Issuu on Google+

Kirke og sogn Saxild og Nølev sogne

December 2012, januar, februar 2013


Foreninger, skoler og arkiver Saxild Skole Rudevej 100, Saxild 8300 Odder Tlf.: 8780 3850

Saxild kirke

Nølev kirke

Sognepræst: Kirsten Lundager Saxild præstegård Strandvejen 3, Saxild, 8300 Odder Tlf.: 8655 8124 e-mail: KSL@km.dk

Organist og præst som ved Saxild kirke

Graver: Per Madsen Vestergårdsvej 5, Boulstrup 8300 Odder Tlf.: 2143 7319 e-mail: saxildkirkegaard@mail.dk Organist: Jens Frederik Schjødt, Tlf.: 4020 5675 e-mail: jf.schjoedt@gmail.com

Graver: Bent Bogh Assedrupvej 107, Nølev, 8300 Odder Tlf.: 2011 6680 e-mail: Bella-bogh@hotmail.com Husmoder i konfirmandstuen: Mariann Christensen Boulstrup, 8300 Odder Tlf.: 4035 9483 e-mail: mariann.chr@gmail.com

Menighedsrådsformand: Anna Birte Sparvath Rude Havvej 70, 8300 Odder Tlf.: 8655 8413 e-mail: absparvath@yahoo.dk

Indholdsfortegnelse Huskekage - i anledning af den nært forestående jul..................................................... 3 Saxild-Nølev lokalhistorisk arkiv......................... 6 Meddelelser og kommentarer til gudstjenestelisten................................................ 13 På sporet af din gamle jul.................................... 14 Kirkesang med kirkekor eller kirkesanger........... 15

Skolebestyrelsesformand: Betina Rasborg P. Baatrupsvej 7, Saxild, 8300 Odder Tlf. 8781 8015 Borgerforeningen: Kontaktperson: Peter Flejsborg Østerlunden 13, Saxild, 8300 Odder Tlf.: 8655 0801 Idrætsforeningen: Formand: Morten Toft, Dyngbyvej 14, Saxild, Tlf. 21748100/86559366 e-mail: saxildif-mt@mail.dk Lokalhistorisk arkiv: Lisbet Bonde Postadresse: Ahornvej 7, Saxild, 8300 Odder Tlf.: 8655 8095

Nye sangere til koret............................................ 15 Kirkelige handlinger............................................ 16 Onsdagsklubben................................................. 16 Danske Kirkedage 2013...................................... 17 Sogneindsamling d. 10. marts 2013.................... 18 Gudstjenesteliste................................................. 20

Kirke og Sogn er et sogneblad for Saxild og Nølev sogne, og postomdeles 4 gange årligt. Bladet der udgives af begge sognes menighedsråd er åbent for indlæg. Oplaget er på 800 ekspl. og svanemærket. Redaktion: Kirsten Lundager. Grafisk produktion: kon-tekst & BRUHN Grafisk håndværk ApS

2

Saxild og Nølev sogne


Huskekage - i anledning af den nært forestående jul

af Kirsten Lundager

Der er nogen, der siger, at kirken er et museum. Og det er næppe venligt ment. Og ja – vi kunne godt blive fornærmede over bemærkningen eller over sammenligningen, men det er der nu ikke nogen som helst grund til. Tværtimod. Det er en fin kompliment til kirken, at den er et huskested. For det er, hvad museum betyder: I den græske mytologi elskede Zeus i ni dage med erindringens gudinde, Mnemosyne. Hun huskede hver eneste af hans berøringer. Et gigantisk partitur. Med hende fik Zeus de ni muser, der senere lagde navn til dét, vi kalder et museum – altså et huskested. Og det må kirken meget gerne være, ja det skal den være. Kirken skal være vores kollektive hukommelse for, hvordan det himmelske berørte det jordiske. Hvordan det himmelske gjorde sig til ét med det jordiske, da ordet blev kød og tog bolig iblandt os. De fleste af os har lært salmevers udenad i skolen og til konfirmandundervisningen. Og nogen hadede det som pesten og for andre gik der sport i det. Nogen har endda skullet lære Luthers lille katekismus udenad, da de gik til præst. Det er unægtelig blevet lettere at være konfirmand. Nu handler det vist de fleste steder om, at konfirmanderne skal lære Fadervor og trosbekendelse. Og det er og bliver nu en god idé, for i trosSaxild og Nølev sogne

bekendelsen siger vi kort og godt, hvad vi tror på. Og hvis man nu lige har brug for sit Fadervor, så er det ikke særligt hensigtsmæssigt først at skulle hen og google det. Men det er længe siden, at det var moderne at lære udenad. Og paratviden er ikke høj i kurs, men hvad er der egentlig ved viden, hvis den ikke er parat? Det kan da f.eks. været meget godt at kunne huske pin-koden til sit dankort her i december! Det er nu slet ikke så tosset at kunne noget udenad, for der er også noget vældigt trygt i det. Juleevangeliet og mange af julens salmer hører til den fælles hukommelse og giver os følelsen af at høre til og høre sammen. Og julen er ikke bare national; den er global – vi er Guds folk verden over. Julen er en fest, hvor vi fejrer at Gud husker os og husker på os. At Han lige siden den første jul har kunnet os udenad. Lige siden, ordet blev kød og slog sig ned hos os – og sammen med os. Det kimer nu til julefest – og så synger vi videre (og måske kan vi det udenad): Og lad os gå med stille sind som hyrderne til barnet ind med glædestårer takke Gud for miskundhed og nådebud. Og indrømmet, det er mærkelige ord – mis3


