Page 31

Interesseret i sundhed hos etniske minoriteter? En initiativgruppe med udspring i Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed ved Københavns Universitet, de indvandrermedicinske hospitalskliniker i Odense og Hvidovre, Dansk Røde Kors og Rigshospitalets børneafdeling stiftede sidste år Dansk Selskab for Indvandrersundhed.

Panelet fik også gennemgået et realistisk scenarie, hvor en patient med nyopståede lændesmerter kontakter egen læge, der stiller spørgsmål, undersøger og til sidst konkluderer, at der ikke er tegn på alvorlig rygsygdom - uden at foretage hverken røntgen eller skanning. Patienten sendes hjem med øvelser og anbefalinger om fysisk aktivitet. – Tilbagemeldingen var, at uden billeder er det svært at skabe tryghed nok til fysisk aktivitet. De mente, at en dygtig behandler altid vil undersøge med røntgen og skanninger, fortæller Kirsten Møller. Hun påpeger derfor, at det er vigtigt at få målgruppens forståelse for de kliniske retningslinjer for paraklinisk udredning, så de får kendskab til baggrunden for de manglende billedundersøgelser.

Forøget forekomst på 40% Se arrangementer, undervisning og projekter – eller send forslag og ideer: www.indvandrersundhed.dk

naturligvis patienter fra målgruppen. Og for at få belyst mulige vigtige religiøse og kulturelle aspekter interviewede hun også en imam. Flest ressourcer brugte hun på patientgruppen. – Jeg samlede et panel med omkring 25 brugere af mellemøstlig oprindelse, der havde haft lændesmerter inden for det seneste år, fortæller hun. Panelet kom bl.a. med input til, hvilken information de havde brug for for bedre at kunne håndtere smerterne. Det skete i en workshop, hvor de også lærte om forskelle på det danske og det mellemøstlige sundhedsvæsens tilgang til undersøgelse og håndtering af lændesmerter.

At det blev en app til arabisktalende patienter, forklarer Kirsten Møller med, at denne gruppe danskere har en næsten 40% forøget forekomst af lænderygsmerter sammenlignet med etniske danskere. Tallet stammer fra en undersøgelse lavet af Region Midtjyllands Center for Folkesundhed i 2008. – Minoritetsgrupper fra Mellemøsten er særlig hårdt ramt af dårligt helbred, både fysisk og psykisk. Her gør sig gældende, at der er den højeste grad af sygdomstyngde, og det ligeledes er den befolkningsgruppe, der scorer dårligst på eget vurderet helbred. Årsagerne er multiple, forklarer Kirsten Møller. – Der er en systematisk sammenhæng mellem borgeres sociale position i samfundet og deres helbred. De fleste af de store folkesygdomme, herunder også rygsygdom, rammer de dårligst stillede i samfundet. Det betyder, at jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelig-

hed har de statistisk set. Foruden etnicitet spiller uddannelseslængde, indkomst, beskæftigelsesforhold og boligforhold ind på denne sociale skævvridning. – I sundhedsvæsenet bliver man mere og mere opmærksomme på, at denne patientgruppe ofte ender som kastebold i udsigtsløse og økonomisk tunge forløb. De specialiserede monofaglige enheder er ikke gearede til helhedsbehandling af minoritetspatienten med komplekse rygsmerter, påpeger Kirsten Møller og supplerer: – Jeg synes, sundhedsvæsenet har en forpligtelse til at finde innovative løsninger, der kan dæmme op for den ulighed i sundhed, som de her patientgrupper oplever. Måske kan den her ryg-app være et lille skridt på vejen.

Master i Sundheds­informatik Uddannelsen udbydes af Aalborg Universitet og giver kompetencer til at forstå de komplekse problemstillinger, der opstår ved implementering af sundhedsteknologi og IT-systemer i sundhedsvæsenet. – Med en master i Sundhedsinformatik kan man typisk arbejde som bindeled mellem de meget tekniske IT-udviklere og de sundhedsfaglige. Jeg valgte at tage uddannelsen, da den giver kompetencer til at udvikle innovative sundhedsteknologiske løsninger, fortæller kiropraktor Kirsten Møller, som blev færdig med uddannelsen i juni. Uddannelsen kræver 2 års deltidsstudier. De studerende er typisk læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere og så ITadministratorer og -leverandører, der arbejder i sundhedsvæsenet. – På mit hold var vi udover mig en radiolog, en sygeplejerske og resten af gruppen var ITspecialister. Jeg tror ikke, at der har deltaget kiropraktorer før, men alligevel kendte en del af underviserne og de medstuderende til kiropraktorernes billedserver Kir-PACS på NIKKB, og de var imponerede over dens formåen, fortæller Kirsten Møller.

Læs om uddannelsen hos Aalborg Univer­ sitet: aau.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

S E P T E M B E R

2 0 16

31

Kiropraktoren nr. 3 2016  

Kiropraktoren nr. 3 2016

Advertisement