Issuu on Google+


Jubilæumsskrift Kære læser Værsgo at læse nogle spændende artikler om Kirkens Korshærs arbejde i Århus. Du får både det historiske perspektiv samt en god fornemmelse af, hvordan vi arbejder i dag, og hvad vi står for. Vi synes også, der er nogle gode billeder at fundere over undervejs i teksterne. Velkommen til vores store fest onsdag d. 16. april, hvor vi hejser flaget og fejrer fødselsdag samme dag som Dronningen. “Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er, så velkommen her”. Vi håber til åbent hus både at gense gamle venner, men også at få besøg af nogle nye venner. Programmet for festen i Nørre Allé 25 og i Sct. Pauls kirke findes i indstikket. Med venlig hilsen Redaktionen Kennet Jokumsen, Anne-Mette Damkjær, Tanja Haugsted Brahm, Jørgen Lasgaard og Richard M. Pedersen

Kirkens Korshær • 90 år i Århus

3


Foto: Birgitte Hyldgaard Rathje


Indholdsfortegnelse Kirkens Korshær i Århus fylder 90 år ....................... 7 Ledelsesberetning 2007.......................................... 12 Hverdag i Kirkens Korshær..................................... 14 På besøg i Nattjenesten .......................................... 17 Kirkens Korshærs værdigrundlag ............................ 18 Korshærsgudstjeneste............................................. 20 Leif Sylvester om skæve skønheder og socialt engagement............................................ 23 Vi har brug for din støtte........................................ 25 Kontaktoplysninger ................................................ 27

Kirkens Korshær • 90 år i Århus

5


Pü hjemmesiden www.hilsenfravirkeligheden.dk udstiller hjemløse og andre udsatte billeder fra deres hverdag. Billederne giver et indblik i en verden, der er ikke-eksisterende for mange danskere, men som ikke desto mindre er den hürde virkelighed for en del mennesker.


Kirkens Korshær i Århus fylder 90 år – det troede ingen på i 1918.

Kirkens Korshærs historie kan føres tilbage til 12. oktober 1912 i København, hvor folkekirkepræsten H.P. Mollerup var initiativtageren. Han havde været sømandspræst i Hull i England og der mødt den engelske kirkehær Church Army. Med den som forbillede, blev Kirkens Korshær grundlagt – som en bevægelse indenfor Folkekirkens rammer – de første mange år som en del af Københavns Indre Mission. Det var en bevægelse med uniformer, musikkorps, faner, march i gaderne, militære udtryksformer og tilmed en afholdsbevægelse. Målet var klart: At kalde mennesker til omvendelse og personlig tro på Kristus – derfor prægede gudstjenester, møder og de personlige samtaler arbejdet. Efter en kort tid fulgte også det direkte omsorgsarbejde, (diakonien) som en konsekvens af de kristne grundværdier - i starten hjem for kvinder og børn, et bo- og arbejdssted for mænd og i 1916 påbegyndtes omsorgsarbejdet i kvindefængslet på Christianshavn. Bevægelsen var livskraftig og allerede i 1918 påbegyndtes et arbejde i Århus. Det skete efter at man havde holdt gudstjeneste i Domkirken den 14. april hvor både biskop Schiøler og korshærschefen H.P. Mollerup medvirkede – de følgende dage frem til den 18. april blev der holdt møder i Århus bl.a. i missionshuset Eben-Ezer. Man oplevede lydhørhed og interesse, og mange præster var positive overfor arbejdets påbegyndelse i Århus. Udgangspunktet blev nogle små lokaler i Fiskergade 15 – her indrettedes et fritidshjem for kvinder. Man påbegyndte et arbejde med nat- og beværtningsmission (opsøgende arbejde med personlige samtaler og uddeling af små bibelske skrifter/traktater) samt et arbejde blandt kvindelige fabriksarbejdere.

forlod en stor del af de frivillige Korshæren i Århus for at slutte sig til pinsebevægelsen. Medarbejderflokken voksede igen - de mange frivillige, der bistået af nogle få lønnede medarbejdere, nåede langt ud på livets grænser i Århus – arbejdet voksede med husbesøg og omsorgsarbejde og et korshærspræsteembede blev knyttet til Sct. Pauls Kirke. Ofte var midlerne særdeles begrænsede – man var i et og alt afhængige af menneskers vilje til at give. Der blev fra Korshæren i Århus knyttet bånd til grupper af mennesker rundt omkring i Jylland – mennesker, der ud fra en kristen livsholdning delte af deres ofte begrænsede midler. Korshæren har aldrig været kendetegnet ved store og rige menneskers donationer – det har været det brede kirkefolk, der gennem årene, har båret arbejdet. Det er vigtigt, at mindes dette uvurderlige bagland, når vi fejrer 90 års jubilæet - reelt er det kun i de sidste årtier, at det offentlige har indset betydningen af Korshærens arbejde i samfundet og i væsentlig grad økonomisk har båret med. Kirkens Korshærs arbejde i 30’erne var præget af den store arbejdsløshed i samfundet – midlerne var begrænsede og udfordringerne store. I den tidsperiode påbegyndte man et sommerlejrarbejde blandt unge fabrikspiger. Helt nyt initiativ i korshærssammenhænge – lejrene blev holdt på Mols i gode venners sommerhuse. Senere lejede man lejrbygninger i takt med, at der også blev sommerlejre for kvinder, mænd og børnefamilier. I dag ejer man Helligsølejren i Thy, der netop er istandsat for et millionbeløb og som danner en enestående ramme for ferietilbud til mennesker, med begrænsede livsmuligheder. Under besættelsen og i årene efter var hjemløsI 1920 lykkedes det at erhverve ejendommen Fre- heden stor i Århus. I korshærspræstens bolig overderiksgade 20 (hvor busgaden nu går igennem) nattede hjemløse i kælderen – senere blev gar– her indrettedes en kaffe- og læsestue samt et deroben i Missionshuset Eben-Ezer taget i brug pensionat og fra 1927 fik kvindearbejdet sit eget og i en periode drev man et herberge for mænd udgangspunkt fra Kystvejen 57. i Mejlgade. I 1956 lykkedes det at åbne HerberVi ved fra historien, at arbejdet kunne være get i Malmøgade 7, der med en række eneværelvanskeligt – der kunne være voldsomheder og uro ser, selvbetjeningskøkken og andre faciliteter var ved møderne – der blev kastet med stole og vindu- det mest moderne herberge i Norden. Herberget er blev knuste. I medarbejderflokken så man for- havde 41 pladser samt 5 reservesenge i kælderen. skelligt på opgaven og i begyndelsen af 20’erne En enorm indsats – for ganske få midler, der i det

