der har længe været overvejelser om foreningens måde at kommunikere på også stimuleret af medlemmers kritiske indspark. På bestyrelsens konference 9.-10. juni var der en lang og indgående første drøftelse. Siden er emnet blevet behandlet på adskillige møder. Beslutningen blev taget 29. august. Tilbage står at formulere en samlet kommunikationspolitik og -strategi, hvilket vil ske i løbet af efteråret. Vi er som beskrevet presset både på den økonomiske og på den kommunikative front. Men ved at fastholde vores livline gennem flere menneskealdre KK og kombinere bladet med de moderne muligheder, mener jeg, at vi opnår den bedst mulige kontakt mellem medlemmer, omverden og foreningen. O

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

23


NIELS-VILHELM SØE

KOMMENTAR

Faglighed: bogstaver, deres sammensætning og symbolværdi op til valget.

TIL KONFERENCE MED FAGLIGHEDSUDVALGET ELSE JOHANSEN, TR, HUSUM SKOLE

M

ed budget 2011 blev der nedsat et faglighedsudvalg, som op til budgetforhandlingerne skal komme med løsningsforslag til, hvordan man kan styrke det faglige niveau i folkeskolen. Udvalget har udarbejdet en række anbefalinger, der blev præsenteret en lun augusteftermiddag i Multihallen på Vesterbro Ny Skole. Jeg fandt mig selv i selskab med borgmestre, ledere og andre gode folk fra diverse områder i forvaltningen. Selv Frank Jensen var til stede, så jeg tænkte, at jeg var sammen med de bedste folk af alle slags. HVORFOR IKKE LÆRERE MED? Else Sommer og Anne Vang inviterede. Selv blev jeg inviteret med af min leder. Jeg tænkte, at det var et godt initiativ, og at vi alle kun 24

kan være interesserede i, at fagligheden er så høj som muligt i folkeskolen, så længe vi også får alle andre aspekter af læring med. Jeg var derfor åben og lydhør over for alle de gode forslag. Men jeg undrede mig i løbet af eftermiddagen: Var jeg nu virkelig sammen med de bedste folk af alle slags? Hvor var så alle de, der var ligesom mig? Hvor var alle TR’erne? Jeg fandt ud af, at kun lederne havde fået en invitation til eftermiddagens konference. Det var derfor ledernes ansvar at invitere deres TR med. Det siger en hel del om faglighedsudvalgets tilgang til arbejdet. Det siger endnu mere om en god del af ledernes tilgang, at der var så få TR’ere. Der var nemlig mange skoler, der var repræsenteret med to ledere!

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

Panelet, der repræsenterede faglighedsudvalget, talte godt og længe om deres gode intentioner på lærernes vegne. Var der lærere i panelet? Ikke en eneste! Var der lærere i den følgegruppe, som faglighedsudvalget havde lyttet til? Ikke en eneste! Men vi skal ikke være i tvivl om, at de alle vil os det bedste. Det er jo dejligt at få at vide. Dejligt, at der er gode folk, der passer på os lærere og sørger for, at vi får mulighed for at udvikle os i takt med tiden. Det er alt sammen til elevernes og vores eget bedste, kunne man forstå. Hvordan kan det så være, at den eneste fra panelet, der kunne se om bag facaden, var Jens Boe Nielsen, rektor for Nørre Gymnasium? Hvordan kan det være, at han som den absolut eneste, påpegede, at lærerne tydeligvis yder en kæmpe indsats? At lærerne afleverer nogle på alle mulige måder intelligente elever til et videre forløb på blandt andet gymnasierne. Hvor blev respekten fra egne rækker af? Men jeg siger mange tak til Jens Boe Nielsen på egne og kollegers vegne. Jeg ville blot ønske, at andre så tingene i samme perspektiv. HVEM HAR ANSVARET? Da det var tid til debat, fornemmede jeg et vist hul i tilliden mellem nogle af lederne og deres medarbejdere. Blandt andet blev udvalgets idé om et sommeruniversitet for lærerne debatteret. Udspringer forslaget af en udpræget mistillid til lærernes forvaltning af arbejdstiden? Hvem har egentlig ansvaret for, at den mistillid gøres til skamme? Hvem har ansvaret for, at der i det mindste kan være en tålelig omgangstone, når folk inden for samme fag er i samme sal?


Der er kun ét svar på de spørgsmål: Lederne, forvaltningen og politikerne! For det er med al tydelighed kun dem, der lyttes til, når lærernes og elevernes forhold debatteres. Anne Vang blev spurgt, om der følger ressourcer med alle de gode ideer, som faglighedsudvalget er udkommet med. Det bekræftede hun med et smil. Da hun senere blev adspurgt mere direkte, svandt de 30 mio. kr. ind til måske kun at

være 5 mio. kr. Men det er jo også penge! Er skolen blevet degraderet til kun at være en politisk kampplads? Tror politikerne, at det ikke koster på arbejdstiden og arbejdsmiljøet, når vi igen skal løbe i nye retninger, fordi der går valgkamp og politik i det? Og at vi smiler sødt dertil? Svarene blafrer måske derude et sted. O

Svar fra børne- og ungdomsborgmesteren:

LÆRERNE BLIVER HØRT OM FAGLIGHED AF ANNE VANG, BØRNE- OG UNGDOMSBORGMESTER

K

øbenhavn har dygtige lærere, der hver dag leverer en kæmpe indsats. Netop derfor er hovedfokus i Faglighedspakkens anbefalinger også at gøre dygtige lærere endnu dygtigere gennem målrettet efteruddannelse. For skolens største ressource er de mennesker, der befolker dem. Det er godt, for der er ingen tvivl om, at læreren er omdrejningspunktet for en god folkeskole og en god faglighed. Derfor er der heller ingen tvivl om, at lærerne skal høres, når vi som kommune kommer med forslag til, hvordan fagligheden kan løftes i de københavnske folkeskoler. Else Johansen skriver i sit indlæg, at lærerne ikke var repræsenteret i de forslag, som Faglighedsudvalget fremlagde på en konference forleden. Det er ikke rigtigt. I den følgegruppe, som Faglighedsudvalget har sparret med under deres arbejde, var lærerne repræsenteret i form af Københavns

