Page 1

tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor forening / nr. 4 / 2014

SIDE 10

HOspiTAlskirOprAkTOrer BreDer sig Nu har tre regioner kiropraktorer på deres hospitaler. Sidste skud på stammen er Region Midtjylland. SIDE 4

Dansk Kiropraktor Forening

18

Kiropraktor i spidsen for gymnasterne i DGI Verdenshold

22

Kriterierne for spondylartritter er muligvis for brede og bør revurderes, påviser ny ph.d.

36

Optaget på uddannelsen øget med 38%, men hvad skal der egentligt til for at komme ind?


kort nyt

pris til erik poulsen

På European Chiropractors' union-kongressen i maj præsenterede kiropraktor og seniorforsker på NIKKB erik poulsen resultaterne fra undersøgelsen: Patient education with or without manual therapy compared a control group in patients with osteoarthritis of the hip. A proof-of-principle three-arm parallel group randomized clinical trial. Præsentationen og undersøgelsen medførte en flot førsteplads for bedste Research Paper. ud over æren følger en pris på €2.000. Projektet er omtalt i KIROPRaKtOREN nr. 5 2013 og pristildelingen har fået en del omtale.

20 nye kolleger I juni dimitterede nye kiropraktorer fra kiropraktoruddannelsen Klinisk Biomekanik på syddansk universitet. DKF’s formand Lone Kousgaard Jørgensen holdt festtalen: – Ondt i ryggen, som er et af vores kerneområder, er vor tids nye folkesygdom,

NY TOP I WFC

Dr. greg stewart er blevet valgt til ny præsident for World Federation of Chiropractic (WFC). Dr. steward er uddannet fra toronto, Canada, i 1986 og har arbejdet i privatpraksis siden da. sideløbende har han besiddet en række tillidsposter på delstats- og nationalt niveau i Canada. senest har han været 1. vicepræsident for WFC. Han afløser Dr. Dennis Richards fra australien. samtidig er Dr. richard Brown fra England blevet udpeget som generalsekretær med virkning fra 1. juli 2015, hvor han vil tage over efter David Chapman-smith. Dr. Brown er uddannet fra anglo European College of Chiropractic i 1990 og har desuden en mastergrad i jura. Han har praktiseret som kiropraktor i 24 år, men har også bestridt en række tillidsposter, bl.a. var han formand for British Chiropractic association fra 20092013, og p.t. er han generalsekretær i European Chiropractors’ union.

som ikke kun koster milliarder af kroner, men også meget livskvalitet. undersøgelser viser, at op mod 800.000 danskere har ondt i ryggen. De har krav på hjælp, og her har vi en helt central rolle at spille på grund af vores specialistuddannelse, sagde Lone Kousgaard Jørgensen

04/09/2014

kan du feste med 100.000 akademikervenner og Jan Gintberg akademikerhuset på Peter Bangs Vej, hvor DKF bor, er nu fyldt op med akademiske organisationer. Det betyder stordriftsfordele og bedre faciliteter til gavn for de i alt mere end 100.000 medlemmer. Det fejrer organisationerne med et brag af en medlemsfest: ■ Nyd kolde øl og lækre tapas ■ Bobler og lounge med dj Le gammeltoft ■ show med Jan gintberg ■ Networking og debat ■ Workshops: Karriererådgivning, boost din elevatortale, tips til lønforhandling og meget mere ■ Boder: smag ny nordisk mad, test om du er klar til hund m.m.

Kom alene eller tag kollega, ven eller mage med – dog kun én gæst pr. medlem. festen er fra kl. 16-23 torsdag 4. september og er gratis. For medlemmer af arkitektforbundet, de offentlige tandlæger, dansk kiropraktor Forening, den danske dyrlægeforening, Jordbrugsakademikerne og danske skov- og landskabsingeniører, Have og parkingeniører, dansk magisterforening og magistrenes a-kasse.

Læs interviews med de nye ledere: www.wfc.org

nÆste WfC-Kongres?

athen 13.-16. maj 2015. Du kan indsende forskning, som du gerne vil formidle i kongressens faglige del senest 14. september: www.wfc.org/congress2015

2

K i r o p r a K t o r e n

/

a u g u s t

bl.a. til sine nye kolleger og deres gæster. Dekan Ole skøtt, sundhedsvidenskabeligt Fakultet, uddelte diplomer efter sin tale, og en nyuddannet sangerinde fra Odense Musikkonservatorium underholdt med sange.

2 0 14

se program og tilmeld dig og evt. din gæst her: www.danskkiropraktorforening.dk


indHold

Dansk Kiropraktor Forening

Bestyrelsens leDer

Jørn Eichhorn Næstformand Rikke Krüger Jensen

Formand Lone Kousgaard Jørgensen

Patienter skal inddrage sundhedsvæsenet, mener selskab

vi tager fra. Når afdelingslægerne duperes over vores omfattende specialistviden. Når fysioterapeuterne og sygeplejerskerne oplever, hvor meget vi kan bidrage med i dagligdagen. Når patienten, der aldrig har mødt en kiropraktor før, pludselig bliver hjulpet af en på hospitalet. Når de regionale embedsmænd glæder sig over fine årsrapporter. Når regionspolitikeren finder ud af, at ventetiden er nedbragt, og der er satset på nye spidskompetencer, bl.a. kiropraktorer. Borgerne i Region syddanmark er heldigt stillede. Her har kiropraktik i mange år været langt fremme. Der er en god kiropraktordækning, og mange af kiropraktorernes rettigheder er udgået fra dén region. Det skyldes ikke mindst ”Odensemiljøet”, dvs. den danske uddannelse på syddansk universitet og de dygtige, internationalt værdsatte forskere i og omkring universitetet og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Men det skyldes helt sikkert også, at kiropraktorer er en kendt og anerkendt arbejdskraft på hospitalerne og har været det længe. Det har kastet tillid og respekt af sig – hos borgerne og hos alle dem, der har indflydelse på vores udvikling og integration i sundhedsvæsenet. Nu er det Region Midtjyllands tur til at opdage, hvor meget vi kan bidrage med.

Michael Christensen

Line Press Sørensen

Christian Stamer

. . . . 10

Læs om, hvordan arrangørerne vil overgå successen fra 2012

Hej Sundhedsvæsen . . . . 28

Klar til at indtage en ny region Midt i hedebølge og sommerferie passerede vores profession endnu en lille milepæl. Vi fik sat en ny knappenål på Danmarkskortet, da Region Midtjylland og Regionshospitalet silkeborg 1. august tog imod sine første hospitalskiropraktorer. Region syddanmark var bølgebryderen, der for mere end ti år siden ansatte de første hospitalskiropraktorer, som de i dag har omkring 25 af. Nu er Region Midtjylland så fulgt med, og da der i maj måned blev tilknyttet en kiropraktor på Ringsted sygehus, kan vi også tælle Region sjælland med. Det betyder, at nu i alt tre regioner har hospitalskiropraktorer. Er det ikke lidt voldsomt at kalde det en milepæl? Nej, det mener vi ikke. Vi er ikke i tvivl om, at ansættelserne skaber solide ringe i vandet, som vil skabe udvikling for os og patienterne. ansættelserne kan være med til at udvikle sygehusenes måde at håndtere rygpatienter på, men kan også sætte spor i praksissektoren, hvor patienterne starter. Direkte, personlig kontakt er altafgørende, når det gælder om at udbrede kendskabet til vores kompetencer. Vi kan tale i timevis om det, vi kan bidrage med, men det er, når folk ude i felten oplever det selv, at det for alvor rykker. Det sker, når overlægen ser, hvor meget

Faglig Kongres 2014

Efteruddannelse . . . . . . . . . . 30 Hvilke tanker gør Rie Castella toftgaard sig om sit nye job?

Depression . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Kiropraktorer kan screene med kun 2 spørgsmål

Svimmelhed . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Kiropraktorfondens internationale stipendium til australsk projekt om ældre

Udgiver: Dansk Kiropraktor Forening Peter Bangs Vej 30 DK-2000 Frederiksberg www.danskkiropraktorforening.dk Direktør: Jakob Bjerre Kommunikationschef: Christian ankerstjerne ansvarshavende redaktør: Formand Lone Kousgaard Jørgensen redaktør: tanja skov Carlsen artikelforslag modtages gerne: dkf@danskkiropraktorforening.dk KiropraKtoren nr. 5– 2014 udkommer 21. oktober annoncedeadline 29. september Design & grafisk produktion: Datagraf Communications

Anders Jørgensen

forsidefoto: Hanne Loop annoncering (ikke Markedspladsen): Kontakt: Nana Buttenschøn, Dg Media - tlf.: 33 70 76 48 nana.b@dgmedia.dk annoncepriser m.m.: www.danskkiropraktorforening.dk/ kiropraktoren

www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen K i r o p r a K t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

3


Foto: Hanne Loop

aktuelt

4

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14


De første kiropraktorer ansat i Region Midtjylland

Der er ingen skepsis længere Rygcenteret på Regionshospitalet Silkeborg har udvidet staben med to kiropraktorer, der skal udrede rygpatienter og hjælpe med at nedbringe ventelisterne. Det er regionens første.

Af Karoline Lawætz, Videnskabsjournalist, KAF Kommunikation

I skrivende stund er der stadig et par uger til 1. august. Dagen bliver skelsættende for Marie Harley og Charlotte Møller, der starter i nyt job. Begge er nemlig blevet ansat på Regionshospitalet Silkeborgs rygcenter som de første kiropraktorer i regionen. – Det bliver rigtig spændende at være i et Hospitalskiropraktorer i 3 regioner job, hvor vi bliver del af Region Syddanmark har pt. næsten 25 kiropraktorer noget nyt og får muligbeskæftiget på sine hospitaler, primært Rygcenter Syddanmark i Middelfart, men der er også kiropraktorer hed for at sætte aftryk på de ortopædkirurgiske og radiologiske afdelinger på Vejle Sygehus. I Syddanmark kan hospitalskiroprakpå det lige fra starten. torer videreuddanne sig med en 5-årig special­uddannelse, Forhåbentlig kan vi være som 3 kiropraktorer er i gang med. med til at åbne dørene 1. august startede de første kiropraktorer på et af Region Midtjyllands hospitaler, nemlig Regionshospitalet Silkeborg. for andre kiropraktorer, I maj indgik Region Sjælland kontrakt med sin første siger Marie Harley, der ­hospitalskiropraktor, som nu er tilknyttet Ringsted kommer fra 3,5 års Sygehus’ radiologiske afdeling en dag om ugen. ansættelse hos BrandeKiropraktik. Læs mere om specialuddannelsen Marie Harley og for hospitalskiropraktorer: www.danskkiropraktorforening.dk/ Charlotte Møller skal specialuddannelse indgå i det tværfaglige

arbejde og hjælpe med at nedbringe ventelisten til rygcentret. Der er hårdt brug for deres indsats.

Behov for kiropraktorer – Vi har virkelig behov for nogle med kiropraktorernes kompetencer, og vi kan se hos vores reumatologiske kolleger i Middelfart, at samarbejdet med faggruppen fungerer uden problemer overhovedet, siger Ulrich

Jeg er helt sikker på, at patienterne får den samme diagnose hos os, uanset om de bliver udredt af en læge eller en kiropraktor. Fagligheden er vi ikke længere i tvivl om. Ulrich Fredberg, overlæge K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

5


aktuelt Fredberg, der er ledende overlæge på Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg. Ulrich Fredberg bliver Marie Harley og Charlotte Møllers nærmeste chef, og han glæder sig åbenlyst til at byde dem velkommen. – For 10 år siden var man bange for, at kiropraktorer havde andre forklaringer på årsager til fx smerter og ledproblemer. Men der er ingen skepsis længere, understreger Ulrich Fredberg. Han mener, at en del af forklaringen skyldes, at det er blevet meget tydeligt, at kiropraktorernes uddannelse overlapper med lægernes. Da kiropraktoruddannelsen kom ind på Syddansk Universitet i 1994, blev det gjort så godt, at usikkerheden de to grupper imellem med årene er blevet ubetydelig. – Jeg er helt sikker på, at patien-

terne får den samme diagnose hos os, uanset om de bliver udredt af en læge eller en kiropraktor. Fagligheden er vi ikke længere i tvivl om, og sådan skal det være. Det ville jo ikke være til at leve med, at patienterne fik forskellige diagnoser afhængigt af faggruppen, siger Ulrich Fredberg.

De har længe gjort det sydpå… Det velfungerende samarbejde mellem kiropraktorer og diverse faggrupper i sekundærsektoren har eksisteret i årevis i Region Syddanmark, der i dag beskæftiger ca. 25 kiropraktorer. På trods af de positive erfaringer har søsterregionen mod nord i en rum tid tøvet med at bruge samme model. Ulrich Fredberg mener, det er naturligt, at dem, der kender kiropraktorerne bedst, også er dem, der først påbegynder et samarbejde.

– Der har ganske rigtigt tidligere været en del betænkelighed hos lægerne, og hos os, der bor lidt længere væk fra Syddansk Universitet, tager det mere tid at lære faggruppen ordentligt at kende. Vi kunne formentlig godt have ansat kiropraktorer allerede for et par år siden, men som det ser ud i dag, er springet blevet forsvindende lille. Oven i købet ser vi frem til, at nogle måske kigger med lidt andre øjne på det samspil, vi har i vores tværfaglige arbejde. Så som jeg ser det, er det en fordel for alle at udvide teamet sådan her, siger Ulrich Fredberg.

