Page 1

Indholdsfortegnelse
 


1



Problemformulering



 Hvad er pædagogens rolle i fht. socialt udsatte –og omsorgssvigtede børn i daginstitutionen?

Afgrænsning
 Vi vil udelukkende fokusere på arbejdet med udsatte børn fra 3-6 år i børnehaver indenfor normalområder, og afgrænser os fra, at forholde os til special-institutioner med børn i aldersgruppen, samt børn af anden etnisk oprindelse end dansk. Vi tager primært udgangspunkt i pædagogens rolle, og ikke hverken regeringens, socialrådgivernes eller samfundet som helhed. Vi er dog kommet omkring dette, men skulle man gå i dybden med alle disse instansers rolle i forhold til udsatte og omsorgssvigtede børn, så ville det blive alt for omfattende til denne opgave.

Metode
 Vores opgave er bygget op så vi først giver en forklaring på hvad udsatte børn og omsorgssvigt er, og hvilke årsager der kan være til dette. Vi har også fokus på, hvilke reaktioner et barn har når det bliver udsat for omsorgssvigt. Derefter vil vi belyse, hvad der bliver gjort fra institutionen og kommunens side når man opdager, at et barn er udsat for omsorgssvigt. Vi vil også se på, hvad pædagogens, til tider/ofte, stressede hverdag, har af betydning for de socialt udsatte og omsorgssvigtede børn. Da vi har valgt at skrive om socialt udsatte og omsorgssvigtede børn, har det været oplagt at vælge pædagogik og IIS (individ, institution og samfund) som vores fokus fag. Pædagogikkompendiet er relevant idet vores fokus er pædagogens rolle i forhold til omsorgssvigt, samt hvilke muligheder, man som pædagog har, når man opdager at et barn er udsat eller omsorgssvigtet. I IIS er der mulighed for at se på den lovgivningsmæssige del, og undersøge hvad der fra statens og kommunens side bliver gjort for børn der er udsatte eller omsorgssvigtede. Vi har i starten læst meget litteratur, blandt andet Kari Killen har været til stor inspiration for os. For at få en helt konkret forståelse af hvad omsorgssvigt er, har vi læst et brugshæfte af John Aasted

2



Halse og et andet hæfte af Niels Ploug. Vi har også flittigt gjort brug af lærebogen ”Samfundet i pædagogisk arbejde”, særligt i forbindelse med hvad man gør, når man opdager omsorgssvigt. Vi har derudover læst forskellige artikler, bøger og rapporter som har inspireret os i større eller mindre grad (se litteraturliste). Som empiri har vi interviewet tidligere socialrådgiver, med speciale i tvangssager, Merete Sjögren, for at få et indblik i, hvad der sker efter en indberetning.

Indledning
 Vi har i vores opgave valgt, at beskæftige os med emnet ”socialt udsatte, og omsorgssvigtede børn i børnehaver”. Vores primære fokus på problematikken er, hvorvidt disse børn får den rette hjælp og støtte. Vi er interesseret i at finde ud af hvilke redskaber man som pædagog kan benytte, for at støtte disse børn, og hvilke rammer regeringen, såvel som samfundet, giver pædagogerne, i bestræbelsen på at komme dette dilemma til livs. I forhold til vores målgruppe, børnehavebørn i alderen 3-6 år, vil vi have fokus på det sociale perspektiv, samt hvorvidt børn anerkendes og respekteres som de individer de er. Grunden til vores emnevalg er at vi alle, igennem enten praktik eller arbejde, har været i kontakt med socialt udsatte, eller omssorgssvigtede børn. Dette har skabt en undren over, hvad vi som pædagoger kan gøre for disse børn. Vi har oplevet, at omend der er fokus på de udsatte børn, så mangler der både tid og ressourcer i det pædagogiske arbejde. Dette har blandt andet givet os lyst til at undersøge hvorvidt disse børn får de optimale muligheder for at udvikle sig, eller om der i helhed kan gøres mere, og i så fald, hvad mere kan der gøres. Vi håber på, at få tilegnet os mere viden om udsatte børns trivsel i daginstitutionen, og hvilke pædagogiske kompetencer samt ressourcer der skal til for, at øge og forbedre indsatsen. Ifølge Socialforskningsinstituttets undersøgelser går 94 % af alle 3-5-årige i Danmark enten i børnehave eller dagpleje. Desuden tilbragte hvert børnehavebarn i 1999, i gennemsnit 6.9 timer dagligt i daginstitutionen1. Dette medvirker til, at der bliver stillet større krav til det pædagogiske arbejde, idet barnets har flest vågne timer i institutionen. Desuden kan det skærpe pædagogernes ansvar med hensyn til underretningspligt, i og med de har så meget samvær med børnene. Det betyder også, at størstedelen af alle danske førskolebørn tidligt møder en dobbeltsocialisering, hvor deres hverdag deles mellem ophold i hjemmet, og i daginstitutionen. Dette giver både et komplekst 























































 1
http://www.faktalink.dk/titelliste/laer


3



og dynamisk samspil mellem disse to arenaer, med familien som den primære, og daginstitution som den sekundære arena. Der ligger dermed et stort ansvar på daginstitutionerne og pædagogerne heri, det er essentielt at pædagogerne formår at skabe et sundt og anerkendende miljø for børnene, således at også de udsatte børn vil føle sig tilpas, og frie til at udvikle sig, både personlighedsmæssigt såvel som socialt. Disse kompetencer er noget der vil hjælpe dem hele livet igennem og skabe rammerne, samt evnerne til at begå sig videre i samfundet.