Lærerforening, og på selve konferencen holdt to lærere fra Brønshøj Skole et ganske fremragende oplæg om, hvordan de arbejder med undervisningsdifferentiering. I udmøntningen af Faglighedsudvalgets anbefalinger, som blandt andet peger på netop mere undervisningsdifferentiering, skal lærerne også på banen. En af Faglighedsudvalgets vigtigste anbefalinger handler om, at skolens praktikere – lærerne – skal udarbejde en fælles tolkning af, hvad der ligger i begrebet undervisningsdifferentiering, så det kan blive et godt og forståeligt redskab i arbejdet ude på skolerne. Denne tolkning skal danne udgangspunkt dels for videre politisk arbejde med at skabe de rigtige rammer og tilvejebringe de rigtige redskaber for undervisningsdifferentiering – dels for den efteruddannelsesindsats, Faglighedsudvalget indeholder. O

DANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL Naturvidenskab på Hovedbanen Torsdag 29. september indtager skolerne Københavns Hovedbanegård som led i Dansk Naturvidenskabsfestival. Skolerne kan være med både som formidlere og som gæster. Årets tema er ’Lys og luft’. Din klasse kan formidle noget inden for naturvidenskab og teknologi. Kom med spændende opfindelser, opstillinger eller noget folk kan prøve. Målgruppen er skoleklasser og tilfældigt forbipasserende. En god måde at fortælle den gode historie om din skole. Få masser af inspiration på www.formidling.dk Mød os under uret torsdag 29. september kl. 10-12.30. Kontakt: piamoe@buf.kk.dk Pia Mølholm, Utterslev Skole, tlf. 82 32 15 00. Naturvidenskab på Lygten Fredag 30. september indtager skolerne på Bispebjerg og Nørrebro den gamle station Lygten og pladsen foran. Vi er en del af Dansk Naturvidenskabsfestival. Skoler på Bispebjerg og Nørrebro kan være med både som formidlere og gæster. Kom og se og prøv spændende opfindelser, opstillinger. Målgruppen er skoleklasser, børnehaver og tilfældigt forbipasserende. Arrangør: Utterslev Skole. Mød os på Lygten fredag 30. september kl. 9.30-12. Kontakt: Bo.flugge:thrane@ skolekom.dk eller Utterslev Skole: Tlf. 82 32 15 00.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

25


BR-KOMMENTAR

HVAD VI LÆRTE AF AMAGER TINE HARDEN

AF KASPER JOHANSEN, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

D

en radikale gruppe forpligtede sig i budgetforlig 2011 til at indgå i en beslutning om at foretage strukturændringer på fire skoler på Amager med det formål at skaffe kapacitet i en tid med stigende børnetal. I tankerne, der også indebar en stor skolesammenlægning, men som alle høringssvar blankt afviste, lå også et ønske om at skabe en bedre fordeling af elever, men desuden også en vision om at skabe et mere attraktivt udskolingsmiljø i den stadige stræben efter, at flere af vore store elever klarer sig bedre på ungdomsuddannelserne. Som politikere er vi nødt til at forholde os til den problematik. Desværre er forslaget endt med at fremstå som en skrabet økonomisk løsning, hvor det endda ligger i forslaget, at der skal flere penge til, end dem man afsatte i budgetforliget for at få det til at hænge sammen. Den situation har – ikke overraskende – skabt frustration i området, hvor de lokale skolebestyrelser har fået en klar afvisning af deres såkaldte Model 4, der indebærer udbygninger – et løsnings-

26

forslag der dels ikke udfolder visionen om at skabe et nyt ungdomsmiljø, dels vil være for dyr at gennemføre med den nuværende københavnske byggestandard. Vi radikale gik med i forliget 31. januar, samme dag som der var indkaldt til borgermøde på Amager med overskriften ’tendenser fra høringssvarene’. De fremmødte borgere fik mere end det – de fik en afgørelse. Det er ikke usædvanligt – snarere tværtimod – at politikerne ligger vandrette i dagene efter en høringsfrist, der i dette tilfælde var 21. januar, for at træffe en afgørelse. Det skete også her – men det burde man jo så bare have sagt, at man ville… Kort sagt – det har ikke været lige kønt kommunikeret hele vejen igennem. RADIALE MÅL MED FORLIGET Vi har fra radikal side kæmpet for følgende i udmøntningen af strukturplanen: • at der ikke skal ske unødigt mange skoleskift på få år, • at der skal være en meget tæt og forpligtende dialog mellem skoler, forvaltning, forældre m.fl.,

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

Kasper Johansen, skolepolitisk ordfører, Det Radikale Venstre, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

• at det sikres, at Dyvekeskolen får ekstra hjælp og tydelig opbakning til en positiv proces på pædagogisk indhold og fysiske rammer, • at der tilbydes ’brobygningslektioner’ i 6. klasse, der forbereder til udskolingen. Det fik vi. DEN VIDERE INDSATS Fremadrettet lovede vi radikale at arbejde for: • at der fandtes flere midler til de personalemæssige udfordringer, • at der fandtes flere anlægsmidler end de afsatte 7 millioner kroner til Højdevangens Skole, • at processen i høj grad fortsat bør hvile på lokale indspark, ønsker og behov, der skal realiseres på en meget bedre måde, end man hidtil har formået, • at vi politikere fortsat tager ansvar for at skabe rammerne for tryghed, faglighed og frihed til lo-