Kirkens Korshær • 90 år i Århus

7


væsentlige kom fra baglandet og ved kreative aktiviteter. Nævnes bør også, at man var involveret i opstarten af alkoholambulatoriearbejdet i Århus. Blå Kors og Korshæren gav det økonomiske driftsgrundlag, medens Århus Kommune stillede lokaler til rådighed på Kommunehospitalet. De sociale forhold var præget af efterkrigstiden op gennem 50’erne og ind i 60’erne. Mange børn og unge havde vanskelige vilkår og Korshæren i Århus havde dels et familiearbejde, men også et selvstændigt børnearbejde, hvor man om aftenen kunne samle op mod 75 til 100 børn i lokalerne i Frederiksgade. Der blev læst, sunget, syet – og masser af syltetøjsmadder og mælk forsvandt som dug for solen. Dette arbejde blev som alt andet båret af frivillige, og børnene var omsluttet af megen omsorg. Mange af dem kom fra boligområder i centrum og husvildebarakkerne på Gustav Holmsvej og Kathrinebjergvej – boliger, der ikke længere findes. Det udadrettede opsøgende arbejde, der bl.a. kom til udtryk gennem beværtningsmissionen fortsatte til begyndelsen af 70’erne. Man samledes i Frederiksgade og efter en kort andagt gik man ud 2 og 2 efter bestemte ruter, således at flest mulige værtshuse blev besøgt – der blev delt traktater ud, og der blev talt med gæsterne, som man jo ofte kendte i forvejen gennem Kirkens Korshærs arbejde. Beværtningsmissionen fandt sted torsdag aften – torsdag var lønningsdag, og for den, der havde

et alkoholproblem, var det nærliggende at tilbringe aftenen på et værtshus og her formøble en del af lønnen. Man kunne en sådan aften godt møde både ægtefællen og større børn, der forsøgte at få noget af ugelønnen ”i sikkerhed”. I begyndelsen af 70’erne opstod tanken om at åbne en børnehave med særligt henblik på at give et tilbud til enlige mødre og deres børn. Børnehaven blev bygget i en del af haven til Herberget i Malmøgade og fik udgang til Motalagade. Den blev drevet i samarbejde med Århus Kommune og åbnede i 1972. Børnehaven nåede aldrig at blive det tilbud til enlige mødre, som man havde håbet. Efter en række problemfyldte driftsår opgav man samarbejdet, og Børnehaven drives i dag af Århus Kommune. Livet i Frederiksgade var præget af den daglige kontortid, hvor man kunne komme og samtale om sit liv og dets besværligheder - evt. få en økonomisk håndsrækning. Der var dage med tøjuddelinger, og der var et møbeldepot, og som noget ganske specielt var der gennem mange år et skomagerværksted, hvor man kunne få hjælp til forsåling og reparation af fodtøj. Onsdag var mødedag med møde for kvinder om eftermiddagen og mandsmøder om aftenen. En gang månedlig var der korshærsgudstjeneste i Sct. Pauls Kirke – senere gennem en længere årrække i Risskov Kirke for så igen at blive holdt i Sct. Pauls Kirke. Tirsdag aften var børneaftenen og torsdag beværtnings-

Korshærens første varmestue i Fiskergade 8

Kirkens Korshær • 90 år i Århus


Rodekassen, Frederiks Allé missionen, medens der en månedlig aften (gerne og blev samtidig base for en række tidligere hermandag) var medarbejdermøde i private hjem. bergsbeboere, der bor ude i egne boliger. Der blev tilknyttet forskellige beskæftigelsestilbud til herI begyndelsen af 70’erne åbnede man den første bergsbeboerne samt andre, der havde behov for varmestue i Fiskergade, hvilket skete i et samarbej- arbejdstræning. de med Århus Kommune – igen et banebrydende arbejde, der krævede store ressourcer. Her skab- Opgaven med Nattjenesten kom til i begyndelsen tes et tilbud til den hjemløse, ensomme og psykisk af 90’erne – et samtale- og værested i nattetimersvage. Senere flyttede man til bedre og større lo- ne for det menneske, for hvem ensomheden er en kaler i Mejlgade. byrde, måske kan man ikke finde hvile i sin bolig, Narkotikaen kom for alvor til Danmark. Det eller er henvist til gaden fordi man ikke kan indsatte også sit præg på Korshæren i Århus og i en passe sig i de eksisterende hjemløsetilbud. længere årrække drev man et lille behandlingstilSå kom gården i Trige til – et tilbud i dagtimerne bud i Den Gamle Brugs i Glæsborg. på ugens fem hverdage. Et mangeartet tilbud - trygI 1972 åbnedes den første genbrugsbutik i Kors- hed, struktur, opgaver, forplejning, hvile og fælleshærens regi - det skete i Frederiks Allé i Århus. Si- skab. I 2007 blev gårdprojektet en del af et nyt tilden er mange genbrugsbutikker fulgt efter, både i bud i form af et ”genbrugs- og aktiveringsprojekt”. Århus og ud over det ganske land – en fremsynetBygningen i Frederiksgade var efterhånden blehed, der fik vidtrækkende økonomisk betydning vet for trang, så fulgte årene i Møllegade og så kom for arbejdet. Genbrug rummer mange sider - en muligheden for et mageskifte, så man på lempelihjælp til mennesker, der har behov for at kunne ge vilkår kunne rykke ind i den nuværende base i købe genbrug til rimelige penge – det skåner mil- Nørre Allé. Her er gode rammer for varmestue og jøet, at vi bruger tingene endnu engang - og så er nattjeneste, mødelokaler, kontorer og omfattengenbrugsbutikkerne et bæredygtigt netværk for de de genbrugsaktiviteter samt det kreative værksted mange frivillige, der har fået deres opgave der. oppe under loftet. Herberget i Malmøgade fik driftsoverenskomst Her er øvelokaler og base for husorkestret Hang med Århus Amt i 1976 – hvilket gav nye mulig- Overs og mange andre aktiviteter. heder, flere hænder kom til og det pædagogiske Fra den spæde start i 1918 og 90 år frem, har indhold blev styrket. Samarbejdet med Amtet ud- Kirkens Korshær i Århus været i bevægelse, med viklede sig i et positivt samspil hen over årene og det ene formål som en del af Den Danske Folkeselve herbergsopgaven flyttede ud på Årslev Møl- kirke - at nå ud på livets grænser. Der har genlevej i Brabrand i nogle tidligere hotelbygninger. nem årene været holdt gudstjenester og møder og Malmøgade 7 blev ombygget til små lejligheder der er fortalt om Guds kærlighed til mennesker -

Kirkens Korshær • 90 år i Århus

9


Varmestuen, Mejlgade 36 en kærlighed, der efterfølgende er blevet omsat til hverdagens praktiske udfordringer. Et tilbageblik er altid vanskeligt – ingen navne er nævnt – men i hundredevis af mennesker har båret med i en række opgaver, de fleste ulønnede og ukendte i et samspil med få lønnede medarbejdere. Uden dem havde Korshæren ikke magtet at være kirke – vi mindes hver enkelt med taknemmelighed. Også de mange, der har været med i korshærskredsenes støttearbejde i Århus og andre steder og som på den måde har båret med i forbøn og gennem personlige gaver, mindes vi med glæde.

