Page 1

44

sermitsiaq 49 ¡ 2012 ¡

Possible Greenlandip nalilersorneqarnera:

Isornartorsiorluni erinnisaarneq sumut piva 13-issaannik illussanik titartaasartut urbiennalimik Veneziami ingerlatsinerat nunarsuarmi titartaasartunut pikialaartitsinerit annersaraat, aggustimi ammaanersiorluni nalliuttorsiorpalaartitsinermit arfininngornermi novembarip 25-anni matusilluni nalliuttorsiorneq tikillugu 178 000-nit takuniarneqartoq. Dansk Arkitektur Centerip (DAC) ilanngussaa, Possible Greenland, Nuummut inuiaqatigiinnik oqallinnermik sakkortusaajartorluni aallarpoq, Kalaallit Nunaanni politikkimik ingerlatsinerup oqallisigineqarnerani tunngavittut atorneqassalluni Saqqummersitassamik suliaqarnermi annertuumik kiffaanngissuseqarluni periarfissanik misissuinissamut periarfissaqarpoq. Suliassamik iluanni toqqartarpaat, saqqummersitamik suliallit (aningaasaliisut), piviusup ilamernga allallu katiterlugit ataasiussusilimmik pilersitsillutik. Possible Greenland qangarsuaq nunap sananeqarnerani pisunik oqaluttuarpoq aamma nunamut periarfissaasinnaasunik nunap pissarititai atorlugit atortussiassanik tunisassiortutut – antropocene – inuiassuit ullumikkut inuusut taaguutaat. Periarfissat naatsorsuutigisaqarfigalugit, silap pissusaata allanngoriartorneranit avannaani ammaassisut aallaavigalugit alakkaasut nassuiarneqarput, suliniutinut angisuunut pilersaarutit atorlugit tunisassiornermik inuussutissarsiorfik nutaaq pilersinneqarsinnaasoq aamma piorsarsimassutsit naaperarfiat pilersinneqarsinnaasoq. Massakkut atukkat siunissamilu qaninnermi pisussat qaapiaannarlugit eqqaaneqarlutik. Sammisat ajornartorsiutigisinnaasaaat piviusulersaarutini imartuuni eqqaaneqanngitsut aamma oqaluttuassaqarput. Ammaanersiornermi illersuisut peqatigalugit piffissaqarfigaara apeqqutiginissaa, Venezia takusinnaannginneripput. Illersuisoq aamma geologimik professori Minik Rosing siumut isigerusuppoq: Kalaallit Nunaanni ajornartorsiutit misigisimasapiluit aallartissutigiuaannassagutsigit suut oqaluuserineqarsinnaasut soqutiginartut saqqummiunnissaat angumerinngitsuussavagut. Danmark aamma Kalaallit Nunaat ukiorpassuarni piorsarsimassutsikkut politikkikkullu suleqatigiissimapput, saqqummersitsinermik ilisarititsissummi allassimavoq, kisianni suleqatigiinnermi kingornussami tassani titartaasartuuneq ilanngutinngitsoorneqarsimavoq. Johannes Molander Pedersen, Nord Architectsimit illersuisooqataasoq oqarpoq, taamaaliornissaq aalajangiunneqarsimasoq; Tunngavittut aallartissutigisatsitut Kalaalit Nunaanni suliassaqarfiit sorliit tatisissutaanersut misissussallugit aamma suliassaqarfinni sorlerni pilertortumik aalajangiisoqartariaqarnersoq, soqutiginnivissunulli saqqummersitat allattorsimaffianni nassaassaqartut, quppersakkap aaqqissuisoqarfianit suliaq, Conditions, Boris Brorman Jensen aamma Terroir, taakkua allaaserisatigut apersuinerniillu sammisamut tunngasumik siammasinnerusumik suliaqarput. Saqqummersitsinermi titartaariaaseq nutaaliaasoq atorneqarpoq inunnut nunanut tamalaaneersunut naleqqussarsimasoq. Bolatta Silis-Høegh’p aaqqissuusaani suufami issiavugut Ningio- at home in Greenland (Ningiu Kalaallit Nunaanni angerlarsimaffimmini aaqq.) takusinnaallutigut, pigisaasa atlantiku ikaarlugu atassuteqarnerinik asannippalaartumik inimi inaalissorneqarsimasut takusinnaallutigut. Qulaanit, qallunaat aamma kalaallit angerlarsimaffiini takussaaqisoq, PH’p, titartaasartup Poul Henningsenip qulliliaa ikumavoq. Taanna atuuffimmini Kritisk Revy-mi aaqqissuisuuneruvoq, kiffaanngissuseqarluni titartaasartunik nalilersuisarpoq pior-

