Page 1

JULI-OKTOBER 2019

KirkeBladet


Stort tillykke til konfirmanderne

Søndag den 5. maj

Søndag den 12. maj

2

Foto: Wedel Photo


Endnu ser vi i et spejl ”Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.” 1. Kor. 13,12 Sådan lød mit konfirmandord for snart rigtig mange år siden, da jeg blev konfirmeret i Kerteminde Valgmenigheds Kirke på Fyn, og det husker jeg ret tydeligt, fordi jeg dengang syntes, det var et lidt mærkeligt skriftsted – og jeg var egentlig ikke særlig glad for det. Trøst og styrke Det har ændret sig sidenhen, og i dag finder jeg ret stor trøst og styrke i netop de håbefulde ord fra 1. Korintherbrev, ikke mindst når jeg møder meningsløshed og død – enten i mit eget liv eller i mit arbejde som præst. Måske havde det hjulpet på min forståelse af konfirmandordet, hvis jeg ligesom årets konfirmander skulle skrive et ikon over det (det hedder skrive et ikon, fordi man skriver et evangelium – et glædeligt budskab om Gud). Ja, jeg ville faktisk ønske, at jeg kunne have skrevet et ikon ligesom Annes fra Skjoldhøjskolen, for det passer rigtig godt til mit ord også.

Anna Buhl Holstborg har skrevet ikonet over sit konfirmandord: Af mørke skal lys skinne frem

For der sker noget med os, når vi skal forvandle ord til billeder. Det hjælper os med at forstå.

dre kan jo med få ord eller med få billeder blive helt på det rene med Gud.

Og konfirmanderne var godt hjulpet på vej af kunstneren Helle Noer, som havde givet dem en grundig introduktion til valg af farver og symboler. Og hele arbejdsprocessen gav konfirmanderne mulighed for at reflektere over betydningen af netop deres sætning fra Biblen.

Gud kan vi kun ydmygt, og fra alle mulige forskellige steder, forsøge at nærme os – i lignelser og metaforer, i bøn og billedtale. Men aldrig nogensinde enkelt og på samme måde gennem alle tider og hele livet.

Men selv om alle konfirmanderne var godt hjulpet på vej, var det alligevel svært at få skrevet ikonerne, for hvad betyder de til tider lidt knudrede ord fra Biblen? Hvad tror jeg på? Og hvad betyder det for mig?

Det gådefulde Måske er det også derfor, at mit eget konfirmandord blev vigtigt for mig, fordi det beskriver det gådefulde ved menneskelivet og det gådefulde ved Gud, som aldrig helt kan forklares eller forstås, ikke endnu i hvert tilfælde.

Og sådan må det være – altså svært – tror jeg. For hverken konfirmanderne, jeg eller nogen an-

Christina Holm Egelund, sognepræst

3


Interview med konfirmand Liv Trolle Carlson

Et trygt sted at være Liv Trolle Carlson blev konfirmeret den 12. maj i Skjoldhøj Kirke. Konfirmanderne skulle selv vælge et vers fra Bibelen som konfirmandord, og for Liv var der ingen tvivl. Det skulle være Salme 103 vers 8: Herren er barmhjertig og nådig, sen til vrede og rig på troskab. Føler mig hjemme Liv fortæller: ”Da jeg så det vers, vidste jeg med det samme, at det var dét, der skulle være mit konfirmandord. Det der med at vrede ikke får lov at fylde, siger mig bare et eller andet. Når jeg læser det, så føler jeg mig hjemme og tryg. 4

Min mor har angst, depression og borderline, og det fylder i mit liv. Hun elsker mig, men det kan godt give mig en usikkerhed i min hverdag. Det betyder noget at kunne holde fast i mit konfirmandord, fordi det føles som et trygt sted at være. Den omsorg, der ligger i verset, føler jeg både kommer fra Gud, og også fra mig selv. Det er, som om det kommer inde fra mig og bygger sig op i hele min krop. Det føles varmt, trygt og godt. Jeg tror Gud holder hånden over os, når vi har brug for det og passer på os, lige meget hvad der sker. Han hjælper os og er der for os.