Tak til menighederne ved Sct. Pauls og Risskov sogne for megen varme og omsorg i forbindelse med korshærsgudstjenesterne. Vi kan i taknemmelighed se tilbage på 90 år. I 1918 troede korshærsfolket ikke på at Korshæren havde mange år foran sig. Man ventede ganske enkelt Kristi genkomst indenfor en ganske kort årrække - dvs. jordens undergang. Sådan skulle det imidlertid ikke gå - derfor er Korshæren her endnu – derfor fejrer vi 90 års jubilæet med stor glæde. Leif Bønning Landssekretær

Efterskrift: Det har været lidt af en personlig oplevelse at få lov at skrive ovenstående – jeg mødte som diakonelev Korshæren i maj måned 1960 og har i forskellige sammenhænge levet med siden, dvs. i over halvdelen af de 90 år. Møllegade 30

10

Kirkens Korshær • 90 år i Århus


Foto: Birgitte Hyldgaard Rathje


Ledelsesberetning 2007 Året 2007 har økonomisk været et år, hvor vi endelig har brudt den nedadgående tendens med større og større underskud år for år. Det har været muligt at få en bedre balance imellem indtægter og udgifter, så vi er kommet ud af 2007 med et noget mindre underskud end budgetteret. Vort mål for 2008 er, at vi endelig kan få bragt vor økonomi i balance. Dette kan ske ved, at vi må finde flere indtægtsgivende aktiviteter, der både skal stabilisere økonomien og samtidig øge kvaliteten af vore tilbud til vores målgruppe. Vi ser med fortrøstning på at dette kan lade sig gøre. Forudsætningen for ovenstående vil være en øget udvikling af vores genbrugsaktiviteter, en større indtægt i form af gaver, arv og tilskud fra private bidragsydere og fonde, dette kombineret med et fortsat godt samarbejde med det offentlige, hvor dette er muligt. Dette vil alt sammen give en god udvikling i arbejdet samt en sundere økonomi. Det er vort håb, at vi på denne måde stadig kan bevare et højt aktivitetsniveau til gavn for de mennesker, der bruger vore arbejdssteder. Efter at Helligsølejren er renoveret til nutidig standard, har vi mærket et stort behov for denne aktivitet. Lejraktiviteterne er et tilbud, hvor mennesker kan få nogle gode ferieoplevelser. Dette er til gavn og glæde både for enlige mænd og kvinder, men også i høj grad for mange familier. Det er en dyr aktivitet, men vi er glade for at kunne tilbyde mennesker nogle gode dage på lejren, gode dage der kan bygges videre på, når vi kommer hjem igen. Vi arbejder også selv med på at skaffe flere penge til vort arbejde. På genbrugsområdet har vi haft en pæn stigning i indtægten. Ligeledes har indtægterne ved indsamlinger haft en svag men stigende tendens. Derimod er der en faldende tendens i øvrige gaver og i arvebeløb. En tendens vi håber at få vendt i det kommende år. Projektet Fællesgården. Vi er overbeviste om at tilbuddet er rigtigt, de mennesker der kommer der er glade for tilbuddet, og der kommer et stigende antal frivillige fra brugergruppen i varmeHelligsølejren, 2005 stuerne. Vi har været heldige med, at det gode samarbejde med Århus Kommune fortsætter. Vi har fået lavet en rammeaftale med Århus Kommune, så vi stadig kan få tilskud til de mennesker, der skal have afklaret deres arbejdsmæssige situation. Men det har desværre ikke været muligt at gøre tilbuddet udgiftsneutralt. Målgruppen for dette tilbud er mennesker, der på trods af store sociale og menneskelige problemer gerne vil i gang igen. Mennesker, der gerne vil være med i et arbejdsfællesskab. Dette håber vi kan være starten til et bedre livsindhold med netværk, noget meningsfyldt at stå op til og for nogle måske starten på arbejde eller uddannelse. At vi i Kirkens Korshær også begynder at fokusere mere på denne side, må ses i lyset af at mange af vore brugere er unge, og gerne skal have troen og muligheden for et godt liv som fremtidsperspektiv. Derfor har vi også søgt om tilskud fra puljen Social Ansvar II. Vi har fået tilskud til to medarbejdere, der skal være med i et aktiveringsprojekt for de mennesker, der primært kommer i vort arbejde, men også for andre, der har svært ved at komme i gang med beskæftigelse. Ligeledes har vi lavet en rammeaftale med Århus Kommune, sådan at vi også her kan hjælpe mennesker med at få afklaret deres arbejdsmæssige situation med udgangspunkt i aktiviteterne i Nørre Allé. Vi har ved hjælp af Social Ansvar II kunnet åbne to timer ekstra i Nattjenesten. Nattjenesten har nu åbent fra kl. 00.00 – 08.00. Samtidig har vi rykket Varmestuens åbningstid, så den holder åbent fra