sarsimassuseq aamma politikki atuuffimmini ingerlanneqartoq isornartorsiuerpalaartumik nalilersortarlugit. Siunissamit allagarsiat Biennalimi saqqummersitat pingaarnersaanni Common Ground (aallartiffik ataatsimoorussaq), illersuisup David Chipperfield titartaasartut unammilligassarsissimavai, suliassaqarfiup taassuma inuiaqatigiinnut nunarsuarmi ernumassuteqartunut suut suliassarisorinerai. Suliassap taassuma nassataanik ukioq manna saqqummersitsisut amerlaqisut ajornartorsiutit maannakkorpiaq qanigisami pisut aallussimammatigit. Possible Greenland saqqummersitat siunissamut neriuutilimmik imallit ataasiakkaat ilagaat. Saqqummersitsineq nunap sananeqaataanut, misigisassanut aamma eqqumiitsuliornermut immikkoortitigaavoq, oqallisissiartaqarluni, titartaasartut siunissamut pilersaarutaannik sisamanik saqqummersitaqarluni aamma isumassarsianik assersuunneqarsinnaasunik misissuineq annertooq. DAC saqqummersitsinermik akisussaasuusutut anguniarsimavaa, Kalaallit Nunaanni aamma kalaallit nunaanni inuiaqatigiinnut pitsaasumik ineriartortoqarsinnaaneranut titartaasartut suliaat taputartuutaasinnaanersut misissussallugit. Illersuisut misilissimavaat paasiniarlugu RBOPRUJUBSUBBTBSUVUUJUBSUBLLBUQJMFS saarutit aallaavigalugit inuiaqatigiinni oqallinneq aamma alajangiisarnernut sunniiniarsinnaanersut. Tamanna aallartiffissatut tunuliaqutaralugu soqutiginartorujussuuvoq. Titartaasartuunermi suut assigiinngissut imminnut katiterlugit saqqummersinniarneqarsinnaapput, Aviaaja Karlshøj oqallinnerit ilaanni oqarpoq. Titartaanermik suliaqarluni suut imminnut ataqatigiissinnaanerat takuneqarsinnaavoq soorlu politikkimi piginnaasaqarfiit assigiinngitsut naleqartitallu isumaqatigiinniassutigineqarneranni. Tamanna saqqummersitsinermi suli sakkortunerusumik saqqummiunneqarsimasinnaaavoq. Kisianni DAC-ip (aamma aningaasaliisut) ilanngullugu titartaasartoqatigiiaanut piumasarisimavaa siunissami periarfissaasinnaasunik tunniusseqqullugit. Titartaasartut siunissamut pilersaarutaanni naatsorsuutigisatut aningaasaqarneq nukittooq aallaavigineqarpoq, aalajangersimavissunik tunaartaqarluni sananeqartoq. Taamaaliornikkut uparuarneqarsinnaasoq pingaarutilik pinngit-

soortinneqarpoq. Naatsorsuutigineqartut oqallisigineqartut pilersaarutini ilanngunneqareersimapput. Bjarke Ingelsip oqallinnermi erseqqissaatigaa titartaasartut siunissamik assiliartalersuisinnaanerat, taanna tassaalluni Dansk Arkitektur Centerip Âťassit siuarsaanermik ingerlatsilersinnaasutÂŤ inniminneramigit. Assinillu tupinnaannartunik saqqummiussaqarput! BIG Tegnestuen Nuuk peqatigalugu Angisunnguani timmisartorsuarnut mittarfimmik umiarsuarnullu cointainerinik usisaatinut mittarfiup ataatsimoortinnissaannik isummiussartik saqqummiuppaat. ÂťAIR + PORTÂŤ, tassaavoq angallassinermi isumassarsiaq tupinnartuliaq, Nuup eqqaani qeqertani sanningasutut inissitaq. Taamannak takorluukkersaarneq siunissami nunanik allanit suliartortut, umiartortut, takornariat (nunani tamalaani upperisanut assigiinngitsunut ilaasortaaffeqartut) aamma Inuit Nunaata imminnut naapiffigissavaat. Assit pissaaneqaqaat. Suliniutit assitut piviusorpalaartumik saqqummersinnerisigut qulartunut nalilersuiniartunullu inissaqarpallaanngilaq. Assit imminneq nutaamik oqaasissanitsitsipput oqallinneq siunnerfiusinnaasumit siunnersuutip nammineq pilersikkiartuaarneranut nikisissinnaavaat (soorlu assersuutigalugu timmisartorsuarnut miittarfiup inissinneqarnera diagramminngorlugu saqqummersinneqarpoq) pilersaarutip ilusaanut naleqqussagaalluni. Demokratii tatisimaneqartoq Issittoq tamarmik isumalluutinik atuinissamik ilungersuuteqarnermik tamarmi eqqorneqarpoq. Nunat avannarliit siunnerfitsik imminnut tulluarsarlugit aaqqissuuteqqippaat tunisassiorfissuarnut avannaani pilersitsinissaq kajumernarsarumallugu. Naalagaaffiit namminneq nukissatik atorlugit pinngortitamik isumallutinik atuilersinnaanngillat. Tamakkua tunisassiorfiit aamma inuiaqatigiit akornanni isumaqatigiinniarnernik ilungersunartunik nassataqarput, iluaqqutinik ajoqqutinillu avitseqatigiinnissamut tunngassuteqartut. Nunasiaataasimaneq tupaallaataasumik saqqummeriataartarpoq. Skandinaviap Avannaani nunasiaataasimanermit oqaluttuassat nipangiutiinnakkat kingumut saqqummeqqittarput, SĂĄpmit naalagaaffiit tunisassiornerunissamik pilersaarusiornerminnut ilanngukkaangatigit. Inissisimaffiit nikittarput assortuunnerit nutaat pilersarput ataqatigiillu nutaat pilersarlutik. Nunat tamalaat akornanni

Illussanik titartaasartoq Aviaaja Karlshøj Poulsen Nuummi TNT-meersoq Københavnimiit BIG-imeersoq Bjarke Ingelsilu Venedigimilu Biennalimiittut nunarsuup sinneraniittut peqatigalugit. Arkitekt Aviaaja Karlshøj Poulsen fra tnt i Nuuk sammen med Bjarke Ingels fra BIG i København og resten af verden ved Biennalen i Venedig.

