Issuu on Google+

Saxild og Nølev sogne

Kirke og sogn

DECEMBER . JANUAR . FEBRUAR . MARTS 2004 / 2005


SAXILD KIRKE

NØLEV KIRKE

Saxild Skole: Rudevej 100 8300 Saxild Telefon: 87 80 38 50 Skolebestyrelsesformand: Birthe Basse Østerlunden 11 8300 Saxild Telefon: 86 55 95 05

Sognepræst: Kirsten Lundager Saxild præstegård Strandvejen 3 Saxild 8300 Odder Telefon: 86 55 81 24 e-mail.: KSL@km.dk Kirkesanger: Lone Tamstrup Andersen Lindevej 1 8300 Saxild Telefon 75 25 08 41 Graver: Per Madsen Vestergårdsvej 5 Boulstrup 8300 Odder Telefon: 86 55 92 66

Borgerforeningen: Formand: Anette Kristiansen Skovlundsvej 23 Telefon: 86 55 81 59

Organist, kirkesanger og præst som ved Saxild kirke Graver: Keld Skorstengaard Bondesvadvej 4 Tvenstrup 8300 Odder Telefon: 86 54 46 86 Mobil:. 23 30 46 86

Idrætsforeningen: Formand Peter Kristensen Dyngbyvej 1a Telefon: 86 55 91 61

Menighedsrådsformand: Hans Henning Tikiøb Assedrupvej 3 8300 Odder Telefon: 86 55 80 67

Lokalarkivet: Lisbeth Bonde Telefon: 86 55 80 95 Saxild 8300 Odder Telefon: 86 55 81 35

Organist: Edith Ahlbeck Jensen Snærildvej 43D 8300 Odder Telefon: 86 54 46 70 Menighedsrådsformand: Asger Jensen Gl. Bygade 28 Saxild 8300 Odder Telefon: 86 55 81 35

Indhold:

Prædiken Menighedsrådene Lokalhistorisk arkiv Nølev sogn Saxild Nølev kommune Musik i kirken Onsdagsklubben Kirkelige handlinger Husstandsindsamling Gudstjenesteliste

side side side side side side side side side side 2

3 7 8 11 14 18 20 21 22 23 og bagsiden


Ja, for nu er Ordet blevet kød. Der er serveret.

JUL

Kan hænde man påberåber sig at være vegetar. Måske er man kalorietæller på fuldtid. Eller bare kræsen eller kostforagter.

af: sognepræst Kirsten Lundager

Det var juleaften. Gudstjenesten var slut. Fuld kirke - som sædvanlig. Præst og menighed har hilst af i våbenhuset og ønsket hinanden ”Glædelig jul”.

Men uanset, hvad og vore indvendinger: Ordet blev kød. Og det skal tygges grundigt. Og fordøjes. For det er hovedretten. Ikke søbemad, der bare glider ned af sig selv. Og slet ikke smagløst.

Men inde i kirken går der stadig en kone. En ældre én af slagsen. Hun leder efter noget. På gulvet og under hynderne.

Det er heller ikke intetsigende. Eller harmløst. Det er ord aldrig. Ord er aldrig harmløse. Uanset, om de skrives med stort eller småt.

”Jeg har tabt nogen tænder”, siger hun. ”Jamen, du har da tænder i munden”, siger præsten.

– Det handler om Ordet. Om Ordet, der blev kød.

”Det er heller ikke mine egne tænder, jeg leder efter”, siger konen. ”Det er min mands. Jeg tog hans tænder med i kirke, for ellers var jeg sikker på, at han havde spist al sværen af flæskestegen, inden jeg kom hjem”.

Ordet, som ikke er menneskers ord, men det Ord, der var i begyndelsen af alt. Det Ord, der skrives med stort. Guds Ord. Ordet er grunden til, at vi har en kirke, at vi holder gudstjeneste, også i Danmark. For at lade os sige af det Ord, der var i begyndelsen af alt. Ordet fra Gud.

Anekdoten stammer fra et kirkeblad fra nabosognet. Men det bli’r den ikke ringere af. Eller mindre opbyggelig, for den sags skyld. For han er ilde stedt, den stakkels mand. Men han kunne jo bare være gået med i kirke, kan man sige. Så havde han haft sine tænder. Og her havde han også haft brug for dem.

Det vil os noget, Ordet, der skrives med stort. Give os fred - men ikke lade os i fred. ”Lad mig være i fred!” – Det er de første ord i Molieres komedie 3


Misantropen. Sådan taler en menneskehader, en misantrop: Lad mig være i fred!!. – Lad mig slippe for forstyrrelser, vrøvl med min omverden, med familien, børnene, ægtefællen, naboerne, flygtningene og alle de andre påtrængende: Lad mig være i fred!.

Det er historien om vores liv. Og den ser ikke godt ud, når vi holder den op mod lyset. Mørk og dyster. decembernat og samvittighed.

Sort som en en betændt

Og så lyder det igen, denne juledag: I begyndelsen…

Men Ordet lader os ikke i fred. Det trænger sig på. For det vil os noget.

Vi er tilbage ved begyndelsen. Da alt var såre godt. Da Gud sagde: Der blive lys.