Mange øjne i nakken To nyansatte fra en helt ny faggruppe, der skal indgå i tværfagligt samarbejde, har nogle oplagte udfordringer. – Vi skal ind og bevise, at vi

Første kiropraktor på sjællandsk regionshospital Der har længe været kiropraktorer på det kiropraktorejede privathospital Valdemar i Region Sjælland. Men nu er der også en kiropraktor tilknyttet Ringsted Sygehus. I maj måned indgik kiropraktor Lotte Langhoff kontrakt med sygehusets radiologiske afdeling. En dag om ugen møder hun ind på afdelingen og foretager muskuloskeletale ultralydsskanninger. Hun skal snart begynde at lægge blokader. På sigt skal hun sandsynligvis også indgive kontrast i forbindelse med MR-artrografier. Lotte Langhoff er medejer af klinikken Kiropraktorerne Ringsted, som er beliggende på privathospitalet Valdemar. Hun var med på det første hold, der gennemførte uddannelsen i muskuloskeletal ultralydsdiagnostik på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, og hun fungerer i dag selv som instruktør på uddannelsen.   – De har taget rigtigt godt imod mig på afdelingen. Man kunne frygte, at nogle ville mene, at en kiropraktor ikke hører til på en hospitalsafdeling, men det er ikke min fornemmelse her. Tværtimod er

6

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

der flere, der uopfordret har sagt, at de er glade for at have mig på stedet, fortæller Lotte Langhoff. – Ligesom i klinikken ser jeg utroligt mange skulderpatienter, men kommer hele spektret rundt i undersøgelse af de perifere led samt diverse muskelskader og lignende. Jeg skanner også efter fremmedlegemer, splinter og den slags og undersøger, om knuder i huden er fedtknuder eller noget, der skal sendes til yderligere udredning, siger hun, og fortsætter: – En forskel er, at jeg i klinikken i højere grad ser fok med akutte skader, da de kan komme til helt uden ventetid og uden henvisning. I det offentlige er der desværre ofte længere ventetider samt en forsinkelse pga. hele henvisningsprocessen. TSC


faktisk har noget at tilbyde, og at kiropraktorer ikke bare er en dyr fysioterapeut eller en billig læge. Jeg håber, at det går godt i starten, og at vi kan leve op til forventningerne, siger Marie Harley. Men Ulrich Fredberg er ikke bekymret: – Vi arbejder meget på tværs i vores faglige teams, og det betyder, at den enkeltes faglighed hurtigt bliver udstillet og kendt. Her har kiropraktorerne ikke noget at frygte, og så kommer anerkendelsen jo automatisk. Han understreger, at Marie Harley og Charlotte Møller er valgt, fordi ledelsen mener, at det er afgørende, at de nye kiropraktorer fra starten kan springe ind og spille fuldt og helt med på holdet. – Når vi har fået de første ind og etableret dem i gruppen, kan vi godt ansætte nogle, der skal oplæres. Men her i starten er det helt afgørende, at de fra dag ét præsterer det, alle forventer. Der vil blive kigget meget på de to første, og for at det skal blive en succes, skal de passe som fod i hose til teamet, men det er jeg sikker på, at de gør, forsikrer Ulrich Fredberg, der har rådført sig hos alle overlæger i afdelingen, og reaktionerne har kun været positive. – Jeg glæder mig til at få Marie og Charlotte ind i teamet. Vi får et frisk pust og nedbragt ventetiden. Og så tror jeg også, at de med nye øjne og engagement kommer til at bidrage til det gode arbejdsmiljø.”

Region Midtjylland ved endnu ikke, hvad kiropraktorer laver Regionshospitalet Silkeborg har ansvaret for at ansætte personale, men Region Midtjylland følger med i udviklingen, og beslutningen om at udvide staben med kiropraktorer har

fået opmærksomhed på ledelsesgangen. – Da jeg blev orienteret om ansættelserne, var min første tanke, at det var opsigtsvækkende. Men godt tænkt, siger Ole Thomsen, der er koncerndirektør i Region Midtjylland med særligt ansvar for sundhedsområdet. – Jeg har hverken hørt kritiske røster eller fornemmet skepsis omkring beslutningen om at ansætte kiropraktorerne. I regionen har vi to centre til udredning af rygpatienter, hvor Silkeborg er det ene. Og ventelisterne er en udfordring begge steder, for vi mangler reumatologer, siger Ole Thomsen. Han er ikke helt klar over, hvilke opgaver de nyansatte kiropraktorer skal udføre på Regionshospitalet Silkeborg. Eller hvad de 25 kiropraktorer i naboregionen kan. – Kiropraktorerne i Syddanmark; laver de ikke kun røntgen? På regionalt plan har vi fokuseret på at løse vores ventelisteproblemer med strukturændringer. Det startede vi med for et par år siden, hvor vi fik besat alle hoveduddannelsesstillinger. Det var vores løsning, fortæller han. Om ansættelse af kiropraktorer kan være en løsningsmodel andre steder end i Silkeborg, er et åbent spørgsmål: – Jeg tør ikke gå længere end at sige, at det har de valgt i Silkeborg. Det er for tidligt at sige andet med den erfaring, vi har, siger Ole Thomsen. Der er ellers masser af erfaring at trække på i Region Syddanmark, men Ole Thomsen har ikke tænkt på at benytte sig af det. – Jeg har ikke snakket med mine kolleger om deres erfaringer med kiropraktorer. Så stort har mit fokus

ikke været på reumatologi. Vi fokuserer på tre områder med rigtigt store problemer. Reumatologi er nummer tre. Men som sagt har vi været glade for vores satsning. Jeg vil ikke sige, at vi har skabt en ny strategisk retning med ansættelsen af de to kiropraktorer, men jeg vil heller ikke afvise det.

– Vi skal ind og bevise, at vi faktisk har noget at tilbyde, og at kiropraktorer ikke bare er en dyr fysioterapeut eller en billig læge, fortæller Charlotte Møller og Marie Harley. Foto: Hanne Loop

Erfaring fra Syd rykker op i Midt På Regionshospitalet Silkeborg har de været glade for snakken med kollegerne syd for regionsgrænsen, som blandt andet førte til import af en kiropraktor fra området. – Jeg har været ansat på Region Syddanmarks rygcenter i 4 år, da der endnu var en afdeling på Give Sygehus, som man senere besluttede at nedlægge. Jeg blev tilbudt arbejde i Middelfart, men jeg var nødt til at takke nej, for jeg bor i Silkeborg, og transporten ville blive for lang, fortæller Charlotte Møller. Da hun sidste efterår fik nys om strukturændringerne, tog hun til sit lokale sygehus og spurgte, om de havde behov for en med hendes kvalifikationer Det viste sig at være tilfældet. – Marie og jeg skal lave udredning

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

7


aktuelt

Nu skal jeg selv være med til at bane vejen for andre – det ser jeg frem til! charlotte møller, kiropraktor og diagnosticering af rygpatienter i tværfaglige forløb med både læger og fysioterapeuter, så det er umiddelbart samme stilling, som den jeg havde i region syddanmark, forklarer hun. Hun er forsigtig med at udtale sig om forskellene mellem de involverede faggrupper. – Der er et meget stort overlap i vores kompetencer, så det er svært for mig at pege på specifikke områder, hvor kiropraktorer er bedst. For det meste er grænserne meget flydende, men selvfølgelig har vi kiro-

praktorhatten på engang imellem. Vi har bestemt meget at byde ind med i forhold til de opgaver, der skal løses på rygcentret, siger Charlotte Møller. Men hun er ikke i tvivl om, hvad forskellen er på patienterne fra primær- og sekundærsektoren: – Det er en helt anden patientgruppe, vi møder på rygcentrene. De er langt dårligere end dem, vi normalt ser i praksis. Det blev meget tydeligt for mig, da jeg i en kort periode var tilbage på en privat klinik her i foråret. Charlotte Møller er glad for den daglige sparring med andre faggrupper og håber, at hun samtidigt kan fortsætte sin egen faglige udvikling. – Centret vil gerne have gang i forskningen, så det vil der være mulighed for. Og jeg håber, at de på sigt vil tage specialkiropraktoruddannelsen til sig. Det er ikke på tegne-

Har du det rigtige journalsystem?

✓ ✓ ✓

8

røv vores online-løsning Equus, som vi har P som vi har udviklet specielt til kiropraktorer, fysioterapeuter kiropraktorer, fysioterapeuter og psykologer. i har syv års erfaring med online journal- og V journal- og afregnings systemer til sundhedssektoren, så vi kender sundhedssektoren, så vi kender din hverdag og dine udfordringer. Vi ved for eksempel, ved for eksempel, at du vil sætte pris på: Adgang til systemet når som helst, hvor som helst. hvor som helst. Flinke og topkvalificerede supportere. E n gennemskuelig pris: Få budgetsikkerhed og budgetsikkerhed og und gå uoverskuelige regninger.

K i r o p r a K t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

brættet lige nu, men det kunne jeg virkeligt godt tænke mig, fortæller Charlotte Møller. For hende er jobbet på Regionshospitalet silkeborg jo umiddelbart en naturlig forlængelse af det gamle. Men på flere måder kommer der nye ting i spil. – Jeg glæder mig til at få en kollega i det daglige, der også er kiropraktor – i give var jeg alene en stor del af tiden. Men der havde jeg til gengæld ingen udfordringer mht. mit fag, for regionen havde haft kiropraktorer i årevis. Engang imellem kunne det ske, at nogle studsede over, at jeg var kiropraktor. Men ikke i den daglige gang på min afdeling, for der havde andre banet vejen for mig. Nu skal jeg selv være med til at bane vejen for andre – det ser jeg frem til!

g dEmo-adgan Få En gratis på e dig igennem og lad os guid s kan se, at Equu telefonen, så du stem for dig. er det rigtige sy Vi hjælper dig gennem overgangen fra gammelt til nyt og giver en grundig introduktion til Equus. Derudover tilbyder vi gratis overførsel af data fra dit nuværende it-system. ring på 6224 1734, send en mail til info@mibit.dk, eller læs mere og få din demo på www.mibit.dk


DKF

inFO

Fik du læst alle DKF Info-mails fra DKF? Her kan du læse teasere af de vigtigste. Læs dem i fuld længde på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

flere forsikrede vælger kiropraktor frem for kniv På 4 år er forsikringsselskabernes udgifter til forsikredes operationer på privathospital faldet fra 71% til 54%. udgifterne til kiropraktik og fysioterapi er fordoblet fra 13% til 25%.

1. august 2014

38% flere studerende

94 er optaget på kiropraktoruddannelsen i år mod sidste års 68. Over 100 afvist. sidste år søgte i alt 233 om optagelse. I år 262 – 114 med uddannelsen som førsteprioritet mod 96 sidste år.

30. juli 2014

Har du læst formandens sommerblog?

Formand Lone Kousgaard Jørgensen blogger bl.a. om, hvordan DKF har arbejdet med sundhedsforsikringsområdet og intensivt med udadvendte aktiviteter som Folkemødet, medieomtale, møder med Folketingspolitikere, gigtforeningens repræsentantskab og indtog på de sociale medier. alt sammen resultater af DKF’s strategiske alliance med Kiropraktik & sundhed/KiroInfo. 29. juli 2014

– Det glæder mig og jeg er stolt over at kiropraktikken i langt højere gad end tidligere stiller sig op og deltager i den offentlige debat, og det kommer I til at se langt, langt mere af i den kommende tid, skriver DKF formand Lone Kousgaard Jørgensen i sin sommerblog. Her er hun på Folkmødet.

nye ledere i WfC

Dr. greg stewart er valgt til ny præsident for World Federation of Chiropractic og den tidligere formand for den engelske kiropraktorforening British Chiropractors’ association Dr. Richard Brown fra England afløser David Chapmansmith som ny generalsekretær. Richard Brown er uddannet fra angloEuropean Chiropractic College i 1990 og har en juridisk mastergrad. Han har også tidligere været generalsekretær for European Chiropractors’ union.

8. juli 2014

Billedretningslinjer småjusteret

Det fremgår nu endnu tydeligere på www.bdretningslinjer.dk, at patienten skal henvises til læge ved maligne tilstande. Desuden er der indført henvisninger til nye nationale kliniske retningslinjer fra sundhedsstyrelsen. Opdateringerne nødvendiggør ikke nye trykte udgaver.

4. juli 2014

Klinikker kan hjælpe Diabetesprojekt

I samarbejde med DKF og NIKKB har det nationale diabetesprojekt DD2 sendt rekrutteringsmateriale til kiropraktorklinikkerne i juli. Hver klinik har modtaget en stander til patientfoldere og en plakat. På den måde kan klinikkerne hjælpe til med at hverve deltagere til DD2-projektet, som vil forbedre behandlingen til personer med type 2-diabetes. Patienterne deltager ved at møde op én gang og give en urin- og blodprøve samt data til spørgeskema. www.dd2.nu

4. juli 2014

Dom afklarer usikkerhed

30. juni 2014 Østre Landsret har afsagt en byretsdom og afgjort, at en kvindes kiropraktorbehandling er omfattet af lov om klage og erstatningsadgang i sundhedsvæsenet, selvom den er betalt af hendes arbejdsgiver – en kommune som led i en sundhedsordning. DKF udtrykte i medierne tilfredshed med dommen, som afklarer den usikkerhed, der har været om, hvorvidt patienter med en arbejdsgiverbetalt sundhedsordning har samme klageog erstatningsadgang som andre patienter, der bliver behandlet af autoriserede privatpraktiserende sundhedspersoner.

formanden skar lagkage ud med sundhedsministeren

17. juni 2014 En af DKF’s opgaver på Folkemødet på Bornholm var at fejre 50 års fødselsdag for Komiteen for sundhedsoplysning. sammen med de andre medlemmer af Komiteen skulle DKF skære fødselsdagslagkagen for – ved siden af sundhedsministeren.

K i r o p r a K t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

9


Fag og fest Faglig Kongres giver mulighed for at mødes med kolle­gaer på tværs af landet, blive præsenteret for den nyeste forskning og være med til at drøfte, hvilken rolle ­kiropraktorer skal have i det fremtidige sundhedsvæsen. Der sker rigtigt meget nyt i øjeblikket. Prolapspakken er lanceret, henvisningsmuligheden til MR- og CT-skanning stiller nye videnskrav, og nye forskningsresultater giver ny indsigt bl.a. i forhold til behandling af børn og unge samt håndteringen af lændepatienter.