suliffeqarfissuarnik aningaasaateqaqisunik naapitsinermi najugaqarfinni demokratii tatineqalersarpoq. Kalaallit Nunaat aamma Danmark avannaani ima kiserliortiginngillat soorlu saqqummersitsinermi tamanna ersersinniarneqaraluartoq. Suliniutit suleqatigiissutillu ilisimatusaatit inuussutissarsiutillu akimorlugit sammisaapput, inunniillu inunnut, kitaanit kangianut aamma issittumeersut tamarmik saqqummersitsinermi assorsuaq pitsanngorsaaqataasimallutik. Titartaasartoqatigiit TNT Nuuk, ElkiÌr+Ebbeskov architects aamma Hausenberg oqallisissiorsimapput paasiniarlugu, qanoq iliorluni kalaallit isumalluutaat demokratii aamma imminut napatissinnaaneq aallaavigalugu ingerlanneqarsinnaanersut. Cultivating: How to swallow a whale Sermitsiaq.ag-p nittartagaasini beinnali ammarmalli nassaassaavoq aamma Veneziami iigaq ataaseq atorlugu nalilersuisoqarpoq. Assiliartalersukkat silaannanitsisungapput aamma saqqummersitsivimmi ilisimasaqassuseq misinnarpoq. Isummersuutit qulit apeqqutitut saqqummiunneqartut inuiaqatigiinni pissutsinik arlalippassuarnik apeqqusipput. Tamatuma saniatigut allassimasut atuaraanni paasinarsilluni, apeqqutini akissutit ilanngunneqarsimasut, erseqqissumik kissaatigineqarluni aningaasarsiornermik tuniniaaveqarnermut naleqqussarnissaq. Suut naleqartinnerlugit aamma Kalaallit Nunaata siunissaanut takorluukkat allattortariaqarpagut, aqqutissamut pitsaasumut sangusinnaaniassagatta, inerniliussami allassimavoq. Apeqqutikkut ilinniartitaaneq: pisinnaatitaaffik imaluunniit inuttut pisussaaffik? akisussaasut kinaassusersiniarneqarput, Kalaallit Nunaanni innuttaasut pingasunit marlorarterutaat inuussutissarsiutigisinnaallugu ilinniagaqannginnerat pissutigalugu. Titartaasartut eqqaanngilaat pissutsit qanoq isillutik taamaalisimanersut, imaluunniit Kalaallit Nunaanni ilinniagassatut pilersaarusiortoqarnissaa anguniarlugu qanoq iliortoqassanersoq, Kalaallit Nunaanni pissutsinut naleqqussakkat. Kalaallit Nunaata aamma Danmarkip unammilligassaq taanna iliuuseqarfigisassatut isiginianngippassuk, taava piumasaqaataasariaqarpoq suliassaqarfippassuit arlallit ilungersortumik misittartuumillu suliniarfigineqartariaqarput. Nunarsuup sinnera Kalaallit Nunaanni Kalaaleq sulisartoq qaqorteqasortorluni ilungersungaarluni sulerusussava?, titartaasartut aperipput itisilerlugu qanoq isumaqarfiginerlugu, kalaallit inuiaqatigiivini ineriartornermut ilapittuutaassanersut, kalaallinit ilassineqarluartik tikilluaqquneqarsinnaappata. Titartaasartut aallartiffik aallaaviginnginnamikku sanngiiffigaat, tunisassiorfiit sulisartunik akissaarsernerlutanik kissaateqarnerat. Kalaallit Nunaanni pissusissamisuussava inunnik aningaasarliortunik demokratiimillu atugarliuuteqartunik nunaqqatissatut tikisitsinermit pitsaanerusunik atugassaqartariaqanngila, taamaattummi kikkunnit tamanit tatisimaneqarlutik assortuuffiup qeqqanut inissinneqaannassapput? Canadami kinamiunik 300.000nik sulisoqartumi apeqqut taanna oqallisaaqaaq. Tunisassiorfissuarni aningaasarsiat ima ikitsigipput, canadamiut namminneq isumaqarlutik timi atorlugu taamak ilungersunartigisumik peqqissutsimullu ulorianartumik sulinermi atukkanut matussusiisinnaanngitsut. Nunarsuarmit suliartortitat inuttut pisinnaatitaaffiini eqqaaneqarput Nunarsuup suut Kalaallit Nunaannik ilikkarsinnaanerai aamma Kalaallit Nunaata suut nunarsuarmit ilikkarsinnaanerai. Ilinniartut Aarhus arkitektskolemit, Den Arktiske Ingeniørhøjskole,


sermitsiaq 49 · 2012

45

CHILENIAN SOILSCAPES AF CRISTOBAL PALMA

Chilep takutitsivianiipput qulliit ilisimasaqarnermut tunngasut arfineq marluk Tarapachá-mi narsarsuarmit tarajoqarfissuarmit taratsut natermiittut qulaani nivingasut. I Chiles pavillon hang syv kundskabslanterner og svævede over et gulv af salt fra saltsletterne i Tarapachá. Den ene viste film og analyser fra en forladt mineby.

