Page 44

360

SPOT PÅ TURNUS

graders turnus

HALVVEJS:

RUTINER OG SIKKERHED SÆTTER IND

Sidst fortalte Kasper Bro Mikkelsen om sin første tid. Nu han halvvejs gennem det 1-årige turnusforløb. Han er blevet bedre til at styre sin kommunikation – og sin indre nørd, men begrænsningens kunst er stadig svær. – Jeg har fået væsentligt bedre rutiner og lettere ved at tilpasse fremgangsmåderne til patienternes behov, fortæller Kasper Bro Mikkelsen. – Men det er stadigt svært ikke at lade den indre ”nørd” tage over. Jeg kommer ofte til at fordybe mig så meget i biomekanikken og forklaringerne til patienten, at jeg glemmer tid og sted. I starten var det et stort problem. Nu kommer jeg kun få minutter bagud. Teknikken voldte dig ikke besvær, men det var udfordrende at skifte fra ”diagnostiker til for­ midler på 10 minutter» – og få patienten til at slappe af, fortalte du sidst. Er det nemmere? – Det er meget lettere nu, hvor jeg har bedre styr på en ordentlig intro, kort præcis undersøgelse, rapport af fund, der giver patienterne en aha- i stedet for en ahva’oplevelse. Ikke mindst er jeg bleJeg har fået væsentligt vet bedre bedre rutiner og til at tage lettere ved at tilpasse styringen fremgangsmåderne til og udvise patienternes behov. selvsikkerhed. – Jeg prøver hver dag at ”udfordre” måden, jeg taler med patienterne på; mærke efter, hvornår få ord er for få, og hvornår talestrømmen løber ud af en tangent. Det er virkeligt svært at finde frem til det mest nødvendige at sige.

44

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

– Jeg følte fx i lang tid, jeg kun kunne svare ud fra randomiserede kontrollerede forsøg. Jeg kom flere gange til at fremstå usikker, fordi jeg prøvede at formidle statistik eller videnskabelig usikkerhed. Det har mine patienter virkelig fået vendt op og ned på. – I starten svarede jeg: ”Vi ser fra gang til gang”, når patienterne spurgte, hvor mange gange jeg forventede at skulle se dem. Jeg kunne mærke deres irritation og besluttede i stedet at nævne et antal besøg med det forbehold, at det sagtens kunne tage flere eller færre gange. Jeg begyndte også at tilføje, at flere ting spiller ind på forløbet, især hvor meget patienten fulgte mine råd! Den ændring har gjort min hverdag mere spændende og giver overskud til at gøre det, jeg er bedst til – at tage mig af patienten. Alle oplever patienter, der pludseligt afbryder deres forløb. For turnuskandidater sker det måske oftere. Det kan være svært. Hvad er din oplevelse med det? – I starten oplevede jeg en del, der virkeligt gerne ville se deres vanlige behandler, hvilket var naturligt, da jeg jo ”overtog en del patienter” fra de andre i klinikken. På ca. 6 måneder har jeg oplevet 3, jeg ikke kunne hjælpe, hvor vi sammen blev enige om andre behandlingsmuligheder. 3 har jeg set én gang, hvorefter de aflyste uden grund. Jeg formoder, det skyldes enten en form

2 0 16

for ”dårlig kemi” mellem os eller at de ikke kunne lide ledkavitation. – Når det er sket, tænker jeg scenarierne igennem en del gange og overvejer, hvad jeg fremadrettet kan gøre anderledes. Det er vigtigt at huske på, at det er en UMULIG opgave at få alle til at kunne lide én. Jeg gør, hvad jeg kan, for at møde folk med så positiv og anerkendende attitude som muligt. Jeg taler selvfølgeligt også med min principal om det. Får hans vurdering af situationen og hører om hans strategier. – Det er en forsvindende lille andel, der ikke vil se mig igen. Jeg har fået så god feedback fra mine andre patienter, der anbefaler mig til venner og familie, at jeg vælger at fokusere på de gode oplevelser frem for de få, der ikke var vellykkede.

Et par hurtige Hvor mange patienter i timen nu? Højst 3. Strukturen i klinikken har afgjort det. Hvad er det sværeste lige nu? At afgrænse behandlingsområdet. Størstedelen af mine patienter kunne ligeså godt sige: ”Hele min krop har gjort ondt gennem de sidste 5-10 år, men hjælp mig lige af med brystsmerterne på 2 behandlinger.” Hvor langt er I nået med logbogen? Jeg mangler meget få punkter.

Kiropraktoren nr. 3 2016  

Kiropraktoren nr. 3 2016

Kiropraktoren nr. 3 2016  

Kiropraktoren nr. 3 2016

Advertisement