Konfirmand-workshop med ikoner

Foto: Laila Poulsen

Frihed Når jeg har brug for at være helt mig selv, rider jeg en tur. Så glemmer jeg alt om bekymringer, og livet er skønt. Så mærker jeg frihed og kan slippe tankerne. Nogle gange rider jeg også med min far. Selve konfirmationsdagen var bare en helt perfekt dag. Jeg red bl.a. hjem fra kirken. Jeg stortudede, fordi jeg var så taknemmelig.” Interview: Laila Poulsen

Som en del af konfirmandundervisningen, lavede konfirmanderne ikoner. Begge hold var samlet en fredag i april, hvor den kreative proces gik i gang. Inden da havde konfirmanderne valgt deres konfirmandord, som ikonet skullet laves over. Her på fotoet ses Livs ikon – hendes konfirmandord kan ses i interviewet til venstre. I pauserne og mens ikonerne tørrede, stod den bl.a. på bordtennis og pizza. Konfirmanderne overnattede også i kirken og afsluttede med at spise morgenmad sammen. Det var et rigtig hyggeligt døgn, hvor der var god tid til både fordybelse, kreativitet og sjov. Tak til konfirmanderne Tak til alle konfirmanderne for en dejlig festdag og en god konfirmationsvandring. Det har været spændende at lære jer at kende, og det har været dejligt at være sammen med jer. Vi savner jer – det er en maveplasker, at konfirmandundervisningen er ovre, for I har været den ugentlige saltvandsindsprøjtning til os præster i Skjoldhøj. Sognepræster Trine Tilma og Christina Holm Egelund

5


Sommerkoncert med Akademisk Kor Århus Torsdag den 27. juni kl. 19.30

Foto: Per Rasmussen

Velkommen til klassisk korkoncert i særklasse, når Skjoldhøj Kirke får besøg af Akademisk Kor Århus, der er blevet udtaget til VM for kor i Tokyo.

Koret blev dannet i 1985 og består af 30 sangere i alderen 20-35 år, med tilknytning til musiklivet omkring Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium. Det er et professionelt arbejdende, klassisk kor, som ser det som sin fornemste opgave at formidle glæden ved musikken til publikum. Koret synger ca. 15 årlige koncerter, deltager i konkurrencer, orkesterprojekter og turnerer i udlandet. Koret vil synge værker af Vagn Holmboe, Jørgen Jersild, Arvo Pärt m.fl. Dirigent: Jonas Rasmussen. Under koncerten vil der være en indsamling til korets rejse til Tokyo. Fri entré.

Foredrag: Anders Kofoed Pedersen – Alle har et liv der er værd at leve! Onsdag den 11. september kl. 19.00

Foredrag ved Anders Kofoed Pedersen, der sætter fokus på vores værdi som mennesker og vores syn på os selv og andre. Anders Kofoed Pedersen har i de sidste 14 år levet AF og FOR at besvare det spørgsmål, som ligger dybest i alle unge. Spørgsmålet: Er jeg go’ nok? 6

I folkeskolen fik han at vide, at han havde en for livlig fantasi og snakkede for meget… og det har han så levet af lige siden. Siden 2004 har han afholdt næsten 900 foredrag, der har fået både unge, forældre og undervisere til at grine og græde, og efterhånden er det gået op for ham, at det ikke kun er de unge, som stiller sig selv dette spørgsmål. Derfor er det blevet Anders Kofoed Pedersens mission at bekæmpe mindreværdsfølelsen og forkerthedsfølelsen og udruste både unge og voksne med værktøjer til at håndtere alle de svære følelser, der følger med i slipstrømmen. Den mission starter ikke med at fortælle dig, hvad du skal BLIVE til.  Den mission starter med at fortælle, hvem du allerede ER!  Foredraget er for konfirmander, deres forældre og alle andre, der har lyst til at deltage. Fri entré. 


FyraftensGospel & celebration med Rune Herholdt Onsdag den 23. oktober år. Vi glæder os til igen at få besøg af Rune – det er altid en fest. Rune er bl.a. leder af Jyllands største gospelkor, Aarhus Gospel Singers, uddannet rytmisk sanger ved Det Jyske Musikkonservatorium, forsanger i Rune Herholdt & The Gospelbrothers og manden bag Aarhus Gospel Fellowship. Tilmelding på skjoldhoejkirke.com senest 3 dage før. Pris 75 kr. inkl. sandwich. Studerende 50 kr. Til gospelcelebration kl. 20.00 er der fri entré. Velkommen til liv og glade dage når Rune Herholdt kigger forbi Skjoldhøj Kirke og sætter gang i gospelglæden. Sangere på alle niveauer og i alle aldre er velkomne – dog minimum 13

