Issuu on Google+

Vedvarende Energi& Miljø April/Maj · 2/2010

Byfornyelse og renovering 4: Danske pensionspenge i canadisk miljøødelæggelse 18: Afskovning i Afrika 20: Sol over Gudhjem Udgivet af Samvirkende Energi- og Miljøforeninger / Organisationen for Vedvarende Energi / Landsforeningen Økologisk Byggeri


SIDE 8

SIDE 10

Dette nummer har fokus på Renovering. Fokus er samlet af Ib Johansen, Sigrid Soelberg Vestergaard og Hans Pedersen.

3 Leder 4 Canadas beskidte guld

SIDE 18

12 Kunstens regler – for renovering

SIDE 30

20 Sol over Gudhjem bliver til el og aktivitet

Århus kommune har renoveret en bygning

Inden længe får bornholmske husejere og

til energiklasse 1. Det betyder, at hvad der

erhvervsdrivende et godt tilbud: Installer et

energimæssigt sættes til på karrusellerne,

solcelleanlæg og få 25% rabat. OVE er med

spares mangedobbelt ind på gyngerne!

i projektet.

14 Hyldespjældet – en energirenoveret bolig i Albertslund

22 Kæmpe interesse for energimesser ”Kæmpe succes,” lyder det fra energivejle-

Fem danske pensionskasser medansvarlige

Eksisterende boliger kan renoveres til at

for olieudvinding fra canadisk tjæresand.

blive CO2-neutrale, og erfaringerne fra en

energimessen i Østermariehallen. Det sam-

prøvebolig i Hyldespjældet skal bruges i

me gælder ”Klimatopmøde for Boligejere” i

forhold til de kommende renoveringer af

Byggecentrum Ballerup.

5 Bliver Kina det nye forbillede inden for vedvarende energi? Sværindustri ved Det Gule Hav baseret på vedvarende energi.

boliger i Albertslund.

24 KORTNYT 16 Energirenovering skal være smuk ”Æstetik og teknologi skal gå op i en højere

8 Ny energi til danskernes yndlingshus

der Johan Lorentzen, når man spørger til

30 Fra olie til fjernvarme i fjeldet

enhed ved energirenovering,” siger Inge

Skiferie med CO2 neutral samvittighed.

Vestergaard, initiativtager til det nye danske

I Norges største skiområde, Trysil, er olien

”Tænker man energi ind i planlagte forbed-

forskningsprojekt Sustainable Renovation

erstattet af flis fra de store skove.

ringer, kan det skabe besparelser, der er med

2010 på Arkitektskolen Århus.

32 Skønheden og udyret

til at betale for forbedringerne,” siger administrerende direktør i Realea, Peter Cederfeld.

18 Afskovning i Afrika For 20 år siden var 4% af Kenya dækket af

Den tiltagende grimhed i verden er et faktum. Mennesket var en del af det økologi-

skov. Nu er 1,7% af Kenya skov. Interview

ske fællesskab i de første mange tusind år

I 2008 satte Københavns Kommune sig

med Dorcas Otieno, forkvinde for Kenyas

af vores historie. Men så, for omtrent 300

som mål at nå en CO2-reduktion på 20% i

Nationale Naturråd.

år siden, gik det galt.

10 Klimaet på Vesterbro

år 2015. Hvad kræver det af borgerne at opnå denne reduktion?

Vedvarende Energi & Miljø

Redaktionsadresse: Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C Tlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44 tidsskrift@energi-miljo.dk

Forside: På Bautavej i Århus har Århus kommune skabt en eksemplarisk energirenovering af en af kommunens bygninger. Bygningens krop af beton er indadtil blevet kraftigt isoleret, udadtil er der sat en klimaskærm af glas. Luft passerer mellem klimaskærm og beton således at luftstrømmen om sommeren køler og om vinteren varmer bygningen. Foto: Sigrid Soelberg Vestergaard

www.energi-miljo.dk www.SEK.dk www.lob.dk www.ove.org

Udgiver: Samvirkende Energi- og Miljøforeninger (SEK), Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB).

Redaktionen afsluttet: 26. marts 2010

Redaktion: Line Krogh Jensen, Ib Johansen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani, Rikke Schak Toustrup-Jensen, og Sigrid Soelberg Vestergaard .

Næste nummer udkommer 11. juni 2010

Oplag: 3.000 eksemplarer Layout: Søren Kirkemann

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest 3. maj 2010. OVE og SEK arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energi-kilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling!

541.679

Tryk: Øko-Tryk, Skjern ISSN 0903-9538 Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de tre foreningers holdninger. Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.


■ L E D E R

ER SØREN PINDS UDVIKLINGSPOLITIK AMBITIØS ELLER VARM LUFT? Regeringens udkast til en ny strategi for dansk udviklingspolitik er nu til høring inden den forelægges Folketinget til beslutning i april. Udenrigsministeriets embedsmænd har omskrevet og tilpasset tidligere udkast efter den nye udviklingsminister Søren Pinds holdninger, og det er der kommet et bedre og mere fokuseret oplæg ud af. Overordnet rammer oplægget de grundlæggende værdier den danske befolkning opfatter som god bistand, men oplægget er meget uklart på udmøntningen. Pinds opfattelse af at en udviklingspolitik skal sikre frihed fra fattigdom, frygt og afmagt samt frihed til at tage hånd om egen skæbne og ansvar for eget liv, kan ingen være imod. Det er klar tale. Strategiudkastet fortsætter i samme sympatiske vendinger og placerer kampen for demokrati og menneskerettigheder

centralt. Udkastet pointerer også at indsatsen fremover skal ske i de fattigste afrikanske lande, også dem der betegnes som skrøbelige og konfliktramte. I modsætning til det skuffende resultat på klimatopmødet i december er strategiens afsnit om ’miljø og klima’ ambitiøst. Det beskriver hvorledes Danmark skal være drivkraft bag høje globale mål for bæredygtig udvikling, øge udviklingslandenes adgang til bæredygtig energi, sikre en bæredygtig udnyttelse af jord, skov og vand og styrke miljø- og klimaindsatsen i u-landene. Kærneområder for OVE Internationals indsats. De ambitiøse mål står imidlertid i skærende kontrast til indholdet i Copenhagen Accord, klimatopmødets slutdokument. Dokumentet indeholder ikke en bindende aftale om den nødvendige finansiering af

klimaindsatsen fra de rige lande til udviklingslandene. Her kan Danmark og Søren Pind passende gå forrest og vise at ”ny og additionel” finansiering til klima- og miljøindsatser, som er lovet både i Klimakonventionen, Bali-aftalen og også i Copenhagen Accord er NYE midler, ellers kommer de fattige lande til selv at betale bl.a. med den u-landsbistand, der ellers skulle gå til at bekæmpe fattigdom. Det vil vi fastholde Søren Pind og Udenrigsministeriet på, når den nye strategi skal udmøntes i handling, hvis det ikke sker, svarer det til, at vi fodrer hunden med dens egen hale!

Finn Tobiesen Afdelingsleder OVE International


Canadas beskidte guld s Af Hans Pedersen Fem danske pensionskasser medansvarlige for olieudvinding fra canadisk tjæresand. Olieselskaberne BP og Shell er involveret i olieudvinding fra tjæresand i delstaten Alberta i Canada. De danske pensionsselskaber ATP, Danica Pension, PKA, PFA Pension og Sampension har gennem investeringer i BP og Shell medansvar for disse projekter, der medfører miljøskader over et område på 140.000 km2 – et område større end England.

Enten transporterer man det olieholdige sand til udvindingsanlægget eller også kører man anlægget rundt i Albertas tidligere skove ved udvinding af olie fra tjæresand. I begge tilfælde med gigantiske miljøødelæggelser til følge.

4

vedvarende energi & miljø 2/1 0

Oliegrusgraven Tjæresand er den absolut ringeste kilde til olie. Forbruget af energi i forbindelse med denne udvinding er tre gange så stort som ved udvinding af olie fra andre kilder. Det skyldes at olien findes som en del af sand- og lerlag, der er mættet med olieholdige elementer – det såkaldte bitumen. Hvis de olieholdige lag ligger i overfladen, bliver de gravet op og bragt til et separationsanlæg. I princippet en grusgrav med oliesand. Det er imidlertid kun omkring 18% af formationerne, der ligger så tilgængeligt, at de kan udnyttes på denne måde. Det øvrige oliesand må udnyttes på stedet i transportable anlæg. Specielt dette sidste er meget energikrævende med dertil hørende anlæg af veje, rørledninger og tankanlæg. Nogle steder minder udvinding om konventionel udvinding af olie, mens det andre steder er nødvendigt at sende damp gennem jorden for at kunne udvinde olien. Samlet betyder dette, at der bruges op til tre gange så megen energi i forbindelsen med udvinding af olie fra tjæresand sammenlignet med udvinding af olie fra andre kilder. Det er særligt de canadiske naturgasressourcer, der forbruges. I 2007 blev naturgasforbruget i forbindelse med olieudvinding fra tjæresand opgjort til 13% af Canadas samlede naturgasproduktion. I 2000 var dette forbrug tredoblet til i alt 31 mio m3, hvilket svarer til opvarmningen af 6 millioner boliger i Alberta om dagen.

Vand og skov Udover energiforbruget med dertil hørende udslip af CO2 til atmosfæren er der et enormt forbrug af vand. Det sidste betyder også masser af forurenet vand, som truer miljøet og lokale beboeres sundhed. For at kunne udnytte det olieholdige tjæresand fælder man den oprindelige skov. Den såkaldte boreale skov i Canada udgør ¼ af Jordens oprindelige skov af denne type og den canadiske olieindustri er nu i gang med at ødelægge et område, der er fire gange så stort som Danmark.

Obama Den 25. marts 2010 fastslog Obamaadministrationens officielle olieekspert, Glen Sweetnam, at olie-æraen er ved at være slut. Til den franske avis Le Monde sagde han: ”En nedgang i olieproduktionen kan snart sætte ind – måske næste år. Og kun ekstraordinært store investeringer fra olieindustrien kan opretholde den nuværende produktion.” Det er disse ”ekstraordinære investeringer” danske pensionskasser nu tager del i. Der er møde i BP den 15. april og i Shell den 18. maj om det (sidste) canadiske olieeventyr.

Læs mere: www.ove.org


BLIVER KINA DET NYE FORBILLEDE INDEN FOR VEDVARENDE ENERGI? s Af Preben Maegaard Det er nu over 30 år siden de moderne vindmøller dukkede op i Danmark. Kineserne bygger videre på det danske koncept fra dengang, men i en helt anden målestok og med et tempo og en konsekvens, så man pludselig kan se, at det er absolut realistisk at tale om et vedvarende energisamfund med en grundlæggende ny infrastruktur for industri, bosætning og mobilitet baseret på vedvarende energi. 60.000 MW vindkraft i fase ét og totalt 120.000 MW i fase to. Det er målsætningen i det enorme kinesiske vindmølleprojekt, ”Strategic

Concept on Dongtai Green City of Energy.” Dette ene kinesiske projekt har en lige så stor installeret vindenergikapacitet, som alle verdens lande havde tilsammen i 2008. Projektet er udtænkt af professor dr. Gu Weidong, som er leder af Jiangsu Institute of Macroeconomic Research ved Nanjing universitetet, og er ved flere lejligheder blevet præsenteret på højeste politiske plan. Dele af projektet er allerede en realitet. Jiangsu provinsen, hvor projektet skal realiseres, er en af de mest industrialiserede provinser i Kina. Provinsen ligger lige nord for Yangtze floden, som munder ud i et kæmpedelta i Det Gule Hav. Ved dette delta har der været en lang tradition for at bruge vindenergi – ja, historien for-

tæller, at der her har været anvendt vindenergi i mere end 1.000 år! Men også i dag er der altså store planer om anvendelse af Det Gule Hav til vindkraft i stor målestok, og området er da også udpeget af centralregeringen som et af i alt fem områder, hvor der skal være særlig intensiv vindenergiproduktion. Fuldt udbygget vil det vindbaserede kraftværk have en installeret effekt, der er seks gange større end vandkraftværket af samme navn. El-produktionen vil være fire gange større, hvis man regner med samme kapacitetsfaktor som hos danske hav-vindmøller. Og det er der god grund til. Dongtai sandbanken er et enestående geologisk fænomen, hvor et areal på 75 x 80 km, i alt 6.000 km2, er udpeget som særligt egnet til vindkraft.

