Issuu on Google+

Kirke og sogn Saxild og Nølev sogne

December 2013, januar, februar 2014


Foreninger, skoler og arkiver Saxild Skole Rudevej 100, Saxild 8300 Odder Tlf.: 8780 3850

Saxild kirke

Nølev kirke

Sognepræst: Kirsten Lundager Saxild præstegård Strandvejen 3, Saxild, 8300 Odder Tlf.: 8655 8124 e-mail: KSL@km.dk

Organist og præst som ved Saxild kirke

Graver: Per Madsen Vestergårdsvej 5, Boulstrup 8300 Odder Tlf.: 2143 7319 e-mail: saxildkirkegaard@gmail.com

Graver: vacant Husmoder i konfirmandstuen: Mariann Christensen Boulstrup, 8300 Odder Tlf.: 4035 9483 e-mail: mariann.chr@gmail.com

Organist: Jens Frederik Schjødt, Tlf.: 4020 5675 e-mail: jf.schjoedt@gmail.com Menighedsrådsformand: Svend Donby Tlf. 7587 2850 / 5352 2850 e-mail: svedon@gmail.com

Indholdsfortegnelse Juletanker............................................................ 3 “DERIMELLEM”.............................................. 5 Saxild-Nølev Lokalhistorisk Arkiv....................... 7 Unge strygere på spil ved korets julekoncerter .... 12 Ny kirkesanger.................................................... 13

Skolebestyrelsesformand: Betina Rasborg P. Baatrupsvej 7, Saxild, 8300 Odder Tlf. 8781 8015 Borgerforeningen: Kontaktperson: Peter Flejsborg Østerlunden 13, Saxild, 8300 Odder Tlf.: 8655 0801 Idrætsforeningen: Formand: Anders Kristian Krogager Andersen, Kamskildevej 3, Saxild, Tlf. 2023 5094 e-mail: krogager@gmail.com Lokalhistorisk arkiv: Lisbet Bonde Postadresse: Ahornvej 7, Saxild, 8300 Odder Tlf.: 8655 8095

Onsdagsklubben................................................. 14 Sogneindsamling 2014........................................ 15 Kirkelige handlinger............................................ 16 Meddelelser og kommentarer til gudstjenestelisten................................................ 17 Gudstjenesteliste................................................. 20

Kirke og Sogn er et sogneblad for Saxild og Nølev sogne, og postomdeles 4 gange årligt. Bladet der udgives af begge sognes menighedsråd er åbent for indlæg. Oplaget er på 800 ekspl. og svanemærket. Redaktion: Kirsten Lundager. Grafisk produktion: kon-tekst & BRUHN Grafisk håndværk ApS

2

Saxild og Nølev sogne

541-856 Svanemærket tryksag


Juletanker

af Kirsten Lundager

Sidste år ved juletid dukkede et nyt H.C. Andersen eventyr op af glemslen. Jo, de strides om det, men mange af H.C. Andersen forskerne mener, at det er det første eventyr, han skrev. På et tidspunkt, da han kun var en halvvoksen dreng. Og han har tydeligvis forsøgt at imponere Madam Bunkeflod, som eventyret er skrevet til. Eventyret hedder Tællelyset, og det er dét, det handler om. Ilden flammede lystigt under gryden, og det var tællelysets vugge. Lystes Mor var et nydeligt lille får, og smeltegryden var dets Far . Fra sin Mor havde det arvet et smukt udseende og sin blændende hvide krop, og alle, der så lyset, mente, at det havde en strålende fremtid foran sig. Tællelyset kastede sig ud i livet; det ville lære livet og verden at kende, og lyset håbede at finde den plads, der passede det bedst. Det indlod sig med mange underlige medskabninger, men det troede alt for godt om verden. Den brød sig kun om sig selv og slet ikke om tællelyset. Den brugte kun lyset til egen fordel og tog forkert på det. De sorte fingre satte større og større pletter på lysets hvide, rene, uskyldige farve. Den forsvandt efterhånden fuldstændigt og blev helt tildækket af smuds. Lyset havde ikke kunnet skelne rent fra urent, men i sit inderste var det stadig uskyldigt og ufordærvet. Saxild og Nølev sogne

De falske venner så, at de ikke kunne nå lysets indre, og de kastede det væk som en unyttig genstand. Lysets sorte ydre skal holdt alle de gode borte; de var bange for at blive smittet af den sorte farve, for at få pletter på sig. Og så holdt de sig borte. Nu stod så det stakkels tællelys ene og forladt; det vidste hverken ud eller ind. Det følte sig forstødt af det gode, og at det kun havde været et redskab til at fremme det slette. Det følte sig så ulyksaligt; det havde brugt sit liv til ingen nytte, og det kunne ikke fatte, hvorfor det egentlig var skabt, hvorfor det skulle leve på jorden. Men da traf det en lille flamme, et fyrtøj. Fyrtøjet kendte lyset bedre, end tællelyset kendte sig selv. Fyrtøjet så så klart, tværs igennem den ydre skal og nærmede sig lyset. Det antændtes og hjertet smeltede i det. Flammen strålede ud – som en glædesfakkel. Alt blev lyst og klart omkring det, og det oplyste vejen for dets omgivelser, dets sande venner, der søgte sandheden i lyset. Tællelyset havde fundet dets rette plads i livet. Det havde vist, at det var et rigtigt lys, der lyste til glæde for sig selv og sine medskabninger. Og her kunne vi såmænd godt sige amen – for det er et rigtigt juleeventyr – om lyset, der kommer til verden, men verden vil ikke vide af det.