Noget for enhver smag Tilrettelæggerne har derfor skruet et fagligt program sammen, som både sikrer dybde og spredning. Dette afspejles i kongressens 5 spor:

• Børn og unge • Ny viden • Klinikerspor • Politisk interesserede • Klinikpersonale Fotos af Nils Lund Petersen

Det har ikke været et spørgsmål, om succesen skulle gentages, men snarere hvordan sidste kongres kunne overgås 10

K i r o p r a k t o r e n

/

For at give kongressen et internationalt tilsnit har vi derudover hyret nogle af professionens største internationale spydspidser som oplægsholdere, ligesom det sociale program har fået et ekstra hak opad. Læs om det på de næste par sider. Faglig Kongres 2012 cementerede med over 300 deltagere arrangementet som et koncept, der er kommet for at blive. Næppe mange andre faggrupper kan bryste sig af at kunne samle over halvdelen af professionen til et todages arrangement! Det har ikke været et spørgsmål om succesen skulle gentages, men snarere hvordan sidste faglige kongres kunne overgås.  BK

a u g u s t

2 0 14

Faglig Kongres 2014 er arrangeret og fagligt tilrettelagt af Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og finansieret af Dansk Kiropraktor Forening og Kiropraktorfonden med støtte fra Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Kongressen foregår på Hotel Scandic Copenhagen midt i København, mens årsfesten afholdes i statelige rammer på Axelborg (i gåafstand fra Scandic).


i november! Ingen faglig kongres uden et socialt program med god mad og hygge med kollegaer i uformelt lag. Aftensarrangementerne giver både mulighed for at quizze om og mikse cocktails under kyndig vejledning, opleve Carlsbergs historie og øl samt ikke mindst deltage i årets fest.

HAR DU IG IKKE FÅELTDDT TILME ? ENDNU ig nås! Det kan stadngres.dk ko lig g w w w.fa

FEST, HYGGE OG NETVÆRK

TO r s DAg · Bliv cocktail-master!

For dem, der allerede ankommer til København om torsdagen, er der arrangeret en aften med miksning, quiz og indtagelse af cocktails. Arrangementet finder sted på Scandic Hotel og er lagt i forlængelse af diverse udvalgsmøder.

F r e DAg · ølhistorie og smagsoplevelser

Fredag er udflugt til Carlsbergbryggeriet i Valby. Turen indledes med en guidet tur om Carlsbergs historie og rundes af i Jacobsens Brewhouse & Bar, hvor tørre fakta omsættes til flydende væske suppleret med en buffet. Der er arrangeret bus til og fra bryggeriet. Carlsbergprodukter ad libitum er med i prisen. visitcarlsberg.dk

l Ø r DAg · årets fest i storslåede rammer!

Årsfesten behøver næppe videre introduktion. Livemusik, festmiddag og dans til de sene timer slutter kongressen af på festligste vis. Vi har i år skruet ekstra op for ambitionsniveaet ved at holde festen i det store, flotte Axelborg, strikke en overordentlig anstændig festmiddag sammen og så har vi hyret en stjerneoverraskelse, der nok skal sikre en mindeværdig aften!

vidste du, at axelborg …

– er opført i 1920 som Andelsbankens hovedsæde. – ligger lige over for Tivolis hovedindgang – i gåafstand til Scandic Hotel, rådhuspladsen og Hovedbanegården. – var beboet af Statsradiofonien (det som i dag er Dr) i 1930’rne, inden radiohuset stod klart. – udover at være et hotel- og konferencecenter i dag også er hovedsæde for Landbrug & Fødevarer og Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG), hvorfor ’Axelborg’ nu og da bruges som betegnelse for det organiserede danske landbrug.

K i r o p r a K t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

11


Er vi overhovedet blevet klogere? Fremskridt ved forskning er gradvise, langsomme og til tider små. Hvad er egentligt opnået? Fredag giver tre prominente forskere Faglig Kongres en guidet tur. – Det er godt en gang imellem at få et overblik og få trukket de store linjer op, at se fugleperspektivet for professionen, fortæller professor Jan Hartvigsen, der har fået to forsker-VIP’ere til Faglig Kongres. Med ham skal de gøre status på den kiropraktorrelevante forskning og diskutere, hvor den bevæger sig hen. “What has research done for us and where will it take us?” Plenumarrangement fredag 7. november kl. 13.30-15 med disse oplæg: ”Where has research taken chiro­practors in Denmark and where will it lead us?” v/ Jan Hartvigsen, profes­ sor ved Syddansk Universitet og seniorforsker på Nordisk ­Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. ”Is chiropractic a researchbased profession? A ­global perspective?” v/ Greg Kaw­ chuk, kiropraktor og profes­ sor, University of Alberta, Canada, samt formand for Research Council i World Federation of Chiropractic. ”If we work together we can make a change” v/ Philip Sell, ortopædkirurg ved Centre for Spinal Studies and Surgery, Nottingham University Hos­ pitals, samt nyvalgt formand for Eurospine.

12

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

Ikke hvem som helst Greg Kawchuk er professor ved University of Alberta, Canada, og en helt central person i kiropraktorforskning internationalt. Han er nemlig formand for World Federation of Chiropractic’s Research Council, hvor han sidste år tog over efter Scott Haldeman, der har været formand i en menneskealder. – Greg er en fremragende formidler og meget succesfuld forsker. Jeg er glad for at kunne fortælle, at han vil opholde sig på et forskerophold i Odense fra oktober til april 2015 sammen med sin kone Janet, fortæller Jan Hartvigsen. Philip Sell er ortopædkirurg ved Center for Spinal Studies and Surgery på Nottingham University Hospitals og desuden formand for Eurospine, Europas største rygforskningsselskab. – Philip er en vigtig person med stor indflydelse. Han repræsenterer Europa i fora i hele verden, og han er stærkt 'committed' til en evidensbaseret udvikling af rygbehandling. Han har tidligere været aktiv i Society for Back Pain Research. Dét viser, at han er ­meget tværfagligt indstillet, siger

Jan Hartvigsen og fortsætter: – Sammen med bl.a. professor David Cassidy og seniorforsker Mette Jensen Stochkendal har jeg skrevet en systematisk gennemgang til Journal of the Canadian Chiropractic Association. Her gennemgår vi, hvor forskning har bidraget til, at kiropraktorers virkeområde har udvidet sig og stadig udvider sig. Jeg vil komme med eksempler i mit oplæg.

Krisetilstand Spørgsmålet om, hvorvidt forskningen gør en forskel, skal berøres: – For tre år siden var jeg til et møde arrangeret af British Medical Journal, hvor man i ramme alvor foreslog at stoppe med at producere ny forskning og i stedet bruge pengene på at implementere det, man allerede havde fundet ud af. Vi oplever også skeptiske klinikere, der ikke kan se, hvad vi skal med forskning og vender den videnskabelige tilgang ryggen. Det er et problem i hele sundhedsvæsenet og en meget kompleks problemstilling. Man taler om krise i den evidensbaserede bevægelse, og det er jeg faktisk enig i, siger Jan Hartvigsen. – Set fra min stol er det dog paradoksalt, fordi vi i dag – bredt forstået – har bygget hele vores samfund op ved hjælp af produkter, systemer og sammenhænge, som er opdaget og udviklet gennem forskning til enorm gavn for mennesker. Det samme gør sig gældende for kiropraktik. Vores fremtid er uløseligt forbundet med en stadig forskningsbaseret udvikling. Så der er nok at diskutere, slutter Jan Hartvigsen.


Faglig Kongres tiltrækker ikke kun kiropraktorer. Vi har spurgt fysioterapeut Michael Brodt og kiropraktor Helle Dalhoff om deres forventninger.

iNsPiratioN og NetWorKiNg

”Jeg forventer at blive inspireret af foredragene og ser frem til at møde nye mennesker.”

Et par ord om dig selv: Jeg blev uddannet fysioterapeut i 1989 og har været indehaver af Hedehusene Fysioterapi siden 1993. Her er vi 8 fysioterapeuter, 1 ergoterapeut, 1 fodterapeut samt massører tilknyttet som hjælpepersonale til at behandle et bredt udsnit af diagnoser.

Hvor har du hørt om kongressen? På Facebook.

Et par ord om dig selv: Jeg er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i Odense i 2008 og har været i turnus hos Kiropraktisk Klinik i Frederikssund ved Reni Klausen og Lisbeth Knudsen, hvor jeg fortsatte som assistent til sommeren 2013. Derefter har jeg overtaget Kiropraktisk Klinik i Vanløse sammen med Anja Aabech. Tidligere ejere var Henrik Uldall og Steen Mortensen.

Tager du afsted sammen med kollegaer, og har I drøftet, hvad I vil have ud af kongressen? Jeg tager afsted sammen med medejer Anja Aabech samt begge sekretærer på klinikken. For vores sekretærers vedkommende ønsker vi, at de får mulighed for at snakke med ”andre ligesindede” på workshoppen. Vi ser også frem til at få networket og eventuelt få inspiration til at lette arbejdsdagen og videreudvikle klinikken.

Hvordan er dine forventninger, og hvad ser du mest frem til? Jeg forventer at blive inspireret af foredragene og ser frem til at møde nye mennesker.

Hvilke kurser skal du deltage i og hvorfor? Jeg regner med at deltage i sessionen om ”ny viden om lændesmerter” og ”det uheldige patientforløb.”

Du har tilmeldt dig de sociale arrangementer; hvad er dine forventninger, og hvad ser du mest frem til ved disse? At møde nye mennesker.

Hvad synes du om programmet? Jeg synes, det er et godt, blandet program, hvor der er flere emner, som også har relevans for mig som fysioterapeut.

Vil du bruge kongressen til networking eller etablering af fremtidigt samarbejde? Det kunne godt tænkes.

Hvordan er dine forventninger, og hvad ser du mest frem til? Jeg tror, at det bliver hyggeligt. Glæder mig meget til Dorte Bladt og Holger Spittank. Det var derfor vi tilmeldte os.

Hvilke kurser vil du deltage i og hvorfor? 1) ’Forskellige neurologiske tilgange til undersøgelse og behandling af børn’ (B3a+b) - fordi vi fokuserer meget på børnebehandling i vores klinik.

Hvad synes du om programmet? Jeg kunne godt have tænkt mig flere udenlandske speakers. Synes eksempelvis, at Oslo Chiropractic Symposium altid har mange spændende udenlandske førende eksperter som foredragsholdere. Man bliver inspireret og kan så selv finde kurser med den enkelte ekspert, hvis man ønsker yderligere læring.

2) ’Kommunikation og humor sammen med vores sekretærer’ (KP1) – da kommunikation er et hovedelement i klinikken, og vi gerne vil fortsætte med at udvikle os.

Fysioterapeut Michael Brodt Indehaver af Hedehusene Fysioterapi

”Inspiration til at lette arbejdsdagen og videreudvikle klinikken.” Kiropraktor Helle Dalhoff Indehaver af Kiropraktisk Klinik i Vanløse

Hvor har du hørt om kongressen? Overalt; Pjecer, DKF’s hjemmeside samt i KIROPRAKTOREN.

Plejer du at deltage i DKF’s årsmøder? Ja.

K i r o p r a K t o r e n

3) ’Det uheldige patientforløb’ (K2) – da jeg havde hørt godt om det sidste gang, der var kongres.

/

a u g u s t

2 0 14

13


UDVALGTE KURSER Man kan ikke få det hele med. Men hvad skal man vælge? VI sætter spot på et par af kurserne – men stol ikke kun på vores ord, gå selv i dybden med indholdet og find præcis det, der passer dig eller din klinik allermest.

Kontakten begynder i receptionen Bakkesangerinde, erhvervskvinde, forfatter og foredragsholder. Man kan sætte mange etiketter på Karen-Marie Lillelund, men hun skal opleves, før man rigtigt forstår, hvad det er, hun kan. For Karen-Marie Lillelund har noget på hjerte – men det betyder ikke, at du skal sidde og kede dig, imens du bliver klogere. Vi kender det alle sammen. Du sidder og passer dit arbejde, og ind træder en patient, der ikke bare har fået det forkerte ben ud af sengen, men har taget den på hovedet ned i sengetæppet. Og det skal gå ud over dig. Men hvordan håndterer man de vrantne patienter – eller hvordan får man vendt en negativ situation til en god? – Kommunikation skal være en leg. Og man forløser en negativ situation ved at invitere de mennesker, man møder, til at lege med. Det er min oplevelse, at det kan man faktisk lokke 99 % af de vrantne til, og så får både de og du selv en langt bedre dag, siger Karen-Marie Lillelund og fortsætter: – Skal det virke, kræver det, at man gøder jorden, inden problemerne overhovedet opstår. Og det betyder, at man skal give rigtig personlig betjening, lige fra patienten træder ind af døren. Derfor duer det ikke, at man nedprioriterer receptionen, for det er der, den personlige kontakt begynder og legen så at sige kan gå i gang. Det er ofte for sent at redde en negativ situation, hvis patienten allerede føler sig dårligt behandlet, fra det øjeblik han/hun får anvist en stol i venteværelset, fortæller Karen-Marie Lillelund.

