i forhold til størrelsen eller graden af den skade, der er sket, eller kunne være sket? Vi tror, at der er meget forskellige holdninger til, hvornår man tænker, at det er nødvendigt at rapportere. Netop derfor er det interessant at få mere fokus på området og få kiropraktorerne til at forholde sig til emnet og tænke nogle forskellige patientscenarier igennem ude i klinikkerne.” De to nyuddannede påviser en uoverensstemmelse mellem virkeligheden og kiropraktorernes opfattelse: ”Frygt for juridiske eller regulatoriske konsekvenser, risiko for beskyldninger eller negative opfattelser hos patienterne angives som hindrende faktorer. Men i Danmark har vi jo netop et system, hvor man undgår samtlige af disse faktorer. Det indikerer, at der måske mangler viden.” Kathrine Gladbo Salmonsen og Heidi Birkwald Thorstensen anbefaler, at der tages hånd om de hindrende faktorer, ikke kun af den enkelte kiropraktor, men også af klinikkernes ledelse og af professionen som helhed. ”Der bør kommunikeres tydeligere til de enkelte kiropraktorer eller klinikker. Der er brug for mere viden om formålet med rapporteringen, hvordan systemet er bygget op, og hvad mulighederne er, når man deltager. Der er brug for konkrete eksempler på, hvordan hændelserne håndteres og anvendes til forbedringer, samt konkrete eksempler fra kiropraktorpraksis. Det er også essentielt at få brudt op med skyldkultur og frygt for negative konsekvenser,” foreslår de.
Vores opfattelse er, at der generelt er en god patientsikkerhedskultur hos kiropraktorerne. så en meget lille klinik. En kiropraktor kan måske lære direkte fra de fleste utilsigtede hændelser i modsætning til en sundhedsperson i et kæmpe maskineri på et hospital. Måske er de fleste utilsigtede hændelser i kiropraktorpraksis også af mindre skadende karakter end på et sygehus?” spørger Katrine Gladbo Salmonsen og Heidi Birkwald Thorstensen, som i øvrigt har godt at sige om patientsikkerhedskulturen: ”Vores opfattelse er, at der generelt er en god patientsikkerhedskultur hos kiropraktorerne. I undersøgelsen spurgte vi: ”Hvordan vil du generelt vurdere de administrative procedurer og de kliniske arbejdsgange, klinikken anvender for at forebygge, opfange og korrigere problemer, som risikerer at påvirke patienterne?” ’Fremragende’ svarede 5%, ’Meget gode’ svarede
49%, ’Gode’ svarede 33%, ’Rimelige’ svarede 12% og 0 svarede ’Dårlige’,” fortæller de og slutter: ”Nogle klinikker har ugentlige møder, hvor både kliniske og administrative arbejdsgange eller problematikker diskuteres og evt. forbedres. Desuden investerer mange klinikker i kurser og videreuddannelse, der bidrager til patientsikkerheden.” Titel “Patient safety culture among chiropractors in Denmark – A cross sectional survey” Type Kandidatspeciale ved Klinisk Biomekanik, sommeren 2015. Forfattere Cand. manu. Kathrine Gladbo Salmonsen og cand. manu. Heidi Birkwald Thorstensen Vejledere Professor, forskningsleder kiropraktor Jan Hartvigsen, Syddansk Universitet, og professor, kiropraktor Gregory Kawchuk, University of Alberta.
70,4% af kiropraktorerne i praksissektoren har ikke rapporteret en utilsigtet hændelse. De faktorer, der hindrer flest af kiropraktorerne i at deltage i et rapporterings- og læringssystem er mangel på klar definition (71,5 %), tidspres (58,8 %) og frygt for negative opfattelser blandt patienterne (34,1 %).
Patientsikkerhedskulturen er god ”Men det kan da også diskuteres, om denne form for rapportering er lige aktuel alle steder i sundhedsvæsenet. Der er jo stor forskel på et hospital og
Figur 1: Procentdelen af kiropraktorerne, som fandt de ti faktorer hindrende for at deltage i et rapporteringsog læringssystem i rækkefølge fra den faktor, der ville hindre flest til den faktor, der ville hindre færrest.
K I R O P R A K T O R E N
/
S E P T E M B E R
2 0 15
45