12

Kirkens Korshær • 90 år i Århus


kl.08.00. Dette betyder også, at man kan gå direkte fra Nattjeneste/Varmestue ud og deltage i aktiviteterne i Nørre Allé. Dette er en klar forbedring af tilbuddet til vore brugere. Kirkens Korshær er et værdibaseret arbejde. Derfor har vi startet en værdiproces imellem de faste medarbejdere i marts 2007 og afsluttet første fase i januar 2008. Vi fandt frem til nogle værdier, der skal fastholde os på kvaliteten i vort arbejde. Overskrifterne er Fællesskab – Troværdighed – Ligeværd – Integritet. Vort hovedmål er vedholdende at kunne udbygge og forbedre vort arbejde på en sådan måde, at de mennesker, der måtte have behov for at komme hos os, vil føle sig velkomne. Det er vort mål at kunne skabe nogle rammer, hvor mennesker føler sig trygge og accepterede, så de derved trives og udvikler sig. På denne måde kan vi være med til at starte en udvikling hos den enkelte, der fører til et bedre liv. Så vil vort arbejde ikke være forgæves. Dette arbejde kan kun lade sig gøre, fordi vi har et godt bagland og gode samarbejdspartnere. Vi kan kun fungere som et stykke kirkeligt frivilligt socialt hjælpearbejde, så længe vi er åbne overfor de behov der opstår blandt vore brugere og i samfundet, og hurtigt kan omstille vort arbejde efter disse behov. Men endnu større betydning har det, at vi har gode medarbejdere, både frivillige og ansatte, der trækker et stort læs og som brænder for at gøre Kirkens Korshærs tilbud i Århus til et godt tilbud for vore brugere samt gode venner, der støtter os både med arbejdskraft og penge til arbejdet. Derfor er det os magtpåliggende at sige tak til alle, for den opbakning og støtte til Kirkens Korshær, som vi har modtaget i 2007. Uden dette var det ikke muligt at gøre det arbejde, som vi i Kirkens Korshær føler os forpligtede til at gøre – at hjælpe nødstedte mennesker i vort samfund. Richard M. Pedersen Korshærsleder

Foto: Birgitte Hyldgaard Rathje


Hverdag i Kirkens Korshær I Århus bymidte med alt hvad der hører sig til af larmende bybusser, ambulancer med sirenen tændt, biler og cyklister, som hidsigt må bremse for rødt, grædende babyer i barnevogne, og et mylder af fodgængere, har Kirkens Korshær til huse på Nørre Allé i den bygning, der tidligere rummede Elise Smiths Skole.

En tur gennem huset på Nørre Allé

Lige ind ad hovedindgangen og til højre ligger gymnastiksalen, som mange kunder kigger forbi, idet det er her, at de kan finde en ny sofa, spisestuestol eller en seng. Her er gennem de sidste måneder sket store ændringer, for sorteringen af de effekter, der kommer ind i huset, er nu flyttet herop fra kælderen. Bogsorteringen flyttede herop i januar, og hjælpere er glade for at få mere lys fra de store vinduer i gymnastiksalen til arbejdet. Det er tre mænd, der kommer her to gange om ugen, og de er vilde med at sortere bøger, for der kommer mange gode bøger ind, men det kan også gøre helt ondt, når de er nødt til at smide bøger ud. Desværre er det nødvendigt, hvis der er for mange af én slags bøger, eller hvis bøgerne ikke kan repareres. Efter flere dage med larm og støv over det hele kom der en ny indgangsdør ind til gymnastiksalen, så alle tingene nu kan bæres direkte fra bilerne og ind til sorteringen. Endvidere er det i gymnastiksalen, at der netop er sat et projekt i gang, som er støttet af SocialFoto: Jesper og Louise ministeriet. Her kan varmestuens brugere komme og deltage i forskellige arbejdsopgaver. Det drejer Da jeg første gang skulle ind til Kirkens Korshær, sig om at køre ud og hente donerede ting hos folk, blev jeg meget forvirret, for her er mange gange og sortering af effekterne, og senere køre dem ud til trapper, og det endte med, at jeg for vild, men så genbrugsbutikkerne, så de kan sælges videre. var jeg heldig at støde ind i to fyre på trappen, og Hele dette projekt blev indviet med en åbningsjeg blev straks hjulpet den rigtige vej. fest i slutningen af februar, og der var mange, der Siden har jeg haft mange oplevelser med Kirkiggede forbi. kens Korshær, og jeg har lagt mærke til, at her er tid til at hjælpe hinanden. Det kan være hjælp til Et andet projekt, som brugerne kan deltage i, foreat finde vej til varmestuen, værkstederne og bu- går på Fællesgården i udkanten af Trige. Hver mortikkerne, eller det kan være et lyttende øre, når et gen er der mulighed for at køre med Lissy eller Anmenneske kommer og har brug for en samtale. ders ud til Fællesgården, hvor alle er med til at

14

Kirkens Korshær • 90 år i Århus


planlægge og udføre mange forskellige praktiske opgaver. Det sker i et fællesskab, hvor alle medvirker efter bedste evne. Det kan være at fælde træer, lægge fliser, renovere møbler og lave mad, og de er lige begyndt at bygge et drivhus.

Stikkontakten Nu går vi op af trappen, og her mødes vi af en tændt lampe. Den står ved døren til butikken Stikkontakten, og i denne butik sælges el-artikler, lige fra brugte fjernsyn, kaffemaskiner, lamper til stereo-anlæg. Alle apparater er naturligvis blevet efterset af dygtige folk i el-værkstedet i kælderen, så ingen risikerer at komme hjem med et ubrugeligt fjernsyn. Det er også her, at kunderne kan gøre et fantastisk fund i samlingen af lp’er, hvad enten de er på jagt efter James Last eller danske hits gennem tiderne. Det er en fast flok af hjælpere, som passer butikken og el-værkstedet, og der er nok lidt mandehørm over det, i hvert fald er der ingen kvinder, der har haft lyst til at være med endnu.

Foto: Jesper og Louise Det er Erik og forskellige hjælpere, der styrer køkkenet, og de sørger hver dag for, at alle kan få et dejligt måltid mad.

Krea

Så skal vi op af den sidste trappe. Vi skal nemlig helt op under taget, hvor vi finder tekstil-værkstedet ”Krea”. Her sørger Elsebeth og de frivillige for en hyggelig stemning, så kunderne kan føle sig godt tilpas, når de træder ind af døren. Her er mange forskellige varer, lige fra garn og strikkepinde, duge og blonder, til metervarer og sytråd. Endvidere kan der foretages omforandring og Førstesalen reparationer af tøj. Førstesalen på Nørre Allé er den administrative De frivillige i Krea kommer så ofte som de har etage, og det er herfra, at koordineringen af de for- overskud, nogle en enkelt gang om ugen, mens skellige aktiviteter foregår. andre kommer flere gange. De er alle interesseret En ny afdeling er aktiverings- og genbrugsafde- i at få en god snak, både med kunderne og med lingen, som står for projektet i gymnastiksalen, og hinanden. Det er nemlig et vigtigt aspekt ved at det er stærke folk herfra, der kører ud og henter være frivillig i Krea, at der er plads og tid til at få genbrugseffekterne hos de mange, der tænker på talt om stort og småt. Kirkens Korshær. Det kan være tungt og hårdt, når tingene skal hentes på 3. sal, men det er også givende at komme ind i private hjem og få en snak. Etagen rummer også et mødelokale, hvor dagen begynder med morgenandagt og kaffe for de frivillige og ansatte. Det er en måde at starte dagen på, som er meget vigtig for Kirkens Korshær, nemlig at mødes i et bordfællesskab og tale sammen, inden man går ud til de forskellige opgaver, som dagen rummer for hver enkelt. Midt på dagen er der også et tilbud om fællesspisning for de, der er i huset.