3


Om lyset, der længtes efter at lyse for sine medskabninger og give dem varme. 3700 gram og 54 cm. Nej, vi ved ikke, hvor meget barnet vejede, eller hvor meget det målte. For der var ingen jordemoder til stede ved dets fødsel. Måske var barnet mindre, for det var Marias første barn. Men han var spillevende – og velskabt. Med guddommeligt gode gener. Et lille mirakel – som ethvert barn er. Så selvfølgelig – han tændte lys i sine forrejste forældres øjne. I de forfrosne hyrders. I forkomne og fornøjede menneskers. I den mørke stald. Et lys i mørket. Sidenhen fortalte man om englesang og stjernelys. Man byggede en kirke over fødselsgrotten. Man tændte et lys, hvor barnet blev født. Og det brænder endnu – i Bethlehem. Hvor man stadig længes efter fred. Hvor der bygges mure mellem mennesker. Hvor det er svært at se ham på den anden side af muren som andet end en fjende. Han satte sit liv ind på det: at få os til at se hinanden som medmennesker og medskabninger. Og han satte det til – livet. En fred på trods. Og når vi har stirret øjnene fulde af gru - på børn, der skydes ned på deres skole, på men4

nesker der undertrykkes af magtgale mænd, på ofre for jordskælv og orkaner, på sultne og syge, på hjemløse og nødstedte – så skinner det endnu – lyset. En fred på trods. Der minder os om, at der findes andre måder at være menneske på. Der vil tænde menneskeligheden i os. Så vi kan være sammen og holde sammen. Holde af og holde ud. Og vi ved det godt. Derfor tier kanonerne julenat. Som det fortælles fra 1. verdenskrig: Juleaften og juledag kom soldaterne op af skyttegravene og spillede fodbold med hinanden. Dagen efter blev det sværere at slå hinanden ihjel. Et lys i mørket – en fred på trods. Det er julenats under: at Gud selv blev menneskers lys. Og døden fik ikke bugt med det. Og mørket fik ikke bugt med det. Og har aldrig kunnet vinde over det. Det skinner endnu – for at flamme os op til at skinne for hinanden. Så vi kan se hinanden som medmennesker og medskabninger. Og dele ud af den varme, vi selv har fået. Glædelig jul Kirsten Lundager

Saxild og Nølev sogne


”DERIMELLEM” Vandkunsten på Saxild kirkegård af Sten-og billedhugger Filip Møller

Siden vi fik vores vandkunst på Saxild kirkegård har der været stillet mange spørgsmål til den. Forsiden af kirkebladet bærer en tegning af den med forklaring til mange af dens symboler. Nedenfor bringes Filip Møllers, kunstnerens egen overvejelser, forklaringer og tanker: ”Min inspiration til denne vandkunst er de tanker jeg har og fremelsker, når jeg går på kirkegården. Hvad er livet, hvad er kirken, og hvorfor er her så smukt og fredfyldt? Tankerne flyver og hviler samtidigt. Smukt og ikke mindst fredfyldt. Hvorfor er jeg her, og hvad skal jeg give og modtage, tænker jeg. Først kommer vi til verden og lever og danner den, for så at hvile…. kort sagt. Men så kommer alle detaljer og facetter indimellem. Selve skulpturen er opdelt i 3 store symboler med flere skjulte symboler, som jeg her vil prøve at beskrive: For oven ligger en muslingeskal, hvorudfra der løber vand ned over et timeglas, for derefter at falde ned over klædet for neden. De 3 faser har flere facetter, end man lige ser, og samtidigt vil den skarpe beskuer se, at det kan ses i andre rækkefølger eller sågar mindre epoker af livet og eksistensen….. håber jeg. 1. Muslingen: Muslingeskallen skal henlede tankerne på dåben og Johannes. Fra gamle dage symboliserede man dåben med muslingeskallen. Som regel nøjedes man med 1 skal. Her er valgt en dobbelt skal, og heri lægger jeg, at der rent faktisk er to JohannesSaxild og Nølev sogne

ser i Bibelen. Der er Døberen og Evangelisten, og begge er enormt vigtige i selve det bibelske budskab om livet og dets grundlag. I udhugningen af den øverste skal vil der være skjult et symbol for evangelisten. Ud fra muslingeskallen vil der løbe vand i 4 stråler. Dette er selvfølgelig det fysiske udtryk for selve dåbshandlingen og Døberen. Vandet løber ud og velsigner resten af livet. Samtidig tænker jeg tilbage på de 4 floder, der er beskrevet i selve skabelsesberetningen. 2. Timeglasset: Dette er symbolet for livet og den mængde af liv, vi får lov at opleve. Ikke alle får lige lang tid, men alle får en gave på lånt tid. Selve timeglasset bliver holdt sammen af 4 søjler som styrker og holder livet intakt. Disse søjler symboliserer de 4 dyder, som man bør følge i livet for at få det bedste ud af det. Dem skal vi mindes om. Andre ser nogle andre budskaber i søjlerne…. bl.a. de 3 vigtigste: Faderen, Sønnen og Helligånden + den 4., som de skabte og leder igennem…. Mennesket. 3. Klædet: Her symboliserer det afslutningen i bibelsk forstand. Klædet er lyst og blødt at se på. Det betyder hvile og fred og afdækker mennesket. Under klædet og dér, hvor klædet ikke dækker, vil man kunne se en firkantet form, som går over i en elipseform. Dette symboliserer både manden og kvinden og begge i fællesskab. Det er her, vandet fra dåben rammer og løber videre ned i jorden. Vandet kommer også derfra og 5