Sisimiuni Sanaartornermik Ilinniarfimmit, Grønland og Danmarks Tekniske Universitet, DTU, Cebra Architects aamma Transform peqatigalugit isummanik katersivimmik pilersitsipput, kalaallit ajornartorsiutaasa qiterat nunarsuup sinnerani ajornartorsiutinut assingusunut naleqqiunneqarnerannik. Tassani inerniliussat takusassiatut siunnersuutitut suliarineqarput. Siummut isummiussat ikilisarniarlugit illumik kaffisortitsisarfimmik japanimiut tiitoriartarfiannut assingusumik siunnersuuteqartoqarpoq, inunnik nutaanik naapitsiffissatut aamma inissanik piorsarsimassutsit assigiinngitsut akimorlugit aaqqissuussisoqarsinnaanera aallaavigalugit. Suliniummi »Migrating« aallaavigineqarpoq nuttarnerni assigiinngitsuni nukiit assigiinngitsut ineriartornermik pilersitseqataasinnaanerat atorluarneqarnissaa eqqarsaatersuutaavoq, kalaallit namminneq nunaminni ikinnerussuteqalersinnaanerat ilanngullugu. Taamak pisoqassagaluarpat sorpassuarnik pisoqaqqaartariaqarpoq, taamaakkaluartup piffissap sukkasoorujussuup iluani Kalaallit Nunaanni qallunaanit nunanit allanit suliartortitat amerlanerulersinnaapput. 2012-imi kalaallit innuttaasut 56.742 missigaat, taakkunannga qallunaat 6.640-llutik. Kitaa Arkitekter, David Garcia Studio, Henning Larsen Architects naatsorsuutigisaq eqqarsaatersuutigaat, tunisassiornermik piffissap nuttarneq pilersissagaa titartakkanik pitsassuarnik kinguneqartitsisussaq. Titartakkami piviusulersaarummi takuneqarsinnaavoq takornariat, ilinniartut aamma sulisartut Ilulissanik aqqusaarsinerat suliniutinik tulleriiaarluni piviusunngortitsisinnaanerat, »inuit imminnut naapinnerisa aningaasanik naleqartilersinnaanerisa kingorna«. Piorsimassutsikkut qitiusoqarfik, nunat tamalaat akornanni ilinniarfik, timersortarfissaarsuaq, umiarsualivimmi tuniniaavik aamma nutaamik attaveqaqatigeeriaaseq, tikittunut aamma aallaqqikkaangamik atorneqarsinnaasoq. Oqaluttuami allaaserineqanngilaq tamakkua qanoq aserfallatsaalineqassanersut aamma ingerlanneqassanersut, aningaasat nunap karsianit atorneqareerpata tunisassiortullu allamut aallarlutik nutaanik qaarusuliulerpata. Chilemiut saqqummersitsivianni ilisi-

masaqassutsip qullingi naqqup tarajuusup Tarapachá-mi tarajoqarfissuarneersut ataanni nivingapput. Filmip aappaani aatsitassarsiorfik qimataq takutinneqarpoq nalilersorneqarlunilu. Atuarfiit, meeqqeriviit, piorsarsimassutsikkut illu, inissiat, naatsiiveqarfiit angallannermilu atortut illoqarfiup qanga akisuarpalaarnerasuulli uninngaannarput. »Cancha – Chilenian soilscapes« tassaavoq »Possible Greenlandip« sammisat eqqarsaatigalugit beinnalemi marluliaqataa. Saqqummersitsinerni marluinni nunap sananeqaataanik aamma inuiaqatigiinnik inuttut atugassarititaasut allanngorujussuarfianni pisut ersersinneqarput. Chile unammilligassarpassuaqarpoq, piffissami sivisoorsuarmi nunatut aatsitassanik tunisassiortutut ingerlareernerup kingorna nutaamik eqqarsartoqartariaqarpoq. Kalaallit Nunanni suliniutinut angisuunut inatsisip pilersinniarnerani pitsanngorsaatit inississorneqarlerput. Illersuisut Maria Pilar Pinchart aamma Bernardo Valdés, chilemiut saqqummersitsiviat tamaat taratsumik siaruarterivigisimavaat nunaminertamik ataatsimoorussamik pilersitsiniarlutik, eqqarsaqqissaarnissamut Cancha. Minik Rosing aamma Nord Architects ujaqqamik qernertumik paatsoorneqarsinnaanngitsumik inissiisimapput, ukiut 3.800 millionit matuma siorna Kalaallit Nunaata sineriaani pinngorsimasumik, Europamut umiarsuarmik nassiussassat qaavanut. Inuussutissarsiornikkut attaviit Clement & Carlsen Arkitekter, Qarsoq Tegnestue aamma Tegnestuen Vandkunsten, issittumi sanaartoriaammik nutaamik inerisaanissamik. Filmimi takutinneqarput inissiat assigiinngitsorpassuarnik katiteriaannaat igalaaminernik qilaallit. Inissiat nunamut ujaraannaasumut illoqarfittut illoqarfiulluunniit ilaatut tulleriiaatutut saqqummersinneqarput. Tamannak sanaartoriaaseqarneq nutaajunngikkaluarpoq, ilungersunarnerusorli silap pissusaanut naleqqussagaanginnerat. Aamma nutaaliornerunngilaq qallunaat kalaallillu Kalaallit Nunaanni illunik misiliutinik assigiiaanik sanaartornerat. Nutaarluinnaavorli ataatsimoorlutik »uagut kalaallinik« taallutik saqqummersinnerat.

Aatsaat perngaamik titartaasartut kalaallit qallunaanit titartaasartoqatiminnit naligiittut isigisaallutik peqataaqquneqarput. Nunat tamalaat akornanni imminnut malugeqqusaarput aamma titartaasartut qallunaat issittumi pissutsinik ilisimasassarsisinneqarput, tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaanni saqqummerlutik. Taaguutaalersoq nutaaq »uagut kalaallit« immini nuannersumik misigisassaqartitsivoq, titartaasartut suliniut aqqutigalugu pissarsiatik pillugit oqaatigaat: – Pitsaanerpaatut inissippagut!, DAC-mi pisortaaneq Kent Martinussen kalaallit borgmesteriinik oqalliseqateqareerluni oqarpoq. Kalallit politikeriisa nuannaarutigalugu oqaatigaat, Issittumi ajornartorsiutit pillugit Danmarkip suleqataanialernera nuannaarutissaasoq. DAC-p nittartagaani atuarneqarsinaavoq:«Danskit kalaallillu titartaasartuisa akornanni suleqatigiinneq sammisaq pillugu ataqatigiinnermik nukittorsaassaaq aamma titartaasartut suliassaqarfiisa iluanni piorsarsimassutsikkut paarlaasseqatigiinnermik pilersitseqataassaaq.« Possible Greenlandimi pinngortitap tunniussinnaasaasa atorluarneqarniarnerat aqqutigalugit nalagaaffiup namminersulernissaanut aqqusissiissussatut allaaserineqarput. Taamaattumik imminut assortuuttuusoraara Dansk Arkitektur Center saqqummersitsinikkut tupinnaannartumik akisuukkut aamma uissuuminartumik politikkikkut saqqumilaartinneqartukkut, kalaallit qallunaallu inuussutissarsiornermik ingerlatsiviisa qanimut suleqatigiinnerulernissaannik akerliunermik saqqummiussaqarsinnaanerat. Tamannarpiaq tunngaviusinnaasoq qallunaat saqqummersitsiviata »Il Più Coloniale« pissarsiaraa. Nunasiaateqarsimasutut ersarinnerpaajunini nersornaatisissutigimmagu, biennalemi nersornaatinik »Silver Lions and Brass Cats« persuarsiutaanngitsumik agguaassinermi. Isornartorsiutaasumik allanngortitikkat takusinnaagai Kalaallit Nunaanni nunarsuup sinneranut attaveqaatit nutaat pilersinneqaleruttorput. Tamanna sukkasuumik allanngortoqarneranut naleqqussarsinnaanermik nassataqarpoq, ajoqqutaa-