DEBAT

kale løsninger for lærere, skolebestyrelser og elever på skolerne. OG SÅ VI HAR LÆRT NOGET Diskussionen om hvorvidt Model 4 var for dyr, hvis den skulle gennemføres efter københavnske standarder, har medført, at vi har taget initiativ til at få gennemgået og revideret byggepriserne, så det ikke kun er tomme nøgletal, men reelle beregninger vi arbejder ud fra. Vi forstår den skepsis der var, men stoler dog fortsat på, at Børne- og Ungdomsforvaltningen har givet og fortsat vil give korrekte oplysninger baseret på en grundig sagsbehandling. Vi er meget bevidste om, at vi kræver meget af lærere, ledelser, pædagoger, børn og forældre i den tid, der kommer. Vi skal fra radikal side gøre vores til, at processen bliver fremadrettet og konstruktiv, så der i sidste ende er grobund for fortsat udvikling af fire gode skoler i en ny struktur. Som politikere har vi meget at lære af denne sag. Skellet mellem hvad politikere synes, de gør, og det folk oplever, må ikke være så stort, som det har været i denne sag. Jeg glæder mig over, at der nu er plads i budgettet til at finde flere penge til udskolingsskolen, end de oprindeligt afsatte 7 millioner. Der er opstået myter om denne sag, som ingen er tjent med, også selv om alle demokratiske spilleregler er fulgt. Det er vigtigt at sige. Jeg tror det ender godt – at vi får et fantastisk skoletilbud. Vi politikere er blevet mindet om, at vi skal skabe de bedste rammer – og vi skal kommunikere bedre. O

U

nder denne overskrift er et flertal i Borgerrepræsentationen klar til at bruge 30 mio. på et løft til den københavnske folkeskole. Det kan man læse i Politiken 15. august. 2011. Et af forslagene er, at lærere skal på obligatorisk ’sommeruniversitet’ den første eller sidste uge af sommerferien. Her skal der ’pøses’ viden på dem og skabes et fagligt fællesskab, som ikke betyder vikar i elevernes undervisning. Københavns gode økonomi skal bruges til at rejse byens skoler indholdsmæssigt, udtaler Anne Vang og Frank Jensen til Politiken 15. august. Ifølge Politiken er der bred opbakning til forslaget. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti tilføjer, at skoleferien er elevernes sommerpause og ikke en ferie for lærerne (!). Sommeruniversitetet er ikke en tosset idé. Lærere vil meget gerne efter/videreuddanne sig. Men det er noget vrøvl, at lærere holder mere ferie end andre. Så stærk en fagforening er vi dog ikke. Lærernes arbejdstid er koncentreret på elevernes skoledage, fordi det er sund fornuft. Det er beskæmmende, at næstformand for Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsudvalg, Rasmus Jarlov, intet ved om lærernes arbejdstid og slår politisk plat på, at lærerne holder ferie i meget lange baner. Men pyt, det kan vi nok leve med. Det er meget værre, at KLF er forholdt et politisk besluttet krav om besparelse på cirka 35

millioner kroner på lærernes arbejdstid for skoleåret 12/13. Som fagforening har vi været i forhandlinger og som konsekvens meddelt skriftligt, at grænsen er nået ved et langt lavere tal. Efterfølgende er man i den politiske ledelse på Rådhuset gået i pressen med, at Københavns gode økonomi skal løfte byens skoler med 30 millioner. Millioner skaffet via besparelser på lærernes arbejdstid, hvilket dog ikke fremgår i pressen(!). Det ligner politisk plat og falsk markedsføring. I dette skoleår er vi 171 færre lærere end sidste år til trods for, at elevtallet er steget med 400. Hvis besparelserne for skoleåret 12/13 vedtages, så er vi endnu færre lærere til flere elever. Er det et løft af den københavnske folkeskole? Det ønsker jeg et svar på. Jane Pilegaard, formand for fagligt udvalg i KLF’s bestyrelse Indlægget blev ved en fejl ikke bragt i sidste KK, den lidt sene reaktion skyldes altså ikke, at KLF’s faglige udvalg er specielt langsomt i optrækket, red. Redaktionen har inviteret næstformand for Børne- og Ungdomsudvalget, Rasmus Jarlov, Det konservative Folkeparti, til at besvare indlægget. Han tilkendegiver, at han er korrekt refereret, men at han ikke ønsker at besvare indlægget fra Jane Pilegaard. T

KK’S MAIL: KK@KK-KLF.DK

LÆRERE I KØBENHAVN SKAL ARBEJDE I FERIEN

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

27


SØG OG FIND I KK’S DATABASE

Alle artikler, kommentarer og debatindlæg i KK siden januar 2001 kan hentes i KK’s database. Klik ind på KLF’s hjemmeside: www.klf-net.dk – klik på Artikelsøgning over forsidebilledet.

KLF’S EGEN BILFRI Ø

Børn elsker at fange krabber og kæle med dyr Så tag dem på ø-ferie på vores egen ø Torø ved Assens på Fyn. Du kan nå de to pragtboliger, der ligger 100 meter fra vandet, på to timers bilkørsel fra København, og så har I fred og ro for alle pengene – 3.500 kroner/uge. Se nærmere på herlighederne på www.klf-net.dk og bestil hos Kolonierne: 33 25 44 25.

28

T

SE FOTO OG TV-KLIP FRA TORØ PÅ WWW.KLF-NET.DK

Svar fra børne- og ungdomsborgmesteren: Mere undervisning og faglighed i folkeskolen Der findes mange myter om lærernes arbejdstid: At lærerne har ferie i meget længere tid end alle andre og arbejde langt mindre. De myter skal vi som politikere ikke hoppe på. Vi skal have respekt for lærerfaget – og for at der ud over selve det at undervise findes mange andre nødvendige opgaver: Vejlederfunktioner, skole-hjemsamarbejde, teamsamarbejde og meget mere. Samtidig har vi imidlertid en forpligtigelse til hele tiden at blive bedre til at bruge jeres kræfter effektivt. En af måderne at gøre det på er ved at give gode muligheder for efteruddannelse og intern sparring, så dygtige lærere kan blive endnu dygtigere. Derfor går jeg ind for et sommeruniversitet. Her skal lærerne mødes på tværs af skoler – med den dynamik og det fællesskab, det giver. Og her får lærerne en ret til efteruddannelse. Det er klart, at noget af tiden til efteruddannelse skal tages fra den tid, der bruges på det i løbet af året, så hver dag bliver en smule kortere. Ellers hænger tingene ikke sammen. Ydermere skal der afsættes ekstra midler til efteruddannelse. Ved at placere den ekstra efteruddannelse i et sommeruniversitet, kan vi få efteruddannelse uden en masse vikartimer til følge. Jeg har – sammen med forvaltningen – inviteret KLF til at deltage i den konkrete udformning af sommeruniversitet, så de gode tanker også udmønter sig i noget, der holder vand. Det bringer mig til lærernes undervisningstid. Vi har indgået en aftale med KLF om at hente 20