Hvad
er
socialt
udsatte
og
omsorgsvigt?
 I det pædagogiske arbejde kommer man ud for forskellige grader af omsorgssvigt. Som pædagog bliver man nødt til at forholde sig til problematikken omkring dette, for at kunne forhindre socialt udsatte børn i at blive omsorgssvigtet, og hjælpe dem som allerede er omsorgssvigtede. Det kan være svært at definere den sociale udsathed, men den opstår når barnet bliver udsat for forskellige risikofaktorer. Socialt udsathed kan betegnes som stadiet inden omsorgssvigt. Når man er socialt udsat bliver man belastet af flere faktorer, over længere tid. Disse faktorer kan være genetiske, altså nogle problemer, som har rod i barnet selv. Eller de kan være miljømæssige, altså familiære, eller opvækstmiljømæssige forhold. I de familiære forhold kan nogle af faktorene f.eks. være sygdom i den nærmeste familie, arbejdsløshed eller det at være enlig forsørger. 2 Et enkeltstående forhold kan påvirke børnene på forskellig vis, og udgør i mange tilfælde ikke en risikofaktor. Er barnet derimod udsat for flere forhold i længere tid, er der større risiko for at blive omsorgssvigtet. Det kan sammenlignes med en sygdom. Jo flere bakterier et barn udsættes for i længere tid, desto større er risikoen for at blive syg. ”Ved omsorgssvigt forståes enhver tilsigtet eller utilsigtet fysisk eller psykisk skade påført barnet af nære voksne, hvor skaden er af en sådan karakter, at den i væsentlig grad hindre barnets normale udvikling.”3 Når man snakker om omsorgssvigt, arbejdes der ud fra fire typer af omsorgssvigt. Aktiv fysisk omsorgssvigt, her påføres barnet smerte eller skade, af en eller flere voksne. Det kan 























































 2 3

Social udsatte børn s. 19 Omsorgssvigt- hvorfor, hvad gør vi? S. 12

4



f.eks. være kvælningsforsøg, forbrændinger eller seksuelt overgreb. Passiv fysisk omsorgssvigt, det er når barnet f.eks. bliver fejlernæret, tilbringer længere tid alene og ikke bringes til læge i de nødvendige tilfælde. Den smerte de påføres er ofte utilsigtet. Aktiv psysisk omsorgssvigt, her udsættes barnet for nedladende bemærkninger, de får at vide at de ikke dur til noget, hverken hjemme eller i dagtilbuddet. Selvom de ikke nødvendigvis bliver påført fysisk smerte, trues de ofte med dette. Passiv psykisk omsorgssvigt sker på grund af forældrenes manglende evne til at være omsorgsfigurer, hvilket gør at barnet understimuleres. Dette er ikke en bevidst handling, men på grund af f.eks. alkohol, stoffer eller psykiske problemer magter de ikke forældre opgaven.4 Fysiske omsorgssvigt er oftest synlig, hvor psysisk omsorgssvigt er usynligt, og kan derfor være sværere at bevise, og derfor sværere at handle på. Det er dog ofte en blanding af de to former.



 Årsager

 Der er mange forskellige forhold der kan ende i omsorgssvigt. Hvis man kigger på de sociale miljøer kan dårlige økonomiske forhold, som resultat af arbejdsløshed, resultere i stressfaktorer. Det kan presse forældrene ud i en afmagt der i værste fald kan munde ud i omsorgssvigt af børnene. Familier hvor dette gør sig gældende, kan i forvejen være kendt af de sociale myndigheder, men derfor er det stadig vigtigt at pædagogen kigger på de velfungerende familier. Selv små forandringer i familiens sociale eller økonomiske forhold, kan lave betydelige ændringer for barnet over lang sigt, hvis ikke der blive grebet ind i tide. Kari Killén den norske forfatter og forsker ved NOVA5 bruger ofte citatet ”Barndommen varer i generationer”6. Hun mener, at forældres opvækst kan få betydning for den opvækst, de skal videregive til deres børn. Hvis de aldrig selv rigtig har fået lov til at være børn, er forudsætningerne for at de kan indleve sig i barnets følelser og behov ringe, hvilket ofte kan resultere i manglende stimulering, samt at de stiller alt for store krav til barnet7 . De forældre der for eksempel er i et alkohol -eller stofmisbrug, som ikke kan tage vare på deres børn, ender ofte med ubevidst at tvinge børnene ud i at overtage 























































 4

Omsorgssvigt hvorfor, hvad gør vi? S. 12 Norsk Institut for forskning om opvekst, velferd og aldring. 6 Kari Killén; Barndommen varer i generationer; 2001 7 Omsorgssvigt- hvorfor, hvad gør vi? s. 13 5

5



forældrerollen. Her er kvaliteten i sammenspillet mellem forældre og børn synligt forringet. Børnene bliver ofte trukket op i en krog, og bliver bedt om at tage stilling til problemer, som rækker udover deres kompetencer. Følgende forhold kan ofte karakterisere forældre som omsorgssvigter deres børn:8 •

De er selv i deres barndom blevet mishandlet eller understimuleret.