Ord. Kan man fange et menneske med ord? spør forfatteren Jan Kjærstad.

Og lyset skinner i mørket. – Og hvor skulle det i grunden ellers skinne end netop i mørket? Så vi kan få øje på det. For det skinner for os.

Ikke bare: Kan man beskrive det? Nej – kan man bogstaveligt talt fange et menneske med ord?

Vi får en ny begyndelse. For Ordet er blevet kød. Gud er blevet kød og blod i Jesus.

”I skal være menneskefiskere”, siger Jesus til Peter og de andre. ”I skal fiske mennesker. Det er dét, I skal. Så nettet bliver fyldt.

I barnet – født i en stald og lagt i en krybbe.

Så noget er der om det: at man kan fange mennesker med ord. For det er dét, der er at gøre med: Ord. Ordet fra Gud.

Quarrtsiluni hedder et ord. Det er eskimoisk, og så er det ikke godt at vide, hvordan det udtales. Men det betyder stilhed. Men ikke, at der bare ingen lyde er. Det er en mættet stilhed. En stilhed ladet med forventning.

I begyndelsen skabte Gud Himlen og jorden. ”Der blive lys”, sagde Gud i begyndelsen. Og det blev der. Og Gud så, at lyset var godt. Gud så, at alt var såre godt.

Quarrtsiluni betyder, at man venter på, at noget skal briste. Som en slags adventstid, forestiller jeg mig. En stilhed, hvor vi venter på, at noget skal briste.

Men hvor længe var Adam i Paradis? Nej, det blev ikke ved med at være godt. Og det blev ikke bedre. 4


Og nu er det sket. Guds Ord er bristet og blevet til kød. Det har taget menneskeskikkelse på og taget bolig hos os. Og iblandt os. Gud er kommet. Det kommer vi ikke udenom.

Og det forsvinder ikke ved, at vi køber større og dyrere julegaver. Eller sætter flere lys på træet.

Lyset skinner i mørket. Guds søn er det lys, der stædigt skinner i mørket. Måske sanser vi ikke herligheden, men det bliver ved, med en engels tålmodighed. For at oplyse os og give os noget nyt i sinde. Så vi bærer blus med glæde, holder gang i vore små nefa-lygter og bliver lysglimt i hinandens liv.

På så mange måder er julen en vidunderlig tid. For det er den er den eneste tid på året, hvor vi er helt normale og menneskelige, levende optaget af, hvad andre ønsker sig og prøver at sætte os ind i, hvad de føler.

Der er én, der har sagt, at vi lider under gudsformørkelse.

Vore egne gaver slår ikke til. Vore egne talegaver heller ikke. Derfor har Gud givet os sit Ord, det ord, der blev kød og tog bolig iblandt os. I skikkelse af et barn – født i en stald, lagt i en krybbe.

Det er godt nok - ikke et ondt ord om det.

Men det er alligevel ikke nok. Det rækker ikke – og slet ikke året rundt.

Som solen og månen formørkes, så vi ikke kan se dem, sådan kan vi heller ikke se Guds herlighed. Men sol- og måneformørkelse betyder jo ikke, at solen og månen er forsvundet. Nej, de er der alligevel. Der er bare kommet noget imellem, der skygger.

Vi har fået et barn, og hvad gør man, når man får et barn: ja nogen vanrøgter det, sætter det ud til ulvene, forsøger at løbe fra ansvaret, så hurtigt de kan.

På samme måde er der så meget, der kan skygge for Guds herlighed. Så Gud synes og fremmed, fjern og tavs.

Men de fleste forsøger at tage sig af det, tro på det, håbe for det og elske det, så godt vi nu kan.

Der er så meget, der kan komme mellem Gud og os.

Under alle omstændigheder: det at få et barn forandrer jo alting. Ingenting er som før, man fik det. Alting er anderledes, livet er nyt. Det er en ny begyndelse.

Mørket fra vores fortumlede verden, den verden, der hele tiden mister sin uskyld. Mørket fra os selv. 5


Man siger, at den største og mest ubetingede kærlighed er forældres kærlighed til deres barn. Men det holder ikke: den største og mest ubetingede kærlighed er barnets kærlighed.

må finde sig i alt, alt for meget - to planker, krybben, to planker, korset men fortsætter alligevel med at elske. Med en kærlighed, der ikke kan dø. Og med et nærvær, der ikke kan forsvinde. For kun det bedste er godt nok til den, man elsker .

Den er absolut. Ofte må barnet finde sig i alt, alt for meget, men fortsætter alligevel med at elske. - Sådan er det også med dette barn - Bethlehemsbarnet. Også dette barn

Glædelig jul Kirsten Lundager

6


MENIGHEDSRÅDENE Der var valg til menighedsrådene landet over d. 9. november. Her hos os blev det ikke til afstemningsvalg. Da der ved indleveringsfristens udløb kun var indkommet én liste, udarbejdet på opstillingsmøderne i henholdsvis Saxild og Nølev sogn, bortfaldt valget. Menighedsrådene udgøres af følgende personer: Saxild sogn:

Nølev sogn:

Asger Jensen, Saxild (formand)

Hans Henning Tikiøb, Assedrup (formand)

Anne Birte Sparvath, Rude (næstformand)

Bent Bogh, Nølev (næstformand og kirkeværge)

Anne Kathe Hansen, Saxild (kasserer)

Kr. Tranum, Nølev (kasserer)

Bent Kruse, Rude

Karen Laursen, Assedrup

Inger Reng Thomsen, Tuskær

Irma Mikkelsen, Assedrup

Niels Erik Stenkjær, Norsminde

Bente Hansen, Odder

Lisbeth Udby Christensen, Saxild

Dertil kommer præsten, der er født medlem af rådene. Tak til Anne Jønsson, afgået medlem, for indsatsen igennem mange år.