Elbus og elbiler til morgendagens Kina.

vedvarende energi & miljø 2/1 0

5


I dette område finder vi årlige vindhastigheder på 7,2 op til 8,5 m/s, hvilket vil give en el-produktion på 350 TWh/år. Det er 10 gange mere end det samlede danske el-forbrug. Etableringsomkostningerne i det nævnte område vil være moderate, fordi der er ret lavvandet. De dybeste steder er der op til16 m, mens der andre steder ikke er mere end 1 meter dybt.

Vindkraft og ny sværindustri Hvor man gentagne gange under COP15 kunne høre, hvor økonomisk belastende, det vil være at udbygge den vedvarende energisektor,

Ny nøgleindustri I 2005 havde Kina endnu ikke en vindmølleindustri. Det har man fået i mellemtiden. Der ligger adskillige vindmøllefabrikker i de store byer langs Yangtzefloden. På en studietur, som dr. Gu arrangerede i oktober 2009, så vi flere af de nye vindmøllefabrikker, som er udpeget som nye nøgleindustrier i Jiangsu provinsen. Det fuldstændigt flade, åbne land er udset som nyt udviklingsområde. Overalt ser man i horisonten vindmøller, hvor ikke alle kører. El-forbindelserne udbygges ikke i samme hast som vindmøllerne. Vi besøgte Taizhou (hvorfra Kinas præsident Hu Jintao stammer), Nantong og Dafeng. I denne helt nye by oplyste borgmesteren, at danske Vestas vil anlægge en fabrik i området; strategisk set ganske forudseende.

25.237

USA 12.210

Kina Tyskland

16.740 19.945

Spanien 9.587 10.325

Indien Italien Frankrig England Danmark Portugal

35.159

26.010 23.903 25.777

3.736 4.859 3.736 4.521 3.288 4.092 3.160 3.697 2.862 3.595

2008 2009

Kilde: WWEA. I 2009 blev Kina nr. to på verdensranglisten for installeret vindenergi med i alt 26.010 MW installeret.

6

vedvarende energi & miljø 2/1 0

Model af en ny industriby ved det Gule Hav med havn, industri, boliger. Elforsyning fra vindmøller indgår i planlægningen.

så ser man i Jiangsu vedvarende energi som grundlaget for ny vækst. De ser det som en mulighed for at skabe nye industrier og arbejdspladser uden at skulle døje med de fossile brændslers negative bivirkninger. Noget af de 350 TWh fra Offshore Three Gorges skal leveres til det overordnede el-net, hvilket professor Gu har udviklet et særligt koncept til, der hedder non-grid-connected-wind-power. Udgangspunktet for udviklingen af dette koncept er, at det overordnede transmissions elnet ikke har tilstrækkelig kapacitet til at overføre de meget store effekter, der periodevis kommer fra Offshore Three Gorges. Det offentlige net skal kun modtage den mængde strøm fra vindmøllerne, der er kapacitet til, hvorimod resten – og det er i det aktuelle projekt størstedelen – benyttes i lokalområdet til nye energikrævende, men CO2 frie, industrier. De enorme mængder el fra Offshore Three Gorges skal bruges til fremstilling af aluminium, stål, kunstgødning, plastikråvarer og andre produkter, som hele verden efterspørger. Og de naturgivne betingelser er de bedst tænkelige: rigeligt med

vind, god plads til nye industrier, gode havne, store befolkningscentre med kvalificeret arbejdskraft etc. Smelteovne og elektrokemi kan ofte tilpasses til fluktuationerne i vindenergien, og der kan hentes supplement fra de nye naturgasterminaler i området. Senere kan der udbygges med nye maritime produktioner med alger og andre hurtigt voksende akvakulturer, der både kan levere energi og nye biokemiske råstoffer. Der kan også blive tale om fremstilling af brint, varmt vand til opvarmning og damp til de industrielle processer. Forsyningen med vindmøller vil ikke være en flaskehals. Dersom hver af de nuværende 70 kinesiske vindmølleproducenter leverer mere end 500 MW om året, vil man på under fire år kunne levere energi nok til de 120.000 MW i Offshore Three Gorges. Der er allerede to kinesiske producenter, Goldwind og DEC, som lvaver over 1.000 MW om året, og mange flere er på vej. Derudover er der de internationale producenter, hvoraf de fleste allerede har etableret sig i Kina. Når man ser på, i hvilken hast Kina for tiden bygger nye millionbyer, højhastighedsjernbaner, motorveje og anden form for moderne infrastruktur, kan man også forvente, at de vil gribe chancen og udnytte de store økonomiske fordele, der ligger i at være et af verdens førende vedvarende energisamfund. Måske var det, hvad den kinesiske ministerpræsident, Wen Jiabao, havde i tankerne, da han på COP15s sidste mødedag udtalte, at Kina vil møde - og endog overgå - de diskuterede CO2 målsætninger. ”Vores befolkning vil også have varmt vand i hanerne.” sagde han. Et særdeles legitimt krav, når bare energien hertil kommer fra solen og vinden.

Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.

s


SvĂŚrindustri ved Det Gule Hav baseret pĂĽ vedvarende energi

vedvarende energi & miljø 2/1 0

7


FOKUS

R E N OVE R I N G

Ny energi til

danskernes yndlingshus s Af Jørgen Søndermark Sundhed, velvære, livskvalitet, lavere varmeregning, mindre CO2 udslip. Det er nøgleordene i et ambitiøst demonstrationsprojekt, der vil vise nye veje og muligheder for at fremtidssikre danskernes yndlingsboform: Parcelhuset. ”Energirenovering lyder måske besværligt og dyrt, men kan faktisk være en genvej til at realisere boligdrømme om for eksempel nye ovenlysvinduer og bedre indeklima. Tænker man energi ind i planlagte forbedringer, kan det skabe besparelser, der er med til at betale for forbedringerne,” siger administrerende direktør i Realea, Peter Cederfeld. ”EnergiParcel - ny energi til dit hus” er et demonstrationsprojekt, der ikke kun har fokus på energirenovering og reducering af varmeregningen. Realeas projekt indehol-

der eksempler på, at energirenovering kan gå hånd i hånd med forbedret komfort, mere plads at bo på og smukkere og mere funktionelle løsninger.

Eksempler fra den virkelige verden Dette demonstreres i fire parcelhuse fra den virkelige verden: Et pilotprojekt, der viser hvor langt man overhovedet kan komme ned i energiforbrug, samt tre projekter, der hver repræsenterer bud på, hvad man kan gøre nu og her inden for en realistisk økonomi. Gode eksempler til efterfølgelse for den enkelte husejer - fra den unge familie, der netop har købt hus, til seniorer, som planlægger at blive i huset så længe som muligt. To ’dogmer’ er fulgt i projektet: Gør det maksimalt, når du gør det. Og undgå at noget godt står i vejen for noget bedre! De fire huse udlejes i projektperioden på tre år til fire testfamilier,

Ombygningen var planlagt til kun at skulle tage en uge, men tog lidt længere, da man valgte den radikale løsning at fjerne både skorsten og pejs.

8

vedvarende energi & miljø 2/1 0

der skal bo i husene, så det kan dokumenteres at indeklima og energiforbrug rent faktisk forbedres. Familierne flyttede ind i november 2008, og fik gennem hele sidste vinter målt deres forbrug af el, varme og varmt brugsvand samt indeklimaet i fire udvalgte rum i hvert hus. Husene blev energirenoverede i efteråret 2009, og netop nu måles familiernes nye forbrugstal, som vil fortælle hvilken effekt de fire forskellige energirenoveringer har haft. Disse tal forventes klar i slutningen af maj måned i år.

Familiehus Aktiv Familien på Farøvænget 4 i Tilst bor i et af de fire forsøgshuse; det Realea kalder Familiehus ’Aktiv’. De elsker deres sænkede pejsestue, men på kolde dage trak det fra vinduet, og taget var utæt rundt om skorstenen, som havde fugt- og frostskader. Utæthederne stod for at skulle ordnes nu og her, ellers ville tagkonstruktionen rådne, og der var fare for skimmelsvamp. Men i stedet for at bruge pengene på en dyr reparation, fjernede arkitekten skorsten og pejs! Dermed forsvandt en massiv kuldebro, og dagslyset væltede pludselig ind i det ellers noget mørke hus. På skorstenens plads sidder nu et stort superlavenergi-vinduesparti. En flytning af et vinduesparti mod øst, som også trængte til udskiftning, har givet 10 ekstra m² bolig, der er efterisoleret grundigt med granulat på loftet op til i alt 400 mm, der er monteret automatisk varmestyring, så temperaturen i fremløbet til radiatorerne reguleres efter udetemperaturen, og på taget er lagt ca. 5 m2


Fire parcelhuse er nu blevet renoveret og bliver beboet i tre år. Derpå opsamles erfaringerne for siden at kunne bruges i de af Danmarks en million parcelhuse, der måtte trænge til renovering.

solceller, som bl.a. producerer den strøm, der skal drive den nye pumpe på varmeautomatikken – plus en god del ekstra. Samlet set viser beregningerne, at familien i Farøvænget vil spare omkring 50% på forbruget. Prisen på renoveringen i Farøvænget har været 400.000 kr. inkl. moms, mens besparelsen på fjernvarmen vil udgøre et beløb på omkring 10.000 kr. Gevinsterne er således: mere plads, en moderniseret bolig, et sundere indeklima og et energiforbrug så lavt, at det alene kan mere end forrente investeringen – et afdragsfrit lån på renoveringsbeløbet koster i øjeblikket omkring 7.000 kr.

Den kloge husejer ”Vi må forvente, at der fremover vil blive stillet skrappere krav til de eksisterende boliger, både i lovgivningen og af realkreditinstitutterne. Den kloge husejer bør derfor også passe huset som en investering. Det gøres bedst ved trinvis at foretage de rigtige forbedringer uden at blo-

kere for, at der fremadrettet kan føjes flere af de rigtige tiltag til – eventuelt af næste ejer af huset,” mener Peter Cederfeld. De renoverede huse stod færdige til klimatopmødet i december 2009, og mere end tusind mennesker, både fagfolk og interesserede husejere, passerede gennem husene i åbent-hus perioden. Til sommer forventer Realea atter at kunne invitere indenfor; interesserede kan følge med på firmaets hjemmeside, www.realea.dk. Projektet er udført med Realea A/S som bygherre, NIRAS A/S som bygherrerådgiver, Pluskontoret og Moe & Brødsgaard samt Ravn Arkitektur og Rambøll, som hhv arkitekt og ingeniør på hhv. Eksempelhusene og Prototypehuset. Bytømreren A/S har været hovedentreprenør på Prototypehuset, og Juul & Nielsen på de tre Eksempelhuse.

Jørgen Søndermark, arkitekt og projektleder, Realea

s

De fire huse opnåede, beregningsmæssigt, følgende resultater: Mejløvænget 9: Areal: 157 m2 Budget 200.000 kr. inkl. moms Energibehov FØR: 198,5 kWh/m2 pr. år Energibehov EFTER: 135,6 kWh/m² pr. år Besparelse i %: 32% = DKK 6.064,- pr. år* Udgift til F1-afdragsfrit lån: DKK 3.500,- (efter skat) Farøvænget 4: Areal: 142,5 m2 Budget 400.000 kr. inkl. moms Energibehov FØR: 222,9 kWh/m² pr. år Energibehov EFTER: 105,9 kWh/m² pr. år Besparelse i %: 52% = DKK 10.337,- pr. år* Udgift til F1-afdragsfrit lån: DKK 6.850,- (efter skat) Langøvænget 1: Areal: 130 m2 Budget: 400.000 kr. inkl. moms Energibehov FØR: 220,7 kWh/m² pr. år Energibehov EFTER: 125,5 kWh/m² pr. år Besparelse i %: 43% = DKK 8.039,- pr. år* Udgift til F1-afdragsfrit lån: DKK 6.850,- (efter skat) Langøvænget 8: Areal: 176 m2 Budget: 2.000.000 kr. inkl. moms Energibehov FØR: 197,3 kWh/m² pr. år Energibehov EFTER: 40,9 kWh/m² pr. år (Lavenergiklasse 1) Besparelse i %: 78% = DKK 16.023,- pr. år* Udgift til F1-afdragsfrit lån: DKK 32.750,- (efter skat). * ) på basis af en landsgennemsnitlig fjernvarmepris på 60 øre pr. kWh

vedvarende energi & miljø 2/1 0

9


FOKUS

R E N OVE R I N G

KLIMAET PÅ s Af Katja Lange I 2008 satte Københavns Kommune sig det mål at nå en CO2-reduktion på 20% i år 2015. Men hvad kræver det egentlig lokalt af borgerne at opnå denne reduktion? Det var i al sin enkelhed det spørgsmål, der fik MILJØPUNKT Vesterbro/Sydhavn til at arbejde for en klimaplan for Vesterbro. Da Vesterbro Lokaludvalg i 2009 skulle i gang med at udarbejde en bydelsplan, meldte MILJØPUNKT Vesterbro/Sydhavn sig straks på banen for at sætte nogle miljøvenlige fingeraftryk på planen – nu skulle Vesterbro i gang med en lokal klimadebat.

