Page 18

Medlemsportræt Privatpraktiserende, forsker og praksiskonsulent:

»Jeg oplever nye udfordringer hele tiden« Marianne Løgtholt Andreasen trives med en hverdag, som tilbyder mere end patientkontakt. Udover at være ansat i klinik er hun praksiskonsulent i Region Hovedstaden, og så har hun taget hul på en forskerkarriere. Af Tanja Skov Carlsen Konsulent, DKF

Navn: Marianne Løgtholt Andreasen. Alder: 34 Job: Kiropraktor i Kiropraktisk Klinik i Lyngby 3 dage om ugen. Videnskabelig assistent på SDU 2 dage om ugen. Praksiskonsulent i Region Hovedstaden 4 timer om ugen. Uddannelse: Cand. manu fra SDU årgang 2005. Master in Health Care Policy and Management, Carnegie Mellon University, Pittsburgh, USA, fra 2008. Fagpolitisk: Bestyrelsesmedlem i DSKKB. Privat: Bor i København. Spiller golf og løber. Aktiv i erhvervsnetværket Rotary International.

18

Klokken er 9. Marianne Løgtholt Andreasen er lige blevet færdig i Rotary-netværket, som hun mødes med hver onsdag morgen for at høre inspirerende foredrag. De kan handle om alt fra litteratur til bestyrelsesansvar, som er emnet denne morgen. – Inden et foredrag kan jeg tænke: ’Bestyrelsesansvar, hvad interesserer det mig?’ Men når jeg så hører det, er der altid noget, der er interessant. Det er sjovt at få viden om et område, man ikke kender til, fortæller hun og forklarer, at hun stræber efter at få forskellige input i sin hverdag. Dét er også grunden til, at hun har en arbejdsuge med tre typer jobs: 3 dage praktiserer hun. 2 dage forsker hun. 4 timer arbejder hun som praksiskonsulent.

– Som praksiskonsulent arbejder jeg meget med at udbrede budskabet om, at vi kan så meget andet end blot at lave et »knæk«, som mange fejlag­ tigt stadig ser som kiropraktorens eneste redskab. Jeg bliver ved med at slå på, at vi er diagnostikere, og at det er vores store styrke, fortæller hun og giver et eksempel: – Jeg har været med til at udvikle regionens forløbsprogram for lænderygpatienter. Det var svært at få alle sundhedsfaggrupper til at blive enige om, hvilket produkt borgerne med ondt i ryggen skal tilbydes. Min fineste rolle var at fortælle, hvad vi kiropraktorer kan og gør i klinikkerne. Den slags arbejde er utroligt vigtigt for vores profession.

Vi er diagnostikere

Det mest spændende job

Marianne Løgtholt Andreasen har været ansat i Region Hovedstaden som praksiskonsulent i godt 2 år. Hendes opgave er at udvikle og højne kvaliteten af regionens kiropraktiske behandlingstilbud, men også at fungere som bindeled mellem klinikkerne og regionen og de andre sundhedsprofessioner.

Som praksiskonsulent har Marianne Løgtholt Andreasen også arbejdet med at styrke kommunikationen mellem især praktiserende læge og kiropraktor. Hun og Jonas Loft, regionens anden kiropraktorpraksiskonsulent, har lavet en skabelon til en elektronisk henvisning og epikrise,

K ir o p r a k tor e n

/

marts

2012

som bliver afprøvet på nuværende tidspunkt. Snart skal hun arbejde med at få mere fokus på utilsigtede hændelser i klinikkerne. Lige nu knokler hun og Jonas Loft sammen med regionsgården for at blive færdige med Hovedstadens nye praksisplan for kiropraktik. – Jobbet som praksiskonsulent tiltalte mig, da jeg så en mulighed for at prøve kræfter med den lidt mere politiske og organisatoriske del af sundhedsverdenen. Det er lærerigt at opleve, hvordan sundhedsvæsnet opfattes fra regionernes side, og hvordan processerne foregår. Det er dog til tider også dybt frustrerende, når tingene ikke går den vej, man ønsker, men man føler, at tingene står i stampe, og at der er mere fokus på ikke at berøre andres faglige territorier, end på hvad der er bedst for patienten, fortæller Marianne Løgtholt Andreasen, og fortsætter: – Det er det mest spændende job, jeg endnu har haft, og jeg oplever nye udfordringer hele tiden. Men man skal ikke arbejde som praksiskonsulent, hvis man ikke har tålmodighed og lyst til at arbejde organisatorisk. Det kan

Profile for Kiropraktoren

Kiropraktoren nr. 1 2012  

Kiropraktoren nr. 1 2012  

Advertisement