Deres følelsesmæssige relationer er mangelfulde.

De er ofte mistroiske og isolerede.

De har svært ved at overvinde kriser.

De bytter om på barne- og voksenrollen.

Forventer at barnet skal tilfredsstille deres behov og ikke omvendt.

De anser fysisk straf som en rigtig og rimelig reaktion, når barnet ikke imødekommer deres behov.

De har ringe selvopfattelse.

Barnets
reaktioner
på
omsorgssvigt
 Der findes mange forskellige måder at reagere på omsorgssvigt, som barn. Nogle er modstandsdygtige, mens andre sender tydelige signaler, om at noget i deres hverdag er galt. Jo mere der er galt, jo tydeligere signaler kan barnet sende. Fysisk mishandling kan have store konsekvenser for barnet, og medføre alvorlige mén. 9 ”Cirka halvdelen af alle tilfælde af fysisk mishandling finder sted i løbet af barnets første 4 leveår. For disse børn kan følgevirkningerne blive endog meget alvorlige: Problemer med balance, gangforstyrrelser, dårlig finmotorik, måske hyperaktivitet”. (ikke nødvendigt som citat) Psykiske følger ses også hyppigt hos omsorgssvigtede børn. Manglende stimulering kan ofte udmønte sig i sproglig og intellektuel retardering. Det begavelsesmæssige potentiale kan være til stede, men barnets funktionsniveau er ikke alderssvarende. Hvis kærlighed og omsorg blandes med svigt og nedgørelse, kan barnet blive usikker på sine egne følelser. Forældre der reagere vidt forskelligt på samme handling fra barnet, kan resultere i at barnet 























































 8 9

Omsorgssvigt- hvorfor, hvad gør vi? s.13
 Omsorgsvigt s 17

6



har svært ved at læse de signaler forældrene sender i de givne situationer, og skaber en følelsesmæssig usikkerhed hos barnet. Dette kan føre til en ligegyldighed overfor materielle ting, og gøre at børnene i nogle tilfælde negligere deres udseendemæssige fremtræden. At indgå i en social aktivitet såsom fællesspisning i institutionen, kan også give store vanskeligheder for det omsorgssvigtede barn, da de måske ikke har store erfaringer med hvordan man optræder i dagligdagssituation. De er konstant opmærksomme på de voksnes adfærd, og bruger meget energi på dette. Måske er de vant til hjemmefra at blive latterliggjort, og derved har de udviklet psykiske symptomer og en stor skyldfølelse, som gør at de har svært ved at fungere i sociale sammenhænge. En af de mere mediebevågede former for omsorgssvigt er seksuelle krænkelser. Denne form for krænkelse er et stort tillidsbrud, og ofte svært at tale om, da de mindste børn ganske enkelt ikke har sprog for det, eller forståelse for, hvad de udsættes for. De ældre børn bliver ofte pålagt en konsekvens af den seksuelle krænker, som de frygter så meget at de ikke vil turde røbe hemmeligheden. I nogle tilfælde vil selve skammen over at blive seksuelt misbrugt være grund nok for barnet, til at holde det hemmeligt. Derfor er det vigtig som pædagog at lægge mærke til en række oftest fremkomne symptomer: 10


Manglende evne til at opleve glæde

Psykosomatiske11 symptomer som f.eks. ufrivillig vandladning og neglebidning

Voldsomme raseriudbrud

Ringe selvværd og selvtillid

Indesluttethed

Ensomhed

Ingen relationer til jævnaldrende

Mistænksomhed

Tvangshandlinger

Voksen Adfærd

Indlæringsvanskeligheder

• Koncentrationsbesvær 























































 10 11

Årsager omsorgssvigt s 19 Psykiske lidelseres indflydelse på kroppens fysiologiske funktioner

7



Klæbende i kontakt til voksne

Ukritisk kontakt til andre, indladende

Symptombillederne er ofte afhængig af barnets alder. Den målgruppe som vi arbejder med i denne opgave, de 3-5 årige, får ofte sociale problemer, hyperaktivitet og forsinket udvikling. Derfor er det vigtig som pædagog, at kigge på ovenstående symptomer, samt familien og barnets hverdag i helhed. Dog kan der være tilfælde hvor det er svært for pædagogen at opdage omsorgssvigtet, særligt i tilfældene med passivt psykisk omsorgsvigt; ”Her vil barnets fysiske fremtræden ofte være i orden. Der er madpakke med i skole, rent tøj osv. Ud af til ser alt godt ud, men der kan oftest tale om et mere psykisk betonet omsorgssvigt, hvor barnet bliver overladt til sig selv, f.eks. pga. af forældrenes arbejdsliv.”12 Ikke nødvendigt som citat