Kl. 16.00 Kl. 17.00 Kl. 18.30 Kl. 20.00

Heinrich Schütz: Musikalisches Exequien

Portrætkoncert med organist og komponist Christian Præstholm

Søndag den 3. november kl. 16.00

Onsdag den 13. november kl. 19.30

Velkommen til allehelgenskoncert i Helligåndskirken med Vestre Provstis Koncertkor og solister. Dirigent er Anders Gaden. Koret består af Skjoldhøj Kirkes Kammerkor og tilsvarende kor fra Hasle Kirke, Møllevangskirken, Helligåndskirken og Gellerup Kirke. Uden af være et egentligt requiem er Heinrich Schütz Musikalisches Exequien komponeret til begravelse i 1635 og derfor velegnet til allehelgen. Heinrich Schütz (1585-1672) var tysk komponist og kapelmester i bl.a. Danmark – så det er den tidlige barok, den gamle flerstemmige kirkemusik, vi skal høre i år. Koncerten gentages i St. Mortens Kirke i Randers den 6. november. Billetter à 50 kr. købes ved døren.

Ved koncerten veksler Christian Præstholm mellem musik og fortælling om arbejdet som komponist og om sine inspirationskilder. Christian Præstholm er uddannet organist og musikteoretiker fra Det Jyske Musikkonservatorium med orgeldebut fra solistklassen i 1999. Hertil kommer to års videregående orgelstudier i Paris og London. Christian arbejder som organist ved Sct. Mortens Kirke i Randers og er mangeårig lærer i orgel og musikteori ved Det jyske Musikkonservatorium. Som komponist har Christian Præstholm skrevet værker for kor, orgel, diverse solister og kammerensembler. Efter koncerten kan der købes forfriskninger i våbenhuset. Fri entré.

Drop in – der er kaffe på kanden FyraftensGospel Sandwich Åben gospelcelebration – fri entré

7


2. 10.00 Café Hygge 3. 13.00 Familiegudstjeneste v. Trine Tilma Afgang til Kirkelejr Søndag 4. 10.30 Gudstjeneste 7. søndag efter trinitatis v. Torben Nielsen Mandag 5. 19.00 BibelÅbner Onsdag 7. 14.00 Gudstjeneste på Havkær v. Rita Skov Possienke 16.00 Hjemkomst fra Kirkelejr Torsdag 8. 9.30 Vi ta’r skraldet

Fredag Lørdag

AUGUST

1. 10.30 Gudstjeneste 11. søndag efter trinitatis v. Trine Tilma Mandag 2. 10.00 BabySalmeSang 19.00 BibelÅbner Tirsdag 3. 19.00 Folkekor Onsdag 4. 14.00 Gudstjeneste på Havkær v. Karin Rank Gottlieb 19.00 Rhythm&Joy Torsdag 5. 9.30 Vi ta’r skraldet 15.30 Zapperklub 17.00 KirkeCafé Fredag 6. 10.00 Café Hygge Søndag 8. 10.30 Høstgudstjeneste 12. søndag efter trinitatis v. Christina Holm Egelund BørneKirke Auktion over medbragt frugt, grønt og blomster efter gudstjenesten Mandag 9. 10.00 BabySalmeSang Mandeklub udflugt Tirsdag 10. 9.30 Højskoleformiddag 19.00 Folkekor Onsdag 11. 19.00 Foredrag: Anders Kofoed Pedersen 19.00 Rhythm&Joy Søndag

7. 10.30 Gudstjeneste 3. søndag efter trinitatis v. Christina Holm Egelund Søndag 14. 10.30 Gudstjeneste 4. søndag efter trinitatis v. Christina Holm Egelund Søndag 21. 10.30 Gudstjeneste 5. søndag efter trinitatis v. Christina Holm Egelund Søndag 28. 10.30 Gudstjeneste 6. søndag efter trinitatis v. Trine Tilma