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

millioner kroner på det aftalebestemte område. Yderligere 10 millioner kroner hentes på kasse 3. Samlet betyder det, at 15 timer om året pr. lærer konverteres fra anden arbejdstid til undervisningstid. Det mener jeg godt, at jeg kan stå politisk på mål for. Hele øvelsen er nødvendig, fordi kommunen hvert år effektiviserer to procent af sit budget for at have penge til nye initiativer. De nye initiativer forhandler vi om i løbet af september ved budgetforhandlingerne. Frank Jensen og jeg har valgt i forhandlinger, at vi gerne vil have, at en del af pengene går til folkeskolen. Det er der absolut intet fordækt eller falsk markedsføring i. Jeg håber tværtimod, at vi lykkes med det. Anne Vang, børne- og ungdomsborgmester

FORENINGEN NORDEN Workshop om skandinaviske sprog i Malmö 12. oktober kl. 9.30 til 16.30, Malmö högskola, sal D222, Nordenskiöldsgatan 10, anmälan senast den 2 oktober. Dagen är kostnadsfri och lunch och kaffe ingår, rejse dækkes ikke. På programmet er blandt andet: De skandinaviska språken, Arne Torp, professor i nordisk språkvetenskap. Två valbara workshoppar: A. Grannspråk inom litteraturen (7–9), B. Arbeta med ord och grannspråk (4–6). C. Grannspråk genom film (7–9), D. Grannspråk inom litteraturen (4–6). Två valbara workshoppar: E. Arbeta med ord och grannspråk (7–9) F. Grannspråk genom film (4–6). Finansiering av nordiska skolprojekt – Internationella programkontoret, Nordiska kulturfonden.


LÅNEFORENINGEN Låne billigt? Skal din bolig sikres mod fremtidige vandskader? Skal du på solskinsferie i efterårsferien? Skal der sættes penge ind på pensionsopsparingen? Har du brug for et billigt lån? Kontakt Låneforeningen på www. LfL.dk Renten har været på 3,09 % p. a. i over et år. Bestyrelsen

MINDEORD Klaus Munck I januar 2010 blev Klaus indlagt på Rigshospitalet. Efter måneders undersøgelser fik Klaus at vide, at han led af en meget sjælden og alvorlig hjernesygdom. Før indlæggelsen informerede Klaus sine kolleger om sine symptomer, og han gav udtryk for, at han gerne modtog besøg fra både lærere og elever.

Elever på besøg skubbede Klaus rundt på hospitalet i hans kørestol, og kolleger fik detaljerede beskrivelser af de meget alvorlige undersøgelser han gennemgik. En målrettet behandling blev indledt, og kemoterapi og store doser binyrebarkhormon holdt sygdommen i ave, og Klaus gik fuld af livslyst i gang med genoptræningen. Klaus skulle genoptræne sin motorik helt fra bunden. Hans første delmål var selv at drikke en kop kaffe, det kostede mange kræfter og en del porcelæn; men det lykkedes, og han fortsatte sine fremskridt. Efter endt genoptræning i august 2010 fik vi Klaus tilbage. Han insisterede på fuldt skema fra begyndelsen og var igen den lærer, der mødte tidligst og forlod skolen senest. Når vi trådte ind på lærerværelset om morgenen, sad Klaus og indtog sin morgenmad suppleret med et arsenal af forskellige piller. Han talte ikke om sygdom, men om ændrede livsvilkår. Han fortalte om sine mål. Fiskeriet og jagten skulle igen indgå som del af hans fritid. Klaus var primært lærer i naturfagene og matematik i de ældre

’Vi læser for livet’ – se video om KLF’s læsekampagne. ’Ordet er frit’ – se video om læsekampagnen. Initiativtager og kommunikationsdirektør Lars Møller fortæller om projektet.

’Ordet er frit’ – hør podcast om læsekampagnen via www.laesforlivet.dk

BIBIANA

Anmäl dig på www.skolverket. se/nordiska_sprak Vid frågor kontakta Birgitta Engman, Föreningen Norden, tel. 085061 1317, birgitta@norden.se

BIBIANA Forunderlige fortællinger fra hele verden. 123 børneillustrationer er indtil 6. november udstillet i Field’s. Alle værker er prisvindende fra Biennalen i Bratislava, der uddeler det, der anses for de mest anerkendte internationale priser inden for børnebogsillustrationer. Udstillingen er primært målrettet børn i alderen 5 til 11 år. Børnene kommer på en rejse igennem tre scenarier, til lands, til vands og i luften. Målet med udstillingen er at skabe en kulturoplevelse af høj kvalitet med illustrationer, der formidler hele verdens fortællinger i børnehøjde. Der er udarbejdet undervisningsmateriale med grundige forløb til de enkelte klassetrin. Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i illustrationen som redskab for en fortælling. Materialet er udviklet særligt til 0.-5. klasse med fagene dansk, billedkunst, historie, geografi og kristendomskundskab for øje. Materialet kan rekvireres gratis via: www.bibianacopenhagen.dk BIBIANA, Fields Exhibition Zone, Plan 2, Arne Jacobsens Allé 12, 2300 S

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

29


klasser, men var også dybt engageret i undervisning og klasselæreropgaver for nogle af vore små elever. Klaus var en fantastisk spændende, engageret, vidende og igangsættende lærer, der kunne udfordre sine elever på eminent vis. Han var unik! Han var temperamentsfuld, som dækkede over alt det fantastiske, han gerne ville lave med sine elever. Han var bare dybt engageret i såvel sit skolearbejde som alle hans andre interesser i naturfagsprojekter mm. Ud over sit arbejde i skolen deltog Klaus også aktivt i arbejdet i forskellige faglige foreninger, og han fortalte stolt om et velfrekventeret kursus, han havde udviklet og gennemført med stor succes så sent som i sommerferien. Klaus nåede flere fisketure og fik udnyttet sin jagt inden sygdommen brød ud igen, og Klaus sagde farvel. Klaus’ død er et tab for skolen, menneskeligt som fagligt.