7


og vi er også stillet i udsigt, at Odder Kommune/Saxild Skole i forbindelse med ombygningen vil trække kabler til arkivet, således at vi også her kan komme på det snart uundværlige Internet.

Ved arkivleder Lisbeth Bonde

Saxild Skole og Saxild Idrætsforening er i gang med en længe ventet renovering. Det betyder for arkivet, at vi har måttet holde lukket hele efteråret, hvilket naturligvis er trist for de mange, der gerne vil slægtsforske, men et gammelt ord siger jo, at det skal være skidt, før det bliver godt, og lige nu kan vi glædes over de fine nye lokaler, der tager form.

Arkivet modtager stadig meget materiale. I foråret modtog vi fra Ole Boje i Nordborg materiale om lærer ved Kysing Skole Valdemar Søren Bay Andersen og dennes hustru Marie Stjerne, der er født på Samsø.

Selve arkivet er ikke som sådan omfattet af det nye byggeri, men vores indgangsparti er nu beliggende inde i den nye bygning, hvilket nok vil kræve lidt tilvænning, men ved god skiltning håber jeg, at I stadig kan finde vej.

Det er et telegram fra Kysingboerne til parret ved deres bryllup den 10. april 1900, der er en håndskrevet takketale på 9 sider fra S.P. Simonsen, samt et personligt brev til Marie Andersen i forbindelse med hendes mands død.

Heldigvis har jeg via Internet og mikrokort kunnet løse nogle opgaver af slægtshistorisk art her i efteråret,

Af materiale er det tydeligt, at Valdemar Bay Andersen gennem sit 8


35 årige virke ved Kysing Skole har sat sit præg på det lille samfund, han var en populær lærer. Takketalen til lærerparret, rummer mange vise ord, og den viser også, at selvom tiden går og tingene nok ændrer sig, ja, så er det alligevel de samme tanker, de samme bekymringer man som forældre har, når man sender sin lille pode i skole første gang, og den viser også, hvor stor indflydelse vi voksne har på børnene

findes paa Jord: Børnene. Der kan være herligt i en Skolestue. Barnet kan møde meget inden for dens fire Vægge. Det gør ikke saa meget, om Væggene er fine, men det gør meget, hvordan Læreren er. Der kan være herligt i en Skolestue den Dag, da Barnet er naaet så vidt, at det kan løse sin Opgave, da det fryder sig, fordi det forstaar. Der kan være herligt den Dag, naar Læreren fortæller Geografi og Landkortet pludselig bliver levende. Floder strømmer af sted, Folk arbejder i deres Næringsveje og Vinden suser gennem store skove, …..” Videre står der, at man i skolestuen i Kysing ikke kun fik kundskaber fordi man havde en lærer, der kunne sine fag, men også fordi man havde en lærer med store menneskelige værdier, en lærer som var en god rollemodel for de børn, han havde under sine vinger.

Et lille udsnit at talen lyder: ”En Skolestue er et vigtigt Sted. Vores Børn er kun smaa naar vi sender dem derhen første Gang. Det er slet ikke saa let for en Far og Mor at se deres lille Barn vandre af Sted med Skoletasken, bort fra Hjemmet og forsvinde ind i Skolestuen for saa at være under andre menneskers Herredømme og Paavirkning. I syv vigtige Barneaar tilbringer et Menneske en god Del af sin Tid i Skolestuen, syv Aar, hvor Sindet som Regel er aabent og modtageligt, hvor Evnen til at tro og forlade sig paa den voksne er i Behold. Jo, Skolestuen er et vigtigt Sted, og de Mænd og Kvinder, som har deres Gerning der, maa vide, den er ansvarsfuld og kan kræve et Menneske helt. De arbejder med det værdifuldeste Materiale som

Fra Kysing har arkivet også modtaget billedmateriale med nogle at byens tidligere borgere, og ikke at forglemme uddrag af dokumenter om en noget driftig dame, Johanne Pedersdatter, som levede i Kysing med i 1700-tallet. Fra Vejen Arkiv har vi fået en 9


forespørgsel, der relaterer til mejeriet Kjældsdam, idet man her arbejde med en Niels Pedersen der var aktiv omkring andelsmejerierne opstart i 1880’erne. Niels Pedersens største engagement lå på maskinsiden, men jeg har desværre ikke kunnet finde materiale, der har kunnet afdække, om han var involveret i 1884, da mejeriet blev taget i brug, idet mejeriets første protokol tilsyneladende ikke er på arkivet. Af forskelligt materiale kan jeg dog konstatere, at der i 1886 optages et lån på 3000 kr. af Mejeriet Kjældsdam, og netop det år bestilles der både en centrifuge

og et blankpudset kogeapparat til skummetmælk af Niels Pedersen til Mejeriet i Saxild. Ud over ovenstående projekter, har arkiverne i Odder Kommune igen i år lavet en Lokalhistorisk Kalender med motiver fra de forskellige sogne. Kalenderen kan købes fra omkring 1. december. Med ønsket om en rigtig god jul og et godt nytår. Lisbeth Bonde Arkivleder