KoMMUNiKatioN Med hUMoreN soM ForlØser Fredag 7. november kl 10:30

et kursus for hele klinikken – tag dit personale med

v/ forfatter, bakkesangerinde, foredragsholder, erhvervskvinde Karen-Marie Lillelund

14

K i r o p r a K t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14


Fotos: Tanja Skov Carlsen

Hovsa! Når noget går galt

Kiropraktor i fremtiden

Kiropraktorerne er ikke hårdt ramt af klage- og erstatningssager. Slet ikke. Men trods rettidig omhu, faglig professionalisme og bedste intentioner går det alligevel somme tider galt med en patient. Men er der overhovedet sket noget? Skal der indberettes noget? Var det kiropraktorens skyld? Kunne det være undgået? – Vi har inviteret et ekspertpanel med repræsentanter fra bl.a. Patienterstatningen, Patientombuddet, Dansk Kiropraktor Råd og Region Sjælland, som vil diskutere forskellige perspektiver af de sager, som fremlægges undervejs: hvad man kunne have gjort anderledes, om kiropraktoren har handlet korrekt og efter gældende standarder og nyeste viden, siger NIKKB’s netop aftrådte efteruddannelseschef Claus Dam Nielsen, der har sammensat panelet. På sidste faglige kongres var et lignende arrangement lidt af et tilløbsstykke, og man har i år valgt at ændre konceptet en smule for at sætte mere fokus på kommunikation Kurset præsenterer bl.a. det og indberetninger. Blandet andet der- flotte materiale som Region Sjælland har lavet for at styrke for har man inviteret Louise Hørslev, patientkommunikationen. der står bag Region Sjælands kodeks Se fx film med Søs Egelind: www.regionsjaelland.dk/Sundhed/ for patientkommunikation: samarbejde-og-indsatser/Patient– Kommunikation er en kæmpekommunikation/Sider/Mundtligpatientkommunikation.aspx stor del af klagesagerne, så derfor har det været vigtigt for mig at have Louise Hørslev fra Region Sjælland med i panelet. Det er et faktum, at rigtigt mange klagesager kunne være undgået, hvis kommunikationen havde været bedre – det kan fx være i forhold til bivirkninger eller til sygdomsforløbet og problemets udvikling, siger Claus Dam Nielsen. Region Sjælland stiller også op med en risikomanager fra sin enhed for kvalitet- og patientsikkerhed. Dette sker ikke mindst for at sikre, at kiropraktorerne husker at indberette både konkrete fejl, men også mindre uregelmæssigheder.

Den tid er forbi, hvor kiropraktorerne som sundhedsprofessionelle bare kan fortælle patienterne, hvordan verden hænger sammen, og hvad de skal gøre. For i en tid med Netdoktor, Kiropraktorguide og alverdens behandlingsmuligheder af både seriøs og useriøs art, findes den endegyldige sandhed ikke længere. Det moderne menneske i dag vil have lov til at vælge frit fra alle hylder. Vi gider ikke vente, og vi vil høres og tages alvorligt, både når vi er hos lægen og kiropraktoren. Vi vil ikke længere bare være sunde, men perfekte. Så hvad er efterhånden kiropraktorens rolle og muligheder i den moderne virkelighed? Hvilken rolle har teknologiske platforme? Klinikkens udformning? Organisationen af opgaver i primærsektoren? – Kiropraktorer er i en slags mellemfelt – I er en del af det anerkendte sundhedsvæsen, men har en historie i det alternative. Det betyder, at kiropraktorerne er nødt til at læne sig op af de moderne sundhedstendenser – det gælder først og fremmest om at gøre patienterne tilfredse: Hvis patienten mener at have ondt i ryggen, så har patienten det og skal have den behandling, som han/hun ønsker. Ellers finder de et andet sundhedstilbud, hvor de kan få det, de vil have, siger Jesper Bo Jensen, direktør i Institut for Fremtidsforskning og en af paneldeltagerne i sessionen. I modsætning til de praktiserende læger, hvor det ikke er patienterne, men det offentlige, der er kunden, skal kiropraktorer i højere grad have øje for deres kundetilstrømning. Og det kan give etiske problemer. – Der er en stor balancegang mellem det at være selvstændig erhvervsdrivende og professionel sundhedsfaglig, ikke mindst i det moderne sundhedsvæsen, for kunden er nødt til at være i centrum, ellers kommer der ikke penge i kassen. Men behandler man for noget forkert, for at gøre kunden glad, jamen så begynder problemerne, slutter Jesper Bo Jensen. Kurset vil lægge op til debat om, hvordan kiropraktorernes specifikke rolle i fremtidens sundhedstilbud kommer til at se ud, og hvordan fremtidens sundhedstilbud kan komme til at få indflydelse på kiropraktorernes selvforståelse.

det Uheldige PatieNtForlØB  Fredag 7. november kl 15:45

FreMtideNs sUNdhedstilBUd Lørdag 8. november kl 9:00

v/ formand Anders Tromholt (Dansk Kiropraktor Råd), sagkyndig Henrik Wulff Christensen, (Patienterstatningen), sagkyndig Karin Moesgaad Jensen (Patientombuddet), chefkonsulent Louise Hørslev (Region Sjælland), og risikomanager Janet Johannesen (Region Sjælland)

v/ direktør Jesper Bo Jensen (Institut for Fremtidsforskning), professor, ph.d. Jens Søndergaard (Forskningsenheden for Almen praksis, Syddansk Universitet) og lektor Lars Kayser (Institet for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet)

K i r o p r a K t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

15


NYt OM VIDEN

– I praksis har mange af patienterne allerede en elektrode på rygmarven, fordi de har været gennem en eller flere operationer for fx diskusprolaps. De får lindret den smerte, der stråler ned til benene, men ikke den aksiale smerte omkring rygsøjlen, forklarer Carsten Dahl Mørch, der bl.a. forsker i smertelindring på Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet.

rygsmerter behandles med elektroder En række danske læger har succesfuldt indopereret en elektrode i ryggens fedtvæv og med perifer nervefeltstimulation lindret kroniske rygsmerter hos patienter, der typisk har gennemgået en rygoperation uden tilstrækkelig effekt. Behandlingsformen blev præsenteret på the International Conference on NeuroRehabilitation afholdt på aalborg universitet i juni.

Inklusiv ledning er elektroden 50 cm. Den aktive del er blot 10-15 cm med 4–8 aktive punkter, som kan vælges til at stimu-

lere gennem. Patienten får også indopereret et batteri over balden eller på siden af maven og kan med en fjernbetjening skrue op og ned for stimulationen efter behov. – Når man stimulerer gennem elektroderne, føler patienten en summende fornemmelse; paræstesi. Paræstesien skal dække det smertefulde område for optimal effekt. Derfor er det patienter med en vellokaliseret lændesmerte, der får elektroderne indopereret. I praksis har mange af patienterne allerede en elektrode på rygmarven, fordi de har været gennem en eller flere operationer for fx diskusprolaps. De får lindret den smerte, der stråler ned til benene, men ikke den aksiale smerte omkring rygsøjlen, forklarer Carsten Dahl Mørch, der bl.a. forsker i smertelindring på Center for sanseMotorisk Interaktion på aalborg universitet. Han fortæller, at metoden også bruges til lindring af nakke- og hovedsmerter på forsøgsbasis. Han ved ikke, hvor mange elektroder, der er blevet indopereret i Danmark. Men han ved, at man i Østrig har mere erfaring, hvorfra der for nyligt er publiceret en artikel med 100 patienter. (Kloimstein et al 2013, Neuromodulation DOI: 10.1111/ ner.12139) – Metoden viser en smertelindring fra ca. 8 på en Vas-skala til ca. 5 på Vas-skalaen i gennemsnit efter 6 måneder. Nogle af deres patienter har gået med elektroderne i 3 år og har stadig gavnlig effekt, fortæller Carsten Dahl Mørch om de østrigske erfaringer. link.springer.com/chapter/10.1007/ 978-3-319-08072-7_85

danske kiropraktorer har en ph.d.-grad – det svarer til næsten 4% af professionen. 16

K i r o p r a K t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14


patientforventninger i:

patientforventninger ii:

adskillige studier har efterhånden set på sammenhængen mellem patientens forventninger og forløbet af lændeproblemer, men ikke mange har interesseret sig for eventuelle ændringer. En gruppe på 874 patienter med lændesmerter blev kategoriseret i grupper ud fra deres forventninger til helbredelse og analyseret over en 3-måneders periode af en forskergruppe med deltagelse fra NIKKB. analyserne viste, at næsten 80% af patienterne havde ret stabile forventninger til deres fremtidige helbredstilstand, hvad enten der var tale om høje, middel eller lave forventninger. For 15% gjaldt, at deres forventninger dalede gennem de første 3 måneder af deres episode med lændesmerter, mens en lille gruppes forventninger steg i perioden. Forventningernes niveau - og i et vist omfang også eventuelle ændringer heri - afspejlede det faktiske forløb, men forsøget på via analyserne at afgøre »hønen-og-ægget-spørgsmålet«; om positive forventninger fører til bedre resultat, eller det omvendt er udviklingen i lændesmerterne, der påvirker forventningsniveauet, kunne desværre ikke afgøres entydigt. Et svar på dette spørgsmål er et projekt på Klinisk Biomekanik imidlertid kommet med et bud på – læs her ved siden af.

Patienters forventninger til at komme sig, ser ud til at have stor betydning. Dét har kiropraktorstuderende Melker Johansson vist i et forskeruddannelsesprojekt vejledt af professor David Cassidy. Data fra 3500 patienter med thorakale rygsmerter efter et trafikuheld viste, at helbredelsesraten var næsten 70% lavere for dem, som kort efter ulykken svarede, at de ikke regnede med at blive raske, i forhold til dem, der forventede at komme sig hurtigt. Forskellen kan ikke forklares med, at der var stor forskel på, hvor meget patienterne var kommet til skade. De var nemlig udvalgt efter snævre kriterier, så kun personer, der havde været involveret i mindre færdselsuheld, deltog. Fodgængere, cyklister og personer med skader, der krævede mere end to dages indlæggelse, blev sorteret fra. Melker Johanssons studie baserer sig på en stor, canadisk undersøgelse, hvor alle, der kom til skade i færdselsuheld gennem en toårig periode, blev stillet en række spørgsmål lige efter uheldet og ved flere tilfælde op til et år senere. Over 8500 svarede, og ud af dem var de 3500 relevante for hans studie. – Jeg er selv overrasket over, at forventningerne har så stor betydning. selve smerteintensiteten i ryggen ser ikke ud til at spille en nær så vigtig rolle. Det viser, hvor komplekse disse smertetilstande er, og at både biologiske, sociale og psykologiske faktorer alle er vigtige for patientens prognose, siger Melker Johansson. Resultaterne får ham til at opfordre til, at behandlere skal interessere sig mere for, hvilke tanker deres rygpatienter gør sig om at blive raske, og ikke mindst deres egne præferencer for en bestemt behandling. De interessante resultater præsenteres på kiropraktorernes Faglig Kongres i november og forventes offentliggjort i et internationelt videnskabeligt tidsskrift. De medførte omtale i diverse og vil blive omtalt senere i KIROPRaKtOREN. Et projekt, der forsker i, hvordan man kan bearbejde patienters forventninger i en positiv retning, er på tegnebordet.

Kun få patienter ændrer forventninger til helbredelse

Kilder: Kamper sJ, Kongsted a, Haanstra tM, Hestbaek L. Do recovery expectations change over time? European spine Journal. 2014 Jun 10.

Kongsted a, Vach W, axø M, Bech RN, Hestbæk L. Expectation of recovery from low back pain- a longitudinal cohort study investigating patient characteristics related to expectations and the association between expectations and 3-month outcome. spine (Phila Pa 1976). 2014;39(1):81-90.

Bestil artiklerne: forskning@nikkb.dk

optimistiske rygpatienter kommer sig hurtigere

Læs mere: sdu.dk/nyheder/nyviden/ alle_artikler/2014/juni/rygskader

K i r o p r a K t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

17


AktuelT

Anne-Marie Madsen behandler verdensholdsgymnast Markus Boysen på træningslejr på BGI Akademiet. Foto: Marianne Løth Pedersen.

Kiropraktor på verdensrejse Faglige og personlige udfordringer og oplevelser venter forude for kiropraktor Anne-Marie Madsen, der det næste år skal rejse verden rundt som fysisk vejleder for de 28 gymnaster på DGI Verdensholdet. 18

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14


Anne-Marie ­Madsen Fysisk vejleder for DGI Verdensholdet 2014-2015. Uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2012 med sidefag i idræt og sundhed.

Anne-Marie Madsen pepper gymnasterne på DGI Verdensholdet op til bib-test. Foto: Kasper Bjørnkjær Andersen.

Har arbejdet i kiropraktorklinik i København i 20122014 med sideløbende efteruddannelse indenfor ekstremitetsbehandling, dynamisk stabilitet og træning. Gymnast og instruktør i diverse gymnastik­ foreninger og i DGI samt kursusinstruktør i DGI. 33 år, født og opvokset i Ringe på Midtfyn.

Af Marianne Løth Pedersen, kommunikationsmedarbejder, DGI Verdensholdet

Testning, træning, behandling og genoptræning af 28 toptrænede elitegymnaster er hverdagskost for den 33-årige kiropraktor Anne-Marie Madsen, der i september 2013 blev ansat som fysisk vejleder for DGI Verdensholdet 2014-2015. Sammen med to instruktører, en teammanager og en kommunikationsmedarbejder udgør hun lederteamet på holdet - det tiende af slagsen - som DGI sender ud i verden. Siden ansættelsen har Anne-Marie Madsen forberedt sig selv og de udvalgte gymnaster på de enorme udfordringer og oplevelser, der venter det næste år og bl.a. byder på hele 120 shows og 140 workshops fordelt på to Danmarksturnéer, en verdensturné i 12 lande samt en turné i Europa.

DGI Verdensholdets mål er at inspirere børn, unge og voksne til bevægelse og en sund og aktiv livsstil via gymnastikken. Et mål der kræver, at de 28 gymnaster er i fysisk topform hele verden rundt.

Health Team i ryggen Den gymnastiske træning fylder helt naturligt meget i træningslejrene i juli og august, hvor holdet er samlet i 41 dage. Gymnasterne træner op til 10 timer om dagen, hvor der indøves koreografier, spring og færdigheder med håndredskaber. Hertil kommer fysisk træning baseret på individuelle programmer til hver enkelt gymnast, der er sammensat på baggrund af forskellige test: High Load, Low Load og kondition.

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

19


aktuelt

Anne-Marie Madsen fortæller gymnasterne på DGI Verdensholdet om holdets lægetaske, der rejser med holdet verden rundt. Foto: Kasper Bjørnkjær Andersen.