Vi glæder os til at se både alle de ’gamle’ og alle de nye pensionerede børnehaveklasseledere. Og ja, skal vi ikke finde en bedre og især kortere titel for vores lille klub. ’Pensionerede Børnehaveklasseledere’ er næsten ikke til at sige og endnu værre at skrive. Send forslag til isobelhansen@ gmail.com eller kom med det 6. oktober. Der er desværre ingen præmie for det bedste forslag, kun æren.

Medarbejdere og ledelse på Sølvgades Skole

Temadage Utterslev Skole, naturfaglig profilskole, inviterer til temadage: Torsdag 27/10 Faglig literacy / Faglig læsning Tirsdag 22/11 Dataloggere Tirsdag 17/1 Innovation i undervisningen Tirsdag 7/2 Darwin Torsdag 1/3 Linnè Torsdag 29/3 Nysgerrig Per Torsdag 19/4 Grønt Flag Grøn Skole Tirsdag 8/5 Legomind storm/ Wedo Torsdag 7/6 Faglig literacy / Faglig læsning Alle dage fra kl. 14.15-16.15 på Skoleholdervej 20, 2400 NV. Læs mere på Intra Fællesnettet eller Utterslev Skoles hjemmeside

PENSIONEREDE BØRNEHAVEKLASSELEDERE Tur til Frilandsmuseet Det er rart hver gang at kunne skrive, at den forrige tur var hyggelig og vellykket. Turen til Frederiksberg Have i august var ingen undtagelse. Bagefter besøgte vi Det Kongelige Haveselskabs Have og fik eftermiddagskaffe på en café i nærheden. Næste tur er torsdag 6. oktober og er på Frilandsmuseet, Kongevej 100, 2800 Lyngby, hvor vi mødes ved hovedindgangen kl. 11. Bus 184 og 194 kører dertil fra Lyngby S-togs station. 30

Med venlig hilsen Isobel Hansen

NATURFAGLIGE TEMADAGE

Rosenbiller på job.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

under Naturfaglig profil. Tilmeld: Anette.vestergaard6@skolekom.dk

UNDERVISNINGSTILBUD

To skægagamer der deler en hvæsende kakerlak.

Gratis at kæle med en slange På Utterslev Skole kan din klasse møde ægte levende kryb og kravl. I skolens terrarium må eleverne fodre en agave, kæle med en slange, undersøge en bille eller udfordre skæbnen ved at holde en krebs. Med udgangspunkt i de levende dyr, tilbyder vi undervisning og oplevelser for alle klassetrin. Forløb kan tilpasses efter jeres valg, fx: • Livsbetingelser • Tilpasning • Evolution • Kamoflage Undervisningen er gratis og kan foregå på alle hverdage efter aftale, dog max. en klasse pr. dag. Kontakt Bo Flügge Thrane for at lave en aftale: bo.flugge.thrane@skolekom.dk Pia Mølholm

KØBENHAVNS LÆRERFORENING WWW.KLF-NET.DK MAIL: KLF@KLF-NET.DK


NOTER BUF-konference om overbygningen Endnu bedre undervisning i overbygningen – hvordan? Tirsdag 11. oktober har Pædagogisk Faglighed – BUF, arrangeret en inspirationskonference om udfordringer i overbygningen. Ungdomsforsker Noemi Katznelson fortæller om polarisering i ungdomsgruppen, rektor Stefan Hermann, Metropol, taler om enhedsskole og differentiering. Der er også oplæg fra EVA om undervisningsdifferentiering og fra Fredericia Kommune om kommunens erfaringer med linjer i overbygningen. De 4 københavnske udskolingsdynamoskoler fortæller om deres indsatser oma. Timelding via BUFakademi senest 1. oktober. Yderligere oplysninger: niraas@buf.kk.dk Nina Raaschou IT-millioner syltes Folkeskoler landet over er havnet i en politisk syltekrukke. Den borgerlige regering lovede før jul 500 mio. kroner til forbedring af it i undervisningen, men godt ni måneder senere har skolerne ikke set en eneste krone. Og det til trods for at, der ligger 174 millioner klar til udbetaling. Undervisningsminister Troels Lund Poulsen lover nu, at der sker noget, men folkeskolelærerne er skeptiske. Ugebrevet A4

DEADLINE FOR KK 15

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING AFHOLDES FREDAG 28. OKTOBER OKT OBER KL. 15 TIL 19 I KORSGADEHALLEN

EFTER GENERALFORSAMLINGEN ER DER MIDDAG · UNDERHOLDNING · MUSIK · DANS

FRIST SIDSTE F O R AT DE SIG TILMEL GEN ER M I D DA G F R E DA BER 7 . O K TO

DER UDKOMMER 5. OKTOBER ER FREDAG 23.SEPTEMBER

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

31


PETER GARDE

Danskeres fritidshuse og pernanente bosættelse i Sydsverige har stimuleret ønsket om at udvikle samarbejde og integration i Øresundsregionen.

INTEGRATION I ØRESUNDSREGIONEN Skole i Malmø med svensk-danske klasser ønsker samarbejde med skoler i København.

M

ange danske har i det seneste halve århundrede anskaffet sig et fritidshus i Sverige, og i de sidste ti år har et stort antal danske familier slået sig ned i Skåne som helårsbeboere. Og de københavnere, der lægger vejen forbi byens stormagasiner, oplever jævnligt at blive ekspederet af svensktalende. Hvad svenskekrigene ikke kunne opnå i tidligere århundreder sker nu af sig selv og ganske fredeligt. København og det sydlige Sverige er ved at flyde sammen som en sammenhængende region. Alligevel er der mangler, for nutidens hurtige forbindelser udnyttes ikke i fuldt omfang. Udviklingen har forstærket et behov for at styrke integrationen af det svenske og det danske på en række kulturelle felter – også på skoleområdet. I Malmø er der fx etableret skoleklasser med en Øresundsprofil, hvor eleverne taler og undervises både på dansk og svensk.