Første skridt til en Klimaplan Med økonomisk støtte fra lokaludvalget hyrede MILJØPUNKT Vesterbro/Sydhavn en ingeniør, der

MILJØPUNKT Vesterbro/Sydhavn er et lokalt Agenda 21-center i Københavns Kommune. Centrets formål er at støtte og udvikle det lokale miljøarbejde ved at inspirere og engagere borgere og erhvervsliv til aktivt at deltage i helhedsorienterede miljøprojekter. Samtidig ønsker centret at sikre en dialog mellem borgere, erhvervsliv, kommunen og forsyningsvirksomhederne om væsentlige miljøspørgsmål og kommunens miljøpolitik.

10

vedvarende energi & miljø 2/1 0

kunne lave beregninger med udgangspunkt i den homogene boligmasse i bydelen - i stedet for bare at læne sig op af gennemsnitstallene fra hele kommunen. Disse tal blev brugt til at udregne, hvor stor en CO2-besparelse forskellige alternative løsninger kunne give. Sammenholdt med de grønne tiltag og forslag som bydelens engagerede miljøfolk i øvrigt har peget på, skabte det grundlaget for den klimaplan for Vesterbro, der nu foreligger.

Formålet med planen er at: ❱ vise forskellige veje til, hvordan Vesterbro kan opnå en CO2-reduktion på 20% i år 2015 og 90% i år 2025. ❱ få indflydelse på lokale beslutninger ift. prioriteringen af miljøindsatsen. ❱ give nogle af Københavns Kommunes klimainitiativer et lokalt mod- og medspil. ❱ tydeliggøre hvilke politiske og økonomiske tiltag, der er nødvendige for at opnå målene. En handleplan – ikke en kørevejledning I udarbejdelsen af planen har det været vigtigt for MILJØPUNKT Vesterbro/Sydhavn, at den ikke skulle resultere i endnu en kampagne om, at vi alle sammen hver især skal spare på strømmen, spise mindre kød, forbruge mindre osv. Dette er naturligvis relevante pointer, men nogle af de rigtigt store muligheder for CO2-besparelser hænger sammen med strukturer og

systemer, som rækker ud over den enkeltes valg af lokalt producerede fødevarer. Derfor handler Vesterbro Klimaplan om, hvor meget CO2 beboerne på Vesterbro udleder i atmosfæren, i hvilken forbindelse de gør det og hvordan beboerne kan begrænse denne emission. Planen viser alternativer og lægger op til debat og er altså ikke en egentlig kørevejledning fra A-Å.

Planen fokuserer på tre hovedelementer: ❱ Bygningerne og forbruget i forbindelse med disse. ❱ Energiforsyningen ❱ Trafikken Kan det lade sig gøre at opnå den ønskede CO2-reduktion? Ja, men det kræver handling her og nu fra både borgere og politikere. MILJØPUNKT Vesterbro/Sydhavn opfordrer i Klimaplanen borgerne til at agere i deres lokale boligforeninger, lokaludvalg og andre netværk. Dette kan fx ske med konkrete boligforbedringer, ved at gå ind i vindmøllelaug og ved at lægge pres på politikere på alle niveauer med henblik på at få gjort det lettere at bo og leve bæredygtigt.

For at opnå en reduktion på 20% kan man for eksempel ❱ Efterisolere alle tage 2,3% reduktion ❱ Efterisolere alle gulve og fundamenter 3,9% reduktion


❱ Udskifte alle vinduer 2,5% reduktion ❱ Udskifte alle varmecirkulationspumper 2,8% reduktion ❱ Omstille til el-besparende belysning 3,7% reduktion ❱ Justere eksisterende ventilationer (erhverv) 0,7% reduktion ❱ Sænke fjernvarme-fremløbstemperaturen 2,1% reduktion ❱ Indføre trængselsafgifter 2% reduktion Af andre muligheder kan som eksempler nævnes: ❱ Efterisolering af samtlige ydervægge mod gården (3,7% reduktion) ❱ Montering af solceller på ¼ af tagene og 1/10 af facaderne (12,12%) Den helt store gevinst vil dog først blive opnået med en fuldstændig fossilfri energiforsyning, hvilket enten kan ske ved at den centrale energiproduktion omlægges og suppleres af decentrale energikilder som sol- og vindenergi, eller ved omlægning til decentral energiproduktion, fx bestående af lokale stirlingmotor-anlæg suppleret med solog vindenergi. Dette kræver politisk pres og lokalt arbejde med at få skabt rammer der gør, at det ikke synes uoverkommeligt for en boligforening. Fossilfri energiforsyning giver en CO2-reduktion på hele 85%, og er nødvendigt for på sigt at nå op på en reduktion på 90%. Klimaplanen kan downloades på http://www.miljopunkt-vsv.dk/

En mølle som denne kan forsyne en toværelseslejlighed til to personer med el. Foto: Logik & Co

Af Katja Lange er projektleder på Miljøpunkt Vesterbro/Sydhavn. s

vedvarende energi & miljø 2/1 0

11


FOKUS

R E N OVE R I N G

KUNSTENS REGLER Interview med projektleder Nicola Raos fra Nisgaard + Christoffersen A/S.

s Af Hans Pedersen og Sigrid Soelberg Vestergaard

Århus kommune har renoveret en bygning til energiklasse 1.

Ifølge Bygningsreglementet kan kun Rockwool opfylde definitionen Brandsikker, mens de øvrige isoleringsmaterialer har definitionen Branddrøj.

Der er stadig håndværkere i gang med den sidste finish, da vi en kold vinterdag i februar ankommer til Bautavej 1A i Hasle i den nordlige del af Århus. Bygningen er ved at blive beklædt med de sidste glasplader, placeret uden på betonvæggene, så der kan cirkulere luft op langs bygningens krop. Om vinteren for at opvarme bygningen. Om sommeren for at afkøle den. Derudover er bygningen blevet gennemisoleret, og der er sat solceller på taget, så bygningen samlet er blevet renoveret til energiklasse 1 standard.

Kommende energibesparelser Oprindeligt skulle bygningen bare renoveres, men i takt med at Århus kommune udviklede et mål om at blive CO2-neutral i 2030, blev planen ændret til, at renoveringen skulle ende som et energiklasse 1 byggeri. Det blev gennemført for at vise verden at lidt større investering i ombygningsfasen gør et byggeri så meget mere energieffektivt, at investeringen hurtigt tjener sig ind på grund af færre fremtidige energiudgifter. Og vigtigere endnu: at denne besparelse efter at have tjent sig ind stadig fortsætter år efter år. Hvad der sættes til på karrusellerne, spares med andre ord mange gange ind på gyngerne!

Energiklasse 1 Krumtappen i ombygningen hedder Nicola Raos. Han har siden 12

vedvarende energi & miljø 2/1 0

slutningen af 90´erne arbejdet i byggebranchen i Danmark – igennem de seneste år som projektleder for entreprenørfirmaet Nisgaard + Christoffersen A/S i Vejle. Hans opgave på byggepladsen på Bautavej er at renovere bygningen til energiklasse 1 efter alle kunstens regler. Men hvad er disse kunstens regler?

Solceller afgørende for lavenergikategorien Kodeordet er isolering og solceller. ”Det koster noget mere isoleringsmæssigt,” fortæller Nicola og fortsætter, ”og det har kostet at placere solceller på taget og på den ene gavl. I foyeren kommer der en skærm, der viser, hvor meget de aktuelt producerer.” Produktionen af solcellestrøm er beregnet til at blive knapt 6.000 kWh pr. år. Som i en række andre nyere byggerier er solcellerne føjet til byggeriet for, at energikravene kan overholdes. Bygningen på Bautavej var der jo, og det var ikke mu-

Der stod to gamle bygninger på Bautavej. Den ene er der ikke sket noget med. Den anden har fået tilføjet en etage og i forbindelse med det, er den blevet omdannet til et energiklasse 1 byggeri. Isoleringen i ydervæggene er mellem 400 og 600 mm. I alt er 90 m2 solceller anbragt med størsteparten på taget og en mindre del er, mere iøjnefaldende, blevet placeret i facaden ved terrassen på sydsiden af bygningen. Pris: 34 mio. kr. Tilbagebetalingstid: 15-20 år.

ligt at isolere i en sådan grad, at isolering alene kunne føre den moderniserede bygning ned i energiklasse 1. Derfor var det nødvendigt at tilføje solceller. Den ekstra isolering og installering af solcellerne har samlet ført til, at moderniseringen har kostet 1015% mere. Det skal hentes ind i løbet af de kommende år i form af besparelser på energibudgettet - ”og det kommer til at holde,” pointerer Nicola Raos med sikkerhed i stemmen. VE&M vil selvsagt følge op på dette i løbet af et års tid.

Udfordringer - Er der noget, der har overrasket dig i byggefasen? ”Den glasvæg, som er påmonteret ydervæggene, udluftes forneden og foroven. Om vinteren drejer det sig om at få så megen varme ind som muligt, mens der om sommeren kan opstå et problem med for megen varme. Under byggeprocessen indså vi, at vi overraskende nok måtte forøge afstanden mellem glasset og husmuren for ikke at overophede specielt førstesalen om sommeren. Derfor er der lavet ventilationshuller bag glasset, således at nogle motorer, der sidder på taget, kan trække varmen ud om sommeren. Omvendt kan man om vinteren, hvis der er nogle varme dage, åbne nogle spjæld og trække varmen ind i huset.” - Som projektleder har du kontakt til bygherre, arkitekt, ingeniør, entreprenør, leverandører og håndværkere. Har det været vanskeligt at finde folk, der har kunnet honorere de krav, som du har stillet?


Fotos: Sigrid Soelberg Vestergaard

– FOR RENOVERING

En bygning, der skal opfylde kravene til lavenergiklasse 1, bruger max. 50 kWh/m2/år.

”Håndværkerne har fået en række nye udfordringer. Fx da vi udgravede de gamle sokler og isolerede dem, hvor vi lagde 100 mm polystyren både på ydersiden og indersiden af soklerne. Det var nyt for dem. Og ligeledes i gulvene, hvor vi lagde 400 mm isolering under. Der stejlede håndværkerne,” fortæller Nikola med et smil.

- Vi kan se, at I har anvendt Rockwool. Har det været til debat at anvende andre isoleringsmaterialer? ”Ifølge brandmyndigheden kunne der ikke være tale om andet. Alle vægge står på hele gulve, som er fuldstændigt gennemgående. Dvs. at bygningen brandmæssigt er en

enhed. Dette er gjort, for at man sidenhen frit kan flytte vægge, men det har medført, at vi ikke har kunnet anvende alternative isoleringsmaterialer.” Bygherre: Århus kommune. Entreprenør: Nisgaard + Christoffersen. Arkitekt: Johansen & Rasmussen og Alectia A/S. vedvarende energi & miljø 2/1 0

13


FOKUS

R E N OVE R I N G

HYLDES

en energirenoveret bolig i Albertslund s Af Jakob Klint Eksisterende boliger kan renoveres til at blive CO2-neutrale, og erfaringerne fra en prøvebolig i Hyldespjældet skal bruges i forhold til de kommende renoveringer af boliger i Albertslund. Boligen stod færdig til FN’s Klimatopmøde i København december 2009. Allerede inden vi går ind i huset, bemærker vi, at sneen omkring husets fundament ikke er smeltet, til forskel fra de omkringliggende huse, hvor jorden og græsset titter frem tæt ved fundamentet i den skarpe vintersol. Der er ganske tydeligt, at huset har fået en tyk lyserød overfrakke på, som får det til at fremstå mere buttet og mere klar i farven end de omkringliggende boliger. Ved siden af hoveddøren står

14

vedvarende energi & miljø 2/1 0

en blank skinnende vindmølle, som yderligere fremhæver boligen.