kundhed og nådebud. Men hvor er de samtidig livgivende: for miskundhed betyder netop, at Gud husker os og husker på os. At Han kender os bedre, end vi kender os selv. Og nådebud betyder, at Han ikke bruger det imod os. Og det er da den bedste julegave overhovedet – og den hverken kan eller skal byttes: At Gud ikke bruger sit kendskab til os imod os. – Gud ske lov! På engelsk hedder det at lære udenad: ”to learn by heart.” Og det er værd at lægge sig på sinde: at kunne noget udenad er ikke bare noget, der foregår i hjernen. Det lejrer sig i hjertet. Det er også derfor, at det slet ikke er så tosset at lære salmer udenad. For så kommer de rullende lige netop, når vi har brug for dem. Vi behøver slet ikke lede i hjernen efter dem, eller kalkbruddet, som jeg hørte en gammel kone omtale sin hjerne. Min gamle bedstemor, der blev langt over hundrede år kunne altid lige hive et salmevers op af hjertekisten. Og så var det hele sagt. Når vi holder gudstjeneste på plejehjemmene, så oplever vi, at selv meget demente menneske begynder at mumle med på Fadervor, trosbekendelse, salmer og velsignelse. Og lur mig om ikke de føler stor glæde ved det. At lære udenad er ikke noget, vi kommer sovende til. Men det behøver vi jo så heller ikke. Det kræver tid. Det kræver, at vi som 4

hyrderne julenat, går med stille sind. At vi bøjer os ned mod barnet og lytter efter, hvad Han vil os. Det kræver ro. Og den er svær at finde. Men lad os give os selv og hinanden den gave – ja og opgave, at vi lærer bare en enkelt linje udenad. Eller ved nærmere eftertanke to. Fra det juledags evangelium, vi har hørt. ”Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os.” – Det er den første, vi skal lære: Og ordet blev kød og tog bolig iblandt os. For de ord betyder, at vi fra da af aldrig er overladt alene til os selv. Og så endnu én: Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Eller som det langt bedre hed i den gamle oversættelse: Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. Og det er den anden for de ord betyder, at vi ikke skal være bange. Nøjagtig som englen sagde til hyrderne julenat: Frygt ikke. Og det er i hvert fald den første forudsætning for at kunne lytte og høre, hvad Gud vil os. Vi kender det: at være bange fylder det hele. Hjertet gungrer af sted, blodet suser i ørene, hele kroppen er i oprør og alarmberedskab. Og så er der ikke overskud til noget som helst andet. – Det er derfor, at én af de hyppigste vendinger i Bibelen netop er: Frygt ikke! For når vi har hørt det og taget det til os, så kan vi også høre resten og tage det til os.

Saxild og Nølev sogne


Det betyder uendeligt og ufatteligt at være husket af Gud. Og det betyder også meget at være husket af hinanden. Det er lige så slemt ikke at være husket, som det er ikke at være set. En af sorgerne ved graven er netop, at vi ikke længere er husket af det menneske, vi har mistet. Og hvis vi lige kan ta’ den gamle bedstemor frem igen: én af sorgerne ved hendes død var, at nu havde vi mistet én, som vi vidste hver aften tog os med i sin aftenbøn. Og hvem skulle så gøre det? Ja, vi selv, jo, men hvor det da gør godt at vide, at der også er en anden, der gør det.

hen for at høre, at vi ikke tog fejl, sidst vi var her. Og kirken husker for os, så sandt Guds Ånd virker i den. At gå i kirke – juledag og andre søn- og helligdage er at blive mindet om, at der er født os en frelser. Èn der altid husker os, så vi kan huske på hinanden. Èn, der vil os det godt. Glædelig jul. Kirsten Lundager

Når vi rejser, så ta’r mange af os souvenirs med hjem. Fordi det minder os om stedet og hjælper os til at huske, at vi har været netop der på et eller andet tidspunkt. Souvenir betyder netop at huske. Vi er Guds souvenirs. Han huskede os og huskede på os ved at lade sit ord blive kød og tage bolig iblandt os den allerførste jul. Og han husker os stadig og fortsat, når vi ikke længere er i live. Vi er for altid gemt i Guds erindring. Det kniber en hel del mere for os med at huske, at det er sådan, det forholder sig: At Gud kan os udenad, at han ikke bruger det kendskab imod os, og at han aldrig glemmer os. Det er også derfor vi må i kirke. Vi må igen

Saxild og Nølev sogne

5


af Lisbeth Bonde, arkivleder

Bladet i bogen sig vender let, som man ser, under veløvede hænder, let som en fjer. Sådan skrev N.F.S. Grundtvig i 1853, hvor nogle af tidens store emner var vigtigheden af uddannelse, dannelse og oplysning. Det er 160 år siden, men ikke desto mindre lige aktuelt, for det er de ”veløvede hænder”, der skal bære vores samfund i medgang og modgang. Da Grundtvig skrev ovennævnte strofe, var Danmark åndeligt et ”lidet fattigt land”, men det var et Danmark i forandring, et Danmark med et spirende demokrati, hvor Grundloven, der var indført i 1849, blandt meget andet, gav frihed til oprettelse af nye forbedrede, men også anderledes, undervisningsformer. Ikke alle steder gik det lige stille for sig, heller ikke i Saxild og Nølev sogne, hvor man nok var enige om, at almueskolens undervisning ikke rakte men langt fra var enige om, hvordan man kom videre.

Kundskab er en god tjener, men først må livet komme (Citat: Christen Kold) Overalt i landet skød græsrodsbevægelser op, og fælles for mange af dem var, at de ville fri af kirkens snærende bånd og udnytte den frihed, der var givet. Det var tiden, hvor Grundtvig talte om ”Skolen for Livet”, og Christen Kold talte 6

om ”oplivning” før ”oplysning”. Det er to sider af samme sag, men hvor Grundtvig gennem sine foredrag og sit store forfatterskab forblev inspirator, mestrede Christen Kold at føre de mange tanker ud i livet. De plantede et træ, som slog rod og udviklede sig med folkehøjskoler, efterskoler og friskoler, og ingen har vel så markant som de to præget udviklingen i det danske skolevæsen.