Søndag

SEPTEMBER

JULI

OKTOBER 1. 19.00 Folkekor 2. 14.00 Gudstjeneste på Havkær v. Lars Lindgrav Sörensen 19.00 Rhythm&Joy 19.00 Kvindeligt Voksenarbejde Torsdag 3. 9.30 Vi ta’r skraldet 15.30 Zapperklub 17.00 KirkeCafé Fredag 4. 10.00 Café Hygge Søndag 6. 10.30 Gudstjeneste 16. søndag efter trinitatis v. Christina Holm Egelund BørneKirke Mandag 7. 10.00 BabySalmeSang 10.00 Mandeklub 19.00 BibelÅbner Tirsdag 8. 9.30 Højskoleformiddag 19.00 Folkekor Onsdag 9. 19.30 Koncert: BarbAros Torsdag 10. 15.30 Zapperklub Søndag 13. 10.30 Gudstjeneste 17. søndag efter trinitatis v. Trine Tilma Fredag 18. 10.00 Café Hygge Søndag 20. 10.30 Gudstjeneste 18. søndag efter trinitatis v. Christina Holm Egelund

Tirsdag Onsdag

Sognets Puls


Torsdag 12. 15.30 Zapperklub Fredag 13. 17.00 Sammen på vej Søndag 15. 10.30 Gudstjeneste 13. søndag efter trinitatis v. Trine Tilma BørneKirke Mandag 16. 10.00 BabySalmeSang 17.30 Café Himmelblå Tirsdag 17. 19.00 Folkekor Onsdag 18. 14.00 Onsdagstræf 19.00 Rhythm&Joy 19.00 Menighedsrådsmøde Torsdag 19. 9.30 Vi ta’r skraldet 15.30 Zapperklub Fredag 20. 10.00 Café Hygge Søndag 22. 10.30 Gudstjeneste 14. søndag efter trinitatis v. Christina Holm Egelund Mandag 23. 10.00 BabySalmeSang 19.30 Tro til liv Tirsdag 24. 9.30 Højskoleformiddag 19.00 Folkekor 19.00 Tween Onsdag 25. 19.00 Rhythm&Joy Torsdag 26. 15.30 Zapperklub 18.30 International Kvindeklub Søndag 29. 10.30 Gudstjeneste 15. søndag efter trinitatis v. Trine Tilma 18.00 SU-middag Mandag 30. 10.00 Strikkecafé 10.00 BabySalmeSang Gang i Skjoldhøj: Går en tur hver tirsdag kl. 9.30

Morgenbøn i kirken: Hver tirsdag kl. 8.15-8.45 undtagen i juli

BørneKirke Mandag 21. 17.30 Café Himmelblå Tirsdag 22. 9.30 Højskoleformiddag 19.00 Folkekor Onsdag 23. 17.00 FyraftensGospel 19.00 Kvindeligt Voksenarbejde på Aarhus Børnehøjskole 19.00 Menighedsrådsmøde 20.00 Gospelcelebration Torsdag 24. 15.30 Zapperklub Fredag 25. 17.00 Sammen på vej Søndag 27. 10.30 BUSK-Gudstjeneste Børn-Unge-Sogn-Kirke Morgenmad kl. 9.30 22. søndag efter trinitatis v. Trine Tilma BørneKirke 18.00 SU-middag Mandag 28. 10.00 Strikkeklub 19.30 Tro til liv Tirsdag 29. 19.00 Folkekor Onsdag 30. 14.00 Onsdagstræf 19.00 Rhythm&Joy Torsdag 31. 9.30 Vi ta’r skraldet 15.30 Zapperklub 19.30 International Kvindeklub

Værs’go’ - hæng aktivitetskalenderen op på din opslagstavle og følg Sognets Puls

Søndag 11. 10.30 Gudstjeneste 8. søndag efter trinitatis v. Trine Tilma BørneKirke Mandag 12. 10.00 Mandeklub Fredag 16. 10.00 Café Hygge Søndag 18. 10.30 Gudstjeneste 9. søndag efter trinitatis v. Christina Holm Egelund Mandag 19. 10.00 BabySalmeSang 19.30 Tro til liv Onsdag 21. 19.00 Rhythm&Joy 19.00 Menighedsrådsmøde Torsdag 22. 9.30 Vi ta’r skraldet 15.30 Zapperklub Fredag 23. 17.00 Sammen på vej Søndag 25. 10.30 Gudstjeneste 10. søndag efter trinitatis v. Christina Holm Egelund BørneKirke Mandag 26. 10.00 BabySalmeSang 10.00 Strikkecafé 19.00 Tween Onsdag 28. 11.00 Sognetur 18.00 Kvindeligt Voksenarbejde byvandring 19.00 Rhythm&Joy 19.30 Gudstjeneste og konfirmandindskrivning Torsdag 29. 17.00 Zapperklub 18.30 International Kvindeklub


Infoaften for nye konfirmander

Foto: Connie S. Pedersen

Onsdag den 28. august kl. 19.30 Velkommen til infoaften for de kommende konfirmander fra Egebakkeskolen og Skjoldhøjskolen. Går man på en anden skole, men bor i sognet, er man også velkommen. Vi samles til en kort gudstjeneste i kirken, hvorefter konfirmanderne og deres forældre går med hver deres præst og hører mere om den kommende forberedelsestid. Inden selve aftenen kan man tilmelde sig konfirmandundervisningen på skjoldhoejkirke.dk.