Boligen Vi går inden for i den smalle entre, hvor Kirsten tager imod. For enden af entreen er der en trappe til overetagen, og til højre går man ind til køkkenalrummet. Vi tager skoene af og går ind til højre. Alt er pænt ordnet, nymalet og rent. Boligen, der er på 65 m2, opleves umiddelbart som en ganske almindelig bolig, men når man kigger ud af køkkenvinduet bemærker man, at vindueslysningen er usædvanlig dyb. Lyset falder ind gennem de dybe lysninger som i en kirke. Vinduesramme og karm er ikke synlige, så glasset udfylder hele lysningen i facaden, hvilket både mindsker energitabet og samtidig øger lysindfaldet. Mod øst er etableret et ekstra vindue og en større terrassedør i glas, så selvom lysnin-

gerne er blevet dybere, er boligen ikke blevet mindre lys, tvært-imod. Vi bevæger os op ad trappen til første sal, hvor stue og badeværelse ligger. Stuen er lys og har vinduer mod øst og vest, og i forbindelse med renoveringen er der lavet to ovenlysvinduer, som har gjort stuen endnu lysere og øget stuens rum-højde. I forbindelse med renoveringen er alle radiatorer blevet fjernet. Det har gjort boligen nemmere at møblere, den opleves større og samtidigt er der ikke længere kuldenedfald fra ydervæggene. Boligen opvarmes nu via ventilationsluften, som bliver indblæst i alle rum, udsugning sker i køkken og bad. Boligen opleves som lun, stille og lys.

Teknikken Huset er renoveret med præfabrikerede højisolerede væg- og tagelementer, der på kort tid er monteret


PJÆLDET på husets facader og tag. Målet var, at Kirsten kun skulle fraflytte boligen i en uge. I realiteten blev det en lidt længere periode, da ovenlyset på taget krævede lidt mere arbejde med genetablering af loftet end forventet. Dagslyset falder nemlig ned gennem et præfabrikeret solprisme på taget, der udover ovenlys indeholder solceller til boligens elforbrug og solfangere til varmt brugsvand og opvarmning. Samtidigt er der i prismet plads til en varmtvandsbeholder, en varmepumpe, der udnytter varmen i spildevandskloakken og ikke mindst et ventilationsanlæg med varmegenvinding, der sikrer en god komfort og et lavt energiforbrug. Dermed frigøres areal og skabsplads i boligen. For at blive helt CO2-neutralt er huset også blevet forsynet med en vindmølle.

Frakoblet fjernvarmen Hyldespjældet er et alment tæt-lav byggeri fra 1970, hvor der er en lang tradition for at arbejde med miljø og bæredygtighed, og det boligsociale arbejde har fokuseret på dette område. Povl Markussen, beboer-repræsentant i Hyldespjældet fortæller: ”Det har været afgørende for os, at huset producerer lige så meget energi, som beboeren og teknikken bruger til sammen, så det reelt er et CO2-neutalt hus. Det har også gjort det muligt at frakoble fjernvarmen, så huset kun er forbundet med et energisystem – el-nettet. Vi skal bruge erfaringerne fra huset, når vi skal til at renovere hele bebyggelsen.” Boligen er blevet koblet fra fjernvarmen, dette for at vise, at en bolig kan være helt selvforsynende med varme og el, hvilket må være målet på lang sigt.

Huset er Danmarks første præfabrikerede energirenovering, hvor der nås en CO2-neutral løsning, og samtidigt det første af 9 prøvehuse, der skal udvikle energirenoveringskoncepter for den omfattende bygningsrenovering, der pågår i Albertslund Kommune. Huset er udviklet og projekteret af: Rubow Arkitekter, Cenergia og Moe & Brødsgård. Udviklingen af prøvehusene er støttet af Energistyrelsens EUDP-midler, Landsbyggefonden og Albertslund Kommune. I samarbejdet indgår endvidere Rockwool, Danfoss, Velux, Niras, Teknologisk Institut og Kuben Management. Entreprenør på sagen var Enemærke & Petersen.

Jakob Klint, chefkonsulent Kuben Management A/S

s

Prøveboligen i Hyldespjældet er koblet fra fjernvarmesystemet, så det reelt er et CO2-neutralt hus.

vedvarende energi & miljø 2/1 0

15


FOKUS

R E N OVE R I N G

Energirenovering skal s Af Ib Johansen Nyt dansk forskningsprojekt om bæredygtig renovering vil sikre, at de æstetiske hensyn bliver integreret på lige linje med teknologiske under renoveringer af den danske boligmasse. ”Vi kan ikke bare energirenovere den danske boligmasse uden at tage hensyn til den fantastiske arkitektoniske kulturarv i Danmark,” siger Inge Vestergaard, initiativtager til det nye danske forskningsprojekt Sustainable Renovation 2010 på Arkitektskolen Århus. ”Æstetik og teknologi skal gå op i en højere enhed ved energirenovering. Alt for mange realiserede renoveringer af boligbyggerier har både været uden fremtidssikrede

energiambitioner og uden tilstrækkelig arkitektonisk kvalitet. Problemet er, at mens arkitekt og ingeniør ved nybyggeri fra starten kan indtænke en integreret isolering, skal man ved renovering give huset en overfrakke på, der dækker bygningens oprindelige æstetiske udtryk. Det er en svær opgave, men det er ekstremt vigtigt både at indtænke æstetik og teknologi, da vi har en fantastisk bygningskultur, som er meget vigtig at bevare for eftertiden,” fortæller Inge Vestergaard om baggrunden for forskningsprojektet. Med forskningsprojektet vil Arkitektskolen Århus udvikle en holdbar renoveringsmodel, som kan bruges som rettesnor for, hvordan renoveringsudfordringen tackles, så fokus sættes på både æstetik, teknik og bæredygtighed.

Inspireret af østrigske arkitekter ”Danmark er langt bagefter lande som eksempelvis Østrig. Her har man en lang tradition for at gøre energirenoveringer til et arkitektonisk tema,” fortæller Inge Vestergaard, der i forskningsprojektet samarbejder med og lader sig inspirere af en række østrigske arkitekter, blandt andet Heinz Ploderl og Walter Unterrainer. ”Vi synes, at det er vigtigt at renovering sker ud fra både det sociale, økonomiske og kulturelle aspekt i bæredygtighedsprincippet. I Østrig indtænker man i langt højere grad det arkitektoniske varemærke som en del af det daglige liv og velvære. Derfor er østrigske arkitekter på mange måder kilde til inspiration for Sustainable Renovation,” siger Inge Vestergaard.

Skoleeksempel

Arkitektskolen i Århus satte 4. marts 2010 spot på kombinationen af arkitektur, renovering og æstetik.

16

vedvarende energi & miljø 2/1 0

Forskningsprojektet blev den 4. marts skudt i gang med en konference på Arkitektskolen Århus om bæredygtig renovering, hvor repræsentanter fra den danske byggesektor var inviteret. Konferencen bød på præsentationer af igangværende danske projekter, men blev indledt af østrigske Heinz Ploderl fra PAUAT Architects med et eksempel på en renovering af en østrigsk skole ud fra både æstetiske og teknologiske hensyn. Skolen er et foregangseksempel, der viser, at man både kan opfylde passivhuskravene og fremvise bæredygtige resultater, hvad angår materialevalg. Ved renoveringen skrællede/strippede man de gamle bygningsdele af


være smuk helt ind til de bærende søjler. Derefter blev nye fabriksfremstillede elementer med vinduer, isolering, beklædning mv., hejst på plads. Flere af de danske projekter, der blev præsenteret på konferencen, fokuserede på det sociale aspekt i bæredygtighedsprincippet. Ved renoveringen af Ringgården afd.1 i Århus er der gjort meget ud af at involvere beboerne, der har beboet bygningerne i mange år. Møderne blevet holdt som opgangsmøder med arkitekten, frem for store forsamlingsmøder. Også i renoveringen af ”Varbergparken” i Haderslev, som C.F. Møller har stået for, har man fra starten haft som mål at skabe en høj grad af dialog med beboerne for på den måde at få dem til at tage ejerskab og føle et fælles ansvar.

Som repræsentant for LØB ser jeg forskningsprojektet som en interessant vinkel på renoverings-tankegangen. Energirenovering er vigtig i miljømæssigt øjemed, men vi har også et ansvar for den danske kultur, som er vigtigt at have for øje i renoveringen af den danske boligmasse. Teknisk set er det muligt at gennemføre de på konferencen fremviste projekteksempler på et hvilket som helst besluttet lavenergiklasse-niveau – så det er faktisk bare at gå i gang! Du kan læse mere om projektet og se præsentationerne fra konferencen på http://SuRe2010.aarch.dk Læs endvidere artikel side 32

Ib Johansen, LØB

Foto: Rie Øhlenschlæger

Interessant vinkel på energirenovering

Byfornyelse i Zürich kan også være at konvertere er hus fra ca 1900 til et spændende nutidigt bolighus i passivhusstandard og samtidig fastholde husets oprindelige kvaliteter. Månedlig udgift til opvarmning af en lejlighed ca 70 kr.

s vedvarende energi & miljø 2/1 0

17


s Hans Pedersen

ved at blive til noget. I statsskovene i Rift Valley har regeringen udstedt skøder på dele af skovene, hvilket er klart ulovligt. Derpå er der startet landbrug fx i Mau Forest i Rift Valley. Nu er disse landbrugere næsten ikke til at drive ud igen, fordi de jorder, de bliver tilbudt, er langt ringere end de tidligere skovparter.

Interview med Dorcas Otieno forkvinde for National Environmental Management Authority (Kenyas Nationale Naturråd) og Kenya Organization for Environmental Education, KOEE ”Afskovning er et alvorligt problem i hele Kenya. Værst står det til i den nordlige del af landet, der allerede lider meget af tørke. Gennem mange

Højlandet er nøglen til klimaet i Kenya

år har man blot fældet træer uden at genplante. Derfor er der her mangel på brændsel.” Det er et dystert budskab Dorcas Otieno bragte med til COP15-mødet. Hun er både forkvinde for Kenyas Nationale Naturråd og KOEE (Kenya Organization for Environmental Education), som OVE samarbejder med. Myndighederne har gennem mange år satset på træplantning til husholdning og produktion af trækul. Men på grund af tørken har de få træer, der er blevet plantet, haft vanskeligt

For de der ikke er hjemme i Kenyas geografi, skal det på bedste skolemestervis præciseres, at den centrale del af Kenya er højland og områderne mod nord og syd i Kenya er lavland. Det betyder, at ”nøglen” til tørke eller ikke tørke er tilstanden i højlandet. Og netop derfor er genplantning af skov i højlandet vitalt for både klima og landbrug i hele Kenya. Situationen forværres markant ved afskovning i højlandet, fordi erosionen øges. Tilmed er der samtidig et tab af biodiversitet. Det er lige efter bogen – geografibogen. Der er forskellige typer skove i de forskellige dele af landet. Mod vest findes Kakamega Forest, den sidste rest regnskov i Kenya. Også den er truet, fordi de lokale henter træ til brænde i regnskoven. Men ikke nok med det, der bliver tillige fjernet træer til bygningstømmer, træer til elmaster og ikke mindst eksporteres ædle træsorter til lande uden for Kenya.