op i dåben, så man symbolsk har skabt en evig cyklus fra jorden og tilbage. Det mest iøjnefaldende og mest skinnende i skulpturen er timeglasset. Det er det vigtigste at fokusere på for beskueren. Det være sig selv eller dem, vi mindes, når vi går på kirkegården. I gamle dage symboliserede man glasset med et kranium, som fortalte, at du skulle huske på, at du skal dø. Her håber jeg, folk kan se det smukke i livet og leve det vel. Selve livet skal ses som velsignet og smukt skinnende. Derfor har jeg kaldt den Derimellem – for at minde om alle tre, men med fokus på Livet. Skulpturen er udført i Sort diabas med forskellige huggemetoder. Det er den tætteste

6

og tungeste stenart, og den har en ekstra lille gave i sig. Slår man på den, minder lyden om en kirkeklokke. I gammel tid kaldte man den derfor også for klokkesten. Søjlerne og kapitalerne på timeglasset er udført i bronze med iringer, som fremhæver de symboler, de udtrykker i deres form.” Således sten-og billedhugger Filip Møller. Jeg håber, at ovenstående, sammen med forsidens forklarende illustration kan være en hjælp til at lade vandkunsten komme til orde og tale til sig. Selv tænker jeg, at klædet også symboliserer Jesu ligklæde, som kvinderne fandt i Jesu tomme grav påskemorgen. Og sådan står det jo enhver frit for at tolke og tyde.

Saxild og Nølev sogne


af Lisbeth Bonde, arkivleder

Nu har vi altså jul igen, der la’r sig ikke skjule, og vi er vældig med på den, vi snakker kun om jule om julesne og julegran og julelys og gaver og julefest og julemad og julestads vi laver. Ja, hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen og jul og jul og jul og jul og jul igen. I Holger Buchhaves sang fra 1956 fornemmer vi al den hygge, der af mange forbindes med barndommens jul – den hvide jul med den knirkende sne, julelysene, hyggen, maden og gaverne. Indtil for 50 år siden hentede man julens flæskesteg i det fælles frysehus, hvor den lå i et boksrum, pakket ind i kraftigt brunt papir med sejlgarn omkring. De fælles frysehuse, og de forandringer de medførte efter anden verdenskrig, er omdrejningspunktet for denne artikel, og den sidste del af arkivets lille føljeton om andelsbevægelsen.

Julegrisen For landhusmoderen begyndte forberedelserne til julen allerede i november med storvask, julebagning og juleslagtning af både gris, gæs og ænder. Mit eget flashback til sidstnævnte er med barnets øjne en gyselig affære med høje grisehyl og en kæmpe gryde med blod, hvori byggryn og rugmel skulle drysses til julens blodpølse – og ak - kælegrisens hoved – om ikke på et fad, så dog liggende der sammen med skankerne - parat til at koges til den hjemmelavede sylte. Også rullepølse og meSaxild og Nølev sogne

disterpølse blev der lavet, og den parterede gris blev pakket i portioner, der passede til vores lille familie og herefter bragt ned til Anna og Sigurd Berg, der stod for Odder Fryseri, hvor jeg elskede at komme. Frysebokse og køleskabe var i 1950’erne ikke hver mands eje; i 1954 havde kun 3 til 4 % af de danske husholdninger køleskabe.

Et Danmark i forandring Teknikken med at fryse kød var ikke helt ny. Den havde været kendt siden begyndelsen af det 20. århundrede, men til drift af frysehuse krævedes strøm, og det var langt fra alle steder tilgængeligt, og da slet ikke på landet. Derfor måtte man opbevare kød og grøntsager på andre måder, i kølige kældre, syltet eller henkogt, og for kødets vedkommende kogt, røget, tørret eller saltet. Alt sammen tidskrævende, men nødvendige teknikker til forlængelse af holdbarheden. Flere kølefabrikanter havde under anden verdenskrig arbejdet med idéen om at etablere fælles frysehuse, og da elværkerne skiftede fra jævnstrøm til vekselstrøm, åbnede nye muligheder sig. Kølefabrikanterne satte derfor efter krigen en intensiv markeds­ 7


føring i gang. Sælgere rejste rundt i landet, hvor både firmaer, forretninger, foredragsforeninger, landboforeninger og husmoderforeninger blev kontaktet.

købe anlægget hos Sabroe, og man besluttede, at selve bygningen skulle opføres af murermester R. Petersen i Rørth og tømrermester C. Kristensen i Saxild.