Høstgudstjeneste Søndag den 8. september Velkommen til takke- og høstgudstjeneste, hvor alle er velkomne til at tage noget med til det store høstbord i kirken, f.eks. frugt, bagværk, grøntsager eller blomster. Efter gudstjenesten sælges alle de gode ting til fordel for en god sag. Der kan betales med kontanter eller MobilePay.

BUSK-gudstjeneste og morgenmad Søndag den 27. oktober kl. 9.30 Velkommen til dejlig morgenmad som spejderne er med til at stå for. Bagefter er der familiegudstjeneste, hvor både spejderne og BørneKirken medvirker. Alle, både børn, unge og ældre er velkomne til både morgenmad og gudstjeneste.

Vi ta’r skraldet Vi er en gruppe borgere i Skjoldhøj, som samler affald, så Skjoldhøjkilen og Hasle Bakker er et rart sted at opholde sig – uden affald. Kom og vær med hver anden torsdag kl. 9.30. Vi mødes ved Skjoldhøj Kirke den 8. og 22. august, den 5. og 19. september samt den 3. og 31. oktober. Når vi er færdige med at samle skrald, drikker vi en kop kaffe i kirken. Vil du være med, så duk bare op. Kontaktperson: Per Bent Larsen, tlf. 29 71 82 00, larsen12per@gmail.com.

Gudstjenester i Caféen på Havkær Den 7. august kl. 14.00 Den 4. september kl. 14.00 Den 2. oktober kl. 14.00 Den 13. november kl. 14.00 Den 24. december kl. 11.00

Rita Possienke Karin Gottlieb Lars Lindgrav Sörensen Trine Tilma Christina Holm Egelund

Velkommen til gudstjenester i Kultur- og Sundhedscenter Havkær, Mosealléen 1, Tilst. 10


BabySalmeSang Opstart mandag den 19. august Velkommen til BabySalmeSang med opstart mandag den 19. august kl. 10.00. Vi mødes hver mandag til og med den 7. oktober i kirkerummet, hvor vi sanser, synger og leger med baby. Hver gang slutter af med frugt, kiks og hyggesnak. Baby skal være 2-7 mdr. ved forløbets start. Tilmelding til poulsen.laila@gmail.com med navn og mobilnummer.

Morgenbøn i kirken Få dagen godt begyndt med morgenbøn i Skjoldhøj kirke! Bøn er troens åndedræt. Et pulsslag i kirkens og i mit eget liv. I bøn retter vi os mod Gud, og det retter os udad i bøn for verden og vores lokalområde. Morgenbønnen følger en fast struktur med bibellæsning, en salme og tid til stilhed og til at bede for os selv og andre. Hver tirsdag kl. 8.15-8.45, dog ingen morgenbøn i juli måned.

Tro til liv Kunne du tænke dig at blive en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at omsætte tro til liv, så kom og vær med. Vi hører et oplæg og taler om, hvordan vi hver især og sammen kan leve vores liv i lys af det kristne evangelium – på jobbet, derhjemme, i kirken og i Skjoldhøj-området. Vi mødes mandage kl. 19.30-21.00 på datoerne: 19. august, 23. september, 28. oktober og 25. november. Unge og voksne i alle aldre er velkomne! Info: Bodil Skjøtt, tlf. 23 71 82 64, bodil.skjott@gmail.com

BørneKirke Det skal være en god oplevelse for alle at komme til gudstjeneste – også for børnene. Derfor er der BørneKirke ved gudstjenesterne to gange hver måned, mens de voksne lytter til prædikenen. Til BørneKirke snakker vi med hinanden – på børnenes præmisser – om Jesus og om at tro på Gud. Der er tid til både sang og bibelhistorie, leg og hygge. BørneKirke er opdelt i to grupper efter alder. I våbenhuset er der sat legetøj frem til de mindste. Se hvornår der er BørneKirke i kalenderen på midtersiderne.