18

Foto: Hans pedersen

I Kenya satser vi på, at det er skoleklasser, der genplanter skov, fortæller Dorcas Otieno, forkvinde for det nationale naturråd.

vedvarende energi & miljø 2/1 0

Gnuernes forsvinder ”Floder tørrer ud. Afskovningen af Mau Forest har ført til udtørring af Mara floden, hvilket har indflydelse på vildtbestanden i Masai Mara National Reserve, som er en berømt nationalpark – og turistområde,” beretter Dorca Otieno. ”De enorme flokke af gnuer kommer stadig, men da floden er udtørret, er det sandsynligvis kun et spørgsmål om tid før den og gnuerne forsvinder – og dermed også turisterne.” (Masai Mara reservatet er nabo til det verdenskendte Serengeti reservat, red.). Mara floden har hidtil også leveret elektricitet til Nairobi, men med nedgangen i vandføringen er det kun et spørgsmål om tid, før det ophører. Regnen, der falder i højlandet ved Kericho (lige øst for Kisumu), har betydning for vandforsyningen til storbyen Kisumu, for lavlandet ned mod Victoriasøen foruden selve Victoriasøen. Dermed har afskovningen i Kenya betydning for både Uganda og Tanzania, der begge støder op til Victoriasøen. Det er nødvendigt med en samlet indsats for at

For 20 år siden var 4% af Kenya dækket af skov. Nu er 1,7% af Kenya skov. Målet med det nationale projekt med genplantning af skov er, at 10% af landet bliver dækket af skov.


bekæmpe afskovningen. Det er der ikke stor opmærksomhed på. ”Men at kæmpe for at beskytte skovene betyder ikke, at vi skal holde igen med udvikling,” fortsætter Dorcas Otieno. ”Vi anbefaler agro-foresty, hvor lokalbefolkningen tilskyndes til både at dyrke kaffe og te og samtidig plante træer. Træerne kan yde skygge til de dyrkede afgrøder (som derfor skal være skyggetålende sorter). Derved beskytter lokalbefolkningen skoven og strategien fører til reel bæredygtighed.”

Skovlære Alle dele af befolkningen skal involveres i beskyttelsen af skovene. ”Det er vigtigt at indpode børnene positiv adfærd i forhold til miljøet herunder afskovning,” pointerer Dorcas. ”Børnene er fremtidens ledere af dette land. I den organisation vi i KOEE arbejder for (Foundation Environmental Education, FEE) lancerer vi et projekt, der hedder ”Skovlære.” Her underviser vi på alle niveauer i, hvordan man beskytter skoven, hvordan man bedst planter træer og passer dem. Samtidig arbejder vi for at få miljøundervisning ind alle steder i skoleskemaet. Ikke som selvstændig disciplin, men således at den indgår i alle emner og fag.” Hvert barn opfordres til at plante et træ og derefter passe det. ”Vi sørger for, at det enkelte træ får et nav-

neskilt med barnets navn samt træets videnskabelige navn,” siger Dorcas. ”På den måde mobiliserer vi et helt lokalsamfund, fordi forældre, brødre og søstre besøger dette træ.”

Parker Metoden anvendes ikke alene i landdistrikterne, men tillige også i byerne. Byområderne har i særlig grad brug for at få kulstof fra bilernes udstødning og industriens skorstene bundet i træer. Derudover er der brug for begrønning af byområderne. Det betyder, at der er samarbejde med myndighederne om beplantning af parker og skolegårde. ”Vi er i gang i tyve skoler. Vi har udvalgt skoler både fra byer og langt ude på landet. Og vi har fundet firmaer, der vil sponsorere træer til disse skoler. Det startede med Rotary Club i Nairobi, hvor jeg selv er medlem,” slutter en optimistisk s Dorcas Otieno.

I Danmark er der i november og december 2009 blevet plantet 80.000 træer af danske skolebørn. Det er et led i FNs træplantningsprojekt GENPLANT PLANETEN. I alt blev der verden over i 2009 plantet 7 milliarder træer for at mindske klimaforandringerne.

vedvarende energi & miljø 2/1 0

19


Sol over Gudhjem s Af Claus Christensen Inden længe får bornholmske husejere og erhvervsdrivende et godt tilbud: Installer et solcelleanlæg og få 25% rabat. OVE er med i projektet, der har til formål at undersøge, hvordan solceller kan integreres og udbredes i et afgrænset geografisk område. Solceller omsætter lys til elektricitet uden fremkomst af støj, røg eller andre miljøskadelige emissioner. Samtidig er prisen på solceller de seneste år faldet betragteligt; men da det stadig er forholdsvist dyrt at etablere et solcelleanlæg, er der ofte behov for et ekstra lille skub for at sikre udbredelsen af solceller som miljøvenlig energiform. Et sådant initiativ er nu søsat til glæde for bornholmske bygningsejere, der gennem projektet ”PV Island Bornholm” vil få mulighed for at få op mod 25% i rabat på omkostningerne til et solcelleanlæg.

OVE leverer information til bornholmerne OVE er med i projektet som ansvarlig for informations- og presseindsatsen. Den indsats handler både om at levere information til brugerne af solcelleanlæggene, men også om at oplyse lokalbefolkningen om mulighederne for at investere i den vedvarende energi. Samtidig skal pressen løbende serviceres med nyheder om projektet. OVE har erfaring fra et lignende projekt,

20

vedvarende energi & miljø 2/1 0

da man i forvejen varetager informationsindsatsen på Sol-energi Skive. Skibonitterne skal i løbet af de næste par år installere 1 MWp solceller på offentlige bygninger i byen. Samme omfang har solcelleprojektet på Bornholm. De kommende 2 – 3 år skal øen have etableret ca. 1 MWp solcellekapacitet. Denne mængde svarer til ca. 8.000 m² solceller og en årlig elproduktion på omkring 900.000 kWh – hvilket modsvarer det typiske elforbrug i 250 husstande.

EnergiMidt som projektleder Projektet gennemføres med det midtjyske energiselskab EnergiMidt som projektleder. EnergiMidt har arbejdet med solceller siden starten af 1990’erne og har i denne sammenhæng deltaget i en række nationale og internationale aktiviteter, der har haft til formål at fremme anvendelsen af solceller. ”De senere år har vi mærket en konstant stigende interesse for solceller, og vi forventer at PV Island Bornholm kan accelerere denne udvikling yderligere, således solceller på sigt bliver almindeligt udbredt ikke bare på Bornholm, men i Danmark som helhed,” udtaler Carl Stephansen fra EnergiMidt.

Stor lokal interesse i vedvarende energi I projektet deltager en række bornholmske aktører, blandt andet Østkraft og Energitjenesten Bornholm, samt en række andre danske virksomheder, der hver især besidder kompetencer på udvalgte områder i

tilknytning til anvendelse af solceller. At der er stor interesse for vedvarende energi på Danmarks solskinsø kan Mikkel Høst fra Energitjenesten Bornholm bekræfte: ”Jeg oplever dagligt, hvordan rigtig mange bornholmere er meget interesserede i selv at lave deres egen vedvarende energi og handle i forhold til klimadagsordenen. PV Island Bornholm giver faktisk nogle rigtig gode muligheder, der har været efterspurgt længe.” Det er tanken, at det er lokale installatører på Bornholm, der skal stå for installation og salg af solcelleanlæggene. For at sikre, at der etableres så mange anlæg som muligt, vil EnergiMidt foretage et samlet indkøb af materialer, da der derved kan opnås fordelagtige rabatter. Projektet er netop startet, og i de kommende måneder vil de nærmere forhold omkring gennemførelsen blive planlagt. I denne forbindelse vil blandt meget andet blive udarbejdet informationsmateriale omkring solceller generelt og omkring de konkrete muligheder, man som bygningsejer på Bornholm har for at modtage tilskud til et solcelleanlæg. I løbet af foråret vil der i lokale medier og på de deltagende virksomheders hjemmeside blive forklaret, hvorledes man skal forholde sig, hvis man ønsker at få installeret et solcelleanlæg med tilskud gennem projektet.

Claus Christensen er informationsmedarbejder i Energitjenesten. s


bliver til el og aktivitet

vedvarende energi & miljø 2/1 0

21


KÆMPE INTERESSE FOR

s Af Anne-Mette Skovgaard Hald Danskerne er ikke ramt af klimakvalme. Tværtimod vil de meget gerne vide mere om energibesparelser og vedvarende energi. Det er i hvert fald det indtryk, som Energitjenestens medarbejdere har fået ved at deltage på henholdsvis Energimessen på Bornholm og ”Klimatopmøde for Boligejere” i Byggecentrum Ballerup. ”Det var en kæmpe succes!” Sådan lyder det fra energivejleder Johan Lorentzen fra Energitjenesten Bornholm, når man spørger til den energimesse, der blev holdt i Østermariehallen d. 6-7. marts 2010. Sammen med kollegaen Mikkel Høst havde Johan arrangeret energimessen, og de var derfor begge spændte på, hvor mange besøgende, messen ville

22

vedvarende energi & miljø 2/1 0

trække – nu hvor klimatopmødet er overstået og finanskrisen er over os. Men som Mikkel Høst understreger: ”Det var en succes. Der var 1900 besøgende, hvilket var mere, end vi havde håbet på, og vi havde travlt under hele messen. Derudover fik vi en masse omtale i pressen, så vi gentager nok messen i 2011!”

En bornholmsk børs for energierfaringer En af de artikler, der efterfølgende blev trykt i lokalpressen på Bornholm, havde også de store ord fremme om energimessen. I artiklen ”Energi for fattigrøve og alle andre” i Bornholms Tidende bliver messen fremstillet som en hel børs, hvor man ikke bare spørger Energitjenesten og producenterne til råds, men hvor de besøgende også spørger hinanden, udveksler erfaringer, og snakker priser. Og Mikkel Høst bekræfter den fremstilling: ”Det

endte med at blive ét stort erfamøde, og det var en god sidegevinst.” I det hele taget er Mikkel Høst positivt overrasket over både interessen for energiløsninger og den viden, de besøgende på forhånd havde, når de henvendte sig til Energitjenesten og producenterne. ”Både vi og de andre udstillere oplevede, at folk stillede meget specifikke spørgsmål og helt tydeligt havde sat sig ind i emnerne på forhånd. Der var selvfølgelig mange spørgsmål til den aktuelle skrotningsordning for oliefyr, men også mange spørgsmål omkring isolering og en stor interesse for selv at lave vedvarende energi. Det sidste skyldes nok især det kommende solcelleprojekt på Bornholm, som mange allerede havde hørt om,” fortæller Mikkel, der som nævnt regner med at gentage den succesfulde energimesse til næste år.


Fotos: Nicky Persson

E N E RG I M ESSE R

Kø ved Energitjenesten i Byggecentrum Også Energitjenesten København havde succes med at deltage i en energimesse i weekenden 6-7. marts. Morten Kjærgaard og Christian Rahbek var til messen ”Klimatopmøde for Boligejere” i Byggecentrum i Ballerup, hvor de oplevede, at folk i perioder stod i kø ved Energitjenestens stand for at få gode råd og vejledning om energibesparelser. ”Vi var to personer til at bemande standen, men interessen for energibesparelser i boligen var så stor, at vi sagtens kunne have været fire på standen og stadig have haft travlt,” fortæller Christian Rahbek og fortsætter: ”Vi snakkede med personer, der havde ventet 45 minutter på at komme til ved vores stand. Folk har virkelig fået øjnene op for energirenovering. Det var de andre udstillere, vi snakkede med, enige i.” Energitjenesten København var

ikke kun repræsenteret med en stand på messen. Janus Hendrichsen, der er leder af Energitjenesten København, holdt et oplæg på messen om energibesparelser i boligen, og fyldte en hel sal med tilhørere. Mange af disse fortsatte efter oplægget til Energitjenestens stand, hvor de ifølge Christian Rahbek især stillede mange spørgsmål om lavenergihuse. Ligesom på Bornholm gik de besøgende dog også efter viden og gode råd om isolering, og derudover blev der spurgt om både vinduer, solvarme, jordvarme og renoveringsråd generelt. Enkelte overvejede endda at rive det gamle hus ned for at bygge helt nyt og tænke energiløsningerne ind fra starten.