sinnaasut takorlooruminaallutik. »Possible Greenlandimi« tunngavissatut naatsorsuutigisat allanngorartuunngitsut aallaavigalugit naleqqussarsinnaaneq aallaavigineqarsimanngilaq. Oqallisissiatut saqqummiussat ilaat eqqartorneqalereerput. DAC kalaallit aalajangiiniarlutik ingerlatsineranni peqataanissamut pitsaalluinnartumik inississimapput. Tunngaviatigut apeqqut tassaalerluni, aatsitassarsiorneq tassaassanerluni inuiaqatigiit kalaallit siunissamut peqataanissaminnut pisseriarfissaat, imaluunniit nunat tamalaat akornanni suliffeqarfissuit, siunissamik apeqqummut apeqqutaanersut. Titartaasartoqatigiiaat siunissamut takorluugaat ataatsimoortillugit isiginnaaraanni, allaanngilaq qallunaat Veneziami saqqummersitsinermi peqataaffigisaanni, oqallisissiami »Cultivating: how to swallow a whale« »akissutit ilumoortut« pilersinneqarsimasoq. Taanna aallaavigalugu siunissami pigissaartuunissaq aamma atortorissaarnissaq takutinneqarpoq. Saqqummersitat allat pingasut siunissamik taassuminnga assilialersorlugu takutissimavaat. Tamanna naatsorsuutiginngisamik sunniuteqarsinnaavoq, aatsaat saqqummersoq saqqummersitsinermi suut tamarmik ataatsimut katersuummata. Pitsaaqutigaali saqqummersitsinermi ataatimoorussisoqarami, immikkoortitsisoqarluni assitaliilluni ilisimasanik aamma ineriartornerup tunngaviatigut ingerlariaqqiffiinik. Immaqa inuit amerlanerit inuiaqatiginni oqalliseqataanermikkut sunniutigisinnaanertik takulluarsinnaaneruaat taamaaliornikkut. Saqqummersitat maannakkut containerinut poortorneqarput aamma »Ningio« PH-p qulliliaanik qamitsivoq, taamaattulli igaffinni ininilu tusindilippassuarni juullip tungaanut ikumagallassaaq. Taamak qaamatigisup ataani inuunerup ilaanni ullormi oqaluuserisassat isornartorsiorpalaartumik nipeqalersinnaasarput. Saqqummersitsinermik peqataasunut piffissanngorpoq saqqummersitamik nalilersuinissaq, Nuummi aamma illersuisut periarfissinneqassapput saqqummersitatik allatut inissinnissaannut. Allaaserinnittoq titartaasartoq Kjerstin Uhre, Norge


46

sermitsiaq 49 ¡ 2012 ¡

Anmeldelse af Possible Greenland:

Hjemme i verden men hvor blev Âťkritiske revyÂŤ af

Postkort fra fremtiden Pü biennalens hovedudstilling, Common Ground (fÌlles udgangspunkt) havde kurator David Chipperfield udfordret arkitekter om, hvordan de ser professionens samfundsopgave i en bekymret verden. Denne udfordring har ført til, at mange af udstillingerne i ür er optaget af nÌre, presserende problemer. Possible Greenland er en af meget fü udstillinger baseret pü optimistiske fremtidsvisioner. Den bestür af en geologisk, sanselig og kunstnerisk afdeling, debatoplÌg, arkitekturvisioner og et omfattende studie af sammenlignelige ideer. DAC havde som kommissÌr for udstillingen en ambition om -at udforske hvordan arkitektur kan bidrage til en positiv udvikling af Grønland og det grønlandske samfund.