- Gymnasterne er allerede i god form og vant til at træne meget, men det er mit ansvar at optimere deres styrke og form for at minimere risiko for skader og sikre, at de kan holde til det benhårde program. Det er inspirerende at arbejde med så ambitiøse og ihærdige DGI Verdensholdet sportsudøvere, og det er – et år på turné derfor blandt mine vigDGI sender hvert andet år et Verdenshold på ambassadørrejse for dansk gymnastik- og foreningsliv. Holdets tigste opgaver at dosere mål er at give og få inspiration. Det sker ved at afholde træningen rigtigt og und140 workshops og 120 opvisninger og vise, at gymnastik både er leg, fordybelse, fysisk aktivitet og den gå, at gymnasterne bliver sublime præstation. overbelastede, forklarer DGI Verdensholdet består af 28 gymnaster - 14 kvinder Anne-Marie Madsen. og 14 mænd udvalgt på baggrund af gymnastiske evner, instruktørerfaring og menneskelige kvaliteter. I store perioder vil DGI Verdensholdet besøger i 2014-2015 Tyskland, SydAnne-Marie Madsen være korea, Taiwan, Japan, Indonesien, Malaysia, Singapore, den primære behandler Costa Rica, Argentina, Uruguay, Chile og USA. for gymnasterne på DGI Turnéen indledes med 11 shows i Danmark på Take Off Turné i september og afsluttes med en stor DanmarksVerdensholdet, men hun turné i foråret 2015 efterfulgt af en Europaturné. har også et stærkt team

20

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

i ryggen i form af holdets Health Team, der består af fysioterapeuterne Morten Høgh og Rasmus Thomhav samt kiropraktorerne Hanne Nøddeskou-Fink og Mikkel Gammelby. Health Team står klar til løbende at konferere med Anne-Marie Madsen via mail eller Skype, ligesom de på skift besøger holdet på træningslejren i Danmark og ude i verden for at behandle gymnasterne. For den fynske kiropraktor og det tilknyttede Health Team er målet ikke at undgå skader, men at forebygge og begrænse omfanget: – Det vil være utopi at tro, vi kan undgå skader, når vi arbejder med elitesportsfolk med så massiv en træningsmængde. I stedet arbejder vi meget målrettet for at give gymnasterne det bedste fysiske udgangspunkt og på at sikre den bedst mulige behandling, når skaderne sker. Frekvensen i og typen af skader vil variere undervejs i forløbet, men forstuvninger, forstrækninger og overbelastninger omkring knæ, haser, lysken og skuldre forekommer hyppigt, ligesom muskelømhed er en naturlig del


af livet som gymnast på DgI Verdensholdet.

et år uden hverdag som fysisk vejleder for DgI Verdensholdet venter et arbejdsliv på farten, hvor hverdagen først og fremmest er præget af den totale mangel på hverdag - et aspekt der blot får anne-Marie Madsen til at glæde sig endnu mere over sin unikke stilling: – Jeg kommer til at arbejde under meget forskellige forhold, behandle alverdens steder og skal være kreativ og pragmatisk i mine løsninger, fordi jeg ikke nødvendigvis altid har de ting til rådighed, jeg har brug for. Det bliver meget udfordrende, men det er jo også netop det, der gør jobbet til noget helt særligt og vildt spændende i mine øjne. Behandlingskufferterne med rigelige mængder sportstape og isposer, transportable brikse og en velassorteret medicinkasse bliver kiropraktorens primære arbejdsredskaber på turnéen til så forskellige lande som taiwan, Indonesien og Costa Rica. gymnastik er anne-Maries store passion, og jobbet med DgI Verdensholdet er en unik mulighed for at kombinere passionen med sit fag. Fynboen har flere gange rejst ud i verden med et gymnastikhold -

både som gymnast og instruktør - og Min rolle som fysisk hun er mere end klar til den opgave, vejleder går langt ud over der venter forude: briksekanten, hvilket Det sjoveste ved jobbet er også kræver, at jeg yder mit det mest udfordrende: at arbejde allerbedste som både med elitegymnaster, der lever og ånbehandler og leder der for gymnastikken og stiller meget høje krav til sig selv og kroppen. udfordringen ligger især i at håndtere gymnasterne hele vejen rundt; når de er kede af det, frustrerede, syge - eller når jeg skal tage dem ud af træning eller opvisning, fordi det er bedst for dem på sigt. Min rolle som fysisk vejleder går langt ud over briksekanten, hvilket kræver, at jeg yder mit allerbedste som både behandler og leder. Vi rejser først ud i verden i slutningen af september, men rejsen er allerede begyndt.

Følg DGI Verdensholdet

Web: verdenshold.dgi.dk Facebook: facebook.com/verdensholdet Instagram: @DGIVerdensholdet Twitter: @DGIVerdenshold

®

K i r o p r a K t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

21


[pH.D.

oM sponDylartritter

]

overblikket D E

V I G T I G S T E

P U N K T E R

Den tidlige diagnose er svær

spondylartrit eller uspecifikke lændesmerter? Kiropraktor Bodil arnbaks nyligt afsluttede ph.d.-studie viser, at kliniske karakteristika og MR-fund, som man tidligere har betragtet som kendetegnende for spondylartrit, er overraskende hyppige blandt patienter med vedvarende rygsmerter. Det kan muligvis forklares ved, at kriterierne for sygdommen er lavet for uspecifikke.

Af Bodil Arnbak, kiropraktor, ph.d.

spondylartritter er en gruppe af reumatologiske sygdomme, som har en række fælles karakteristika. sygdommene kan i vekslende grad udløse inflammation i rygsøjlen og bækkenleddene samt i led og sener på arme og ben. Desuden kan der forekomme symptomer i hud, slimhinder og øjne. sygdommene debuterer typisk i en ung alder, men prognose og forløb varierer mellem sygdomsenhederne. For dem, der er hårdest ramt, er slut-

22

K i r o p r a K t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

stadiet dog sværere deformiteter pga. sammenvoksning af leddene i ryg og bækkenled. I løbet af det sidste årti er man begyndt at behandle med en ny medicinsk behandling (tNF-alfa hæmmere), som har vist sig at være effektiv til at lindre symptomerne samtidig med, at den kan reducere inflammationen i knoglerne. selvom det endnu ikke er vist, har man en forhåbning om, at tNF-alfa hæmmere også vil kunne redu-


• 

Røntgen kan ikke vise tidlige tegn på spondylartrit. Man har store forventninger til, at MR kan stille diagnosen tidligere.

• 

’Assessment in Spondyloarthritis international society’ (asas) foreslog i 2009 et sæt diagnostiske kriterier for spondylartrit, hvor både MR og røntgen indgår i den billeddiagnostiske del.

• 

ASAS-kriterierne bliver  brugt til at diagnosticere spondylartritter, selvom kriterierne endnu ikke er endeligt valideret.

• 

Formålet med ph.d.-studiet  var at undersøge den tidlige diagnose af spondylartrit i en kohorte af unge patienter med vedvarende lændesmerter.

• 

Kohorten udgøres af 1037  patienter i alderen 18-40 år, henvist til Rygcenter syddanmark.

cere de strukturelle forandringer. Der er således stigende interesse i at finde patienter med spondylartrit i et tidligt sygdomsstadie for at kunne sætte ind med en relevant medicinsk behandling på det rigtige tidspunkt.

af høj kvalitet. Derfor må evidensen for brugen af MR til diagnosticering af spondylartrit anses som værende begrænset.

Diagnosen

’assessment in spondyloarthritis international society’ (asas) er en gruppe af internationale eksperter, som blev dannet i 1995. gruppen har bl.a. til formål at optimere den tidlige diagnose af spondylartrit. På den baggrund foreslog asas-gruppen i 2009 et nyt sæt diagnostiske kriterier for spondylartrit (se tabel 1). Kriterierne kombinerer kliniske tegn, såkaldte spondylartritkarakteristika, blodprøver og billeddiagnostik af bækkenleddene. som noget nyt indgår MR-fund på lige fod med røntgenfund i den billeddiagnostiske del. asas-kriterierne bliver i dag brugt i daglig klinisk praksis til at diagnosticere spondylartrit, selvom de endnu ikke er endelig valideret. De fleste tidligere studier, der har undersøgt diagnosen af spondylartrit, har ofte været udført i speBodil arnbak cialiseret reumatologisk • Cand. manu. fra Syddansk praksis med patienter Universitet, 2008. med mere fremskreden • Turnus på Valdemar Privathospital, 2008-2009. sygdom og med en ekspertvurdering som re• Ansat som forsker på Rygcenter Syddanmark fra 2009. ference. Man ved derfor kun meget lidt om, hvor • Ph.d. ved Syddansk Universitet, juni 2014. hyppige de billeddiagno• Projektleder for et 3-års MR stiske og kliniske fund, opfølgningsstudie af kohorten som indgår i kriterierne, indsamlet under ph.d.-projeker blandt patienter med tet. Projektet er bl.a. støttet af Kiropraktorfonden. vedvarende rygsmerter • Kontakt: bodil.arnbak@rsyd.dk uden for specialiseret reumatologisk praksis.

Desværre er diagnosen sværere at stille i det tidlige forløb end i senstadier af sygdommen, hvor de strukturelle forandringer manifesterer sig. Det kan således være en udfordring at adskille spondylartrit i det tidlige stadie fra uspecifikke rygsmerter. Da der ikke findes specifikke tests, der med sikkerhed kan afgøre, om man har spondylartrit, er diagnosen i stedet baseret på den kliniske præsentation, blodprøver og billeddiagnostiske fund. Røntgenundersøgelse har i mange år været hjørnestenen i diagnose af spondylartrit. Røntgen viser dog kun de strukturelle forandringer, der kommer i senstadiet af sygdommen, og derfor har patienter med spondylartrit ofte ventet flere år fra symptomdebut til diagnose. Igennem de sidste to årtier har man haft store forventninger til, at MR kan være med til at stille diagnosen tidligere. Det skyldes, at studier har vist, at MR kan fremstille de inflammatoriske forandringer, der kommer på et tidligt stadie af sygdommen. Desværre er der meget, vi endnu ikke ved om MR-scanninger i forhold til diagnosen af spondylartrit. I en systematisk litteraturgennemgang, der også indgår i ph.d.-afhandlingen, blev der kun fundet to studier

Diagnostiske kriterier for spondylartrit

K i r o p r a K t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

23


[PH.D.

O M SPON D YLARTRITTER

Dataindsamlingen omfattede MR-scanning af hele rygsøjlen og bækkenleddene, en klinisk undersøgelse, blodprøver og spørgeskemaer.

Resultaterne viste, at fund og symptomer, der tid­ ligere er blevet betragtet som kendetegnede for spondylartrit, var relativt almindeligt forekommende i denne patientgruppe, men uden konsistente sammen­hænge.

]

Konklusionen er, at der formodentligt er behov for reevaluering af ASAS-kriterierne til brug i den tidlige diagnose af spondylartrit for at undgå overdiagnosticering af sygdommen.

Et 3-års opfølgningsstudie af kohorten vil belyse, hvilke billeddiagnostiske fund og kliniske karakteristika, der kan prædiktere udvikling af fulminant sygdom.

Tabel 1. ASAS kriterier for aksial spondylartrit

Obligatorisk:

• Rygsmerter > 3 måneder og debut før 45-års alderen

Plus en af følgende:

• Sacroiliitis vist på MR* eller røntgen** plus ≥1 spondylartrit karakteristika*** Eller • HLA-B27 plus ≥2 andre spondylartrit karakteristika***

* Sacroiliitis vist på MR: Knoglemarvsødem lokaliseret lednært i bækkenleddet.

** Sacroiliitis vist på røntgen: Definitiv sacroiliitis ifølge de ­modificerede New York kriterier.

Minimumskrav: •  En læsion på to konsekutive snit Eller •  To læsioner på et snit.

For kiropraktorer og andre behandlere af disse patienter, er det ikke des mindre vigtigt at vide, hvor stor betydning de forskellige dele af kriterierne har.

Ph.d.-studiet Derfor var formålet med studiet at undersøge den tidlige diagnose af spondylartrit i en kohorte af unge patienter, mellem 18-40 år, med vedvarende lændesmerter. Mere specifikt var formålene at undersøge: 1. Prævalensen af spondylartrit-relaterede MR-fund 2. Prævalensen af ASAS-kriterierne for spondylartrit 3. Anvendeligheden af et inflammatorisk smertemønster 4. Sammenhængen mellem MR-fund og kliniske spondylartrit karakteristika Fra marts 2011 til oktober 2013 blev i alt 1037 patienter inkluderet i Region Syddanmarks Rygsmerteko-

24

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

***Spondylartrit karakteristika: •  Inflammatoriske rygsmerter •  Perifer gigt •  Hælentesitis •  Regnbuehindebetændelse •  Dactylitis (pølsefingre) •  Psoriasis

•  Crohns sygdom/colitis ulcerosa •  God respons af NSAID •  Familiær disposition •  HLA-B27 •  Forhøjet CRP

horte. Kohorten omfattede patienter i alderen 18-40 år, henvist til Rygcenter Syddanmark med vedvarende lændesmerter uden forudgående mistanke om spondylartrit. Dataindsamlingen omfattede MR-scanning af hele rygsøjlen og bækkenleddene, en klinisk undersøgelse, blodprøver og spørgeskemaer. Dette datamateriale er unikt, idet der ikke findes lignende studier af denne størrelse og kompleksitet.

Ødem i bækkenleddene Da det er første gang, at MR indgår i kriterier for spondylartrit, udviklede ASAS-gruppen i forbindelse med udgivelsen af de diagnostiske kriterier også en definition på, hvad man på en MR-scanning forstår med spondylartritrelateret inflammation i bækkenleddene (sacroiliitis). Denne definition bygger på knoglemarvsødem lokaliseret


Figur 1. Et af de MR-fund, man typisk forbinder med spondylartrit, er knoglemarvsødem i bækenleddet. På denne STIR-sekvens ses knoglemarvsødem som et hyper­ intenst område (pil).

lednært i bækkenleddet. Definitionen indeholder også et minimumskrav for, hvor meget ødem der skal være til stede, før man betegner det sacroiliitis (se tabel 1). Det viste sig, at en ud af fem af patienterne i kohorten opfyldte denne definition på sacroiliitis, hvilket må betragtes som overraskende mange. Samtidigt var de spondylartritrelaterede MR-fund i rygsøjlen mere sjældne og blev kun observeret 1-2% hver. Disse resultater kan enten betyde, at mange flere end først antaget har spondylartritrelateret sacroiliitis, uden at sygdommen endnu har manifesteret sig i rygsøjlen – eller også er definitionen på sacroiliitis for uspecifik. Yderligere analyser fra ph.d.-studiet viste, at relativt mange af dem, der opfyldte definition på sacroiliitis, kun havde let knoglemarvsødem, dvs. kun lige nok ødem til at opfylde minimumkravet. Selvom mange af MR-fundene,

inkl. svær knoglemarvsødem, havde sammenhæng med kliniske spondylartritkarakteristika, havde let knoglemarvsødem kun sammenhæng med stigende alder, ikke med nogle af spondylartritkarakteristikaene. Det ser altså ud til, at lette ødemforandringer i højere grad er aldersrelaterede end kendetegnede for spondylartrit. Således tyder de samlede resultater fra ph.d.-studiet på, at det vil være hensigtsmæssigt at hæve minimumkravet for, hvor meget ødem, der skal være til stede, før man kalder det sacroiliitis.