Fra at være ren luksus blev elektriciteten og de tekniske hjælpemidler langsomt accepteret – også hos husmødrene, hvoraf en del var blevet udearbejdende. Som vanligt, kan man næsten sige, var Saxild og Nølev sogne med som nogle af de første. I Saxild var det en repræsentant fra firmaet Sabroe, der fik solgt den gode idé til Andelsmejeriet (AM) Kjældsdam. Den 3. januar 1947 fremgår det af et bestyrelsesreferat, at man skal tage stilling til opførelse af et kødfryseanlæg og evt. levering af vand til et sådan – og hos mejeriets bestyrelse var der ikke langt fra tanke til handling. Man nedsatte fluks et udvalg, der skulle arbejde med mulighederne.

Andelshaverne optog et lån i Saxild-Nølev Sparekasse til finansiering af byggeudgifterne, som de hæftede solidarisk for. Selve grunden, hvor frysehuset blev opført, ejedes af AM Kjældsdam, som mod en årlig afgift på kr. 150,00 også garanterede for, at der var vand nok til driften. Vandets temperatur ville de dog ikke garantere for. Af yderligere etableringsomkostninger var en brugt kompressor med motor, som andelsfryseriet købte af AM Kjældsdam.

Saxild Andelsfryseri Etablering Den 1. oktober 1947 blev der afholdt stiftende generalforsamling for Saxild Andelsfryseri. Jens Karl Sørensen gjorde rede for udvalgets arbejde, hvorefter en bestyrelse bestående af Jens Karl Sørensen, Georg Madsen, Ejnar Sørensen, Svend Dalsgaard, Hans Kyed, Magne Jensen og Antoni Rasmussen, blev valgt. Man besluttede på generalforsamlingen at 8

Nu kunne man gå i gang. Vedtægter blev udformet, og en bestyrer blev ansat. Den første på posten var fru Berta Sørensen, der blev fæstet fra 1. maj 1948 til 1. april 1949 (11 måneder), og af kontrakten fremgår det, at hun fik en årsløn på 1.250,00 kr. for pasning af de første 100 bokse. Et beløb der de næste år steg i takt med, at kapaciteten blev udvidet til omkring 150 bokse – og hvor også vandforsyningen til frysehuset overgik til Saxild Vandværk.

Andelshaverne Som andelshaver havde man både rettigheder og pligter. Det var medlemmerne, der ejede bygningen, og ved første låneoptagelse besluttede man sig for en afdragsperiode på 15 år – som siden blev ændret til 25. Saxild og Nølev sogne


Man kunne derfor ikke umiddelbart opsige sit medlemskab. Det kunne ske med et halvt års varsel fra regnskabsårets slutning – og mod at man enten betalte sin part af restgælden eller overdrog sine rettigheder og forpligtigelser til 3. mand. Den halvårlige leje for en fryseboks var i begyndelsen fastsat til 35 kr. pr. halvår – månedsbokse kunne lejes for 7 kr. Det var Berta Sørensen, der stod for modtagelse og udlevering af de mange pakker i frysehusets fastsatte åbningstid (ca. 1½ time daglig).

koge hele årets høst, når den var i hus. På nogle af de større gårde investerede man tidligt i egen fryser. F.eks. på Kysinggaard, hvor en kæmpe skabsfryser på 2 x 3 meter imponerede alt og alle. Også på Fellingsborg, hvor man i det daglige var 10 mennesker til spisning, fik man tidligt egen fryser. En 500 l stor Atlasfryser, der fungerede i flere årtier. Det var kram, og da fryseren i 1990’erne måtte stå sin prøve ved måling af elforbrug, viste den sig, på grund af den tykke isolering, billigere i strøm end en nyindkøbt og mindre lavenergifryser.

Kravene til emballage og pakning var strenge. Ud over at råvarerne skulle være friske, skulle de være hygiejnisk indpakkede i 2 lag papir og med snor omkring, påføres boksnummer og ”pakkenummer”, så man i egne notater havde styr på indholdet, så det ikke blev en ren gættekonkurrence, hvad aftensmaden skulle bestå af. Husmoderen fik løbende gode råd om frysning og madvarernes anvendelsesmuligheder, f.eks. gennem ”Frysebogen” fra Statens husholdningsråd, forskellige pjecer eller gennem det net af husmoderforeninger der var, og som holdt oplysende møder rundt i de forskellige sogne. Med frysningen lærte husmødrene, at de hjemmeavlede produkter fint kunne bevare vitaminerne, og det må have været en enorm lettelse at bruge den moderne teknik frem for hele tiden at skulle holde øje med saltkar og spyfluer eller at sylte og hen-

Frysehuset i Assedrup Oplandet til Andelsfrysehuset var stort. I Assedrup købte tdl. mejeribestyrer Niels Theodor Christensen iflg. tinglysningsprotokollen den 8.1. 1948 Assedrup Mejeris bygninger for 16.380 kr., efter at mejeridriften var ophørt i oktober 1947. Nu oprettede han på eget initiativ en fryseboks i den vestlige gavl af mejeribygningen. Som i Saxild kunne man leje boksene på enten måneds- eller halvårsbasis, og Niels Theodor Christensen varetog personligt arbejdet med frysehusets drift. I den daglige åbningstid, der var 1 time til halvanden, var det Christensen, der stod for kontakten med brugerne, som selv måtte hente deres pakker i fryseboksen. Det fortælles, at Niels Theodor Christensen altid åbnede den tunge dør ind til frostrummet for at lukke folk ind, og medens man fandt sine pakker, gik han fløjtende omkring udenfor som en sikker livline.