Drømmen om Fortsættelsesskolen I opposition til almueskolen var også Rasmus Sørensen, der blev født i Jelling i 1799. Han var en begavet, samfundskritisk og yderst spændende person. Rasmus Sørensen, uddannede sig til lærer. Hans drøm var at oprette en fortsættelsesskole i forbindelse med almueskolen for dermed at gøre den konfirmerede ungdom stærkere og parate til videre uddannelse. Med et næsten utrætteligt engagement rejste han rundt i det ganske land og fik menig mand i tale, han kom i Folketinget og talte også her bøndernes og skolens sag, men forandringerne lod vente på sig, og i 1852 emigrerede han til Wisconsin for at prøve lykken der. Han besøgte efterfølgende Danmark flere gange og supplerede sine utallige foredrag med de muligheder, der var i det fremmede. Rasmus Sørensen følte måske ikke, at hans store oplysningsarbejde bar den fornødne frugt, men det blev på hans tanker og ideologi, at Saxild-Nølev skolevæsen forandrede sig. Saxild og Nølev sogne


Skolevæsenet lokalt Set med de lokalhistoriske briller er der noget helt unikt over skolevæsenet i vores to sogne. Området har langt tilbage været beriget med kloge og vise mænd, der var i stand til at fange de strømninger, der var i samfundet, og dermed bidrog til, at vi tidligt fik oprettet skoler i både Saxild, Nølev, Kysing og Rude. Fra Saxild gamle Bylov ved vi, at der allerede i 1705 blev bygget en skole i Saxild. Det er imponerende, for det betyder, at man i Saxild allerede før Fattigforordningen af 1708, hvor undervisningspligten blev påbudt, opførte en skole og dermed bidrog til oplysningens fremme. Det første skolehus, et lille hus med stråtag og små blyindfattede ruder som blot indeholdt et enkelt rum, blev bygget tæt op ad Saxild Kirke lige vest for kirketårnet. I det hus fik Østjyllands første højskole, ”Saxild Højere Bondeskole” til huse. Forhistorie I 1843 døde sognedegn Jacob Kaalund. Han havde siden 1799 undervist børnene, som skik var, efter” Anordning for Almuevæsenet på landet i Danmark”. Det betød, at hans undervisning var baseret på den evangeliskkristelige lære, og hans opgave var at bibringe eleverne de nødvendige kundskaber og færdigheder, der skulle til for at blive nyttige borgere i staten. Ved hans død købte Sognerådet for 800 Rds. hans private bolig Gl. Bygade 18, hvor Saxild og Nølev sogne

de indrettede en ny skole, og dermed tog de det første skridt til en modernisering af skolevæsenet i området. På samme tid tiltrådte Theodor Amandus Schønheyder som kapellan for sognets præst, Ole Frederik Bruun, der led af ”kold feber” og derfor ofte havde sygefravær i sit embede. Som kirkesanger og skolelærer blev ansat Niels Peter Grøndal Nielsen, der sammen med Ole Frederik Bruun nu skulle forme den nye skole.

”I skolen skal man træde varsomt, for der bliver mennesker til!” (Citat: Christen Kold) Ole Frederik Bruun ønskede sig en skole, der var gratis for alle, rig som fattig, han ønskede en skole, hvor bøn og salmesang forblev en del af hverdagen, hvor svømning i Kattegats bølger blev en del af skolens pensum, og hvor der blev lagt større vægt på hovedregning end på tavleregning. På den baggrund udfærdigede han en ansøgning til både bisp og ministerium med håb om, at han kunne oprette en fortsættelsesskole for sine konfirmander. Bruun fik afslag. Begrundelsen kender vi ikke. Det kan handle om økonomi, men det kan også handle om intriger og magtkampe mellem pastoren og hans bysbørn. Da Bruuns ansøgning kom retur uden anbefaling, resignerede han med en kommentar om, at tiden nok ikke var moden til forandring, men han tog så gruelig fejl. Få måneder senere dukkede planen op igen, 7


denne gang indsendt af Schønheyder og Grøndal Nielsen med opbakning fra provst Weisner i Gosmer, og med en ordlyd, der var forbavsende tæt på den oprindelige. Det der var i gang var en undergravende virksomhed, der ville noget. Vi må formode, at de implicerede har anset fremgangsmåden som den eneste mulighed for at skille skole og kirke, så degnen blev ”almuens hoved” frem for at fortsætte som ”præstens hale”. Ansøgningen var blevet lavet på et møde afholdt på kroen i Odder i marts 1852, hvor pastoren, ifølge et skrift han udgav i 1854, var forment adgang. På det møde stiftedes ”Foreningen for Oprettelse af Vinterskoler for Landalmuens Confirmererede Ungdom i Hads og Ning Herreder” og intentionen var, at der skulle oprettes skoler i både Ask og Saxild, hvis der ellers kunne skabes grobund for det.