Kuratorerne har videre søgt at udforske, IWPSEBOBSLJUFLUFSPHBSLJUFLUVSQMBOM�H ning kan bidrage til at kvalificere samfundsdebatten og beslutningsprocessen. Dette er et meget interessant udgangspunkt. Arkitektur has the ability to stage and to connect dots (har kapacitet til at iscenesÌtte og forbinde forskellige ting), sagde Aviaaja Karlshøj i en af de offentlige debatter. At arbejde med arkitektur indebÌrer at se ting i sammenhÌng og som i politik at føre en forhandling mellem forskellige kundskabsomrüder og vÌrdisyn. Dette kunne have vÌret udfoldet mere konsekvent i udstillingen, men DAC (og sponsorerne) har samtidig bedt arkitektgrupperingerne om at levere konkrete visioner for en mulig fremtid. Arkitekturvisionerne er lokaliseret til et sted i fremtiden med en antaget stÌrk økonomi, som bygger pü helt bestemte forudsÌtninger. Dermed har man güet glip af en vigtig, kritisk dimension. ForudsÌtningerne, som netop nu er oppe til debat, er allerede indbygget i visionerne og altsü underforstüet. Bjarke Ingels fremhÌvede i debatten arkitekternes evne til at lave fremtidsbilleder, og var südan set nÌrmere Dansk Arkitektur Centers bestilling af billeder som kan initiere en proces. SpektakulÌre billeder har de da ogsü leveret! BIG har sammen med Tegnestuen Nuuk lavet et signaturprojekt af ideen om Atlantlufthavn med containerhavn pü øen Angisunnguaq. AIR + PORT er et logistisk vidunder, stemplet som et kors i Nuuks nÌre skÌrgürd. Dette er en vision for det første møde mellem fremtidige gÌstearbejdere, søfarere, turister og Menneskenes Land. Der er meget magt i billeder. Projekter, som er vist i fotorealistiske fremstillinger, har lidt plads til tvivl og tolkninger. Billederne i sig selv sÌtter en ny agenda, og drejer debatten fra det strategiske niveau (for eksempel Atlantlufthavnens placering som er udreddet i en serie diagrammer) til projektets egen udformning.

Demokrati under pres Hele Arktis stür overfor en ny bølge af intensiv resurseudnyttelse. De nordiske lande harmoniserer sine strategier for at gøre det attraktivt for industrierne at etablere sig i nord. Nationalstaterne kan ikke af egen kraft realisere sine natur resurser. Dette fører til komplicerede forhandlinger mellem industri og samfund om fordeling af fordele og ulemper. Den koloniale fortid aktiveres pü overraskende müder. I Nord-Skandinavien kommer den fortiede kolonihistorie til udryk pü ny, nür Såpmi bliver genstand for nationalstaternes planer om øget industrialisering. Positioner flytter sig og nye modsÌtninger og alliancer opstür. I mødet med multinationale, kapitalstÌrke selskaber kommer lokaldemokratiet under pres. Grønland og Danmark er ikke sü ensomme i nord, som udstillingen giver indtryk af. En kortlÌgning af initiativer og samarbejde, som foregür pü tvÌrs af forskning og erhverv, og fra folk til folk, vest-øst og cirkumpolart havde løftet udstillingen enormt. Arkitektgrupperingen tnt nuuk, ElkiÌr+Ebbeskov architects og Hausenberg har lavet et debatoplÌg for at undersøge, hvordan de grønlandske resurser kan kultiveres pü en demokratisk og bÌrekraftig müde. Cultivating: How to swallow a whale har ligget pü Sermitsiaq.ag’s hjemmeside siden übningen af biennalen, og i Venezia fyldte analysen en hel vÌg. Grafikken tilførte luftighed og en oplevelse af kundskabsintensitet i pavillonen. Ti udsagn formuleret som spørgsmül dÌkker et bredt spekter af samfundsforhold. Samtidig, nür man lÌser teksterne, sü opdager man, at der er indbyggede svar i spørgsmülene med en ganske tydelig appel til at tilpasse sig markedsøkonomiens mekanismer. Vi trÌnger til at definere vore vÌrdier og formulere visioner for Grønland, som kan guide os i den rigtige retning stür der i konklusionen (min oversÌttelse af vÌgtlÌgning). Gennem spørgsmület uddannelse: en rettighed eller en civil pligt? individua-

liseres ansvaret for, at to tredjedele af befolkningen i Grønland mangler en kompetencegivende uddannelse. Arkitekterne kommer ikke ind pü, hvordan situationen er opstüet, eller hvad der gøres i Grønland i dag for at lave undervisningsplaner, som er mere tilpasset grønlandske forhold. Hvis Grønland og Danmark skal tage denne udfordring alvorlig, sü krÌves det, at der satses enormt bevist og empatisk pü mange omrüder samtidig.

KJERSTIN UHRE

Den 13. arkitekturbiennale i Venezia, verdens største arkitekturmesse, har haft 178 000 besøgende fra übningsfesten i august til afslutningsfesten lørdag 25. november. Dansk Arkitektur Centers (DACs) bidrag, Possible Greenland, starter nu sin rejse til Nuuk for at sÌtte fart i samfundsdebatten og virke som et diskussionsgrundlag for politiske processer i Grønland. At lave en udstilling er en anledning til at udforske muligheder med en stor grad af frihed. Indenfor deres opgave vÌlger de, som laver udstillingen (kuratorene) et udsnit af virkeligheden, og sÌtter ting sammen, sü de danner en helhed. Possible Greenland fortÌller historien om geologiske dannelsesprocesser i fortiden og om en mulig fremtid for landet som resurseleverandør i en ny geologisk Ìra – antropocene – menneskehedens tidsalder. Med en forventning til de muligheder, klimÌndringerne kan übne for i nord, bliver publikum forklaret, at storskala industriudvikling vil kunne muliggøre etablering af nyt erhvervsliv og en ny urban kultur. Nutiden og den nÌre fortid bliver kun berørt lidt. Men sider ved problemstillinger, som bliver udeladt i omfattende virkelighedsbeskrivelser, fortÌller ogsü en historie. Pü übningsdagen brugte jeg derfor tiden sammen med kuratorerne til at spørge, om det vi ikke mütte se i Venezia. Kurator og geologiprofessor Minik Rosing vil se fremad: - Hvis vi altid skal starte med at remse alle Grønlands problemer og traumer op, er der en masse vigtige emner vi aldrig nür at tale om. Danmark og Grønlands relation blir beskrevet som ürhundred lange kulturelle og politiske bünd. De udfordringer, det grønlandske samfund har med den arkitektoniske arv efter denne kulturudveksling ligger udenfor fortÌllingen. Johannes Molander Pedersen, med-kurator fra Nord Architects sagde, at ogsü dette var et bevist valg: - Vort udgangspunkt var ogsü at se pü nogle af de omrüder, hvor Grønland er udsat for pres, og hvor der skal tages beslutninger i et hastigt tempo, men at specielt interesserede kan finde stof om det i udstillingskataloget, lavet af tidsskriftsredaktionen Conditions, Boris Brorman Jensen og Terroir, som har et tematisk bredere spekter af artikler og interviews. Arkitekturen i udstillingen er nyproduceret til et internationalt publikum. Vi sad i sofaen i Bolatta Silis-Høeghs’ installation Ningio-at home in Greenland, som kÌrlighedsfuldt viser, hvordan de personlige ejendele vidner om transatlantiske relationer. Over os lyste, som i sü mange danske og grønlandske hjem, PH-lampen, arkitekt Poul Henningsens klassiske pendant. Han var i sin tid redaktør for Kritisk Revy, som frisindet formulerede arkitekturkritik gennemsyret af kulturelle og politiske spørgsmül i sin egen samtid.

