Page 5

kunne høre, hvad der foregik i en samtale mellem en behandler og en anden patient. Folk gjorde tydeligt opmærksom på, at det gjorde dem utilpas. Det var jo deres tur bagefter til at dele personlige oplysninger, som de ikke ville have, at andre skulle høre. Det var et uventet resultat, som det er meget vigtigt at notere sig, for det er meget vigtigt at sikre diskre­ tionen, så patienten bevarer tilliden til klinikken og behandleren. – Derfor anbefaler vi, at man undgår, at patienter, som opholder sig tæt på behandlingsrummet, fx i omklædningsrum, kan høre den samtale, som kiropraktoren har med en anden patient, eksempelvis ved at have en audiovisuel distraktion som måske en computerskærm med nogle informationer om klinikken og noget omgivende lyd i omklædningsrummet, forklarer Corrie Myburgh. Nettet skal matche virkeligheden Med internettets udbredelse er det blevet muligt at baggrundstjekke en klinik, før man henvender sig. Det benytter mange patienter sig af, bl.a. til at finde en klinik, der kan hjælpe dem med lige netop det problem, de står med, fx børn eller sportsskader, eller for at booke tid online. Og patien­terne tjekker ikke kun klinikkens hjemmeside, men også Facebook. – Vores undersøgelse afslører, at hvis klinikken fx har ligget i en lille by i 30-40 år, er det usandsynligt, at et dårligt website gør den store forskel, i hvert fald ikke til at begynde med. Efterhånden som konkurrencen bliver hårdere, når der kommer flere klinikker i et bestemt område, eller man vil tiltrække en særlig slags

patienter, gør en god hjemmeside og Facebookprofil en forskel, forklarer Corrie Myburgh. Flere af de deltagende patienter gav udtryk for, at det er vigtigt, at klinikken lever op til det indtryk, man får fra hjemmesiden og de sociale medier, ellers påvirkes patientens tillid til klinikken.

Sekretærer påvirker indtrykket Sekretærerne spiller en nøglerolle i patientens oplevelse, især hvis det drejer sig om en større klinik. Corrie Myburgh uddyber: - I de klinikker, der havde en eller flere sekretærer tilknyttet, var det tydeligt, at de var nøglepersoner mht. at påvirke patientens opfattelse af klinikken og bibeholde det indtryk, uanset om klinikken husede flere forskellige typer behandlere, eller om det var en ren kiropraktorklinik. Sekretæren var ansvarlig for at sikre, at patienterne vidste, hvad der foregik under deres besøg – hvornår det var deres tur, hvor de skulle gå hen osv.

– Måske kommer det som en overraskelse for nogle af kiropraktorerne, at de bruger overraskende lidt tid på den egentlige behandling. Uanset, om det er en ny eller en opfølgende konsultation, er tiden nogenlunde den samme, nemlig 5-7 minutter. Det ser ikke ud til, at det betyder noget, hvor længe man behandler, så længe man giver det, patienten opfatter som en optimal behandling, fortæller han. Generelt satte patienterne stor pris på konsultationer hos behandlere, som gav indtryk af at være kompetente, dvs. forklarede diagnose og behandlingsplan klart og tydeligt og gav en god prognose for behandlingen.

Kort behandlingstid overrasker I gennemsnit varede den første konsultation 35 minutter, mens efterfølgende konsultationer i gennemsnit tog 12,5 minutter. Uanset længde fulgte konsultationerne stort set det samme mønster med 7 kontaktpunkter: Velkomst, patienthistorie, patientundersøgelse, behandling, rådgivning, øvelsesforslag og smalltalk.

”Man har altid haft kraftigt fokus på kiropraktoren i konsultationsprocessen. Det er typisk den person, der er omdrejningspunkt i en kiropraktorklinik. Men det er ikke altid den person, patienterne har mest kontakt med,” siger kiropraktor, ph.d. Corrie Myburgh, som ledte projektet om patientoplevelser i kiropraktorpraksis på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

5

Kiropraktoren nr. 3 2016  

Kiropraktoren nr. 3 2016

Kiropraktoren nr. 3 2016  

Kiropraktoren nr. 3 2016

Advertisement