Sammen på vej Har du lyst til at tale med andre om din tro? En fredag om måneden tager vi udgangspunkt i et sted i Bibelen, og så vælger man selv den aktivitet, man vil være med i. Der er både noget for børn og voksne, for den talende og den lyttende, og for den, der vil reflektere i stilhed i kirken. Fælles aftensmad er inkluderet. Datoer: Den 23. august, den 13. september, den 25. oktober og den 15. november kl. 17.00-19.30. 40 kr. pr. voksen, 10 kr. pr. barn. Tilmelding til Hans Kargaard Thomsen på kargaard@live.dk eller tlf. 25 44 41 80 senest onsdagen før. 11


Strikkecafé Har du lyst til at strikke, så kom og vær med den sidste mandag i måneden kl. 10.00-11.30 i sognegården; vi mødes dog ikke i juli måned. Vi strikker og får en kop kaffe med brød til. Man kan enten tage sit eget strikketøj med eller strikke huer til hjemløse af kirkens garn. Både nybegyndere og øvede er velkomne. Kontaktperson: Inge Bindløv tlf. 40 54 20 04.

International Kvindeklub Vi mødes en gang i måneden til hyggeligt samvær og gode snakke. Vi mødes torsdag kl. 18.30 i sognegården på datoerne: Den 29. august, den 26. september og den 31. oktober. Alle kvinder er velkommen – mød blot op. Kontaktpersoner: Anna-Lise alv.jea@gmail.com, tlf. 40 40 08 41 og Sarah ssmehraban@yahoo.com, tlf. 93 88 40 88.

KirkeCafé Velkommen til KirkeCafé, der byder på måltidsfællesskab, bibelfortælling, bøn og sang. Hele familien er velkommen. Andagten er målrettet småbørn. Fra kl. 17.00 er der drop-in, hvor man kan hjælpe med at lave mad. Kl. 17.30 spiser vi sammen. Vi mødes torsdage på datoerne: 5. september, 3. oktober og 7. november. Tilmelding på sms senest samme morgen til Laila Poulsen, tlf. 30 69 27 28.

Café Hygge Café Hygge er et mødested i Skjoldhøj Kirkes Café to fredage hver måned kl. 10.00-12.00. Dog holder vi ferie i juli måned. Der er fortællinger ved Svend Ove Bøhm og Jens Arne Skjött, vi synger sammen, samt hygger med franskbrød og kaffe/the à 10 kr. Vi mødes fredage på datoerne: Den 2. og 16. august, den 6. og 20. september samt den 4. og 18. oktober.

Tween Vi mødes en aften hver måned til hygge, sjove indfald og dejligt fællesskab. I Facebook-gruppen ’Tween Skjoldhøj’, som er både for de unge og for forældre, kan man følge med i programmet for de enkelte aftner. Tween er for alle, der går i 5.-8. klasse. Velkommen til hyggelige aftner, fjollede konkurrencer, udflugter og andagt. Vi mødes kl. 19.00-20.30 på datoerne: 26. august, 24. september og 4. november. 12


Café Himmelblå Café Himmelblå er for alle, der i fællesskab vil synge, spise og snakke med hinanden. Vi mødes i caféen og sognegården til drop-in fra kl. 17.30. Omkring kl. 18.30 går vi til bords. Vi er færdige ca. kl. 20.45. Vi mødes mandage på datoerne: Den 16. september, den 21. oktober og den 18. november. Pris 40 kr. pr. gang. Tilmelding gangen før, til kirkekontoret eller på opslag i våbenhuset senest fredagen før kl. 12.00.

Rhythm&Joy Er du vild med gospel, og elsker du at synge? Så kom forbi onsdag aften fra kl. 19.00 til kl. 20.30. Vi synger både eftertænksomme gospelballader og gospel med gang i. Du skal være minimum 13 år for at være med i koret. Koret kan bookes til koncerter. Første gang efter sommerferien er den 21. august. Ledere i koret er Anne Højgaard Ramballe og kirkemedarbejder Laila Poulsen.

Zapperklub Zapperklub er for alle børn, der har lyst til leg, sjove aktiviteter, samvær og hygge. Hver gang hører vi en bibelfortælling, får saft/frugt, og som regel slutter vi af med fri leg. Kom og vær med, når 20-25 børn mødes i Zapperklubben. Velkommen til dig, der går i 0.-4. klasse. Vi mødes hver torsdag kl. 15.30-17.00. Opstart efter sommerferien er den 22. august, hvor alle nye 0. klasser er velkomne.