Kliniske kendetegn på spondylartrit Overordnet set var de kliniske og serologiske karakteristika, der indgår i ASAS-kriterierne, også hyppige. Lidt over halvdelen af patienterne havde et eller flere spondylartritkarakteristika. Et nærmere eftersyn af

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

25


[pH.D.

oM sponDylartritter

]

Klinisk call to action

26

• 

Et inflammatorisk smertemønster er formodentligt ikke så  velegnet til at identificere tidlig spondylartrit blandt patienter med vedvarende rygsmerter som tidligere antaget.

• 

Fund og symptomer, der tidligere har været betragtet som  kendetegnede for spondylartrit, er relativt almindeligt forekommende blandt patienter med vedvarende rygsmerter, men uden konsistente sammenhænge.

• 

Der kan være risiko for overdiagnosticering af spondylartrit  ved brug af de nye diagnostiske kriterier. Følgende kan overvejes: 1. Hæve minimumkravet for, hvor meget ødem, der skal være til stede på MR, før man kalder det sacroiliitis, da den nuværende definition sandsynligvis fanger for mange. 2. Revurdere, hvordan de tre hyppigste karakteristika skal indgå, da det er usikkert, i hvilken grad de er kendetegnende for spondylartrit.

resultaterne viste, at det primært skyldes tre kliniske karakteristika, som var markant hyppigere end resten. Det var ’god effekt af NsaID’, ’familiær disposition’ og et ’inflammatorisk smertemønster’. Når fund og symptomer, der indgår i kriterier, er meget hyppigere end resten, vil de hyppige fund blive dominerende. En analyse viste, at hvis de tre hyppigste kliniske karakteristika blev taget ud af asas-kriterierne, ville kun ca. halvdelen af dem, der oprindeligt gjorde det, opfylde kriterierne. Dette stiller således store krav til den diagnostiske præcision af disse tre karakteristika. Desværre viste studiet også, at de tre hyppige karakteristika generelt ikke hang sammen med MR-fundene. Det er derfor usikkert i hvor høj grad disse karakteristika er kendetegnende for spondylartrit, og måske kunne diagnosen af spondylartrit forbedres ved, at man revurderede, hvordan de skal indgå i de diagnostiske kriterier.

der var hyppige i gruppen med spondylatrit, ifølge asas, også var hyppige blandt patienter uden spondylatrit. Derudover viste det sig, at to ud af tre af patienterne, der havde haft rygsmerter i mere end tre måneder, opfyldte mindst en definition på et inflammatorisk smertemønster. Det ser således ud til, at et inflammatorisk smertemønster generelt er hyppigt blandt patienter med vedvarende rygsmerter. En mulig forklaring på dette kan være, at det, man forstår ved et inflammatorisk smertemønster, i virkeligheden er karakteristika for kroniske rygsmerter snarere end specifikke kendetegn for smerter med en inflammatorisk årsag. Det kan også tænkes, at andre mere hyppige årsager til rygsmerter også har en inflammatorisk komponent, fx rygsmerter forsaget af Modic-forandringer eller inflammation omkring en trykket nerve.

inflammatorisk smertemønster

Hvor hyppig er spondylartrit?

Med et inflammatorisk smertemønster mener man typisk smerter om natten, især i de tidlige morgentimer, morgenstivhed, lindring ved aktivitet, uden lindring ved hvile og vekslende baldesmerter. Igennem mange år har der været den generelle holdning, at et inflammatorisk smertemønster er et kardinalsymptom på spondylartrit, og at patienter med et inflammatorisk smertemønster har en større risiko for at have spondylartrit. Resultaterne fra ph.d.-studiet viste dog, at et inflammatoriske smertemønster måske ikke er så velegnet til at identificere tidlig spondylartrit blandt patienter med vedvarende rygsmerter som man tidligere har troet. Det skyldes, at de tegn på et inflammatorisk smertemønster,

af de undersøgte patienter opfyldte 10% asas kriterier for spondylartrit. Dette er dog ikke nødvendigvis det samme som, at der er 10% af kohorten, der har sygdommen spondylartrit, eftersom det afhænger af, hvor gode kriterierne er til at finde dem, der reelt har sygdommen. Resultaterne fra ph.d.-studiet viste, at fund og symptomer, der tidligere er blevet betragtet som kendetegnede for spondylartrit, var relativt almindeligt forekommende i denne patientgruppe fx et inflammatorisk smertemønster, bestemte kliniske karakteristika og knoglemarvsødem ved bækkenleddene. samtidig var der ikke konsistente sammenhænge mellem de forskellige fund. Derfor kan der være en risiko for at overdiagnosti-

K i r o p r a K t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14


spondylatritter • Gruppen af spondylartritter udgøres af: – Morbus Bechterew/ankyloserende spondylitis – Psoriasisgigt – Reaktiv/postinfektiøs gigt – Enteropatisk gigt – uspecifik spondylartrit

• Spondylartritterne adskiller sig fra reumatoid artrit (leddegigt) ved, at inflammationen finder sted ved enteser, der hvor ligamenter, sener, ledkapsler og annulus fibrosus fæstner til knoglen og ikke i synovialis.

• Prævalensen:

cere sygdommen, hvis de nye diagnostiske kriterier bliver fulgt i deres nuværende form.

fremtidsperspektiv Resultaterne fra ph.d.-studiet identificerer områder i de diagnostiske kriterier for spondylartrit, der muligvis kan forbedres. En optimering af kriterierne vil være til fordel for de patienter, der har udiagnosticeret spondylartrit og som vil have gavn af at komme i et medicinsk behandlingsforløb. samtidigt er det dog også vigtigt at minimere risikoen for, at patienter med rygsmerter af anden årsag får fejldiagnosticeret spondylartrit. Fejldiagnosticering af en alvorlig kronisk gigtlidelse kan både have personlige konsekvenser, og det kan føre til opstart af en behandling uden virkning, men med evt. bivirkninger. For at kunne optimere kriterierne, er der dog stadig meget viden, man mangler. Der er især et behov for mere viden om, hvilke billeddiagnostiske fund og kliniske karakteristika, der kan prædiktere udvikling af fulminant sygdom over tid. Derfor er der planlagt et 3-års opfølgningsstudie af kohorten, der vil give vigtig viden om udviklingen af spondylartrit. Et andet vigtigt resultat fra ph.d.-studiet var, at en fjerdedel af patienterne havde en eller anden form for MR-forandringer i bækkenleddene. Dette er helt ny viden, som kan have stor betydning for, hvordan vi ser bækkenleddenes rolle hos patienter med lændesmerter. Derfor vil opfølgningsstudiet også se på betydningen af progression i MR-fund i både ryg og bækkenled for udviklingen af kroniske rygsmerter. Et område, der tidligere kun er meget sparsomt belyst. Både ph.d.-studiet og opfølgningsstudiet er støttet af Kiropraktorfonden, Gigtforeningen og Region Syddanmark.

- Ca. 1% af normalbefolkningen - Ca. 5% af rygsmertepatienter i primærsektoren

• Årsagen er ukendt, men både arv og miljø lader til at have betydning: - Ca. 90% af Bechterew patienter har vævstypen HLa-B27, men kun ca. 10% af normalbefolkningen. - Forskellige bakterier eller andre mikroorganismer kan formodentligt udløse sygdommen.

• Behandlingsmulighederne udgøres af information, træning, nsaiD og biologisk behandling.

afhandlingen bygger på følgende fem artikler 1) arnbak B, Leboeuf-Yde C, Jensen ts: a systematic critical review on MRI in spondyloarthritis. Arthritis Research & Therapy 2012, 14:R55 2) arnbak B, Jensen ts, Manniche C, Zejden a, Egund N, Jurik ag: spondyloarthritis-related and degenerative MRI changes in the axial skeleton -an inter- and intra-observer agreement study. BMC Musculoskeletal Disorders 2013, 14:274 3) arnbak B, Jensen ts, Egund N, Zejden a, Hørslev-Petersen K, Manniche C, Jurik ag: Prevalence of degenerative and spondyloarthritisrelated MRI findings in the spine and sacroiliac joints in patients with persistent low back pain. Submitted. 4) arnbak B, Hendricks O, Hørslev-Petersen K, Jurik ag, Pedersen sJ, Østergaard M, Hermansen Lt, Loft ag, Jensen ts, Manniche C: Do inflammatory back pain characteristics allow classification of spondyloarthritis in patients with persistent low back pain? In review. 5) arnbak B, Jurik ag, Hørslev-Petersen K, Hendricks O, Hermansen LH, Loft ag, Østergaard M, Pedersen sJ, Zejden a, Egund N, Holst R, Manniche C, Jensen ts: association between spondyloarthritis features and MRI findings in patients with persistent low back pain. Submitted

K i r o p r a K t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

27


 er i klummen ytrer forskellige specialister H sig om deres perspektiv på emner, som ­relaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde.

perspektivet

Lad patienterne inddrage sundhedsvæsenet Hvilke bivirkninger er der ved kiropraktisk behandling? Hvor sandsynlige er de? Hvilke behandlingsalternativer har jeg? Kan du forklare det med andre ord? Hvad skal jeg være opmærksom på derhjemme? Er der noget, jeg ikke må gøre? at patienter og pårørende, som forbereder og stiller spørgsmål i mødet med sundhedsvæsenet, oplever at få en bedre samtale om de valg, der skal træffes.

Af Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Vi kender alle situationen, hvor vi efter en samtale med kiropraktoren eller en anden sundhedsprofessionel kommer i tanke om alt det, vi ikke fik spurgt om. Det er en skam, for spørgsmål er vigtige. De gør patienter i stand til at træffe beslutninger om behandling på et mere kvalificeret grundlag, og samtidig får de sundhedsprofessionelle et bedre indblik i patienternes behov og bekymringer. Således viser en undersøgelse af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden,

www.hejsundhedsvaesen.dk

28

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

Hej Sundhedsvæsen Men trods de åbenlyse fordele ved at spørge ind, er det lettere sagt end gjort. For eksempel viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet, at op mod 20 procent af patienterne ikke forstår, hvad de sundhedsprofessionelle siger og glemmer at stille de spørgsmål, der skal skabe afklaring. Og den årlige undersøgelse om patientoplevelser fra Danske Regioner og Sundhedsministeriet dokumenterer, at 17 procent af patienterne på landets sygehuse føler, at deres pårørende ikke bliver inddraget nok. Derfor vil vi – sammen med TrygFonden – med indsatsen Hej Sundhedsvæsen fokusere på, hvordan vi styrker patienter og pårørende i deres møde med sundhedsvæsenet. Det skal ske ved at give dem redskaber, som gør patienter i stand til at deltage mere aktivt i egen behandling og på den måde inddrage sundhedsvæsenet i deres verden og på deres præmisser. Vi har blandt andet udviklet redskabet Godt du spør’, der hjælper patienter og pårørende med at

forberede og stille spørgsmål til de sundhedsprofessionelle. På hejsundhedsvæsen.dk vil der komme flere redskaber, råd og initiativer, som patienter, pårørende og de sundhedsprofessionelle kan bruge til at skabe en god dialog.

Hvem inddrager hvem? I det ligger en redefinering af et af de mest brugte udtryk i og omkring sundhedsvæsenet: patientinddragelse. Alle er enige, og hvem kan egentligt være imod, at patienterne får mere indflydelse? Jo flere gange jeg siger ordet, desto kraftigere bliver bismagen. Begrebet udtrykker en gammeldags paternalisme, hvor vi sundhedsprofessionelle er sundhedsvæsenets centrum, mens patienterne er planeterne rundt om. Hvor inddragelse er noget, vi lægger oven på vores egentlige arbejde. Noget, vi lige skal huske at gøre. Det burde være omvendt. For hvem inddrager egentlig hvem? I Hej Sundhedsvæsen er ambitionen, at patienter og pårørende inddrager sundhedsvæsenet, mens sundhedsprofessionelle ser sig selv som gæster og hjælpere i patienternes liv og går til opgaven med den forudsætning. Kun da kan sundhedsvæsenet være til ægte hjælp for patienterne.


SUNDHED – TRYGHED – FRIHED FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING

FAGINVALIDEDÆKNING FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN UVILDIG RÅDGIVNING

Med DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude. Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du kontakter Willis for en personlig rådgivning.

Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger. Kontakt Willis' rådgivningsteam på telefon 88 13 92 82. Se mere om pensionsordningen på www.danskkiropraktorforening.willisview.dk.


Kiropraktorernes videnscenter

NIKKB’s nye efteruddannelsesansvarlige:

”Jeg er bevidst om, at det kræver arbejde at fange alle kiropraktorerne og deres interessefelter” 1. juni startede Rie Castella Toftgaard som ansvarlig for efteruddannelsen på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Hun arbejder også på kiropraktoruddannelsen, og så er hun dedikeret gymnast.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Rie Castella Toftgaard har været ansat i klinik i Nyborg og senest i Svendborg. Siden 2012 har hun også været videnskabelig assistent på Klinisk Biomekanik. Her fortsætter hun, mens hun nu parkerer resten af arbejdstiden på NIKKB. Hun afløser Claus Dam Nielsen, der efter seks år som NIKKB’s efteruddannelseschef vil fokusere fuldtid på klinikken.