Social
arv
–
et
misbrugt
begreb
 I slutningen af august 2006 kunne man på Socialministeriets hjemmeside læse følgende nyhed: ”Børn i udsatte familier skal have hjælp før det er for sent. Socialministeriet har netop uddelt 6 milloner kroner til 7 projekter, der skal hjælpe udsatte og sårbare børnefamilier med at bryde den negative sociale arv”13. Kigger man videre på Socialministeriets hjemmesiden, ses det tydeligt at der uddeles 100 millioner kroner til forskning. Et af disse forskningsområder er ”Negativ social arv, udsatte børn og unge, og specialundervisning”14 I en tale på Kolding Seminarie forklarer den daværende Socialminister, Eva Kjer Hansen, at der skal bruges 550 millioner kroner over de næste 3 år, på initiativer der bekæmper den negative sociale arv. Dette giver os en klar indikation på, at social arv er et begreb der flittigt bliver brugt i politiske sammenhænge, og samtidig et begreb man er villig til at bruge mange penge på. Men hvad er social arv? Spørger man Morten Ejrnæs, har han en noget mere kritisk tilgang til dette begreb. Han forklarer i den tidligere citerede tekst at social arv er et misforstået, og alt for flydende 























































 12
Bilag 2; interview med Merete Sjøgren
 13

Social arv – et begreb, der skaber både forskning og pædagogik af Morten Ejrnæs – Sociologi – socialt arbejde og organistation, Aalborg Universitetscenter 14 Social arv – et begreb, der skaber både forskning og pædagogik af Morten Ejrnæs – Sociologi – socialt arbejde og organistation, Aalborg Universitetscenter

8



begreb. Arv kan være mange ting, snakker man om penge, uddannelse, kriminalitet? Hvem arver de fra, forældre, lokalsamfund, venner, og hvad er det der arves? Tabel 2 (Bilag i stedet?)15 viser at 92 procent af de børn, hvis forældre er ramt af problemer ikke ”arver” disse problemer. Kigger vi på de børn, hvis forældre der ikke har problemer, er tallet for de børn der undgår problemer 96%. Dette viser en forskel på kun 4%, og giver ikke umiddelbart belæg for at kunne snakke om begrebet social arv, som en årsag til børnenes videre problemer. I stedet bør man nok forsøge at konkretisere problemerne mere. Til dette kan man som Erik Jørgen Hansen16 forklarer, bruge begrebet chanceulighed. Chanceulighed leder hen på, hvilke chancer du har i forhold til primært, uddannelse. Det afhænger meget af dine forældres socioøkonomiske situation, således at chancen vil være stor, for et barn der er født af ufaglærte forældre, selv vil blive ufaglært. Derfor er chanceulighed et vigtig begreb når vi diskutere vilkår for uddannelse, samt ulighed i Danmark. Ligeledes kan man med fordel bruge Mogens Nygaards begreb risikofaktorer17. Risikofaktorer dækker stort set over alle de kompilkationer, der kan være til stede i et barns liv. I bogen Omsorgsvigt- hvorfor, hvad gør vi? af John Asted Halse er der opstillet en liste over hyppigt forekomne risikofaktorer. Er flere af disse er til stede, bør man skærpe sin opmærksomhed på barnet. Fysiske, somatiske forhold, f.eks. •

Komplikationer i forbindelse med fødslen

Fysisk eller psykisk sygdom hos barnet

Familiefohold f.eks. •

Dybe konflikter mellem forældre

Dårligt forhold mellem børn og forældre

Omsorgssvigt – fysisk eller psykisk/socialt

Forældrene har selv haft en dårlig opvækst

Overgreb – mishandling

Psykisk sygdom

Skilsmisse

























































 15

Se Bilag Social arv – myte eller realiet af Morten Ejrnæs. 17 Social arv – myte eller realitet Af Morten Ejrnæs 16

9



Belastende oplevelser i dagtilbud eller skole, f.eks dårlig tilpasning til dagtilbuds – eller skolemiljøet. •

Kammeratskabs miljø, ingen at lege med

Mobning

Dårlige præstationer

Perioder med fravær

Familiens sociale forhold f.eks. •

Kriminalitet

Fattigdom

Dårlige boligforhold

Arbejdsløshed

På trods af at mange af disse faktorer kan være til stede, skal man stadig have in mente, at der findes børn der er i stand til at bryde disse rammer. Disse børn kaldes i daglig tale mønsterbrydere eller mælkebøttebørn.