Valdemar Bay Andersen 10


Nølev sogn -

i gennemsnit ca. 9 5/11 td. land pr. td. hartkorn, så boniteten efter 1844matriklen var højere end for Saxild sogn. - Omregnet til dagens mål vil man vel sige at sognet var på 750 hektar.

Lidt om folk og fæ - mere om gård og hus - fra det 21. århundrede tilbage til det 19. !

Nølev ejerlav ligger på den sydlige side af Odder Å - afgrænset mod vest af Rævs Å - mod syd af Rørth ejerlav mod øst af Rude ejerlav og mod nord af Assedrup ejerlav og som nævnt Odder Å. Nølev by og land består i dag af 5 gårde - 28 ældre beboelsesejendomme eller nedlagte landbrug og 8 nyere huse. - Kirken, som tidligere var uden tårn, fik et sådant i 1953, der foruden kapel forneden på 1. sal indeholder et lille museum over gammelt kirkeinventar, hvoraf præstens toiletskab med potte er et særligt klenodie.

Saxild og Nølev sogne har tilbage gennem tiden været knyttet sammen - om ikke andet så med fælles præst! - Sognene er som Odder sogn beliggende i Hads Herreds nordlige del grænsende op til Ning Herred. I Saxild sogn - med sognenes største landsby lå hovedkirken med præstegård, bonde-højskole og ladeplads ved kysten - landsbyerne Rude og Kysing og Norsminde handelsplads med kro.

Går vi tohundrede år tilbage i tiden bestod Nølev by af 20 gårde, 5 boelsteder og 5 huse, men ved udskiftningen og udflytning blev byen set fra kirken og ad bygaden mod øst fuldstændig ændret.

Nølev sogn var mindre med landsbyerne Nølev og Assedrup, men udgjorde dog 1353 td. land med ca. 143 td. hartkorn. - Der gik

Nølev by var oprindelig matrikuleret i 1688, men efter udskiftningen blev ejerlavet i 1844-matriklen opdelt i 28 11


matrikler, som stort set bestod uændret til langt op i 19-hundredtallet. - Der var ingen kirkejord som i Saxild, men byjord, hvorpå skole og smedje var beliggende.

et halvt eller helt år til 1. maj eller 1. november. Gårdfolk med børn, karle og piger samt byens øvrige beboere kunne optælles til over 200, hvoraf ca. 40 var børn.

Til Driften blev udflyttet 4 gårde og 2 boelsteder ligesom 1 boelsted Skalborg - var beliggende op til Rørth ejerlav mod syd. - Matr. nr. 13 blev opdelt i 2 husmandsbrug.

I dag er Nølev by og land et lille samfund bestående af pensionister og personer som har deres arbejdsplads i Odder eller længere væk. Indbyggerantallet er reduceret til 88 voksne, hvortil kommer børn i et antal, så man knap kan nå op på 100. - Der er ikke en gang en skolelærer! Samfundet består af mennesker, der kan samles til en sommerfest i et bylaug, der har 20 års jubilæum, men ellers er fordelt i de nedlagte landbrugsejendomme, huse og boelsteder, som alle er ombygget til tidssvarende beboelser. Tidligere tiders borger-forening, husmoderforening, idrætsforening, aftenskoleforening og andre foreninger med skolen i centrum til såvel fest ved dåb, bryllup, høst og juletræ, som ved sorg når flagene gik på halv stang i det ganske sogn - er en saga blot!

Skolen i Nølev by blev nedlagt og i 1892 flyttet til en nybygget med førstelærerbolig og lærerindebolig - beliggende midt mellem Nølev og Assedrup byer på jord af matr. 18 fra Nølevgård og skolejorden matr. 1a. - I 1921 blev yderligere en lod af matr. 18 erhvervet af sognerådet til tilbygning af en forskole med lærerindebolig. Ser vi 50 til 100 år tilbage i tiden var Nølev by en almindelig landsby med smed, købmand, vejmand, vognmand, møller og tækkemand! - Havde byen ikke mejeri og bistadefabrik som Assedrup, så var her dog både distriktsjordemoder, proprietær og entreprenør! På alle gårdene var der dyrehold af hest, ko, gris og fjerkræ og på flere af gårdene var der folkehold - fæstet for

Assedrup ejerlav ligger på den nordlige side af Odder Å - afgrænset 12


mod vest til Tvenstrup og Svorbæk ejerlav i Odder sogn - mod nord til Østergård, Malling og Pøel ejerlav i Ning Herred og mod syd til Nølev ejerlav.