„Viljen til at ville - skaber evnen til at kunne.“ (Citat: Christen Kold) Ud over Nielsen og Schønheyder var også gårdfæster Ole Thuesen, Rude, en del af gruppen, der stod bag den ansøgning, der blev sendt af sted til kulturministeriet og denne gang med skriftlig anbefaling fra såvel provst som biskop. Der er ingen tvivl om, at Theodor Amandus Schønheyder langt hen ad vejen var inspirator for lærer Nielsen. Han var allerede som stor dreng blevet gjort bekendt med Rasmus Sørensens tanker og ideer, idet hans far, Chr. 8

Frederik Schønheyder, var lærer på Vesterborg Seminarium, hvor Rasmus Sørensen tog sin eksamen. I Saxild og Nølev sogne gik gruppen i gang med det videre arbejde. Der blev sendt opfordringer til både høj og lav om at yde økonomisk støtte til projektet. En opfordring der også blev sendt til kongen (Frederik VII), der straks gav tilsagn om et bidrag på 500 Rigsbankdaler. Der blev lavet en lejeaftale om brug af det gamle skolehus, der stadig stod ledigt på kirkegården, og der blev skaffet bolig til alle de elever, der ikke kunne bo hjemme. Alt var gennemtænkt og færdigbearbejdet, da den endelige godkendelse kom. Desværre er de første klasselister lidt mangelfulde og uden elevernes alder og bopæl. 19 elever var indskrevet det første år. Det betød, at der ikke var tilstrækkelig elevgrundlag til oprettelse af to skoler. Saxild Højere Bondeskole åbnede som den første højere bondeskole i Østjylland dørene for sit første hold elever i oktober 1852, medens Ask Højskole først blev oprettet i 1868.

Pastor Bruun raser Pastor Bruuns glæde kunne ligge på et meget lille sted - han var mildest talt rasende. Han følte sig snigløbet og trådt på. Han var så vred, at han i 1854 udgav skriftet ”En plan angående en højere bondeskole”, hvor han fortalte om sin oplevelse af forløbet. Det er et skrift, der tilsyneladende er overset i de beretninger, der tidligere er skrevet om Saxild og Nølev sogne


Saxild Højere Bondeskole, men det er uhyre spændende læsning. Nu var Bruun til tider en noget vidtløftig herre med mange ideer og mange markante holdninger, men der er ingen tvivl om, at han i den grad har følt sig forurettet, og måske med rette. I skriftet kalder han provst Weisner, Schøheyder og Nielsen for et smukt triumvirat og hans ubøjelige fjender. Han har kun hånlige ord tilovers for dem og deres skole, og syrligt beretter han om, hvordan trekløveret, trods hverven på alle kanter, ”kun” fik skrabet 19 elever sammen. Hånligt fortæller han om, hvordan de unge mennesker i deres skoleuniformer gjorde sig synlige i bybilledet, og på den måde sendte et signal om, at den nye skole var en skole for de velbemidlede. Det tirrede Bruun, for hvem tanken om fri skolegang for alle ikke var til debat. Han skrev: ”Stakkels Landmand! Du skal da nu ogsaa betale for Alt, hvad dit Øie seer, dit Øre hører, selv dine Børns Skolegang. Dog, Tiderne ere maaske gode!” Bruun stillede spørgsmålstegn ved, om børnene fik det udbytte at skolen, de retteligen havde krav på med en elevbetaling på 10 Rdsl. for et skoleforløb på 7 måneder. For ham at se var skolen både for dyr og for dår-

Saxild og Nølev sogne

lig. At de unge mennesker ydermere skulle belemres med det tyske sprog en time om ugen, fandt han helt utilstedeligt. Nu må vi huske, at treårskrigen lige var slut, og den havde bragt megen ødelæggelse med sig. Hos Bruun herskede der en udtalt modvilje mod alt, hvad der var tysk. Rasmus Sørensen derimod var en varm fortaler for, at de unge bønderkarle skulle lære tysk for dermed bedre at kunne begå sig, når de drev prangerforretninger med holstenerne, hvilket naturligvis gav god mening. En ting der også generede Bruun voldsomt var, at en kostbar bogsamling under hans sygeforløb på forunderlig vis var forsvundet og nu indlemmet i skolemesterens ”pjaltsamling”, som han udtrykte det. Så der var mange, mange ting, den gode Bruun opponerede imod. Også den manglende bøn, salmesang og kirkegang fik et par borgerlige ord med på vejen. For Bruun at se var den nye skole bygget på så svage ben, at den ville blæse omkuld ved mindste vindpust.

Hovederne ruller Der er ingen tvivl om, at bølgerne gik højt i det lille samfund. Luften mellem Schønheyder og Bruun var isnende kold, og i 1853 forlod Schønheyder Saxild og Nølev sogne. Han rejste til Tunø, hvor han fik ansættelse som sognepræst og fyrmester. To år senere, i juni 1855, døde han blot 40½ år gammel. I Saxild ansatte man nu lærer Niels Andersen ved både almueskolen og Den højere 9


Bondeskole, men klimaet var og blev uhyggeligt koldt. I 1854 blev Ole Frederik Bruun afskediget. Han flyttede til Odder, hvor han i 1863 døde næsten 91 år gammel. Bruun blev ikke som sognets øvrige præster stedt til hvile på Saxild Kirkegaard, men blev i stedet begravet i Odder, hvor hans gravsten stadig er bevaret. Niels Andersen forlod sin stilling og rejste til Elsborg ved Viborg, hvor han de næste tre år fungerede som lærer og kirkesanger. I 1857 forlod også Grøndahl Nielsen sognet. Han rejste til Hansted ved Horsens hvor han dels fungerede som lærer og kirkesanger, dels som hospitalsprædikant ved Hansted Hospital, hvor der blev holdt daglige andagter. Ole Frederik Bruuns efterfølger, Otto Frederik Christian Jørgensen, døde allerede i 1858 blot 50 år gammel, og sognet stod nu igen med et par gevaldige udfordringer på både skole- og kirkeområdet. Denne gang samledes de stridige gemytter. De fik hentet Niels Andersen tilbage fra Elsborg, og som ny præst blev ansat Henrik Georg Bruun, der trods navnet, ikke var i familie med Ole Frederik Bruun. Endelig indfandt roen sig i det lille samfund.