Forældrekompetencer
og
opdragelse
 Der findes forskellige familietyper og familieroller. De familier der karakteriseres som sunde, har tydelige grænser, rammer og rollefordelinger. ”Danske undersøgelser af børneopdragelsen peger tydeligt i retning af at selvstændighed og ansvarsfølelser er de foretrukne idealer for opdragelse”18. Dette viser at der er en hårfin balance mellem, hvor meget og hvor lidt selvstændighed og ansvarsfølelse børn skal have. Her er der tale om Lev Vygotskys teori, om zone for nærmeste udvikling19. Man kan sige at børneopdragelsen har ændret kurs fra lydighed til ansvarlighed, og fra opdragelse til inddragelse. Opdragelse handler om at blive draget op til værdier som ikke står til diskussion, hvorimod inddragelse handler om at blive en del i forhandlingen om værdierne. Resultatet bliver derfor forhandlingsbørn, som stiller krav til omgivelserne20.

























































 18

Social indsigt for pædagoger S.242 ”Hestbæk og sommer” ”At samtale sig til viden” kap. 1 s. 24 af Liv Gjems 20 Social Indsigt for pædagoger s 242 ” 19

10



Forældrekompetence indebærer:21 •

At kunne opfatte barnet realistisk

Evnen til indlevelse

At kunne engagere sig positivt i et sammenspil med barnet

Evnen til udsættelse af egne behov

Kunne se sammenhæng mellem handling og konsekvenserne heraf

At kunne rumme egen smerte, frustration og måske irritation uden at afreagere på barnet.

Evnen til impulskontrol

Pædagogens
erkendelse
af
egne
følelser
 Omsorgssvigt er en meget smertefuld arbejdsopgave i det pædagogiske job. Den indebærer både sorg, angst og aggression. Det kan være svært ikke at engagere sig følelsesmæssigt i de enkelte sager, og dette kan have bekostninger for barnet og dennes familie. Men i nogle tilfælde kan det være en nødvendighed at fratage forældrene det, måske eneste faste holdepunkt de har tilbage i deres liv. Som pædagog identificerer man sig med barnet og familien og dette kan vække erindringer og følelser fra ens egen barndom, forældre og forhold til egne børn. Både bevidst og ubevidst kan pædagogen ”lukke øjnene” for virkeligheden, for at varetage ens egne behov. I stedet må man erkende ens egne følelser og på den måde være bedre i stand til at forstå familiens og barnets situation. Ifølge en af Kari Killéns undersøgelser fra 1981 inden for dette område, blev det bemærkelsesværdigt at mange professionelle havde svært ved at se realiteterne i øjnene, og prioriterede deres egne følelser, frem for hvad der var bedst for barnet. Ved at benægte og forvrænge observationer, kan pædagogen være skyld i at nogle børn bliver forsømt i systemet. Derfor mener Kari Killén også at, det er ”En vigtig forudsætning for at kunne forholde sig til både barnet og barnet i forældrene er, at vi er i stand til at kunne erkende barnet i os selv- det indre barn, som også engang var nødt til at forholde sig til den voksne verden på godt og ondt”22. Erkendelse og tilgivelse er altså en vigtig egenskab for at kunne forholde sig til det omsorgssvigtede barn, og derigennem have muligheden for at hjælpe barnet og dets familie. 























































 21 22

Omsorgssvigt- hvorfor, hvad gør vi? S. 14 ”Omsorg er alles ansvar” s. 58 af Kari Killén

11



Efter øget fokus på området, er der af Kari Killéns egne undersøgelser blevet opstillet en række punkter som kan stå i vejen for pædagogens problemløsning af omsorgssvigtede børn: 23 -

Angst for at blive udsat for vold fra vrede forældre

-

Egen aggression og fornægtelse

-

Behov for følelsesmæssig tilfredsstillelse gennem forholdet til klienterne

-

Mangel på professionel støtte

-

Oplevelse af mangel på kompetence

-

Fornægtelse og projektion af ansvar

-

Følelse af totalt ansvar for en sag

-

Vanskeligheder ved at skille personligt fra professionelt

-

Følelse af at være offer

-

Blandede følelser over for klienten

-

Behov for at have kontrol

Hvad
gør
vi
når
er
barn
har
det
dårligt?
 ”Vi føler os helt hægtet af… Det er som om at man i forvaltningnen ikke kan bruge vores viden til noget… Når vi har foretaget en underretning hører vi ikke noget”24 Når pædagogen observerer omsorgssvigt kan det som sagt vække stærke følelser, såsom at føle afmagt, skyld, vrede og måske skuffelse. Dette kan resultere i, at man som pædagog, kan blive handlingslammet. Man kan føle at man er i klemme, i og med at man måske også har en loyalitet overfor forældrene. Dette kan ende i at man bliver i tvivl om, hvorvidt det er det rigtige tidspunkt at gribe ind. Her er det vigtig at stole på ens egen faglighed, holde fast i det man har set, og ikke vente på et ”tydeligere” signal. Ved et oplæg Kari Killén holdte for 350 socialrådgivere og specialpædagoger i Kolding; sagde hun ”Jeg har lært, at man skal sige det vigtigste i de første 5 minutter. Mit vigtigste budskab er, at der er for stor afstand mellem den viden vi har, og det, der gøres i praksis”25 























































 23

”Omsorg er alles ansvar” s. 60 af Kari Killén Pædagog i børns vilkårs undersøgelse 25 Socialrådgiveren 05. Side 16
 24