Saxild og Nølev sogne

9


Også i Assedrup havde enkelte gårde eget fryseskab, f.eks. på Berthasminde, hvor skabets kompressor måtte have plads under gulvet. I dag er den del af teknikken heldigvis en integreret del af både køle- og fryseskab, og pladskravet derfor betragteligt mindre. Christensen oprettede også et ishus i det gamle mejeri, og opsatte på pladsen udenfor både borde og bænke. Her kunne byens ungdom mødes, og mangen en 25 øre er blevet langet over disken til den gamle mejeribestyrer.

Nye tider I 1960’erne var det igen tid til forandring. Vi blev lidt mere magelige, det blev ”besværligt” at hente og bringe pakkerne, måske også fordi mange kvinder fik udearbejde, vi fik flere penge mellem hænderne – og det blev muligt for flere husholdninger både i by og på land at købe fryse- og køleskab. Umiddelbart synes datidens priser svimlende. Da det kommer de handlende for øre, at man taler om at nedlægge frysehusene i Assedrup og Saxild, er de på banen. J.K. Isenkram (Odder Kakkelovnsforretning) indtager på den store forbrugsmesse i Odderhallen i foråret 1963 hele den ene langside, og man fremviser her et stort antal hårde hvidevarer ikke mindst køle- og fryseskabe. Assedrup Brugsforening indleder en kampagne med gode tilbud til deres forbrugere, 10

og i arkivalierne for Saxild Frysehus fremgår det, at Ladegaard & Co. og Grøn Madsen, Odder, i forening fremsender et tilbud til andelshaverne i Saxild på storkøb af køle- og fryseskabe. Her tilbyder de en rabat på 10% ved samlede bestillinger på over 25 stk. I tilbudsmaterialet udbydes en Atlas fryser på 285 L til en pris af kr. 1.200,00 og 3 typer Atlas køleskabe, hvor jeg ikke umiddelbart kan finde størrelsen, til priser mellem 700 og 900 kr. I dagspriser svarer det til for fryserens vedkommende 13.128,62 kr. og for køleskabene mellem 7.600 og 9.800 kr.. Svimlende eller ej. I Saxild besluttede man sig i december 1963 – altså for nøjagtig 50 år siden, til at nedlægge Saxild Andelsfrysehus. Regnskabet blev gjort op og afregnet med andelshaverne, og AM Kjældsdam var igen herre på egen grund. I december 1985 besluttes det at udmatrikulere matr. 11, Strandvejen 33, Saxild by fra AM Kjældsdam, og den 31. januar 1986 tinglyses skødet mellem AM Kjældsdam og mejeribestyrer Henning Schwarts på den 685 kvm. store grund og fhv. frysehus. Mejeridriften på Kjældsdam fortsætter indtil 1990, hvor mejeriet sælges til en privat investor og Henning og Lis Schwarts etablerer osteforretning i det gamle frysehus, i begyndelsen kun med åbningstider fredag eftermiddag og lørdag formiddag – siden er

Saxild og Nølev sogne


disse udvidet betragteligt. En bæredygtig idé tog form – og det gamle frysehus står der endnu. Tænk sig, hvilken udvikling på bare 65 år.

Nyt fra arkivet På arkivet har vi fået frisket lidt op. Med hjælp fra skolens pedel er en gammel reol fjernet, en væg malet og de gamle kort opsat. Samtidig er vi endnu engang blevet betænkt med et dejligt arkivskab fra Odder Gymnasium, som vi glæder os til at tage i brug. Tak både til pedel og til gymnasium. På arkivet følger vi byggeriet af det nye Kulturhus, som vi glæder os rigtig meget til at blive en del af, ligesom vi glæder os til at trække i arbejdstøjet i det nye kulturcenterråd, hvor vi håber, at fællesskabets styrke vil give kraft til mange nye initiativer til gavn og glæde for os alle. Hanne og jeg ønsker jer alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nyt år.

En efterlysning Arkivet har modtaget en henvendelse omkring Ane Kirstine Rasmussen Sjelle, født i Rude den 25. juni 1884 død i Kalundborg 1966. Ane Kirstine er datter af tækkemand Peder Rasmussen Sjelle (født i Kysing 1847 død i Rude 1921) og hustru Mette Marie Pedersen. Er der nogen der kender denne familie? Spørgeren har vedhæftet dette billede og spørger, om det kan være Peder og Mette Marie. Kontakt mig gerne på tlf. 42 48 80 95 eller send en mail til arkivet lib@saxildarkiv.dk hvis du kan bidrage med oplysninger.