32

SVENSK-DANSKE SKOLEKLASSER

I forrige uge havde Københavns Lærerforening besøg af lærere og prorektor fra Geijerskolan i Malmø, der har en klasserække med indtil nu 1. til 3. klasse med en svensk-dansk interkulturel tilgang. Lærerne demonstrerede eksempler på dansk-svenske undervisningsforløb fx om Øresundsbroen, som de havde tegnet, malet, målt og beskrevet. Eleverne havde undersøgt dyrelivet og besøgt Kronborg, og i december øver de danske og svenske julesange og indspiller dem på cd til forældrene. Hjemme på skolen øver de rim og remser, læser de samme bøger på dansk og svensk og markerer begge landes mærkedage. Skolens elever er både af dansk og svensk herkomst, og der er endda også elever fra de traditionelle indvandrigslande – og hvorfor nu det? KULTUREL ÅBENHED

Vicerektor Susanne Månsson for-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

talte, at det er forældre, der vil klæde deres børn på til et større arbejdsmarked og til en åbenhed over fra andre kulturer, der sender deres børn i de dansk-svenske klasser. De har taget ideen til sig om at have et internationalt udsyn og give deres børn flere sprog – en færdighed der ifølge videnskaben udvikler hukommelsen, kreativiteten og forebygger demens i alderdommen. Modersmålsundervisning er derfor en selvfølge, og i fremtidens globaliserede verden vil det at beherske flere sprog være en værdifuld kompetence. Har man først lært ét fremmedsprog går det nemmere at tilegne sig flere. Geijerstamskolens medarbejdere opfordrede københavnske skoler til at være med i et samarbejde, fordi der er meget for begge parter at hente. STIMULERE SAMARBEJDE

Lektor Frans Ørsted Andersen, DPU, fortalte om, hvordan et samarbejde kan bidrage til faglig udvikling på en københavnsk skole, og professor ved Ålborg Universitet, Feiwel Kupferberg beskrev, hvordan forskning kan kvalitetssikre undervisningen gennem dokumentation, beskrivelse og kritik. Endelig fremlagde sociolog Stine Thorsted et Interreg-projekt, der skal fremme og udvikle integration og samarbejde i Øresundsregionen fx i forhold til skoler, flersprogethed, historie og undervisning – et projekt der indeholder udviklingsarbejde, forskning, dokumentation og evaluering og som støttes økonomisk af EU. O pg Se video fra det svensk-danske møde på klftv.dk eller via KLF’s hjemmeside: klf-net.dk


em 6. klasser fra Peder Lykkeskolen, Husum, Rødkilde, Vibenshus og Kildevældsskolen mødtes i begyndelsen af september i Peder Lykkes autitorium med forfatter Sally Altschuler, der skal lede eleverne gennem en kollektiv skriveproces, der fører til produktion af en roman. Sally Altschuler fik uden det store besvær blæst morgentågen ud af hovedet på eleverne, og interessen var hos dem var tydelig. – Når I skriver, så husk at bruge jeres sanser. Dufte, lyde og smag er vigtige ingredienser, når man skaber et miljø. Skriv ligesom det, I oplever, når I ser en film. Brug direkte tale i 3. person datid. – Beskriv alt, hvad der skal foregå, visuelt og levende, sagde Sally og foreslog at eleverne i første omgang at skrive i hånden, for erfaringsmæssigt spilder de alt for meget tid med at definere margener, font-størrelser og andre teknikaliteter, hvis de fra starten sidder med en computer. Sally Altschuler viste en kortskitse over de landsbyer, der skal indgå i fortællingen, og opfordrede tegneferme elever til at forbedre det og gerne også lave illutrationer til romanen. Han gav desuden praktiske tip til en arbejdsform, der kan fungere, når mange arbejder sammen – en god måde at tjekke sine tekster på er fx at læse dem højt for hinanden. IT INTEGRERET I ARBEJDET Hver klasse skal skrive sine egne kapitler ud fra Sally Altschulers på forhånd fastlagte univers, der består af fem forskellige samfund: ’Bondebyen på sletten’, ’Fiskerbyen ved havet’, ’Bjergbyen’, ’Skovbyen’ og handelsfolket, der lever som nomader og konstant bevæger sig mellem de fire byer. Tidsperioden

PETER GARDE

F

Forfatter Sally Altschuler, der er tidligere lærer i København, fik uden det store besvær tændt for engagementet hos 125 elever, der skal samarbejde om at skrive en roman – den indbyrdes kommunikation sker via nettet.

KØBENHAVN LÆSER – OG SKRIVER Et samarbejde mellem skoler, folkebiblioteker og Pædagogisk IT skal styrke elevers læselyst – i dette tilfælde ved at skrive en roman. minder om middelalderen for på den måde at komme uden om mobiltelefoner, raketter og andre tekniske frembringelser. Nogle af personernes karakterer er fastlagt på forhånd, mens andre skal udvikles og uddybes under forløbet. Undervejs skal eleverne diskutere handling og personers karaktertræk via en lukket konference på SkoleKom, som PIT, Pædagogisk IT i København, står bag. Under skriveforløbet besøger Sally Altschuler klasserne og modtager derefter flere gange nyskrevne kapitler fra klasserne og giver tilbagemeldinger. Til sidst sætter et par elever fra hver klasse sig sammen med Sally og udformer en sindsoprivende spændende afslutning.

Som kronen på værket bliver det hele trykt som en rigtig fysisk bog, som alle eleverne modtager. Den motivation plejer at være stærk, for hvem vil ikke gerne have et lille trofæ for udført bedrift. Projektet afsluttes med en fælles bogreception for eleverne og deres forældre. Den vil finde sted under den københavnske litteraturfestival 5. til 11. november – en uge, hvor læsning er overskriften. Bogprojektet med de københavnske skoler er led i et samarbejde med folkebibliotekerne og PIT. Alle parter var med, da projektet blev skudt i gang i auditoriet på Peder Lykke Skolen. Efter denne åbning til en ny verden drog eleverne hjem til store danskfaglige udfordringer. O pg

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

33


de snakke om, og jeg ved, at det rykker, for de unger er færdige med at smide skrald fra sig, siger projektleder Tonny Sjelle.

TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

DE FLESTE ØNSKER EN REN BY

SKOLEN TA’R SKRALDET AF TANYA VORM, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

H

vad koster det at samle skrald op fra gaden? Og hvor kommer alt skraldet fra? Det er spørgsmål, som københavnske børn i 4. og 5. klasse arbejder med i projektet ’Skolen ta’r Skraldet’. I 2010 startede Teknik- og Miljøforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen pilotprojektet ’Skolen ta’r Skraldet’ og tilbød københavnske 4. og 5. klasser undervisning med udgangspunkt i skrald og konsekvenserne af at smide det på gader og i grønne områder. I år bliver projektet for alvor skudt i gang, og håbet er, at rigtig mange skoleklasser deltager, så eleverne kender deres ansvar i forhold til at få en ren by. – Gode vaner skal tilegnes så tidligt som muligt i livet. Derfor er det vigtigt, at de københavnske folkeskoleelever lærer om de konsekvenser, det har, når man smider affald i naturen. Ved at kombinere klassisk klasseundervisning med praktisk indsamling af affald 34

får eleverne en unik mulighed for at lære om vigtigheden af at passe godt på vores natur og miljø, siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang. DANSK, MATEMATIK OG SKRALD

I projektet får eleverne undervisning i dansk og matematik, og læringen tager udgangspunkt i affald. Fx skal børnene regne ud, hvad det koster at samle affald op, og så skal de lave plakater til deres skole om affald. Efter klasseundervisningen kommer børnene selv på arbejde i refleksveste, og udstyret med affaldssnappere går de i gang med at samle affald op fra gaden. – Børnene er meget interesserede i at høre om affald og om de konsekvenser, det har for naturen og samfundet. Når de selv kommer ud og samler affald, bliver de meget vrede over, at folk bare smider deres affald på gaden eller i parken. Det får vi nogen rigtig go-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

De københavnske politikere har stor fokus på affald i Københavns gader og grønne områder, og derfor bliver der også hvert år brugt rigtig mange penge på at rydde op efter københavnerne og byens gæster. Håbet er, at endnu flere bliver opmærksomme på, at en ren by er et fælles ansvar og ikke en opgave som kommunen skal bære alene. – Børn er en meget vigtig målgruppe at få fat i, når det handler om at påvirke adfærd. Jo før de forstår konsekvenserne af at kaste affald, jo større er chancen for, at de ikke selv gør det og samtidig kan se, at de også har et ansvar for at holde byen ren. Og så gør det selvfølgelig ikke noget, hvis de lærer deres forældre lidt, når de kommer hjem, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal. ’Skolen ta’r Skraldet’ har udviklet tre forskellige undervisningsforløb om skrald særligt målrettet børn i henholdsvis institutioner, på mellemtrinet og i udskolingen. Håbet er, at projektet i fremtiden også kan tilrettelægges så yngre og ældre årgange kan få tilbuddet om undervisningen. O ’Skolen ta’r Skraldet’ løber indtil 30. september.

SKRALD I BYEN Skolen ta’r Skraldet består af undervisningsforløb til mellemtrin og udskoling. Københavns Kommune bruger ca. 150 mio. kr. årligt på at samle affald op i byens gader og parker.


BESTYRELSESMØDE AF JAN MASLAK

Bestyrelsen havde i øvrigt en lang drøftelse af forskellige forhold i udspillet om reformen.

Møde 6. juni 2011

EVALUERING

LÆRERNES ARBEJDSTID

Der var bred tilfredshed med konferencen om ’Tidlig indsats og skolesocialrådgivere’ og ros til formanden. Der henvises til KK’s artikel om konferencen.

Forhandlingsprotokollat om lærernes arbejdstid 1.8.2012 Forhandlinger med forvaltningen om nedskæringer på 35 mio. kr. af folkeskolens budget har været på bestyrelsens dagsorden de sidste par møder. På sidste møde blev der givet mandat til at forhandle i forskellige retninger (pausetid, specialfaktoren, kasse tre emner). Forhandlingerne har løbet helt op til mødet, og der forelå et Forhandlingsprotokollat med følgende indhold: Reduktion i pausetid på 5 min. = nedsættelse af undervisningsfaktoren for distriktsskoler/normalskoler med 0,03 point, den fastsættes til 1,14, specialfaktoren ensrettes for specialskoler og -rækker til 1,26 fra 1,34/1,17. Forholdet mellem kasse 1 og 2 er intakt. Ikke noget, der var nogens kop te. Men denne aftale dækker kun 19,4 mio. kr. Fra foreningens side lå der et incitament i aftalen til at forsvare lærerstillingerne på specialområdet. Det blev tydeliggjort, at bestyrelsen var meget obs. på den rabat, der er i aftalen. Kommer BUU med flere sparekrav, så er det ikke sikkert, at der bliver nikket til endnu en aftale. Efter lange drøftelser kom forhandlingsprotokollatet til afstemning. Det blev snævert godkendt med: 5 stemmer for, 4 imod. SPECIALREFORMEN

Der arbejdes ihærdigt på sagen med at lande foreningens mening om udspillet fra BUU. På dette møde blev der set nøje på PPR bemandingen i BUF. Det så sløjt ud.

Hvem skal tildeles

’DEN GYLDNE PEGEPIND’ 2011 og dermed 10.000 kroner?

BUF’S ØKONOMI

Næstformand Ole Hein gav referater af møde i foreningens budgetgruppe, HSU-mødet om budget og orienterede om den nye Kommuneaftale SEKRETARIATET ORIENTERER

Der blev redegjort for ansættelsesforholdene på Isbryderen, konsulentansættelser, samt sager, hvor der aftales ophør af lærere.