Energitjenesten giver fast vejledning i Ballerup I alt 5300 mennesker besøgte messen i Byggecentrum i Ballerup i starten af marts. Den sidste søndag

i hver måned holder Ballerupafdelingen desuden ”ByggeRåd”, som er en rådgiver-café, hvor alle interesserede kan booke en tid til at få rådgivning og hjælp til at komme i gang eller videre med deres byggeprojekt. Energitjenesten København stiller, sammen med Energitjenesten Sjælland, energivejledere til rådighed til hver måneds ”ByggeRåd”, så de interesserede også her kan få specifik vejledning om energirenovering af boligen. Og at dømme ud fra travlheden på energimessen i starten af marts, kommer Energitjeneste-folkene ikke til at kede sig. Boligejerne har i den grad fokus på energibesparelser og vedvarende energi, på trods af finanskrise og på trods af al snak om klimakvalme.

Anne-Mette Skovgaard Hald er informationsmedarbejder i Energitjenesten.

s

vedvarende energi & miljø 2/1 0

23


KORTNYT

EnergiIejr på Samsø

1.-7. august 2010 I år tager OVE en gammel tradition op med at arrangere energilejr, hvor man kan mødes, diskutere bæredygtige fremtider, prøve selv at lave små apparater, der udnytter den vedvarende energi, se vedvarende energi i praksis, og også holde ferie. Denne gang bliver energilejren 1.-7. august på Samsø, hvor Samsø Energiakademi stiller sine lokaler til rådighed, og hvor der er mulighed for at se de mange anlæg, der gør Samsø til Danmarks mest berømte energiø. Og så er Energiakademiet lige ved siden af en af Samsøs mange, gode badestrande.

Foreløbigt program: Søndag d. 1. august: Ankomst, etablering af telte, fælles aftensmad. Mandag d. 2. august: Formiddag: Rundtur på Energiakademiet: OVE´s vision for en omstilling af Danmark til vedvarende energi på 20 år. Eftermiddag: Omstilling af Samsø til VE på 10 år, en succeshistorie. Cykeltur til vedvarende energi i og omkring Ballen: halmvarme, vindmøller o.a. Tirsdag d. 3. august: Formiddag: Omstilling til vedvarende energi, er politikerne med? Diskussion med inviterede politikere. Eftermiddag: Byg selv VE, prøv at bygge fungerende modeller til vindkraft, solvarme til udstillings- og demonstrationsbrug m.m. Onsdag d. 4. august: Formiddag: VE-byer, hvordan omstiller vi større byer til VE på 20 år, eksempel på by med ambitioner (fx. Århus, Frederikshavn eller Skive). Eftermiddag: Cykeltur til Nordby sol-og trævarme, samt en række af Samsøs seværdigheder. Torsdag d. 5. august: Formiddag: Formuler din egen energivision, hvordan kan dit lokalområde/egn omlægges til VE indtil 2030? Eftermiddag: Fortsatte visioner / selvbyg VE / fri eftermiddag.

24

vedvarende energi & miljø 2/1 0

Fredag d. 6. august: En global omstilling til vedvarende energi - Kina og USA - visioner og håb med vedvarende løsninger for verdens fattige. Fest om aftenen. Lørdag d. 7 august: Fælles morgenmad, afrejse. Indkvartering, vælg mellem: - eget telt/campingvogn ved Energiakademiet. - eget telt/campingvogn i Strandskovens Camping, 2 km fra Energiakademiet. - campinghytte i Strandskovens Camping, 2 km fra Energiakademiet.

Priser: - eget telt/campingvogn ved Energiakademiet: 1500 kr. - i eget telt/campingvogn i Strandskovens Camping: 1632 kr excl. eltilslutning. - i delt campinghytte i Strandskovens Camping: 2050 kr. Børn 3-12 år halv pris, dog 1450 kr i campinghytte i egen seng. Børn under 3 år gratis. Priserne er incl. fuld forplejning, men er excl. cykler, cykelleje er 350 kr for hele ugen. Tilmelding til boesen@ove.org


CEPOS smurt med amerikansk olie Den amerikanske olieog kullobby (IER) har betalt rapport, som tænketanken CEPOS udgiver. Rapporten karakteriserer det danske vindmølleprojekt som en kæmpe underskudsforretning. Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) stiller sig gerne gratis til rådighed for både CEPOS og IER med rådgivning om, hvordan Danmark kan blive uafhængig af fossile brændstoffer. ■

”EU har (også) en beslutning om, at atomkraft ikke er at betragte som vedvarende energi.” Klimakommissær Connie Hedegaard i Nyhedsbladet Dansk Energi, februar 2010.

»Jo lavere energiforbrug og jo mere vedvarende energi, jo stærkere står vi rustet over for fremtidens udbydere af olie og gas i det globale energikapløb.« Klima- og energiminister Lykke Friis, 27. februar 2010 i Information.

Merkur og OVE Klimakonto – dit bidrag til kampen mod klimaudfordringen Vi bliver alle ramt af klimaforandringerne. En højere global gennemsnitstemperatur vil føre til højere vandstand, flere oversvømmelser og mere ekstremt og uforudsigeligt vejr. Vedvarende energi er et effektivt middel til at bekæmpe klimaforandringer. Når du opretter en

klimakonto yder Merkur hvert år et bidrag til OVE’s arbejde for at standse brugen af kul, olie og gas til

fordel for vedvarende energi. En Klimakonto svarer til en helt almindelig opsparing. Merkur yder hvert år 1,5% af dit indestående til OVE til nye aktiviteter. Mens pengene står på kontoen, arbejder de udelukkende for bæredygtige projekter og initiativer på energi- og miljøområdet. Klimakontoen støtter dels OVE’s arbejde for at påvirke energipolitikken i Danmark og EU, dels OVE’s arbejde for en mere bæredygtig verden, hvor konkrete energi- og miljøprojekter hjælper fattige mennesker i u-landene med at komme ud af deres fattigdom med bæredygtige midler. ■

vedvarende energi & miljø 2/1 0

25


KORTNYT

Landsforeningen Økologisk Byggeri Årsmøde

Foto: Claus Christensen

Ny sekretariatsleder hos Energitjenesten

Fest og samvær Orkestret Virelai Middelaldermusik og historiske danse.

24.-25. april 2010

Inspiration Transition Towns Initiativ på Sydfyn v. Mira Illeris – Syltemae Å. Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling Civilsamfundets Klimaforum fortsætter arbejdet i ny forening.

Debat ◗ Hvor skal LØBs GPS stilles til? ◗ Hvad er økologisk byggeri? ◗ Hvad vil vi gerne kommunikere? Kom og vær med til at forme LØBs fremtid!

26

vedvarende energi & miljø 2/1 0

Generalforsamling Lørdag d. 24. kl. 16-18 ◗ Valg af dirigent og referent. ◗ Godkendelse af formandens beretning. ◗ Godkendelse af det reviderede regnskab. ◗ Kassereren fremlægger bestyrelsens budget.

Martin Bro er startet som sekretariatsleder hos energitjenesten den 15. marts 2010, hvor han skal videreføre energitjenestens udvikling mod en mere projektorienteret organisation. Martin kommer fra den rådgivende ingeniørbranche, hvor han gennem en årrække har beskæftiget sig med projektledelse samt personale- og strategiledelse. Gennem hele sit karriereforløb har projektarbejdet vejet tungt for Martin. Og lige op til sin tiltrædelse hos Energitjenesten har han arbejdet med et projekt vedrørende energibesparelser på en folkeskole i Roskilde. Martin har en baggrund som bygningsingeniør fra 1993 og inden en uddannelse som murer. ■

◗ Fastsættelse af kontingent for det kommende kalenderår. ◗ Bestyrelsens forslag til handlingsplan. ◗ Behandling af og afstemning om indkomne beslutningsforslag. ◗ Valg af bestyrelse. ◗ Eventuelt. Beslutningsforslag skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Praktisk Sted: Brenderup Højskole Pris: Medlemmer kr. 400,Ikke-medlemmer kr. 675,Det fulde program kan ses på www.lob.dk


Vor mand i Kibera Mr. Omundo sidder hver dag på sin plads i skyggen og holder øje med, at ingen fra det omkringliggende community bruger skolens toiletter. Mashimoni Community skole har ca. 800 elever til de 11 pitlatriner. "Hvis alle bruger vore toiletter, så bliver pitten hurtigt fyldt op, og vi skal have en tankvogn herud to gange om måneden for at tømme pitten. Det er udgifter for skolen hver gang.”

Gødning er guld Penge er der hårdt brug for, da skolen er en community skole og der-

Foto: Erik Junge Madsen

OVE planlægger bedre sanitet i Kenya for pengene fra Børnenes julekalender.

for har et meget begrænset budget. ”Børnene kommer fra familierne, der bor heromkring, og med en samlet månedsløn på ca. 9.000 Ksch om måneden per husstand (ca. 630,00 kr.) er det begrænset, hvad vi kan bede forældrene om at bidrage til," siger skolens principal Mr. Mate. "Men,” fortsætter han, "når vi får bygget en Bio-dome i stedet for de gamle toiletter, kan vi tjene penge på at lade folk fra com-

munity bruge toiletterne og vaskefaciliteterne. Yderligere vil vi spare på udgifter til brænde til madlavning i vort feedingprogram for børnene i Primary school, da Bio-domen vil danne gas, som vi kan bruge til madlavningen." Mr. Mate afslutter bramfrit, "Can you imagine, when OVE constructs the Bio-dome, we turn shit into gold."

Erik Junge Madsen

Fra vor egen verden

Fuglehus af genanvendte reklameskilte www.bomdesign.nl Kilde: Rebecca Proctor: 1000 new eco designs and where to find them.

SEK sender stafetten videre til OVE På Landsmødet den 10. april afgøres fusionen mellem SEK og OVE. SEK´s landskoordinator, Sigrid Soelberg Vestergaard, fortsætter som ansat i OVE. Du er fortsat meget velkommen til at henvende dig til hende med ideer til aktiviteter. Henvendelse: soelberg@ove.org ■

vedvarende energi & miljø 2/1 0

27


KORTNYT

Peter Djurtoft død

En meget enkelt lampeskærm Konstrueret af bæredygtigt fyrretræ med minimalt spild og limet med ugiftige naturlige olier. Let at forsende. Kan samles hjemme. www.davidtrubridge.com Kilde: Rebecca Proctor: 1000 new eco designs and where to find them.

Som daglig leder af Vestsjællands Miljø- og Energikontor kom der med Peters store idealisme, iværksættertrang og ukuelige optimisme, gang i beskæftigelsesprojekter som Miljøpionererne, udviklingen af Grøn By Slagelse og startet en masse vindmølleprojekter. Dette engagement førte Peter videre til en række bestyrelses- og udvalgsposter. Gradvist blev Peter mere og mere engageret i Andelskassen JAK, hvilket siden førte til en fuldtidsansættelse, hvor Peter kunne gøre brug af alle sine intellektuelle evner til at finde løsninger, formulere, lytte, bevare det store overblik – kort sagt som kreativ blæk-

Kurve og bakker af genanvendte glaspaneler www.r-s-v-p.it Kilde: Rebecca Proctor: 1000 new eco designs and where to find them.

28

sprutte som hele tiden gik foran med humor og mod på tilværelsen, trods store helbredsmæssige udfordringer. Onsdag den 10. februar 2010 sagde Peters hjerte stop.

”Tvivl aldrig på at en lille gruppe af tænksomme og engagerede borgere kan ændre verden. Ja, det er faktisk de eneste, der kan.”

John Wismann, Andelskassen JAK, Løvegade 63, Slagelse.

Margaret Mead, antropolog 1901-1978.

vedvarende energi & miljø 2/1 0


Åbent brev til Folketingets partier Benzinen skulle i dag koste ca. 36 kr. pr. liter, hvis bilister siden 1980 havde fået af grovfilen på samme måde som bus- og togpassagerer. Rådet for Bæredygtig Trafik opfordrer folketingets partier til at halvere taksterne i den kollektive trafik og udvide servicen massivt. Et flertal i Folketinget jagter de kollektive trafikanter med tårnhøje takster og lavt serviceniveau, mens

man forkæler biltrafikken med afgiftsstop på benzinen og bruger milliarder på udbygning af motorvejssystemet, der i forvejen er et af verdens mest udbyggede. Den politik er den sikre vej til mere biltrafik, større energiforbrug og ringere miljø. Det er buldrende tom snak, når man samtidig taler varmt om miljø og satsning på den langt mere miljøvenlige kollektive transport. De

tiltag, der er vedtaget for den kollektive trafik, er stort set kun noget der i løbet af en længere årrække vil kunne genoprette et nogenlunde kvalitetsniveau på baneområdet. Benzinen er nu ca. 25 kr. for billig pr. liter sammenlignet med den kollektive trafik siden 1980.