Foto: Jesper og Louise Kirkens Korshær • 90 år i Århus

15


Frivillige i Kirkens Korshær De frivillige udgør en vigtig del af Kirkens Korshær, og de er aktive mange forskellige steder, både i køkkenet, med rengøring, i nattjenesten og i de forskellige butikker, hvor de står for salget af møbler, el-artikler, tøj, ting og sager. Overskuddet fra disse butikker er med til at give frihed i arbejdet i Kirkens Korshær. De frivillige fortæller, at det betyder meget for dem at mærke, at der er brug for dem og de ideer, de kommer med. Endvidere er det at være med i organisation, som yder støtte i lokalområdet, en god måde at hjælpe på, for man kan se, at det nytter noget, og at man er med til at gøre en forskel. Frivillige kommer fra alle dele af samfundet, og mange af dem har været her i flere år, fordi det er godt at mærke, at det er muligt at have en arbejdsdag at stå op til, og en god oplevelse af et kollegialt netværk, selv man ikke er tilknyttet det almindelige arbejdsmarked.

vet, så de der har lyst, kan få nogle timer på øjet, men man kan også være sammen med andre, måske spille spil eller få en lille snak.

Mødet

Det er vigtigt for medarbejderne og de frivillige, at de møder brugerne i øjenhøjde, for at kunne opnå en god kontakt. Det er igennem denne kontakt, at man kan komme bag den hårde attitude, og opdager mennesket bag ved. Det kan godt være, at man først kun ser en alkoholiker eller en misbruger, men når man får snakket med dem, bliver de person med et navn og en historie, og det er det, der betyder noget. Det er nemlig denne kontakt, der gør, at medarbejderne og de frivillige er glade for deres arbejde, og at de bliver ved med at arbejde i Kirkens Korshær. Det kan godt tage lang tid at opbygge tillid med brugerne, som alt for ofte har oplevet svigt fra familie, venner og socialrådgivere i systemet, men her kan brugerne få al den tid, der skal til. Der kan Varmestuen være meget kaos, og ikke to arbejdsdage og nætVi er endnu ikke færdige med at gå rundt i huset ter er ens, men det er kun en fordel, for medarbejpå Nørre Allé. I den ene ende af huset ligger var- derne og de frivillige ville ikke have det godt med mestuen, hvor brugerne kan finde et fristed. et alt for skemalagt arbejde. Her er plads til alle, Her kan benyttes vaskefaciliteter, her er mulig- hvilket også betyder, at brugerne skal kunne rumhed for at deltage i forskellige aktiviteter, rummet me hinanden, selv om de er meget forskellige, og summer af hygge- snak, mens der spilles ”Part- det går som regel rigtig godt. Der kan selvfølgeners”, dagens avis er lagt frem, og der er tilbud lig opstå konflikter, men så er medarbejderne og om rådgivning og samtale med personalet i Dag- de frivillige med til at få løst dem, og alle kan faltjenesten. de til ro igen. Det er dejligt, når det har været sådanne dage og nætter, at både brugere, medarbejdere og frivilNattjenesten lige kan sige ”tak for nu”. Mens de fleste sover trygt, er der mange, som har Så er vi fyldt op og klar til at gå ud i menneskebehov for et sted at være, og derfor holder Nattje- mylderet i Århus igen. nesten åbent. Her lægges madrasser frem på gulAnne-Mette Damkjær, Korshærsassistent

Foto: Jesper og Louise


På besøg i Nattjenesten

Byen er blevet stille, og lysene i lejlighederne rundt om er ved at være helt slukkede. Det er nat i Århus. Det er koldt og blæsende. Det bliver rart, når jeg kan begive mig om i Nørre Allé kl. 12 aften. Jeg ringer på, døren bliver åbnet, og jeg bydes velkommen. Ind i varmen til en varm kop kaffe. En kop kaffe med sukker og fløde, det fylder lidt i maven og varmer min kolde krop.

Ovre i et hjørne sidder der én og taler med én af personalet. I et andet hjørne er der én, der får en lur, og hundene sover ved siden af ham.

Jeg sætter mig ved bordet. Der er ikke så mange her, men vi er et par stykker. Vi taler lidt om, hvordan det går for AGF, ikke en opløftende samtale, men nu kan det vel snart kun gå fremad. En aften i byens gader og parker gør, at nu hvor varmen og roen er ved at indfinde sig, bliver der tid til at mærke, at jeg faktisk er lidt sulten. Personalet plejer at smøre madder, rugbrødsmadder, to halve per mand og hvis vi er heldige, får vi tre. Men i nat kommer der en svag duft ude fra køkkenet, det dufter af suppe. Ganske rigtigt, en gryde med varm suppe sættes på bordet, og vi tilbydes en portion. En gang imellem sker det, at Nattjenesten får mad fra en af byens restauranter, foreninger eller sognegårde. Gode rester som gør natten lidt bedre. Forandring fryder og en varm portion suppe en kold nat, det er herligt. Mæt og varm, nu melder trætheden sig.

Annette Birk-Sørensen Assisterende korshærspræst og frivillig medarbejder i nattjenesten

Kaffe-duften rammer min næse. De, der stadig sover, bliver vækket, og der serveres ostemadder. Det er dejligt lige at få depotet fyldt op, inden jeg igen skal ud på gaden.

Samtalen

“Ovre i et hjørne sidder der én og taler med én af personalet” Nogle får sig et spil kort i løbet af natten, og her byder medarbejderne gerne ind, hvis der ellers er tid. Og utallige gange sker der det, at kortspillet er en god indgang til en dybere samtale om livet og eksistensen. Det, der kan starte som hygge og afslapning, bliver pludselig alvorlig samtale, hvor medarbejderen bliver sat ind i brugerens store og små problemer. Måske bliver samtalen så personlig, at medarbejderen foreslår, at vi sætter os ind i samtalerummet ved siden af og fortsætter samtalen der. Og sådanne samtaler kan blive Jeg går ind og hviler mig i sovesalen på en madras. lange. Nogle fortsætter over flere nætter eller fleHer finder jeg en mulighed for at lade min krop re uger, og på den måde får Nattjenesten lov til at slappe af, og jeg lader søvnen komme. Søvnen bli- være med og også lov til at bære med et stykke tid. ver afbrudt ind imellem, når der kommer en ny ind Tit drejer samtalerne sig ikke direkte om tro, krifor af få lidt søvn, og luften er ikke altid lige rar for stendom eller islam. Men de, der kommer der, ved næsen. Nu er jeg blevet vækket så mange gange, at godt, at der på skiltet udenfor står Kirkens Korsjeg vælger at stå op. Jeg er stadig træt og mit tøj har hær, og forventer, at medarbejderen kan sige, at set bedre dage. Jeg får et bad og lidt rent tøj. Den han er kristen, og at han mener noget med det. varme jakke må jeg vente med til dagtjenesten åbPoul Fihl ner i morgen. Det er for tidligt at gå ud i byen. I steKorshærsassistent og korshærspræst det sætter jeg mig ved det bord, hvor man spiller ludo. Jeg kan være med i næste spil. Kirkens Korshær • 90 år i Århus

17


Værdigrundlag for Kirkens Korshær Kirkens Korshærs menneskesyn. Vi arbejder ud fra det kristne menneskesyn, dvs. vi tror på, at ethvert menneske er unikt og uendeligt værdifuldt.