12



Allerede fra man mærker de første tegn fra barnet, er det vigtigt at få sine kollegager gjort opmærksom på dette. Det må aldrig blive et tabu, eller noget man går med selv. I denne situation vil man også kunne snakke om, at jo flere øjne der er på barnet, jo bedre. I de tilfælde, hvor der er tydelige nok tegn på omsorgssvigt, skal der sendes en underretning til socialforvaltningen. I forbindelse med dette kan det ofte være frustrerende for pædagogerne at de ikke efterfølgende får en tilbagemelding fra forvaltningen, da det er dem der som frontmedarbejdere har den daglige kontakt med barnet. En undersøgelse lavet i 2007 af analyseinstituttet YouGov Zapera for Ankestyrrelsen viser, at en tredjedel af de institutioner, der har foretaget underretning, aldrig har modtaget nogen reaktion på underretningen fra kommunen. Et af elementerne i Barnets Reform er et forsøg på at imødekomme det problem. Fra den 1. Januar 2011 giver forslaget pædagoger og andre fagfolk ret til at blive orienteret om, hvorvidt kommunen har fulgt op på deres underretning eller ej. Det har de ikke haft før. 26 Hvis psykologen konkludere, efter aftale med forældrene, at der er behov for en støttepædagog, kan dette være et godt tiltag i forsøget på at hjælpe barnet, i dets videre udvikling. Det er vigtigt for støttepædagogen at have fastlagt hvilke områder der skal arbejdes med, således at støttepædagogen ikke bare bliver en del af den daglige normering. Dette kan understøttes ved hjælp af de pædagoger der til dagligt er i institutionen, hvis de tidligere i forløbet har fået bygget en grundlæggende observationsviden op omkring barnet og dets vanskeligheder. I konfrontationen med forældrene, vil der kunne opstå en situation hvor forældrene føler sig pressede eller angrebet, og derfor automatisk vil gå i forsvarsposition. ”Jo større problemerne er, jo mere problemfornægtene vil forældrene ofte være, blandt andet fordi den hjælp, man måske tilbyder, opleves som en trussel, og endnu mere indgribene, i yderste konsekvens, anbringelse af barnet uden for eget hjem27” Det er vigtigt med en åben dialog mellem medarbejdere og forældre. Oftest vil det skabe bedre rammer for dialog, hvis man møder forældrene i øjenhøjde, og samtidig forsøger at sætte sig ind i deres hverdag. Dog er det vigtigt stadig at holde en proffesionel distance, for at bevare sit autoritet som barnets ”beskytter”. Jo tættere man er på familien, dets større risiko er der for at pædagogen mister overblikket og perspektivet. Samtidig er det vigtigt at huske på, at ingen familier er ens, og man derfor ikke kan 























































 26 27

”Et utilstrækkeligt kort svar” af Maja Norh og Signe Arevad Hansen i Børn og Unge 01 Omsorgssvigt side 25


13



ligge en skabelon ned over familien, og forvente at den giver den samme løsning hver eneste gang. Man må i stedet se objektivt på hver eneste situation, og udfra de kendte faktorer man har, forsøge at skabe en løsning.

Underretningspligt
 Oplever man at et barn mistrives eller misrøgtes, har man som pædagog pligt til at underrette kommunen om dette. Når familie afdelingen modtager en undertning, laves en paragraf 50 undersøgelse28. ”For at godtgøre hvilken evt. forudsætning, der skal iværksættes for, at afhjælpe problemet.” 29 Alligevel viser en undersøgelse fra Ankestyrelsen i 2007 at 83 ud af 100 pædagoger ikke underretter hvis de har været vidne til mistrivsel eller misrøgt hos et barn30. En undersøgelse der overrasker og undrer mange. I en undersøgelse i Børn & unge fra/i 2008, forklarede en leder af en daginstitution, at det kan være svært at underrette når f.eks. forældrene har en anden etnisk baggrund end dansk, da der kan være sprogvasnkeligheder. Også frygten om trusler fra forældre, og frygten om at en sag om omsorgssvigt kan skade mere end at gavne, stopper pædagogerne i at underrette kommunen. Der kan opstå et ”blind spot”31, hvor pædagogen ikke opfatter problemets vigtighed. Socialrådgiver Merete Sjøgren udtaler i et interview:”Det største problem er jo, at hvis vi ikke modtager underretninger, fra vores samarbejdspartner, kan vi ikke se hvad der forgår ude i samfundet”32 Så dette underbygger at dette er et dilemma der rammer hele systemet. Tordag den 12. Maj 2011 kunne man i MetroXpress læse i en artikel at ”Vold mod børn bliver ofte ikke opdaget, fordi fagfolk tøver med at underette kommunen. I København kommer socialrådgiverne nu ud til børnene”.33 Dette viser at denne problemstilling er oppe i medierne og det derfor er noget alle danskere burde forholde sig til. For at afhjælpe problemet om manglende underretning, har Socialministeriet taget hånd om problemet. Pr. 1. januar 2011 blev Barnets Reform iværksat.

























































 28

Bilag 3; paragraf 50 Bilag 2; inteview med Merete Sjøgren 30 Artikel: ”Pædagoger skal være mere modige” i Børn og unge 01 31 Bilag 2; interview med Merete Sjøgren 32 Bilag 2; inteview med Merete Sjøgren 33 Artikel: ”Pædagoger tøver med at melde vold” Metro Xpress 12. Maj 2011 side 6 29

14



Barnets reform har til formål34:

At sikre kontinuitet i anbringelsen

At sikre stabil og nær voksenkontakt for udsatte børn

At styrke hensynet til barnets tarv frem for hensynet til forældrene

At sikre udsatte børns rettigheder

At sikre en tidligere indsats

At sikre mere kvalitet både i sagsbehandlingen og i indsatsen

At sikre bedre rammer for kommunernes indsats – herunder afbureaukratisering.