Ivan Lund Pedersen Rådet for Bæredygtig Trafik. www.baeredygtigtrafik.dk ■

Nøgletal for prisfastsættelsen for benzin og takster i den kollektive trafik fra 1980 til 2010:

Benzinpris pr. liter

20 kr. for et gult 3 zoners klippekort med 9 klip i Hovedstadsområdet.

1. halvår 1980

Februar 2010

Ca. 4,57 kr. (Gennemsnit for 1. halvår 1980)

Ca. 10,74 kr. den 12. februar 2010. (Regeringen har i 2002 indført afgiftsstop for benzin).

Pris pr. gult klip

17,50 kr. Prisstigning på 688% siden 1980.

2,22 kr.

Benzinpris februar 2010 nu, dersom Folketinget havde justeret benzinafgiften således at benzinprisen havde samme prisstigning fra 1980 til 2010 som et gult klip. 36.00 kr.

Climate World Cup DanWatch lancerer i samarbejde med Roskilde Festival Climate World Cup - en turnering, hvor Carlsberg, Mærsk, Statoil, IKEA og 12 andre virksomheder fra det nordiske erhvervslivs superliga dyster om, hvem der er bedst til at overholde deres klimaløfter. Med helt almindelige mennesker i rollen som dommere. Alle der er med til at bedømme virksomhedernes klimaindsats kan score billetter til Roskilde Festival! www.climateworldcup.dk ■

vedvarende energi & miljø 2/1 0

29


Fra olie til fjernvarme i fjeldet

Skiferie med CO2 s Af Jens Øster-Mortensen Forbruget af varme og ikke mindst varmt vand ligger i top, når skiferien holdes i minus 25 grader i de norske fjelde. Men i Norges største skiområde Trysil er olien nu erstattet af flisopvarmning fra de store skove. Temperaturen sniger sig helt ned på minus 25 grader, vinden piber og det begyndende tusmørke får skigæsterne i Trysil til at søge ind i lej-

Danske Ane Hansen fra Ebeltoft er skilærer i Trysil og nyder godt af den CO2 neutrale varme.

ligheder og hytter for at nyde varmen efter en hektisk dag på fjeldet. Et raskt varmt bad for 7-8 skiløbere kan hurtigt få forbruget af vand til at stige, og tidligere betød

30

vedvarende energi & miljø 2/1 0

det et kæmpe forbrug af olie bare til opvarmning af varmt vand til hytter og lejligheder.

Fra olie til fjernvarme Men for et års tid siden sadlede Trysil Apartments, som er Trysils store udlejer af hytter og lejligheder, om og satte sig til skrivebordet sammen med ledelsen hos byens flis- og barkfyrede fjernvarmeværk. I forvejen leverede værket varmt vand til store dele af Trysil by, og da man også oppe i de norske fjelde ønsker at fremstå som grønne, var valget ikke så svært. De olieslugende fyr blev skrottet, og i stedet er en stor del hytter og lejligheder nu sluttet til Trysil fjernvarme A/S. ”Fjernvarmen fremstilles ved brug af biobrændsel og det brændsel, vi bruger på varmeværket, er hentet i de omkringliggende skove. Hovedbestanddelen er bark og flis fra det lokale savværk, og mens I bruger jeres halm i Danmark, er vores ressource selvfølgelig den skov, som dækker store dele af Norge,” fortæller Erik Lund fra Trysil varmeværk.

Lejlighederne på toppen af fjeldet som her Snøvit lejlighederne modtager varme fra varmeværket.

Trysil fjernvarme er ejet af det regionale kraftselskab Eidsiva Energi med 65% og Trysil Kommune med de resterende 35%. På den måde har beboerne i området et tilhørsforhold til deres eget varmeværk, ligesom brændsel kommer ind fra både private skovejere og de kommunale skovområder, men også husholdningsaffald forbrændes på stedet. Den mest økonomiske vej til Trysil, er i øvrigt at tage med Stena Lines færge fra Oslo og så snuppe den offentlige bus, som kører direkte fra Oslo til Trysil i et rap. Glem alt om at flyve og husk pigdæk hvis man selv kører turen.


neutral samvittighed 40 år på bagen Erik Lund fortæller, at der leveres varme til nogle af de største turistaktører og de store højdeforskelle er noget af en udfordring, når varmerørene så at sige skal gå til fjelds for at forsyne lejlighederne oppe i terrænet med varme. Varmeværket i Trysil er efter dansk målestok en årsunge, men er alligevel Norges ældste fjernvarmeanlæg, som er baseret på fornybare ressourcer. Værket blev opført i 1970, men først i 1980 kom der styr på leverancerne fra skovejerne i området. Leverancen af det CO2 neutrale brændsel er med til at gøre rejselivet lidt grønnere for de mange danskere, som hvert år besøger skiområdet i Trysil, som er Norges største og ældste. ”Andelen af det fornybare brændsel ligger på 99,8%, og altså forbruges der 0,2% olie, og det er planen, at andre områder også skal kobles på vores varmeanlæg de kommende år,” fortæller Erik Lund. Han syntes, at det er vigtigt at fortælle, at det er aktørerne i fjeldet, som har ønsket et samarbejde, og at

ingen er blevet påtvunget at skulle være med. Økonomisk garanterer varmeværket en pris som altid ligger under prisen på el og olie. ”Miljøværn er jo en nødvendighed, men bliver endnu morsommere, når der er en økonomisk gevinst for aktørerne,” slutter Erik Lund sin lille energisnak.

Flis og bark sørger sammen med husholdningsaffald for at skituristerne kan holde varmen.

Radisson med på vognen Trysil Varmeværk leverede sidste år 35 GWh (35.000.000 kWh) til 150 kunder i området og en af de kunder er Trysils nyeste bygningskompleks, Radisson Blu Resort. Her er energiforbruget kæmpestort, og det var da også grunden til, at hotellet som en naturlighed ved opførelsen i 2008, blev tilsluttet det træfyrede fjernvarmeværk. ”Jeg synes jo, vi prøver at give vores hotel et grønt look, og over det hele har vi tiltag, som sparer energi, og for eksempel opvarmes vores 1600 m2, store svømmebassin og spabad med varmegenindvinding,” fortæller Jesper Francl, som har været direktør for Radisson hotellet siden åbningen i december 2008.

Han fortæller også, at der lige nu arbejdes på at få hotellet godkendt med det nordiske svanemærke, og her er det alt fra badeværelser og belysning til hotellets restaurant, som er med til, at hotellet får det attraktive mærke i løbet af 2010. Så alt i alt kan de danske skiløbere glæde sig over de energivenlige tiltag, uanset om man vil bo i hytter, lejligheder eller få det hele serveret på områdets nyeste hotel.

Jens Øster-Mortensen er journalist. s

Læs mere: www.trysil.com www.trysilresort.com og www.radissonblu.com/resort-trysil Fotos: Jens Øster-Mortensen

vedvarende energi & miljø 2/1 0

31


s Af Morten Skriver Mennesket var en del af det økologiske fællesskab i de første mange tusind år af vores historie. Hver enkelt kultur udgjorde en integreret æstetisk helhed, præcis som vi kender det fra regnskoven eller koralrevet. Men så, for omtrent 300 år siden, begyndte mennesket at bevæge sig i den stik modsatte retning. Den tiltagende grimhed i verden er ikke noget, vi i almindelighed taler om eller tager stilling til. Vi har vænnet os til en konstant æstetisk forarmning af vores omgivelser. Det synes at være noget som bare sker uafvendeligt. Mange opfatter desuden bedømmelsen af, hvad der er smukt eller grimt som et spørgsmål om smag og behag, og derfor en helt personlig sag. Men grimheden er et faktum. Den viser sig overalt omkring os, som det industrielle landbrugslandskabs biologiske ørkner, som trøstesløst byggeri, der breder sig langs uophørligt ekspanderende trafikanlæg, som en stadigt mere kommercialiseret kultur, som vold og rodløshed. Som døende koralrev og fældede regnskove. Som ensomhed, angst og tab af mening.

32

vedvarende energi & miljø 2/1 0

Grimheden er ikke til at tage fejl af, og det er tilsyneladende de samme kræfter, der ødelægger både naturen omkring os og menneskets eget samfund. Da medierne omkring 1970 for alvor begyndte at skrive om de tiltagende globale miljøproblemer, var der mange som følte en vis lettelse, for det gav umiddelbar og intuitiv mening, at det, som var grimt, også var sygt. At grimheden så at sige afslørede en betydningsfuld sandhed om verden. I den forstand var miljøbevægelsen fra begyndelsen et æstetisk projekt. Den dybde-økologiske idé, som blev formuleret af filosoffen Arne Næss i de første år af 1970’erne, havde som hovedtese, at mennesket ville få et smukkere og rigere liv, hvis vi gjorde naturens velfærd til det centrale orienteringspunkt i vores måde at leve og producere på.

Hvis menneskelig lidelse kan gøres op i tal, så har forholdene på jorden aldrig været værre end i dette øjeblik. Mindst to milliarder lever i den yderste armod, præget af sult, vold og sygdom. Det er dobbelt så mange mennesker som udgjorde hele verdens befolkning år 1800.

Rigdom og armod Grimheden har mange årsager. Ved at fokusere ensidigt på det som lader sig måle, veje og effektivisere har den rationelle materialisme systematisk trængt skønhed, poesi og nuancerigdom ud af verden. Denne logiske sammenhæng blev synlig for enhver, da industrisamfundet brød igennem i England i løbet af 1800 tallet. Til at begynde med manglede der ikke stemmer, som udtrykte deres chok over, det de så. For eksempel betegnede den engelske digter William Wordsworth (1770 - 1850) den industrielle revolution som et frygtindgydende voldeligt og livsødelæggende overgreb mod både naturen og mennesket. Men de som forsøgte at skabe opmærksomhed om de negative konsekvenser af den industrielle udvikling blev hængt ud som modstandere af fremskridtet. Henrik Ibsen beskriver hvordan i sit skuespil “En Folkefjende” fra 1882. Efterhånden lærte vi at leve med naturødelæggelserne og den æstetiske forarmning som nødvendige omkostninger, for at alle skulle få det bedre. Men i dag hvor den teknologiske civilisation har bredt sig til hele verden, kan vi se hvordan den ekstreme forurening og de umenneskelige livs- og arbejdsvilkår, der karakteriserede den tidlige industria-


OG UDYRET lisme i Europa, nu er blevet normen over alt i udviklingslandene, ikke mindst i de to gigantnationer Indien og Kina. Hvis menneskelig lidelse kan gøres op i tal, så har forholdene på jorden aldrig været værre end i dette øjeblik. Mindst to milliarder lever i den yderste armod, præget af sult, vold og sygdom. Det er dobbelt så mange mennesker som udgjorde hele verdens befolkning år 1800. Den økonomiske vækst har ført til en grotesk forøgelse af afstanden mellem rige og fattige. 2% af jordens befolkning ejer over halvdelen af alle værdier i verden, medens den fattigste halvdel af menneskeheden ikke engang råder over 1%. Dertil kommer selvfølgeligt den accelererende og fatale udplyndring og ødelæggelse af selve det naturskabte grundlag for livet på jorden.

Nyt syn på verden Vi lever med grimheden, fordi vi ikke ser den. Det er en slags irrelevant mellemregning, som vi passerer forbi, når vi bevæger os mellem de adskilte punkter som menneskets liv i dag er sammensat af. En stadig større del af døgnet er vi desuden isoleret fra den konkrete omverden af elektroniske medier og kommunikationsmidler. Vi ser ikke grimheden, fordi vi har mistet for-

nemmelsen for verdens fundamentale sammenhænge. Selv blandt dem der anerkender truslen fra de menneskeskabte miljøødelæggelser, er der et flertal som opfatter disse problemer som uheldige bivirkninger ved en i øvrigt attraktiv livsstil. Men grimheden er et resultat af den desorientering og rastløshed, som er kernen i det moderne menneskes liv. Vi ødelægger alt omkring os, fordi vi ikke kender anden mening end det materielle forbrug og ikke har andet mål end den konstante økonomiske vækst. Derfor er det ikke nye teknologiske løsninger, som skal frelse os fra undergangen, men derimod en ny måde at se verden på.