Formål Formålet med nærværende værdigrundlag er at skabe en fælles forpligtende og meningsfuld referenceramme, som den enkelte medarbejder skal lade sig udfordre på i sit daglige arbejde. Værdigrundlaget skal medvirke til at styrke vores fællesskab og identitet samt sikre, at vi arbejder mod et fælles mål. Værdigrundlaget skal herunder holde os fast på – og styrke – vores faglighed samt skabe tydelighed omkring vores arbejde. Endvidere er det afgørende, at vi på baggrund af forpligtelsen på værdierne skal holde os det brede og store eksistentielle perspektiv for øje. Værdigrundlaget skal således forpligte og udfordre samt være en meningsfuld og opbyggelig inspirationskilde i udviklingen af fællesskabet og dialogen i Kirkens Korshær. Vores kerneværdier er: Integritet, fællesskab, troværdighed og ligeværd

Integritet • Vi respekterer det enkelte menneskes personlighed og grænser ved at møde det med tålmodighed og tolerance.

Fotos: Birgitte Hyldgaard Rathje 18

Kirkens Korshær • 90 år i Århus


Troværdighed • I mødet mellem mennesker kan I regne med os. • Vi tager imod alle, men accepterer ikke alt. • Med faglighed og respekt for det enkelte menneske giver vi stabilitet og tryghed gennem vores vedholdende kontakt. • Vi vil - og har mod til at - stå ved siden af.

Fællesskab • Vi tilfredsstiller det basale menneskelige behov for at være en del af en gruppe. • Vi skaber rum for forskellighed, næstekærlighed og omsorg. • Fællesskabet giver tryghed til spirende drømme.

Ligeværd • Vi tror på, at ethvert menneske er unikt og - på trods af forskellighed - har uendelig værdi. • Vi møder det andet menneske i øjenhøjde, også på kantstensniveau. • For at sikre en ligeværdig relation er vi forpligtede på at kommunikere på en tillidsskabende og anerkendende måde.

Kirkens Korshær • 90 år i Århus

19


Prædiketekst 1. Kor kap. 12, v. 12-27 Forkyndelsen af kirken som en krop går hånd i hånd med Korshærens nyformulerede værdigrundlag Bibelteksten, jeg her læste op, lød noget anderledes end den, I normalt hører. Måske lagde I mærke til, at det her hed ”krop” i stedet for legeme, og hvor der normalt står noget med at ”give ære”, da hed det ”opmærksomhed”. Teksten er fra den nye oversættelse, som Bibelselskabet udgav i november. Hvor Det nye Testamente kaldes for Den nye Aftale. Jeg synes, det er rigtig godt, at man laver nyudgivelser, hvor kyndige folk prøver at nyformulere teksten, så den bliver lettere tilgængelig sprogligt. Det er jo en hjælp til, at vi i forhold til budskabet kommer til sagen. Så vi kommer til at forholde os til, at budskabet i dag om Guds grænsesprængende og brobyggende kærlighed både er relevant, udfordrende, forunderligt og anderledes, end hvad vi ellers går og siger til os selv. Denne sag skulle jo nødig blive væk, bare fordi Bibelens sprog er svært tilgængeligt. Og det er et faktum, at mange moderne mennesker har brug for, hvad Bibelselskabets generalsekretær Tine Lindhardt, kalder for nogle ”trædesten” på vej til en nærkontakt med budskabet, som så i en anden forstand forbliver forunderligt hævet over enhver forstand. Jeg har valgt denne tekst om fællesskabet i kirken, som Paulus udlægger ved at sammenligne med kroppen, fordi jeg synes Paulus skriver digterisk stærkt og erfaringsnært. Og så tænkte jeg, at teksten her også kunne bruges som et eksempel på, at de værdier, vi arbejder ud fra i Kirkens Korshær. At de værdier svarer til, hvordan Bibelen i det hele taget beskriver et godt menighedsliv. Vi har netop i januar blandt personalet arbejdet med at finde frem til 4 værdier, som vi gerne vil, skal gennemstrømme vort arbejde. Jeg vil nu prøve at vise, hvordan de 4 værdier er på spil i den gamle tekst, hvor Paulus skriver til Korintermenigheden om et godt menighedsliv.

Det første ord er fællesskab Det er væsentligt, at vi skaber fællesskab. Vi skaber samhørighed. Vi har del i hinandens liv. Vi giver noget til hinanden, og vi modtager noget. Sådan er vi skabte. Det forsøger vi at efterleve. Som professor Løgstrup skrev det, har du altid en del af din næstes liv i din hånd. Derfor deler vi noget liv med hinanden.

20

Kirkens Korshær • 90 år i Århus

Illustration: Preben Skovbo

Korshærsgudstjeneste onsdag den 20. februar 2008


Det føler vi os forpligtet til. Derfor er vi der og bliver sammen, også når livet gør meget ondt. Der kunne siges meget mere om det at være et fællesskab i Kirkens Korshær. Jeg synes, det er inspirerende at tænke på dette fællesskab som en krop. Med denne sammenligning holdes det fast,at selv om fællesskabet selvfølgelig har noget med følelser at gøre, noget indeni hver enkelt, som er usynligt. Så er fællesskabet også konkret. Vi sidder ved siden af hinanden og holder i hånden. Vi griner sammen. Vi drikker kaffe, spiller kort, synger sange – sammen. Og som det er med en krop, hvor der er mange forskellige slags lemmer, så er vi også vildt forskellige. Men som en krop skal få det hele til at virke sammen, så man kan bevæge sig og sanse livet. Sådan skal og kan vi også virke sammen. Og så bliver noget andet til, som er mere end bare summen af dig og mig og nogle andre. Forskelligheden er en rigdom. Og der, hvor vi er uenige, der slider vi med det. For vi vil fællesskabet.