Et punkt i Barnets Reform, der bliver lagt stor vægt på, er underretningspligten. Underretningspligten er nu blevet indskrevet i Serviceloven, frem for at stå i en bekendtgørelse. Dette skal gøre det lettere at finde underretningspligten i lovteksten. Derudover er passagen om at institutionerne selv skal forsøge at løse barnets problemer, fjernet. Ofte er det også umuligt for institutionen selv at klare problemerne, pga. manglende redskaber og tid. Leder Majbritt Michelsen udtaler i artiklen ”Pædagoger skal være mere modige” i Børn & unge 01, at det er vigtigt at skabe debat og diskussion om underretningspligten. ”Den sproglige ændring i loven gør ingen forskel i sig selv. Hvis det skal batte noget, så gælder det om at skabe debat og få bred opmærksomhed på underretningspligten”. Ideel rækkefølge i afklaringsfasen:35 •

Egne iagtagelser og overvejelser- tillid til egen faglighed; det jeg har set, har jeg set

Inddragelse af nærmeste samarbejdspartner

Inddragelse af ledelsen – I dagplejen, dagplejepædagogen

Inddragelse af forældrene

Inddragelse af psykolog, konsulent, sagsbehandler

Evt. Social underretning

Opfølgning i forhold til forældrene

























































 34 35

http://www.servicestyrelsen.dk/born-og-unge/barnets-reform/barnets-reform Omsorgssvigt af Johnny drengen

15



Pædagogers
stressede
arbejdsmiljø
i
daginstitutionen
 Indenfor de sidste 10 – 15 år er en ideologisk bølge, skyllet ind over den offentlige sektor.36 Nye politiske reformer for alle faggrupper kommer til, for at sikre den bedst mulige effektivitet og service. Reformerne er på mange måder styret af en økonomisk rationalitet, da der skal spares penge på de kommunale budgetter. For hver reform bliver konsekvenserne store og kritikken fra de forskellige faggrupper drukner i flere nye politiske ændringer. Én af de faggrupper, man kan illustrere gode eksempler på, at dette sker, er pædagogerne, de befinder sig i den absolutte frontlinje, for reformernes tiltag. 37 Pædagogerne skal være de myndige voksne, der gør de umyndige børn til myndige voksne, men samtidig, er de pålagt processer, fra de førnævnte reformer, der umyndiggør deres arbejde. Dette smitter af på børnenes trivsel i institutionerne. De krav om effektivitet, der presses ned over pædagogerne, gør at de ikke længere har tid til børnene på samme måde, bl.a. fordi de skal tage sig af flere børn end det er muligt.38 Normalnormeringen i børnehaver er i dag ca. 3 voksne til 22 børn, heri er medregent ikke uddannet personale. 39 Pædagogerne bliver målt på deres faglighed og børnene på deres læring. Alt efter resultatet, kan der der tale om fremskridt eller tilbageskridt, for den pågældende institution. Denne stigende evaluering og kontrol medfører på mange måder, et dårligt arbejdsmiljø for pædagogerne. 40 Et dårligt arbejdsmiljø, kan få stor betydning, for den måde pædagogen varetager sin pædagogiske rolle, over for børnene i hverdagen. Mange pædagoger føler ikke at der er tid til, at se eller høre børnene. ”Det professionelle blik” er blevet erstattet af et ”overvågningsblik”.41 Man kan kalde det for en slags ”Dørkarmspædagogik”, hvor pædagogen, har et ben på hver side af dørkarmen, for på den måde, at have overblik over flest mulige børn, på samme tid. En pædagog og tillidsrepræsentant udtaler: ”Pædagogen skal tænke meget mere strategisk nu. Vi må stille os på strategisk smarte steder, så vi kan se flest børn og høre mest”42

























































 36

Umyndiggørelse, et essay om kritikkens infrastruktur. Kap. 1. Umyndiggørelse, Et essay om kritikkens infrastruktur, Kap. 1. 38 Børn og Unge, Psykisk arbejdsmiljø: Stresset, syg og fyret. 39 Pædagogisk tidsskrift, Pædagoger, børn og stress. 40 Børn og Unge, Mere kontrol – mindre tid. 41 Umyndiggørelse, et essay om kritikkens infrastruktur. Kap. 6. 42 Umyndiggørelse, et essay om kritikkens infrastruktur. Kap 6 37

16



Pædagoger fortæller at der ikke længere er tid til den ”gode” pædagogik, men at alt hvad de har lært fra seminariet, bliver erstattet med ”politisk pædagogik”, 43 der går ud på at alt arbejdet, skal gøres hurtigere.