Ser vi 50 til 100 år tilbage i tiden var Assedrup by en landsby med station og posthus, et andelsmejeri, brugsforening, telefoncentral, skræddermester, malermester og snedkermester, som også havde en bistadefabrik. Gårdfolk med børn, karle og piger samt byens øvrige beboere af håndværkere og folk tilknyttet bane og post kunne optælles til over 140 personer, hvoraf ca. 30 var børn. I dag er Assedrup ejerlav som Nølev ejerlav et lille samfund uden arbejdspladser, men med et indbyggerantal, der er reduceret til ca. 75, heraf ca. 10 børn!

Assedrup by og land består i dag af 5 gårde, 3 mindre landbrug og 1 boelsted - 19 ældre beboelsesejendomme eller nedlagte landbrug og 7 nyere huse. Går vi som i Nølev tohundrede år tilbage i tiden bestod Assedrup by af 10 gårde eller boelsteder og efter udskiftningen blev så at sige alle gårde udflyttet så der ved 1844-matriklen og op til banens anlæggelse kunne tælles 12 gårde, 2 boelsteder og 2 huse. - Landevejen fra Hads Herred til Århus gik tidligere gennem byen og kro har der været til brugsforeningen blev bygget.

- Dog kan Assedrup by fortsat kalde sig et trinbræt for toget mellem Odder og Århus - når man altså husker at trykke på knappen!

Sørn Nors

13


Saxild - Nølev Kommune Ordet kommune har eksisteret fra meget gammel tid og kommer af latin, men er måske mest kendt som fransk og betyder forvaltningsenhed. Danmarks kommuner opstod i den form vi kender dem på baggrund af grundloven i 1849 som selvstyrende områder efter at kongen afgav sin enevældige magt. Landet opdeltes i sognekommuner - bestående af et til flere sogne og købstadskom-muner - og over dem var kommunerne samlet i en amtskommune. Saxild-Nølev Kommune var en sognekommune og bestod som navnet siger af Saxild og Nølev sogne. Kommunen fik en levetid på ca. 129 år med start i 1841 og afslut-ning den 31/3-1970. Indbyggerantallet i kommunen var fra begyndelsen ca. 850 jævnt stigende gennem de følgende 100 år op mod 1100 personer, hvorefter det fik et kraftigt dyk på grund af fraflytning fra landbruget. Fordelingen mellem de to sogne havde hele tiden været ca. 2/3 til Saxild og 1/3 til Nølev. - Fra 1960 skete fortsat en fraflytning fra Nølev sogn, som dog langt blev opvejet af en begyndende tilflytning i nye parcelhuse i Saxild by. - Ved kommunesammenlægningen den 1/4-1970 til den nye Odder Kommune var der igen ca. 1100 borgere i de to sogne. Saxild by var kommunens hovedby, hvilket dog ikke generede borgerne i den øvrige del af kommunen, idet dagliglivet på landet og i de enkelte landsbyer blev klaret der ved lokal handel og skulle man mere var det en hestevognstur til Odder eller med toget til Århus. Kommunalbestyrelsen var samlet i et sogneråd, der bestod af 7 medlemmer udvalgt blandt kommunens borgere, hvilket normalt gav 5 fra Saxild sogn og 2 fra Nølev sogn. - Når jeg siger udvalgt skal det forstås derhen, at der ligesom på forhånd var bestemt, hvilke venstremænd der skulle i sognerådet, nemlig 2 fra Saxild - 1 fra Rude - 1 fra Kysing og 1 eller 2 fra Nølev sogn. - For at gøre rådet fuldtalligt blev der spædet op med 1 radikal husmand og de senere år 1 socialdemokrat på bekostning af 1 venstremand. - Mænd var de alle sammen indtil sidste samling, hvor en venstre-kvinde lige nåede at komme med på rækken af sognerådsbilleder. Sognerådet tog sig af forsørgelsesvæsenet og skolevæsenet samt vejvæsenet

14


og udgifterne til disse ting blev afholdt af de indkomne kommuneskatter, som blev udskrevet på baggrund af en skatteligning over den enkelte borgers indkomst og ejendomsskatter udskrevet på baggrund af de enkelte ejendommes vurdering. Sognerådet holdt normalt møde 1 gang om måneden, hvor beslutninger, der skulle tages blev fremlagt af sognerådsformanden og de han havde taget - blev taget til efterretning af de øvrige 6. - Sognerådsformanden var egentlig på valg hvert år og rådet nedsatte også forskellige udvalg til at stå for de enkelte sagsområder, men det virkede ikke sådan i praksis - mest som oplyst enevælde til sognerådsformanden. Administrationen af kommunen stod sognerådsformanden for, dog med hjælp af kassereren, idet sognerådet ud fra sin midte valgte en kasserer, der påtog sig at stå for at modtage de indbetalte skatter og efter anvisning fra sognerådsformanden udbetale aldersrente, fattighjælp og øvrige udgifter til skolevæsen og vejes vedligeholdelse. - Sognerådsformanden førte alle forhandlinger med borgere og andre myndigheder og alt fungerede her som i de fleste sognekommuner - fint til hen mod slutningen af 1940-erne, hvor der efterhånden blev stillet større krav til sognekommunerne med centralisering af skolevæsen, drift af socialinstitutioner og nye lovmæssige foranstalt-ninger, der blev pålagt kommunerne. I 1960 besluttede Saxild-Nølev sogneråd at de ville ansætte en kæmner til at stå for den fremtidige administration af kommunens anliggender. - Kommunens skolevæsen var blevet samlet på den udbyggede skole i Saxild og styring af skolevæsen, bereg-ning af folke- og invalidepensioner og brevveksling med andre kommuner og amts-kommunen havde efterhånden fået et sådant omfang at sognerådsformanden fik svæ-rere ved at klare administrationen af både sin gård og kommunen. - Kassereren, der også havde været gårdmand havde dog opgivet gården og mente nu også tiden var inde til at søge om aldersrente, som nu havde fået det mere menneskelige navn - folkepension. Den gamle forskole i Nølev, som efter skolecentraliseringen i nogle år havde været bolig for kommunekassereren Hans Østergaard og hans kone blev nu om ikke et rådhus, så dog et kommunekontor i den tidligere skolestue og lærerindeboligen blev tjenestebolig for kæmneren, der tiltrådte den 1/4 1961. Kommunekontoret havde faste åbningstider - tirsdag og torsdag - og 15