Det andet ord er troværdighed Der skal være en sammenhæng mellem det, vi siger om os selv, og så det vi gør. Konfirmander kan være hårde, når de oplever kirken som utroværdig. F.eks. kan konfirmander sige, at hvis de kristne har oplevet en så stor befrielse og glæde ved at gå til nadvers sammen, og sammen med Kristus – hvorfor går de så ud af kirken med hængehoveder og uden glæde? Det er utroværdigt. Derimod oplever jeg altid vores korshærsgudstjeneste som meget troværdig, fordi der under gudstjenesten udvises rigtig megen hjælpsomhed. Engang fortalte en ung mig, at det var det, der gjorde mest indtryk på ham, at når han kom her,var der stor opmærksomhed om, at han og alle fik en salmebog, når vi skulle synge stående i koret, at alle følte sig set og velkommen. Og sådan er det også i Korshærens hverdag. At vi forsøger at være nærværende og imødekommende i alle mulige sammenhænge. Den troværdighed ser jeg udfoldet i Pauluses tekst, hvor han helt nøgternt slutter med at sige: ”Hvis det gør ondt i en enkelt del af kroppen, gør det ondt i hele kroppen. Og hvis en enkelt del bliver fremhævet, så bliver alle andre glade på dens vegne”. Der er stor troværdighed i dette, at vi giver os tid til at sørge, når vi mister en fra fællesskabet. Ligesådan er det stærkt, når vi deler gode oplevelser med hinanden, og de bliver bare bedre af, at flere får del i dem.

Det tredje ord er integritet Det betyder, at hvert eneste menneske har en grænse, som du ikke må overtræde. Livet i fællesskabet har nænsomhed i sig. Den anden har ret til at være blufærdig. Den anden har ret til at holde noget for sig selv. Hvad vi skal sammen, hvad vi deler, er båret af tålmodighed og respekt for hinanden. Jeg ser dette på spil i Pauluses billedsprog om kroppen. Hvor han både taler om dele af kroppen, som vi ikke tror, betyder noget. Og han taler om dele af kroppen, som vi skammer os over. Og om begge dele siger han, at Gud vil fortælle os, at det vi forsøger at komme helt uden om, at det skal vi bare lade være, for Gud sørger for at det har sin egen store betydning. Det her betyder, at vi skal lade være med at være så kloge omkring hinanden, og så lade Gud være den, der skaber sammenhæng.

Det sidste ord er ligeværd Ligeværd betyder, at vi alle er uendeligt meget værdifulde. Også uafhængigt af, om vores liv lykkes eller ej borgerligt set. Også selv om vi har svigt og dårlig samvittighed i bagagen. Så er der noget, der er større og stærkere end alle vores fejl og fadæser. Det er Guds kærlighed, som er gratis, og som skaber ligeværdighed blandt mennesker. For ingen kan undvære den, og alle opfordres til at give den videre til medmennesket. Det er her, Paulus folder sig allermest ud. Ligeværd fremgår af den erfaring, at der er en mangfoldighed af evner, der skal bruges for at få en krop til at fungere. Derfor hvis du siger om dig selv, jeg er ikke god nok, for jeg er ikke ligesom dig. Jamen, det er helt til grin, for det skal du jo netop

Kirkens Korshær • 90 år i Århus

21


ikke være. Vi skal ikke være ens. Og du kan heller ikke sige om den anden, dig har jeg ikke brug for, for hvis du er øjet, hvordan skal du så kunne bevæge dig uden der er nogle, der er fødderne. Jeg synes, Paulus havde en god dag, den dag han fandt på det med at sammenligne vores fællesskab med en krop. Dette sprog spiller så også sammen med, at vi ved nadveren bespises med Kristi krop. Vi får del i alt, hvad der er Kristi kraft og tilgivelse og visdom. For at vi skal vokse sammen som lemmer på een krop. Her er Kristus hovedet, der vejleder os. Hans kærlighed strømmer i vore årer, så vi vil det gode. Så vi virker og vokser sammen, fordi han er med os. Gud ske tak og lov. Amen. Jørgen Lasgaard Korshærspræst

Akvarel: Cecilie Dasgaard Bentzen 22

Kirkens Korshær • 90 år i Århus


Foto: Birgitte Hyldgaard Rathje

Leif Sylvester om skæve skønheder og socialt engagement Leif Sylvester har et stort socialt engagement og støtter gerne samfundets nødlidende. Her fortæller han om sit syn på socialt ansvar og skæve skønheder.

Jubilæumsplakaten er kunstneren Leif Sylvesters bidrag til Kirkens Korshærs arbejde for samfundets udsatte grupper så som hjemløse, misbrugere, psykisk syge og ensomme. Måske er det også en stille kommentar til et samfund, der ifølge Leif Sylvester ikke gør nok for de socialt udsatte?

Skæve Skønheder og Grove Løjer Plakaten bærer titlen Skæve Skønheder, men hvem er de egentlig? ”Skæve skønheder er os alle sammen,” siger Leif Sylvester om det begreb, han gang på gang vender tilbage til, og som udtrykker hans grundholdning til tingene, nemlig at ingen mennesker er fuldkomne set i forhold til samfundets idealer. “Ingen har de perfekte modelmål. Heller ikke de, der tror de har det. Vi er alle skønne med udgangspunkt i dét, vi er, og dér, vi er,” siger Leif Sylvester. Leif Sylvester leger med humoren og dobbelttydigheden i sine malerier og i sine titler. ”Det er på samme måde, som når Storm P. siger, at alle snakker om vejret, men ingen gør noget ved det. Det lyder sjovt, men er tragisk. Det er lidt sådan, jeg udtrykker dobbeltheden via humoren,” siger Leif Sylvester. Hvad der ved første øjekast ligner et maleri, der udstråler lutter glæde, indeholder altid en tvist, når man kigger nærmere efter. ”Jeg kan godt lide at snyde. Folk siger, at figurerne ser så glade ud, og at farverne gør dem glad, men det er dobbelt. I virkeligheden har jeg måske malet en terrorist. Som en dame engang sagde: Det er grove løjer,” siger Leif Sylvester.