”Kundskab er Magt - Uvidenhed er Trældom 10

Niels Andersen var en skattet lærer og en god leder for Saxild Højere Bondeskole. Han havde ikke Grundtvig og Kolds’ drømme om den eksamensfrie skole, han mente, derimod, at det vigtigste var, at eleverne fik en viden, de kunne bruge i deres fremtidige virke. Niels Andersen lagde stor vægt på elevernes dansk- og regnefærdigheder, og han udgav blandt andet Regnebog for Borger- og Almueskoler med opgaver og eksempler, som eleverne kunne forholde sig til. Niels Andersen fik en god ven og sparringspartner i Lars Bjørnbak, som i 1857 oprettede Viby Højere Landboskole. Bjørnbak var, som Niels Andersen, stærkt inspireret af Rasmus Sørensens tanker om en effektiv undervisning for de konfirmerede bondesønner, og Bjørnbak fremhævede gang på gang på sine møder, at ”Kundskab er magt, uvidenhed trældom”. Både Lars Bjørnbak og Niels Andersen deltog i kurser, hvor de opdaterede deres viden om bl.a. geometri, landmåling og nivellering, emner som de brugte i det praktiske arbejde på deres skoler. På trods af alle gode tiltag var elevtallet begge steder utrolig svingende, og lå i Saxild oftest omkring 15 elever på et vinterforløb. Man var i en brydningstid – og mange unge søgte de Grundtvigske højskoler, hvor det var folkeånden og danskheden, der var i højsædet, skoler hvor ”ordet” var det væsentligste, og ikke som hos Niels Andersen og Bjørnbak det faglige udbytte, som blev

Saxild og Nølev sogne


blev målt og vejet via tests og eksaminer. Derfor var udfordringerne stor for Niels Andersen. Med en elevflok, der aldersmæssigt var mellem 13 til 22 år, skulle han spænde vidt. Han prøvede at give skolen et større højskolepræg, og han omdøbte den i 1872 til Saxild Folkehøjskole, men alle gode intentioner til trods forblev elevgrundlaget for spinkelt, og i 1875 lukkede og slukkede man helt. Af de mange klasselister arkivet er i besiddelse af, fremgår det, at højskolen geografisk dækkede et område, der strakte sig til Horsens, Skanderborg, Solbjerg, Beder og Malling. Det er interessant at følge eleverne fra lokalområdet, der primært var sønner fra de større bøndergårde eller sønner af præst og degne. Stort set alle har efterfølgende engageret sig i samfundsdebatten og i det lokale pionerarbejde. Man ser deres navne gå igen i sogneråd og diverse bestyrelser i området, og man ser dem som initiativtagere ved oprettelsen af andelsmejerier og andre andelsforetagender. Niels Andersen var et af de mennesker, der gjorde en forskel. Han døde i 1893, og blev begravet på Saxild Kirkegaard. Hans gravsten står endnu blandt de gamle, bevarede gravsten i et hjørne på Saxild Kirkegaard, hvor man ved lejlighed kan sende ham en lille tanke med tak for veludført arbejde. Skolebygningen, ja den blev i 1886 ombygget til ligkapel og i 1957 nedbrudt og erstat-

Saxild og Nølev sogne

tet at et nyt kapel, som i dag rummer kontor og folkerum for kirkegårdens ansatte.

Bladet i bogen sig vender At sætte fortid, nutid og fremtid i relief er altid spændende, og selvom skoleverdenen og dens muligheder har min store interesse og bevågenhed har emnet omkring Saxild Højskole været stort og svært at begrænse. Der er så mange paralleller til i dag, hvor vi ihærdigt prøver at ruste børn og unge til at begå sig i det komplicerede informationssamfund, vi lever i. Vi har et samfund, hvor vi måles og vejes med tests og prøver, fordi ”Kundskab er Magt - Uvidenhed er Trældom”. Albert Einstein sagde engang: “Ikke alt der kan tælles tæller, og ikke alt der tæller kan tælles.” Det er vise ord. ”Skolen for livet”, den levende skole, hvor uddannelse, dannelse og oplysning går hånd i hånd og skaber hele mennesker, der er i stand til at tage vare på både sig selv og andre, er det ypperste vi kan nå. Vi har i Danmark fået en rigtig god og kundskabsgivende folkeskole med gratis undervisning for alle, men mennesker er forskellige og ”oplives” på forskellig vis, så i dannelses-øjemed har vi stadig et rigtigt vigtigt supplement/alternativ i de højskoler, efterskoler og frie skoler, der siden midten af 1800-tallet har været en del af vores uddannelsessystem. 11


Nyt fra arkivet På arkivet er Hanne og jeg godt i gang med at registrere og sortere. Vi har desværre rigtig mange fotos uden navne, som vi prøver at få styr på. Aktuelt har vi brug for viden om slægten Jens Johannes Rafael Jensen, Driften, i hvis arkivkasse der ligger en del forskellige billeder, som må formodes at være familierelaterede. En udfordring giver også en billedserie, der er navngivet Kirstine Rasmussen, gift med Rasmus Mikkelsen i Dyngby. På billederne er der forskellige påtegninger, bl.a. at Kirstine er datter af snedkeren i Saxild, og at hun er født i 1892, datter af nr. 33 i folketællingen 1901. Det giver ingen mening. For mig at se må det handle om Kirstine Laurine Nielsen (1893-1973), der er gift med Rasmus Steffen Mikkelsen i Dyngby. Er der blandt læserne nogen, der kender den pågældende familie, så jeg evt. kan få verificeret mine data?