Kurser, kongres og et stort projekt på vej Det er Rie Castella Toftgaards opgave at tilrettelægge og udvikle kurser. En anden del af jobbet er at deltage som

Blå bog Navn: Rie Castella Toftgaard Alder: 40 Uddannelse: Cand.manu. fra Syddansk Universitet i 2008. Turnusuddannelse i Svendborg. Privat: Bor i Ollerup ved Svendborg med Christian Castella Toftgaard, som også er kiropraktor, samt deres to drenge.

30

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

NIKKB’s repræsentant i udvalg, fx Sundhedsstyrelsens uddannelsesråd for turnusuddannelsen og DKF’s Uddannelsesudvalg. De første opgaver har handlet om efterårets kurser og at deltage i NIKKB's arbejde med Faglig Kongres 2014. Hvilke opgaver står ellers for døren? – Det største projekt er at få tænkt og udviklet de overordnede rammer for overenskomstprojektet Systematisk Efteruddannelse, som er forankret på NIKKB og ved at starte op, forklarer hun, og fortsætter: – Vi har en udfordring i at få alle kiropraktorer til at engagere sig i efteruddannelse. Jeg er bevidst om, at det kræver arbejde at fange alle kiropraktorerne og deres interessefelter. Jeg har en ambition om faglig efteruddannelse til så mange kiropraktorer som muligt. Efteruddannelse, der udspringer fra evidens, ny viden og best clinical practice. – På universitetet ændres og reguleres studieordninger ofte, hvilket betyder, at de nye kandidater også hele tiden ændrer kompetenceprofil. Derfor skal efteruddannelsen også ændres løbende, så der altid er en rød tråd mellem studie, klinikophold, turnusuddannelse og efteruddannelse.


Forskning kommenteret

Jeg har en ambition om faglig efteruddannelse til så mange kiropraktorer som muligt. Efteruddannelse, der udspringer fra evidens, ny viden og best clinical practice.

Dén røde tråd er Rie Castella toftgaard godt klædt på til at holde på grund af stillingen på Klinisk Biomekanik, hvor hun planlægger og udfører undervisning, eksamener og optagelsesprøver, men også er med til at udvikle og forbedre uddannelsen.

interesse for undervisning og læring Forventer du større ændringer i NIKKB’s kurser i den nærmeste fremtid? – På nuværende tidpunkt gør jeg ikke. Det første stykke tid ønsker jeg at opleve og erfare. På sigt med erfaring og knowhow vil der komme ændringer og nye tiltag, fortæller Rie Castella toftgaard, som har stor respekt for de strategier og den udvikling, der er sket på efteruddannelsesområdet i de seneste år. uddannelse, undervisning og læring har interesseret Rie Castella toftgaard i mange år, og så har hun en stor idrætsfaglig baggrund: - Jeg har arbejdet med gymnastik, foreningsarbejde og udvalgsarbejde hele livet, bl.a. 15 år omkring DgI´s Verdenshold som udøvende, instruktør og nu konsulent. Jeg har også igangsat og organiseret kurser, uddannelsesrækker og events indenfor dette regi nationalt og internationalt.

Screening for depression i kiropraktorpraksis smerter og depression forekommer tit samtidige, og selv om årsagssammenhængen ikke er afklaret, peger al viden på, at smerter har en negativ effekt på depression og vice versa. Af kiropraktor Mette Jensen Stochkendahl, ph.d., seniorforsker på NIKKB.

Kiropraktorer ser et stort antal patienter med lænderygsmerter, og tidligere undersøgelser har vist, at patienterne i kiropraktorpraksis har en relativt lav frekvens af svære psykologiske problemstillinger. til gengæld ser det ud til, at en betydelig andel har mildere depressive symptomer. Det er derfor vigtigt at identificere patienter med depression, da det har implikationer for både behandling og forventet resultat. Der findes allerede en række screeningsværktøjer for depression, der har vist sig at virke bedre end klinisk

K i r o p r a K t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

31


Forskning kommenteret Klinisk call to action Det anbefales at screene sine patienter for depression med disse spørgsmål jf. Kongsted et al.(1):

Hvor stor en del af tiden de seneste 2 uger har du …

Hele tiden

Det meste af tiden

lidt over halvdelen af tiden

lidt under halvdelen af tiden

lidt af tiden

på intet tidspunkt

… følt dig trist til mode, ked af det? … følt, at du manglede energi og kræfter? Hvis en patient til ét af spørgsmålene svarer ”lidt under halvdelen af tiden” eller oftere, er der samme tegn på nedtrykthed eller depressivitet, som hele MDI-testen ville vise. Graden af depression/nedtrykthed er det imidlertid ikke muligt at sige noget om på det grundlag.

intuition, men ingen er blevet implementeret bredt blandt kiropraktorerne, og de har mødt en del modstand.

omfattende værktøjer En af årsagerne kan være, at screeningsværktøjerne er for omfattende og tidskrævende at bruge i rutinemæssig klinisk praksis, hvor der også skal samles en lang række andre oplysninger om patienten. Hvis screening for depression skal implementeres, er det derfor nødvendigt med et kort og nemt screeningsværktøj. Denne udfordring har to forskellige forskergrupper beskrevet i artikler publiceret i 2014. Den ene er dansk og har med alice Kongsted i spidsen kigget på, om det var muligt at tage et enkelt eller to spørgsmål ud af det lidt mere omfattende værktøj med 12 spørgsmål (Major Depressive Inventory (MDI)).(1)

Begge studier viser, at et enkelt eller to spørgsmål kan være med til at identificere patienter med lændesmerter og depressive symptomer, og det danske studie med kiropraktorpatienter viser yderligere, at spørgsmålene kan være med til at prædiktere, hvordan det går patienterne. 32

K i r o p r a K t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

et eller to spørgsmål kan være nok Der blev specifikt set på, om et eller to spørgsmål kunne bruges til at forudsige resultatet 3 og 12 måneder senere i stedet for hele spørgeskemaet. 925 kiropraktorpatienter, der alle kom pga. en ny episode af lændesmerter, udfyldte de 12 spørgsmål fra MDI. gruppen fandt, at 9 % af patienterne hav-

de tegn på depression. Der var signifikant sammenhæng mellem resultatet af hele MDI og smerteintensitet og aktivitetsbegrænsninger ved opfølgningen. Fire enkelte spørgsmål opførte sig svarende til hele MDI, men særligt spørgsmål 1 (Nedtrykt eller ked af det) og 3 (Mangler energi) havde prædikative egenskaber, der var lige så gode som det samlede værktøj. I et tværsnitsstudie fra Norge undersøgte Reme et al.(2) om et enkelt ud af et 29 spørgsmål langt skema (subjective Health Complaints Inventory) kunne bruges til at screene for depression hos langtidssygemeldte patienter med kroniske lændesmerter. Her undersøgtes 564 patienter ved hjælp af interviews og spørgeskemaer, og dét enkelte spørgsmål, der besvares på en 4-punkts skala (Føler du dig ked af det/deprimeret?) var lige så godt til at detektere depression som de længere spørgeskemaer (95% sensitivitet og 56% specificitet). I alt 4% af patienterne led af depression. Begge studier viser, at et enkelt eller to spørgsmål kan være med til at identificere patienter med lændesmerter og depressive symptomer, og det danske studie med kiropraktorpatienter viser yderligere, at spørgsmålene kan være med til at prædiktere, hvordan det går patienterne. referencer 1. Kongsted a, aambakk B, Bossen s, Hestbaek L. Brief screening questions for depression in chiropractic patients with low back pain: identification of potentially useful questions and test of their predictive capacity. Chiropr Man therap. 2014 Jan 17;22(1):4. www.ncbi.nlm.nih. gov/pubmed/24438448 2. Reme sE, Lie sa, Eriksen HR. are 2 questions enough to screen for depression and anxiety in patients with chronic low back pain? spine (Phila Pa 1976). 2014 apr 1;39(7):E455-62. www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/24480946


Vandmassage og varmeterapi på samme tid: Med en Wellsystem Medical vandmassagebriks får I et helt unikt behandlingskoncept. Kombinationen af varme og blide tryk fra dyserne i vandmassagebriksen får hele kroppen til at slappe af, løsner op for spændte muskler, lindrer og forebygger smerter og fremmer blodcirkulationen. Kan med fordel anvendes før eller efter en manuel behandling. TERAPI OG FOREBYGGELSE

VANDMASSAGE MED WELLSYSTEM

VA

NDM

G ASSA

E

Tlf. 70 204 234 // info@fitpartner.dk // www.fitpartner.dk


[ aKtUelt ]

internationalt stipendium til proJekt om balance, svimmelHed og nakkesmerter Hos Ældre Den australske kiropraktor Michael azari har modtaget et Danish Chiropractic Research stipend fra Kiropraktorfonden til en ph.d. om smerter i nakke og svimmelhed hos ældre. KIROPRaKtOREN har talt med ham om projektet. Af Nina Gytz Olesen, DKF’s sekretariat

Hvad omhandler dit projekt kort fortalt? Projektet »Balance dizziness and neck pain in young adults and the elderly: associations and feasibility of neck manipulation as a treatment” har fokus på behandling af svimmelhed hos ældre samt forebyggelse af fald, hvilket er et stort og omkostningsfuldt sundhedsproblem i den industrialiserede verden. gennem en kontrolleret case-undersøgelse foretaget på Royal Melbourne Institute of technology (RMIt) vurderer projektet sammenhængen mellem nakkesmerter og ikke-specifik svimmelhed. Dernæst vurderes de samme parametre blandt en kohorte af ældre i Danmark. Den sidste del af projektet er en randomiseret og kontrolleret forundersøgelse af gennemførligheden af nakkemanipulation hos ældre med nakkesmerter og svimmelhed i Melbourne.

Hvilke muligheder giver et Danish Chiropractic research stipend dig? Der er et presserende behov for kiropraktorer, der udfører klinisk forskning med relevans for levering af sundhedsydelser og integration af kiropraktik i det almindelige sundhedssystem. siden jeg blev ansat på Royal Melbourne Institute of technology, har jeg udviklet et forskningsteam med 4 ph.d.-studerende (3 af dem kiropraktorer). På den måde kan vi på RMIt få gavn af den forskningsmæssige erfaring og ekspertise, som syddansk universitet – med professor Hartvigsen som min medforsker - tilbyder. syddansk universitet er i virkeligheden en af verdens førende inden for forskning på det praktiske kiropraktorområde.

Hvad forventer du at få ud af dit ophold i Danmark? er der noget specielt, du ser frem til? stipendiet indebærer, at min ph.d.studerende Julie Kendall også kommer til Danmark og udfører en del af projektet. Hun bliver det afgørende bindeled mellem RMIt og sDu de næste tre år. Jeg vil også personligt besøge sDu, præsentere resultaterne og interagere med mine forskerkolleger dér, hvilket er værdifuldt i forhold til at overføre ekspertise. alt dette gavner kiropraktikken i australien, og forhåbentlig også i Danmark. Vigtigere endnu er, at det vil bidrage til nøje undersøgelser af potentialet for sikker og billig indgriben i et sundhedsproblem med betydelige menneskelige og økonomiske omkostninger i australien og Europa. Derudover er jeg imponeret over den danske kultur og den lethed, hvormed danske forskere samarbejder med hinanden.

syddansk universitet er i virkeligheden en af verdens førende inden for forskning på det praktiske kiropraktorområde.

34

K i r o p r a K t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14


Nyt fra Med et Danish Chiropractic Research Stipend i ryggen skal den australske kiropraktor Michael Azari i samarbejde med ph.d.studerende Julie Kendall og professor Jan Hartvigsen de næste tre år studere sammenhængen mellem nakkesmerter og svimmelhed hos ældre.

Like Kiropraktorguide

Kiropraktorguide har lavet en Facebookside målrettet patienter og borgere. Du kan hjælpe med at skaffe siden likes ved selv at like siden, dele den og vores opslag på jeres egne Facebooksider, reklamere med den i klinikken og sørge for, at du får udsendt nyhedsbrevet, hvor vi vil sørge for et direkte link. I er meget velkomne til at sende os ideer til historier, fx nyt fra klinikken, som I mener, kan have bred interesse. På Facebooksiden vil vi dele artikler og videoer fra Kiropraktorguide.dk, nyheder fra kiropraktikkens verden, relevante mediehistoirer, og hvad vi ellers kan finde på. Vi vil gøre vores til, at så mange borgere som muligt vil finde og like siden – og med tiden vil kommentere og dele de ting, vi lægger op. Vi er klar til debat! Vi håber, at I vil holde evt. kritik og fejlretning væk fra siden. Ser I noget på siden, der er lodret forkert, så send mail til Eva (ee@kiroinfo.dk) eller ring på tlf. 3061 2001, så sørger vi for at rette fejlene hurtigst muligt. Kiropraktorguide på Facebook: www.facebook.com/kiropraktorguide

Besøgstal på kiropraktorguide.dk

På grafen herunder ser I besøgstallene for Kiropraktorguide.dk. Vi er fantastisk glade for, at vi har skabt et site, der er så velbesøgt. Tallet for nye besøg har jævnet sig ud de sidste par måneder, men vores annoncekampagne i juli har givet pote og endda medført en lille stigning! Husk, at I kan være med til at få endnu flere besøgende på siden – sørg for at få nye abonnenter til nyhedsbrevet og husk at sende det ud. Vi vil løbende forsøge at booste siden, bl.a. via Facebook, så vi fastholder det høje besøgstal.

Dr. Michael Azari Nationalitet: Melbourne, Australien Uddannelse: Kiropraktor og ph.d. Beskæftigelse: Senior research fellow i kiropraktik ved RMIT University i Melbourne, Australien, deltidskiropraktor

Danish ­Chiropractic ­Research Stipend Kan søges af kiropraktorer, som ikke bor i Danmark, og som ønsker at forske enten som ph.d.-studerende eller på post doc-niveau. I særlige tilfælde kan andre faggrupper også komme i betragtning. Uddeles én gang årligt af Kiropraktorfonden. Ansøgningsfrist hvert år 15. januar. Der kan maksimalt søges om 1 mio. DKK. Der forventes at indgå et element af egenfinansiering fra den pågældende ansøgers hjemland.