På jubilæumsplakaten står tre mennesker i farvestrålende klæder tæt sammen og skuer direkte på os. Hvordan er deres ansigtsudtryk? Er der ængOm plakaten siger Leif Sylvester: “Den forestiller jo stort set stelse, undren eller noget helt tredje? Baggrunden det, man ser. Jeg har et stort socialt og medmenneskeligt uni- er holdt i mørke og afdæmpede farver. Kanterne vers – og det er det, jeg tager af, når jeg maler.” er skarpe. Ingen runde hjørner formilder udtryk-

Kirkens Korshær • 90 år i Århus

23


ket. De tre personer står i et sort felt, der adskiller dem fra resten af maleriet af et lysere felt: Måske en vej, måske en indre – eller ydre – barriere. Men det, der først fanger øjet, det helt centrale, er ikke baggrunden, men de farvestrålende mennesker, der står helt tæt sammen og holder om og sikkert af - hinanden. Måske er det tro, håb og drømme, vi ser i deres øjne. Alt afhænger som bekendt af øjnene, der ser.

kater til fx Kirkens Korshær, Reden i København og kræftramte børn. Det er min måde at støtte på,” tilføjer Leif Sylvester. Ifølge Leif Sylvester ville det se meget dårligt ud for samfundets udsatte grupper, hvis der ikke fandtes organisationer som Kirkens Korshær, der udfører såkaldt gadearbejde. Og det er for nemt at sige, at alle burde kunne klare sig selv, eller at det blot er et spørgsmål om at tage sig sammen. Ikke alle mennesker er givet de samme muligheder gennem opvæksten eller i samfundet. Det sociale engagement ”Der er noget skønt i alle mennesker. Hos nogNår Leif Sylvester betragter samfundsudviklingen, le er det blevet underprioriteret og misbrugt – lige ser han ikke med stor optimisme på de mulighe- fra barnsben. Mennesket er som en plante. Hvis der, der fremover tilbydes gruppen af udsatte bor- du passer og plejer den, blomstrer den. Stiller du gere. Han støtter Kirkens Korshærs arbejde for at den i et hjørne uden at passe den, så visner den. være med til at gøre lidt mere end bare at betale Men der er masser af variationer og undtagelser, sin skat. der gør, at det ikke helt holder,” siger Leif Sylve”Jeg render ikke rundt og leger socialpædagog, ster. men støtter via det, jeg kan. Jeg maler og laver plaTanja Haugsted Brahm

Foto: Lars Krabbe/Jyllands-Posten


Vi har brug for din støtte! Vi fejrer, at vi har gjort en forskel for de udsatte grupper i Århus gennem de seneste 90 år Det vil vi meget gerne fortsætte med fremover. Men vi er dybt afhængige af velvillige donatorer for at kunne udføre vores arbejde. Kirkens Korshær er en frivillig, folkekirkelig hjælpeorganisation. Vores indtægter stammer dels fra de mange genbrugsbutikker, vi driver, dels fra fonde, private donationer, arv og i en vis udstrækning fra offentlige midler i form af driftsoverenskomster med kommuner samt midler fra staten. Vi har vidt forgrenede aktiviteter i og omkring Århus: Varmestuer, nattjeneste, dagtjeneste, arresthusarbejde, familiearbejde, lejre, genbrug, gårdprojekt, gudstjenester og besøgstjeneste – alt sammen med udgangspunkt i og sammen med socialt udsatte. I vores arbejde med samfundets udsatte grupper oplever vi, at stadig flere mennesker søger vores hjælp: Hjemløse, misbrugere, psykisk syge og ensomme. Det drejer sig om en gruppe mennesker, som samfundet har svært ved at finde rum og overskud til, og som har tungere problemer, end vi tidligere har set. På grund af øgede driftsomkostninger, færre private donationer og det øgede antal mennesker, som er afhængige af den hjælp, som Kirkens Korshær tilbyder, er vi i stigende grad afhængig af din støtte. Nytter det noget? Ja, bestemt! Vi oplever, at mennesker, der lever som udsatte og ofte ensomme eksistenser, får del i et fællesskab, og langsomt får modet til at turde drømme om en bedre fremtid. En seng at sove i, et måltid mad, rent tøj på kroppen, et bad og et smil er en selvfølge for de fleste, men ikke for denne gruppe. Det forsøger vi at rette op på. Og vi arrangerer udflugter, lejre, arbejdsfællesskaber eller blot et tilbud om samtale og samvær: Med andre ord nogle positive oplevelser at putte i bagagen samt et frirum og et fællesskab i vore varmestuer og arbejdsfællesskaber, hvor det næsten føles som at være del af en stor familie. Og netop fællesskabet og det menneskelige ansigt gruppen af udsatte møder, den støtte og omsorg vi giver hinanden, er alt sammen med til at gøre det muligt at tage et lille skridt ad gangen og turde tro, håbe og drømme. “Vi tror på, at det nytter at yde Næsten omsorg, varme og nærvær. Vi tror på det enkelte menneskes værdi og ligeværd. Og vi kan se, at det nytter: At vi gør en forskel for det enkelte menneske, vi møder på vor vej, ved at byde vor Næste velkommen i fællesskabet på hans eller hendes præmisser, som menneske til menneske.”

Vi tager med stor tak imod enhver gave – stor som lille! Samtidig vil vi fra Kirkens Korshær i Århus gerne benytte lejligheden til at takke de mange mennesker, der i årenes løb har støttet os via deres arbejdskraft, økonomisk eller ved på anden måde at bakke op om vores arbejde.

Giv et bidrag: Ønsker du at støtte vores arbejde, kan du fx yde dit bidrag via giro eller netbank. Se side 27 i jubilæumshæftet for yderligere informationer samt kontaktoplysninger. Få flere informationer om fradragsregler og støttemuligheder på vores hjemmeside eller ved at kontakte os direkte. Kirkens Korshær • 90 år i Århus

25


Foto: Birgitte Hyldgaard Rathje


Kontaktoplysninger Kirkens Korshær Nørre Allé 25 Postboks 5026 8000 Århus C Telefon: 8612 5666 Mail: aarhus@kirkenskorshaer.dk Hjemmeside: www.kkaarhus.dk Gironummer: 501-1558 Bankoverførsel: 3627 5011558

Korshærspræst Jørgen Lasgaard Telefon: 8611 3339 Mail: lasgaard@vip.cybercity.dk

Tre Ege Årslev Møllevej 15 8220 Brabrand Telefon: 8747 7050 Hjemmeside: www.treege.dk

Kirkens Korshær • 90 år i Århus

27


Foto: Birgitte Hyldgaard Rathje

Tryk: Werks Offset A/S, Århus

I anledning af jubilæet har Birgitte Hyldgaard Rathje fotograferet aktiviteter og stemninger i det gamle hus på Nørre Allé 25. På jubilæumsdagen kan billederne ses i mødelokalet. Syv af billederne kan ses i dette hæfte.


jubilaeumsskrift08