ville man tale med sognerådsformanden var det torsdag formiddag fra kl. 10 til 12 - skulle man have kommunehjælp var det i samme tidsrum - og så blev der talt til ansøgeren af socialudvalgsformanden - det var også sognerådsformanden! Den daglige administration på kommunekontoret gled de første år stille og roligt af sted - dog afbrudt af de 4 årlige højtider når der skulle betales skat. De tidligere 2 store højtider i kommunen havde været 1. maj og 1. november - når karle og piger skulle flytte plads og dermed også folkeregister, men disse 2 dage var nu væsentlig reduceret og hestekøretøjerne på parkeringspladsen med skab og kommode var nu afløst af knallerter og en enkelt automobil. Skattebetalingen til kommune og stat forfaldt til betaling den 1/1 - 1/4 - 1/7 og 1/10 og kunne rentefrit indbetales 11⁄2 måned fra forfaldsdato. - De der betalte før sidste rettidige betalingsdato var meget få, hvorimod denne dato var noget af et tilløbsstyk-ke og lidt af en folkefest selvom den skete næsten i den fjerneste ende af kommunen. Folk kom som var det på en valgdag og mange havde tilsyneladende sat det meste af dagen af til det! - Kontoret og forgangen var fyldt af talende mennesker og det fort-satte ude på parkeringspladsen. - Blev det regnvejr fandt man sammen i de parkerede biler eller indendørs igen, men man betalte dog ikke en gang til. Efter midten af tresserne blev de 4 højtider med det ”at betale skat med glæde” afløst af noget mere afdæmpet og til afdragsordninger pr. giro eller lige før lukketid på vej hjem fra arbejde. Op gennem tresserne steg kravene til kommunens administration og det som kæmne-ren mente havde været et fuldtidsarbejde først i tresserne kunne han nu se kun havde været et halvdagsjob. - Folke- og invalidepension skulle nu omregnes med tillæg og fradrag flere gange årligt og nye love kom til næsten hver måned. - Den årlige skatte-ligning tog flere og flere dage så selvom der fortsat skulle betales skat som tidligere, så fremkom der lovforslag om kildeskat og staten indførte omsætningsafgift, som snart efter blev afløst af merværdiafgift. Lønafregning med sygelønsbidrag og bidrag til arbejdsmarkedets tillægspension blev virkelig noget af en ud- og afregning og det var ligesom at den daglige administration på kommunekontoret blev lidt af et arbejde. De glade dage først i tresserne, hvor kommunens daglige arbejde blev afbrudt af skatteligning i et røgfyldt sognerådslokale på skolen afsluttende med wienersnitzel på ”Bondehuset” - sognerådets ture med vejfirmaerne ”Colas” 16


og ”Luxol” til de mere intime, hvor børneværnet beså børneinstitution i Ikast med efterfølgende spisning på ”Lunden” i Horsens med striptease til efterret - var ligesom blevet historie. Århus amts sognerådsforenings generalforsamling og vores egen årlige udflugt for de gamle var nok uændrede ligesom et valg til kommune- og amtsråd, men efter folkeaf-stemningen om jordlovene i 1963 blev folketingsvalg og folkeafstemning mere noget der skulle overstås og så videre med det daglige arbejde. Fra midten af tresserne begyndte man at tale om kommunesammenlægning og her opstod så navnet ”Kystkommunen”, som en sammenlægning af Gosmer-Halling - Randlev-Bjerager og Saxild-Nølev kommuner, men i modsætning til det der skete på Fyn og omkringliggende øer, hvor der pr. 1/4-1966 var omfattende sammenlægninger - så blev det ved snakken her og i Århus amt var det kun Torrild kommune, der ban-kede på døren hos Odder kommune og blev lukket ind. I slutningen af 1968 blev det klart at kommunestørrelser som vores var uholdbare og fra starten af 1969 blev der nedsat fælleskommunale udvalg til drøftelse af sammen-lægning - og nu var der ikke længere tale om en ”Kystkommune” en ”Sydkommune” og Odder kommune! - Hundslund ville til Odder - det ville vi også - og snart var der enighed om en Hads Herreds kommune med Odder som centrum og navnet blev ”Odder Kommune”. Sammenlægningsudvalget, hvis formand blev den mangeårige sognerådsformand i Saxild-Nølev kommune - Niels Fisker, fastsatte bestemmelser over kommunernes gøren og laden indtil sammenlægningen den 1/4-1970, herunder også byggeri af et nyt rådhus i Odder og hermed sluttede så ”det kommunale sognefællesskab for Saxild og Nølev sogne”. Sørn Nors kæmner i Saxild-Nølev kommune 1961-70 oktober 2004