Qallunaat takutitsiviat nersornaaserneqarpoq taaguuteqartumik Il PiÚ Colonial/ The Most Colonial saqqummersitsinermi aviisip persuarsiornanngitsumik toqqaanerani Silver Lions and Brass Cats. Den danske pavillon fik udmÌrkelsen Il PiÚ Coloniale/ The Most Colonial i biennaleavisens uhøjtidelige küring af Silver Lions and Brass Cats.

Verden i Grønland Vil den grønlandske arbejder spise ris og arbejde hürdt? spørger arkitekterne, og uddyber hvordan de mener, at gÌstearbejdere kan bidrage til udvikling af det grønlandske samfund, hvis grønlÌnderne evner at tage imod dem pü en god müde. Det er en svaghed, at arkitekterne ikke reflekterer over udgangspunktet, at industrien ønsker billig arbejdskraft. Er Grønland tjent med at importere en ny økonomisk og demokratisk underprivilegeret klasse, som stür i fare for at ende op i et konfliktrum, hvor de bliver presset fra alle kanter? Canada med sine 300.000 underbetalte kinesiske arbejdere diskuterer dette intenst. Lønningerne i storindustrien er sü lave, at canadierne selv ikke mener, de dÌkker omkostningerne for at leve et liv med fysisk hürdt, sundhedsskadeligt arbejde. Globale gÌstearbejderes menneskerettighedssituation berøres i hvad kan verden lÌre af Grønland, og hvad kan Grønland lÌre af verden. Studenter fra Aarhus arkitektskole, Den Arktiske Ingeniørhøjskole, Sanaartornermik Ilinniarfik i Sisimiut, Grønland og Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har sammen med Cebra Architects og Transform sammensat en omfattende idebank, hvor centrale grønlandske problemstillinger sammenlignes med lignende problemstillinger rundt omkring i verden. Ogsü her bliver løsningerne foreslüet som visionsprojekter. For at reducere fordomme foreslüs et eget kaffemikhus a la et japansk tehus for at skabe nye relationer og planlÌgge boliger indrettet for multikulturelt naboskab. Projektet Migrating tager udgangspunkt i, hvordan man kan udnytte krÌfterne som er i de forskellige former for migration til at skabe udvikling. De diskuterer ogsü om, den grønlandske befolkning kan blive en minoritet i eget land. Der skal vÌldig meget til for, at det bliver en realitet, men der kan hurtigt blive flere arbejdere fra den store verden, end der er danskere i Grønland. I 2012 tÌller den grønlandske befolkning ca. 56.742 personer, af dem er omkring 6.640 danske. Kitaa Arkitekter, David Garcia Studio, Henning Larsen Architects spekulerer i en forventning til, at industriepoken vil kunne optage flyttestrømmen og efterlade sig arkitektur af høj kvalitet. En animation viser, hvordan migration af turister, studenter og arbejdere til og gennem Ilulissat vil muliggøre det ene projekt efter det andet ved, at man kapitaliserer pü mødet mellem mennesker. Kulturcenter, knudepunkt for international uddannelse, sportsarena, havnemarked og ny infrastruktur knyttet til de, som kommer ind, og som fungerer videre, nür de er rejst. Historien fortÌller ikke, hvordan disse anlÌg skal kunne vedligeholdes og opretholde driften efter, at vÌrdierne er hentet fra landskabet, og industrien har rejst videre for at bryde ny grund. I Chiles pavillon hang syv kundskabslanterner og svÌvede over et gulv af salt fra saltsletterne i Tarapachå. Den ene viste film og analyser fra en forladt mineby. Skoler, børnehaver, kulturhus, boliger, parker og infrastruktur ligger som et forstenet ekko efter et bysamfund. Cancha – Chilenian soilscapes er


sermitsiaq 49 ¡ 2012

47

Venedigimi Biennalemi kalaallit peqataatitaasa ilaat. Saamimmiit ilisimatooq Minik Rosing, Possible Greenlandimi akisussaasuusoq, borgmesteri Hermann Berthelsen, borgmesteri Simon Simonsen, nalakkersuisoq Jens B. Frederisekn. Assimip ungatinnguaniippoq borgmesteri Asii Chemnitz Narup En del af den grønlandske delegation ved Biennalen i Venedig. Fra venstre professor Minik Rosing, der var kurator for Possible Greenland, borgmester Hermann Berthelsen, borgmester Simon Simonsen, medlem af Naalakkersuisut Jens B. Frederiksen. Uden for billedet borgmester Aasi Chemnitz Narup.