Det lakker mod jul. Hanne og jeg vil derfor ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår. Vi håber, at arkivet i det nye år vil blive godt besøgt, så også vi kan bidrage med lidt historisk dannelse. Da Saxild - Nølev Lokalhistoriske Arkiv i 1970 blev etableret, var en af initiativtagerne Villy Engmann, tidligere gartner og graver ved Nølev Kirke. Villy Engmann døde den 22. oktober, 88 år gammel. Villy var med sit utrolige lokalkendskab og sin varme lune et for mig skattet og værdsat menneske, som jeg vil komme til at savne. Jeg vil derfor gerne på både arkivets og egne vegne udtrykke et: Æret være Villy Engmanns minde. Lisbeth Bonde

En sidste efterlysning i denne omgang: Foto: Søges Gammelt billede af Nølev Kirkes indre, hvor det gamle orgel er synligt.

Tårnet i Saxild er færdigt. 12

Saxild og Nølev sogne


Meddelelser og kommentarer til gudstjenestelisten

2. december – 1. s. i advent: For første gang får vi lejlighed til at lytte til det nye orgel i Nølev kirke. Det sker i forbindelse med en musikgudstjeneste, hvor koret medvirker. Efter gudstjenesten fortæller vores organist, Jens Frederik Schjødt om orglet og dets egenskaber, og der vil være et traktement i våbenhuset. 9. december – 2. s i advent: Fælles julearrangement for begge sogne. Vi begynder med en kort gudstjeneste i Saxild kirke, kl. 14. Bagefter er der kaffe og ”På sporet af din gamle jul” i konfirmandstuen. Vi skal ved organistens, musikkens og fælles hjælp fremkalde vores erindrings julebilleder. Vi slutter ca. kl. 17. (Se organistens omtale andetsteds i bladet) 13. december: Korets julekoncert i Saxild kirke, kl. 19. I julekoncerten er der indlagt en del fællessalmer. 20. december: Juleaftensang, Saxild kirke, kl. 19.00 Vi synger julen ind med salmer og sange, der ikke bliver plads til ved julens gudstjenester. Indsamling: Ved julens gudstjenester optager vi kollekt. Det indsamlede beløb går til Folkekirkens Nødhjælp. Også ved nytårets gudstjenester samler vi ind. Her til fordel for Det danske Bibelselskab.

Saxild og Nølev sogne

5. januar – Hellig tre konger I år falder helligtrekongersaften på en lørdag, og denne aften fejrer vi gudstjeneste/ stjernetræf i Saxild kirke, kl. 22.30. Det er efterhånden blevet en tradition, at vi kirkeligt markerer Hellig tre konger, som jo er julens ende. Ligeledes har vi vænnet os til, at der efter gudstjenesten er et traktement i våbenhuset, og gode vaner bør man ikke lave om på, så derfor: velkommen til boblevand, stjernefrugter og (stjerne)anisbrød i våbenhuset – under stjernehimlen… Arrangementet, der er fælles for begge sogne, erstatter søndagens gudstjenester. 2. februar – Kyndelmisse Kyndelmisse, der direkte oversat betyder lysmesse, fejrer vi med en liturgisk gudstjeneste, fælles for begge sogne, i Nølev kirke, kl. 16.00. Kirkernes voksenkor medvirker, og efterfølgende er der et traktement i våbenhuset. (Kan hænde, at graverne igen i år melder sig som pandekagebagere?) Foredragsrækken: De resterende datoer og foredragsholdere i indeværende sæson (hver gang, kl. 19.30) Tirsdag d. 29. januar: Ole Hartling: Liv og død i menneskets hænder Tirsdag d. 26. februar: Mogens Aastrup: Uden humor går det ikke Tirsdag d. 12. marts: Ronald Risvig: Matador – en folkelig prædiken

13


Meddelelser og kommentarer til gudstjenestelisten

På sporet af din gamle jul

Kirkefilmklubben: Tirsdag d. 8. januar: Mary and Max Tirsdag d. 19. februar: Om guder og mænd I Biografen i Odder, kl. 18.30

Når julen står for døren, prøver vi ofte at finde sporene af vores gamle jul. Den jul, som vi erindrer, der måske var vores bedste og ”rigtige” jul! For mange af os kan en stump julemusik fra dengang være det, der leder os på sporet. Som optakt til julen med jer vil jeg lægge ud med musikalske erindringsbilleder fra min ”egen” jul. Under kaffen finder vi tilbage til sporene af vores gamle jul. Bagefter vil vi dele vores erindringsbilleder med hinanden og synge de melodier, der knytter sig hertil. Kom og vær med til at fortælle en flig af din egen julehistorie og synge om den i fællesskab. Vi fejrer anden søndag i advent med en kort gudstjeneste i Saksild kirke, kl. 14. Efterfølgende er der kaffe i sognegården med julehygge. Arrangementet varer ca. to timer.

Det kirkelige møde – d. 3. marts Mødet er fælles for alle sognene i Odder kommune. Det eneste sted, der er gudstjeneste ovennævnte dato, er i Odder Sognekirke. Det er kl. 10. 30. Efter gudstjenesten er der frokost i Kirkecentret efterfulgt af kaffe og foredrag. Hvem årets prædikant og foredragsholder bliver er endnu ikke fastlagt. Det vil blive annonceret i Odder Avis. Alle er meget velkomne til at deltage. Af hensyn til traktementet bedes man fra Saxild og Nølev sogne tilmelde sig til mig (86558124/ ksl@km.dk) , hvorefter jeg tilmelder samlet til Odder. Er der transportproblemer, kan der bestilles Taxa til Sognekirken. Menighedsrådene afholder udgiften til transporten. Det koster 50,- kr. at deltage. Der betales på dagen.