Mangfoldighed På den ene side udjævnes alle forskelle i universet med tiden til en stadig mere ensartet, ubevægelig, død og grå tåge. Fysikerne betegner dette fænomen som entropi. Jo

Den økonomiske vækst har ført til en grotesk forøgelse af afstanden mellem rige og fattige. 2% af jordens befolkning ejer over halvdelen af alle værdier i verden, medens den fattigste halvdel af menneskeheden ikke engang råder over 1%.

mere energi vi forbruger jo større bliver entropien eller tabet af forskellighed og kvalitet. På den anden side er der livets uforklarlige mirakel som i en vis forstand er en fuldkommen modentropisk bevægelse. Ved at fastholde og recirkulere solens energi er de biologiske organismer i stand til at skabe form og forskel og udbygge stadigt mere komplekse selvorganiserende og selvopretholdende levende systemer. Ser vi på de ældste og højest udviklede af disse systemer, er det iøjnefaldende at deres stabilitet og styrke er forbundet med en ufattelig rigdom af forskelligartede livsformer. For eksempel er havenes koralrev opbygget af primitive polypdyr, der ved at skabe levesteder for et utal af andre dyre- og plantearter metodisk har udvidet grundlaget for sit eget liv. På den måde er det lykkes korallerne at danne uendelig smukke biologiske verdner i nogle af de mest næringsfattige områder af jorden. Den spontane altruisme synes at være livets overordnede organiserende princip fra planetens organiske helhed af ild, luft, jord og vand til blomsterengens mangfoldighed. Morten Skriver er billedkunstner, har skrevet bogen ”Skønhedens befrielse”, s Tiderne Skifter 2008.

vedvarende energi & miljø 2/1 0

33


Tudefjæs Martin Lidegaard, formand den grønne tænketank Concito, mener, at den aktive klimapolitik er kollapset. I dag bliver alle større grønne udspil dræbt i fødslen. Han ser også frem til de første større udmeldinger fra klimaminister Lykke Friis (V), som har været stort set tavs i sine første 100 dage som minister. »Vi bliver nødt til at indstille os på, at den helt nødvendige klimaindsats, der skal leveres de kommende 5-10 år, skal ske på nationalt og regionalt plan. Det er langtfra den bedste og billigste løsning for klimaomstillingen. Men det er den eneste måde at komme videre på.« ”Man tror, at det koster en farlig masse penge at gennemføre de nødvendige forandringer, og mange tror lige nu ikke på, at man kan skaffe vælgere på den sag. Der er populært sagt gået politisk tudefjæs i klimapolitikken«. ■ Kilde: Politiken 20. marts 2010.

34

vedvarende energi & miljø 2/1 0


GRØN FLEKSIBEL PRIS og GRØN FAST PRIS via www.nrgielsalg.dk

Hvis du vælger at tegne en kontrakt på GRØN FLEKSIBEL PRIS og GRØN FAST PRIS via www.nrgielsalg.dk, investerer vi samtidigt som minimum 1 øre for hver kWh du forbruger via kontrakten i nyudbygning af grønne vedvarende energikilder som eksempelvis solceller og vindmøller.


Rusland

Den grønne bil

porten er energipolitikkens største problembarn. Hvis vi ikke forandrer vores bilpark, knækker vi næppe bilernes CO2-kurve. Det er en af grundene til, at et bredt politisk flertal med det seneste trafikforlig har besluttet, at den danske bilbeskatning skal indrettes grønt. Politikerne vil gøre bilparken grøn ved at halvere registreringsafgiften og finansiere afgiftsnedsættelsen med kørselsafgifter. Dansk Energi ser afgiftsfritagelsen for elbiler frem til 2015 som et af de første, positive skridt. Men vi vil gerne være med til at arbejde for, at bilparken bliver grønnere på lang sigt, så vi ikke taber de miljøvenlige biler efter 2015, og så vi kan nå vores klimamål for transportsek■ toren.

Dansk Energi har udviklet en langsigtet, grøn skattemodel. Vejtrans-

Kilde: Dansk Energi 22. marts 2010, her fra NRGi´s presseklip.

Rusland har ”ekstremt ambitiøse planer” om at kapre 25% af det globale marked for at bygge og drive atomkraftværker. Det fastslog premierminister Vladimir Putin, da han 19. marts åbnede en ny reaktor i Volgodansk, hvor han mødtes med repræsentanter for landets a-kraftindustri. Gennem statsforetagendet Rosatom sidder Rusland på 16 pct. af verdensmarkedet, og ifølge Moscow Times vil hovedparten af eksporten fortsat gå til lande som Indien, Vietnam, Kina og Tyrkiet. Kina og Indien er to af verdens største markeder for a-kraft, og Rusland er selv midt i en større ud■ videlse af sin a-kraftsektor. Kilde: Berlingske Tidende 20. marts 2010.

økologisk byggeri masseovne komposttoiletter øko-huse produktion

Sig’ ja til en mindre varmeregning

konsulentbistand arkitektarbejde workshops www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70

www.fornyetenergi.dk · øbrovej 9 · 4295 stenlille · Tlf: 57 80 45 22

Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

IMPORT OG SALG AF TRÆ

Specialer: Robinie/Akacie, Egetræ, Douglasgran, Lærketræ, Linolieprodukter, Vinduer med linoliemaling, Trægulve.

Solcellepakker fra 1,2 kWp til kr. 42.000 w w w. s o l c e l l e c a r p o r t . d k

DET G RØN N E H US

ØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED Træhusbyggeri Tømrer/Snedker Møbler/Køkken

Maling Isolering Trælegetøj

Kæmpe lager midt i DK til hurtig levering over hele landet. Industrivænget 1, 5874 Hesselager tlf. 62 25 18 28

www.lundeborgtrae.dk

36

vedvarende energi & miljø 2/1 0


Omtanke før handling

www.papiruld.dk Tlf. 48 14 11 88 angiver nærmeste isolatør

G R AT I S T I L B U D

Fiberfri isolering ◗ Perlite er en vulkansk sten ◗ Ingen skadelige stoffer ◗ Uorganisk - rådner ikke ◗ Miljøvenlig ◗ Høj isolering ◗ Fornybar ressource ◗ Kan genanvendes ◗ Let at bortskaffe ◗ Kan anvendes overalt i bygningen

Perlite - naturens eget produkt Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88 www.perlite.dk

Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig! BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!

BATEC Solvarme A/S Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge Tlf. 56 27 50 50 · admin@batec.dk · www.batec.dk

vedvarende energi & miljø 2/1 0

37


Klimaforhandlinger står stille, fordi USA er gået i stå Først meddelte Barack Obama, at USAs energibehov naturligt vil stige - ikke falde - i de kommende årtier, og at han derfor vil igangsætte byggeri af en stribe nye atomkraftværker. Dernæst meldte tre enorme virksomheder - to olieselskaber og et firma, der laver udstyr til minedrift sig ud af den koalition fra erhvervslivet, der har presset på for at få gennemført en reduktion af USAs drivhusgasser. Endelig stod det i den forløbne uge klart, at den ambitiøse klimalov, som er blevet skubbet rundt i Senatet siden sidste sommer, i bedste fald vedtages i en meget udvandet form. ■

VEJLE VVS & ØKOBYG OBYG

Niels Reiter - Aut. VVS-installatør stallatør

Alt i VVS Solvarme Brændekedler Forhandler af KMP pillefyr

Hover Kirkevej 49 · 71 7100 00 V Vejle ejle e Telefon T elefon 75 85 38 65 Mobil 20 33 38 65 vejlebyg@worldonline.dk vejlebyg@worldonline .dk

Kilde: Berlingske Tidende 21. marts 2010.

Ændring af byggeloven skærper krav til energieffektivitet Alle danske boligejere skal være med til at spare på energien - til gavn for klimaet og for boligejernes egen pengepung. Et enigt Folketing har netop vedtaget en ændring af byggeloven, som giver mulighed for at stille krav om, at boligejere skal bruge energieffektive løsninger, når de skifter fyret, varmepumpen eller vinduer. ■ Kilde: Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger 22. marts 2010.

◗ Bæredygtige afløbsanlæg ◗ Pileanlæg ◗ Beplantede filteranlæg ◗ Nedsivningsanlæg ◗ Afløbs- og dræningsopgaver

2K kloak & konstruktion ApS

26 20 22 86 · www.2kk.dk · mail@2kk.dk

Økologi Læs Global Øk ologi ! Vi tager pulsen på dansk og g international miljøpolitik. gratis nummer nummer om klima klim ima og g bef olkning gsudvikling g. Prøv et g gratis befolkningsudvikling. E-mail: ring E-mail: info@ecocouncil.dk inffo@ecocouncil.dkk eller e rin g på tlf.: 3315 0977 der ftet der skriftet idsskri TTids k danssk på dan en på pulsen tager puls tage onal rnatiiona internat g inte og o itik pollitik øpo iljø m milj

GLOBALI LOG ØKOLO

20 0 8 K TOBER 2008 OKTOBE RG ANG | O ÅRGAN 15 Å R 3 | 15. NR. N

l? el? russsse mattru klima n kli en g–e ng nin lkni folk efo be erb Over Ov

EM A TTEM

mere på www.ecocouncil.dk www w.ecocouncil.dk Læss mere Tidsskriftet Global Økologi dssskriftet s Global Øk kologi ologi ududgives Økologiske v af Det Øk ves ologiske Råd

ventet end ventet færre end er færre Vi er splan: Vi Verdensplan: Verden resurser af resurse brug af Over forrbrug temer: Overfo kosystemer: Ø Økosys es orenklles olkning fforenk verbeffolknin Overbe er? Syd: O Syd: ger? ndbygg r. iindbyg pr. bp ab gnska regnsk Ett re yoto: E K Kyoto:

Økologiske Råd Det Økologiske Fremtidens miljø skabes i dag

38

vedvarende energi & miljø 2/1 0


GØR EN FORSKEL

Djurs Solvarme Hannebjergvej 24 · Langkastrup 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 www.djurssolvarme.dk E-mail: per@djurssolvarme.dk

Hold varmen med papiruld fra

Produktion · Rådgivning · Salg Grathbjerggaard tegnestue B Æ R E D Y G T I G

A R K I T E K T U R

www.papiruld-danmark.dk Mail: info@papiruld-danmark.dk Tlf. 5460 9006 Vi søger forhandlere over hele Danmark

Arkitekt MAA Hans Jakob Jakobsen · Gratbjergvej 6 · 8444 Balle 86 22 55 27 · www.hans-jakob.dk

35 års erfaring

vedvarende energi & miljø 2/1 0

39


D IN

LOKALE

E NERGI T JENESTE

De 10 lokale Energitjenester svarer på spørgsmål om energi og iværksætter aktiviteter og projekter, arrangementer og kampagner, der sætter fokus på energibesparelser og vedvarende energi. Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø

Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B,1 9210 Aalborg SØ

Energitjenesten Vestjylland Bredgade 108 6900 Skjern

Energitjenesten København Blegdamsvej 4 B 2200 København N Energitjenesten Bornholm Gudhjem Mølle Møllebakken 4 C 3760 Gudhjem

Energitjenesten Midt- og Østjylland Bautavej 1A 8210 Århus V Energitjenesten Syd Bredgade 18 6000 Kolding

Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 C 4600 Køge Energitjenesten Fyn Vestergade 24,1 5700 Svendborg

Energitjenesten Ærø Vestergade 70 5970 Ærøskøbing

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø Dannebrogsgade 8a 8000 Århus C

www.energitjenesten.dk · tlf. 70 333 777 - ET SAMARBEJDE MELLEM OVE OG SEK

Foto: Judit Szoleczky

Næste Tema: OMSTILLING Økologiske landsbysamfund i Danmark

BLIV MEDLEM OVE og SEK arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. ■ OVE: Tlf. 86 76 04 44 · www.ove.org · boesen@ove.org ■ SEK: Tlf. 98 32 22 82 · www.sek.dk · sek@sek.dk ■ LØB: Tlf. 64 41 64 96 · www.lob.dk · lob@lob.dk


VE&M