25.000

20.000

Alle sessioner Unikke brugere

15.000

10.000

5.000

0

dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul ’12 ’13 ’13 ’13 ’13 ’13 ’13 ’13 ’13 ’13 ’13 ’13 ’13 ’14 ’14 ’14 ’14 ’14 ’14 ’14

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

35


FRA

UNI

I samarbejde med Syddansk Universitet bringer KIROPRAKTOREN her i klummen nyheder fra Institut for Idræt og Biomekanik, herunder kiropraktorstudiet og de forskellige forskningsenheder.

Hvordan kommer man ind på kiropraktoruddannelsen? Ialt 262 søgte ind og hele 94 blev optaget i år. I disse uger starter de nye studerende, men hvad kræver det egentligt at komme ind på Klinisk Biomekanik?

Halvdelen af de studerende optages via Kvote 1. Her gælder alene karaktergennemsnittet fra en adgangsgivende uddannelse, som fx kan være en studentereksamen, en HF, HHX eller HTX. Der er også krav om bestemte fag. Fx skal man have haft dansk og matematik på Aniveau (det højest mulige). Den uddannelsessøgende skal også have haft naturvidenskabelige fagkombinationer som fx kombinationen fysik og kemi på B-niveau. Gennemsnittet svinger mellem 9 og 10. i år og sidste år var det 9,6. På medicin var kvotienten i år 10,7. Ansøgere, der søger optagelse lige efter fx deres studentereksamen, får en hurtigstartbonus og kan gange deres gennemsnit med 1,08. Den anden halvdel studerende bliver optaget via kvote 2, som er for ansøgere, der ikke har et højt nok gennemsnit. Man skal dog have bestået den adgangsgivende eksamen med et snit på mindst 6 og vedlægge dokumentation for, at man kommer til at opfylde de bestemte fagkrav, som gælder på kvote 1.

Multiple Choice-test er første stop Opfylder en ansøger disse krav, bliver vedkommende indkaldt til optagelsesprøve. Den består af en multiple choice-test forkortet MCQ og et såkaldt mutiple mini-interview forkortet MMI. Resultatet af Multiple Choice-testen afgør, hvem der inviteres til interviewet. Resultatet af interviewet afgør, hvem der tilbydes en kvote2-plads på studiet.

K i r o p r a k t o r e n

Kvote2-ansøgere med tilfredsstillende resultat i generel multiple choice-test blev i 2013 vurderet i disse emner i den afgørende interviewrunde:  Rumlig visualisering  Her vurderes evnen til at genkende todimensionelt gengivne rumlige figurer set fra forskellige vinkler.  Engelsk Her vurderes evnen til at forstå engelsk og evnen til hurtigt at danne sig et overblik over essensen af en engelsk tekst.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

36

Hvad vurderes til optagelses­prøvens ­afgørende del?

/

a u g u s t

2 0 14

– Overordnet arbejder vi fra SDU meget på at få studerende, som rigtigt gerne vil Klinisk Biomekanik. Vi lægger derfor vægt på, at de velovervejet kan begrunde deres studievalg, og at de udstråler målrettethed, motivation og faglighed, fortæller Rie Castella Toftgaard, der er videnskabelig assistent på Klinisk Biomekanik og med til at tilrettelægge og afholde optagelsesprøverne. Multiple choice-testen omfatter ca. 100 spørgsmål. Testen er udviklet til at bedømme kompetencer, der er væsentlige for at studere på en videregående uddannelse.

  Motivation og viden  Her vurderes evnen til at udtrykke en velovervejet og realistisk argumenteret begrundelse for studievalget.  Etik Her vurderes evnen til at identificere, reflektere over og forholde sig nuanceret til etiske problemstillinger.   Motorik og palpation  Her vurderes hånd-øje koordination, evnen til at imitere en relevant motorisk færdighed efter en forudgående observation af denne, og evnen til at kunne genkende figurer udelukkende ved hjælp af berøring.  Kommunikationsevne Her vurderes evnen til at kommunikere personligt, selvstændigt, nuanceret og tydeligt om abstrakte og konkrete p ­ roblemstillinger.

Vurdering af evner Multiple Mini-interviewdelen er målrettet Klinisk biomekanik og består af 7-8 interviewstationer. Ca. 80 ansøgere går videre fra multiple choice-testen til interviews'ne, som ændrer sig lidt fra år Den ene halvdel af de studerende optages på baggrund af deres karaktergentil år – se emnerne fra nemsnit. Den anden på baggrund af en generel test af akademisk modenhed samt interviews, der vurderer egnethed til at studere klinisk biomekanik. 2013 i boksen. Som noget nyt er der studiestart 2 gange om året: Den ene halvdel starter 1. september. Resten 1. februOm adgangskrav og optagelse: www.sdu.dk/kiropraktik ar. Pladserne fordeles efter alder. De ældste begynder først.


den selskabelige side

Postgraduat idræts­kiropraktisk diplom­uddannelse på tegnebrættet

Den idrætskiropraktiske fokusgruppe under Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik har igennem længere tid diskuteret mulighederne for at etablere en postgraduat idrætskiropraktisk diplomuddannelse (PIDU) i samarbejde med Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

med en stærk akademisk vinkel Tilstedeværelsen af kurser og efteruddannelse på diagnostik og behandling af inden for idrætskiropraktik er mange. Der er dog en stor idrætsskader. Uddannelsen skal diversitet i kursernes evidens, filosofi, teori m.m. forsøge at skabe grobund for En decideret efteruddannelse af kiropraktorer inden yderligere etablering af kiroprakfor diagnostik og behandling af idrætsrelaterede skader, tikken i det tværfaglige arbejde er endnu ikke formaliseret og struktureret i en sådan grad, hvorpå en egentlig specialisering kan finde sted i med idrætsskader. Danmark. 8 moduler i alt Den idrætskiropraktiske fokusgruppe under Dansk Fastlæggelse af den overordnede struktur har været genSelskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik har igennem en lang proces, men nu har vi et forslag til en overnem længere tid diskuteret mulighederne for at etabordnet struktur på plads. lere en postgraduat idrætskiropraktisk PIDU på Faglig Kongres Først og fremmest skal uddandiplomuddannelse (PIDU) i samarbejde Flere med viden og tilknytning til det Kiropraktorerne Rasnelsen være for færdigtuddannede med Nordisk Institut for Kiropraktik og idrætskiropraktiske felt er allerede kommus Bech og Mads kiropraktorer og så skal den bestå Klinisk Biomekanik. Opbygningen vil Brunse er medlem met med input til PIDU. Der er planlagt af Dansk Selskab et mindre oplæg på Faglig Kongres 2014. af 8 moduler – se boksen. være inspireret af nuværende efterudfor Kiropraktik og Her er der mulighed for diskussion samt Klinisk Biomekaniks levere yderligere input til uddannelsen. Det er tanken, at alle moduler dannelsestilbud inden for området samt fokusgruppe for idrætskiropraktik. skal kunne tages enkeltvis (på nær vores tværfaglige samarbejdspartnere fx Faggruppen for Idrætsfysioeterapi og Dansk IdrætsMedi- modul 8, som kræver deltagelse på de andre moduler). På denne måde vil PIDU ikke kun henvende sig til kiropraktocinsk Selskab. rer med meget stor interesse for idrætskiropraktik, men Målet med PIDU er at skabe en efteruddannelse også til dem, der ønsker specialisering eller genopfriskning af enkelte regioner. Forslag til indhold i en fremtidig postgraduat Opnåelse af ”diplom” vil dog kræve gennemførelse idrætskiropraktisk diplomuddannelse: af samtlige moduler. Kursisten evalueres/eksamineres praktisk/mundtligt efter hvert enkelt modul. Modul 1 (M1): Grundmodul med en praktisk og teoretisk del med fokus på bl.a.: Undervisere skal være kiropraktorer, læger eller fysio•  Overordnet viden omkring træningsfysiologi herunder doping, kost, aldersmæssige overvejelser. •  Træningsformer i forhold til typer af skader. terapeuter med et højt niveau af relevante kliniske og ud•  Grundlæggende teknikker indenfor manuel behandling, herunder typer af manipulation, mobilisation, dryneedling, taping etc. dannelsesmæssige kompetencer inden for idrætsskader. Modul 2-7 (M2-7): Moduler vedr. columna og ekstremiteterne (fod, knæ, skulder…) •  Fokus på diagnostik, behandling og forebyggelse af idrætsskader indenfor de enkelte områder. Modul 8 (M8): Praktisk (hands on) opsummering af modul 1-7 •  Gennemgang af foregående moduler med fokus på hands-on

www.dskkb.dk

K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

37


markedspladsen

Kiropraktor/turnusassistent søges til Bettina Miltersen ­Kiropraktor, Holstebro

Prolapskursus i Hovedstaden lørdag 13/9 kl. 9-15

Har du lyst til at lære mere om behandling af børn? Så er muligheden der nu. Du overtager en eksisterende fuldtidsstilling med masser af egne patienter. Du behøver ikke have den store erfaring i behandling af børn. Hvis bare du har interessen, skal jeg nok oplære dig. Kontakt Bettina Miltersen på bettina@miltersen.dk Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kiropraktor søges Da vi flytter i større lokaler og bliver en del af byens nyopførte sundhedshus, søger vi snarest en engageret kiropraktor, fuldtid el. deltid, der skal være med i videreudviklingen af vores tværfaglige klinik. Vi vægter et højt fagligt niveau, efteruddannelse og faglig sparring. Til gengæld tilbyder vi job på moderne klinik med chokbølge, ultralydsskanner, high-end CR røntgen, træning og undervisning, samt ideelle rammer for netværksdannelse i sundhedshuset. Kiropraktorerne Hanne Gade & Lars Agergaard, Viborg E-mail: lars@agergaard.dk - Tlf. 40144322

A N B E F A L E S

A F

DKF afholder kurset om prolapsforløbspakken og speciale 64 sammen med KKF Hovedstaden og NIKKB. Alle er velkomne, og kurset, som ­finder sted på Bispebjerg Hospital, er gratis. Hovedstadens kiropraktorer har fået invitationsmail 1/7. Mail til dkf@danskkiropraktorforening.dk, hvis du vil have mailen gensendt, eller du kommer fra en anden region i landet og gerne vil deltage.

Opslag på Markedspladsen Medlemmer kan gratis indrykke opslag på markeds­ pladsen. Mail max. 80 ord til: dkf@danskkiropraktorforening.dk senest 29. september 2014. Medlemmer kan selv lægge opslag på DKF’s hjemmeside ved at logge ind på DKF Forum.

Se flere opslag på: www.danskkiropraktorforening.dk/jobs

D A N S K E

K I R O P R A K T O R E R

Naturlig lindring af fysiske smerter Biofreeze

Knas med nakken?

®

Veludhvilet? Sover du godt?

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre

▪ Fås i 6 varianter ▪ Minder om en alm. hovedpude ▪ Kan bruges af hele familien ▪ Åndbare, allergivenlige fibre ▪ Vaskbar og anti-støvmidebehandlet betræk/Microstop

Allergivenlig ergonomisk hovedpude CE-mærket Medical Device

For yderligere information: YourCare · Skovsgaard Agentur ApS · Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.yourcare.dk

38

2013-85_KIROPRAKTOREN 177x 100mm_3PRO.indd 1 K i r o p r a k t o r e n

/

a u g u s t

2 0 14

19/12/13 15.07


FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE til Kiropraktorer og Fysioterapeuter

SIDELEJE

RYGLEJE

FYSIOTERAPI

KNEE CHEST Er du træt af, at dit behandlingsrum kun kan bruges af én profession, og at du ikke har plads til både togglebord, knee chest, sideleje/rygleje, fysioterapi og massagebord?

Så glæd dig over verdenspremieren på Gyrst Fusion - en ny, tværfaglig fusion skabt ud fra tidligere design af kiropraktor Peter Gyrst. Moderne design som afspejler professionalisme omkring vores kerneydelser. Gyrst Fusion er ergonomisk for dig som behandler og komfortabel for patienten.

BØRN

BUGLEJE

TOGGLE Nyd din sideleje behandling med Peter Gyrst´s kendte bue. Buen i Gyrst Fusion tillader fysioterapeuter en ergonomisk arbejdsstilling. Alle indstillingsfunktioner er lige ved hånden og kan udføres med patienten på lejet. Gyrst Fusion er dansk produceret og nem at rengøre. INTRODUKTIONSPRIS FRA

39.000,ekskl. moms

G Y R S T

FUSION

www.petergyrst.dk - tlf. 65 31 15 15

EU. Design Reg. NR. 001776956-0001 - © Peter Gyrst Holding ApS All rights reserved Annonce2.indd 1

17/03/11 11.12


Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2. København K. Peter Bangs Vej 30,tv.1363 DK-2000 Frederiksberg

Læs om, hvordan hospitalskiropraktorer breder sig til nye regioner, om ny ph.d. om spondylatritter og om kiropraktoren, der er med til at lede DGI’s verdenshold

Salg og service af behandlingsborde F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer. Gennem mere end 20 år har vi leveret behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith samt renoverede behandlingsborde til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer. Vi fremstiller også automatiksystemer til påmontering på stort set alle typer behandlingsborde.

Forny et ældre behandlingsbord! Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig den samme lette betjening, som findes på nye behandlingsborde. Reservedele Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt for os at fremstille specielle reservedele. Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller udgået behandlingsbord – eller dele til røntgen-udstyr. Et godt tilbud Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede behandlingsborde på www.flautomatic.dk

F.L. Automatic Haslund Klostervej 23 8940 Randers SV Tlf: +45 8644 5122 Fax: +45 8644 5152 www.flautomatic.dk

ID-nr. 42726

Profile for Kiropraktoren

Kiropraktoren nr 4 2014  

Kiropraktoren nr 4 2014  

Advertisement