Vi fremkalder erindringsbilleder sammen

Studiekredsen: - om Løgstrup mødes igen: d. 22. januar; d. 5. og 19. marts fra 16.3018. Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår Kirsten Lundager

14

Jens Frederik Schjødt organist

Saxild og Nølev sogne


Kirkesang og nye sangere Jens Frederik Schjødt organist

Kirkesang med kirkekor eller kirkesanger

Vores velsyngende kor har haft et travlt efterår med mange opgaver undervejs – og sådan fortsætter det – såvel året ud – som ind i det nye år, hvor koret medvirker ved både Hellig Trekonger og Kyndelmisse fejringen. Koret har kunnet høres, nydes og ses ved kirkernes gudstjenester næsten uafbrudt – takket være talstærk opbakning som frivilligt kor ved højmesserne. Som det er mange bekendt, har vi en længere periode erstattet kirkesangerfunktionen med korets medvirken. Det har fungeret rigtig fint. Men efter grundige overvejelser er der enighed om, at tiden igen er inde til at få en fast kirkesanger på banen. Derfor har vi i skrivende stund netop opslået en deltidsstilling som kirkesanger ved vores kirker. Fremover vil koret løse opgaver med at bidrage til fejring af en række nøglebegivenheder i løbet af kirkeåret, medvirke ved musikgudstjenester, særlige liturgiske tjenester og i ny og næ give koncert.

Nye sangere til koret

Vores meget folkelige og velfungerende kirkekor tæller i dag godt og vel 30 sangere. Men vi har både husrum, hjerterum og klangrum for nye sangere – helt uanset hvad stemme du kan bidrage med – høj eller lav stemme til vores korsang. Som nyansat organist har jeg ikke kunnet undgå at bemærke, hvor enestående og positiv en modtagelse nye sangere oplever at blive mødt af fra koristernes side. Alle bliver mødt med åben favn, stor venlighed og velvilje til at guide nye sangere ind i korsamværet. Vores repertoire er for tiden overvejende orienteret mod den klassiske korlitteratur. Men til forår vil koret tage på weekend sammen og her indstudere et folkeligt forankret musikværk, den såkaldte SPILLEMANDSMESSE med henblik på opførelse ved en søndagsgudstjeneste. Vi øver hver torsdag kl. 19.30 til 21.45 på sognegården i Saxild. Går du med tanker om at synge sammen med andre ligesindede, så er du meget velkommen til at møde op i starten af det nye år ved vores korprøver. Der kræves ingen optagelsesprøve for at kunne være med i koret. Du er også velkommen til at kontakte mig forinden med evt. spørgsmål på telefon 8675 5675 / mobil 4020 5675. Vel mødt i det nye år

Saxild og Nølev sogne

15


Kirkelige handlinger

Onsdagsklubben

Døbte i Saxild kirke: Evie Oceane Hedegaard Karlsen, Sulsted Noa Benjamin Knudsen, Broager Ville Holm Otzen, Århus Victoria Engelbrecht Sørensen, Skanderborg

Vi mødes i præstegårdens konfirmandstue hver onsdag fra kl. 13.30 til kl. 16.30, hvis ikke andet fremgår af programmet.

1. august til 1. november 2012

Døbte i Nølev kirke: Oskar Holmgaard Guldager, Odder Viede i Saxild kirke: Anne Breindorf og Jan Høllsberg, Stautrup Lotte Hoffmann og Bo Eybye Pedersen, Saxild Døde fra Saxild sogn og/eller begravet på Saxild kirkegård: Rudolf Handlos, Rude Strand Anne Grethe Jensen, Saxild Else Kirstine Okkels, Rude Strand Hardi Christiansen, Rude Døde fra Nølev sogn og/eller begravet på Nølev kirkegård: Carl Henry Pedersen, Nølev Villy Engmann, Odder

Kontaktperson: Edith Thomsen tlf. 8655 1227

Program for første halvår af 2013 9. Januar : Første klubdag efter jule og nytårs ferie. 23. Januar: Bankospil – husk gevinster 20. Februar: ”Syng sammen” med Kirsten Lundager og Jens Frederik Schjødt 13. Marts: Film ved Inge og Hans Chr. Rasmussen 27. Marts: Påskeferie 10. April: Dorthe viser og sælger tøj fra ”Damernes butik” Holbæk Hvis der er nogle ”ikke medlemmer” der har lyst til at se med – er I velkomne. 15. Maj: Afslutning – Vi satser på at spise på Cafe Alrø, mere herom i næste Kirkeblad. Vel mødt Bestyrelsen

16

Saxild og Nølev sogne


Danske Kirkedage 2013

Kirkedage - sæt kryds i kalenderen 9.-12. maj!

”At rejse sig efter en rystelse” med udgangspunkt i terroraktionerne i Norge. Den palæstinensiske biskop og præsident for Det lutherske Verdensforbund Munib Younan kan også høres på kirkedagene. Der er et helt særligt program for børn og unge, så tag hele familien med.

5000 mennesker samles i Kristi Himmelfartsferien 2013 i Aalborg til et brag af en kirkefest. Danmarks største tværkirkelige arrangement Danske Kirkedage byder velkommen under temaet ”Menneske, hvor er du?” Vi byder på mere end 200 programpunkter for alle aldersgrupper: Engagerende foredrag, alternative gudstjenester, glødende diskussioner, kompetente paneldebatter, lattervækkende Knirkerevy, øjenåbnende kunst, seje kirkekoncerter og varm gospel. Blandt hovednavnene er den norske ”Utøyapræst”, stortingspræst, sjælesørger og for­ fatter Per Arne Dahl, der har skrevet bogen

Saxild og Nølev sogne

De unge har deres egen lejr, hvor de kan høre bandet Bondless, deltage i late night aktiviteter og få inspiration til fede fællessamlinger. De mindre børn bydes velkommen i bl.a. Aalborg Zoo og kan opleve tante Andante samt klovnen Ib. Danske Kirkedage i Aalborg kommer til at foregå i Aalborg Kongres- og Kulturcenter, på havnefronten og rundt i byens kirker. Danske Kirkedage i Aalborg er for alle aldre. Derfor: ”Menneske, hvor er du?” - i Aalborg 9.-12. maj 2013!