Pædagogik

bliver

den

måde

en

”ren

pasning”

af

børnene.

De små dagligdags ting, som hjælper børnene i at blive selvhjulpne kan blive nedprioriteret, det kan f.eks. være når børnene skal have tøj og sko på, når man skal udenfor. Pædagogerne gør i stedet tingene for børnene, fordi det går hurtigere. Man kan frygte, at børn der er socialt udsatte eller omsorgssvigtede børn, lades i stikken og de velfungerende børn må passe sig selv. Pædagogerne mangler tid/ normering til, at tage de nødvendige snakke, med børnene f.eks. i konfliktsituationer, for at kunne udvikle børnenes forståelse for hinanden, eller flere hænder til at igangsætte alle børnene og selvfølgelig god tid til at trøste. 44 Det kan skabe uro i børneflokken at pædagogerne er stressede, flere konflikter og flere grimme ord. Støjniveauet stiger. Tonen kan fra pædagogerne blive nedladende, F.eks.:” hold nu op, unger! ”Ikke mere brok!”, ”I bliver nød til at være stille, hvis I, skal være her!”.45 Det dårlige arbejdsmiljø kan på længere sigt gøre pædagogerne syge, syge af at se hvordan børnene kan mistrives. 46 Når pædagogerne har været syge længe, kan det resultere i at de mister deres job. 47 Pædagogerne føler en stor skyld overfor børnene, over ikke at kunne varetage deres arbejdsopgaver. Det er specielt de særligt udsatte børn, der lider under deres fravær. En vigtig del af det pædagogiske arbejde består også i at kunne observere børnene48, men eftersom, man ikke kan være alle steder samtidig, må man prioritere. Men hvilket barn skal man så vælge frem for et andet? Alle børn har brug for en voksen, ikke kun en der er fysisk tilstede, men også en der er psykisk tilstede, af og til bare et øjebliks øjenkontakt, for at blive anerkendt i sin videre handling, men også hjælp og støtte til mere dybtliggende problemer.49 Pædagogen skal i sit arbejde medvirke til, at børn med særlige behov, får den nødvendige støtte. 50

























































 43

Umyndiggørelse, et essay om kritikkens infrastruktur. Kap. 6 Umyndiggørelse, et essay om Kritikkens infrastruktur Kap. 6 45 Umyndiggørelse, et essay om kritikkens infrastruktur kap. 6 46 Børn og unge, Stresset, syg og fyret. 47 Børn og Unge, Stresset, syg og fyret. 48 Umyndiggørelse, et essay om kritikkens infrastruktur. Kap 6 - og måske noget Eva Gulløv her? 49 Pædagogisk tidsskrift, Pædagoger, børn og stress. 50 Pædagogisk tidsskrift, pædagoger, børn og stress. 44

17



Litteraturliste


Bøger:
 Aasted Halse, John 2002. Omsorgssvigt – hvorfor, hvad gør vi? Børns Vilkår. Bundgaard, Helle & Eva Gullev 2008. Forskel og fælleskab. Hans Reitzels Forlag . Carsten Schou & Carsten Petersen 2010. Samfundet i pædagogisk arbejde, 2. udgave. Akademisk Forlag. Gjems, Liv 2010. At samtale sig til viden. Kap 1. Dafolo. Killen, Kari 1993. Omsorgssvigt er alles ansvar. Hans Reitzels Forlag. Killen, Kari 2000. Barndommen vare i generationer. Hans Reitzels Forlag. Niklasson, Grit 2002. Social indsigt for pædagoger, 2. udgave. Frydenlund. Ploug, Niels 2007. Socialt udsatte børn. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Willig, Rasmus 2009. Umyndiggørelse – Et essay om kritikkens infrastruktur, Kap. 1 & 6. Hans Reitzels Forlag.

Artikler:
 Arevad Hans, Signe & Maja Nohr 2011. ”En tung rigtig beslutning” Børn og Unge Nr. 42-2011 : 13-20 Ejrnæs, Morten 2003. ”Social arv – Myte eller realitet? Dansk pædagogsik Tidsskrift Nr. 2-2003 : 6-19 Ejrnæs, Morten 2007. “Social arv – et begreb der skader både forskning og pædagogik“ Vera Nr. 37-2007 : 6-1 Paulsen, Susanne 2011. ”Se virkeligheden i øjnene” Socialrådgiveren Nr. 05-2011 : 16-18

18



Internet:
 Bonnichsen, Jeanett 2006. Pædagoger, børn og stress. Center for Stress og Trivsel http://www.center-for-stress.dk/vidensbank/børn_og_stress.asp Pedersen, Louise K. 2011. Professor: Blind effektiv og arbejdsmiljø sammen. FTF http://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-nyhed/artikel/professor-bind-effektivitet-og-arbejdsmiljoe-sammen/ Nørby, Jesper 2009. ”Mere kontrol – mindre tid” Børn og Unge Nr. 04 2009 http://www.boernogunge.dk/internet/BoernOgUnge.nsf/0/C35F7C7744AE009AC12575540035DB E4!OpenDocument

19


TEST  

Det er en test for at prøve issuu

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you