Skjoldhøj Kirkes Folkekor Koret er et stort 4-stemmigt kor, der synger både rytmisk og klassisk musik. Der er både plads til seriøs kortræning og hyggelig snak under kaffen. Koret øver hver tirsdag aften kl. 19.00-21.00 og ledes af kirkens organist Hans Dammeyer. Opstart efter sommeren er den 3. september.

BibelÅbner BibelÅbner er for alle, der gerne vil læse i Bibelen og drøfte det, vi læser, med andre. Vi er nu nået til Det Nye Testamente i vores rejse gennem Bibelen på jagt efter den røde tråd. Vi mødes mandag aftener kl. 19.00-21.00 på datoerne: 5. august, 2. september, 7. oktober og 4. november. Nye medlæsere er velkomne! Samtalerne ledes af Andreas Østerlund Nielsen. For mere info kontakt: Svend Ove Bøhm, tlf. 22 53 42 64, svend.ove.boehm@gmail.com. 13


Kvindeligt Voksenarbejde

Mandeklub

Byvandring med en socialt udsat Onsdag den 28. august kl. 18.00 Vi bliver guidet igennem Aarhus af en hjemløs/ tidligere hjemløs og ser byen med nye øjne. Turen tager ca. 2 timer og er på ca. 6 km. Vi mødes ved Værestedet, Jægergårdsgade 107, og afslutter turen på en café nær Mølleparken. Pris 50 kr. for byvandringen.

Udstationeret i Irak Mandag den 12. august kl. 10.00: Kristian Værge fortæller om sine og sin hustrus oplevelser som udstationerede soldaterhjemsledere i Irak.

Kirke, kristen tro og livet Onsdag den 2. oktober kl. 19.00 v. sognepræst Trine Tilma. Vi mødes i Skjoldhøj Kirke.

Ingeniør ved Rambøll Mandag den 7. oktober kl. 10.00: Knud Villumsen fortæller om sine mange år og oplevelser som ingeniør ved Rambøll. Alle mænd er velkomne til lærerige mandage i sognegården/udflugter. Hver gang er der rundstykker, kaffe og gode snakke. Mere info på mandeklubben.com.

Sang- og musikaften Onsdag den 23. oktober kl. 19.00 v. efterskolelærer Jacob G. Hansen. Vi mødes på Aarhus Børnehøjskole, Nørre Allé 44, Aarhus C.

Udflugt til Studstrupværket Mandag den 9. september: Mere info på mandeklubben.com eller til Mandeklub gangen før

Kaffe og kage koster 30 kr. Tilmelding er ikke nødvendig. Kontaktperson: Merete Værge tlf. 30 82 18 25, meretevaerge@gmail.com.

Højskoleformiddage

Onsdagstræf

Grevinde Danner – balletdanserinden der blev grevinde Tirsdag den 10. september: Kordegn Anne-Lise Valsgaard Arnstrup, Odense, tager os på tur gennem Grevinde Danners liv og bl.a. ægteskabet med Frederik den 7.

Velkommen til hyggeligt samvær, kaffe, kage og fællessang. Sognetur Onsdag den 28. august kl. 11.00-17.00. Deltagerbetaling 200 kr. inkl. frokost/kaffe og bus. Tilmelding til kirkekontoret. Onsdagstræf Den 18. september kl. 14.00 Onsdagstræf Den 30. oktober kl. 14.00 Årsafslutning Den 20. november kl. 12.00 inkl. frokost. Kontaktperson: Anna Sørensen, tlf. 40 59 17 77. 14

Vi mødes kl. 9.30 i sognegården. Pris 70 kr. pr. foredrag. 350 kr. for medlemskab og et halvt års foredragsrække.

Røde Kors – Fællesskabet på dagsordenen Tirsdag den 24. september: Vi får besøg af generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, som lægger op til en drøftelse af, hvordan vi i fællesskab kan bidrage til at løfte flere af dem, der står udenfor, ind i fællesskaberne. Forfatterens roman: En anden gren Tirsdag den 8. oktober: Forfatter Jesper WungSung fortæller om sin roman ’En anden gren’, der handler om hans oldeforældre. Hans oldefar blev udstillet som kineser i Tivoli i 1902, hvor hans oldemor kom forbi og forelskede sig. Diakoni – mod til at se verden som den er Tirsdag den 22. oktober: Jens Maibom Pedersen, forstander på Diakonhøjskolen i Aarhus, udfordrer os til at gå bag om diakoniens væsen.