ErhvervsmÌssige bünd Clement & Carlsen Arkitekter, Qarsoq Tegnestue og Tegnestuen Vandkunsten, har füet til udfordring at udvikle ny arktisk byggeskik. Projektet Inhabiting ledsages af en film, tegninger og en speciel model. Filmen viser hvordan prÌfabrikerede boligmoduler kan kombineres pü forskellige müder under store, gennemsigtige tage. Boligerne danner lange kÌder i et smukt klippelandskab uden spor af by eller urbant liv. Denne müde at bygge pü er ikke egentlig speciel ny. Det er heller ikke en ny praksis, at danske og grønlandske arkitekter laver eksperimentelle typehuse i Grønland. Helt nyt er det derimod, at de sammen prÌsenterer sig som vi grønlÌndere. Dette er første gangen grønlandske arkitekter er blevet inviteret af det danske arkitekturmiljø som ligevÌrdige partnere. De har eksponeret sig pü en international arena og danske arkitekter har füet en indføring i arktiske forhold, samtidig med at de har füet markeret terrÌn i Grønland. Det nye subjekt vi grønlÌndere reflekterer den gode oplevelse, arkitekterne gav udryk for, at processen havde givet dem. -Vi har givet dem

vore stjerner! (min oversÌttelse) sagde Direktør i DAC, Kent Martinussen pü debatmødet med de grønlandske borgermestre. De Grønlandske politikere udtrykte glÌde over, at Danmark var kommet aktivt pü banen i forhold til Arktiske problemstillinger. Pü DAC’s hjemmeside kan vi lÌse: Samarbejdet mellem danske og grønlandske arkitektvirksomheder vil vÌre med til at styrke de faglige bünd og kulturudvekslingen indenfor arkitektbranchen. I Possible Greenland beskrives en mere intensiv udnyttelse af natur resurser som selve vejen til national selvstÌndighed. Det kan derfor synes som et paradoks, at Dansk Arkitektur Center gennem en usÌdvanlig dyr udstilling og opsigtsvÌkkende høj politisk profilering har foretaget en offensiv for at knytte dansk og grønlandsk erhvervsliv tÌttere sammen. Den danske pavillon fik udmÌrkelsen Il 1Jå$PMPOJBMF5IF.PTU$PMPOJBMjJCJFO naleavisens uhøjtidelige küring af Silver Lions and Brass Cats. Für vi lov til at se en kritisk revision Grønland er i fÌrd med at etablere et helt nyt forhold til verden. Det indebÌrer en hurtig omstilling, og det er vanskeligt at overskue konsekvenserne. Possible Greenland har ikke haft ambitioner om at lave strategier for kontinuerligt at tilpasse sig og agere under skiftende forudsÌtninger. Mange af valgene som lÌgges ud til debat er ogsü allerede taget. DAC har pü en effektiv müde füet etableret en position i grønlandske beslutningsprocesser. Det grundlÌggende spørgsmül er, om rüstofindustrien vil vÌre et springbrÌt for den grønlandske befolkning til fremtiden, eller om det er internationale konsortier, som ejer spørgsmület om fremtiden. Nür man sü de fire arkitekturvisioner sammen, i det samme rum i den danske pavillon i Venezia, kunne det virke som om, at de rigtige svar pü debatoplÌgget

i Cultivating: how to swallow a whale fører til en fremtid med velstand og elegant design. Og de tre andre projekter viser billeder om denne fremtid. Dette kan have den utilsigtede effekt, at man tror, at de tre andre projekter er svaret pü debatoplÌgget, og dette kom først til syne, da det det hele var samlet pü udstillingen. Positivt er det, at udstillingen kombinerer, konkretiserer og billedliggør eksisterende viden og hovedretninger i udviklingen. Südan vil müske flere se betydningen af at deltage aktivt i samfunnsdebatten for at fü sin stemme hørt. Udstillingsmaterialet pakkes nu i

containere og hos Ningio slukkes PHlampen, men den lyser videre over tusindvis af køkkenborde og sofagrupper hen imod jul. Det bløde lys er en püpegning af at tage kritisk stilling til den dagsorden, som sÌttes i den tid, man lever i. Det er tid nu for deltagerne til at evaluere udstillingen, og i Nuuk für kuratorerne mulighed for at sÌtte udstillingsmaterialet sammen pü en ny müde.

Af arkitekt Kjerstin Uhre, Norge

KJERSTIN UHRE

Possible Greenlands tematiske tvilling pü biennalen. Begge udstillinger udforsker forholdet mellem geologi og samfund i en tid med store sociale omvÌltninger. Chile stür overfor udfordringer, som krÌver nytÌnkning efter en lang periode med mineraler som vigtigste eksportindustri. Grønland er pü vej til at forberede etableringen af storskala industriprojekter. Kuratorerne Maria Pilar Pinchart og Bernardo ValdÊs har fyldt den chilenske pavillon med salt for at skabe et fÌlles areal, en Cancha for reflektion. Minik Rosing og Nord Architects har meget symbolsk placeret en sort sten, som blev dannet pü grønlandsk havdybde for 3.800 millioner ür siden, pü en europalle – klar til udskibning.

Minik Rosing aamma Nord Achitects ujaqqamik qernertumik ukiut 3.800 millionit matuma siornagut nunatta eqqaani immap naqqani pilersinneqartumik takussutissiipput europallep qaanut ilisamik, umiarsumik assartorneqariaannanngorlugu. Minik Rosing og Nord Architects har meget symbolsk placeret en sort sten, som blev dannet pü grønlandsk havdybde for 3.800 millioner ür siden, pü en europalle – klar til udskibning.

Possible_Greenland_utstillingsanmeldelse_Sermitsiaq-uke49  

This is Kjerstin Uhres review of the danish and greenlandic exhibition "Possible Greenland" at the 13th Venice Biennale of architecture 2012...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you