Lisbeth Bonde

Saxild og Nølev sogne

11


Unge strygere på spil ved korets julekoncerter af Jens Frederik Schjødt, organist og korleder

Vores kirkekor fejrer julen! – i år igen med koncerter både i Nølev og Saxild. Nølev kirke søndag eftermiddag d. 8. December – Saxild torsdag d. 12. om aftenen. Barokmusikkens store komponister har bidraget med et righoldigt repertoire af langtidsholdbar musik til juletiden – alt fra små fine perler til store guldrandede musikværker. Tænk bare på de allermest kendte Händels Messias, Bachs Juleoratorium, som hvert år genopføres i kirker og koncertsale ved juletid. Også Buxtehude bidrog med julemusik. To fine perler fra hans hånd er hans små velklingende julekantater for henholdsvis treog firstemmigt kor, men uden solister.

12

Akkompagnementet til kantaterne har Buxtehude skrevet for STRYGERE og continuo. Tre unge strygertalenter fra konservatoriet i Århus spiller til korets opførelse af Buxtehudes to juleværker In Dulci Jubilo (En sød og liflig klang) og Das Newgeborne Kindelein (det lille nyfødte barn). Ingrid Larsen fra korets altgruppe medvirker på cembalo. Julekantaterne flankerer strygertrioen med en ren instrumental kommentar til korets julesang. Danske julemelodier får også plads undervejs – både som fællessang og korsang. Kom og syng med og nyd en rolig stund midt i juleforberedelserne med masser af god musik.

Saxild og Nølev sogne


Ny kirkesanger

Camilla Løvstad er født i Aalborg i 1988. Hun har haft sin skolegang i Mariager og blev student fra Odder Gymnasium i 2006. Camilla er uddannet kirkesanger fra Vestervig Kirkemusikskole, Aarhusafdelingen i 2009 og bachelor i klassisk sang fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2013. Hun er tidligere korist i Sct. Pauls kirke, Aarhus og Vor Frue Kirke Aarhus. Camilla bor nu i Aarhus sammen med sin kæreste, Tristan og studerer klassisk sang på kandidatuddannelsen ved Det Jyske Musikkonservatorium. Camilla går til ballroom dans ved Let’s Dance, Risskov og elsker chokolade og alt andet sødt! Yndlingssalme: Det dufter lysegrønt af græs. Favorit bibelhistorie: Esthers bog. Bil: Peugeot 206 Roland Garros. Fremtidsdrøm: at være operasanger.

Jeg vil gerne takke for den varme velkomst jeg har fået i Saksild og Nølev kirker! Jeg ser frem til at synge sammen med jer! Kh Camilla

På menighedsrådets, de øvrige ansattes og egne vegne byder jeg hjerteligt velkommen til Camilla.

deles kompetent kirkesanger, som det er en stor glæde at lytte til ved gudstjenesterne og de kirkelige handlinger.

Vi har allerede haft fornøjelsen af at samarbejde med Camilla i et stykke tid. Vi har lært hende at kende som en meget pligt­ opfyldende, engageret og ikke mindst, sær-

Hertil kommer, at hun har et dejligt væsen.

Saxild og Nølev sogne

Kirsten Lundager

13


Onsdagsklubben

Kontaktperson: Edith Thomsen tlf. 8655 1227

Vi mødes i Præstegårdens Konfirmandstue onsdag kl. 13.30 til kl. 16.30 - hvis ikke andet fremgår af programmet.

Program for første halvår af 2014 8. Januar Første klubdag 26. Februar ”Syng-sammen” med vores præst, Kirsten Lundager – og organist Jens Frederik Schjødt.

Bogudlån fra Odder Bibliotek. Kontaktperson: Edith Thomsen tlf. 86 551227 Konfirmandstuens tlf. 86552282 Med venlig hilsen Bestyrelsen

12. Marts Bankospil – husk gevinster 9. April Dorthe viser og sælger tøj fra ”Damernes butik”, Holbæk 16. April Påskeferie 14. Maj Afslutning – nærmere om dette i næste Kirkeblad

14

Saxild og Nølev sogne


Sogneindsamling 2014 Læs mere om projekterne sogneindsamlingen støtter på Slutsult.nu

Den 9. marts 2014 er det 16. gang, at Folkekirkens Nødhjælp holder den årlige landsindsamling, som bliver organiseret i et stærkt samarbejde med lokale sogne over hele landet. Siden den første Sogneindsamling i 1999 har lokale indsamlingsledere og frivillige samlet mere end 170 mio. kroner ind til verdens fattigste. I flere end 1.200 danske sogne arrangerer frivillige indsamlingsledere lokal indsamling. Indsamlingen har mange unge indsamlere – i 2013 var omkring 1/3 af de ca. 20.000 frivillige indsamlere konfirmander, spejdere og FDFere. Det giver en god fornemmelse i maven Det er budskabet for årets sogneindsamling. Sætningen binder verden sammen. Med et meget enkelt greb bliver vi forbundet med de mennesker, som ved hvad det er at sulte og ikke at kunne spise sig mæt. Sætningen dækker både over den følelse, vi får, når vi sammen går på gaden den 9. marts. Men endnu vigtigere så henviser den også til de mennesker, der får mad og mulighed for at skabe sig en fremtid. Sult Mad er en menneskeret. I 2000 lovede verdens ledere hinanden at halvere antallet af sultende i verden inden 2015. I dag lever 842 mio. mennesker med sult, og med en fælles indsats er det faktisk muligt at nå målet. Sult kan stoppes. Der er mange årsager til, at mennesker sulter:

Saxild og Nølev sogne

naturkatastrofer, dårlige dyrkningsmetoder, fattiges begrænsede mulighed for at eje jord og låne penge, spekulation i fødevarepriser osv. Dertil kommer, at man, netop i disse lande, ikke råd til at afværge og afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne. Etiopien I Etiopien, hvor der var sultkatastrofe for 30 år siden pga. tørke, sker der fremskridt hver dag. I århundreder har etiopier levet af høsten fra år til år og dermed gjort deres indtægter særligt sårbare overfor naturkatastrofer. De sidste ti år har investeringer i nye dyrkningsmetoder, bedre gødning og retten til jordbesiddelse sikret, at bønderne bedre kan regne med årets afgrøder. I sommeren 2013 startede Folkekirkens Nødhjælp og den lokale samarbejdspartner, Mekane Yesus-kirken, et udviklingsprojekt i bjerglandsbyen Tedesh for at forbedre livsvilkårene for indbyggerne; især for at sikre dem tilstrækkelig mad og vand. De næste to år følger Folkekirkens Nødhjælp udviklingsarbejdet i Tedesh for at dokumentere og beskrive forandringerne i indbyggernes levevilkår. Frivillige indsamlere kan melde sig til indsamlingsleder Karin Maigaard Christensen på tlf. 6186 8479 / oksss8300@gmail.com eller til Kirsten Lundager på tlf. 8655 8124 / ksl@km.dk

15


Kirkelige handlinger 15. aug. til 15. nov. 2013

Døbte/fremstillede i Saxild kirke Jeppe Riis Johannesen, Odder Pusle Bech Pilgaard, Saxild Viede/velsignede i Saxild Kirke Camilla Scarlett Sørensen og Carsten Biskopstø Lylloff, Odder Anne-Mette Højfeldt og Thomas Bonde, Kysing Næs Døde fra Saxild sogn og/eller begravet på Saxild kirkegård Alfred Edward Wendelboe, Odder Iver Iversen, Saxild Aase Kær Nielsen, Saxild Grete Balle, Kysing Næs Kristen Klausen, Odder Tove Jørgensen, Ørting Karl Ove Nielsen, Saxild Claus Kurt Kyed, Saxild Jens Lindholt, Rude Strand Henning Peter Nielsen, Jelling

16

Døbte/fremstillede i Nølev kirke Jonathan Lund Ryø, Hovedgård Viede/velsignede i Nølev Kirke Iben Skrydstrup og Max Vejen, Aarhus Charlotte og Ole Hjerresen, Nølev Tenna Victoria Holmgaard Jensen og Simon Friis Trøjborg, Odder Døde fra Nølev sogn og/eller begravet på Nølev kirkegård Ole Rune Hansen, Frankrig

Saxild og Nølev sogne


Meddelelser og kommentarer til gudstjenestelisten af Kirsten Lundager

Udsmykning i Saxild kirke Saxild børnehus har igen tilbudt at ville juleudsmykke kirken. De har gjort det et par gange før, og hver gang har det været til stor glæde for kirkegængere i alle aldre. Alt vil blive lavet af genbrugsmaterialer, og i skrivende stund er håbet, at det vil kunne nås inden 1.s. i advent. Kirkerummet bliver sig selv igen efter hellig tre konger. Hjertelig tak til børn og voksne.

31. december – Nytårsaftensdag, kl. 14.00 Som man har gjort flere steder rundt i landet har vi flyttet kirkens fejring af det nye år fra 1. januar til 31. december. Denne nytårsoptakt er fælles for begge sogne, og vil gå på skift mellem vores 2 kirker – i år i Nølev kirke. Efter gudstjenesten vil vi ønske hinanden godt nytår med et glas champagne og et stykke kransekage i våbenhuset.

1. december – 1. s. i advent Vi vender tilbage til en gammel og velprøvet tradition med at holde familiegudstjeneste, 1.s. i advent, hvor det nye kirkeår begynder. Vi tænder lys i kirken og forbereder og til advent og jul. Alle i alle aldre er meget velkomne.

5. januar – Hellig tre konger, kl. 16.00 I år falder helligtrekongersaften på en søndag. Vi fejrer den med gudstjeneste/stjernetræf i Saxild kirke, kl. 16.00. Det er efterhånden blevet en tradition, at vi kirkeligt markerer Hellig tre konger, som jo er julens ende. Ligeledes har vi vænnet os til, at der efter gudstjenesten er et traktement i våbenhuset, og gode vaner bør man ikke lave om på, så derfor: velkommen til boblevand, stjernefrugter og (stjerne)anisbrød i våbenhuset – under stjernehimlen…

8.december – 2.s. i advent, kl. 16 Korets julekoncert i Nølev kirke. Se organistens omtale andetsteds. 12. december, kl. 20.00 Korets julekoncert gentages i Saxild kirke 19. december, kl. 19.00 Vi synger julen ind med salmer og sange, der ikke bliver plads til ved julens gudstjenester. Indsamling Ved julens gudstjenester optager vi kollekt. Det indsamlede beløb går til Folkekirkens Nødhjælp. Saxild og Nølev sogne

