Page 9

Etnologen:

”Det, der foregår, minder om en stramt koreograferet dans” Leder af Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet, lektor, ph.d. Astrid Pernille Jespersen har i flere år forsket i sundhedspraksisser. For nogle år siden gennemførte hun et etnologisk ph.d.-studie af konsultationer i almen praksis, som hun observerede flere hundrede af. Om den ny undersøgelse af kiropraktorpatienterne lyder hendes umiddelbare reaktion: – De har lagt mærke til elementer, som jeg også fandt i mit materiale, såsom forløb af konsultation samt betydning af indretning og personale. Senere zoomer hun ind på den del, der handler om rytme og flow i konsultationen, der ifølge kiropraktorundersøgelsen, er meget afgørende. Astrid Pernille Jespersen kom frem til, at det samme gælder i konsultationen hos den praktiserende

læge. Hun forsøger at forklare, hvad der skaber flow: – Det, der foregår minder om en stramt koreograferet dans, hvor to personer på utroligt kort tid skal få et samarbejde til at fungere, siger hun. – Lægen skal nå utroligt meget på få minutter. Tjekke noget på computer, undersøge patienten, smalltalke, pakke ting frem og væk, og det kræver en stram koreografi, og jo strammere den er, jo bedre flow får man, fortæller hun. – Det er dog ikke en lige dans. Der er en, der skal føre, for at det fungerer. Der skal etables en konstruktiv og produktiv asymmetri. – Det er alt muligt, der skal spille sammen. Det materielle betyder også noget; hvordan møblerne står, om computeren virker osv. Alle de ting er med til at sikre den stramme koreografi og asymmetrien. Fx lægens kontra patientens stol. Lægens stol er magelig, en stol beregnet til at sidde meget i. Patientens stol er mindre magelig. Det er sådan en stol, man sidder kortere tid i. På den måde er indretning og interiør med til at underbygge rollefordelingen, som er en del af koreografien, påpeger hun. – Hvis koreografien går galt, fx hvis lægen bliver lidt for brysk eller

apparatur ikke virker, så bliver den stramme koreografi afbrudt og uligheden mellem de to tydelig, og det skaber en utryghed, forklarer hun og bakker kiropraktorpatientundersøgelsens pointer op. Hun pointerer, at det, der foregår, når man konsulterer en sundhedsspecialist, er prekært og helt uhørt intimt. Det er også derfor, det kan gå rigtigt galt; at patienten kan blive meget forurettet eller vred: – Det er helt afgørende, at patienten føler sig tryg. Når det ikke har været en god oplevelse for patienten, så har det noget at gøre med at være blevet utryg. Forsker, ph.d. Corrie Myburgh konstaterer i sin undersøgelse, at andre dele udover selve behandlingsdelen betyder meget for kiropraktorpatientens oplevelse. Astrid Pernille Jespersens undersøgelser viste her noget lidt andet. Hun fandt, at patienterne havde en forventning om en form for handling, at der skulle ’ske noget’: – Hvis lægen ikke havde brugt et eller andet redskab, så virkede det forkert. Der skulle ske noget, patienten forventer som regel en fysisk undersøgelse. At der tages et billede eller en prøve, bruges et redskab.

Astrid Pernille Jespersen, ph.d., etno­log, gennemførte for nogle år siden et ph.d.-studie af konsultationer i almen praksis. Hun er lektor og leder af Center for Humanistisk Sundhedsforskning ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet og forsker i dag i sundhedsopfattelser i hverdagen med særlig fokus på livsstilsinterventioner, overvægt og fedme, samt aldringsprocesser.

Astrid Pernille Jespersens afhandling om konsultationens sociale og materielle mikro­ processer: Engagement i arbejdet? Konsultationsprocesser hos danske praktiserende læger: www.dasts.dk/wp-content/uploads/2008/01/astri-jespersens-phd.pdf

Fotograf: Heidi Lundsgaard

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

9

Kiropraktoren nr. 3 2016  
Kiropraktoren nr. 3 2016  

Kiropraktoren nr. 3 2016

Advertisement