Skjoldhøj Kirke Hjemmeside: www.skjoldhoejkirke.dk Jernaldervej 425, 8220 Brabrand Kirkekontoret: Tlf. 86 24 20 61 / 24 79 27 28 Sognegården: Tlf. 30 69 70 22 Dette kirkeblad for Skjoldhøj Sogn er nr. 133, 35. årgang Deadline for næste nummer er den 17. september 2019 Forsidefoto: Laila Poulsen Layout: Freelancegrafiker.dk og Per Mortensen Tryk: Lavpristrykkeriet.dk

Kirkebil

Kordegn og daglig leder Anne Aaen Hall skjoldhoej.sogn@km.dk tlf. 86 24 20 61 / 24 79 27 28 Mandag-fredag kl. 10.00-13.00 og torsdag kl. 15.00-17.00

Præst Trine Tilma Jernaldervænget 10, 8220 Brabrand kkt@km.dk Tlf. 30 45 90 35 Fredag fri

Præst Christina Holm Egelund Siøvænget 20, 8381 Tilst cihe@km.dk Tlf. 51 16 80 06 Mandag fri

Kirketjener Anne Marie Viuff Jakobsen kt@skjoldhoejkirke.dk Tlf. 30 69 70 22

Kirketjener Rikke Fredsø kt@skjoldhoejkirke.dk Tlf. 30 69 60 16

Graver Poul Bødker graver@skjoldhoejkirke.dk Tlf. 21 60 58 70 Træffes efter aftale

Organist Hans Dammeyer organist@skjoldhoejkirke.dk Tlf. 23 80 95 80

Kirkemedarbejder Laila Poulsen poulsen.laila@gmail.com Tlf. 30 69 27 28

Menighedsrådets formand Lis Glibstrup Siøvænget 24, 8381 Tilst 9135@sogn.dk Tlf. 86 24 03 90

Kirkeværge Kim Strange Bjørnøvænget 21, 8381 Tilst Tlf. 51 32 43 09

Der kan bestilles kirkebil til alle gudstjenester og sognearrangementer. Bestilling på kirkekontoret tlf. 86 24 20 61.

15


Foto: Laila Poulsen

SU-middage Er du træt af frysepizza og pasta med ketchup? Trænger du til varm hjemmelavet mad? Og har du lyst til at spise sammen med andre unge? Så kom hen i Skjoldhøj Kirke den sidste søndag i måneden, for her arrangerer UngK og Skjoldhøj Kirke i fællesskab SU-middag. Man behøver ikke at tilmelde sig SU-middage, men kan bare møde op. Vi åbner dørene og spiser kl. 18.00ish.

Man er velkommen til at blive og hygge efterfølgende, f.eks. med brætspil – og der er altid kaffe på kanden. Kommende SU-middage i Skjoldhøj Kirke: Den 29. september, den 27. oktober og den 24. november. Mad: 15 kr. Drikke: 10 kr. Vi ses! Hilsen præst Christina Holm Egelund

Koncert med barbershopkoret BarbAros  Onsdag den 9. oktober kl. 19.30 En alt andet end stillestående korkoncert med noget godt både for øjne og ører. BarbAros består af 20 dygtige mandlige korsangere i alderen 18-30 år fra det aarhusianske kormiljø. Koret har lige deltaget i De Nordiske Mesterskaber i Barbershop i Sverige og kom hjem med en bronzemedalje. Alt synges udenad, og sangene

ledsages ofte af koreografi. Repertoiret spænder vidt fra gamle kærlighedssange, over kendte danske slagere til up-tempo hits. Dirigent Jonas Rasmussen er uddannet kordirigent fra Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og University of Cambridge i England. Efter koncerten sælges forfriskninger i våbenhuset. Billetter à 50 kr. købes ved døren.

Profile for Skjoldhoej Kirke

Kirkeblad for Skjoldhøj Kirke  

Velkommen til aktiviteter og fællesskab i Skjoldhøj Kirke.

Kirkeblad for Skjoldhøj Kirke  

Velkommen til aktiviteter og fællesskab i Skjoldhøj Kirke.

Profile for kirkeblad
Advertisement