Læs mere på www.kirkedage.dk – og på www.facebook.com/kirkedage

17


Sogneindsamling d. 10. marts 2013

Søndag d. 10 marts har Saxild / Nølev og Folkekirkens Nødhjælp brug for frivillige indsamlere til kampen mod sult. Udviklingshjælp nytter - og kampen mod fattigdom kan vindes. Men der er stadig meget at tage fat på. En af de helt store udfordringer er sult. 870 mio. mennesker lider af kronisk underernæring, og hvert 12. sekund dør et barn af sult. Sult og fejlernæring er verdens største sundhedsrisiko. Samtidig forstærker sult alle andre dårligdomme, fx sygdommen hiv/aids.

Uden mad virker hiv-medicin ikke Kasif Nakatenda fra det sydlige Uganda var et svageligt og udmarvet barn. Da hun var 10 år, viste det sig, at hun var blevet smittet med hiv, da hun lå i sin mors mave. Både Kasif og hendes mor kom i gratis behand-

ling med hiv-medicin. Men for at medicinen kan virke, skal patienten spise godt og regelmæssigt. Kasif og hendes mor brugte flere timer hver dag på at finde spiseligt ukrudt omkring landsbyen. Alligevel var der aldrig mad nok. I 2011, da Kasif var 16 år, fik hendes mor to geder og en køkkenhave af Folkekirkens Nødhjælp. Samtidig fik moderen, Kasif og andre hiv-smittede i landsbyen undervisning i, hvordan man kan leve et godt liv med hiv. I dag sikrer køkkenhaven, at de får den sunde og varierede kost, de har brug for og som styrker deres immunforsvar. De har begge fået mere sul på kroppen, og ingen kan længere se, at de er syge. Faktisk har Kasif fået det så godt, at hun er begyndt at drømme om fremtiden.

Kasif Nakatenda var for underernæret til at få gavn af sin hiv-medicin. To geder og en køkkenhave fra Folkekirkens Nødhjælp har bogstavelig talt givet Kasif et nyt liv. Kasif ønsker held og lykke med Sogneindsamling 2013, så flere kan få hjælp. Foto: Peter Høvring 18

Saxild og Nølev sogne


Sogneindsamling d. 10. marts 2013

Derfor er vi med i Saxild og Nølev sogne D. 10. marts 2013 vil Saxild/Nølev og Folkekirkens Nødhjælp gøre en fælles indsats i kampen mod sult og sende indsamlere ud for at ringe på så mange døre i sognet som muligt. Vi er med i Sogneindsamlingen igen, fordi det giver rigtig god mening. Dels vil vi gerne være med til at bekæmpe sulten i verden – og dels bliver kirken synlig på en helt særlig måde, når indsamlerne kommer rundt i sognene.

De frivillige indsamleres fælles indsats er afgørende for arbejdet med at bekæmpe sult: Sidste år samlede 20.000 indsamlere godt 15 mio. kroner ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Hos os nåede vi op på ca. 13.000,- kr. Derfor: Meld dig allerede nu som indsamler d. 10. marts hos Kirsten Lundager, 86558124, ksl@km.dk

Et særkende ved Sogneindsamlingen er de mange unge indsamlere. I 2012 var omkring 7.000 af de 20.000 frivillige indsamlere børn og unge. Foto: Mikkel Østergaard Saxild og Nølev sogne

19


Gudstjenesteliste

December 1. 2.

Saxild

Nølev

Helligdag

Præst

11.00 dåbslørdag 10.15

14.00 1.s. i advent Kirsten Lundager orgelindvielse, musikgudstjeneste, kirkekaffe 9. 14.00 fælles 2.s. i advent Kirsten Lundager efterfølgende julearrangement i konf.stuen 13. torsdag! 19.00 Julekoncert 16. ingen ingen 3.s. i advent 20. torsdag! 19.00 fælles juleaftensang 23. ingen 10.15 4.s. i advent 24. 14.30+16.30 15.30 Juleaften Kirsten Lundager 25. 11.00 9.30 Juledag Kirsten Lundager 26. 10.15 ingen 2. juledag Kirsten Lundager

Januar 1. 5. lørdag! 6. 13. 19. 20. 27.

15.00 22.00 ingen ingen 11.00 dåbslørdag 9.00 ingen

16.00 fælles ingen ingen

Nytårsdag Hel. 3 Kong.

10.15 ingen

s.s.e.H3K Kirsten Lundager Jeg har tjeneste på Tunø

Februar 2. lørdag! 3. 10. 17. 23. 24.

fælles ingen 10.15 ingen 11.00 dåbslørdag 19.00

16.00 ingen 14.00 ingen

Kyndelmisse

Kirsten Lundager

Fastelavn

Kirsten Lundager

10.15

2.s.i fasten

Kirsten Lundager

Marts 3. 10. 17.

KIRKELIGT MØDE I ODDER, KL. 10.30 9.00 ingen Midfaste 10.15 14.00 Mariæ bebud.

Kirsten Lundager Kirsten Lundager

Kirsten Lundager Kirsten Lundager

541-856 Svanemærket tryksag


2012 december