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS

HÆDERSPRIS ’DEN GYLDNE PEGEPIND’ UDDELES PÅ DEN ORDINÆRE GENERALFORSAMLING FREDAG 28. OKTOBER.

P

risen er indstiftet for at sætte fokus på hoved-

stadens folkeskole og for at

EAT

KLF’s trainee, Kirstine Andersen, kom med et fint oplæg ifm. sin undersøgelse om EAT projektet.

styrke initiativer og belønne ildsjæle. Prisen uddeles til én eller flere personer, der har gjort en

Møde 20. juni 2011

særlig indsats for den

FAGLIGHEDSUDVALGET

Jane Pilegaard ønskede at drøfte en række ting i forbindelse med arbejdsgruppen under ’Faglighedsløft’, nedsat af borgmesteren. Jane Pilegaards bidrag var et ’Forslag til faglighedsløft i indskolingen’, som ingen i bestyrelsen kunne være uenige i: max. loft 25 elever i børnehaveklassen og 1. klasse – set i lyset af over 22 dispensationer for at starte med mere end 28 elever. Genindførelse af en ½ lektion om ugen for kommende 1. klasselærer til at være i børnehaveklassen, at børnehaveklasseleder 2 opnormeres, så børnehaveklasseledere i flere lektioner kan være 2. lærer i 1. klasse, ressourcer til børn med særlige behov. O

københavnske folkeskole. ’Den Gyldne Pegepind’ blev uddelt første gang i 1995. KLF’s medlemmer opfordres til – kort og skriftligt – at indstille personer, der kan være mulige kandidater til prisen.

Forslag skal være foreningen i hænde senest fredag 30. september kl. 12 Bestyrelsen træffer herefter beslutning om, hvem der skal modtage det ærefulde pegeredskab.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

35


FAGLIG KOMMENTAR

MARTIN FOLDGAST

FAGLIGHED I SKOLEN NIELS-VILHELM SØE

AF JANE PILEGAARD, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

F

or mange år siden var der en kollega, som åbenlyst var revnende ligeglad med eleverne, endda deres navne var ham inderligt ligegyldig. Altid iført blå blazer startede han timerne med at smide elever ud på gangen. Det var dem, som ikke så passende undervisningsparate ud, og det var mere end halvdelen af klassen. De skred så ned på gaden. Efterhånden mødte de slet ikke til hans timer, og det passede ham svært godt. Man kan ikke påstå, han underviste. Nej, han holdt nogle tordnende foredrag i 50 stive minutter, som kunne høres på hele etagen, hvorefter han forlod lokalet med et hovent: ’Beklager ulejligheden’. Han findes ikke længere, og hvis han gjorde, var han blevet fyret på grund af uduelighed, for hans praksis havde intet med undervisning at gøre. Undervisning er et håndværk, som kræver et nøje samspil af kompetencer, hvor hver eneste elev er vigtig og særlig. ’Tidlig indsats og inklusion’ er nu i høring. Det fremgår, at flere pædagoger i skolen er et af svarene på vellykket inklusion. De skal ikke undervise, slår man fast. Men undervisning er skolens kerneydelse og med stor respekt for pædagogernes faglighed er spørgsmålet: Hvad er det pædagoger kan, i skolen vel at mærke, som lærere ikke kan? Under læsningen af det omfangsrige materiale opstår en nagende mistanke. En mistanke om, at der hersker en forestilling om, at lærerne primært blot ’spuler’ viden ud over eleverne. Noget karikeret fremstillet, men alligevel. At det er her, i forhold til det relationelle, pædagogernes kompetencer skal i spil. Jeg håber, at jeg har misforstået noget, for det ligner et alvorligt anslag mod lærernes faglighed. 36

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 14 • 21. SEPTEMBER 2011

Altid iført blå blazer startede han timerne med at smide elever ud på gangen. Det var dem, som ikke så passende undervisningsparate ud. Inklusion er ikke en spareøvelse, understreges det. Jamen, så ansæt dog flere lærere i skolen! Færre elever pr. lærer er en afgørende faktor for at løfte opgaven. Der er flere hundrede ledige lærere i København og i hele landet. Ansæt dem – det er lige til. O


OM KK KØBENHAVNS LÆRERFORENING Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: klf@klf-net.dk Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby LÆRERNES A-KASSE Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIER Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 E-mail: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13 Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28 Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: jt@dlf.org Næstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: olch@dlf.org Jamal Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84, e-mail: jaba.stp@ci.kk.dk Ane Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65, e-mail: anelykkegaard@mail.dk Jan Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30, e-mail: mas.vns@ci.kk.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, e-mail: jane@pilegaard.it Kirsten Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: ks.vas@ci.kk.dk Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: ls.sir@ci.kk.dk Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, e-mail: inge@ullestad.dk

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 15: 5. oktober/uge 40 sidste frist: 23. september KK 16: 26. oktober/uge43 sidste frist: 14. oktober KK 17: 9. november/uge45 sidste frist: 28. oktober KK 18: 23. november/uge 47 sidste frist: 11. november KK 19: 7. december/uge49 sidste frist: 25. november

ANNONCER Materialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest 10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)

Bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr. 1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr. 2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr. 1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr. 2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr. Mm-pris: 13,25 kr. 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

ABONNEMENT 2011

400 kr. inkl. moms.


KLF SÆTTER FOKUS PÅ LÆSNING. SE VORES KAMPAGNEVIDEO ’VI LÆSER FOR LIVET’ PÅ: WWW.LAESFORLIVET.DK HØR PODCAST OM LÆSEPROJEKT ’ORDET FANGER’

LÆS NYE OG GAMLE KK PÅ: WWW.ISSUU.COM

SØG: KK KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE – OG BLADENE TONER FREM SOM NEDENFOR

SE KK PÅ NETTET

Når KK udkommer, kan du se det nye blad på nettet og blade i det – åbn KLF’s hjemmeside klf-net.dk – klik på billedet af KK’s forside.

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

OG SE VIDEO: ’ORDET FANGER’: WWW.LAESFORLIVET.DK

KK 14-2012  

Magazine for public school teachers in Copenhagen

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you