2. februar – Kyndelmisse, kl. 16.00 Kyndelmisse, der direkte oversat betyder lysmesse, fejrer vi med en liturgisk gudstjeneste, fælles for begge sogne, i Nølev kirke, kl. 16.00. Kirkernes voksenkor medvirker, og efterfølgende er der et traktement i våbenhuset. (Kan hænde, at graverne igen i år melder sig som pandekagebagere?) 17


2. marts – Fastelavn, kl. 13.00 Fastelavns søndag, d. 2. marts, holder vi familiegudstjeneste i Saxild kirke, kl. 13.00 Børnene må gerne møde udklædte. Gudstjenesten varer ikke længere, end at familierne kan nå til skolen til kl. 14, hvor Borgerforeningen arrangerer tøndeslagning og trakterer med fastelavnsboller. Foredragsrækken De resterende datoer og foredragsholdere i indeværende sæson (hver gang, kl. 19.30) Tirsdag d. 21. januar: Morten Thomsen Højsgaard: Google-buddhisme og danskernes nye tro Tirsdag d. 18. februar: Poul Marcus: I selskab med St. St. Blicher Tirsdag d. 11. marts: Ann Dahy og Preben Kok: Folkekirken – en ventet og velkommen forstyrrelse

18

Kirkefilmklubben Tirsdag d. 7. januar: Monsieur Lazhar (Canada 2011) Tirsdag d. 18. februar: Life of Pi (USA 2012) I Biografen i Odder, kl. 18.30 Kirkehøjskolen Lørdag d. 25. januar, Alrø kirke og forsamlingshus, kl. 13: Helge Kjær Nielsen: Om håbet, og hvad vi har at håbe på Anders-Christian Jacobsen: Om troen på frelse og ikke/fortabelse Lørdag d. 1. marts, Torrild kirke og forsamlingshus, kl. 13: Sørine Gotfredsen: Om at leve med Kierkegaard og kærligheden Willy Egmose: Om håbet i musikken

Saxild og Nølev sogne


9. marts: Sogneindsamling, Folkekirkens Nødhjælp Se udførlig omtale side 15 På forhånd tak til alle indsamlere og bidragydere 16. Marts: Det kirkelige møde Mødet er fælles for alle sognene i Odder kommune. Det eneste sted, der er gudstjeneste ovennævnte dato, er i Odder Sognekirke. Det er kl. 10. 30. Efter gudstjenesten er der frokost i Kirkecentret efterfulgt af kaffe og foredrag. Hvem årets prædikant og foredragsholder bliver er endnu ikke fastlagt. Det vil blive annonceret i Odder Avis. Alle er meget velkomne til at deltage. Af hensyn til traktementet bedes man fra Saxild og Nølev sogne tilmelde sig til mig (86558124/ ksl@km.dk) , hvorefter jeg tilmelder samlet til Odder. Er der transportproblemer, kan der bestilles Taxa til Sognekirken. Menighedsrådene afholder udgiften til transporten. Det koster 50,- kr. at deltage. Der betales på dagen.

Saxild og Nølev sogne

Studiekredsen: - om: ”Fra statskristendom til google-buddhisme” (Morten Thomsen Højsgaard) mødes igen Tirsdag d. 28. januar. Her beslutter vi, hvad der videre skal ske, eftersom vi denne sæson er meget få deltagere. Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår Kirsten Lundager

19


Gudstjenesteliste

Saxild Nølev Helligdag December 1. 14.00 10.15 1.s. i advent Familiegudstjeneste 7. 11.00 dåbslørdag 8. 10.15 16.00 2.s.i advent Korets julekoncert 12. Torsdag! 20.00 Korets julekoncert 15. ingen ingen 3.s. i advent 19. Torsdag! 19.00 Fælles Vi synger julen ind 22. ingen ingen 4.s. i advent 24. 14.30+16.30 15.30 Juleaften 25. 9.30 11.00 Juledag 26. 10.15 ingen 2. juledag 31. Fælles 14 Nytår Januar 1. ingen ingen Nytårsdag 5. 16.00 fælles 11. 11.00 dåbslørdag 12. 9.00 10.15 19. ingen ingen 26. 10.15 14.00 Kirkekaffe Februar 2. fælles 16.00 9. 10.15 ingen 16. 14.00 10.15 Kirkekaffe 23. ingen ingen Marts 2. 8. 9. 16.

13 10.15 Fam. gudstjeneste 11.00 dåbslørdag 9.00 ingen

Kirsten Lundager Hel. 3 Kong.

Præst Kirsten Lundager Kirsten Lundager

Kirsten Lundager

Kirsten Lundager Kirsten Lundager Kirsten Lundager

Kirsten Lundager

1.s.e.H3K 2.s.e.H3K 3.s.e. H3K

Kirsten Lundager

Kyndelmisse s.s.e.H3K Septuagesima

Kirsten Lundager Kirsten Lundager Kirsten Lundager

Kirsten Lundager

Seksagesima Fastelavn

Kirsten Lundager

1.s. i fasten

Kirsten Lundager

INDSAMLING – FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP

KIRKELIGT MØDE I ODDER, KL. 10.30


Blad 2013 dec