17


Musik i Kirken Koncert i Saxild Kirke, søndag d. 6. marts, kl. 19.30. Medvirkende: Duo Takemitsu, Marianne Leth: Fløjte og Anders Borbye: guitar.

Siden debuten i 1993 har Duo Takemitsu konstant udforsket det righoldige repertoire af klassisk musik for fløjte og guitar, fra barok til vor tids musik. Gennem deltagelse i mesterkurser og konkurrencer har duoen løbende skærpet og forfinet sammenspillet i stræben efter perfektion i det musikalske udtryk. Begge musikere er uddannet ved Solistklassen på Det Jydske Musikkonserva- torium og er erfarne emsemblemusikere såvel som solister. Udover klassiske koncerter tilbyder Duoen også let klassiske musik til receptioner eller private arrangementer.

Voksenkoret Vi øver hver torsdag i Sognegården ved Saxild Præstegård. Tidspunkt: fra kl. 19.30 til 21.45. Vores første øveaften i 2005 er torsdag, d. 6. januar. Nye kormedlemmer er som altid, velkomne. 18


Det er ganske vist 2005 er året, hvor hele landet fejrer 200 året for H. C. Andersens fødsel d. 2. april 1805. I Saxild Kirke markerer vi begivenheden, søndag d. 3. april kl. 19.30 med en sang - musik og oplæsningsaften. Nærmere omtale følger i næste nummer af Kirkebladet. Edith Ahlbeck Jensen

Meddelelser

Indsamling: Ved julens gudstjenester optages kollekt. Det indsamlede beløb går til Folkekirkens Nødhjælp. Foredragsrækken: Sæsonens resterende foredrag er følgende: Torsdag d. 9. december, kl. 19.30: Irma Lauridsen: Jehovas Vidne i 25 år og den svære vej ud. Torsdag d. 13. januar, kl. 19.30: Tim Metz: Opskriften på et godt og langt liv. Torsdag d. 3. februar, kl. 19.30: Ole Juul: Skæbner og andre fortællinger. Torsdag d. 10. marts, kl. 19.30: Jens Brenaa: En dame fra 90’erne. ”Før søndagen”: Vi, der har lyst, tid og lejlighed mødes hver anden tirsdag (sådan ca.) i Saxild kirke, fra kl. 17-18. Tanken er, at vi sammen vil arbejde med og snakke om den kommende søndags tekster: 1 gammel- og to nytestamentlige tekster, som forordnet til hver eneste søn- og helligdag kirkeåret igennem. Første gang efter jul er d. 11. januar. Søndagen, der følger, er sidste søndag efter Hellig tre Konger. ”Natkirke”: - står der i gudstjenestelisten d. 5. februar. Bag betegnelsen gemmer der sig et ønske om eller et forsøg på for en stund at skabe en fredens oase midt i larmen og fortravletheden. Saxild kirke vil være åben fra 22.30. Den første time kan man gå og komme, som man vil. Man kan tale eller tie, man kan skrive eller be’ en bøn, meditere, tænde et lys, ta’ et ”mannakorn” eller bare nyde stilheden – alt efter tilbøjelighed. Der vil være kaffe og te i våbenhuset. Kl. 23.30 holder vi en kort gudstjeneste. 19


Onsdagsklubben Efter en forhåbentlig god juleferie mødes vi igen i præstegårdens konfirmandstue, hver onsdag fra kl. 13.30 til 16.30, hvis ikke andet fremgår af programmet.

Program for første halvår 2005 5. januar

Første klubdag

26. januar

Banko – husk gevinster

16. februar

Syng sammen – med Kirsten Lundager og Edith Ahlbeck Jensen

9. marts

Ib Kokborg viser film fra Kenya

23. marts

Påskeferie

30. marts

Tøj fra G.J. - v/Anne Olesen

20. april

Banko – husk gevinster

11. maj

Besøg af Gyllingklubben

18. maj

Udflugt – besøg på Hjortsvang Museum (nærmere omtale i næste nr. af Kirke og Sogn)

25. maj

Afslutning

Bogudlån fra Odder Bibliotek Bestyrelsen ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår Kontakperson: Villy Engmann, tlf. 86 55 80 56

20


Kirkelige Handlinger

Periode:1. SEPTEMBER – 25. NOVEMBER 2004 Døbte i Saxild kirke:

Døbte i Nølev kirke:

Jonathan Uth Reng, Rude Havvej 52, Nølev

Rasmus Møller Mahler, Birkehøjvej 1, Balle

Victor Juul Mortensen, Hesselbjergvej 7, Boulstrup

Julie Kristensen, Skovlundsvej 14, Saxild

Maria Blöndal Ulvskov, Jonasdalen 12A, Odder

Vitus Epheream Gotfred Hammer, Kragebækvej 50, Odder

Natasja Brohus Michelsen, Gl. Bygade 3, Saxild

Ida Marie Kousgaard Kristensen, Ry

Viede i Saxild kirke:

Anna Hofman Nyholm, Rude Havvej 100, Rude

Birgitte Busk Sørensen og Steen Eskerod Rasmussen, Odder

Døde fra Nølev sogn og/eller begravet på Nølev kirkegård

Døde fra Saxild sogn og/eller begravet på Saxild kirkegård

Helge Andreas Madsen, Banegårdsgade 22A, Odder

Gunvor Lollo Grunnet Pløen, Thorasvej 36, Kysing Næs Erik Bagger, Gl. Krovej 28, Norsminde Ole Nørregaard Laursen, Rågevej 5, Saxild Strand Egon Frithiof Jensen, Lindevænget 12, Ajstrup Strand Jens Møller, Pilevænget 39, Odder Svend Aage From Jørgensen, Hougaardsvej 2, Rude Strand 21


HUSSTANDSINDSAMLING

Søndag d. 6. marts, 2005 samler menighedsrådene i Saxild og Nølev sogne ind til fordel for Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens fattigste lande. Vores mål er, at alle husstande i Saxild og Nølev sogne den dag får besøg af en indsamler, og derfor efterlyser vi frivillige, der vil give et par timer på at gå rundt med en indsamlingsbøsse. Jo flere vi er, jo kortere og mere overkommelige bli’r ruterne. I 2005 stiller Folkekirkens Nødhjælp skarpt på sulten. Ikke på den sult, vi ser billeder fra i TV eller i aviserne, men på den stille, daglige sult. 800 mill. mennesker må leve med sulten. Hver dag. Hvert sjette sekund dør et barn af den stille sult. Vi kan ikke hjælpe dem alle, nej, men hver indsamler skaffer i snit 900,-kr. ved at gå en tur på et par timer. Og uden dråber var der intet hav. Folkekirkens Nødhjælp vil bruge pengene til projekter for at bekæmpe den stille sult over hele verden, men især i Malawi i det sydlige Afrika.

Du kan melde dig som indsamler ved at kontakte Kirsten Lundager, 86558124; ksl@km.dk

22


GUDSTJENESTELISTE Saxild

Nølev

Helligdag

Præst

DECEMBER 5.

10.15

19.30

2.s. i advent

Jan Schmidt

9 læsninger (Kor) 12.

10.15

ingen

3.s. i advent

Mette Sørensen

19.

10.15

ingen

4.s. i advent

Kirsten Lundager

15.30

juleaften

Kirsten Lundager

9 læsninger (KOR) 24.

14.30 16.30

25.

9.30

11.00

juledag

Kirsten Lundager

26.

9.00

ingen

2. juledag

Mette Sørensen

JANUAR 1.

15.00

16.00

Nytårsdag

Kirsten Lundager

2.

10.15

ingen

Hel. 3 konger

Kirsten Lundager

9.

9.00

10.15

1.s.e.h.3 k.

Kirsten Lundager

16

10.15

16.00

s.s.e.h3k

Kirsten Lundager

KIRKEKAFFE 23.

9.00

ingen

septuagesima

Mette Sørensen

30

10.15

16.00

seksagesima

Kirsten Lundager

23


GUDSTJENESTELISTE Saxild

Helligdag

Nølev

Præst

FEBRUAR 5.

22.30-24.00

fælles

fastelavn

Kirsten Lundager

”natkirke” 6.

ingen

ingen

13.

9.00

ingen

1.s. i fastelavn

Mette Sørensen

20.

16.00

10.15

2.s. i fasten

Kirsten Lundager

27.

10.15 KOR

19.30

3.s. i fasten

Kirsten Lundager

KIRKEKAFFE

6.

10.15 familiegudstjeneste

6.

19.30

ingen

MARTS

midfaste

KirstenLundager

koncert 13

ingen

10.15

Mariæ bebud.

Kirsten Lundager

20.

10.15

ingen

Palmesøndag

Kirsten Lundager

24.

19.30 KOR

10.15

Skærtorsdag

Kirsten Lundager

25.

9.00

10.15

Langfredag

Kirsten Lundager

27.

9.30

11.00

Påskedag

Kirsten Lundager

28.

10.15

ingen

2. påskedag

Kirsten Lundager

Kirke og sogn er et sogneblad for Saxild og Nølev sogne, og postomdeles fire gange årligt. Bladet der udgives af begge sognes menighedsråd er åbent for indlæg. Oplaget er på 800 eksemplarer, og er trykt på klorfrit papir hos Jysk Grafisk, Holsteinsgade, 8300 Odder. Redaktion: Kirsten Lundager Lay-out og grafik: Bo Eriksen.


KIRKEBLAD DECEMBER 2004